跳到主要内容
Nelum
格陵兰的法律

Order No. 13 on commercial hunting license

颁布于 2014-12-30 · 文本截至 2026-10-01

以研究形式发布的公开法律与官方指引,不构成法律、税务或金融建议。

研究内容本身以英文撰写。标题和标签已翻译,调查结果和引文未翻译。

关于这部法律

原标题
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 30. december 2014 om erhvervsjagtbeviser.
语言
Danish
类型
条例
组织
European Union
国家
格陵兰
主题
Wild species and ecosystems
关键词
hunting authorization/permit, hunting/capture, birds, marine mammals, aquatic animals

在哪里阅读

    该法律没有记录来源链接。

文本

所收录的法律原文,按条款排列。每个条款都有自己的链接。

  1. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 30. december 2014 om erhvervsjagtbeviser I medfør af § 6, § 12, § 13, stk. 1 og § 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt, som senest ændret ved landstingslov nr. 1 af 16. maj 2008 fastsættes: Anvendelsesområde § 1. Denne bekendtgørelse omfatter erhvervsmæssig fangst og jagt på Grønlands land­ og fiskeriterritorium. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter alle pattedyr og fugle. Fastsættelse af gebyr § 2. Naalakkersuisoq for Fangst fastsætter beløbsstørrelse på gebyret for jagtbeviser per kalenderår på baggrund af det forrige års administrations­ og driftsudgifter. Stk. 2. For udstedelse af erhvervsjagtbeviset opkræves 250 kr. i gebyr. Tilladelse til erhvervsmæssig fangst og jagt § 3. Erhvervsjagtbeviset giver ret til fangst og jagt inden for de rammer, som er fastsat i den øvrige lovgivning. Stk. 2. I overensstemmelse med Kriminallov for Grønland, hvorved det er forbudt at overlade farlige våben til personer under 12 år, kan jagtbevis ikke udstedes til personer under denne aldersgrænse. Ansøgning om erhvervsjagtbevis § 4. Ansøgning om erhvervsjagtbevis sker enten ved at ansøgningsskemaet sendes til bopælskommunen på det af Departementet for Fangst udformede ansøgningsskema eller via et internetbaseret selvbetjeningssystem. Stk. 2. Bopælskommunen skal give ansøgeren besked, såfremt der gives afslag til jagtbevis, fordi ansøgeren ikke opfylder betingelserne herfor i Landstingslov om fangst og jagt. Bopælskommunen skal sende en kopi af skrivelsen til Departementet for Fangst. Gyldighed af erhvervsjagtbeviset § 5. Erhvervsjagtbeviset udgøres af kvitteringsdelen af det udstedte giro­indbetalingskort fra Departementet for Fangst. Stk. 2. For udstedelse af erhvervsjagtbeviset opkræves et gebyr, jf. § 2. Stk. 3. Erhvervsjagtbeviset er kun gyldigt med kvittering for betalingen og gælder til udgangen af det kalenderår, som erhvervsjagtbeviset vedrører. Kvitteringen består enten af et stempel fra bank eller posthus på giro­indbetalingskortet, dokumentation for betalingen via webbank eller anden form for entydig og sikker registrering som dokumentation for, at gebyret er betalt. § 6. Såfremt indehaveren af et erhvervsjagtbevis ikke opfylder betingelserne for erhvervsjagt i landstingslov om fangst og jagt eller ophører med at drive erhvervsmæssig fangst og jagt, skal dette straks meddeles til bopælskommunen. Stk. 2. Bopælskommunen skal videresende meddelelsen om ændring omfattet af stk. 1 til Departementet for Fangst. Vedkommende kan ansøge om et jagtbevis efter Selvstyrets bekendtgørelse om fritidsjagtbeviser. § 7. Erhvervsjagtbeviset er personligt og må ikke overdrages, sælges eller udlånes. Stk. 2. Erhvervsjagtbeviset skal medbringes sammen med gyldig legitimation under fangst og jagt og forevises på forlangende af politiet, jagt­ og fiskeribetjentene, disses assistenter eller anden dertil bemyndiget person til kontrol. Fangstrapportering § 8. Enhver indehaver af et erhvervsjagtbevis har pligt til at føre fangstregistrering af alt fangst, inklusiv anskydninger. Fangstregistrering kan ske på en af følgende to muligheder: 1) Fangsten opgøres ved udgangen af hver måned. Årets fangsttal skal ved afslutningen af fangstregistreringsperioden, jf. stk. 2, overføres til et fangstregistreringsskema, udarbejdet af Departementet for Fangst, hvortil det returneres inden 15. oktober i det pågældende år. 2) Fangsten registreres via et internetbaseret selvbetjeningssystem inden 15. oktober i det pågældende år. Stk. 2. Fangstregistreringsperioden er til og med 1. oktober til og med 30. september. Stk. 3. Fornyelse af erhvervsjagtbevis forudsætter, at fangstregistreringsskemaet for forudgående fangstregistreringsperiode er registreret i Departementet for Fangst, jf. stk.1. Stk. 4. Ansøgninger om erhvervsjagtbevis behandles ikke, såfremt fangstregistreringsskemaet for den forudgående fangstregistreringsperiode, jf. stk.2 ikke er indsendt i udfyldt stand, jf. stk. 1. Dispensation § 9. Naalakkersuisoq for Fangst kan dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse, hvis hensynet til videnskabelige undersøgelser og undervisningsformål tilsiger det. Stk. 2. Ansøgning om dispensation til erhvervsjagtbevis skal enten sendes til bopælskommunen, som videresender den til Departementet for Fangst, eller meddeles på det af Departementet for Fangst udformede skema på selvbetjeningssystemet. Stk. 3. Dispensationen meddelt i henhold til stk. 2 gælder i det kalenderår for hvilken, den er udstedt. Foranstaltninger § 10. Bøde kan idømmes den, der overtræder betingelserne for adgang til fangst og jagt i landstingslov om fangst og jagt og § 7, stk. 1 og 2 samt § 8, stk. 1 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Fangsten eller værdien heraf kan ved overtrædelse af betingelserne for adgang til fangst og jagt i landstingslov om fangst og jagt og § 7, stk. 1 og 2 konfiskeres efter reglerne i Kriminallov for Grønland. Ikrafttrædelse § 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015. Stk. 2. Samtidig ophæves Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 9. oktober 2012 om erhvervsjagtbeviser. Grønlands Selvstyre, den 30. december 2014. Karl-Kristian Kruse / Jørgen I. Olsen

Order No. 13 on commercial hunting license · Nelum