Act amending the Fishing Act (No. 8 of 2011)

Inatsisartutlov nr. 8 af 22. november 2011 om ændring af Landstinglov om fiskeri (Ændringer om ejerskab og kvoteloftbegrænsninger) § 1 I Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 som ændret ved Landstingslov nr. 6 af 20. maj 1998, som ændret ved Landstingslov nr. 15 af 12. november 2001 og senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2009, foretages følgende ændringer: 1.§ 6, stk. 3 nr. 4, § 6, stk. 4 nr. 3 og § 6, stk. 5 nr. 2 og 3 ophæves. 2. § 15 stk. 4 affattes således: ”Stk. 4. Ingen selskaber eller enkeltpersoner må gennem køb af kvoteandele opnå en kvoteandel, i reguleringsområdet for den kystnære flådekomponent, der overstiger 15 %.” § 2 Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2012. Grønlands Selvstyre, den 22. november 2011. Kuupik Kleist . februar 2011 FM 2011/88 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forslaget har til hensigt at forbedre rammebetingelserne for fiskeriet som en følge af udviklingen i fiskerierhvervet. Forslaget indebærer en ændring af § 6, stk. 3, nr. 4 og § 15, stk. 4 i Landstingslov om fiskeri. Forslaget er begrundet med, at Naalakkersuisut vil prioritere de mest påtrængende problemer i fiskeriloven med henblik på, at forbedre rammevilkårene for fiskeriet og muliggøre en strukturtilpasning af det kystnære fiskeri således, at det gavner samfundet mest muligt. En bedre indtjening i fiskerisektoren er et emne af stor betydning for Naalakkersuisut. Naalakkersuisut finder derfor, at den manglende, løbende effektivisering af det kystnære fiskeri er en hindring for et økonomisk bæredygtigt fiskeri, da de høje vedligeholdelsesomkostninger som kendetegner en forældet flådestruktur hæmmer muligheden for at skabe et konkurrencedygtigt fiskeri med et godt afkast til fiskerne og samfundet ved udnyttelsen af ressourcerne. For at fremme fiskerisektoren, foreslår Naalakkersuisut med dette forslag, en lettere adgang til at finansiere den nødvendige modernisering af den kystnære flåde for at fremme et konkurrencedygtigt fiskeri. Baggrunden for forslaget er, at Naalakkersuisut siden 2009 har bestræbt sig på at finde bæredygtige løsninger på de økonomiske og biologiske problemstillinger i det grønlandske fiskeri, herunder følgerne af små fiskekvoter, problemstillingen om at skabe vækst i fiskeriet, lave indhandlingspriser, utilstrækkelige indhandlingsmuligheder osv. Nærværende forslag er således udformet med henblik på at rationalisere nogle af rammebetingelserne i erhvervet, såsom rentabilitetsproblemetikken og manglende kapital tilførsel, idet der er en uløselig sammenhæng mellem biologisk bæredygtighed og økonomi. Fokus for dette ændringsforslag er derfor et fiskerierhverv, der er selvbærende økonomisk og som selv magter at gennemføre tilpasninger. 1. Forslagets hovedpunkter: Forslaget indebærer at § 6, stk. 3 nr. 4 i fiskeriloven ophæves. Som en konsekvens heraf ophæves også § 6, stk. 4 nr. 3 og § 6, stk. 5 nr. 2 og 3, idet disse bestemmelser refererer til § 6, stk. 3 nr. 4. 1 FM 2011/88 DFFL Sagsnummer: 2011-045696 2 Efter § 6, stk. 3, nr. 4 udstedes licenser kun til enkelte personer som har beskæftiget sig med fiskeriet i de to forudgående år. Disse ansøgere skal således have tjent mindst 50 % af deres indkomst fra fiskeriet. I praksis anvendes bestemmelsen således, at ansøgninger om erhvervslicenser sendes til kommunerne – idet kommunerne har fået denne kompetence delegeret af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Hvorefter kommunerne videresender ansøgningerne til de relevante skatteregionskontorer, hvor forholdet undersøges. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug bliver efterfølgende underrettet om hvorvidt ansøgeren har indtjent mindst 50 % i de to forudgående år og på det grundlag udsteder departementet en erhvervslicens til ansøgeren eller giver afslag på ansøgningen. Forslaget indebærer, at der fremadrettet ikke vil være behov for at foretage den ovenfor beskrevne undersøgelse. Forslaget er udarbejdet på baggrund af, at det har vist sig at § 6, stk. 3, nr. 4 er en hindring for tilførsel af kapital til fiskerierhvervet fra andre sektorer end fiskeriet selv. Tanken bag afskaffelsen er blandt andet, at muliggøre investering i fiskerierhvervet fra enkeltpersoner i Grønland, samt grønlandske selskaber og institutioner som pensionskasser o.l. Afskaffelsen af bestemmelsen vil således bane vejen for større spredning af ejerskabet i Grønland og dermed bidrage positivt til det grønlandske samfund. Kravet om at 50 % af erhvervsfiskeres indtægt skal stamme fra fiskeriet jf. § 6, stk. 3 nr. 4, har også vist sig, at være hæmmende i forhold til strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri. En del erhvervsfiskere har således været tilbageholdende i forhold til øvrige indtjeningsmuligheder af hensyn til risikoen for at miste deres fiskerilicens. Med forslaget forventes det derfor, at det vil medføre, at overgangen til andre erhverv – især blandt jollefiskere - vil tiltage i de kommende år i takt med etableringen af nye væksterhverv og omstillingen af arbejdsmarkedet. § 6, stk. 3, nr. 4 blev sidst ændret under EM 2001/77, hvor baggrunden for ændringen var, det på det tidspunkt behov for at tilpasse de forskellige regler indenfor fiskeri, fangst og landbrug til hinanden. 2001 ændringen medførte en nedsættelse af indtægtskravet fra 2/3 til 50 % af brutto indkomsten. Forslaget indebærer derudover, at kvoteloftet i det kystnære fiskeri forhøjes fra 10 % til 15 % jf. § 15 stk. 4 i fiskeriloven. 3 I forhold til ændringen af den gældende § 15, stk. 4 kan det indledningsvis oplyses, at gældende ret tillader, at der maksimalt gennem køb kan rådes over 10 % af de samlede kvoter i det kystnære fiskeri. Fiskeriloven overtrædes således så snart et rederi overskrider dette loft. Ændringen har til formål, at øge rentabiliteten i det kystnære fiskeri og – ligesom i 2001 ændringsforslaget - muliggøre anskaffelse af mere hensigtsmæssige fartøjstyper i det kystnære fiskeri, så vidt muligt på kommercielle vilkår. Det forventes konkret, at ændringen af den gældende 15, stk. 4, sikkert vil føre til færre og større enheder således, at de såkaldte stordriftsfordele kan medvirke til disse selskabers vækst. Den gældende § 15, stk. 4 blev indført under EM 2001/77 hvor kvoteloftet blev forhøjet fra 6 % til 10 % og formålet med ændringen i 2001 kan siges, at være stort set identisk med nærværende ændringsforslagets formål. Det daværende Landsstyre ønskede en modernisering i det kystnære fiskeri og ifølge bemærkningerne til 2001 ændringsforslaget skulle moderniseringen ske med medvirken af andre finansieringskilder. Således skulle 2001 ændringsforslaget bidrage til skabelse af muligheder for anskaffelse af større fartøjer til det kystnære rejefiskeri og ligeledes skabe muligheder for dannelse af større kommercielt bæredygtige rederier i det kystnære fiskeri. Ændringen har til formål, at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med anbefalingen fra Fiskerikommissionen. Der henvises til Fiskerikommissionens betænkning af februar 2009 samt bemærkningerne til de enkelte bestemmelser nedenfor. 1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige: Ændringsforslaget har til formål, at skabe et selvbærende fiskerierhverv. Det forventes derfor at forslaget vil have positive økonomiske indvirkninger for samfundet, idet det er departementets forventning at ændringerne vil medføre besparelser for Selvstyret. Konkret forventes det, at forslaget vil medføre en betydelig arbejdsmæssig lettelse for kommunerne samt Skattestyrelsen, idet der ikke længere vil være behov for at undersøge alle licensansøgeres indkomstforhold i de to forudgående kalenderår, ligesom de mange ansøgninger om dispensation vil bortfalde. Ændringsforslaget forventes ikke at medføre udgifter for det offentlige. 1. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet: For nogle af de store selskaber vil lovforslaget medføre øgede indtjeningsmuligheder og derved potentiel vækst for disse selskaber, idet det forventes, at dette ændringsforslag, kan 4 medføre færre og større enheder. Udgiftsposterne for disse færre enheder vil således falde og derved skabe overskud. Endvidere vurderes det, at ændringsforslaget ikke vil medføre ekstra administration for disse selskaber. 1. Miljø- og naturmæssige konsekvenser: Lovforslaget formodes ikke at have negative natur- og miljømæssige konsekvenser. 1. Administrative konsekvenser for borgerne: Det forventes, at sagsbehandlingen i forhold licensansøgninger vil være lettere og hurtigere, idet kommunerne, Skattestyrelsen samt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ikke længere skal undersøge ansøgeres indtægtsforhold. 1. Forholdet til Rigsfællesskabet og Selvstyret: Ændringsforslaget har ingen Rigsfællesskabsaspekter. Grønland overtog lovgivningskompetencen på fiskeriområdet den 1. januar 1985. 8. Høring af myndigheder og organisationer: Dette ændringsforslag er udarbejdet på baggrund af en høring foretaget af departementet i perioden 18. juni til 20. august 2010, hvor departementet modtog høringsskrivelser fra følgende: Formandens Departementet (Lovkontoret indsendte separat høringssvar), Grønlands Naturinstitut, Royal Greenland, Departementet for Bolig, Infrastruktur og Trafik, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, Departementet for Finanser, Departementet for Sundhed, EU (DG-MARE), Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, Grønlands Kommando, KANUKOKA, KNAPK, NUSUKA, Grønlands Revisionskontor, Advokatfirmaet Kromann Reumert, Departementet for Sociale anliggender, Grønlands Arbejdsgiverforening mfl. (svar fra GA på vegne af egne medlemmer, AP, Revisionsfirmaet Deloitte og Grønlandsbanken). Høringsparternes bemærkninger ifm. høringen Ejerskabsbestemmelsen - § 6 i gældende lov om fiskeri. Royal Greenland, Departementet for Finanser, Grønlands revisionskontor, Advokatfirma Kromann Reumert, og Grønlands Arbejdsgiverforening mfl. anfører, at bestemmelsen vanskeliggør finansiering i det grønlandske fiskeri, herunder finansieringen i forbindelse med generationsskifte. Grønlands Arbejdsgiverforening mfl. kalder bestemmelsen direkte diskriminerende. Parterne anfører, at størsteparten af de grønlandske fiskere mangler likviditet 5 og på baggrund af dette foreslår de nævnte høringsparter, at forslagets bestemmelse om ejerskab ændres. NUSUKA foreslår, at ”2 års kravet” i § 7 stk. 2 ændres til 3 år. Herudover forslår NUSUKA at dispensationsmuligheden i henhold til § 8 fjernes, således at der ikke kan meddeles dispensationer i forbindelse med generationsskifte. Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked anfører, at det er uklart, om 50 % indtægtskravet også omfatter indtægt fra turisme. De mener, der bør åbnes for en større grad af kombinationserhverv. De resterende høringsparter har ikke fundet anledning til at kommentere denne bestemmelse. Kvoteloftbegrænsningerne - § 15 stk. 4 i gældende lov. Royal Greenland, Grønlands Revisionskontor, Formandens Departement og Grønlands Arbejdsgiverforening mfl. mener ikke, at et kvoteloft på 15 % i det kystnære fiskeri er tilstrækkeligt. Rederierne ønsker kvoteloftet forhøjet af hensyn til selskabernes rentabilitet. Herudover er rederierne meget betænkelige ved præciseringen i bemærkningerne til loven, hvor det angives, at hele datterselskabets kvote medregnes, såfremt det kan lægges til grund, at moderselskabet har den såkaldte ”bestemmende indflydelse” over et datterselskab. Ifølge rederierne vil dette forhold tvinge dem til, at afhænde deres aktier i flere datterselskaber. Departementet for Finanser mener, at kvoteloftet på 15 % er til hinder for udskiftning af forældede fartøjer, og at selskaberne selv bør forestå denne udskiftning. KNAPK mener at kvoteloftet bør være på max. 10 %. Fra 2007 til og med Fiskerikommissionens arbejde havde KNAPK ellers støttet et kvoteloft på 15 %. KANUKOKA anfører, at det bør undgås, at for mange andele tilfalder få redere/fiskere. De resterende høringsparter har ikke fundet anledning til at kommentere denne bestemmelse. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1. 6 Med ophævelsen af § 6, stk. 3 nr. 4 stilles der ikke længere et krav om, at 50 % af erhvervsfiskerens indtægt skal hidrøre fra fiskeriet. Heraf henvises der til afsnit 2. Til nr. 2. Bestemmelsen i den gældende § 15, stk. 4, hvoraf selskaber og enkeltpersoner ikke gennem køb må opnå en kvoteandel som overstiger 10 % i den kystnære flådekomponent ændres til 15 % i henhold til dette ændringsforslag. I praksis anvendes bestemmelse således: Beregning af andele efter gældende regler Kvoteandelen for et givet selskab beregnes som summen af de kvoteandele selskabet ejer direkte, og de kvoteandele det har bestemmende indflydelse over via ejerandele i andre selskaber. Den generelle vurdering for hvornår der er tale om bestemmende indflydelse er ved et medejerskab på mere end 50%. Eksempel 1. Selskab A har en andel på 8% af kvoten i det kystnære rejefiskeri. Selskab B har en andel på 10% af kvoten i det kystnære rejefiskeri. Selskab A er medejer af Selskab B, med en ejerandel på mere end 50%, og har derfor bestemmende indflydelse. Selskab A’s andel af kvoten i det kystnære rejefiskeri beregnes derfor til 8%+10%=18% Eksempel 2. Selskab A har en andel på 8% af kvoten i det kystnære rejefiskeri. Selskab B har en andel på 10% af kvoten i det kystnære rejefiskeri. Selskab A er medejer af Selskab B, med en ejerandel som ikke overstiger 50%, og har derfor ikke bestemmende indflydelse. Selskab A’s andel af kvoten i det kystnære rejefiskeri beregnes derfor til 8% Ændringen har til formål at forbedre indtjeningsmulighederne i det kystnære fiskeri og derved muliggøre investering i mere moderne og hensigtsmæssige fartøjstyper. Det er Naalakkersuisuts forventning, at ændringen vil have positive indvirkninger på rederiernes indtjeningsmuligheder som beskrevet under afsnit 2. Til § 2 7 Inatsisartutloven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2012. 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 1 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug vedrørende Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om ændring af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. (Ændringer om ejerskab og kvoteloftsbegrænsninger). Fremsat af medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Afgivet til forslagets 2. behandling. Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug har under behandlingen bestået af: Inatsisartutmedlem Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, formand Inatsisartutmedlem Niels Thomsen, Demokraatit, næstformand Inatsisartutmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartutmedlem Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartutmedlem Karl Lyberth, Siumut Inatsisartutmedlem Hans Enoksen, Siumut Inatsisartutmedlem Finn Karlsen, Siumut Udvalget har efter 1. behandlingen den 13. april 2011 under FM 2011 gennemgået forslaget. Forslagets indhold og formål Forslaget har til hensigt at ændre rammebetingelserne for fiskeriet som en følge af udviklin-gen i fiskerierhvervet. Forslaget indebærer, at Fiskerilovens § 6, stk. 3 nr. 4, § 6, stk. 4 nr. 3 og § 6, stk. 5 nr. 2 og 3, ophæves, således at der ikke længere stilles krav om at fartøjsejere, der ønsker at drive er hvervsmæssigt fiskeri i Grønland, i de to forudgående år, skal have været beskæftiget med- og J.nr. 01.36.01.03-00038 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 2 have haft en samlet bruttoindkomst, hvoraf mindst 50 % er kommet fra erhvervsfiskeri eller hermed sidestillet virksomhed. Forslaget indebærer desuden, at § 15, stk. 4, i fiskeriloven ændres, således at kvoteloftet i det kystnære fiskeri forhøjes fra 10 % til 15 %. Naalakkersuisuts angivne overordnede mål med forslagene er følgende: At øge den enkelte fiskers indtjening, idet der skaffes bedre muligheder for finansie-ring til en modernisering- og strukturtilpasning af den kystnære flåde med færrest mu-lige offentlige tilskud. At øge indtjeningen i fiskerisektoren og dermed forøge ressourcerenten. Med begge ændringer søger Naalakkersuisut at opnået en bredere mulighed for finansiering af fiskeriet og en modernisering af fiskeflåden, som i dag i stort omfang er kendetegnet ved æl-dre fartøjer med høje vedligeholdelsesomkostninger og begrænset effektivitet. Der åbnes her-ved for muligheden for at skabe et mere konkurrencedygtigt fiskeri med et godt afkast til fi-skerne og samfundet ved en bedre udnyttelse af ressourcerne, således at der i den sidste ende bliver skabt et fiskerierhverv, der er økonomisk selvbærende, og som løbende magter selv at gennemføre nødvendige tilpasninger. De foreslåede ændringer er i overensstemmelse med anbefalingerne i fiskerikommissionens betænkning fra februar 2009, og den af Grønlands Revisionskontor A/S i foråret 2011 udar-bejdede ”Rejeanalyse” i hvilken det konkluderes: ”…at kun hvis fiskeriet drives effektivt, vil det være muligt at drive et lønsomt fiskeri.”. Også denne analyse nævner nødvendigheden af en strukturtilpasning. Formålet for Naalakkersuisut er, at der ved ændringen af § 6 åbnes mulighed for, at andre end fiskeriets egne parter, dvs. eksterne parter, får mulighed for at investere i fiskeriet, idet er hvervsfiskerne for nuværende mangler likviditet til at foretage de store investeringer i fiskeri-flåden, som forekommer nødvendige. Således bliver der med lovændringen åbnet mulighed for, at andre end fiskerne selv kan investere i fiskerierhvervet, eksempelvis enkeltpersoner eller andre grønlandske virksomheder eller selskaber. Den nuværende udformning af § 6 har endvidere vist sig, at være hæmmende i forhold til strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri. Dels har bestemmelsen gjort det svært for er-hvervsfiskerne at komme ud af fiskeriet eksempelvis i forbindelse med et generationsskifte, og dels har den været medvirkende til at afholde erhvervsfiskere fra at forsøge alternative indtjeningsmuligheder af hensyn til risikoen for at miste deres fiskerilicens. J.nr. 01.36.01.03-00038 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 3 Lovændringen åbner ikke nye muligheder for, at udenlandsk kapital kan opkøbe det Grøn-landske fiskeri således, at de Grønlandske ressourcer kommer på fremmede hænder. En vedtagelse af forslaget indebærer endvidere en administrativ lettelse, idet myndighedernes undersøgelse af licensansøgernes indkomstforhold i de to foregående år hermed bortfalder. Formålet for Naalakkersuisut er ved ændringen af § 15 at lade fiskeriets egne parter indgå i samarbejde med henblik på. at skabe større enheder, som har bedre muligheder for at finansie-re en modernisering og effektivisering af fartøjerne set ud fra en almen kendt antagelse om stordriftsfordele. Denne del af ændringsforslaget er ligeledes i overensstemmelse med anbefalingerne i Fiskeri kommissionens betænkning. Inatsisartutloven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2012. 1. behandling af forslaget i Inatsisartut 1. behandlingen af ændringsforslaget fandt sted den 13. april 2011. Udvalget henviser til de faldne bemærkninger i forbindelse med debatten. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs høring sommeren 2010 De afgivne høringssvar var vedlagt lovforslaget. I første omgang blev et samlet forslag til en ny fiskerilov af departementet sendt til høring hos relevante parter i en to måneders periode i sommeren 2010. Af den udsendte høring fremgik der af det medsendte lovforslag ingen ændringer til den nugældende fiskerilovs § 6, og hø-ringsparterne har således ikke haft mulighed for at forholde sig til den nu foreslåede ændring af § 6 med en fjernelse af kravet om, at 50 % af indkomsten i de to foregående år skal have været indtjent ved fiskeri. Efter høringsperiodens afslutning havde Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug mod-taget høringsskrivelser fra følgende parter: Formandens Departement, Lovkontoret, Grønlands Naturinstitut, Royal Greenland, Departe-mentet for Boliger Infrastruktur og Trafik, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, Departementet for Finanser, Departementet for Sundhed, EU (DG-MARE), Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, Grønlands Kommando, KANUKOKA, KNAPK, NU-SUKA, Grønlands Revisionskontor, Advokatfirmaet Kromann Reumert, Departementet for J.nr. 01.36.01.03-00038 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 4 Sociale anliggender, Grønlands Arbejdsgiverforening (herunder svar på vegne af medlem-merne, AP, Revisionsfirmaet Deloitte og Grønlandsbanken). De i 2010 indkomne høringssvar, der som nævnt refererer til et samlet forslag til ny fiskerilov uden de nuværende forslag til en ændring af § 6, er vedlagt nærværende betænkning som bi-lag nr. 1. Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrugs høring eftersommeren 2011 På et orienteringsmøde den 18. marts 2011 mellem bl.a. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Ane Hansen og Fiskeriudvalget, blev det fra Naalakkersuisoq oplyst, at der efter høringsfristen er blevet holdt møder med såvel KNAPK som GA. Der ses ikke at foreligge referater fra disse mundtlige orienteringsmøder. Udvalget har endvidere i brev af 18. maj 2011 blandt andet forespurgt Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Ane Hansen om, hvornår hun forventede, at en høring vedrøren-de de foreslåede ændringer af § 6 ville være afsluttet. Ane Hansen oplyser i sit svarbrev den 15. juni 2011, at hun ikke har planlagt at foretage en høring af det foreliggende ændringsfor-slag. Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug er velvidende om, at der ikke er pligt til at foretage høringer, og at indkomne høringssvar kun er vejledende for det videre arbejde med lovforsla-get. I den foreliggende situation har udvalget med baggrund i den verserende debat fundet det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der ikke er foretaget en høring vedrørende de senest fore-slåede ændringer af Fiskeriloven, og udvalget har derfor af egen drift efterfølgende i forbin-delse med sin behandling af ændringsforslaget besluttet selv at sende det i høring specielt med henblik på ændringen af § 6, stk. 3. Forslaget er herefter ved brev af 30. august 2011 sendt i høring hos følgende: Royal Greenland, Polar Seafood, KANUKOKA, KNAPK, NUSUKA, GA og Grønlands Re visionskontor. Med baggrund i den af Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug udsendte høring, er der fremkommet høringssvar vedlagt nærværende betænkning som bilag nr. 2. Samråd Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug har som led i udvalgets behandling af forslaget den 12. april 2011 haft samråd med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Ane Han-sen. J.nr. 01.36.01.03-00038 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 5 Udvalget har endvidere den 24. oktober 2011 været til et informationsmøde, hvor naalakker-suisoq orienterede om forslaget til ændringerne i Fiskeriloven. Den 1. november 2011 har udvalget været i samråd med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Ane Hansen, samt afholdt et orienteringsmøde med Grønlandsbanken. Endelig har udvalget holdt orienteringsmøder med Naturinstituttet senest den 3 november 2011. Udvalgets behandling af forslaget Et enigt udvalg finder, at det er nødvendigt at iværksætte lovgivningsmæssige tiltag, der kan være medvirkende til at afhjælpe de grundlæggende strukturelle problemer omkring finansie-ringen af de nødvendige effektiviseringer og nødvendige omstruktureringer i fiskeriet, speci-elt i det kystnære rejefiskeri. Udvalget har gennem de indkomne høringssvar og debatten under 1. behandlingen af lovfors-laget noteret sig en bred enighed om, at ejere af fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri skal have en fast tilknytning til det Grønlandske samfund. Udvalget finder, at kravene til en sådan til-knytning til det grønlandske samfund er fuldt ud sikrede ved de i lovens kapitel 4 anførte be-tingelser til bopæl, ejerskab og ejerforhold i aktie- eller andelsselskaber. Et enigt udvalg finder det endvidere vigtigt, at Naalakkersuisut sikrer, at ingen selskaber eller enkeltpersoner, hverken gennem direkte eller indirekte køb af kvoteandele opnår en kvo-teandel i reguleringsområdet for den kystnære flådekomponent, der overstiger det i loven fast-satte kvoteloft. Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Demokraterne vurderer, at ændringen af § 6 kan medvirke til en smidiggørelse af et generationsskifte i flå-den. Derudover er det sandsynligt, at svækkelsen af indkomstkravene vil medvirke til at en del af de nuværende erhvervsfiskere gives bedre muligheder for helt eller delvist at forsøge sig med en alternativ beskæftigelse uden herved at miste muligheden for igen at vende tilbage til fiskeri som hovederhverv, om de skulle ønske dette. Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Demokraterne vurderer endvidere, at ændringen af § 6 også vil medvirke til at det kystnære fiskeri kan opnå en bedre finansiel base i det grønlandske samfund, når det bliver muligt for en bredere kreds af hjemmehørende borgere og virksomheder at investere i kystnære rederier. Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder, at det for fremover at kunne drive et effektivt, lønsomt og så vidt muligt selvfinansie-rende fiskeri er nødvendigt, at hæve kvoteloftet i det kystnære fiskeri fra de nuværende 10 % til 15 % Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Demokraterne anser derfor, at det fremsatte lovforslag udgør et egnet grundlag til at fremme en mere gunstig økonomisk udvikling og modernisering i fiskeriet. J.nr. 01.36.01.03-00038 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 6 Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Demokraterne er fremkommet med nedenstående udtalelse: ”Vedr.: § 6, stk. 3, nr. 4 i lov for fiskeri For det første: At følgerne ved at slække på indkomstkravene for erhvervsudøvere i fiskeriet skal være, at nuværende indehavere af fiskerilicens kan fortsætte. For det andet: Det er ønskeligt, at Naalakkersuisut skal pålægges at undersøge, at der indføres krav om, at alene personer med bevis ved gennemførelse af en grundlæggende uddannelse indenfor fiskeri i fremtiden kan træde ind i erhvervet. Desuden bør det i forbindelse med generationsskifte i fiskeriet undersøges, at alene indehavere af uddannelsesbevis fremover kan tildeles kvoter og fiskerili-cens. Dette skal ikke have den konsekvens, at der sker ændringer for nuværende indehavere af licens og kvote. For det tredje: Fastboende i vort land uden uddannelsesbevis indenfor fiskeri, kan ikke være medejere af kvoter eller licenser, men kan være medvirkende ved finansiering. Vedr.: § 15, stk. 4 i lov for fiskeri Flertallet i Udvalget mener, at det er blevet nødvendigt at hæve kvoteloftet in-denfor det kystnære rejefiskeri fra 10 % til 15 % gennem en ændring af § 15, stk. 4. I dag er mange kystnære fartøjer i rejefiskeriet blevet forældede og utidssvaren-de. Konsekvensen er en dårligere indtjening. Flertallet er af den opfattelse, at konsekvensen ved lovændringen vil være at der bliver skabt grundlag for tilpasning, modernisering og lønsomhed. Flertallet i udvalget mener, at det i det videre arbejde er vigtigt, at danne lov givningsmæssige rammer så muligheden for at overskride kvoteloftet ved direkte eller indirekte ejerskab af kvoter ikke længere bliver muligt. ” Et mindretal i udvalget bestående af repræsentanterne for Siumut er fremkommet med ne-denstående udtalelse: ”Vi kan fra Siumut ikke godkende disse to ændringsforslag. J.nr. 01.36.01.03-00038 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 7 Ophævelsen af § 6, stk. 3 nr. 4, § 6, stk. 4 nr.3, og § 6, stk. 5 nr.2 og 3, og for det andet ændringen af § 15, stk.4. For det første vil vi fra Siumut meget gerne samarbejde om udviklingen og mo dernisering af fiskeriet, og vil til alle tider være med til arbejdet, men vi anser, at de fremlagte ændringsforslag ikke er vejen til modernisering og udvikling. Vi kan i det hele taget ikke godkende, at man vil fjerne indtægtskravet, 50/50 ordningen, og derved bane vejen til at alle, som har penge, får mulighed for at blive ejere af fiskefartøjer, uanset om disse er virksomheder. Siumut anser det for yderst vigtigt, at fiskere skal være private og uafhængige ejere af fartøjer. Derfor kan Siumut overhovedet ikke godkende ændringen af kravet om fjernel-sen af 50/50-ordningen. Vi beder ligeledes om, at man er opmærksom på, at de kystnære fiskere overho-vedet ikke accepterer dette. Det er således ikke medtaget i høringen, hvorfor man kan sige, at der er blevet handlet over hovedet på fiskerne. Siumut kan ikke godkende den anden ændring i § 15, stk. 4. Her handler det om ejerskabet af rejekvoterne. Man kan nu være ejer af 10 % af kvoten, og dette vil nu ændres ved at øge kvoten til 15 %, idet rejefiskerne efter sigende skal kunne drive lønsomt fiskeri. Siumut er opmærksom på rejefiskeriets anstrengende situ-ation, og derfor er vi yderst villige til at gøre det bedre. Fartøjerne, som bruges i dag, er blevet for gamle, og for omfattende vedligeholdelser begrænser det lønsomme fiskeri. Derfor vil Siumut deltage i forbedringer af fartøjerne. Ikke en eneste privat næringsudøver kan opfylde den øvre grænse til ejerskab af 10 % af rejekvoten i dag, og da Siumut ikke tvivler på, at det kan være lønsomt, selvom man kun ejer 7-10 % af rejekvoten, er vi imod en øgning til 15 %. Siumut er bange for, at der vil blive ganske få ejere, når man øger loftet om ejerskab til 15 %, derved vil den politiske målsætning om at sprede ejerskabet have den modsatte effekt. Virksomheder, som har bedre råd, vil begynde at eje flere kvoter, og de som har mindre råd vil blot blive tilskuere senere. Derfor er de virkelige interessenter imod den planlagte ændring, og disse er overhovedet ikke hørt. På den anden side vil flertallet kun høre på ønskerne fra dem, som ikke er direkte ”involverede” i rejekvoterne. Kort sagt vil dem, der har mere blive givet bedre muligheder, og der banes vej for at eliminere dem, som har mindre. Idet Siumut ikke kan acceptere dette, kan vi ikke godkende æn-dringsforlaget til loven. Fra Siumut kræver vi, at man ikke ændrer gældende lov, og at forholdene i det kystnære fiskeri analyseres nøje. Analysen vil vise, hvilke forhold der skal rettes i det kystnære fiskeri, og derved vise, hvilke forhold der skal ændres i fiskerilo-ven. J.nr. 01.36.01.03-00038 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 8 Siumut ønsker, at man først udfylder hullerne i loven, inden man behandler æn-dringer i loven. Selvom kvoteejerskab skal være 10 %, er der i dag nogen, der ejer over dette, og mindretallet mener, at der først bør arbejdes for at løse dette. Vi mener, at man på denne måde kan opfylde de fleste kystnære fiskeres ønsker. Vi ved udmærket fra Siumut, at vi ikke kan fremkomme med en løsning til til-fredshed for alle, og alle involverede uden undtagelse er på det kraftigste imod lovændringerne. Mindretallet ønsker, at en reform bør ske, når man først på nært hold har talt med de kystnære fiskere, idet Siumuts målsætning er, ikke at handle over hovedet på de involverede, men lytte og involvere dem. ” Forslagets økonomiske konsekvenser Udvalget har bemærket, at Naalakkersuisut i de almindelige bemærkninger har beskrevet for-slagets økonomiske konsekvenser. Udvalget har således tillid til, at Naalakkersuisut har un-dersøgt dette spørgsmål grundigt, og at ingen mulige negative afledte økonomiske konsekven-ser vil kunne forekomme for berørte borgere og erhvervslivet som helhed. Skulle det mod forventning forekomme, at lovforslaget medfører utilsigtede sideeffekter, er Udvalget overbe-vist om, at Naalakkersuisut uden unødigt ophold vil søge at kompensere for dette ved korrige-rende lovgivning. Udvalgets indstillinger Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller det fremlagte lovforslag til vedtagelse ved Inatsisartuts 2. behandling. Et mindretal i udvalget bestående af repræsentanterne for Siumut indstiller det fremlagte lovforslag til forkastelse ved Inatsisartuts 2. behandling. Med disse bemærkninger og med den i betænkningen anførte forståelse skal udvalget overgi-ve forslaget til 2. behandling. J.nr. 01.36.01.03-00038 4. november 2011 EM2011/35 (FM 2011/88) EM 2011/ 35 FM 2011/ 88 J.nr. 01.36.01.03-00038 9 Aqqaluaq B. Egede Formand Niels Thomsen Hans Aronsen Næstformand Juliane Henningsen Karl Lyberth Finn Karlsen Hans Enoksen