Order No. 1437 on the regulation of public water
颁布于 2007-12-11 · 文本截至 2026-10-01
以研究形式发布的公开法律与官方指引,不构成法律、税务或金融建议。
研究内容本身以英文撰写。标题和标签已翻译,调查结果和引文未翻译。
关于这部法律
- 原标题
- Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb.
- 语言
- English
- 类型
- 条例
- 组织
- European Union
- 国家
- 丹麦
- 主题
- Water, Wild species and ecosystems
- 关键词
- classification/declassification, drainage/land reclamation, inland waters, irrigation, monitoring, navigation, surface water, water conservation zone, public water, waste disposal, waterworks, water resources management, protection of habitats, wild fauna, wild flora, birds, protection of species, biodiversity
在哪里阅读
该法律没有记录来源链接。
文本
所收录的法律原文,按条款排列。每个条款都有自己的链接。
BEK nr 1437 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1650 af 22/12/2010 Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 927 af 24/09/2009 Links til EU direktiver, jf. note 1 31979L0409 31992L0043 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 1) I medfør af § 12, stk. 4, § 14 og § 78 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, fastsættes: § 1. Vandløbsmyndigheden udarbejder regulativer for offentlige vandløb efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ved udarbejdelse af regulativer skal vandløbsmyndigheden respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet) og artikel 3 i Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 med senere ændringer (fuglebeskyttelsesdirektivet) som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. § 2. Vandløbsmyndigheden udarbejder i forbindelse med forslag til regulativ en redegørelse for grundlaget for og konsekvenser af forslaget. Redegørelsen optages som bilag til regulativet. § 3. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af vandløbet samt oplysning om målsætningen for vandløbet og om de ved og i vandløbet beliggende anlæg. Regulativet skal være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed og er forsynet med identifikation af de enkelte stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om 1) vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande, 2) vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdets udførelse, om bortskaffelse af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb, 3) regler om ændring i retten til sejlads i forhold til lovens § 4, 4) beliggenhed, udstrækning m.v. af anlæg m.v., der er etableret i forbindelse med vandløbsrestaurering, 5) friholdelse af arealer langs vandløb, herunder arbejdsareal og 2 m-bræmmer, 6) drift af stemmeværker, 7) hegn og kreaturvanding, 8) beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation, 9) udløb for dræn- og spildevandsledninger, 10) broer, bolværker og lignende, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134508 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127082 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113578 11) opstemningsanlæg, herunder flodemål m.v., 12) tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet samt om samarbejde med andre myndigheder, 13) revision af regulativet og 14) datoen for regulativets ikrafttræden. § 4. Ved udarbejdelse af forslag til regulativ for vandløb, der gennemløber flere kommuner, skal der forhandles mellem vandløbsmyndighederne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse m.v., som hindrer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet. § 5. Forslag til regulativ fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger. Tid og sted for fremlæggelsen meddeles i stedlige blade. Det meddeles samtidig, at eventuelle indsigelser og ændringsforslag m.v. kan indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden inden for 8 ugers fristen. Stk. 2. Med samme indsigelsesfrist sendes forslaget samtidig til berørte myndigheder. Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan afholde offentligt møde om forslaget. § 6. Efter fremlæggelsesperiodens udløb vedtager vandløbsmyndigheden regulativet under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For de vandløb, der er nævnt i lovens § 12, stk. 3, foretager vandløbsmyndigheden en foreløbig vedtagelse af forslaget og sender det med henblik på godkendelse til Miljøministeriets miljøcenter, jf. bilag 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre. Når forslaget er godkendt af miljøcentret, vedtager vandløbsmyndigheden regulativet endeligt. § 7. Vandløbsmyndigheden offentliggør i stedlige blade meddelelse om regulativets vedtagelse og dets ikrafttræden. Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om klagemyndighed og klagefrist. Stk. 2. Regulativet kan tidligst træde i kraft 4 uger efter offentliggørelsen efter stk. 1. Rettidig påklage af regulativet medfører, at det først træder i kraft, når klagemyndighedens afgørelse foreligger, medmindre klagemyndigheden beslutter andet. § 8. Bestemmelserne i §§ 2-7 finder også anvendelse på ændringer i og tillæg til vedtagne regulativer. Klage og ikrafttræden § 9. Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen samt afgørelser truffet med hjemmel i regulativer kan påklages til Naturklagenævnet efter reglerne i lovens kapitel 16. Stk. 2. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Miljøministeriets miljøcenters afgørelser efter § 6, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. § 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 407 af 21. april 2007 om regulativer for offentlige vandløb ophæves. Miljøministeriet, den 11. december 2007 Troels Lund Poulsen / Anne-Marie V. Rasmussen Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 3) som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36) og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113578#Henvisning