Order No. 1398 establishing environmental objectives for rivers, lakes, transitional waters, coastal waters and groundwater

(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand1) I medfør af § 8 i lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 973 af 29. august 2014 om henlæggelse af opgaver og befø jelser til Naturstyrelsen: § 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om fastlæggelse af miljømål, herunder hvad der nærmere forstås ved god overfladevandstilstand (god økologisk tilstand og god kemisk tilstand for overfladevand), godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand for kunstige og stærkt modificerede vand områder og god tilstand for grundvand (god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand for grundvand), jf. bilag 1, 2 og 3. § 2. Miljømål for de enkelte overfladevandområder i henhold til § 7 i lov om vandplanlægning skal fastlægges under inddragelse af 1) de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale, som fremgår af bilag 1, 2) de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del C, 3) resultaterne af basisanalysen, 4) konkrete værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, der er fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervåg ning af internationale naturbeskyttelsesområder, samt 5) overfladevandområdets tilstand som klassificeret i henhold til § 5 i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internati onale naturbeskyttelsesområder. Stk. 2. Fastlægges miljømålet til andet end god tilstand for de enkelte overfladevandområder eller fast sættes en længere frist med henblik på gradvis opfyldelse, skal det specificeres for hvilke forhold og kva litetselementer eller med hvilken frist der fraviges i forhold til målet om god overfladevandstilstand se nest 22. december 2015. Det samme gælder for fastlæggelse af andre mål end godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede vandområder. § 3. Miljømål for de enkelte grundvandsforekomster i henhold til § 7 i lov om vandplanlægning fast lægges under inddragelse af 1) definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, som fremgår af bilag 3, 2) resultaterne af basisanalysen samt 3) grundvandsforekomstens tilstand som klassificeret efter § 5 i bekendtgørelse om overvågning af over fladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Grundvandsforekomster, for hvilke der er sket sådanne ændringer i grundvandsstanden, at der skal fastlægges mindre strenge miljømål i henhold til § 11 i lov om vandplanlægning, identificeres under inddragelse af bl.a. overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for 1 1) overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer, 2) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse og dræning, eller 3) menneskelig udvikling. Stk. 3. Grundvandforekomster, for hvilke der skal fastlægges mindre strenge miljømål i henhold til § 11 i lov om vandplanlægning, fordi grundvandet som følge af menneskelige aktiviteter som fastlagt i basisa nalysen er så forurenet, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand, identificeres. Stk. 4. Fastlægges miljømålet til andet end god tilstand for de enkelte grundvandsforekomster eller fast sættes en længere frist med henblik på gradvis opfyldelse, skal det specificeres for hvilke forhold og kva litetselementer eller med hvilken frist, der fraviges i forhold til målet om god grundvandstilstand senest 22. december 2015. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. december 2014 og finder anvendelse for fastlæggelse af mil jømål for vandområdeplanperioden 2015-2021 og de følgende perioder. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1433 af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kyst vande, overgangsvande og grundvand gælder for fastsættelse af miljømål i vandplanperioden 2009-2015. Naturstyrelsen, den 15. december 2014 MADS LETH-PETERSEN / Sara Westengaard Guldagger 2 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljø kvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EF-Tidende 2008, nr. L 348, s. 84, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/118/EF af 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 372, s. 19, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpo litiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1. 3 Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte vær dier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand og, hvor det er relevant, for det økologiske po tentiale for hver kategori overfladevand er anført i afsnit 2-6. Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Generelt Der er ingen eller kun me get ubetydelige menneske skabte ændringer i værdier ne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvali tetselementer for den pågæl dende type overfladevand område i forhold til, hvad der normalt gælder for den ne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for over fladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ube tydelige tegn på ændring. Der forekommer typespeci fikke forhold og samfund. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overflade vandområde udviser niveau er, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivi tet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overflade vand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overflade vand under uberørte for hold. Værdierne viser min dre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivi tet og er signifikant mere forstyrrede end under for hold med god tilstand. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overflade vand viser tegn på større ændringer og afviger væ sentligt fra, hvad der nor malt gælder for den pågæl dende type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overflade vand viser tegn på alvorlige ændringer, og store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karak teriserer den pågældende ty pe overfladevand under uberørte forhold, forekom mer ikke. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Den taksonomiske sammensætning af fyto plankton svarer fuldstændig eller næsten fuld stændig til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifik ke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et så dant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de type specifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sam mensætning og tæthed i forhold til de typespe cifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uøn sket forstyrrelse af balancen mellem de orga nismer, der findes i vandet, eller af vandets el ler sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og in tensitet af de typespecifikke planktonopblom stringer. Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signi fikant uønsket forstyrrelse af værdierne for an dre biologiske og fysisk-kemiske kvalitetsele menter. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedva rende opblomstringer kan forekomme i som mermånederne. Makrofyter og bundvege-tati on Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til ube rørte forhold. Ingen påviselige ændringer i den gennemsnit lige udbredelse af makrofyt- og bundvegetati on. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundve getationstaxas sammensætning og udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for plan teliv, der fører til uønskede forstyrrelser af ba lancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fy sisk-kemiske kvalitet. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammen sætning afviger i mindre grad fra det typespeci fikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand. Der er tydelige mindre ændringer i den gen nemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bund vegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger 4 Bundvegetationssamfundet er ikke negativt på virket af bakteriesamlinger og –belægninger, der er til stede som følge af menneskelig akti vitet. og –belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Bentisk invertebratfau na Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på æn dring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespe cifikke samfund. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-mil jøfølsomme taxa viser en svag ændring i for hold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespeci fikke niveauer. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Større taksonomiske grupper i det typespecifik ke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-mil jøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskefauna Artssammensætning og –tæthed svarer fuld stændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Alle typespecifikke miljøfølsomme arter fore kommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og –tæt hed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvali tetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte på virkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfo logiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvik ling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning og tæthed afvi ger i mindre grad fra de typespecifikke sam fund som følge af menneskeskabte påvirknin ger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologi ske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betyde lige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Hydrolo-gisk regime Strømningens volumen og dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet af spejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Vandløbets kontinuitet Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af men neskelig aktivitet og muliggør akvatiske orga nismers uhindrede vandring samt sediment transport. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Kanalmønstre, bredde- og dybdevariationer, strømningshastigheder, bundforhold samt bred zonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle for hold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutrali seringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance, pH, syreneutralise ringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specifice rede værdier for de biologiske kvalitetselemen ter. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske for Koncentrationer tæt på nul og i det mindste un der detektionsgrænserne for de mest avancere de almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkva litetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 5 urenende stof fer Specifikke ik ke-syntetiske forurenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt gælder for uberørte forhold (bag grundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkva litetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplank-ton Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuld stændig til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fy sisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de type specifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en fre kvens og intensitet, der svarer til de typespeci fikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sam mensætning og tæthed i forhold til de typespe cifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uøn sket forstyrrelse af balancen mellem de orga nismer, der findes i vandet, eller af vandets el ler sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og in tensitet af de typespecifikke planktonopblom stringer. Planktontaxas sammensætning og tæthed afvi ger i mindre grad fra de typespecifikke sam fund. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en sig nifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer og i vand ets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvaren de opblomstringer kan forekomme i sommer månederne. Makrofyter og bundvege ta-tion Den taksonomiske sammensætning svarer fuld stændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitli ge tæthed af makrofyter og bundvegetation. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundve getationstaxas sammensætning og tæthed i for hold til typespecifikke samfund. Disse ændrin ger er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for plante liv, der fører til uønsket forstyrrelse af balan cen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt på virket af bakteriesamlinger og –belægninger, der forekommer som følge af menneskelig ak tivitet. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammen sætning afviger i mindre grad fra de typespeci fikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i den gen nemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvege tation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og -belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Bentisk inver tebratfauna Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-mil jøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser in gen tegn på ændring i forhold til uberørte ni veauer. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespe cifikke samfund. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-mil jøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespeci fikke niveauer. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Større taksonomiske grupper i det typespecifik ke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-mil jøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskefauna Artssammensætning og –tæthed svarer fuld stændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Alle typespecifikke miljøfølsomme arter fore kommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og in dicerer ikke manglende reproduktion eller ud vikling for nogen bestemt art. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og –tæt hed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte på virkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfo logiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvik ling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kva litetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydeli ge tegn på forstyrrelse som følge af menneske skabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. 6 Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Hydrologisk re gime Strømningens volumen og dynamik, niveau og opholdstid samt den deraf følgende forbindel se til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Søens dybdevariation, volumen og struktur af substratet samt søbredzonens struktur og til stand svarer fuldstændig eller næsten fuld stændig til uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutra liseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance, pH, syreneutralise ringsevne, sigtdybde og salinitet når ikke ni veauer, der ligger uden for de fastsatte græn ser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosyste met fungerer, og at der opnås de ovenfor spe cificerede værdier for de biologiske kvalitets elementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syn tetiske forure nende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avan cerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljø kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke syntetiske for ureningskompo nenter Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold (bag grundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljø kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske for hold og er ikke af et sådant omfang, at den sig nifikant kan ændre de typespecifikke sigtdyb deforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de type specifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sam mensætning og tæthed. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til de typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mel lem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og in tensitet af de typespecifikke planktonopblom stringer. Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke for hold. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signi fikant uønsket forstyrrelse i forholdene for an dre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedva rende opblomstringer kan forekomme i som mermånederne. Makroalger Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig akti vitet. Der er svage ændringer i makroalgetaxas sam mensætning og tæthed i forhold til de typespe cifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uøn sket forstyrrelse af balancen mellem de orga nismer, der findes i vandet, eller af vandets fy sisk-kemiske kvalitet. Makroalgetaxas sammensætning afviger i min dre grad fra typespecifikke forhold og er signi fikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i makroal gernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyr relse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. 7 Angiospermer Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til ube rørte forhold. Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivi tet. Der er svage ændringer i angiospermernes sam mensætning set i forhold til typespecifikke for hold. Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er mindre ændringer i angiospermtaxas ud bredelse. Bentisk invertebratfau na Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke sam fund forekommer ikke. Fiskefauna Artssammensætning og –tæthed svarer til ube rørte forhold. De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirk ninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfo logiske kvalitetselementer. En mindre andel af de typespecifikke miljøføl somme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-ke miske eller hydromorfologiske kvalitetsele menter. Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Tidevandsregi me Ferskvandsstrømningsregimet svarer fuldstæn dig eller næsten fuldstændig til uberørte for hold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Dybdevariationer, substratforhold samt tide vandszonernes struktur og tilstand svarer fuld stændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle for hold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstæn dig eller næsten fuldstændig til uberørte for hold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke ni veauer, der ligger uden for de fastsatte græn ser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosyste met fungerer, og at der opnås de ovenfor spe cificerede værdier for de biologiske kvalitets elementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syn tetiske foruren ende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avan cerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljø kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke syntetiske for ureningskompo nenter Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold (baggrundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljø kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande Biologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold. Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed viser svage tegn på forstyrrelse. Planktontaxas sammensætning og tæthed viser tegn på mindre forstyrrelse. 8 Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigt dybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de type specifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fø rer til uønskede forstyrrelse af balancen mel lem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og in tensitet af typespecifikke planktonopblom stringer. Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte forhold, og er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedva rende opblomstringer kan forekomme i som mermånederne. Makroalger og Angiospermer Alle forureningsfølsomme makroalge- og an giospermtaxa, der er knyttet til uberørte for hold, forekommer. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer svarer til uberørte forhold. De fleste forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte for hold, er til stede. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Et mindre antal forureningsfølsomme ma kroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer ikke. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad og kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. Bentisk invertebratfauna Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt fin des ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke sam fund forekommer ikke. Hydromorfologiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Tidevandsregi me Ferskvandsstrømningsregimet og de domine rende strømmes retning og hastighed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til ube rørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Dybdevariation, bundforhold, (struktur og substrat) samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuld stændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle for hold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstæn dig eller næsten fuldstændig til uberørte for hold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke ni veauer, der ligger uden for de fastsatte græn ser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosyste met fungerer, og at der opnås de ovenfor spe cificerede værdier for de biologiske kvalitets elementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syn tetiske foruren ende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avan cerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljø kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke syntetiske for urenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de niveau er, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer). Koncentrationerne overstiger ikke de miljø kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 9 Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Biologiske og hydromorfologiske kvalitetselementer Element Maksimalt økologisk potentiale Godt økologisk potentiale Moderat økologisk potentiale Biologiske kva litetselementer Værdierne for de relevante biologiske kvali tetselementer afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske forhold, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overflade vandområdes karakteristika. Der er svage ændringer i værdierne for de re levante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potenti ale. Der er mindre ændringer i værdierne for de re levante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potenti ale. Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Hydromorfo-lo giske elementer De hydromorfologiske forhold er sådanne, at de eneste påvirkninger af overfladevandområ det er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genop rettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økolo gisk kontinuum navnlig med henblik på fau naens migration og passende gyde- og yngle områder. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Fysisk-kemiske kvalitetselementer Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle for hold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstæn dig eller næsten fuldstændig til uberørte for hold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområ de. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne uberørte forhold. Niveauerne for temperatur, iltbalance og pH svarer til dem, der findes i de mest sammen lignelige typer overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sik rer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biolo giske kvalitetselementer. Temperatur og pH når ikke niveauer, der lig ger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologi ske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosyste met fungerer, og at der opnås de ovenfor spe cificerede værdier for de biologiske kvalitets elementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syn tetiske foruren ende stoffer Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avan cerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne overstiger ikke de miljø kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke ikke syntetiske for urenende stoffer Koncentrationerne ligger inden for de niveau er, der normalt findes ved uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammen lignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde. (baggrundsniveauer) Koncentrationerne overstiger ikke de miljø kvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 10 Bilag 2 Miljøkvalitetskrav for overfladevand Del A. Lister over forurenende stoffer 1. Liste over de vigtigste forurenende stoffer Listen over de vigtigste forurenende stoffer i del A i bilag 1 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 2. Liste over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik Listen over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik i del A i bilag 1 til bekendtgørelse om miljø kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Del B. Forurenende stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for overfladevand Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for overfladevand som fast sat i bilag 2 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenen de stoffer til vandløb, søer eller havet. Del C. Forurenende stoffer med EU-miljøkvalitetskrav for overfladevand Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer med EU-miljøkvalitetskrav for overfladevand som fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 11 Bilag 3 Grundvandets kvantitative og kemiske tilstand 1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand fremgår af tabel 1. Tabel 1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand. Elementer God tilstand Grundvandsstand Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten er sådan, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grund vandsressource. Grundvandsstanden er således ikke udsat for menneskeskabte ændringer, der vil le medføre: – manglende opfyldelse af de miljømål, der fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning for tilknyttede overfladevandområder, – en væsentlig forringelse af sådanne vandområders tilstand, – en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er di rekte afhængige af grundvandsforekomsten, og ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andet trænger ind, og indice rer ikke en vedvarende og klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kan medføre sådanne indtrængnin ger. 2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand Definition af god kemisk tilstand for grundvand fremgår af tabel 2. Tabel 2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand. Elementer God tilstand Generelt Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentratio nerne af forurenende stoffer – ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet, – ikke overstiger de EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav, der fremgår af tabel 3, – ikke ville medføre, at miljømålene, der fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning ikke opfyldes for tilknyttede overfladevandområ der, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne vandområders øko logiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten. Ledningsevne Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten. 12 3. Grundvandskvalitetskrav 1) EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav1) til brug for vurdering af grundvandets kemiske tilstand frem går af tabel 3. 2) Resultaterne af anvendelse af grundvandskvalitetskrav for pesticider foregriber ikke resultaterne af de risikovurderingsprocedurer, som kræves i § 35, stk. 3, i lov om kemiske stoffer og produkter. 3) Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes, at grundvandskvalitetskravene vil kunne medfø re, at de miljømål for tilknyttet overfladevand, som fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, ikke opfyldes, eller at der sker en væsentlig forringelse af sådanne forekomsters økologiske eller kemiske kvalitet eller en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier i overensstem melse med § 4 og bilag 3, del B, afsnit 1, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt telsesområder. De nødvendige programmer og foranstaltninger for sådanne tærskelværdier finder og så anvendelse på aktiviteter omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF). Tabel 3. EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav. Parameter Kvalitetskrav Nitrat 50 mg/l Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsproduktera 0,1 g/l 0,5 g/l (i alt)b a Pesticider: plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler som defineret i bilag 1, pkt. 1 og 2, i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. b I alt: summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings og reaktionsprodukter. 13 1) Ved »grundvandskvalitetskrav« forstås et miljøkvalitetskrav, der udtrykkes som den koncentration af et bestemt forurenende stof, en gruppe af forurenen de stoffer eller en forureningsindikator i grundvand, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. 14