Order No. 1155 on potato production tax
颁布于 2012-12-11 · 文本截至 2026-10-01
以研究形式发布的公开法律与官方指引,不构成法律、税务或金融建议。
研究内容本身以英文撰写。标题和标签已翻译,调查结果和引文未翻译。
关于这部法律
- 原标题
- Bekendtgørelse om produktionsafgift på kartofler.
- 语言
- Danish
- 类型
- 条例
- 组织
- European Union
- 国家
- 丹麦
- 主题
- Agricultural and rural development
- 关键词
- farming, agricultural commodities, taxes, certification, internal trade, youth, agricultural development, fiscal and market measures
在哪里阅读
该法律没有记录来源链接。
文本
所收录的法律原文,按条款排列。每个条款都有自己的链接。
BEK nr 1155 af 11/12/2012 Gældende Offentliggørelsesdato: 12-12-2012 Fødevareministeriet Lovgivning forskriften vedrører • LBK nr 445 af 23/04/2010 Ændrer i følgende forskrifter • BEK nr 1222 af 08/12/2009 Yderligere dokumenter: • Alle cirkulærer, vejledninger m.v. til denne bekendtgørelse • Afgørelser truffet i henhold til denne retsforskrift • Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift Den fulde tekst Bekendtgørelse om produktionsafgift på kartofler I medfør af § 6, stk. 1 og 4, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, fastsættes: § 1. Ved salg af dansk avlede læggekartofler og spisekartofler samt dansk avlede industri- og spisekartofler, der ikke forarbejdes i Danmark, skal betales en afgift på 0,05 kr. pr. 100 kg. Stk. 2. Ved anvendelsen af kartofler af dansk avl til industriel forarbejdning i Danmark skal ligeledes betales en afgift på 0,05 kr. pr. 100 kg. § 2. Ved salg forstås i denne bekendtgørelse enhver form for overdragelse mod vederlag, herunder fordeling og levering. § 3. Afgiftspligten efter § 1, stk. 1, påhviler: 1) Virksomheder, der sorterer eller pakker læggekartofler og spisekartofler. 2) Virksomheder og kartoffelavlere, der sælger industri- og spisekartofler, der ikke forarbejdes i Danmark. 3) Fysiske eller juridiske personer, der sælger spisekartofler af egen avl eller avl fra nærliggende bedrifter, direkte til forbrugeren eller detailhandlen. § 4. Afgiftspligten efter § 1, stk. 2, påhviler den pågældende forarbejdningsvirksomhed. § 5. Afgift på læggekartofler og spisekartofler skal betales første gang, de sælges fra en afgiftspligtig virksomhed, jf. § 3, nr. 1. Stk. 2. Afgift på industri- og spisekartofler, der ikke forarbejdes eller anvendes i Danmark, jf. § 3, nr. 2, skal betales første gang, kartoflerne sælges til en udenlandsk modtager, medmindre afgiften allerede er pålagt en virksomhed i medfør af § 3, nr. 1. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også ved salg til driftsmæssigt adskilte enheder inden for samme virksomhed. § 6. Afgiftsbeløbet skal fremgå af salgsafregningen. § 7. Virksomheder og kartoffelavlere, der er afgiftspligtige efter § 3, nr. 1 og 2, skal hvert år pr. 31. december udarbejde en opgørelse over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Stk. 2. Opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens regnskaber skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en driftsøkonomisk jordbrugskonsulent godkendt som særligt sagkyndig efter reglerne om støtteordning for yngre jordbrugere. Stk. 3. Hvis afgiftsgrundlaget er på 20.000 hkg. eller derunder, kan attestationen erstattes af en skriftlig erklæring fra den afgiftspligtige. Stk. 4. Opgørelsen skal senest den 10. maj indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel. § 8. Virksomheder, der er afgiftspligtige efter § 4 skal hvert år pr. 30. juni udarbejde en opgørelse over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 2. Opgørelsen skal senest den 10. september indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel. § 9. Fysiske eller juridiske personer, der sælger spisekartofler af egen avl eller avl fra nærliggende bedrifter direkte til forbrugeren eller detailhandlen, skal 1) anmelde dette skriftligt til Kartoffelafgiftsfonden og 2) udarbejde en opgørelse pr. 31. december over areal samt køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Stk. 2. Opgørelsen skal senest den 10. marts indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel. § 10. Kartoffelafgiftsfonden kan efter skriftlig ansøgning godkende, at en virksomhed fraviger datoen for udarbejdelse af opgørelse til fonden og i stedet overholder datoen for virksomhedens regnskabsafslutning. Stk. 2. Opgørelsen skal indsendes til Kartoffelafgiftsfonden senest 90 dage efter regnskabsperiodens afslutning. § 11. Afgifter forfalder til betaling senest 30 dage efter fristen for indsendelse af de opgørelser, der er nævnt i §§ 7-9. Stk. 2. Hvis det fremgår af opgørelsen til Kartoffelafgiftsfonden, at afgiftsbeløbet er på 100 kr. eller derunder, opkræves beløbet ikke. § 12. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. § 13. Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder for de i § 12 nævnte rentebeløb. § 14. Overtrædelse af §§ 7-9 og § 11 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1222 af 8. december 2009 om produktionsafgift på kartofler. NaturErhvervstyrelsen, den 11. december 2012 Pernille Andersen / Elisabeth Demandt