Act amending the Act on the administration of EU regulated organization of agricultural markets (No. 349 of 1999)
颁布于 1999-06-02 · 文本截至 2026-10-01
以研究形式发布的公开法律与官方指引,不构成法律、税务或金融建议。
研究内容本身以英文撰写。标题和标签已翻译,调查结果和引文未翻译。
关于这部法律
- 原标题
- Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer.
- 语言
- Danish
- 类型
- 法令
- 组织
- European Union
- 国家
- 丹麦
- 主题
- Food and nutrition
- 关键词
- enforcement/compliance, offences/penalties, liability/compensation, authorization/permit, agricultural development
在哪里阅读
该法律没有记录来源链接。
文本
所收录的法律原文,按条款排列。每个条款都有自己的链接。
LOV nr 349 af 02/06/1999 Historisk (Bemyndigelsesloven) Offentliggørelsesdato: 03-06-1999 Fødevareministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 818 af 03/11/1999 Den fulde tekst Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Ændring af bemyndigelserne, rentesatsen, forældelse af strafansvar m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende betingelser. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om støttebetingelser m.v. samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindelse med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering af støtteordninger i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6. 2. I § 2, stk. 1, ændres »16« til: »18«. 3. I § 2, stk. 2 og 3, ændres »og Forbrugerrådet 1 medlem« til: », Forbrugerrådet 1, Danmarks Naturfredningsforening 1 og Friluftsrådet 1 medlem«. 4. § 4, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. De kontrollerende myndigheder har til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6776 5. I § 4, stk. 3, indsættes efter »korrespondance m.v.«: », herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form.« 6. § 4, stk. 8, ophæves. 7. Efter § 4 indsættes: »§ 4 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater af og sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres. Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.« 8. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Afgifterne indgår i en produktionsafgiftsfond for hver sektor, hvor opkrævning finder sted.« 9. I § 6 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Ministeren kan tillade, at produktionsafgiftsfondene og promilleafgiftsfondene modtager andre indtægter end de i stk. 1 og 2 anførte.« 10. I § 7 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Ministeren kan tillade, at promilleafgiftsfondene afholder udgifter direkte til de i stk. 1 nævnte formål samt til øvrige generelle formål på hele området for landbrug, gartneri og frugtavl.« 11. § 10, stk. 4, affattes således: » Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legimitation uden retskendelse adgang til enhver virksomhed eller organisation, der skal betale afgifter i henhold til § 6. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de pågældende virksomheders eller organisationers varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. Virksomhedernes indehavere eller organisationerne og de i virksomhederne eller organisationerne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.« 12. I § 12 ændres »Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg« til: »et af Folketinget nedsat udvalg.« 13. I § 20, stk. 1, ændres »tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat ved forordning.« til: »tillægges, medmindre andet er fastsat ved forordning, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne.« 14. § 22, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.« 15. § 27 affattes således: »§ 27. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.« 16. Efter § 29 indsættes i kapitel 5: »§ 29 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er i intet tilfælde mindre end 5 år for overtrædelser, der medfører eller er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lov eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven, eller at nogen opnår uberettigede udbetalinger i henhold til førnævnte bestemmelser.« § 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Givet på Christiansborg slot, den 2. juni 1999 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Henrik Dam Kristensen Redaktionel note 1. Til § 2: Ikrafttrædelsesbekendtgørelse endnu ikke udstedt. Sætter i kraft Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6722 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6722