Waste Action Plan 2020-2031

Affaldshandlingsplan 2020-2031 Departementet for forskning og miljø Affaldshandlingsplan 2020-2031 Departementet for forskning og miljø Departementet for forskning og miljø postboks 1015 3900 nuuk tel + 299 345000 Udgivet juni 2020 Billeder Departementet for forskning og miljø grafik nuisi Indhold 7 Forord 9 Indledning 10 Affaldshandlingsplan 2020-2031 13 Målsætninger og delmål 15 Affaldssektoren i dag 20 målsætning 1: Planlægning og administration 25 målsætning 2: Information og borgerinddragelse 28 målsætning 3: Affaldsforebyggelse og cirkulær økonomi 31 målsætning 4: Modtagestationer for behandling af affald 35 målsætning 5: Fælles forbrændingsløsning 39 Udviklingstendenser og berøringsflader til anden planlægning 43 Bæredygtighedsvurdering 44 De samlede økonomiske konsekvenser og finansieringen af Affaldshandlingsplan 2020-2031 49 Bilag 1: Økonomiske beregninger for affaldsområdet 2020-2031 58 Bilag 2: Evaluering af Affaldshandlingsplan 2010-2013 affaldshandlingsplan 2020-2031 7 Forord naalakkersuisut ønsker, at samfundet udvikler sig grønt og bæredygtigt. De seneste år er vi i fællesskab kommet langt med at forbedre håndteringen af affald. Der bliver ryddet op på dumpe, lavet forsøg med affaldsløsninger, og vi siger ”qujanaq” til hinanden for at bruge skraldespanden. Der er et stigende fokus på, at vi sammen skal holde vores omgi velser rene og rare at færdes i. en ren bygd eller by er vores fundament for et godt og sundt liv. nu er vi klar til næste ryk for at give affaldshåndteringen et ekstra løft. Det ligger naalakkersuisut meget på sinde at få affald væk fra vores smukke natur – men affaldsområdet handler også om mere end det. Vi skal se på helheden og mulighederne. Derfor skal vi tage initiativer, der samlet set giver de største gevinster i forhold til natur, miljø og sund hed. Vi skal spørge: Hvordan håndterer vi bedst hele lan dets affald? Hvordan håndterer vi hver type affald bedst muligt? kan vi undgå affaldet, genanvende det eller bruge det til varmeforsyning? naalakkersuisut ønsker især at sætte fokus på sortering af affald og genbrug. affald er nemlig ikke bare affald. nogle ting, der smides ud, kan få nyt liv som genbrug. andre ting er lavet af materiale, der kan genanvendes, hvilket vi kan få gavn af, hvis vi sorterer affaldet. Det er vigtigt, at vi på den måde udnytter ressourcerne bedst muligt. Derfor er gen brug og affaldssortering centrale mål i naalakkersuisuts koalitionsaftale fra maj 2020. naalakkersuisut og kommunerne har taget de første skridt til at ændre grundlæggende på opbygningen af affaldsom rådet. Det er sket med aftalen om, at det fælles kommunale affaldsselskab esani a/s skal etablere og drive to lands dækkende, moderne forbrændingsanlæg. anlæggene skal håndtere affald fra hele landet på miljø- og sundhedsmæs sig optimal vis. i hver by og bygd vil der blive etableret mod tagestationer, så al affald håndteres bedst muligt, og så forbrændingsegnet affald transporteres til de nye anlæg i sisimiut og nuuk. affaldsområdet er et kommunalt ansvarsområde. jeg sy nes, at kommunerne fortjener stor ros for det ansvar, de har vist på affaldsområdet, og for deres samarbejde om at finde de bedste fremtidige løsninger. jeg håber, at alle kom muner vil vælge samarbejdet til, så vi sammen kan udvikle et fælles, fremtidssikret affaldssystem. De færreste byr der er tunge, hvis vi løfter i flok. naalakkersuisut står klar til at støtte kommunernes indsats. affaldshandlingsplan 2020-2031 sætter rammerne for de kommende års initiativer og udvikling på affaldsområdet. planen beskriver naalakkersuisuts mål om at sikre de rette lovgivningsmæssige rammer, informationsindsatser og vejledning til kommunerne. Dertil kommer finansieringen, hvor miljøfonden vil fremme og støtte initiativer på miljø området. Det skal være tydeligt for borgere og virksomhe der, at miljøafgifter tilgår miljøfonden og derefter anvendes til miljøforbedringer, ikke mindst på affaldsområdet. for at sikre en grøn, bæredygtig udvikling på affaldsområ det er der brug for en fælles indsats mellem myndigheder, virksomheder og private. Vi har hver især et ansvar for at passe på vores natur og vores land. Vi skal stille større krav til os selv og til hinanden. Vi er godt i gang, og jeg glæder mig til, at vi sammen fortsætter den grønne omstilling, der er beskrevet i affaldshandlingsplan 2020-2031. jess svane naalakkersuisoq for arbejdsmarked, forskning og miljø Dumpen i Qaqortoq affaldshandlingsplan 2020-2031 9 Indledning affaldsområdet er under grundlæggende forandring. naalakkersuisut og kommunerne har besluttet at etablere en fælles national forbrændingsløsning. Det betyder, at der i de kommende år skal etableres to nye landsdækkende affaldsforbrændingsanlæg, der skal drives af det fælles kommunale affaldsselskab esani a/s. De nye anlæg skal være med til at sikre, at vi får en markant bedre affalds håndtering i hele landet. Den nuværende affaldshåndtering er på mange områder utilfredsstillende. Ukontrolleret dumpning og afbrænding af affald medfører væsentlige gener for mennesker og miljø, bl.a. i form af udledninger af skadelige stoffer til luft, vand og jord. Dette medfører forurening af naturen og sundhedsmæssige risici. Derudover medfører den uhen sigtsmæssige affaldshåndtering, at plast og andet affald ender i naturen, i havet eller i bybilledet, hvilket skader vores dyreliv og medfører æstetiske gener for lokale ind byggere og turister. Vi producerer i dag næsten 30 % mere affald, end vi kan behandle. som følge heraf sker der en ophobning af ube handlet og sundhedsskadeligt affald, specielt i bygder og mindre byer. Der er mange bosteder, hvor affaldsbehand lingsanlæggene ikke fungerer, og de affaldsbehandlingsan læg, som er i drift i dag, er gamle og nedslidte. flere anlæg drives med stærkt nedsat affaldsbehandlingskapacitet og udleder skadelige røggasemissioner til gene og skade for befolkningen, ligesom drikkevandsressourcerne risikerer at blive forurenet med nedfaldende partikler fra affalds forbrændingen. Det er derfor presserende at få skabt et markant løft af affaldsområdet. fremover skal alt affald fra alle bosteder indsamles og håndteres på den bedst mulige måde. Brandbart affald skal sendes til de nationale affaldsforbrændingsanlæg, så det kan afbrændes på forsvarlig vis, og energien kan udnyttes. Dette medfører, at alle kommuner skal etablere lokale modtagestationer for affald, hvorfra affaldet enten hånd teres lokalt eller sendes videre til genanvendelse eller forbrænding. Det er helt nødvendigt, at de landsdækkende anlæg får en vis størrelse, for kun på større anlæg kan man sikre en tilfredsstillende rensning af røgen og en god ud nyttelse af energien fra forbrændingen. affaldsmængderne skal desuden begrænses gennem fore byggelse af affald, øget genbrug og genanvendelse. i både ind- og udland er der stigende fokus på cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi handler om at holde materialer og pro dukter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Det vil sige, at et produkt ikke bare bliver produceret, brugt og smidt ud, men at det bruges flere gange, på forskellige måder og kan indgå i produktio nen igen i stedet for at ende på dumpen. affaldshandlings planen indeholder en række aktiviteter, der har fokus på at øge udnyttelsen af ressourcerne i affaldet. Det markante løft af affaldshåndteringen vil medføre et behov for betydelige investeringer samt øgede omkostnin ger til den fremtidige drift af affaldssystemet. finansierin gen af affaldsområdet er fortsat baseret på forureneren betaler-princippet, hvilket for den kommunale affaldshånd tering tager udgangspunkt i de kommunale affaldsgebyrer. Derudover vil miljøfonden, der blev etableret i januar 2019, indgå som et vigtigt element i finansieringen af specifikke områder af den fremtidige affaldshåndtering. forbedringer på affaldsområdet bidrager til opfyldelse af en række af fn’s verdensmål for bæredygtig udvikling. især vil reducerede emissioner til luft, vand og jord, øget genanvendelse og bæredygtig fjernvarmeproduktion fra affaldsforbrænding medføre markante forbedringer. affaldshandlingsplanen fungerer som sektorplan for affaldsområdet. 10 affaldshandlingsplan 2020-2031 Formål og grundlag naalakkersuisut vil gennemføre en ambitiøs og bæredygtig grøn omstilling i hele landet. som en vigtig del af den grønne omstilling skal affaldshåndteringen have et markant løft. formålet med affaldshandlingsplanen er at udstikke ret ningslinjerne for den nationale affaldspolitik. affaldshand lingsplanen beskriver naalakkersuisuts ambitioner på affaldsområdet og udstikker rammerne for kommunernes lokale affaldsplanlægning og -håndtering. affaldshandlingsplanen skal sikre, at der sker en koordine ret styring og udvikling af affaldsområdet, hvor der er fokus på miljø- og sundhedsmæssige forhold, herunder affaldsmi nimering og cirkulær økonomi. affaldshandlingsplanen skal ligeledes muliggøre langsigtet samfundsøkonomisk plan lægning med hensyn til etablering af fremtidige anlæg og ordninger for affaldshåndtering i alle byer og bygder. affaldshandlingsplanen er afgrænset til at omfatte den del af affaldsområdet, der er reguleret i affaldsbekendtgørel sen. planen beskæftiger sig således ikke med spildevand og natrenovation. nærværende affaldshandlingsplan tager udgangspunkt i den seneste affaldshandlingsplan (2008) og tilhørende anlægssektorplan (2015). Bilag 2 indeholder en evaluering af den seneste affaldshandlingsplan. Vision Det er naalakkersuisuts vision at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is, fjeld og jord gennem håndtering af affald på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde og at sikre en bæredygtig udvikling ved at begrænse an vendelse og spild af ressourcer. Visionen skal opnås ved: • at sikre et højere informationsniveau i befolkningen • at arbejde målrettet med cirkulær økonomi • at investere i affaldssektoren ud fra langsigtede mål for affaldshåndtering og organisering af affaldssektoren • at være opmærksom på FN’s verdensmål for bære dygtig udvikling, så initiativer på affaldsområdet ikke forringer natur- og levevilkår – hverken nu eller for de kommende generationer. De overordnede målsætninger skal opnås ved på den ene side at sikre et højere informationsniveau i befolkningen og på den anden side sikre tidssvarende miljø- og sundheds mæssig affaldshåndtering og bortskaffelse. De overordnede målsætninger er gjort bredere ved at ind drage bæredygtighedsprincippet. Det betyder, at affalds handlingsplanen skal sikre, at der ikke tages initiativer, der kan forringe natur- og levevilkår – hverken nu eller for de kommende generationer. Den fælles nationale affaldsløsning grundlaget for de kommende års indsats på affaldsområ det er implementeringen af den fælles nationale affalds løsning. naalakkersuisut og borgmestrene for de fem kom muner blev på det politiske koordinationsgruppemøde i september 2018 enige om at igangsætte planlægningen og projekteringen af denne affaldsløsning for hele landet. avannaata kommunia har i december 2019 besluttet, at de ikke ønsker at være en part i den nationale affaldsløsning. avannaata kommunia er dog fortsat medejer af esani a/s. formålet med den nye organisering er at sikre en effektiv affaldshåndtering, der er miljø- og sundhedsmæssig for svarlig, og hvor affald udnyttes bedst muligt til genanven delse, som energiressource mv. Den fælles nationale affaldsløsning omfatter etablering af to moderne affaldsforbrændingsanlæg i sisimiut og nuuk og en række behandlingsanlæg til spildolie. Der etableres modtagestationer i byer og bygder, hvor affaldet indsamles og sorteres, og dagrenovation og andet forbrændingseg net affald pakkes og transporteres til forbrændingsanlæg gene. andre affaldsfraktioner skal enten genanvendes eller på anden måde håndteres forsvarligt. med de nye forbrændingsanlæg sikres den nødvendige kapacitet til forbrænding af affald. anlæggene skal des uden være i stand til effektivt at udnytte den producerede fjernvarme og kontrollere skadelige luftemissioner. De seks nuværende byforbrændingsanlæg samt alle bygde forbrændingsanlæg skal på sigt lukkes. Den fælles nationale affaldsløsning skal drives af det fæl les kommunale affaldsselskab esani a/s, som kommuner ne har oprettet i marts 2019. selskabet skal etablere og drive den fælles nationale affaldsløsning for forbræn dingsegnet affald. Dette inkluderer etablering og drift af Affaldshandlingsplan 2020-2031 affaldshandlingsplan 2020-2031 11 affaldsforbrændingsanlæg og spildolieforbrændingsanlæg samt solidarisk dækning af transport- og behandlingsom kostninger. Grundlæggende principper affaldshandlingsplanen er baseret på en række grundlæg gende principper, der skitseres kort nedenfor. Affaldshierarkiet er et gennemgående princip i affaldsplan lægningen, der angiver, hvordan affald skal håndteres for at opnå det bedste miljømæssige resultat. affald er i mange tilfælde en værdifuld ressource. Derfor skal affaldshåndte ringen ske i følgende prioriterede rækkefølge, som vist i figur 1: 1) affaldsforebyggelse, 2) Direkte genbrug, 3) gen anvendelse, 4) anden nyttiggørelse, f.eks. forbrænding med energiudnyttelse, 5) Bortskaffelse/Deponering. affaldshierarkiet er opstillet ud fra miljø- og ressource mæssige betragtninger. Ved beslutningen om valg af be handlingsform skal der imidlertid indgå en afvejning af de miljø-, energi- og ressourcemæssige samt økonomiske forhold. Dette kan betyde, at behandlingshierarkiet ikke følges slavisk. Cirkulær økonomi handler om at optimere udnyttelsen af ressourcer ved at cirkulere de produkter, som bliver an vendt, så de til en enhver tid har den højest mulige værdi. Det vil sige, at produkterne så vidt muligt vedligeholdes, genbruges eller genanvendes i stedet for blot at blive smidt ud. Det medvirker til at sikre en bæredygtig udvikling. Princippet om renere teknologi skal anvendes ved ændrin ger i affaldssystemet, således at der så vidt muligt skal anvendes Bat (Best available technology) ved affalds håndtering og behandling. formålet er at opnå miljømæssi ge forbedringer, f.eks. ved at begrænse skadelige udlednin ger, fremme genanvendelse, minimere affaldsmængder og begrænse spild af råstoffer og ressourcer. Forureneren betaler-princippet foreskriver, at de brugere, der producerer affaldet, skal betale samtlige omkostninger forbundet med bortskaffelsen. Derfor bør de gebyrer, som kommunerne opkræver fra borgere og erhverv, dække de kommunale omkostninger i forbindelse med affaldshåndte ringen. inatsisartut har vedtaget inatsisartutlov nr. 9 af 27. no vember 2018 om miljøfonden, som trådte i kraft 1. januar 2019. miljøfonden skal anvendes til at støtte miljøforbed rende tiltag og aktiviteter ved at pålægge afgifter eller pant på udvalgte varer. Det forventes, at miljøfondens midler blandt andet kan anvendes til at støtte pilotprojek ter og den nationale affaldsløsning. Ansvaret for affaldsområdet er delt mellem naalakkersu isut og kommunerne. naalakkersuisut skal som central myndighed for affaldsområdet sikre rammerne, herunder det nødvendige lovgrundlag, og følge op på og støtte udvik lingen af området. kommunerne er den primære myndighed med ansvaret for håndtering og bortskaffelse af affald. Affaldsforebyggelse Direkte genbrug Genanvendelse Anden nyttiggørelse Deponi Figur 1 Affaldshierarkiet 12 affaldshandlingsplan 2020-2031 Plan- og perspektivperiode affaldshandlingsplanen indeholder både en 4-årig plan periode gældende fra 2020-2023 og en 8-årig perspektiv periode gældende fra 2024-2031. Kommunale affaldsplaner kommunerne skal udarbejde kommunale affaldsplaner indenfor rammerne af den nationale affaldshandlingsplan. alle fem kommuner har på nuværende tidspunkt udarbej det første generation af kommunale affaldsplaner. næste generation af kommunale affaldsplaner skal således udar bejdes i den kommende planperiode indenfor rammerne af nærværende affaldshandlingsplan. kommunalbestyrelserne kan beslutte, at det fælleskom munale affaldsselskab esani a/s skal udarbejde en fæl leskommunal affaldsplan. Uanset om affaldsplanen udar bejdes særskilt for kommunen eller som en fælleskommu nal plan, skal planen vedtages af kommunalbestyrelsen. affaldshåndtering er et kommunalt ansvarsområde, og naalakkersuisut har derfor i samarbejde med kommunerne brug for at opnå en fælles prioritering på området. i forlø bet op til udarbejdelsen af nærværende affaldshandlings plan er kommunerne blevet interviewet for at få deres input til særlige og væsentlige problemstillinger i forhold til affaldshåndteringen. affaldshandlingsplanen har derud over været i høring hos kommunerne og øvrige relevante interessenter. De enkelte aktiviteter i affaldshandlingsplanen er på det kommunale område konkretiseret således, at det tydeligt fremgår, hvilke forpligtigelser kommunerne har på affalds området. Hos kommunerne, såvel som hos naalakkersuisut, er der p.t. et særligt fokus på at etablere en fælles transport- og forbrændingsløsning. jerndumpen i aappilattoq affaldshandlingsplan 2020-2031 13 Målsætninger og delmål affaldshandlingsplanen er opbygget med overordnede målsætninger på fem områder. Der er fastsat delmål og aktiviteter, der skal gennemføres i planperioden 2020 2023. affaldshandlingsplanen indeholder en detaljeret beskrivel se af de fem målsætninger. for hver målsætning beskrives, hvilke aktiviteter der skal iværksættes. Der redegøres desuden for de administrative konsekvenser samt over ordnede afledte sundheds- og miljømæssige forbedringer. Målsætninger og delmål for 2020-2023 Planlægning og administration Målsætning 1: Der skal sikres effektive og tidssvarende rammer for planlægning og administration på affaldsområdet. Delmål 1.1: lovgrundlaget på affaldsområdet skal opdateres og udbygges. Delmål 1.2: finansieringsmulighederne på affaldsområdet skal tydeliggøres. Delmål 1.3: tilsynet med affaldsområdet skal forbedres. Delmål 1.4: Der skal sikres gode rammer for kommunal administration og planlægning på affaldsområdet. Information og borgerinddragelse Målsætning 2: Vidensniveauet på affaldsområdet skal øges hos både borgere og erhvervsliv, således at alle agerer hensigtsmæssigt i forhold til målsætninger og lovgivning på affaldsområdet. Affaldsforebyggelse og cirkulær økonomi Målsætning 3: affald skal forebygges, så affaldsmængderne nedbringes. Delmål 3.1: genbrug og genanvendelse af affald skal øges. Delmål 3.2: Det offentlige og erhvervslivets produktion af affald skal reduceres. Modtagestationer for behandling af affald Målsætning 4: Der skal være velfungerende systemer til modtagelse og håndtering af affald over hele landet. Delmål 4.1: Der skal etableres modtagestationer til affald i alle byer og bygder. Delmål 4.2: gamle dumpe skal opryddes eller nedlukkes og erstattes af kontrollerede deponier. Fælles forbrændings løsning Målsætning 5: Der skal etableres en fælles forbrændingsløsning for affald, der er effektiv og reducerer skadelige luftemissioner fra affaldsforbrænding. Delmål 5.1: Den fælles forbrændingsløsning skal planlægges gennem det fælleskommunale affaldssealskab esani a/s. Delmål 5.2: Der skal etableres nye forbrændingsanlæg, der sikrer tilstrækkelig kapacitet til miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig forbrænding af affald og spildolie. Delmål 5.3: forbrændingsegnet affald fra alle byer og bygder skal transporteres til affaldsforbrænding. 14 affaldshandlingsplan 2020-2031 Affaldshandlingsplanens bidrag til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling fn’s verdensmål for bæredygtig udvikling er en integreret del af naalakkersuisuts arbejde, og de er derfor også i fokus i forbindelse med affaldshandlingsplanen. tabellen nedenfor viser, hvilke bæredygtighedsmål de enkelte mål sætninger i affaldshandlingsplanen påvirker. kun de ver densmål, der påvirkes direkte af affaldshandlingsplanen, er medtaget i tabellen. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling D el m ål 1 p la nl æ g ni ng o g ad m in is tr at io n D el m ål 2 in fo rm at io n o g b o rg er in d d ra ge ls e D el m ål 3 a ff al d sf o re b yg ge ls e o g ci rk ul æ r ø ko no m i D el m ål 4 m o d ta ge st at io ne r fo r b e ha nd li ng a f af fa ld D el m ål 5 f æ lle s fo rb ræ nd in gs lø sn in g Mål 6 rent vand og sanitet 6.3: inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsent ligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. x x x x x 6.6: inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. x x x x x Mål 7 Bæredygtig energi 7.2: inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt. x x Mål 12 ansvarligt forbrug og produktion 12.4: inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemi kalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingelser, og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet. x x x x x 12.5: inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyg gelse, reduktion, genvinding og genbrug. x x x x x 12.6: opmuntre virksomheder, især store og transnationale virksomheder, til at arbejde bæredygtig og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus. x x 12.7: fremme bæredygtige offentlige indkøbspraksis, der er i overensstem melse med nationale politikker og prioriteter. x Mål 13 klima indsats 13.2: integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning. x x Mål 14 livet i havet 14.1: inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herun der hav-affald og forurening med næringsstoffer. x x x x x Mål 15 livet på land 15.1: inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af øko systemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler. x x x x x affaldshandlingsplan 2020-2031 15 Affaldssektoren i dag naalakkersuisut og kommunerne har gennem en årrække haft fokus på at forbedre affaldshåndteringen over hele landet. Det har givet positive resultater, men der er behov for en fortsat ambitiøs indsats, før affaldshåndteringen sker effektivt samt miljø- og sundhedsmæssigt forsvar ligt. i det følgende beskrives udgangspunktet for de kommende års indsats på affaldsområdet. Der gives et overblik over de nuværende affaldsanlæg i kommunerne og økonomien på området. De nuværende affaldsanlæg De kommunale affaldssystemer omfatter forskellige typer affaldsanlæg, placeret i byer og bygder. Det er affaldsfor brændingsanlæg, dumpe og modtagefaciliteter for farligt affald mv. kortene i figur 2-4 viser, hvilke affaldsanlæg der findes i de fem kommuner og status for anlæggene. Affaldsforbrændingsanlæg Der findes i dag større affaldsforbrændingsanlæg i hver kommune, dog ikke i alle byer. flere af anlæggene kræver imidlertid opgradering, hvis de skal benyttes fremover. Varme fra affaldsforbrændingen udnyttes som fjernvarme i Qaqortoq, nuuk, maniitsoq, sisimiut, ilulissat og i nogen grad i aasiaat. Der blev tidligere etableret bygdeforbrændingsanlæg i bygderne ud fra et mål om, at affald skulle håndteres lokalt. mange bygdeforbrændingsanlæg er dog ikke i drift i dag eller er nedslidte. i kommuneqarfik sermersooq transporteres affald fra kommunens byer og bygder til forbrænding i nuuk. Det er baggrunden for, at det i kommuneqarfik sermersooq kun er nuuk, der er markeret med et anlæg i drift på kortet i figur 2. Dumpe og kontrollerede deponier Der er igangsat oprydning af dumpe i en række byer og bygder. på kortet i figur 3 er det markeret, hvor der er af sat midler til oprydning og/eller indledt oprydning. indsat sen startede i 2014, hvor naalakkersuisut afsatte 44,5 mio. kr. til en ekstraordinær beskæftigelsesindsats med dump oprydninger. Det betyder, at der er taget vigtige skridt mod at få mere struktur på og kontrol med dumpene. Der er imidlertid fortsat dumpe, der kategoriseres som ukontrol lerede. Det gælder for en del bygder og enkelte byer. Der findes endnu ikke dumpe, der kan kategoriseres som kontrollerede deponier. for at ændre dumpe til kontrollere de deponier kræver det, at de organiseres i områder til forskellige typer affald, der er indrettet sådan, at affaldet kan opbevares miljømæssigt forsvarligt. De kontrollerede deponier vil derudover skulle miljøgodkendes. Det er kun affald, der ikke kan genanvendes eller brændes, der skal opbevares på deponierne. Det er målet, at dumpe skal er stattes af kontrollerede deponier, jf. målsætning 4. Det er aktuelt en udfordring i forhold til dumpe, at der pro duceres mere affald, end der er kapacitet til at forbrænde. Derfor ophober affaldet sig på dumpene. mange steder mangler der desuden faciliteter til sortering af affaldet. Det er baggrunden for den fælles nationale affaldsløsning, hvor der skal etableres nye moderne affaldsforbrændings anlæg og modtagestationer. Uummannaq Upernavik Qeqertarsuaq Ilulissat Aasiaat Qasigiannguit Sisimiut Maniitsoq Nanortalik Kangerlussuaq Qaanaaq Siorapaluk Qeqertat Savissivik Kullorsuaq Nuussuaq Nutaarmiut Innaarsuit Aappilattoq Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq Nuugaatsiaq Illorsuit Ukkusissat Saattut Ikerasak Saqqaq Qeqertaq Oqaatsut Ilimanaq Akunnaaq Ikamiut Ikerasaarsuk Attu Niaqornaarsuk Iginniarfik Sarfannguit Itilleq Kangaamiut Napasoq Atammik Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Kangerluk Kitsissuarsuit Qaarsut Niaqornat Tasiilaq Ittoqqortoormiit Narsaq Paamiut Kangaatsiaq Nuuk Qaqortoq Narsarsuaq Arsuk Qassimiut Saarloq Eqalugaarsuit Ammassivik Tasiusaq Aappilattoq Narsarmijit Alluitsut Paa Qassiarsuk Igaliku Isortoq Kulusuk Tiniteqilaaq Kuummiut Sermiligaaq Tasiusaq Naajat avannaata Qeqertalik Qeqqata sermersooq kujalleq 16 affaldshandlingsplan 2020-2031 Figur 2 Affaldsforbrændingsanlæg i 2020 anlæg i drift anlæg ikke i drift ingen anlæg nationalpark Uummannaq Upernavik Qeqertarsuaq Ilulissat Aasiaat Qasigiannguit Sisimiut Maniitsoq Nanortalik Kangerlussuaq Qaanaaq Siorapaluk Qeqertat Savissivik Kullorsuaq Nuussuaq Nutaarmiut Innaarsuit Aappilattoq Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq Nuugaatsiaq Illorsuit Ukkusissat Saattut Ikerasak Saqqaq Qeqertaq Oqaatsut Ilimanaq Akunnaaq Ikamiut Ikerasaarsuk Attu Niaqornaarsuk Iginniarfik Sarfannguit Itilleq Kangaamiut Napasoq Atammik Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Kangerluk Kitsissuarsuit Qaarsut Niaqornat Tasiilaq Ittoqqortoormiit Narsaq Paamiut Kangaatsiaq Nuuk Qaqortoq Narsarsuaq Arsuk Qassimiut Saarloq Eqalugaarsuit Ammassivik Tasiusaq Aappilattoq Narsarmijit Alluitsut Paa Qassiarsuk Igaliku Isortoq Kulusuk Tiniteqilaaq Kuummiut Sermiligaaq Tasiusaq Naajat avannaata Qeqertalik Qeqqata sermersooq kujalleq affaldshandlingsplan 2020-2031 17 Figur 3 Dumpe/kontrollerede deponier i 2020 kontrollerede deponier Delvis kontrollerede dumpe oprydning af dumpe Ukontrollerede dumpe nationalpark 18 affaldshandlingsplan 2020-2031 Modtagefaciliteter for farligt affald Der er givet midler til modtagefaciliteter for farligt affald de fleste steder i landet i dag, som vist i figur 4. Der mang ler dog sådanne faciliteter i nogle bygder, og det er ikke alle steder, at modtagefaciliteterne fungerer optimalt. på mod tagefaciliteterne til farligt affald håndteres farligt affald såsom batterier, olie- og kemikalieaffald, før det sendes til forsvarlig håndtering i Danmark. Det er ambitionen, at de modtagestationer, der skal etable res som en del af den fælles nationale affaldsløsning, skal tænkes sammen med de eksisterende modtagefaciliteter for farligt affald. Dermed kan indretningen og brugen af disse faciliteter forbedres. Affaldsøkonomi i kommunerne kommunernes håndtering af affald finansieres som ud gangspunkt gennem gebyrer eller gennem kommune- eller landsskatten. Det følger af forureneren betaler-princippet. en gennemgang af kommunernes økonomi på affaldsområ det, der blev lavet i 2018, har imidlertid vist, at kommuner ne generelt ikke får dækket de udgifter, der er forbundet med indsamling og bortskaffelse af affald. ifølge gennem gangen lå hver kommunes underskud på aktiviteterne på mellem 11 og 41 millioner kr. i 2017. Dette svarer til en manglende indtægt pr. indbygger på 500-4.000 kr. tilskud fra selvstyret er indregnet. kommunerne har mulighed for at hæve indtægterne fra affaldsgebyrer eller skatter, så udgifterne til affaldshånd tering dækkes. Det er nødvendigt for at sikre, at kvaliteten af affaldshåndteringen kan holdes på et passende niveau – ikke mindst for at sikre den nødvendige udvikling på om rådet, som beskrives i affaldshandlingsplanen. naalakkersuisut har ydet anlægstilskud til en række kom munale forbrændingsanlæg og modtagestationer. i perio den 2015-2018 er der hvert år afsat 14-15 mio. kr. til kom munale projekter vedrørende forbedringer af affaldsanlæg og til pilotprojekter med transport af affald. fra 2019 af sættes midlerne via miljøfonden til miljøprojekter, ikke mindst på affaldsområdet. i 2014 afsatte daværende naalakkersuisut desuden som nævnt 44,5 mio. kr. til opryd ning af dumpe. økonomien på affaldsområdet beskrives nærmere i afsnit tet De samlede økonomiske konsekvenser og finansieringen af Affaldshandlingsplan 2020-2031. Uummannaq Upernavik Qeqertarsuaq Ilulissat Aasiaat Qasigiannguit Sisimiut Maniitsoq Nanortalik Kangerlussuaq Qaanaaq Siorapaluk Qeqertat Savissivik Kullorsuaq Nuussuaq Nutaarmiut Innaarsuit Aappilattoq Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq Nuugaatsiaq Illorsuit Ukkusissat Saattut Ikerasak Saqqaq Qeqertaq Oqaatsut Ilimanaq Akunnaaq Ikamiut Ikerasaarsuk Attu Niaqornaarsuk Iginniarfik Sarfannguit Itilleq Kangaamiut Napasoq Atammik Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Kangerluk Kitsissuarsuit Qaarsut Niaqornat Tasiilaq Ittoqqortoormiit Narsaq Paamiut Kangaatsiaq Nuuk Qaqortoq Narsarsuaq Arsuk Qassimiut Saarloq Eqalugaarsuit Ammassivik Tasiusaq Aappilattoq Narsarmijit Alluitsut Paa Qassiarsuk Igaliku Isortoq Kulusuk Tiniteqilaaq Kuummiut Sermiligaaq Tasiusaq Naajat avannaata Qeqertalik Qeqqata sermersooq kujalleq affaldshandlingsplan 2020-2031 19 modtagefaciliteter ingen modtagefaciliteter nationalpark Figur 4 Modtagefaciliteter for farligt affald i 2020 20 affaldshandlingsplan 2020-2031 Målsætning 1 Planlægning og administration Målsætninger og delmål Planperiode 2020-2023 Målsætning: Der skal sikres effektive og tidssvarende rammer for planlægning og administration på affalds området. Delmål 1.1: lovgrundlaget på affaldsområdet skal opdateres og udbygges. Delmål 1.2: finansieringsmuligheder på affaldsområdet skal tydeliggøres. Delmål 1.3: tilsynet med affaldsområdet skal forbedres. Delmål 1.4: Der skal sikres gode rammer for kommunal administration og planlægning på affaldsområdet. Perspektivperiode 2024-2031 Målsætning: De administrative og økonomiske rammer for affaldsområdet skal fortsat udvikles i perspektiv perioden, baseret på evaluering af initiativerne i planperioden 2020-2023. Baggrund affaldsområdet har behov for et væsentligt løft for at løse de udfordringer, som den nuværende affaldshåndtering medfører i forhold til forurening, sundhedsrisici og res sourceforvaltning. Den fælles nationale affaldsløsning (se målsætning 4 og 5) sætter rammerne for et sådant løft, men vil kun kunne lykkes, hvis der tilføres tilstrækkelige ressourcer til området i form af investeringer i nye anlæg, men i høj grad også til drift og vedligehold. naalakkersuisut skal sikre, at de lovgivningsmæssige ram mer for affaldshåndteringen til enhver tid er tilstede, og skal løbende levere råd og vejledning til affaldsproducen ter og kommuner. kommunerne står for den daglige indsamling og lokale hånd tering af affald. Det er derfor meget væsentligt, at kommu nerne allokerer tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til den lokale drift. sker dette ikke, vil det ikke være muligt at opretholde det system, som der er lagt op til i beslutningen om den fælles nationale affaldsløsning. Der er lagt op til, at det fælleskommunale affaldsselskab overtager ansvaret for det forbrændingsegnede affald fra kommunerne, når det lastes på kajen. Dette betyder, at affaldsselskabet er an svarlig for transporten og den efterfølgende behandling (forbrænding) af det forbrændingsegnede affald. affaldshandlingsplan 2020-2031 21 Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal gennemføres for hvert delmål Delmål 1.1: lovgrundlaget på affaldsområdet skal opdateres og udbygges. Aktivitet 1.1.a: revidering af love og bekendtgørelser Aktivitet 1.1.b: nye generelle vejledninger og retningslinjer Delmål 1.2: finansieringsmulighederne på affaldsområdet skal tydeliggøres. Aktivitet 1.2.a: finansiering af affaldsområdet gennem miljøfonden Aktivitet 1.2.b: fokuseret brug af forureneren betaler princippet og producentansvarsordninger Delmål 1.3: tilsynet med affaldsområdet skal forbedres. Aktivitet 1.3.a: styrkelse af det nationale tilsyn Aktivitet 1.3.b: styrkelse af det kommunale tilsyn Delmål 1.4: Der skal sikres gode rammer for kommunal administration og planlægning på affaldsområdet. Aktivitet 1.4.a: kommunal planlægning og administration Aktivitet 1.4.b: forbedret overblik over affaldsstrømme Revidering af love og bekendtgørelser indledende er der behov for sikring af et tilstrækkeligt lovgrundlag for den kommende planperiode. konkret er der en ny affaldsbekendtgørelse på vej, som vil sætte rammer ne for affaldshåndteringen. Derudover forbereder naalak kersuisut en bekendtgørelse om jordforurening samt en revision af bekendtgørelsen om miljøgodkendelse af sær ligt forurenende virksomheder. Nye generelle vejledninger og retningslinjer naalakkersuisut udarbejder løbende vejledninger og ret ningslinjer for forskellige emner på affaldsområdet. Det sker for at sikre, at kommunerne har hensigtsmæssige rammer at administrere og planlægge affaldshåndteringen indenfor. i planperioden for affaldshandlingsplanen forven ter naalakkersuisut bl.a. at offentliggøre vejledninger om koncentrationsniveauer i byggeaffald i forhold til tungme taller og procedurer for sundhedsvæsenets håndtering af klinisk risikoaffald og diverse øvrige vejledninger mv. Finansiering af affaldsområdet gennem Miljøfonden inatsisartutlov nr. 9 af 27. november 2018 om miljøfonden blev vedtaget på inatsisartuts efterårssamling 2018. mil jøfonden understøtter det vigtige arbejde med at forbedre miljøforholdene i hele landet. gennem miljøfonden er det bl.a. muligt at lave pant- og skrotningsordninger, som skal få borgere og erhverv til at aflevere udtjente produkter til forsvarlig håndtering. lige ledes er der med miljøfonden mulighed for at indføre nye miljøafgifter, som synliggør de ekstra omkostninger, der er forbundet med at bortskaffe udtjente produkter. indtæg terne fra nye miljøafgifter vil blive brugt på aktiviteter og tiltag, der gavner miljøet. eventuelle nye miljøafgifter skal vedtages i separate inatsisartutlove. De områder, der skal opprioriteres i de kommende år ved hjælp af miljøfonden, er bl.a. den nationale affaldsløsning, skrotning af udtjente køretøjer, tabte og efterladte fiske redskaber, plastforbrug og spildolie. løftet af de enkelte områder vil blive igangsat i takt med, at der kommer flere midler i miljøfonden. i forlængelse af inatsisartutlov om miljøfonden vil der på sigt skulle udarbejdes inatsisartutlove og bekendtgørelser vedrørende mulige nye pantordninger og miljøafgifter. Derudover vil miljøfonden hvert år uddele midler til pilot projekter indenfor miljøområdet. Fokuseret brug af forureneren betaler-princippet og producentansvarsordninger Udgangspunktet for affaldsområdet er forureneren betaler princippet. alle kommuner opkræver derfor gebyrer fra borgere og erhverv til dækning af kommunens omkostnin ger til affaldshåndtering. kommunerne kan opkræve geby rer, der fuldt ud dækker udgifterne til drift og vedligehold indenfor det specifikke område, så det hviler i sig selv øko nomisk. Det sker ikke altid i dag, hvorfor der kan være be hov for justering af affaldsgebyrerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet. Der er også lagt op til via miljøfonden at tage nye miljø økonomiske styringsmidler i brug til finansiering af håndte ringen af udvalgte affaldsfraktioner. Dette gælder dog kun de fraktioner, der specifikt udarbejdes lovgivning omkring, og vil ikke påvirke finansieringen af den generelle kommu nale affaldshåndtering. 22 affaldshandlingsplan 2020-2031 på affaldsområdet kan man f.eks. gennem ny lovgivning lade dele af affaldsbortskaffelsen finansiere via produ centansvarsordninger, hvor vareproducenterne/importø rerne får overladt ansvaret for og finansieringen af varer nes bortskaffelse. Der er ikke tale om egentlige afgifter, men derimod om at flytte betalingen for affaldsbortskaf felse fra affaldsproducent til vareproducent/importør. naalakkersuisut vil i planperioden undersøge muligheder for brug af producentansvarsordninger. i eU er der vedtaget regler for ordninger om elektronikaf fald gennem det såkaldte Weee-direktiv (Waste electric and electronic equipment), og de fleste europæiske lande har indført tilsvarende ordninger for emballageaffald. De tekniske og juridiske aspekter i forbindelse med indførelse af producentansvarsordninger i grønland er dog endnu ikke belyst tilstrækkeligt. Styrkelse af det nationale tilsyn Der er generelt behov for et øget tilsyn overfor borgere og erhverv i forhold til affaldshåndtering. erhverv står for en stor andel af affaldsgenereringen, og affald herfra udgør derfor et væsentligt potentiale i forhold til forbedret af faldshåndtering. Dette gælder især affald, der kan udgøre en sundheds- eller miljømæssig risiko, men der vil også være et stigende fokus på øget genanvendelse af erhvervs affald. Dialogen med erhverv om forsvarlig og hensigts mæssig affaldshåndtering skal derfor generelt øges. naalakkersuisut har ansvar for tilsyn med miljøgodkendte virksomheders affaldshåndtering. Dialogen med miljøgod kendte virksomheder vil derfor typisk foregå i forbindelse med miljøgodkendelsen og de efterfølgende tilsyn. Der vil derfor i planperioden være fokus på regelmæssig tilsyn på miljøgodkendte virksomheder i hele landet. som nævnt ovenfor forberedes desuden en revision af bekendtgørel sen om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksom heder, hvilket vil forbedre mulighederne for effektivt tilsyn. Ud over at sikre en forsvarlig affaldshåndtering for erhverv generelt skal der etableres dialog og samarbejde med en række relevante virksomheder om affaldsforebyggelse og øget genanvendelse, eventuelt ved at afsætte affaldspro dukterne fra én virksomhed til en anden. Disse virksomhe der skal tjene som gode eksempler på affaldsforebyggelse og øget genanvendelse. en nedbringelse af affaldsmængderne og en bedre sorte ring af affaldet forudsætter en intensiv informationsind sats og en mere offensiv påvirkning af affaldsproducenter ne, der skal blive mere bevidste om deres affaldsprodukti on og deres ansvar. nedbringelse af affaldsmængderne og anvendelsen af renere teknologi vil dels blive styrket gen nem øget information og vejledning, men også ved fastsæt telse af vilkår herom i miljøgodkendelser og endelig ved at udstede påbud. Styrkelse af det kommunale tilsyn kommunerne vil primært have tilsynspligten i forhold til affaldshåndteringen hos borgerne og de ikke-miljøgod kendte virksomheder. Dette inkluderer tilsyn i forhold til korrekt aflevering af affald samt fokus på at nedbringe henkastet/henstillet affald. naalakkersuisut vil løbende vejlede og rådgive kommuner ne med det formål at sikre bedre muligheder for en miljø mæssig og driftsmæssig forsvarlig lokal affaldshåndte ring. konkrete initiativer består bl.a. i efter behov at lave vejledninger og retningslinjer om affaldshåndtering. samti dig vil naalakkersuisut være opfølgende overfor kommu nerne for at sikre en hensigtsmæssig udvikling af den kom munale affaldshåndtering. nogen steder har man haft succes med at øge sorteringen fra virksomheder ved en koordineret indsats bestående af information (bl.a. informationsmøder) og kontrol ved afle vering af affald på modtageanlægget (afvisning af usorte ret affald). Differentierede takster for modtagelse af for skellige fraktioner af erhvervsaffald kan medføre et øko nomisk incitament for sortering. De gode erfaringer skal deles, således at virksomheder og borgere i hele landet bliver bedre til at sortere deres affald. Kommunal planlægning og administration kommunernes arbejde på affaldsområdet skal tage ud gangspunkt i den enkelte kommunes vedtagne affaldsplan, der udarbejdes på baggrund af denne affaldshandlingsplan, samt eventuelt planer udarbejdet via det fælles kommuna le affaldsselskab. kommunerne skal medvirke til, at affaldshandlingsplanens strategi og mål implementeres i den kommunale affalds håndtering. Der skal derfor ske en øget indsats i forhold til de kommunale myndighedsopgaver, vejledning og bistand til erhverv samt implementering af nye affaldsaktiviteter. affaldshandlingsplan 2020-2031 23 Den kommunale affaldsplanlægning inkluderer derudover bl.a. udarbejdelse/opdatering af kommunale regulativer og uddannelsesplaner for egne driftsfolk. kommunerne har gennem etableringen af det fælleskom munale affaldsselskab taget et stort og vigtigt skridt i forhold til en højere grad af samarbejde og systematisk erfaringsudveksling om administration og planlægning på affaldsområdet. Forbedret overblik over affaldsstrømme miljøgodkendte virksomheder skal i fremtiden årligt indbe rette data om deres affaldshåndtering. Dette gælder også de kommunale modtagestationer til behandling af affald, der som minimum vil skulle indberette årligt modtagne affaldsmængder og håndteringen af disse (behandling eller videresendelse). et bedre overblik over affaldsstrømmene vil give et bedre udgangspunkt for at vurdere, om udviklingen i af faldsmængder og håndtering af de forskellige affalds strømme går den rigtige vej i forhold til målsætningerne om affaldsforebyggelse og øget genanvendelse. Den kommunale affaldsplanlægning skal så vidt muligt inddrage forventede ændringer i affaldsmængder og sam mensætning i fastlæggelse af kapacitet for de forskellige dele af systemet. Disse ændringer kan f.eks. skyldes ud bygning af bolig- og/eller erhvervsområder, kommende dumpoprydninger og stigende turisme. også større VVm-pligtige aktiviteter medfører erfaringsmæssigt væ sentlige affaldsmængder (typisk bygge- og anlægsaffald), der skal håndteres. Administrative konsekvenser Opgaver for Naalakkersuisut vil være • implementering af revisioner af lovgrundlaget på affaldsområdet, herunder f.eks.: – ny affaldsbekendtgørelse – Bekendtgørelse om jordforurening – revision af bekendtgørelse om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder – initiativer under miljøfonden – procedure for sundhedsvæsenets håndtering af klinisk risikoaffald – Vejledninger om koncentrationsniveauer i byggeaffald i forhold til tungmetaller (som for pCB) – Udarbejdelse af relevante retningslinjer • opfølgning på initiativer i den nationale affaldshandlingsplan • administration af miljøfonden • Undersøgelse af producent ansvarsordninger • løbende vejledning og rådgivning af kommuner og erhverv • implementering af indberetning af data om affaldsmængder i miljøgodkendelsen af modtagestationer for behandling af affald • afholdelse af årlige miljødage for miljømedarbejdere i kommunerne Opgaver for de enkelte kommuner vil være • styrkelse af det kommunale tilsyn på affaldsområdet, herunder bygge- og anlægsområdet • kommunal affaldsplanlægning, herunder udarbejdning af kommunale affaldsplaner, regulativer og uddannelsesplaner for egne driftsfolk • øget koordinering og samarbejde på affaldsområdet imellem kommunerne • indarbejdelse af krav til håndtering af byggeaffald i udbudsmaterialer for kommunale byggeprojekter 24 affaldshandlingsplan 2020-2031 Miljø- og sundhedsmæssige forbedringer en effektiv planlægning og administration af affaldshånd teringen er grundlaget for et velfungerende affaldssystem med deraf følgende miljø- og sundhedsmæssige forbedrin ger. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (Målsætning 1) affaldshandlingsplanens målsætning 1 om planlægning og administration er hele grundlaget for forbedringer i af faldshåndteringen og bidrager således til en række af fn’s bæredygtighedsmål, som det fremgår af tabellen. planerne om mere miljømæssig forsvarlig affaldshåndte ring fra borgere og erhverv medfører, at der fremover vil forekomme færre udslip af farlige stoffer til miljøet fra dumpe og forbrændingsanlæg og dermed en forbedring af vandkvalitet, såvel som livsbetingelser i hav, søer, floder og på landjorden (verdensmål 6.3, 6.6, 14.1 og 15.1). samtidig øges fokus på miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering i hele affaldets livscyklus (verdensmål 12.4), reduktion af affaldsmængderne (verdensmål 12.5) og motivation af erhverv i forhold til øget bæredygtighed (verdensmål 12.6). Mål 6 rent vand og sanitet 6.3: inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdum ping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. 6.6: inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. Mål 12 ansvarligt forbrug og produktion 12.4: inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingel ser, og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sund hed og miljøet. 12.5: inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. 12.6: opmuntre virksomheder, især store og trans nationale virksomheder, til at arbejde bære dygtig og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus. Mål 14 livet i havet 14.1: inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktivi teter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. Mål 15 livet på land 15.1: inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler. affaldshandlingsplan 2020-2031 25 Målsætning 2 Information og borgerinddragelse Målsætninger Planperiode 2020-2023 Målsætning: Vidensniveauet på affaldsområdet skal øges hos både borgere og erhvervsliv, således at alle så vidt muligt agerer hensigtsmæssigt i forhold til målsætninger og lovgivning på affaldsområdet. Perspektivperiode 2024-2031 Målsætning: alle i samfundet skal i perspektivperioden være bevidste om betydningen af affaldsforebyggelse og korrekt håndtering af affald, som følge af fortsat fokus på nationale og kommunale informationsaktiviteter. Baggrund affaldssystemet fungerer kun, hvis man som borger eller erhverv forstår, hvordan man skal bortskaffe sit affald. Borgerne og erhvervet er derfor meget væsentlige parter i forhold til en bæredygtig udvikling på affaldsområdet. Dette gælder både i forhold til at forebygge henkastet og henstillet affald; i forhold til indsamling og sortering samt i forhold til at begrænse affaldsmængderne. Der er derfor fortsat et stort behov for information til borgere og erhverv om sortering og korrekt bortskaffelse af affald. Det kræver en intensiv informationsindsats – både på nationalt og kommunalt niveau. Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal gennemføres Aktivitet 2.a: nationale informationsaktiviteter Aktivitet 2.b: kommunale informationsaktiviteter Nationale informationsaktiviteter Der skal løbende gennemføres informationsaktiviteter for at højne borgernes forståelse for nødvendigheden af kor rekt affaldsbortskaffelse og vigtigheden af affaldsfore byggelse og genanvendelse. Disse aktiviteter vil bl.a. inklu dere: • planlægning af nationale informationskampagner om relevante problemstillinger. • målrettet information og dialog med specifikke virksomheder og brancher. Der vil eksempelvis blive gennemført en kampagne om at undgå brug af skyllemiddel, undgå henkastning af ciga retskod osv. Der vil således ske en videreudvikling af kam pagnen naturens superhelte. Der vil i planperioden særligt være fokus på informationsaktiviteter rettet mod børn og unge. miljøfonden støtter i 2020 op omkring private pro jekter vedrørende informationsaktiviteter på miljøområ det. naalakkersuisut vil understøtte kommunernes informati onsaktiviteter overfor borgere og erhverv. lommeaskebægre fra kampagnen naturens superhelte 26 affaldshandlingsplan 2020-2031 Kommunale informationsaktiviteter kommunerne er ansvarlige for at informere private borge re og erhverv om de lokale affaldsordninger samt planlagte lokale tiltag på affaldsområdet. kommunerne skal igang sætte de nødvendige informationsaktiviteter efterhånden, som det kommunale affaldssystem udbygges. kommunale aktiviteter i forbindelse med information på affaldsområ det inkluderer bl.a.: • informationsaktiviteter i den enkelte kommune vedrørende f.eks. sortering, farligt affald, direkte genbrug mv. • Udveksling af erfaringer med andre kommuner om informationstiltag på affaldsområdet, eventuelt via det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s. • overvejelse af, hvordan affaldshåndtering konstruktivt kan integreres i folkeskolens undervisning. Administrative konsekvenser Opgaver for Naalakkersuisut vil være • Udarbejdelse og gennemførelse af nationale informationskampagner • støtte den kommunale indsats i forhold til information og borgerinddragelse Opgaver for de enkelte kommuner vil være • gennemførelse af lokale informationsaktiviteter på affaldsområdet • Udveksling af erfaringer med andre kommuner om informationstiltag på affaldsområdet • inddragelse af affaldshåndtering som en del af undervisningen i folkeskolen Miljø- og sundhedsmæssige forbedringer Bedre information er et nødvendigt virkemiddel til at frem me miljøbevidstheden og indsatsen i samfundet – også i forhold til affaldshåndtering. information til borgere og erhverv er derfor en forudsætning for en bæredygtig ud vikling på affaldsområdet. en øget informationsindsats skal sikre en generel højere forståelse for miljøbeskyttelse og give den enkelte borger og virksomhed specifikke oplysninger vedrørende sorte ring og bortskaffelse af affald mv. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (Målsætning 2) affaldshandlingsplanens målsætning 2 om information og borgerinddragelse er en vigtig del af grundlaget for den forbedrede affaldshåndtering, der er lagt op til for den kommende planperiode. Derfor bidrager aktiviteterne for denne målsætning til en række af fn’s bæredygtighedsmål, som det fremgår af tabellen. Borgere og erhvervs affaldshåndtering er meget væsentlig i forhold til at sortere affaldet korrekt og aflevere det til forsvarlig håndtering. Dette gælder både i forhold til af faldsforebyggelse, henkastet og henstillet affald samt i forhold til indsamling og sortering af affald. Ved korrekt sortering og mindre henkastet og henstillet affald vil der fremover forekomme færre udslip af affald og farlige stof fer til miljøet og dermed en forbedring af vandkvalitet, såvel som livsbetingelser i hav, søer, floder og på landjor den (verdensmål 6.3, 6.6, 14.1 og 15.1). Borgere og erhverv er også vigtige aktører i forhold til planerne om affaldsforebyggelse og cirkulær økonomi (se også målsætning 3), der medfører fokus på miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering i hele affaldets livscyklus (verdensmål 12.4) og reduktion af affaldsmængderne (ver densmål 12.5). affaldshandlingsplan 2020-2031 27 Mål 6 rent vand og sanitet 6.3: inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdum ping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. 6.6: inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. Mål 12 ansvarligt forbrug og produktion 12.4: inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingel ser, og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sund hed og miljøet. 12.5: inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. Mål 14 livet i havet 14.1: inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktivi teter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. Mål 15 livet på land 15.1: inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler. 28 affaldshandlingsplan 2020-2031 Målsætning 3 Affaldsforebyggelse og cirkulær økonomi Målsætninger og delmål Planperiode 2020-2023 Målsætning: affald skal forebygges, så affaldsmængderne nedbringes. Delmål 3.1: genbrug og genanvendelse af affald skal øges. Delmål 3.2: Det offentlige og erhvervslivets produktion af affald skal reduceres. Perspektivperiode 2024-2031 Målsætning: affaldsmængderne skal i perspektiv perioden være faldende som følge af en fortsat indsats for affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse. Baggrund i den kommende planperiode skal der være øget fokus på affaldsforebyggelse samt introduktion og implementering af tiltag, der trækker i retning af cirkulær økonomi og grøn omstilling. Dette betyder primært, at der skal være fokus på øget sortering, både for borgere og erhverv, og fokus på at finde gode afsætningsmuligheder for de genanvendelige materialer, enten lokalt eller regionalt/globalt. på tværs af initiativerne er der fokus på at begrænse for ureningen med plast igennem reduceret forbrug af plast, øget indsamling, genanvendelse og genbrug af plast, men også via dialog med forskellige aktører i værdikæden. Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal igangsættes for hvert delmål Delmål 3.1: genbrug og genanvendelse af affald skal øges. Aktivitet 3.1.a: mere affaldssortering Aktivitet 3.1.b: kortlægning og pilotprojekter om genanvendelse af affaldsfraktioner Aktivitet 3.1.c: tiltag vedrørende direkte genbrug Delmål 3.2: Det offentlige og erhvervslivets produktion af affald skal reduceres. Aktivitet 3.2.a: Dialog med importører og detailhandel om emballage Aktivitet 3.2.b: Udvikling af grøn indkøbspolitik i det offentlige Mere affaldssortering naalakkersuisut vil sammen med kommunerne og esani a/s undersøge, hvordan sortering af affald kan øges. affal det skal, hvor det er hensigtsmæssigt, sorteres i flere frak tioner. Det gælder for de fraktioner af affald, der med for del kan genanvendes. Det kan også være hensigtsmæssigt at sortere organisk affald fra forbrændingsegnet affald, så det bliver bedre egnet til både transport og forbrænding. kommunerne fastsætter krav til virksomheder og private om affaldshåndtering, herunder sortering, i de kommunale affaldsregulativer. Det skal undersøges, hvordan sortering af affald kan øges ved at indsætte yderligere krav herom i affaldsregulativerne og forbedre mulighederne for sorte ring. overvejelserne herom vil bl.a. være baseret på resul taterne af kortlægning og pilotprojekter om genanvendel se af affaldsfraktioner (aktivitet 3.1.b). Kortlægning og pilotprojekter om genanvendelse af affaldsfraktioner i den kommende planperiode skal kommunerne undersøge muligheder og barrierer for implementering af cirkulær økonomi, herunder øget genanvendelse af forskellige af faldsfraktioner. Dette vil bl.a. inkludere identifikation af aftagere, mængder og omkostninger (transport og afsæt ningspriser) for de enkelte fraktioner. Der skal i den forbin delse også være fokus på at sikre, at genanvendelse ikke medfører spredning af forurening. Der kan være brug for udredningsprojekter vedrørende nye løsninger for forskel lige fraktioner. Der vil være fokus på at identificere genanvendelsesmulig heder lokalt såvel som regionalt/globalt. Dette skal bl.a. baseres på de erfaringer, der er opnået ved tidligere pilot projekter samt øvrige kommunale erfaringer. De årlige miljødage er ét vigtigt forum for udveksling af kommunale erfaringer på dette område. Der skal gennemføres pilotprojekter for de affaldsfraktio ner, hvor der er behov for yderligere undersøgelser om muligheder for genbrug eller genanvendelse. sådanne pro jekter kunne f.eks. omhandle organisk affald (komposte ring, hjemmekompostering mv.) eller affald fra fiskeindu strien. pilotprojekterne vil typisk være kommunalt funde rede, men vil kunne støttes via miljøfonden. affaldshandlingsplan 2020-2031 29 Tiltag vedrørende direkte genbrug Direkte genbrug er en måde at reducere affaldsmængder ne. Der er tale om direkte genbrug, når produkter sælges eller gives videre uden først at have været indsamlet som affald. for at øge direkte genbrug opfordrer naalakkersu isut kommunerne til at støtte og vejlede i forhold til private tiltag, der kan fremme direkte genbrug. Det kan være gen brugsbutikker eller reparationsværksteder, hvor ting, som er gået i stykker, kan repareres og sælges. Der findes i forvejen mange private initiativer på området, f.eks. i form af facebookgrupper, genbrugsbutikker, sundhedsplejer sken mv. naalakkersuisut og kommunerne kan medvirke til at skabe gode rammer for og sprede information om sådan ne private initiativer. Dialog med importører og detailhandel om emballage i den kommende planperiode vil naalakkersuisut indgå i dialog med importører og detailhandel om emballagefor brug generelt og plast specifikt. Der vil være fokus på at mindske mængden af emballage (affaldsforebyggelse). tilpasning af emballage bør dog ikke medføre større spild af de varer, der transporteres, da dette vil medføre, at miljøgevinsten ved den sparede emballage forsvinder. Udvikling af grøn indkøbspolitik i det offentlige i den kommende planperiode skal der være fokus på udvik ling af grønne indkøbspolitikker i det offentlige. Dette kan bl.a. handle om at mindske forbruget af emballage. Administrative konsekvenser Opgaver for Naalakkersuisut vil være • Bistå kommunerne med udvikling af nye krav om og muligheder for øget affaldssortering hos virksomhe der og private • Bidrage til undersøgelse af muligheder og barrierer for genanvendelse af forskellige affalds fraktioner (løbende undersøgelser) til støtte for kommunernes affaldshåndtering • støtte kommunerne i planlægning og gennemførelse af pilotprojekter for udvalgte affaldsfraktioner • øget fokus på implementering af en grøn indkøbspolitik i det offentlige • Dialog med importører og detailhandel om emballageforbrug Opgaver for de enkelte kommuner vil være • gennemgå affaldsregulativer vedrørende krav om sortering af affald hos virksomheder og private • Undersøge muligheder og barrierer for genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner • planlægge og gennemføre eventuelle pilotprojekter for udvalgte affaldsfraktioner • skabe gode rammer for private tiltag vedrørende direkte genbrug • øge fokus på implementering af en grøn indkøbspolitik i det offentlige affald pakket til transport i tasiilaq 30 affaldshandlingsplan 2020-2031 Miljø- og sundhedsmæssige forbedringer Ved affaldsforebyggelse og øget genanvendelse af af faldsfraktioner flyttes affaldsmængder væk fra depone ring og forbrænding, hvilket betyder en mindre belastning af miljøet og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Herun der reduceres udsivningen af forurenende stoffer til hav miljøet og luftforurening, ligesom hygiejniske, visuelle og æstetiske gener ved ukontrolleret bortskaffelse af affald reduceres. Dette gælder også mængden af plastaffald, der ender i naturen. affaldsforebyggelse og øget genanvendelse kan frigøre kapacitet i affaldssystemet, hvilket kan være med til at sikre, at affald, der i dag ikke håndteres forsvarligt, frem over kan indgå i systemet. affaldsforebyggelse og øget genanvendelse medfører en reduceret sundhedsrisiko for mennesker og dyr, idet ukon trolleret affaldshåndtering reduceres, og håndteringen af affaldet "rykker op" i affaldshierarkiet. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (Målsætning 3) affaldshandlingsplanens målsætning 3 om affaldsforebyg gelse og cirkulær økonomi bidrager til en række af fn’s bæredygtighedsmål, som det fremgår af tabellen nedenfor. implementering af affaldsminimering og cirkulær økonomi vil medføre mindre affald til dumpe og forbrændingsanlæg og dermed færre udslip af farlige stoffer til miljøet. Dette vil medføre en forbedring af vandkvalitet, såvel som livsbe tingelser i hav, søer, floder og på landjorden (verdensmål 6.3, 6.6, 14.1 og 15.1). affaldsforebyggelse og cirkulær økonomi medfører fokus på miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering i hele affal dets livscyklus (verdensmål 12.4), reduktion af affalds mængderne (verdensmål 12.5) og motivation af virksomhe derne i forhold til øget bæredygtighed (verdensmål 12.6). Mål 6 rent vand og sanitet 6.3: inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdum ping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. 6.6: inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. Mål 12 ansvarligt forbrug og produktion 12.4: inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingel ser, og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sund hed og miljøet. 12.5: inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. 12.6: opmuntre virksomheder, især store og trans nationale virksomheder, til at arbejde bære dygtig og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus. Mål 14 livet i havet 14.1: inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktivi teter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. Mål 15 livet på land 15.1: inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler. affaldshandlingsplan 2020-2031 31 Målsætning 4 Modtagestationer for behandling af affald Målsætninger og delmål Planperiode 2020-2031 Målsætning: Der skal være velfungerende systemer til modtagelse og håndtering af affald over hele landet. Delmål 4.1: Der skal etableres modtagestationer til affald i alle byer og bygder. Delmål 4.2: gamle dumpe skal opryddes eller nedlukkes og erstattes af kontrollerede deponier. Perspektivperiode 2024-2031 Målsætning: Der skal i perspektivperioden være stabil drift af det nye system til modtagelse og håndtering af affald over hele landet, således at affald håndteres sundheds- og miljømæssigt forsvarligt og i videst muligt omfang i henhold til affaldshierarkiet. Baggrund affaldshåndteringen skal foregå sundheds- og miljømæs sigt forsvarligt med udgangspunkt i affaldshierarkiet. Dette betyder, at vi skal væk fra lokal utidssvarende af faldshåndtering, der medfører store gener i form af forure ning af luft, vand, jord, fjeld og is, uhygiejniske forhold for borgere/medarbejdere og æstetiske gener pga. spredning af affald og fremtoningen af selve dumpen. Den fælles nationale affaldsløsning medfører krav om indsamling af dagrenovationsaffald og andet forbræn dingsegnet affald fra alle bosteder, en fælles forbræn dingsløsning (se målsætning 5) og fokus på øget gen anvendelse. en realisering af denne løsning forudsætter indsamling af alt affald fra alle bosteder og etablering af transport af dagrenovationsaffald og andet forbrændingsegnet affald til passende behandling på de to nationale moderne for brændingsanlæg. i de senere år (bl.a. i forbindelse med projekter vedrørende transport af affald) er forskellige konkrete løsninger afprøvet, og erfaringer herfra bør ud nyttes ved etablering af transportsystemer for affaldet. Deponering af affald skal være sidste udvej, dvs. at kun affald, der ikke kan finde anden anvendelse, må deponeres. genanvendelige fraktioner (f.eks. glas og jern/metal) og brændbart affald (f.eks. træ) kan deponeres midlertidigt i separate celler på deponiet, forudsat at de ikke medfører forurening eller nedbrydes i væsentlig grad. separat depo nering vil medføre, at man efterfølgende har adgang til de enkelte affaldsfraktioner, hvis disse senere skal udnyttes eller flyttes. Der skal gennemføres en prioriteret indsats i forbindelse med oprydning af de nuværende dumpe for at sikre, at ind satsen får størst mulig miljø- og sundhedsmæssig effekt. affald fra oprydning af dumpe skal sorteres og transporte res til korrekt behandling. i de senere år er en del dumpe delvist ryddet op, og derigennem er der indhentet erfarin ger omkring den praktiske gennemførelse af dette. Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal gennemføres for hvert delmål Delmål 4.1: Der skal etableres modtagestationer til affald i alle byer og bygder. Aktivitet 4.1.a: Udveksling af kommunale erfaringer med pakning, håndtering og transport af affald Aktivitet 4.1.b: etablering af modtagestationer til affald gennem udbygning af eksisterende faciliteter Aktivitet 4.1.c: Uddannelse af personale til affaldshåndtering Delmål 4.2: gamle dumpe skal opryddes eller nedlukkes og erstattes af kontrollerede deponier. Aktivitet 4.2.a: etablering og miljøgodkendelse af kontrollerede deponier Aktivitet 4.2.b: forureningsundersøgelse af udvalgte dumpe Aktivitet 4.2.c: oprydning og nedlukning af eksisterende dumpe Aktivitet 4.2.d: ophugning af skibe på miljøgodkendte anlæg Udveksling af kommunale erfaringer med pakning, håndtering og transport af affald Der er i de senere år afprøvet en række konkrete løsninger for pakning, håndtering og transport af affald i forskellige byer og bygder. Disse konkrete erfaringer skal udbredes og tilpasses til forskellige lokale forhold som en del af plan lægningen af modtagestationer for behandling af affald i de forskellige byer og bygder. erfaringerne går især på pakning og opbevaring af affald samt selve udskibningen. 32 affaldshandlingsplan 2020-2031 kommunerne har via det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s etableret et forum for erfaringsudveksling omkring affaldshåndtering generelt og med særligt fokus på relevante erfaringer i forhold til pakning og håndtering af affald. Udover den løbende dialog imellem kommunerne er et vigtigt forum for erfaringsudveksling de årlige miljø dage, som Departementet for forskning og miljø afholder. Etablering af modtagestationer til affald gennem udbygning af eksisterende faciliteter Der skal etableres miljøgodkendte modtagestationer til affald i alle byer og bygder, hvor områdets affald modtages og enten håndteres lokalt eller sendes videre til passende håndtering. Disse modtagestationer bør samtænkes med modtageanlægget for farligt affald, således at der bliver ét modtageanlæg for affald i alle bosteder. Ved dimensionering af den fremtidige affaldshåndtering skal kommunen forsøge at indtænke den fremtidige udvik ling i affaldsmængder og sammensætning. Dette påvirkes især af faktorer som udbygning af bolig- og industri områder, dumpoprydninger, stigende turisme mv. kommunerne skal løbende følge op på, hvilken grad af kilde sortering der kan håndteres på den enkelte modtage station til behandling af affald. Dette afgøres af lokale forhold såvel som udviklingen i afsætningsmulighederne for de forskellige fraktioner af genanvendeligt affald. Der vil være tale om forskellige niveauer af modtagestatio ner for behandling af affald, afhængig af størrelsen på de enkelte bosteder. modtagestationerne skal indeholde: • faciliteter til modtagelse af affald, herunder også farligt affald • faciliteter til pakning af affald til forbrænding, genanvendelse og anden behandling • passende opbevaringskapacitet affaldsmodtagelsen vil bestå af en registrering af det mod tagne affald (evt. ved brug af en brovægt) samt faciliteter til opbevaring af affaldet, f.eks. en silo, containere eller lignende, afhængigt af oplandets størrelse og besejlings mulighederne. Det emballerede affald skal beskyttes imod dyr ved at opbevare det under tag, trådnet eller lignende. affald til forbrænding pakkes typisk i baller, da disse er velegnede til opbevaring såvel som transport. Der findes dog en række andre løsninger (containere, bigbags, store plastposer mv.), afhængigt af lokale forhold. pakning af affald til genanvendelse vil typisk ske i containere. Valg af emballage til pakning af affaldet skal foretages i sam arbejde med de relevante modtageanlæg. i tilknytning til modtagestationerne skal etableres: • forbrændingsanlæg (sisimiut og nuuk) • anlæg til behandling af spildolie (udvalgte byer) • passende deponeringskapacitet (se nedenfor) Uddannelse af personale til affaldshåndtering Der skal sikres de fornødne lokale kompetencer til de en kelte modtagestationer for behandling af affald. Dette kræver den nødvendige uddannelse af personale til drift af modtagestationen og eventuelt tilhørende anlæg. Etablering og miljøgodkendelse af kontrollerede deponier i tilknytning til modtagestationerne for behandling af af fald skal alle kommuner etablere passende deponering skapacitet. Denne skal anvendes til midlertidig eller per manent deponering af fraktioner fra modtagestationen, der ikke kan håndteres anderledes. Deponeringskapacite ten kan tilvejebringes ved etablering af nye kontrollerede deponier eller ved at ændre eksisterende dumpe, så de sorteret affald i tasiilaq affaldshandlingsplan 2020-2031 33 opfylder miljøkravene til kontrollerede deponier. Der kan etableres behandlingsanlæg til forurenet jord og andre relevante affaldsfraktioner. miljøgodkendelsen af deponierne vil bl.a. definere, hvilke affaldstyper deponiet må modtage, og stille krav om, hvor ledes affaldet skal håndteres på deponiet. Det er op til den enkelte kommune at planlægge etableringen af de kontrol lerede deponier, herunder antal og placering indenfor kom munen. Forureningsundersøgelse af udvalgte dumpe for at afdække, i hvilket omfang de eksisterende dumpe udgør en miljø- og sundhedsmæssig risiko, vil naalakkersu isut undersøge udvalgte dumpe, herunder dumpens påvirk ning af recipienter samt sammensætning af perkolat. Un dersøgelserne vil resultere i en konkret vurdering af miljø og sundhedsmæssige risici ved de undersøgte dumpe, men også i en mere generel vurdering af, hvilke parametre der især bidrager til disse risici (afstand til beboelse, udsivning til jord- og vandmiljø mv.). Disse undersøgelser skal anvendes til at prioritere den efterfølgende oprydningsindsats. De dumpe, der udgør en særlig miljø- eller sundhedsmæssig risiko, skal således prioriteres højest i oprydningsarbejdet, imens andre dum pe kan bibeholdes eller ændres til kontrollerede deponier. Oprydning og nedlukning af eksisterende dumpe kommunerne skal udarbejde planer for oprydning og ned lukning af dumpe, herunder prioritere indsatsen på basis af en vurdering af de enkelte dumpes miljø- og sundhedsmæs sige risici. Den efterfølgende oprydning kræver sortering, pakning og udskibning af hhv. farligt, brændbart og genanvendeligt affald. Ophugning af skibe på miljøgodkendte anlæg Der findes en del efterladte skibe, ofte ved kaj, med fare for bl.a. olieforurening. i den kommende planperiode skal der derfor øget fokus på løbende forsvarlig skrotning af skibe. Det er ejerens ansvar at sørge for skrotning af skibe og afholde udgifterne hertil. naalakkersuisut skal i planperioden sikre, at ophugning af skibe foregår lovligt og på godkendte anlæg. skrotning af mindre skibe og joller skal udføres på miljøgodkendte an læg. miljøgodkendelsen skal bl.a. indeholde en liste over affaldsfraktioner, der typisk opstår ved skrotning af skibe og korrekt håndtering af disse. Hvis ophugning ikke kan håndteres lokalt, skal skibet sendes ud af landet. Administrative konsekvenser Opgaver for Naalakkersuisut vil være • Bistå kommunerne med opsamling og udveksling af erfaringer omkring håndtering af affald, dumpoprydning mv. • Udarbejdelse af vilkår for drift og miljøgodkendelse af modtagestationer for behandling af affald, herunder krav til registrering og håndtering af de enkelte fraktioner (inklusiv deponering) • tilsyn med kommunernes affaldshåndtering • Undersøgelse af udvalgte dumpe i forhold til miljø- og sundhedsmæssige risici, fastlæggelse af krav til oprydning samt evaluering og tilsyn med kommunernes oprydningsindsats. • sikre at ophugning af skibe foregår lovligt på miljøgodkendte anlæg. Opgaver for de enkelte kommuner vil være • systematisere opsamling og udveksling af erfaringer imellem kommunerne omkring konkrete affaldsløsninger • Udarbejde instruks til affaldssortering for alle bosteder • etablering af miljøgodkendte modtagestationer for behandling af affald i alle byer og bygder, herunder passende miljøgodkendt deponeringskapacitet • sikre kompetencer (ansættelse/uddannelse af personale) til drift af modtagestationer til behandling af affald og tilhørende anlæg • prioriteret oprydning og nedlukning af gamle og eksisterende dumpe • øget dialog og opfølgning i forhold til havnenes affaldshåndtering, herunder skrotning af mindre skibe og joller (i samarbejde med den relevante havnemyndighed) 34 affaldshandlingsplan 2020-2031 Miljø- og sundhedsmæssige forbedringer implementering af forsvarlig og tidssvarende affaldshånd tering vil reducere forurening af nærmiljøet, specielt udsiv ningen af forurenende stoffer til havmiljøet og luftforure ning, samt reducere hygiejniske, visuelle og æstetiske ge ner ved ukontrolleret bortskaffelse af affald. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (Målsætning 4) affaldshandlingsplanens målsætning 4 om modtagestatio ner for affald er en vigtig komponent i det nye system for affaldshåndtering og bidrager således til en række af fn’s bæredygtighedsmål, som det fremgår af tabellen. planerne om mere miljømæssig forsvarlig affaldshåndte ring medfører, at der fremover vil forekomme færre udslip af farlige stoffer til miljøet fra dumpe og forbrændingsan læg og dermed en forbedring af vandkvalitet, såvel som livsbetingelser i hav, søer, floder og på landjorden (6.3, 6.6, 14.1 og 15.1). etablering af modtagestationerne og øget sortering, vil medføre en mere miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele affaldets livscyk lus (12.4) samt øget genanvendelse/genbrug og reduktion af affaldsmængderne (12.5). Mål 6 rent vand og sanitet 6.3: inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdum ping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. 6.6: inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. Mål 12 ansvarligt forbrug og produktion 12.4: inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingel ser, og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sund hed og miljøet. 12.5: inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. Mål 14 livet i havet 14.1: inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktivi teter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. Mål 15 livet på land 15.1: inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler. Dumpen i Qaqortoq affaldshandlingsplan 2020-2031 35 Målsætning 5 Fælles forbrændingsløsning Målsætninger og delmål Planperiode 2020-2023 Målsætning: Der skal etableres en fælles forbrændingsløsning for affald, der er effektiv og reducerer skadelige luftemissioner fra affaldsforbrænding. Delmål: 5.1: Den fælles forbrændingsløsning skal planlægges gennem det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s. Delmål: 5.2: Der skal etableres nye forbrændingsanlæg, der sikrer tilstrækkelig kapacitet til miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig forbrænding af affald og spildolie. Delmål: 5.3: forbrændingsegnet affald fra alle byer og bygder skal transporteres til affaldsforbrænding. Perspektivperiode 2024-2031 Målsætning: Der skal i perspektivperioden være en velfungerende fælles forbrændingsløsning, der drives effektivt af esani a/s, og som i løbet af perioden fuldt ud erstatter de tidligere lokale løsninger. Baggrund i de seks store byer er der i perioden 1986-2004 etableret forbrændingsanlæg. Disse anlæg er i dag generelt nedslid te, har nogen steder utilstrækkelig kapacitet og udleder for høje koncentrationer af skadelige stoffer, herunder dioxin. De mellemstore byer har ingen forbrændingsanlæg, og affaldet bortskaffes derfor til dumpen. Hovedparten af de mindre byer og bygder har i perioden 1995-2000 fået etab leret bygdeforbrændingsanlæg. mange af disse er i dag ude af drift. emissionsmålinger fra de nuværende forbrændingsanlæg viser generelt en udledning af dioxiner og andre skadelige stoffer, der ligger langt over eU’s grænseværdier. naalak kersuisut har tidligere fastsat en målsætning om, at alle forbrændingsanlæg fra 2024 skal overholde eU’s forbræn dingsdirektiv, herunder krav til røggasrensning. på denne baggrund er det meget presserende at sikre tilstrækkelig kapacitet til miljømæssig forsvarlig behandling af forbræn dingsegnet affald fra alle bosteder. naalakkersuisut og borgmestrene for de fem kommuner blev på det politiske koordinationsgruppemøde i septem ber 2018 enige om, at kommunerne skal etablere et fælles kommunalt affaldsselskab, som har til formål at etablere og drive en national affaldsløsning for forbrændingsegnet affald. Dette inkluderer etablering og drift af affaldsfor brændingsanlæg og spildolieforbrændingsanlæg samt solidarisk dækning af transport- og behandlingsomkost ninger. Det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s blev etableret i marts 2019. i den fremtidige nationale affaldsløsning vil den enkelte kommune fortsat have ansvaret for indsamling og trans port af forbrændingsegnet affald til nærmeste havn, hvor efter det fælleskommunale affaldsselskab overtager an svaret for affaldet. nukissiorfiit har ansvaret for energi forsyningen og dermed for udnyttelse af den producerede varme fra affaldsforbrænding. Derfor vil der, som i dag, være et samarbejde mellem kommunerne, esani a/s og nukissiorfiit om udviklingen af affaldsforbrændingen og fjernvarme forsyningen. Beskrivelse af fremtidige aktiviteter Følgende aktiviteter skal gennemføres for hvert delmål Delmål 5.1: Den fælles forbrændingsløsning skal planlægges gennem det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s. Aktivitet 5.1.a: Udvikling af det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s og plan for fælles forbrændingsløsning Delmål 5.2: Der skal etableres nye forbrændingsanlæg, der sikrer tilstrækkelig kapacitet til miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig forbrænding af affald og spildolie. Aktivitet 5.2.a: etablering af nye forbrændingsanlæg Aktivitet 5.2.b: effektiv udnyttelse af varmen fra affaldsforbrænding Aktivitet 5.2.c: planlægning af nedlukning af eksisterende forbrændingsanlæg Delmål 5.3: forbrændingsegnet affald fra alle byer og bygder skal transporteres til affaldsforbrænding. Aktivitet 5.3.a: implementering og drift af logistik for transport af affald 36 affaldshandlingsplan 2020-2031 Udvikling af det fælleskommunale affaldsselskab ESANI A/S og plan for fælles forbrændingsløsning Den politiske koordinationsgruppe har vedtaget etablerin gen af et fælleskommunalt affaldsselskab som en nøgleak tør i den fælles nationale affaldsløsning. Det fælleskom munale affaldsselskab vil som udgangspunkt primært få ansvar for følgende områder: • projektering, etablering og drift af affaldsforbræn dingsanlæg, forbrændingsanlæg til spildolie samt den fornødne opbevaringskapacitet (lokalt og centralt). • implementering og drift af et nationalt transport- og forbrændingssystem med solidarisk dækning af omkost ninger. naalakkersuisut bistår kommunerne med udvikling af det fælleskommunale affaldsselskab, i det omfang kommuner ne ønsker dette. Det fælleskommunale affaldsselskab skal i samarbejde med kommunerne udarbejde en detaljeret plan for etable ring af den fælles forbrændingsløsning, herunder en inve sterings- og finansieringsplan for de nye anlæg. planen skal baseres på allerede gennemførte analyser, der opdateres i forhold til indholdet af den politiske beslutning. Etablering af nye forbrændingsanlæg Der skal etableres to nye affaldsforbrændingsanlæg i hhv. sisimiut og nuuk. emissionsvilkår, håndtering af restpro dukter mv. specificeres i anlæggenes miljøgodkendelser. alle forbrændingsanlæg skal fra 2024 overholde eU's for brændingsdirektiv i forhold til bl.a. luftemissioner. Der er behov for etablering af opbevaringskapacitet i for bindelse med affaldsforbrændingsanlæggene til dækning af planlagt vedligehold, anlægsnedbrud mv. Dette behov skal defineres nærmere af det fælleskommunale affalds selskab. slaggen fra affaldsforbrænding skal i fremtiden deponeres i særskilt afsnit på miljøgodkendte deponier, imens flyvea sken skal sendes til udlandet og slutdeponeres. Det skal løbende vurderes, hvordan slaggen og flyveasken håndte res, således at man sikrer den bedste miljømæssige og samfundsmæssige håndtering. Der skal etableres forbrændingsanlæg til spildolie. emissi onsvilkår, håndtering af restprodukter mv. specificeres i anlæggenes miljøgodkendelser. Det skal sikres, at spild olien håndteres på godkendte anlæg og anvendes effektivt til energiproduktion. Effektiv udnyttelse af varmen fra affaldsforbrænding Den varme, der produceres i forbindelse med affaldsfor brænding, afsættes i dag som fjernvarme flere steder. Det er ambitionen, at affald i endnu højere grad skal udnyttes som energiressource fremover. Derfor er der behov for fortsat samarbejde med nukissiorfiit vedrørende imple menteringen af den nationale affaldsløsning. Det kan bl.a. overvejes, hvilke muligheder der findes for at prioritere afsætning af affaldsvarmen over anden fjernvarme produktion. Planlægning af nedlukning af eksisterende forbrændingsanlæg De seks nuværende byforbrændingsanlæg samt alle byg deforbrændingsanlæg skal på sigt nedlukkes og erstattes af transportløsninger kombineret med tidssvarende lands dækkende forbrændingsanlæg. Bygningerne fra de eksi sterende forbrændingsanlæg kan muligvis indtænkes i en helhedsplan omkring modtagestation/opbevaring. nedlukning af eksisterende forbrændingsanlæg bør tage hensyn til behovet for forbrændingskapacitet i overgangs perioden (indtil de nye anlæg kan gå i drift) og om muligt foretage en prioritering i forhold til anlæggenes miljømæs sige stand. Implementering og drift af logistik for transport af affald Der skal etableres et system til transport af forbrændings egnet affald fra alle bosteder til videre håndtering, herun der forbrænding (se også målsætning 4). Det fælleskom munale affaldsselskab vil overtage ansvaret for forbræn dingsegnet affald ved afhentning af dette ved kaj i de en kelte byer og bygder. transportsystemet kan med fordel drage nytte af de man ge erfaringer, der foreligger omkring transport af affald. affaldshandlingsplan 2020-2031 37 Administrative konsekvenser Opgaver for Naalakkersuisut vil være • Bistå kommunerne med udvikling af det fælleskommunale affaldsselskab, i det omfang kommunerne ønsker dette • Udarbejdelse af vilkår for drift og miljøgodkendelse af forbrændingsanlæg til affald og spildolie, herunder emissionskrav og håndtering af restprodukter Opgaver for de enkelte kommuner vil være • Udvikling af det fælleskommunale affaldsselskab • samarbejde med det fælleskommunale affaldsselskab omkring planlægning af den fælles nationale affaldsløsning • på sigt nedlukning af de eksisterende forbrændingsanlæg Opgaver for det fælleskommunale affaldsselskab vil være • Udarbejdelse af detaljeret plan for etablering af den fælles nationale affaldsløsning i forhold til investering, finansiering, etablering af nye nationale forbrændingsanlæg til affald og spildolie, samt plan lægning af transport af affald fra alle byer og bygder • Detailprojektering og drift af to nationale forbrændingsanlæg til affald • Detailprojektering og drift af forbrændingsanlæg til spildolie • implementering og drift af transport af affald fra alle byer og bygder Miljø- og sundhedsmæssige forbedringer etablering af de to større moderne affaldsforbrændings anlæg vil medføre en forbrændingskapacitet, som matcher det landsdækkende behov for affaldsforbrænding. Dette vil medføre en væsentlig reduktion (muligvis eliminering) af deponering af forbrændingsegnet affald på dumpene med reduktion af en række miljø- og sundhedsmæssige gener til følge (se også målsætning 4). samtidig flyttes forbrændingsegnet affald fra små utids svarende forbrændingsanlæg til større kontrollerede an læg, hvilket medfører, at luftforurening med f.eks. dioxin, tungmetaller og partikler reduceres markant, og at rest produkterne (slagge og flyveaske) kan håndteres miljø mæssigt forsvarligt. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (Målsætning 5) affaldshandlingsplanens målsætning 5 om fælles forbræn dingsløsning er en afgørende komponent i det nye system for affaldshåndtering og bidrager således til en række af fn’s bæredygtighedsmål, som det fremgår af tabellen nedenfor. planerne om en fælles forbrændingsløsning vil medføre tidssvarende og tilstrækkelig forbrændingskapacitet til behandling af det forbrændingsegnede affald. Dette vil medføre færre udslip af farlige stoffer til miljøet fra dum pe og forbrændingsanlæg og dermed en forbedring af vandkvalitet, såvel som livsbetingelser i hav, søer, floder og på landjorden (6.3, 6.6, 14.1 og 15.1). Derudover vil den fælles forbrændingsløsning medføre fokus på miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering i hele affaldets livscyklus (12.4). 38 affaldshandlingsplan 2020-2031 i forhold til bæredygtig energi vil planerne om fælles for brændingsløsning medføre, at en større del af fjernvarmen vil komme fra affaldsforbrænding i de byer, hvor de nye forbrændingsanlæg placeres (7.2). Denne fjernvarme kan erstatte fossilt baseret fjernvarme eller individuel op varmning. en forbedret udnyttelse af energien i affaldet og en øget genanvendelse af udvalgte fraktioner vil medføre en klimamæssig fordel (13.2). Mål 6 rent vand og sanitet 6.3: inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdum ping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. 6.6: inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. Mål 7 Bæredyg tig energi 7.2: inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt. Mål 12 ansvarligt forbrug og produktion 12.4: inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingel ser, og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sund hed og miljøet. Mål 13 klima indsats 13.2: integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlæg ning. Mål 14 livet i havet 14.1: inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktivi teter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. Mål 15 livet på land 15.1: inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler. affaldshandlingsplan 2020-2031 39 Udviklingstendenser og berøringsflader til anden planlægning Der er flere vigtige interesseoverlap mellem affaldshand lingsplanen og andre sektorer, da der er en gensidig påvirk ning. generelt er der behov for, at alle sektorer i forbindel se med anlægsarbejdet i højere grad forholder sig til den miljømæssige påvirkning. Hensyn til miljøet kan eksempel vis vægtes i forbindelse med licitation. en række andre sektorer producerer specifikke affaldsfraktioner, der forud sæt ter en særlig behandlingsform – eksempelvis pCB-holdigt byggeaffald og patologisk affald fra sygehu sene. Disse be hov skal således indtænkes i kommende anlægsinvesteringer på affaldsområdet. Der skal udarbejdes sektorplaner for en række andre sek torer/områder. flere af disse vil kunne påvirke affalds handlingsplanen. parametre, der har indflydelse på affalds området, tæller blandt andet: • Den demografiske udvikling • Udvikling i sundhedssektoren • energisektorplan • Udvikling i turisme • De fremtidige bygge- og anlægsprojekter indenfor boligsektoren • Den fremtidige infrastruktur • Udvikling i erhverv og antal virksomheder • Udviklingen indenfor fiskeri og landbrug Berøringsflader kan blandt andet være • at der fortsat vil ske en flytning fra bygder og mindre byer til de større byer, hvilket vil ændre affaldsproduktionen geografisk. • at affald fra sundhedssystemet skal håndteres korrekt, afhængigt af hvor dette produceres. • at energi- og varmeproduktion fra forbrændingsanlæggene skal koordineres med den samlede energiplan. • at der ud fra et turistmæssigt synspunkt skal være æstetik og fornuftige forhold omkring affaldshåndteringen. • at der kan fremkomme store mængder af byggeaffald, asbest og pCB, når større renoveringer af boligsektoren gennemføres. • at infrastrukturen har betydning for, hvor affaldet genereres, fordi det påvirker indbyggertal, turisme og placeringen af virksomheder, ligesom infrastrukturen har betydning for mulighederne for transport af affald. • at der er behov for at følge udviklingen i antallet og placeringen af virksomheder for at holde dem orienteret om forsvarlig affaldshåndtering samt indgå i dialog med dem om forbedringspotentialer. • at affald fra fiskeri og landbrug skal have særlig fokus i forhold til andre behandlingsformer end i dag. kullorsuaq 40 affaldshandlingsplan 2020-2031 Demografisk udvikling Der findes ikke officielle fremskrivninger af befolknings udviklingen fordelt på de enkelte byer og bygder, fordi der knytter sig for stor usikkerhed hertil. Derfor er kommuner nes lokalkendskab til de enkelte lokaliteters udvikling af afgørende betydning, når affaldsanlæggenes størrelse skal fastsættes under hensyn til, at affaldsproduktionen ændrer sig geografisk over tid. Affaldshåndtering i sundhedsvæsenet affald fra sygehusene kan inddeles i tre kategorier: patologisk affald, klinisk risikoaffald og medicinrester. muligheden for at afbrænde patologisk affald kan indtæn kes i udformning af den nationale affaldsløsning og nye forbrændingsanlæg. forsvarlig afbrænding af patologisk affald stiller særlige betingelser til anlægget, da der bl.a. kræves mulighed for separat indføring af det patologiske affald og genafbrænding af slaggen. ingen af de eksiste rende affalds for brændingsanlæg er bygget til afbrænding af patologisk affald. på nuværende tidspunkt for brændes patologisk affald enten lokalt på sygehuset/forbrændings anlæg eller sendes til Dronning ingrids Hospital. klinisk risikoaffald sendes fra hele landet til Dronning in grids Hospital. nogle steder er der dog meldinger om, at risikoaffaldet forbrændes lokalt. Der mangler til strækkelig vejledning af sundhedsvæsnet vedrørende udsortering af farligt affald fra risikoaffald. på Dronning ing rids Hospital er der eksempler på, at klinisk risikoaffald modtaget fra landets sygehuse er iblandet dels almin delig dagrenovation og dels farligt affald, som skulle være afleveret på kommu nernes lokale modtagestationer. an svarsfordelingen mel lem sygehusvæsen og kommuner angående faciliteter for modtagelse af farligt affald bør så ledes være helt klar. Energi- og varmeproduktion landets forbrændingsanlæg er opført med henblik på at sikre en bortskaffelsesmulighed for brændbart affald. affald er imidlertid også en energiressource, idet der ved affaldsforbrænding produceres varme, som kan afsættes som fjernvarme. en del af varmen fra forbrændingsanlæg gene i de seks største byer sendes således ud på fjernvar menettene. Det varierer meget fra by til by, hvor gode mu lighederne er for at udnytte energien fra affaldsforbræn dingen. naalakkersuisut har med sektorplan for energi- og vand forsyning fra 2017 sat ambitiøse mål for brugen af vedva rende energi til el- og varmeproduktion. Her indgår affald som et centralt element. ifølge sektorplanen skal affald betragtes som en energiressource, og udnyttelsen af rest varme fra affaldsforbrændingsanlæg skal optimeres. Der med kan brugen af fossile brændsler i energiforsyningen reduceres. Der er en række faktorer, der indvirker på mulighederne for at afsætte restvarme fra forbrændingsanlæggene – her under hvilke energikilder der forsyner byerne med varme, ledig kapacitet på fjernvarmenettene mv. generelt er der ud fra et miljø- og samfundsmæssigt synspunkt behov for bedre udnyttelse af restvarme fra affaldsforbrænding, end tilfældet er i dag. andelen, der går til spilde, afhænger af årstiden. om sommeren, hvor varmebehovet er mindst, går en større andel af varmen til spilde end om vinteren, hvor varmebehovet er større. Hvert ton affald genererer væsentlige drifts- og behand lingsomkostninger for det enkelte forbrændings anlæg. forbrændingsanlæggene er relativt små og omkostnings tunge i sammenligning med andre landes forbrændings anlæg. omkostningernes størrelse afhænger imidlertid også af mulighederne for at afsætte varmen på fjernvar menettet: jo mere varme, der kan afsættes, desto lavere er omkostningerne pr. ton affald, idet salget af fjernvarme giver anlægget en indtægt. Det er således i kommunerne og esani’s interesse at opti mere udnyttelsen af fjernvarme fra affaldsforbrænding. nukissiorfiit driver landets energi- og vandforsyning, her under de fem vandkraftværker, der forsyner seks byer, og fjernvarmenettene. nukissiorfiit har interesse i, at de til gængelige vedvarende energiressourcer udnyttes bedst muligt, så der i stigende grad benyttes vedvarende energi affaldshandlingsplan 2020-2031 41 fremfor fossile brændsler, samtidig med at omkostninger ne til energiproduktion og dermed energipriserne holdes så lave som muligt. Det er vigtigt med tæt samarbejde mellem esani og nukissiorfiit for at sikre, at energiforsyningen udbygges på en måde, hvor affald, vandkraft og øvrige vedvarende energikilder supplerer hinanden bedst muligt. naalakkersuisut ser gerne, at afsætningen fra affaldsvar me prioriteres over anden fjernvarmeproduktion. Derfor skal investeringerne i affaldsforbrændingsanlæg og tilhø rende fjernvarmenet koordineres tæt med udbygningen af energiforsyningen i øvrigt. i driftsoptimeringen af nuværende og i anlægningen af nye forbrændingsanlæg og fjernvarmenet vil ovenstående forhold blive indtænkt. en optime ring af udnyttelsen af varmen fra de kommunale forbrændingsanlæg og placering af de nye anlæg i sisimiut og nuuk skal derfor planlægges nøje gennem et tæt samarbejde mellem nukissiorfiit, kom munerne og esani. en sammentænkning og tilpasning mellem henholdsvis esani’s, kommunernes og nukissior fiits anlægsprojekter kan i sammenhæng med hensyn til lokale varme behov optimere driften og afsætningen af varme på fjernvarmenettet. Æstetik og turisme set ud fra turisterhvervets perspektiv er der stort behov for en oprydning af dumpe, da det mange steder skæmmer naturen og forringer oplevelsen af grønland for de man ge turister, der hvert år gæster landet. Det daværende Departementet for erhverv, arbejdsmar ked og Handel vurderede i 2015, at oprydning og forbed ring af af faldshåndtering på følgende lokaliteter (i priorite ret rækkefølge) kunne gavne turismen: 1. Qaqortoq 2. ilulissat 3. kulusuk 4. kangerlussuaq 5. tasiilaq 6. narsaq 7. sisimiut Departementet for erhverv, arbejdsmarked og Handel bevilgede i forbindelse med erhvervs- og beskæftigelses indsatsen i bygder og yderdistrikter i 2014 midler til pro jekter relateret til affaldsområdet. projekterne omfattede generel sanering i bygder og yderdistrikter, herunder bl.a. oprydning og udbedringer af dumpe. turisme er en af de centrale erhvervssøljer for erhvervsud viklingen i grønland. naalakkersuisuts sektorplan for turis me indeholder derfor en række initiativer, der skal øge antallet af turister, der besøger grønland. Der kan som følge af initiativerne og anlæggelsen af nye lufthavne for ventes flere turister – og deraf fokus på affaldshåndtering, men også turisters generering af affald – de steder, hvor turismeaktiveterne er koncentreret. Det er steder som ilulissat med det nye isfjordscenter og nordlyscenter, men også andre regioner, som f.eks. nye UnesCo-områder og de byer, hvor der etableres visitorcentre. Boligsektoren ifølge Departementet for Boliger og infrastrukturs sektor planer vedrørende ’renovering og nedrivning af naalakker suisuts boliger’ fra 2016 bør 1.169 af naalakkersuisuts boliger på landsplan nedrives snarest muligt. Yderligere 750 boliger kan levetidsforlænges i en kort periode, men bør fraflyttes indenfor 5-10 år. sektorplanerne beskriver planerne for hver by i landet og giver dermed et overblik over, hvor der kan forventes store mængder byggeaffald i de kommende år. nedrivning af boligblokke genererer store mæng der affald og tilsvarende behov for miljøgodkendte bortskaffelses muligheder. Boligerne er typisk opført i beton og indehol der materialer som trykimprægneret træ, metaller, asbest, pCB og tungmetaller. miljø- og sundheds mæssig forsvarlig håndtering og bort skaffelse af nedrivningsaffaldet stiller krav til affaldsan læggene. Dumpe/deponier skal være indrettede til at kun ne håndtere fraktionerne, og det bør indtænkes, hvorvidt forbrændingsanlæg fremover skal kunne afbrænde eksem pelvis pCB-holdigt materiale med lavere pCB-koncentrati oner. 42 affaldshandlingsplan 2020-2031 Infrastruktur Udviklingen af landets infrastruktur har både direkte og indirekte betydning for affaldsområdet. infrastrukturen har betydning for mulighederne for transport af affald, men den har også betydning for, hvor befolkningen og virk somheder placerer sig, samt hvor turisterne kommer, og derigennem har flyforbindelser, havneforhold mv. betyd ning for, hvor affaldet genereres. med de kommende nye lufthavne i nuuk, ilulissat og Qaqor toq bliver der nye transportmuligheder og nye udviklings muligheder. naalakkersuisuts sektorplan for havne 2017-2027 beskri ver de kommende års planer for udbygning af havne, hvilket kan være relevant i forhold til transport af affald. Virksomheder Udviklingen i antallet og placeringen af virksomheder har, ligesom den demografiske udvikling, betydning for af faldsmængderne og affaldstyperne rundt i landet. Depar tementet for forskning og miljø vil sammen med kommu nerne følge erhvervsudviklingen, så det hele tiden kan sik res, at virksomhederne, ikke mindst nye virksomheder, er informeret om, hvordan erhvervsaffald skal håndteres. Der skal som nævnt være en øget dialog mellem myndighe derne og erhvervslivet for at sikre et tilstrækkeligt videns niveau om affaldshåndtering, men også for at drøfte, hvor dan affald kan forebygges eller genanvendes. Fiskeri og landbrug Da fiskeindustrien er den primære industri i landet, er der god grund til at have fokus på, hvordan affald fra fiskepro duktionen udnyttes og håndteres bedst muligt. Det gælder både fiskegarn og andre fiskeredskaber samt bedre udnyt telse af affald fra fiskefabrikkerne som en ressource. inatsisartut har på forårssamling 2019 vedtaget, at der skal udarbejdes en indsatsplan for oprydning af fiske- og fangstredskaber. naalakkersuisut finder det vigtigt, at fiske- og fangstpladser renholdes, og at der findes løsnin ger, der kan forebygge affald i havet. foruden indsatspla nen forventes der gennemført forskellige pilotprojekter om særlige fraktioner af affald fra fiskeindustrien – støt tet af midler fra miljøfonden. nuussuaq affaldshandlingsplan 2020-2031 43 Bæredygtighedsvurdering gennemførslen af affaldshandlingsplanens initiativer vil forbedre affaldshåndteringen og vil have gavnlig effekt på miljøet. De afledte effekter af forbedret affaldshåndtering vil positivt kunne påvirke bæredygtighed målt på andre parametre som økonomi og i særdeleshed sundhed. inden for affaldslovgivningen arbejder man ud fra princip pet om, at forureneren betaler. Der skal derfor arbejdes henimod, at udgifter til drift og vedligehold i videst muligt omfang brugerfinansieres, og dermed hviler i sig selv. grun det de meget høje anlægsomkostninger er der behov for at yde tilskud til nye udviklingstiltag og affaldsanlæg. med etableringen af to moderne affaldsforbrændingsan læg i sisimiut og nuuk bliver det muligt at udnytte varmen fra affaldsforbrænding til opvarmning af boliger i højere grad, end det sker i dag. Der er et stort potentiale for at erstatte opvarmning baseret på fossile brændsler, f.eks. i form af private oliefyr, i sisimiut og nuuk. potentialet af hænger dog i høj grad af udviklingen i øvrigt på energi området, og derfor bør optime rin gen af varme forsyningen ske i tæt samarbejde mellem kommunerne, esani a/s og nukissiorfiit. forbedret affaldshåndtering vil bidrage til turisters positive indtryk af grønland. turisterne bider mærke i det, hvis det første, de ser, er dumpe, der flyder ud i fjordene, eller affald på gaderne og i naturen. Det er en stor kontrast til den over vældende smukke naturoplevelse, de fleste turister får, når de besøger grønland. samtidig vil øget turisme være med til at generere mere affald, som vi skal være klar til at kunne håndtere. samfundsmæssigt kan der skabes nye grønne jobs gennem en fortsat oprydning af de eksisterende dumpe, så dumpe ne fremadrettet indrettes og drives som kontrollerede deponier. Derudover vil der være brug for medarbejdere til at betjene pakkeløsningerne til transport af affald fra alle byer og bygder. 44 affaldshandlingsplan 2020-2031 De samlede økonomiske konsekvenser og finansieringen af Affaldshandlingsplan 2020-2031 i det følgende beskrives de forventede økonomiske konse kvenser og finansieringen af affaldshandlingsplan 2020 2031. Det gælder ikke mindst finansieringen af den natio nale affaldsløsning. Økonomiske konsekvenser tabellerne nedenfor viser det forventede investeringsbe hov samt stigningen i drifts- og administrationsomkostnin ger for de fem målsætninger over perioden 2020-2031. De største udgifter forventes for målsætning 4 og 5, der ved rører den nationale affaldsløsning. en del af de beskrevne aktiviteter vil indgå i den almindeli ge administration af affaldsområdet. Det forventes dog, at drifts- og administrationsomkostningerne for både kom munerne og Departementet for forskning og miljø vil stige i de kommende år, fordi ambitionsniveauet på affaldsområ det sættes op, og omfanget af nye anlæg og aktiviteter stiger. i bilag 1 beskrives de økonomiske forudsætninger for gen nemførelsen af de enkelte aktiviteter i affaldshandlings planen nærmere. Finansiering af den nationale affaldsløsning kommunerne har i foråret 2019 skudt startkapital i det nye fælleskommunale affaldsselskab esani a/s, der skal etab lere og drive to moderne forbrændingsanlæg i henholdsvis sisimiut og nuuk. Der regnes med en samlet investering på omkring 400 millioner kroner i anlægsomkostninger til de to nationale forbrændingsanlæg plus tre mindre spildolie anlæg. De nye forbrændingsanlæg forventes færdige i henholds vis 2022 og 2023. De kommer til at være mere eller mindre ens og vil have en kapacitet på ca. 2-3 tons brændbart af fald i timen. Samlede investeringer (1.000 kr.) 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 planlægning og administration - - - - - - - - - - - information og borgerinddragelse - - - - - - - - - - - affaldsforebyggelse og cirkulær økonomi 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 modtagestationer for behandling af affald 35.000 42.000 35.000 45.000 38.000 45.000 38.000 45.000 38.000 42.000 35.000 42.000 fælles forbrændings løsning 6.000 86.000 143.000 134.000 72.000 - - - - - - I AlT 42.500 129.500 179.500 180.500 111.500 46.500 39.500 46.500 39.500 43.500 36.500 43.500 Stigning i drifts- og administrationsomkostninger (1.000 kr.) 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 planlægning og administration 9.450 9.350 9.300 9.350 9.250 9.250 9.250 9.250 9.250 9.250 9.250 9.250 information og borgerinddragelse 1.250 650 650 1.100 650 650 1.100 650 650 1.100 650 650 affaldsforebyggelse og cirkulær økonomi - - - - - - - - - - - modtagestationer for behandling af affald 3.900 6.700 9.500 11.350 14.150 16.950 19.750 22.550 25.350 28.150 30.950 33.750 fælles forbrændings løsning 1.000 2.800 2.800 21.500 34.000 34.500 35.000 35.400 36.000 36.500 37.000 37.500 I AlT 15.600 19.500 22.250 43.300 58.050 61.350 65.100 67.850 71.250 75.000 77.850 81.150 affaldshandlingsplan 2020-2031 45 Der udarbejdes i regi af esani a/s en revisorberegnet business case for den nationale affaldsløsning. Heri er opstillet et bud på en mulig fremtidig finansieringsmåde, hvor der blandt andet regnes på en case, hvor kommunerne samlet indskyder i alt 50 mio. kr. som egenkapital, og selv styret yder 50 mio. kr. som anlægstilskud. selvstyrets tilskud udmøntes i givet fald på betingelse af, at esani’s virke lever op til visionerne og målopfyldelsen omkring forbrændingsanlæg i denne handlingsplan. selvstyrets andel af finansieringen kan tilføres over en periode på eksempelvis 3-5 år i takt med den ønskede forventede anlægsfase. midlerne reserveres via miljøfon den. Der er givet tilsagn fra miljøfonden på 6 mio. kr. til projekteringen af de nye anlæg. Derudover er der indtil videre opsparet 20 mio. kr. fra miljøfonden til anlægsud gifter. Der forventes opsparet 10 mio. kr. årligt via miljø fonden til den kommende anlægsinvestering. Den resterende kapital kan søges lånefinansieret fra inve steringsfonde, banker eller lignende. Det fulde forret ningsbillede er vanskeligt at forholde sig til, idet der hen står to væsentlige punkter, som endnu ikke er fuldt afkla ret. Der arbejdes på at få disse forhold afklaret. ✓ Transportforhold: Den økonomiske model tager udgangspunkt i, at affaldstransporterne planlægges i royal arctic lines (ral) nuværende fragtsystem efter samme model, som har været testet i pilotprojekter. Det skal afklares, om denne model skal være landsdækkende, om ral ønsker at indgå i en fragtordning med dedikeret affaldsskib/e, eller om fragtmuligheden kan frigives til 3. part (eller en kombination af disse løsninger). ✓ Indtægter fra energiproduktion: med opførelse af forbrændingsanlæggene i hhv. sisimiut og nuuk, tilføres den lokale energiforsyning en ikke uvæsentlig kapacitetsforøgelse med hensyn til energiproduktion. Hvordan dette indvirker på investe ringsbehovet i den fremtidige energiforsyningsløsning bør kvalificeres yderligere, specielt for nuuk, hvor planerne for udvidelsen af vandkraftværket i Bukse fjorden spiller en væsentlig rolle. Nuværende finansieringsmåder ifølge den gældende lovgivning har det offentlige mulighed for at finansiere de faktiske omkostninger i forbindelse med affaldssystemer/-ordninger gennem opkrævning af gebyrer eller gennem kommune- eller landsskatten. en undersøgelse gennemført i efteråret 2018 blandt de fem kommuner har vist, at kommunerne langt fra får finan sieret deres samlede udgifter til affaldshåndtering fra gebyrer. kommunerne genererer dermed et underskud på aktiviteterne. kommunerne har dog de senere år arbejdet på at tilpasse deres takstblade, således at flere af udgif terne på affaldsområdet dækkes af gebyrer – og man der med i højere grad følger forureneren betaler-princippet. Der er etableret forbrændingsanlæg og modtagestationer i de største byer. investeringerne til disse anlæg blev fi nansieret via kommuneskatten med anlægstilskud fra naalakkersuisut. i 2014 afsatte daværende naalakkersuisut 44,5 mio. kr., der som en ekstraordinær beskæftigelsesindsats skulle anvendes til dumpoprydning i kommunerne. Dumpopryd ningerne i kommunerne er foretaget i perioden fra 2014 og fremad. i perioden fra 2015 til 2018 har naalakkersuisut hvert år afsat ca. 15 mio. kr. til forbedringer på affaldsområdet. midlerne er blandt andet brugt til kapacitetsforøgelser og miljømæssige forbedringer af forbrændingsanlæg og af faldstransportprojekter. naalakkersuisut har ved bevilling af midler til pilotprojekter og andre miljøforbedrende til tag stillet krav om 25 % medfinansiering fra kommunerne. Der afsættes årligt ca. 2 mio. kr. på finansloven til at sikre, at Departementet for forskning og miljø har de nødvendi ge ressourcer til at følge op på og aktivt videreudvikle affaldsområdet. anvendelsen og prioriteringen af disse midler sker i henhold til denne affaldshandlingsplan. Miljøfonden Den 1. januar 2019 trådte inatsisartutlov om miljøfonden i kraft. miljøfonden anvendes til at støtte miljøforbedrende tiltag og aktiviteter. miljøfonden er en regnskabsteknisk fond, og administrationen af fonden varetages af naalak kersuisut. miljøfonden har sin egen konto på finansloven (hovedkonto 77.05.08). 46 affaldshandlingsplan 2020-2031 miljøfondens midler skal hovedsagelig tilvejebringes ved indtægter fra miljøafgifter mv., der pålægges varer eller aktiviteter, der kan medføre en særlig miljøbelastning. miljøfonden kan også via bevillinger få tilført midler fra landskassen. Der opkræves miljøafgifter på energifrem stilling, og disse midler er fra 1. januar 2019 øremærket til miljøfonden. nye miljøafgifter vil typisk blive udformet som punktafgif ter eller pant på udvalgte produkter, med det dobbelte formål at motivere til reduktion af forbruget af de pågæl dende produkter og skabe indtægt til en prioriteret miljø indsats. som led i arbejdet med miljøafgifter har naalakkersuisut udarbejdet en analyse om økonomiske styringsmidler i miljøpolitikken. Det er vigtigt, at etableringen af miljøfonden ikke medfø rer, at kommunerne nedprioriterer deres økonomiske enga gement i at sikre et godt og sundt miljø. miljøfondens støt te skal derfor særligt omfatte nye initiativer, og det vil være en forudsætning, at kommunerne medvirker til finan siering af kommunale miljøanlæg. Kommende forslag til nye Inatsisartutlove om miljøafgifter forslag til nye inatsisartutlove om miljøafgifter vil blive forelagt inatsisartut af naalakkersuisoq for finanser. De økonomiske, administrative og miljømæssige konsekven ser vil blive beskrevet i de konkrete forslag. forureneren betaler-princippet er grundtanken bag forsla get om miljøfonden. Dette princip vil derfor danne grundlag for kommende forslag til inatsisartutlove om miljøafgifter. Det betyder, at kommende miljøafgifter vil blive foreslået på varer eller handlinger, som belaster miljøet. Dermed er det forureneren, der betaler miljøafgiften. indtægter fra nye inatsisartutlove om miljøafgifter vil fremover kunne blive overført til miljøfonden og blive an vendt til miljøforbedrende indsatser, såfremt dette fast sættes af inatsisartut i kommende nye love på området. sidstnævnte vil samtidig gøre det tydeligt for borgere og virksomheder, at indtægterne fra miljøafgifterne anvendes til gavn for miljøet. De konkrete miljøproblemer, som miljøfonden skal bidrage til at løse, er afgrænset til specifikke områder, som er angi vet i lovgivningen. Disse områder er følgende: 1. etablering eller opgradering af forbrændingsanlæg og affaldsløsninger. 2. etablering eller opgradering af natrenovationsanlæg. 3. etablering af kontrollerede deponier. 4. Håndtering herunder skrotning eller genbrug af udtjente køretøjer. 5. Håndtering af affald omkring virksomheder, institutioner, boliger eller i det åbne land. 6. Håndtering af efterladte skibe. 7. Håndtering af dumpede fiskegarn og andet affald i havet. 8. renholdelse af fiske- og fangstpladser. 9. projekter, der skal muliggøre eller lette en ressource bevidst adfærd hos borgere og virksomheder. Afledte økonomiske effekter Konsekvenser for kommunerne en forbedret og forsvarlig affaldshåndtering vil medføre øgede omkostninger i form af drifts- og vedligeholdelses omkostninger for de enkelte anlæg. Disse er ikke indeholdt i affaldshandlingsplanen. Der kan ligeledes forventes nogle administrative meromkostninger for kommunerne eksem pelvis i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantil læg og arealreservationer. sådanne omkostninger er ikke medregnet i affaldshandlingsplanen. for kommunerne og det kommunale affaldsselskab vil udbygning af forbrændingskapaciteten i nuuk og sisimiut medføre et behov for tilkobling på allerede eksisterende fjernvarmenet eller eventuel udbygning af fjernvarmenet tet for at holde omkostningerne nede. sker dette ikke, vil kommunerne få forhøjede behandlingsomkostninger til eksempelvis nedkøling af anlæg. Der vil således ske en forøgelse af driftsomkostningerne pr. ton affald, der for brændes. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil dette ikke være hensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem nukissiorfiit, esani a/s og kommunerne om varmeforsyning og en prioritering af affaldsvarmen. affaldshandlingsplan 2020-2031 47 Konsekvenser for borgere og erhvervsliv kommunerne skal sikre yderligere finansiering til drifts- og vedligeholdelsesomkostninger via justering af affaldsge byrerne i overensstemmelse med forureneren betaler-prin cippet. en forbedret og forsvarlig affaldshåndtering må derfor forventes at medføre øgede omkostninger i form af højere gebyrer og/eller skatter for borgere og virksomhe der, der producerer affald. Det er imidlertid væsentligt at sikre den rette incitamentsstruktur, idet for høje gebyrer ved aflevering af affald kan være ensbetydende med, at affaldsproducenten vælger at bortskaffe affaldet på ureg lementeret vis. en forbedret affaldshåndtering vil lokalt medføre miljø- og sundhedsmæssige forbedringer. Det forventes på længere sigt at resultere i besparelser på sundhedsudgifterne. Konsekvenser for Naalakkersuisut affaldshandlingsplanen er sammen med de øvrige sektor planer et led i at forbedre den overordnede koordination og planlægning af naalakkersuisuts anlægsmidler. med vedta gelse af inatsisartutlov om miljøfonden kan naalakkersu isut yde tilskud til bl.a. anlægsinvesteringer i miljøteknolo giske anlæg. anlægstilskud ydes på baggrund af en række vilkår, som fastlægges i en tilsagnsskrivelse. De fastlagte målsætninger og initiativer i affaldshandlingsplanen beror dels på, hvorvidt der i finanslovsprocessen prioriteres midler til området, og dels hvorvidt kommunerne, som den primære myndighed, prioriterer affaldsområdet. Byggemodning Der kan være behov for byggemodning ved etablering af nye affaldsanlæg, f.eks. i de byer og bygder, hvor der skal etableres nye kontrollerede deponier. Dette afhænger imidlertid meget af den enkelte lokalitet. Udgifter til byg gemodning indgår ikke i de overslag, der er udarbejdet. Byggemodning kan afhængig af lokalitet være omkostning stungt og dermed fordyre projekterne. på de steder, hvor der foretages en renovering/oprydning af eksisterende affaldsanlæg, vurderes der på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang at være behov for byggemodning. lastning af skib med metalskrot 48 affaldshandlingsplan 2020-2031 Konsekvensvurdering og risikoanalyse Sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser Hvis der ikke sker en mærkbar og synlig indsats på affalds området, vil landet fortsat skulle leve med alvorlige sund heds- og miljømæssige konsekvenser. på forbrændingsområdet er den stærkt forhøjede di oxinudledning kritisk, idet selv lavere doser af dioxinudled ning ved længevarende påvirkning kan være kræftfremkal dende og resultere i fosterskader, reduceret forplantnings evne og nedsat immunforsvar. selvom afbrændingen af affald i de store byer ikke foregår åbent, er dioxinudlednin gen stadig meget kritisk. for at der kan laves dioxinrens ning skal affaldsforbrændingsanlæggene være over en vis størrelse. affaldshandlingsplanen indeholder derfor, at der skal opføres to nye nationale moderne affaldsforbræn dingsanlæg i nuuk og sisimiut, som kan overholde eU’s grænseværdier. i flere mellemstore og små byer samt bygder mangler der forsvarlige forbrændingsløsninger. Dagrenovationsaffald skal derfor fremadrettet pakkes og transporteres til for svarlig håndtering ved et af de nationale forbrændings anlæg. en oprydning af dumpe og indretning af kontrollerede de ponier er ligeledes forbundet med forbrændingsområdet. Uden mulighed for at foretage en forsvarlig afbrænding af forbrændingsegnet affald, er det vanskeligt at komme til bunds i dumpene. fortsætter den nuværende praksis med ukontrollerede dumpe, vil dumpene fortsat skæmme den grønlandske natur og være en torn i øjet på de mange folk, der hvert år kommer for at opleve den storslåede arktiske natur. Vigtigere endnu er dog de miljø- og sundhedsmæssi ge påvirkninger i form af røggener, lugt, skadedyr, uhygiej niske forhold, udsivning af perkolat, nedstyrtning af affald i havet mv. Risici ved gennemførelse af handlingsplanen manglende prioritering af affaldsområdet har resulteret i et stort efterslæb med manglende vedligehold og nedslidte anlæg. når der investeres på affaldsområdet, er det såle des væsentligt at sikre, at der også fremadrettet afsættes midler til drift og vedligehold. midler fra naalakkersuisut skal målrettes udviklingstiltag inden for affaldsområdet og ikke erstatte kommunale investeringer på området. en anden risikofaktor for en realisering af målsætningerne i affaldshandlingsplanen er, hvis processen omkring af faldsløsninger forceres med deraf følgende manglende overordnet planlægning og prioritering af anlægsinveste ringerne, hvilket kan medføre en vis risiko for fejlinveste ringer. en anden problemstilling på affaldsområdet er van skelighederne ved at sikre og fastholde uddannet persona le, der forstår at drive anlæggene optimalt. en korrekt drift af anlæggene vil resultere i mindre slitage, optimeret ener giudnyttelse af affaldsressourcen og vil mindske den øko nomiske, miljø- og sundhedsmæssige belastning. rekrutte ring og fastholdelse af uddannet personale er derfor en vigtig forudsætning for, at det fulde udbytte af nye inve steringer kan realiseres. affaldshandlingsplan 2020-2031 49 Bilag 1 Økonomiske beregninger for affaldsområdet 2020-2031 i affaldshandlingsplan 2020-2031 er der anført en række aktiviteter, der skal iværksættes indenfor affaldsområdet. aktiviteterne er grupperet under fem målsætninger. af faldshandlingsplanen indeholder en 4-årig planperiode gældende fra 2020-2023 og en 8-årig perspektivperiode gældende for 2024-2031. i nærværende bilag er der foretaget vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser de enkelte aktiviteter forventes at få. Det er forudsat, at alle aktiviteterne iværksættes i løbet af de kommende 12 år. Det vil sige, at der i nærværen de bilag er foretaget en vurdering af de økonomiske konse kvenser omfattende både planperioden og perspektivperi oden. De to oversigter nedenfor viser det forventede investe ringsbehov og den forventede samlede stigning i drifts- og administrationsomkostninger for naalakkersuisut og kom munerne. Det er derefter beskrevet for hver aktivitet, hvilke forudsætninger der er anvendt ved fastlæggelse af de økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser er overordnet opgjort i for hold til følgende parametre: • investeringer (dvs. investeringer i faste anlæg, inventar, maskiner o.l. samt investeringer i pilot- og udredningsprojekter) • Driftsomkostninger (dvs. lønudgifter, forbrugsgods, løbende reparationer, vedligeholdelse mv.) • administrative omkostninger (lønudgifter og andre variable omkostninger ved kommunerne og naalakkersuisut) 50 affaldshandlingsplan 2020-2031 Samlede investeringer pr. aktivitet (1.000 kr.) Aktivitet 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Målsætning 1 Der skal sikres effektive og tidssvarende rammer for planlægning og administration på affaldsområdet. Delmål 1.1: lovgrundlaget på affaldsområdet skal opdateres og udbygges. a) revidering af love og bekendtgørelser - - - - - - - - - - b) nye generelle vejledninger og retningslinjer - - - - - - - - - - Delmål 1.2: finansieringsmulighederne på affaldsområdet skal tydeliggøres. a) finansiering af affaldsområdet gen nem miljøfonden - - - - - - - - - - b) fokuseret brug af forureneren betaler princippet og produ centansvarsordninger - - - - - - - - - - Delmål 1.3: tilsynet med affaldsområdet skal forbedres. a) styrkelse af det nationale tilsyn - - - - - - - - - - b) styrkelse af det kommunale tilsyn - - - - - - - - - - Delmål 1.4: Der skal sikres gode rammer for kommunal administration og planlægning på affaldsområdet. a) kommunal planlæg ning og administration - - - - - - - - - - b) forbedret overblik over affaldsstrømme - - - - - - - - - - Målsætning 2 Vidensniveauet på affaldsområdet skal øges hos både borgere og erhvervsliv, således at alle agerer hensigtsmæssigt i forhold til målsæt ninger og lovgivning på affaldsområdet. a) nationale infor mationsaktiviteter - - - - - - - - - - b) kommunale infor mationsaktiviteter - - - - - - - - - - Målsætning 3 Affald skal forebygges, så affaldsmængderne nedbringes. Delmål 3.1: genbrug og genanvendelse af affald skal øges. a) mere affalds sortering - - - - - - - - - - b) kortlægning og pilotprojekter om genanvendelse af affaldsfraktioner 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 c) tiltag vedrørende direkte genbrug - - - - - - - - - - Delmål 3.2: Det offentlige og erhvervslivets produktion af affald skal reduceres. a) Dialog med impor tører og detailhandel om emballage - - - - - - - - - - b) Udvikling af grøn indkøbspolitik i det offentlige - - - - - - - - - - affaldshandlingsplan 2020-2031 51 Aktivitet 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Målsætning 4 Der skal være velfungerende systemer til modtagelse og håndtering af affald over hele landet. Delmål 4.1: Der skal etableres modtagestationer til affald i alle byer og bygder. a) Udveksling af kom munale erfaringer med pakning, håndtering og transport af affald - - - - - - - - - - b) etablering af modtagestationer til affald gennem udbyg ning af eksisterende faciliteter 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 c) Uddannelse af personale til affalds håndtering - - - - - - - - - - Delmål 4.2: gamle dumpe skal opryddes eller nedlukkes og erstattes af kontrollerede deponier. a) etablering og miljø godkendelse af kon trollerede deponier 3.000 3.000 3.000 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000 3.000 3.000 3.000 b) forurenings undersøgelse af udvalgte dumpe - - - - - - - - - - c) oprydning og nedlukning af eksisterende dumpe 22.000 29.000 22.000 29.000 22.000 29.000 22.000 29.000 22.000 29.000 22.000 29.000 d) ophugning af skibe på miljø godkendte anlæg - - - - - - - - - - Målsætning 5 Der skal etableres en fælles forbrændingsløsning for affald, der er effektiv og reducerer skadelige luftemissioner fra affaldsforbrænding. Delmål 5.1: Den fælles forbrændingsløsning skal planlægges gennem det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s. a) Udvikling af det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s og plan for fælles forbrændingsløsning - - - - - - - - - - Delmål 5.2: Der skal etableres nye forbrændingsanlæg, der sikrer tilstrækkelig kapacitet til miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig forbræn ding af affald og spildolie. a) etablering af nye forbrændingsanlæg 6.000 86.000 143.000 133.000 67.000 - - - - - - b) effektiv udnyttelse af varmen fra affalds forbrænding - - - - - - - - - - c) planlægning af nedlukning af eksisterende forbrændingsanlæg - - 1.000 5.000 - - - - - - Delmål 5.3: forbrændingsegnet affald fra alle byer og bygder skal transporteres til affaldsforbrænding. a) implementering og drift af logistik for transport af affald - - - - - - - - - - I AlT 42.500 129.500 179.500 180.500 111.500 46.500 39.500 46.500 39.500 43.500 36.500 43.500 52 affaldshandlingsplan 2020-2031 Samlede drifts- og administrationsomkostninger (1.000 kr.) Aktivitet 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Målsætning 1 Der skal sikres effektive og tidssvarende rammer for planlægning og administration på affaldsområdet. Delmål 1.1: lovgrundlaget på affaldsområdet skal opdateres og udbygges. a) revidering af love og bekendtgørelser - - - - - - - - - - b) nye generelle vejled ninger og retningslinjer - - - - - - - - - - Delmål 1.2: finansieringsmulighederne på affaldsområdet skal tydeliggøres. a) finansiering af af faldsområdet gennem miljøfonden - - - - - - - - - - b) fokuseret brug af forureneren betaler princippet og produ centansvarsordninger - - - - - - - - - - Delmål 1.3: tilsynet med affaldsområdet skal forbedres. a) styrkelse af det nationale tilsyn 500 500 500 500 500 500 500 500 500 500 500 500 b) styrkelse af det kommunale tilsyn 3.750 3.750 3.750 3.750 3.750 3.750 3.750 3.750 3.750 3.750 3.750 3.750 Delmål 1.4: Der skal sikres gode rammer for kommunal administration og planlægning på affaldsområdet. a) kommunal planlæg ning og administration 5.200 5.100 5.050 5.100 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 b) forbedret overblik over affaldsstrømme - - - - - - - - - - Målsætning 2 Vidensniveauet på affaldsområdet skal øges hos både borgere og erhvervsliv, således at alle agerer hensigtsmæssigt i forhold til målsætninger og lovgivning på affaldsområdet. a) nationale infor mationsaktiviteter 750 150 150 600 150 150 600 150 150 600 150 150 b) kommunale infor mationsaktiviteter 500 500 500 500 500 500 500 500 500 500 500 500 Målsætning 3 Affald skal forebygges, så affaldsmængderne nedbringes. Delmål 3.1: genbrug og genanvendelse af affald skal øges. a) mere affalds sortering - - - - - - - - - - b) kortlægning og pilotprojekter om genanvendelse af affaldsfraktioner - - - - - - - - - - c) tiltag vedrørende direkte genbrug - - - - - - - - - - Delmål 3.2: Det offentlige og erhvervslivets produktion af affald skal reduceres. a) Dialog med importører og detail handel om emballage - - - - - - - - - - b) Udvikling af grøn indkøbspolitik i det offentlige - - - - - - - - - - affaldshandlingsplan 2020-2031 53 Aktivitet 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Målsætning 4 Der skal være velfungerende systemer til modtagelse og håndtering af affald over hele landet. Delmål 4.1: Der skal etableres modtagestationer til affald i alle byer og bygder. a) Udveksling af kommu nale erfaringer med pakning, håndtering og transport af affald - - - - - - - - - - b) etablering af modta gestationer til affald gennem udbygning af eksisterende faciliteter 2.800 5.600 8.400 11.200 14.000 16.800 19.600 22.400 25.200 28.000 30.800 33.600 c) Uddannelse af personale til affaldshåndtering 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 Delmål 4.2: gamle dumpe skal opryddes eller nedlukkes og erstattes af kontrollerede deponier. a) etablering og miljøgodkendelse af kontrollerede deponier - - - - - - - - - - b) forureningsundersø gelse af udvalgte dumpe 950 950 950 - - - - - - - - c) oprydning og nedlukning af eksisterende dumpe - - - - - - - - - - d) ophugning af skibe på miljøgodkendte anlæg - - - - - - - - - Målsætning 5 Der skal etableres en fælles forbrændingsløsning for affald, der er effektiv og reducerer skadelige luftemissioner fra affaldsforbrænding. Delmål 5.1: Den fælles forbrændingsløsning skal planlægges gennem det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s. a) Udvikling af det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s og plan for fælles forbrændingsløsning 1.000 2.800 2.800 2.800 2.800 2.800 2.800 2.800 2.800 2.800 2.800 2.800 Delmål 5.2: Der skal etableres nye forbrændingsanlæg, der sikrer tilstrækkelig kapacitet til miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig forbrænding af affald og spildolie. a) etablering af nye forbrændingsanlæg - - 8.600 18.500 18.800 19.100 19.300 19.700 20.000 20.300 20.600 b) effektiv udnyttelse af varmen fra affaldsforbrænding - - - - - - - - - - c) planlægning af ned lukning af eksisterende forbrændingsanlæg - - - - - - - - - - Delmål 5.3: forbrændingsegnet affald fra alle byer og bygder skal transporteres til affaldsforbrænding. a) implementering og drift af logistik for transport af affald - - 10.100 12.700 12.900 13.100 13.300 13.500 13.700 13.900 14.100 I AlT 15.600 19.500 22.250 43.300 58.050 61.350 65.100 67.850 71.250 75.000 77.850 81.150 54 affaldshandlingsplan 2020-2031 Forudsætninger for de økonomiske beregninger i det følgende oplistes alle aktiviteter og forudsætninger ne for de økonomiske vurderinger. økonomien er opgjort pr. år i hele perioden (2020-2031). et årsværk er sat til 500.000 kr. De økonomiske beregninger for hver aktivitet for målsæt ning 1-5 er baseret på udredningsprojekter og pilotprojek ter samt input fra kommunerne og esani a/s, i forhold til tidsforbrug og investerings- og driftsomkostninger. talle ne skal således give nogle størrelsesordener for økonomi en i hele perioden. Målsætning 1: Der skal sikres effektive og tidssvarende rammer for planlæg ning og administration på affaldsområdet aktivitet 1.1.a: revidering af love og bekendtgørelser opgaven forventes indeholdt i naalakkersuisuts eksiste rende ramme. aktivitet 1.1.b: nye generelle vejledninger og retningslinjer opgaven forventes indeholdt i naalakkersuisuts eksiste rende ramme. aktivitet 1.2.a: finansiering af affaldsområdet gennem miljøfonden opgaven forventes indeholdt i naalakkersuisuts og kom munernes eksisterende ramme. aktivitet 1.2.b: fokuseret brug af forureneren betaler princippet og producentansvarsordninger opgaven forventes indeholdt i naalakkersuisuts og kom munernes eksisterende ramme. aktivitet 1.3.a: styrkelse af det nationale tilsyn Der skønnes at være behov for et ekstra årsværk til opga ven i naalakkersuisut for perioden 2020-2031. aktivitet 1.3.b: styrkelse af det kommunale tilsyn Der skønnes at være behov for 1,5 ekstra årsværk til opga ven i hver kommune i perioden 2020-2031, i alt 3.750.000 kr. aktivitet 1.4.a: kommunal planlægning og administration kommunerne bør opnormere på området, da der forventes et øget fokus på affaldsområdet som en del af hele affalds handlingsplanen for 2020-2031. løft af affaldsområdet forventes at kræve to ekstra medarbejdere pr. kommune. Det vil sige i alt 10 ekstra årsværk hvert år svarende til 5.000.000 kr. pr. år. Derudover er der særlige opgaver i relation til forsvarlig håndtering af affald fra virksomhe der. Der er desuden estimeret udgifter til information, semina rer mv. på i alt 300.000 kr. for hele perioden 2020-2023. aktivitet 1.4.b: forbedret overblik over affaldsstrømme fastlæggelse af fremtidige affaldsmængder skal gennem føres som et samarbejde imellem naalakkersuisut og kom munerne og kræver afsættelse af personressourcer til opgaven samt eventuelt opstilling af mobile vægte til vej ning af affaldet. kommunernes ressourceforbrug forventes indeholdt under aktivitet 1.3.b og 1.4.a. Der kan eventuelt blive brug for investeringer i denne sam menhæng. Målsætning 2: Vidensniveauet på affaldsområdet skal øges hos både borge re og erhvervsliv, således at alle agerer hensigtsmæssigt i forhold til målsætninger og lovgivning på affaldsområdet aktivitet 2.a: nationale informationsaktiviteter Der afsættes et beløb på 600.000 kr. til aktiviteten hvert tredje år i perioden 2020-2031. Derudover afsættes 150.000 kr. hvert år de øvrige år i perioden 2020-2031. aktivitet 2.b: kommunale informationsaktiviteter Der afsættes et beløb på 100.000 kr. i hver kommune til aktiviteten hvert år i perioden 2020-2031, hvilket inklude rer udgifter til afholdelse af borgermøder. Det vil sige sam let 500.000 kr. pr. år. affaldshandlingsplan 2020-2031 55 Målsætning 3: Affald skal forebygges, så affaldsmængderne nedbringes aktivitet 3.1.a: mere affaldssortering opgaven forventes indeholdt i naalakkersuisut og kommu nernes eksisterende ramme. aktivitet 3.1.b: kortlægning og pilotprojekter om genanvendelse af affaldsfraktioner aktiviteten gennemføres af kommunerne og kræver en indsats i form af personressourcer. naalakkersuisut støt ter kommunerne. opgaven forventes indeholdt i naalakker suisut og kommunernes eksisterende ramme. naalakkersuisut afsætter 500.000 kr. pr. år i perioden 2020-2031 til udredningsarbejde. Der forventes gennemført 1-2 kommunale pilotprojekter pr. år i kommunerne. Det vurderes at ville kræve 500.000 kr. til hvert pilotprojekt, eventuelt via miljøfonden. aktivitet 3.1.c: tiltag vedrørende direkte genbrug tiltagene skal gennemføres af naalakkersuisut og kommu nerne og kræver en indsats i form af personressourcer. naalakkersuisut og kommunernes ressourceforbrug for ventes indeholdt under aktivitet 1.3.a, 1.3.b og 1.4.a. aktivitet 3.2.a: Dialog med importører og detailhandel om emballage opgaven forventes indeholdt i naalakkersuisut eksisteren de ramme. aktivitet 3.2.b: Udvikling af grøn indkøbspolitik i det offentlige opgaven forventes indeholdt i naalakkersuisut og kommu nernes eksisterende ramme. Dumpen i kuummiut før og efter oprydning 56 affaldshandlingsplan 2020-2031 Målsætning 4: Der skal være velfungerende systemer til modtagelse og håndtering af affald over hele landet aktivitet 4.1.a: Udveksling af kommunale erfaringer med pakning, håndtering og transport af affald opgaven forventes indeholdt i kommunernes eksisterende ramme. aktivitet 4.1.b: etablering af modtagestationer til behandling af affald gennem udbygning af eksisterende faciliteter Der er etableret modtagefaciliteter for farligt affald på en række lokaliteter. Disse vil indgå som en del af de nye mod tagestationer. Det er forudsat, at der etableres modtagestationer til be handling af affald i alle byer og bygder. Det er skønnet, at etablering af en modtagestation i en stor eller mellemstor by vil kræve investeringer på 6.000.000 kr. i en mindre by er etablering af en modtagestation sat til 3.000.000 kr. etablering i en bygd er anslået til 500.000 kr. Det anslås, at der skal anvendes 10.000.000 kr. om året til etablering af modtagestationer. Driften af en modtagestation er skøn net til 1.000.000 kr. pr. år i store eller mellemstore byer, 500.000 kr. i mindre byer og 30.000 kr. pr. år i bygder. priser for etablering og drift af modtagestationer er base ret på erfaringer fra kommunale pilotprojekter vedrørende modtageanlæg og transport af affald. pakkeløsninger af affald fra mindre byer og bygder kræver ekstra personressourcer i kommunerne. Der skønnes 1 årsværk pr. kommune hvert år i perioden 2020-2031. investering i presseudstyr i større byer skønnes til ca. 900.000 kr. pr. by. investering i presseudstyr til mindre byer og bygder skønnes til ca. 180.000 kr. pr. mindre by/ bygd. Udgifter til drift af mindre modtagestationer i de fleste byer afholdes allerede som en del af kommunernes budget ter. Der findes allerede presseudstyr i 2-4 byer i hver kom mune. aktivitet 4.1.c: Uddannelse af personale til affaldshåndtering Der skal gennemføres uddannelse af personer til at forestå driften af modtagestationer. Der afsættes 150.000 kr. pr. år i kommunerne til aktiviteten. aktivitet 4.2.a: etablering og miljøgodkendelse af kontrollerede deponier investeringsudgiften for etablering af et kontrolleret de poni er skønnet til 3.000.000 kr. baseret på de gennemfør te dumpoprydninger. Der forudsættes etableret kontrolleret deponi i alle byer i løbet af perioden 2020-2031. Driftsudgiften til et deponi forventes indeholdt under aktivitet 4.1.b. aktivitet 4.2.b: forureningsundersøgelse af udvalgte dumpe Der udvælges 2-3 byer og 2-3 bygder for gennemførelse af forureningsundersøgelserne. opgaven gennemføres af naalakkersuisut. Der skønnes en udgift på 750.000 kr. for en bydump og 200.000 kr. for en bygdedump. Dette er ba seret på tidligere miljøundersøgelser af dumpe. Undersø gelserne forventes gennemført i perioden 2020-2023. aktivitet 4.2.c: oprydning og nedlukning af eksisterende dumpe Det antages, at 1 dump pr. kommune skal nedlukkes eller opryddes hvert år. Der skønnes en udgift på 10.000.000 kr. pr. nedlukning/oprydning af en dumpe i en by og 3.000.000 kr. pr. nedlukning/oprydning af en dump i en bygd. Udgifter ne er baseret på rapport om dumpoprydninger. Det forven tes, at alle dumpe er nedlagt/opryddet i 2031. aktivitet 4.2.d: ophugning af skibe på miljøgodkendte anlæg aktiviteten kræver både personressourcer og investerin ger, idet det skal sikres, at der afsættes tid til at holde opsyn med skrotning af skibe. ligeledes kræves der inve stering i modtagestationer, der hvor det er relevant. kom munernes ressourceforbrug og investeringer forventes indeholdt under aktivitet 4.1.b. en modtagestation forventes at håndtere småjoller, små skibe, småtrawlere/kuttere og biler (i størrelsesordenen 50 både om året). større skibe sendes til Danmark. Det er ejeren af skibe til skrotning, der skal betale for op hugningen og behandlingen. affaldshandlingsplan 2020-2031 57 Målsætning 5: Der skal etableres en fælles forbrændingsløsning for affald, der er effektiv og reducerer skadelige luftemissioner fra af faldsforbrænding aktivitet 5.1.a: Udvikling af det fælleskommunale affaldsselskab esani a/s og plan for fælles forbrændingsløsning Dette skal gennemføres af esani a/s. kommunerne har hver indskudt 2.000.000 kr. som aktiekapital. Yderligere 5.000.000 kr. indskydes som egenkapital. fra de første anlæg ibrugtages i 2021 estimeres de årlige lønomkostninger til 2.300.000 kr. og 500.000 kr. årligt i andre omkostninger. aktivitet 5.2.a: etablering af nye forbrændingsanlæg Der er afsat i alt 6.000.000 kr. til detailprojektering af to nye forbrændingsanlæg i sisimiut og nuuk med tilhørende infrastruktur. Den samlede pris for opførsel af to forbrændingsanlæg samt infrastruktur er sat til 400.000.000 kr. pris for hvert spildolieanlæg er 9.500.000 kr. i businesscasen for forbrændingsanlæggene regnes med anlægstilskud fra kommunerne og selvstyret på hver 50.000.000 kr. i takt med, at anlæggene bygges. resten lånefinansieres. opgørelsen af drift- og lønomkostninger for de nye for brændingsanlæg og spildolieanlæg inkluderer nogle opga ver, som i dag varetages af kommunerne. esani a/s esti merer den årlige lønomkostning til driftspersonale pr. for brændingsanlæg til 3.400.000 kr. samt 3.000.000 kr. i øvrige driftsomkostninger. De samlede omkostninger til drift og vedligehold af hvert spildolieanlæg estimeres til 700.000 kr. kommunerne afholder allerede i dag udgifter til løn, drifts og vedligeholdsomkostninger vedrørende forbrændingsan læg. med den fælles nationale affaldsløsning vil forpligtel ser vedrørende drift af forbrændingsanlæg overgå til esa ni a/s. aktivitet 5.2.b: effektiv udnyttelse af varmen fra affaldsanlæg opgaven forventes indeholdt i esani a/s’ eksisterende ramme. aktivitet 5.2.c: planlægning af nedlukning af eksisterende forbrændingsanlæg Det skønnes at koste ca. 1.000.000 kr. at nedlukke et for brændingsanlæg. Bygningerne kan indtænkes i en helheds plan omkring modtagestation/opbevaring. aktivitet 5.3.a: implementering og drift af logistik for transport af affald aktiviteten kræver både personressourcer til udformning af en samlet transportplan samt investering i udstyr til opbevaring og transport af affaldet. ligeledes kræves der løn til mandskab, der skal sørge for håndteringen og trans porten af affaldet. De samlede transportudgifter for de fem kommuner er sat til 10.000.000-13.000.000 kr. pr. år. Evaluering De økonomiske opgørelser evalueres hvert 4. år i perioden på baggrund af en gennemgang af de anlægsprojekter, der er gennemført og på vej til at blive gennemført, samt de økonomiske aspekter knyttet op på disse. 58 affaldshandlingsplan 2020-2031 Bilag 2 Evaluering af Affaldshandlingsplan 2010-2013 affaldshandlingsplan 2010-2013 blev udarbejdet i 2008. i handlingsplanen blev der sat fokus på disse områder: • planlægning og administration • information • modtagefaciliteter og kildesortering af problemaffald • Deponeringsanlæg og gamle dumpe • forbrændingsløsninger • fokus på henstillet / henkastet affald • Virksomheder, havne og skibe • affaldsminimering og genanvendelse evalueringen viser, at mange af målene fra handlingsplan 2010-2013 enten er helt eller delvist nået. Der er dog også en række mål, som enten er under forberedelse eller endnu ikke er igangsat. Det er især i forhold til forbrændingsløs ninger og virksomheder, havne og skibe, at de opsatte mål ikke er nået. Delmål 1 Planlægning og administration Initiativer U d fø rt D el vi s ud fø rt Ig an gs at U n d er f or b er ed el se Ik ke ig an gs at 1.1 forbedring af lovgrundlag 1.2 afklaring af finansiering på affaldsområdet 1.3 rådgivning af virksomheder og kommuner 1.4 styrke administration, plan lægning og drift i kommunerne 1.5 Uddannelsessystem for driftsfolk 1.6 sorteringskrav ved byggeri 1.7 overordnet affaldshandlingsplan 1.1 Departementet for forskning og miljø har siden 2010 fået vedtaget en ny lov om beskyttelse af miljøet, en havmiljøbeskyttelseslov, lov om miljø fonden, en VVm bekendtgørelse, en spildevands bekendtgørelse og en række retningslinjer til kommunerne om bl.a. pCB. Departementet regner derudover med snart at vedtage nye bekendtgørelse om emballage, drikkevand og affald. 1.2 Der er siden 2015 hvert år afsat ca. 15 mio. kr. til affaldsområdet på finansloven, fra 2019 på finanslovskonto 77.05.08 miljøfonden. Departementet for forskning og miljø har igangsat et arbejde med at afklare finansieringen på affalds området, sideløbende med arbejdet omkring en national affaldsløsning. affaldshandlingsplan 2020-2031 59 1.3 Departementet for forskning og miljø har i forskellige sammenhænge haft en tæt dialog med og vejledt virk somheder og kommuner om miljøforhold. 1.4 Der er kommet større fokus på affaldsområdet i kom munerne. som en del af Departementet for forskning og miljøs projekt vedrørende transport af affald blev der i 2017 givet tilskud til en toårig projektansættelse i hver kommune. 1.5 Udformning af en uddannelse for driftsfolk er udført. De første elever startede på den i august 2015. 1.6 miljøloven giver mulighed for, at kommunerne kan stille krav om sortering af byggeaffald. krav til sortering af farligt affald er skrevet ind i de kommunale regulativer. 1.7 affaldshandlingsplan 2010-2013 er blevet evalueret, og affaldshandlingsplan 2020-2031 er under udarbej delse. Der arbejdes fortsat og løbende på en afklaring af finansie ringen på affaldsområdet, at styrke administration, plan lægning og drift i kommunerne og at opstille sorterings krav ved byggeri. i relation til det fremtidige arbejde og denne nye affalds handlingsplan vil der fortsat være aktivitet i forhold til implementering af ny lovgivning, rådgivning af kommuner ne, de fremtidige finansieringsforhold og sorteringskrav ved byggerier. Udfordringerne omkring de enkelte initiativer ligger fort sat primært i økonomiske ressourcer, blandt andet til etab lering af nationale forbrændingsanlæg, til ansættelse af medarbejdere, til rådgivning af kommunerne samt til udar bejdelse af lovgivning og vejledninger indenfor affaldsom rådet. en anden udfordring er det generelle datagrundlag omkring affaldsmængder, som er meget spinkelt på nuvæ rende tidspunkt. endvidere har kommunerne et ansvar i forhold til at indkræve renovationsgebyrer mv. for at sikre økonomien på affaldsområdet. Delmål 2 Information Initiativer U d fø rt D el vi s ud fø rt Ig an gs at U n d er f or b er ed el se Ik ke ig an gs at 2.1 overordnet informationsplanlægning 2.2 kommunale informationsaktiviteter 2.1 Der er udviklet undervisningsmateriale til skolerne, og der laves nationale kampagner, bl.a. Qujanaq og natu rens superhelte. 2.2 i kommunerne er der kommet større fokus på affald, og der er i nogle kommuner lavet informationskampagner. Der er i perioden blevet arbejdet med en overordnet informationsplanlægning og nogle kommunale infor mationsaktiviteter. Der skal fortsat og løbende arbejdes med at gennem føre kampagner både centralt og decentralt. 60 affaldshandlingsplan 2020-2031 Delmål 3 Modtagefaciliteter og kildesortering af problemaffald Initiativer U d fø rt D el vi s ud fø rt Ig an gs at U n d er f or b er ed el se Ik ke ig an gs at 3.1 oprydning og forsvarlig opbevaring af farligt affald 3.2 kildesorteringssystem i de større byer 3.3 modtagefaciliteter og kildesorteringssystem i mellemstore og mindre byer 3.4 modtagefaciliteter og kildesorteringssystem i bygder 3.5 Udredningsarbejde om klinisk risikoaffald 3.1 Det er ikke alle lagre af farligt affald, der er blevet ryddet op. kommunerne afskiber dog med mellemrum farligt affald til forsvarlig håndtering i Danmark, og alle byer har nu modtagefaciliteter til farligt affald. modtagefaciliteter mangler dog i bygderne. 3.2 målet er nået, da alle større byer har modtaget tilskud til modtagefaciliteter. 3.3 alle mellemstore og mindre byer har modtaget tilskud til modtagefaciliteter. 3.4 Der er givet tilskud til modtagefaciliteter i bygderne i Qeqqata kommunia og kommuneqarfik sermersooq. Der skal over de næste år findes en løsning i forhold til modtagefaciliteterne i de resterende bygder. 3.5 Udredningsarbejdet om klinisk risikoaffald er endnu ikke igangsat. Der arbejdes fortsat på oprydning og forsvarlig opbevaring af farligt affald fra gamle lagre, ligesom der arbejdes med modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i bygder. affaldshandlingsplan 2020-2031 61 Delmål 4 Deponeringsanlæg og gamle dumpe Initiativer U d fø rt D el vi s ud fø rt Ig an gs at U n d er f or b er ed el se Ik ke ig an gs at 4.1 Vilkår for etablering og kontrolleret drift af deponier 4.2 etablering af deponier i byerne 4.3 etablering af deponier i bygderne 4.4 nedlukning af gamle dumpe 4.5 sikkerhedsstillelse – særlige deponier 4.1 Departementet for forskning og miljø har udarbejdet ’retningslinjer i etablering af kontrollerede deponier’ til brug for kommunerne. 4.2 Der er i årene 2014-2020 foretaget dumpoprydninger i en række byer og bygder. næste skridt vil være oprettelse af kontrollerede deponier. 4.3 Der er endnu ikke etableret deponier i bygderne. 4.4 arbejdet med håndteringen af forsvarlig nedlukning af gamle dumpe, der ikke på nuværende tidspunkt er i brug, er endnu ikke igangsat. 4.5 lovgivningen giver mulighed for sikkerhedsstillelse. Det er dog indtil videre ikke blevet brugt. Delmål 5 Forbrændingsløsninger Initiativer U d fø rt D el vi s ud fø rt Ig an gs at U n d er f or b er ed el se Ik ke ig an gs at 5.1 forbrændingsløsninger i de mellemstore og mindre byer 5.2 forbrændingsløsninger i bygderne 5.3 forbrændingsløsning i nuuk 5.4 sikker håndtering af restproduk ter fra forbrændingsløsninger 5.5 emissionsmålinger på forbrændingsanlæg 5.6 plan for reduktion af dioxin 5.7 Dioxinrensning på fem eksiste rende forbrændingsanlæg 5.1 fremadrettet skal affald sorteres og transporteres fra mellemstore og mindre byer til forsvarlig håndtering på nye nationale forbrændingsanlæg. Der blev i 2017 afsat 15,5 mio. kr. til pilotprojekter om transport af affald i en to-årig periode. 5.2 Der er ikke fundet forbrændingsløsninger til bygderne. Der blev i 2017 afsat 15,5 mio. kr. til pilotprojekter om transport af affald i en to-årig periode. fremadrettet skal affald sorteres og transporteres fra bygder til forsvarlig håndtering på nye nationale forbrændingsanlæg. 5.3 kommuneqarfik sermersooq har opgraderet nuuk forbrændingsanlæg. man er derudover begyndt at transportere affald fra paamiut, kapisillit og østkysten til forbrænding i nuuk. Der arbejdes på en fælles national affaldsløsning for hele landet med nye nationale forbrændingsanlæg i nuuk og sisimiut. 62 affaldshandlingsplan 2020-2031 5.4 flyveaske sendes til Danmark. slagge deponeres på dumpen. 5.5 Der er lavet nyere emissionsmålinger på aasiaat og nuuk forbrændingsanlæg. De resterende emissionsmålinger er fra 2001. 5.6 Der er endnu ikke lavet en handlingsplan for reduktion af dioxin. Der arbejdes på en national affaldsløsning for hele landet, hvor de nye nationale forbrændingsanlæg skal have røggasrensning. alle forbrændingsanlæg skal overholde eU's emissionsgrænseværdier i 2024. re duktion af udledning af dioxin og andre skadelige stof fer opnås via anlæggenes miljøgodkendelser. 5.7 Der er endnu ikke røggasrensning for dioxin og tungmetaller på forbrændingsanlæggene. Der er givet midler til miljøopgradering af aasiaat forbrændingsanlæg og projektering af dioxinrensning på nuuk forbrændingsanlæg. Der er gennemført tekniske gennemgange på forbrændingsanlæggene, og der er foretaget målinger for dioxin på anlægget i nuuk i 2018. Delmål 6 Fokus på henkastet / henstillet affald Initiativer U d fø rt D el vi s ud fø rt Ig an gs at U n d er f or b er ed el se Ik ke ig an gs at 6.1 oprydningsindsats i byer, bygder og det åbne land 6.1 Departementet for forskning og miljø har gennemført oplysningskampagner, bl.a. Qujanaq, som sætter fokus på at holde grønland ren. Departementet har derudover udarbejdet ’retningslinjer til kommunerne i forhold til herreløst skrot og affald’ og retningslinjer til ’kommunernes håndtering af sager om manglende renholdelse af udearealer’. initiativet vedr. transport af affald fokuserer også på renholdelse af byer og bygder. affaldshandlingsplan 2020-2031 63 Delmål 7 Virksomheder, havne og skibe Initiativer U d fø rt D el vi s ud fø rt Ig an gs at U n d er f or b er ed el se Ik ke ig an gs at 7.1 evaluering af håndteringen af spildolie fra havne 7.2 Udredningsarbejde om skrotning af skibe og både 7.3 etablering af skrotningspladser 7.4 sikkerhedsstillelse af skrotningspladser 7.5 Udredningsarbejde om organisk industriaffald 7.6 miljø- og kvalitetsstyringssy stemer i større virksomheder 7.7 miljøanalyser i virksomheder, efter anmodning 7.1 Der er endnu ikke lavet en evaluering af håndteringen af spildolie fra havne. 7.2 Departementet for infrastruktur lavede for en del år siden et udredningsprojekt omkring skrotning af skibe og både. 7.3 Der er ikke etableret skrotningspladser. 7.4 lovgivningen giver mulighed for sikkerhedsstillelse. Der er ikke lavet særskilt lovgivning eller udredningsarbejde vedrørende sikkerhedsstillelse for skrotningspladser. 7.5 Udredningsarbejde om organisk industriaffald er endnu ikke lavet. 7.6 lovgivningen giver mulighed for at indføre miljø- og kvalitetsstyringssystemer i større virksomheder. 7.7 Der er ikke igangsat initiativer omkring miljøanalyser. nogle større virksomheder engagerer sig i Csr greenland. Der ligger en række udfordringer i at få udtjente skibe transporteret fra mindre byer og bygder til skrotningspladser i større byer. selvom lovgivningen åbner op for, at virksomheder indfører miljø- og kvalitetssikringssystemer, er det kun ganske få, der har gjort dette. Der er fortsat udfordringer med forsvarlig håndtering af affald fra industrien, da der generelt mangler afsætnings- og behandlingsmuligheder. 64 affaldshandlingsplan 2020-2031 Delmål 8 Affaldsminimering og genanvendelse Initiativer U df ør t D el vi s ud fø rt Ig an gs at U nd er f or be re de ls e Ik ke ig an gs at 8.1 Udredningsprojekter om affaldsminimering 8.2 Udredningsprojekt om genanvendelse af jern og metal 8.3 Udredningsprojekter om håndtering/genanvendelse af affaldsfraktioner 8.1 Der er ikke igangsat udredningsprojekt om affaldsminimering, men kommunerne kører forskellige projekter omkring øget sortering, genbrug og genanvendelse. 8.2 Udredningsprojekt om genanvendelse af jern og metal er gennemført, og kommunerne udskiber en del jern- og metalskrot til Danmark. 8.3 Der er gennemført flere pilotprojekter om genanvendelse. flere kommuner har lavet projekter om kompostering af organisk affald, mens man flere steder eksperimenterer med separat indsamling af glas, som knuses og blandes i asfalt. Departementet for Forskning og Miljø postboks 1015 3900 nuuk tel + 299 345000