Environment Protection Act (No. 9 of 2011)

grl108561.doc Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde mv. § 1. Inatsisartutloven gælder for landterritoriet. Loven gælder endvidere landbaseret havforurening. § 2. Inatsisartutloven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Inatsisartutloven tilstræber at: 1) Forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is, fjeld og jord. 2) Forebygge og bekæmpe støjforurening. 3) Værne om befolkningens sundhed. 4) Tilvejebringe grundlaget for planlægningen og indsatsen imod forurening. 5) Begrænse anvendelse og spild af ressourcer. 6) Fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Stk. 3. Inatsisartutloven skal særligt sikre de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for menneskets sundhedsmæssige og rekreative levevilkår og for bevarelsen af et alsidigt dyre- og planteliv. § 3. Inatsisartutloven vedrører: 1) Al virksomhed, som gennem udledning af faste, flydende eller luftformige stoffer, eller organisk materiale, kan medføre forurening af luft, vand, is, fjeld og jord. 2) Rystelser, støj og lugtgener. 3) Produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller bortskaffelse kan medføre forurening. 4) Transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening. 5) Dyrehold og skadedyr, som kan medføre sundheds- og miljømæssige problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne. Stk. 2. Inatsisartutloven vedrører tillige virksomhed, som omfatter risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1, forebygges. § 4. Fastsættelse af regler om miljømæssig beskyttelse i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter direkte af betydning herfor, omfattes ikke af Inatsisartutloven. § 5. Ved lovens administration skal der så vidt muligt lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på: 1) De ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige indvirkning på disse og 2) Hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild og ressourcer mest muligt. § 6. Virksomhed som nævnt i § 3 skal placeres et sådant sted, at faren og effekten af forurening begrænses bedst muligt. Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets karakter, herunder plante- og dyrelivet, den nuværende og fremtidige udnyttelse, samt mulighederne for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af spildevand og affald, samt bekæmpelse af uheld. Stk. 3. Den, der udøver eller vil påbegynde virksomhed som nævnt i § 3, skal træffe de til forebyggelse og imødegåelse af forurening nødvendige foranstaltninger og tilrettelægge virksomhedens drift på en sådan måde, at virksomheden i videst muligt omfang undgår at give anledning til forurening. Stk. 4. Ved indretning af virksomheders anlæg og ved tilrettelæggelsen af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt. Stk. 5. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord, eller som har skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at følgerne af forureningen effektivt forebygges eller afværges. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet. § 7. Offentlige myndigheder, institutioner, virksomheder samt havne skal ved anlæg og drift af offentlig virksomhed samt ved indkøb og forbrug særligt medvirke til at efterleve Inatsisartutlovens formål. Kapitel 2 Miljømyndigheder § 8. Den centrale miljømyndighed er hos Naalakkersuisut. § 9. Den lokale miljømyndighed er hos den pågældende kommunalbestyrelse. Kapitel 3 Den centrale miljømyndighed § 10. Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål, fastsætte regler, herunder om gebyr og afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til genopretning mv., vedrørende: 1) Begrænsning af forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler samt indretning, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse heraf. 2) Begrænsning af forurening fra spildevandsanlæg, forbrændingsanlæg, dumpe, deponier med videre, samt om indretning, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse af sådanne anlæg. 3) Renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning af bygninger eller drift af transportmidler og maskiner. 4) Kvaliteten og kontrollen med badevand ved badesteder, svømmebassiner og badeanstalter. 5) Risikobetonede processer, samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i § 3, stk. 2. 6) Beskyttelse af ferskvand, saltvand, is, fjeld, luft og jord samt beskyttelse mod støj. 7) Forbud mod eller begrænsning af indførsel, udførsel, fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport og salg, samt om identifikation, mærkning og bortskaffelse af bestemte stoffer og produkter, blandinger med bestemte stoffer og produkter, samt organisk materiale, såfremt disse er til fare for befolkningens sundhed eller kan skade miljøet. 8) Udbedring af skader på landskabsformer, plantedække med videre. 9) Dyrehold. 10) Skadedyr. 11) Emballage til drikkevarer, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper samt pligt til etablering af returpantsystemer. 12) Privatpersoners og virksomheders pligt til at afgive oplysninger, der skønnes at have betydning for administrationen af denne lov, på anmodning af den centrale og lokale miljømyndighed. 13) Udarbejdelse og offentliggørelse af grønne regnskaber. 14) Opfyldelse af forpligtigelser i forhold til internationale overenskomster på miljøområdet. 15) Indsamlings- og bortskaffelsesordninger for latrin og sanitært spildevand, herunder kommunalbestyrelsens udarbejdelse af regulativer. 16) Sanitære forhold. 17) Campingpladser, kultur-, fritids- og idrætsarrangementer. 18) Forbud i områder eller friholdelse af områder til flænsning af hav- og landdyr. 19) Pligt til for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og indretninger mv. eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige eller laboratorier. 20) Tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder regler for betaling for miljøtilsyn. 21) Typegodkendelse af anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler. 22) Drift, anlæggelse og udformning, herunder valg af materialer, ved forsyningsanlæg for vand med drikkevandskvalitet. 23) Dag- og natrenovationsordninger. 24) Ligkapeller, krematorier og kirkegårde. 25) Bortskaffelse af sygehusaffald. 26) Forhold i øvrigt af betydning for den offentlige hygiejne og sundhedstilstand. 27) Regulering af færdsel med transportmidler, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastlægge transportkorridorer og kørezoner. 28) Produktsikkerhed. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om håndtering af kasserede skibe, herunder om de forpligtelser, der gælder med hensyn til neddeling og genanvendelse af skibe. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om: 1) At personer i ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den dertil fornødne tekniske viden og eventuel bevis herfor. 2) At personalet, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget undervisning i miljømæssig og forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset. 3) Hvordan særligt forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet. Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at personer i ledelsen af anlæg, der har særlig betydning for befolkningens sundhed og miljø, skal have den dertil fornødne tekniske viden og eventuel bevis herfor. § 11. I medfør af § 10 kan Naalakkersuisut fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte nærmere regler. § 12. Naalakkersuisut kan udarbejde vejledninger indenfor lovens anvendelsesområde, herunder kvalitetskrav til luft, vand, jord, støj, affald, lugt, mv. § 13. Naalakkersuisut kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen påbyde denne at iværksætte foranstaltninger af betydning for de forhold, der reguleres af denne Inatsisartutlov. § 14. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af denne Inatsisartutlov. Kapitel 4 Beskyttelse af salt- og ferskvand § 15. Væsker og stoffer, der kan forurene salt- og ferskvand, må ikke udledes til vandløb, søer eller havet, men skal oplagres på en sådan måde, at risikoen for forurening af vandet i vandløb, søer eller havet begrænses mest muligt. Stk. 2. Aflejrede stoffer i salt- eller ferskvand må ikke påvirkes, så de forurener vandet. § 16. Naalakkersuisut kan uanset § 15, stk. 1 og 2, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 15, stk. 1, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor til udledning til fjord og hav via private spildevandsanlæg for husspildevand fra et nærmere fastsat antal boliger samt til virksomheder med en nærmere fastsat størrelse, der ikke er optaget på listen over særlig forurenende virksomheder, jfr. § 19, stk. 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 15, stk. 1, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor til udledning af gråt spildevand til terræn og åbne grøfter med udløb i fjord eller hav. Stk. 4. Inden afgørelser efter stk. 1 – 3 skal Landslægeembedet høres. § 17. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt kan miljømyndigheden ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 16, stk. 1 – 3, eller påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget når: 1) Et spildevandsanlæg ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 16, stk. 1 – 3. 2) Der er fremkommet nye, væsentlige oplysninger om forureningens skadelige virkning. 3) Forureningen medfører væsentlige miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved tilladelsen. 4) Forureningen i øvrigt går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved tilladelsen. Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan myndigheden meddele forbud imod fortsat drift af anlægget. Stk. 3. Medfører forureningen overhængende og alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart meddeles med omgående virkning. § 18. Naalakkersuisut kan fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter, om: 1) Udledning af spildevand til is, terræn, salt- og ferskvand. 2) Rensning og udledning af spildevand. 3) Behandlingen af sager efter § 16, stk. 1 – 3. 4) Eksisterende og fremtidige bebyggelsers tilslutning til spildevandsanlæg. 5) Kommunalbestyrelsers pligt til at udarbejde en kommunal spildevandsplan. 6) Godkendelse af kommunale spildevandsplaner. 7) Kommunalbestyrelsers mulighed for udarbejdelse af vedtægter om betalingsordning til afledning af spildevand. Kapitel 5 Særligt forurenende virksomheder § 19. Særligt forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i stk. 2 nævnte liste, må ikke anlægges eller påbegyndes, før Naalakkersuisut har givet godkendelse hertil. Stk. 2. Naalakkersuisut udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i stk. 1. Stk. 3. De i stk. 1-2 nævnte virksomheder, anlæg eller indretninger må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Naalakkersuisut afgør om en udvidelse eller ændring medfører forøget forurening. Stk. 4. Fortsat drift af eksisterende anlæg og virksomheder kræver ikke godkendelse. Som en betingelse for fortsat drift kan Naalakkersuisut fastsætte regler om, at bestående virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i stk. 2 nævnte liste, inden for en nærmere angiven frist skal ansøge om godkendelse, uanset at de ikke udvides eller ændres. § 20. Naalakkersuisut kan, såfremt der skønnes at være særligt behov for en undersøgelse af forureningsforholdene, påbyde, at bestemte virksomheder, anlæg eller indretninger, uanset om disse er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste, inden for en nærmere angiven frist skal ansøge om godkendelse, jf. § 19, stk. 1. § 21. Overtrædes vilkårene for en godkendelse, således at virksomheden, anlægget eller indretningen medfører forurening, der af Naalakkersuisut skønnes væsentlig, kan Naalakkersuisut påbyde iværksættelse af afhjælpende foranstaltninger. § 22. Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af § 21, kan Naalakkersuisut meddele forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden, anlægget eller indretningen indstillet eller fjernet. § 23. Medfører en forurening overhængende fare for miljøet eller sundheden, kan foreløbigt forbud mod fortsat drift af virksomhed, anlæg eller indretning umiddelbart meddeles af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart herefter underrette Naalakkersuisut herom. Stk. 2. Såfremt Naalakkersuisut ikke indenfor senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens meddelelse af forbud efter stk. 1 har meddelt parterne, hvorvidt afgørelsen skal opretholdes, bortfalder forbuddet. § 24. Når der er forløbet mere end 8 år efter godkendelsen, kan Naalakkersuisut ændre vilkårene herfor med en ny godkendelse, når det er miljømæssigt begrundet, eller hvis der er udviklet bedre rensningsformer eller mindre forurenende produktionsmetoder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 omtalte tidsfrist nedsættes for særlige brancher, dog ikke til mindre end 4 år. § 25. I den periode, en miljøgodkendelse er gældende, kan der kun meddeles påbud eller forbud i medfør §§ 21-23, såfremt: 1) Vilkårene for en godkendelse overtrædes. 2) Der er fremkommet nye, væsentlige oplysninger om forureningens skadelige virkning. 3) Forureningen medfører væsentlige miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller 4) Forureningen i øvrigt går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsen. § 26. Tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet efter kapitel 4 for en særlig forurenende virksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og indgår i en samlet godkendelse. Den del af miljøgodkendelsen, der omhandler tilladelse til udledning af spildevand, er ikke omfattet af den i § 24, stk. 1, nævnte tidsperiode på 8 år eller i den § 24, stk. 2, nævnte nedsatte tidsfrist. § 27. Naalakkersuisut kan i forbindelse med særligt forurenende virksomheder fastsætte regler om miljøgodkendelse, herunder: 1) Ansøgnings- og godkendelsesordningens form og indhold. 2) Rapporteringspligt. 3) Vilkårsstillelse i forbindelse med godkendelse. 4) Tidsbegrænsning af godkendelse. 5) Nedlukning og efterbehandling. 6) Sikkerhedsstillelse. 7) Vilkårsovertrædelse. 8) Forbud og påbud. 9) Egenkontrol og miljøundersøgelser. 10) Gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af disse sager. Kapitel 6 Drikkevand § 28. Naalakkersuisut fastlægger ved byer og bygder spærrezoner omkring vandressourceoplande til brug for vandforsyning. Stk. 2. Indenfor spærrezonerne nævnt i stk. 1 må der ikke: 1) Anvendes motordrevne transportmidler. 2) Anvendes motordrevne redskaber/værktøjer. 3) Etableres bygninger, veje eller stier. 4) Ske udvidelse af eksisterende bygninger. 5) Drives erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende. 6) Holdes dyr. 7) Anvendes, transporteres eller opbevares stoffer der kan forurene vandet. 8) Udøves aktiviteter, der uden at være omfattet af nr. 1-7, kan indebære en risiko for vandforurening. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler, der tillader en eller flere af de i stk. 2 nævnte aktiviteter, såfremt et vandforsyningsanlæg har vandbehandling, der kan sikre overholdelse af de af Naalakkersuisut fastsatte krav til drikkevandskvaliteten i henhold til § 31. Stk. 4. De i stk. 2 nævnte begrænsninger gælder ikke for transport i forbindelse med redningsaktioner, politieftersøgninger og lignende. § 29. Naalakkersuisut kan undtagelsesvis dispensere fra forbud i § 28 stk. 2, når væsentlige samfundsmæssige forhold taler herfor. Stk. 2. Dispensationer meddelt efter stk. 1 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes af Naalakkersuisut uden erstatning, når der efter Naalakkersuisuts skøn er fare for forurening af drikkevandsressourcer. § 30. Naalakkersuisut kan efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen meddele forbud eller påbud til forebyggelse af fare for forurening af bestående spærrezoner eller fremtidige vandressourceoplande for drikkevand. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte betingelser om, at der ikke må drives fiskeri, ske færdsel, etableres bygninger, veje, kørespor, ske ophold m.v. i fremtidige vandressourceoplande. § 31. Vand, der anvendes til drikkevand eller andre formål, der kræver vand af drikkevandskvalitet, skal opfylde mindstekrav fastsat af Naalakkersuisut. Stk. 2. Indvinding af fersk- og saltvand der skal anvendes til drikkevand eller andre formål, der kræver vand af drikkevandskvalitet skal godkendes af Naalakkersuisut. § 32. Før vandforsyningsanlæg til vand med drikkevandskvalitet, der forsyner byer og bygder tages i brug, skal alle dele der er i kontakt med drikkevandet og dele der har negativ eller positiv indvirkning og betydning for vandkvaliteten godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 2. Godkendte vandforsyningsanlæg må ikke ændres før Naalakkersuisuts godkendelse foreligger. Stk. 3. Naalakkersuisut afgør om større samlede udskiftninger af dele i kontakt med vandet skal godkendes. § 33. I alle sager i henhold til nærværende kapitel træffer Naalakkersuisut afgørelse efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen, Landslægeembedet og Selvstyrets Veterinærafdeling. § 34. Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til genopretning mv., vedrørende: 1) Indvinding af ferskvand og saltvand til drikkevand med videre, samt sikring af nuværende og fremtidige vandressourcer. 2) Kvaliteten af og kontrollen med vand, der indvindes til drikkevand og til procesvand med drikkevandskvalitet i levnedsmiddelindustrien. Kapitel 7 Affald § 35. Enhver, der frembringer, opbevarer, transporterer, behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår sundhedsmæssige problemer eller sker forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord. Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter regler om affaldsbegrebet. Stk. 3. Enhver, der frembringer, indsamler, forarbejder, forbrænder eller på anden måde bortskaffer affald, emballage eller restmaterialer, skal på Naalakkersuisuts anmodning meddele enhver oplysning, der er af betydning for affaldsadministrationen. § 36. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald og afgør, om et stof eller en genstand kan betragtes som affald. Bortskaffelsen af biler, både, skibe, snescootere og lignende større genstande kan først ske, når disse har været fremlyst i mindst 3 måneder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter at den i stk. 1 nævnte afgørelse er truffet, sælge eller holde auktion over sådanne genstande for at dække omkostningerne ved håndtering og bortskaffelse af genstandene. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om affaldsordningens omfang og tilrettelæggelse med videre. Regulativet skal godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen foretager en affaldsplanlægning og -kortlægning, som sammenfattes i en kommunal affaldsplan. Den kommunale affaldsplan skal være i overensstemmelse med Naalakkersuisuts overordnede affaldshandlingsplan og de i øvrigt af Naalakkersuisut fastlagte forskrifter, jf. § 45, stk. 2-4, samt Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse. § 37. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene luft, vand, is, fjeld og jord, må ikke: 1) Nedgraves i jorden eller isen. 2) Udledes eller oplægges på jorden, fjeldet eller isen. 3) Afledes til undergrunden. § 38. Det er forbudt at importere affald til Grønland, medmindre der er tale om import af ikke-farligt affald med henblik på genanvendelse. Stk. 2. Affaldsimport skal godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 3. Eksport af affald må kun ske til lande omfattet af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf. § 39. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til: 1) Planlægning, etablering, drift, nedlukning, efterbehandling og administration af affaldsordninger, herunder anvisningsordninger og vejledning af borgerne. 2) Sortering, indsamling og transport af affald med videre. 3) Etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald til genanvendelse, affaldsforbrænding og affaldsbortskaffelse. 4) Indsamling og registrering af oplysninger. Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 påhviler den husejer, virksomhed, institution eller havn, der har fået arealet tildelt eller har fået en brugsret over arealet, hvor affaldet frembringes. § 40. Naalakkersuisut kan fastsætter regler om: 1) Udformningen af affaldsregulativbestemmelser. 2) Indsamlings- og anvisningsordninger. 3) Kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald. 4) Kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter. 5) Borgeres, husejeres, virksomheders, institutioners og havnemyndigheders pligt til at benytte indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger såvel i det åbne land som i byer og bygder. 6) Borgeres, husejers, virksomheders, institutioners og havnemyndigheders pligt til, at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald, herunder om anmeldelse i den form, som er foreskrevet af Naalakkersuisut og i de kommunale regulativer. 7) Forbud mod henkastning af stoffer, produkter og materialer i det åbne land og i byer og bygder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om håndtering af affald, herunder om: 1) Klassificering, anmeldelse, sortering, kildesortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. 2) Affaldstyper og affaldsfraktioner. 3) Virksomheder og havne, der sorterer eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner. 4) Afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter og om virksomheders og havnemyndigheders forpligtigelse til for egen regning at etablere miljø- og kvalitetsstyringssystemer. Stk. 3. Naalakkersuisut kan med henblik på at begrænse affaldsproblemerne eller for at fremme genanvendelse fastsætte regler om, at: 1) Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må importeres. 2) Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må forekomme i materialer eller produkter, der fremstilles eller anvendes i Grønland. 3) Import eller produktion af produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af Naalakkersuisut. 4) Produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at anden mærkning skal begrænses eller forbydes. Kapitel 8 Vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med godkendelse af større bygnings- og anlægsarbejder § 41. Større bygge- og anlægsarbejder eller anden etablering af virksomhed, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, må ikke påbegyndes før Naalakkersuisut har givet godkendelse hertil. Stk. 2. I forbindelse med ansøgning om godkendelse, jf. stk. 1, skal der fremsendes en redegørelse om projektets virkning på miljøet til Naalakkersuisut. § 42. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om: 1) Hvilke virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af kapitel 8. 2) Krav til indholdet af en ansøgnings- og godkendelsesordnings form og indhold. 3) Krav til indholdet af en redegørelse om vurdering af virkning på miljøet. 4) Rapporteringspligt. 5) Vilkår i forbindelse med godkendelse. 6) Nedlukning og efterbehandling. 7) Sikkerhedsstillelse. 8) Vilkårsovertrædelse. 9) Forbud og påbud. 10) Egenkontrol og miljøundersøgelser. 11) Gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af sager omfattet af § 41 og § 42. Kapitel 9 Kortlægning og planlægning § 43. Naalakkersuisut kan efter nærmere forhandling med kommunalbestyrelserne fastsætte regler for en kortlægning og planlægning af forhold, der er af betydning for miljøbeskyttelsen i kommunerne. § 44. Naalakkersuisut kan udarbejde handlingsplaner for udvalgte erhvervssektorer eller offentlig forsyningsvirksomhed med henblik på at begrænse den samlede forurening. Stk. 2. Naalakkersuisut kan pålægge kommunalbestyrelser og udvalgte offentlige forsyningsvirksomheder at udarbejde handlingsplaner for nærmere angivne erhvervsaktiviteter. Stk. 3. Handlingsplanerne kan fastsætte mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer samt krav om de enkelte virksomheder, offentlige forsyningsvirksomheder eller erhvervssektorers pligt til kortlægning af miljøpåvirkninger samt afgivelse af oplysninger herom. Stk. 4. Mål samt indhold og omfang af de i stk. 2 nævnte handlingsplaner fastsættes efter forhandling med kommunalbestyrelserne, offentlige forsyningsvirksomheder eller brancheorganisationer. § 45. Naalakkersuisut udarbejder en overordnet affaldshandlingsplan. Planen udarbejdes hvert 4. år med et indhold, der vedrører de følgende 12 års affaldshåndtering. Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter regler for indholdet af de kommunale affaldsplaner, tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Stk. 3. Naalakkersuisut fastsætter regler om, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund for affaldsplanlægningen. Stk. 4. Naalakkersuisut fastsætter regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal indsamle og fremsende til Naalakkersuisut som led i affaldskortlægningen og -planlægningen. § 46. Naalakkersuisut udarbejder årligt en miljøredegørelse. Kapitel 10 Adgang til ejendomme m.v. § 47. Myndighederne efter loven eller personer, der er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse, adgang til ejendomme og udendørs arealer m.v., som indehaveren af brugsrettigheden har rådighed over, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne Inatsisartutlov. Indehaveren af en brugsrettighed skal så vidt muligt have en forudgående varsel før adgangen foretages. Stk. 2. Adgang uden retskendelse efter stk. 1 kan kun ske i tilfælde, hvor der er sandsynlighed eller forventning om overhængende fare for sundheden samt i tilfælde hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse. Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at benytte adgangsretten efter stk. 1. Kapitel 11 Offentliggørelse § 48. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse og inddragelse af offentligheden forud for godkendelser, tilladelser samt andre afgørelser efter loven. Yderligere kan Naalakkersuisut fastsætte regler om inddragelse af offentligheden ved udarbejdelse af planer på lovens område. Kapitel 12 Tilsynsmyndighedens udøvelse § 49. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med: 1) at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, overholdes, 2) at beslutninger om påbud eller forbud efterkommes, og 3) at vilkår fastsat i forbindelse med tilladelser overholdes. Stk. 2. Naalakkersuisut fører tilsyn med de i § 32 nævnte vandforsyningsanlæg og virksomheder, der er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste, samt tilsyn i forbindelse med de i kapitel 8 nævnte aktiviteter. Stk. 3. Naalakkersuisut fører tilsyn med offentlige spildevandsudledninger og spildevandsudledninger fra virksomheder, der er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste. Stk. 4. Efter forhandling med en kommunalbestyrelse kan Naalakkersuisut henlægge tilsynet med nærmere specificerede virksomheder til denne kommunalbestyrelse. Naalakkersuisut kan efter forhandling med en kommunalbestyrelse fastsætte regler om, hvorvidt tilsynsopgaver, som ifølge denne Inatsisartutlov eller ifølge regler udstedt i medfør af denne lov henhører under kommunalbestyrelsen, henføres under Naalakkersuisut. Stk. 5. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på forhold af betydning for Naalakkersuisuts tilsyn efter stk. 2-3, skal dette meddeles Naalakkersuisut. Hvis øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes yderligere udbredelse, meddeler kommunalbestyrelsen på Naalakkersuisuts vegne umiddelbart de nødvendige påbud eller forbud med efterfølgende meddelelse til Naalakkersuisut. Stk. 6. Såfremt Naalakkersuisut ikke senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens meddelelse af et forbud eller påbud efter stk. 5, har meddelt parterne, hvorvidt afgørelsen opretholdes, bortfalder forbuddet eller påbuddet. § 50. Bliver tilsynsmyndigheden opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige dette bragt til ophør. Tilsynsmyndigheden kan meddele forbud eller påbud om afhjælpende, afværgende eller genoprettende foranstaltninger. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan meddele virksomheder og borgere, hvis aktiviteter medfører sundhedsmæssig eller miljømæssig problematiske forhold, påbud om, at forureningen skal nedbringes eller påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller sundhedsmæssige skader. Såfremt risikoen ikke kan undgås, kan tilsynsmyndigheden meddele forbud imod virksomheden eller aktiviteten. § 51. Hvis et meddelt påbud eller forbud efter denne lov ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, kan den myndighed, som har givet påbuddet eller forbuddet, lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning. Stk. 2. Hvis øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes yderligere udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. § 52. Enhver, som udfører virksomhed omfattet af denne Inatsisartutlov, skal efter anmodning: 1) Give tilsynsmyndigheden oplysninger, som har betydning for vurdering af forureningsrisikoen eller for eventuelle afhjælpende foranstaltninger. 2) Give tilsynsmyndigheden og dennes repræsentanter adgang til alle virksomhedens anlæg mod behørig legitimation. 3) Give prøver af materialer mv., som anvendes af den pågældende, samt af eventuelle affaldsstoffer. 4) Identificere sig over for tilsynsmyndigheden. § 53. Den, der er ansvarlig for aktiviteter, som kan give anledning til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Stk. 2. Den, som er ansvarlig for aktiviteter, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af overhængende fare for væsentlig forurening i videst mulig omfang straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. eller afværge den overhængende fare for forurening. § 54. Den, der ejer eller driver en virksomhed, et aktiv eller en institution, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af en mulig forureningsrisiko eller indtrådt forurening samt for eventuelle forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger. Stk. 2. Den, der tidligere har ejet eller drevet en virksomhed, et aktiv eller en institution, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for begrænsningen af en allerede indtrådt forurening eller for afværgelsen af en overhængende forureningsfare. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige ejer eller driftsherre, jf. stk. 1, for egen regning at: 1) Foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser. Tilsynsmyndigheden kan kræve at få undersøgelsens resultater meddelt uden ophold. 2) Foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer. Tilsynsmyndigheden kan kræve at få undersøgelsens resultater meddelt uden ophold. 3) Redegøre for årsagerne til og virkningerne af en stedfunden forurening. 4) Klarlægge hvordan følgerne af en forurening afhjælpes eller forebygges. § 55. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning give Naalakkersuisut alle oplysninger af betydning for bedømmelse af miljøforholdene inden for den pågældende kommunes område. § 56. Naalakkersuisut kan fastsætte regler vedrørende udøvelsen og omfanget af tilsynsmyndighedens virksomhed. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om indberetningens form. Stk. 3. Naalakkersuisut kan efter inddragelse af kommunalbestyrelsen for en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse. Kapitel 13 Forskrifter vedrørende udstedelse af påbud og forbud § 57. Efter høring af de involverede parter meddeles myndighedens afgørelser om påbud eller forbud skriftligt til parterne med underretning til Landslægeembedet. Afgørelserne skal indeholde en frist for beslutningens efterkommelse. § 58. I tilfælde af overhængende fare for sundheden samt i tilfælde, hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan beslutning om påbud eller forbud meddeles mundtligt og skal efterkommes straks. § 59. I alle tilsynssager, hvor påbud eller forbud ønskes afgivet med baggrund i sundhedsfare eller risiko herfor, skal Landslægeembedet inddrages ved afgørelsen. Kapitel 14 Klage og søgsmål § 60. Afgørelser i henhold til denne Inatsisartutlov eller regler udstedt efter loven kan påklages til Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse. Stk. 2. Klageberettiget er 1) Den, til hvem afgørelsen er rettet. 2) Landslægeembedet. 3) Alle, der må antages at have en individuel eller væsentlig interesse i sagens udfald. 4) Foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative, miljø- og naturmæssige interesser. Stk. 3. Klagefristen er 6 uger, regnet fra det seneste af følgende tidspunkter: a) Dagen, hvor beslutningen er meddelt den, som afgørelsen er rettet til. b) Dagen for offentliggørelsen af en godkendelse, såfremt pligten til offentliggørelsen følger af denne Inatsisartutlov eller af regler fastsat i medfør af denne lov. Stk. 4. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 61. Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse består af 3 medlemmer. Naalakkersuisut udpeger en formand efter indstilling fra Inatsisartut, samt 2 medlemmer, hvoraf den ene indstilles af De grønlandske Kommuners Landsforening. Til hvert medlem udpeges en suppleant. Stk. 2. Medlemmerne af klageudvalget må ikke være medlemmer af Naalakkersuisut. Stk. 3. Klageudvalgets valgperiode følger Inatsisartuts valgperiode. Udvalget fungerer indtil det nyvalgte Inatsisartut er trådt sammen og har indstillet en person som formand for klageudvalget. Stk. 4. Der kan til klageudvalget knyttes sagkyndige tilforordnede. Stk. 5. Klageudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. § 62. En klage har opsættende virkning for påbud eller forbud indtil Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse har truffet afgørelse i sagen eller indtil klageudvalget bestemmer andet. Stk. 2. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud kan, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller forbuddet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Stk. 3. Uanset om beslutning i henhold til stk. 2 påklages, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes indtil klageudvalget bestemmer andet. § 63. En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre Naalakkersuisut bestemmer andet. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i klageudvalgets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. § 64. Såfremt udnyttelsen af en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter denne Inatsisartutlov, eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forudsætter udførelse af bygge- eller anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes, før udløbet af den i § 60, stk. 3, nævnte klagefrist. Stk. 2. Naalakkersuisut kan under særlige omstændigheder og efter ansøgning meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder inden klagefristens udløb. Denne tilladelse kan ikke påklages. Søgsmål § 65. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter Inatsisartutloven eller de regler, der udstedes efter Inatsisartutloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Kapitel 15 Sanktionsregler m.v. § 66. Bøde kan idømmes den, der: 1) Undlader at efterkomme anmodninger efter § 35, stk. 3, § 52, eller § 54, stk. 1-2. 2) Undlader at give underretning efter § 53, stk. 1. 3) Undlader at indhente godkendelse efter § 19, stk. 1 og stk. 3, § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1. 4) Overtræder påbud, forbud eller vilkår efter § 17, stk. 1-3, §§ 20-23, § 25, § 27, § 30, stk. 1, § 36, stk. 3, § 42, § 49, stk. 5, § 50, eller § 54, stk. 3. 5) Overtræder § 15, stk. 1-2, § 28, stk. 2, §§ 37-38, § 41, stk. 1, § 53, stk. 2 eller § 64, stk. 1. Stk. 2. Bøde kan idømmes den, der overtræder § 35, stk. 1, i form af at frembringe, opbevare, transportere, behandle eller bortskaffe affald, der 1) forvolder fare for andres sundhed, eller 2) forårsager forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord. Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 10, § 18, § 19, stk. 4, § 27, § 34, § 40 samt § 42 kan det fastsættes, at der for overtrædelse af bestemmelserne idømmes bøde. § 67. Hvor Inatsisartutloven eller forskrifter udstedt i medfør af Inatsisartutloven hjemler idømmelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i kriminallov for Grønland. Stk. 2. Ved overtrædelse af denne Inatsisartutlov, kan der ligeledes ske konfiskation efter kriminallovens regler. Konfiskation sker til fordel for Landskassen. § 68. Ved udmåling af bøde skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået økonomisk fordel. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Stk. 2. Bøder, som idømmes efter denne Inatsisartutlov eller forskrifter fastsat i medfør af denne Inatsisartutlov, tilfalder Landskassen. Kapitel 16 Ikrafttrædelse m.v. § 69. Inatsisartutloven gælder ikke for forsvarsområdet Pituffik. § 70. Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer. Stk. 3. De hidtil gældende regler udstedt i henhold til den i stk. 2 nævnte landstingsforordning forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres i medfør af denne Inatsisartutlov. Grønlands Selvstyre, den 22. november 2011 Kuupik Kleist 28. juli 2011 EM 2011/38 EM 2011/38 NNPAN Sagsnr.: 2011-047690 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om beskyttelse af miljøet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde mv. § 1. Inatsisartutloven gælder for landterritoriet. Loven gælder endvidere landbaseret havfor-urening. § 2. Inatsisartutloven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Inatsisartutloven tilstræber at: 1) Forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is, fjeld og jord. 2) Forebygge og bekæmpe støjforurening. 3) Værne om befolkningens sundhed. 4) Tilvejebringe grundlaget for planlægningen og indsatsen imod forurening. 5) Begrænse anvendelse og spild af ressourcer. 6) Fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Stk. 3. Inatsisartutloven skal særligt sikre de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af be-tydning for menneskets sundhedsmæssige og rekreative levevilkår og for bevarelsen af et al-sidigt dyre- og planteliv. § 3. Inatsisartutloven vedrører: 1) Al virksomhed, som gennem udledning af faste, flydende eller luftformige stoffer, eller organisk materiale, kan medføre forurening af luft, vand, is, fjeld og jord. 2) Rystelser, støj og lugtgener. 3) Produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, trans-port eller bortskaffelse kan medføre forurening. 4) Transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening. 5) Dyrehold og skadedyr, som kan medføre sundheds- og miljømæssige problemer eller væ-sentlige ulemper for omgivelserne. Stk. 2. Inatsisartutloven vedrører tillige virksomhed, som omfatter risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1, forebygges. § 4. Fastsættelse af regler om miljømæssig beskyttelse i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter direkte af betydning herfor, omfattes ikke af Inatsisartutloven. § 5. Ved lovens administration skal der så vidt muligt lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, pro-cesser og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vur-dering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imø-degåelse af forurening skal der lægges vægt på: 1) De ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige indvirkning på disse og 2) Hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild og ressourcer mest muligt. § 6. Virksomhed som nævnt i § 3 skal placeres et sådant sted, at faren og effekten af forure-ning begrænses bedst muligt. Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets karakter, herunder plante- og dyrelivet, den nuværende og fremtidige udnyttelse, samt mulighederne for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af spildevand og affald, samt bekæmpelse af uheld. Stk. 3. Den, der udøver eller vil påbegynde virksomhed som nævnt i § 3, skal træffe de til forebyggelse og imødegåelse af forurening nødvendige foranstaltninger og tilrettelægge virk-somhedens drift på en sådan måde, at virksomheden i videst muligt omfang undgår at give anledning til forurening. Stk. 4. Ved indretning af virksomheders anlæg og ved tilrettelæggelsen af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanven-delsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt. Stk. 5. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord, eller som har skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at følgerne af forureningen effektivt forebygges eller afværges. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet. § 7. Offentlige myndigheder, institutioner, virksomheder samt havne skal ved anlæg og drift af offentlig virksomhed samt ved indkøb og forbrug særligt medvirke til at efterleve Inatsisar-tutlovens formål. Kapitel 2 Miljømyndigheder § 8. Den centrale miljømyndighed er hos Naalakkersuisut. § 9. Den lokale miljømyndighed er hos den pågældende kommunalbestyrelse. Kapitel 3 Den centrale miljømyndighed 4 § 10. Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål, fastsætte regler, herunder om gebyr og afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til gen-opretning mv., vedrørende: 1) Begrænsning af forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler samt indretning, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse heraf. 2) Begrænsning af forurening fra spildevandsanlæg, forbrændingsanlæg, dumpe, deponier med videre, samt om indretning, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse af sådanne anlæg. 3) Renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning af bygninger eller drift af transportmidler og maskiner. 4) Kvaliteten og kontrollen med badevand ved badesteder, svømmebassiner og badeanstalter. 5) Risikobetonede processer, samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i § 3, stk. 2. 6) Beskyttelse af ferskvand, saltvand, is, fjeld, luft og jord samt beskyttelse mod støj. 7) Forbud mod eller begrænsning af indførsel, udførsel, fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport og salg, samt om identifikation, mærkning og bortskaffelse af bestemte stoffer og produkter, blandinger med bestemte stoffer og produkter, samt organisk materiale, såfremt disse er til fare for befolkningens sundhed eller kan skade miljøet. 8) Udbedring af skader på landskabsformer, plantedække med videre. 9) Dyrehold. 10) Skadedyr. 11) Emballage til drikkevarer, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte em-ballagetyper samt pligt til etablering af returpantsystemer. 12) Privatpersoners og virksomheders pligt til at afgive oplysninger, der skønnes at have be-tydning for administrationen af denne lov, på anmodning af den centrale og lokale miljømyn-dighed. 13) Udarbejdelse og offentliggørelse af grønne regnskaber. 14) Opfyldelse af forpligtigelser i forhold til internationale overenskomster på miljøområdet. 15) Indsamlings- og bortskaffelsesordninger for latrin og sanitært spildevand, herunder kommunalbestyrelsens udarbejdelse af regulativer. 16) Sanitære forhold. 17) Campingpladser, kultur-, fritids- og idrætsarrangementer. 18) Forbud i områder eller friholdelse af områder til flænsning af hav- og landdyr. 19) Pligt til for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og indret-ninger mv. eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af autoriserede, akkredi-terede eller lignende sagkyndige eller laboratorier. 20) Tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder regler for betaling for miljøtilsyn. 21) Typegodkendelse af anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler. 22) Drift, anlæggelse og udformning, herunder valg af materialer, ved forsyningsanlæg for vand med drikkevandskvalitet. 23) Dag- og natrenovationsordninger. 24) Ligkapeller, krematorier og kirkegårde. 5 25) Bortskaffelse af sygehusaffald. 26) Forhold i øvrigt af betydning for den offentlige hygiejne og sundhedstilstand. 27) Regulering af færdsel med transportmidler, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastlægge transportkorridorer og kørezoner. 28) Produktsikkerhed. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om håndtering af kasserede skibe, herunder om de forpligtelser, der gælder med hensyn til neddeling og genanvendelse af skibe. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om: 1) At personer i ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den dertil fornødne tekni-ske viden og eventuel bevis herfor. 2) At personalet, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have mod-taget undervisning i miljømæssig og forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisnin-gens indhold og om kravene til opnåelse af beviset. 3) Hvordan særligt forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet. Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at personer i ledelsen af anlæg, der har sær-lig betydning for befolkningens sundhed og miljø, skal have den dertil fornødne tekniske vi-den og eventuel bevis herfor. § 11. I medfør af § 10 kan Naalakkersuisut fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrel-sens adgang til at fastsætte nærmere regler. § 12. Naalakkersuisut kan udarbejde vejledninger indenfor lovens anvendelsesområde, her-under kvalitetskrav til luft, vand, jord, støj, affald, lugt, mv. § 13. Naalakkersuisut kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen påbyde denne at iværksætte foranstaltninger af betydning for de forhold, der reguleres af denne Inatsisartutlov. § 14. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes om-kostninger ved administration af denne Inatsisartutlov. Kapitel 4 Beskyttelse af salt- og ferskvand § 15. Væsker og stoffer, der kan forurene salt- og ferskvand, må ikke udledes til vandløb, søer eller havet, men skal oplagres på en sådan måde, at risikoen for forurening af vandet i vandløb, søer eller havet begrænses mest muligt. Stk. 2. Aflejrede stoffer i salt- eller ferskvand må ikke påvirkes, så de forurener vandet. § 16. Naalakkersuisut kan uanset § 15, stk. 1 og 2, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 15, stk. 1, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor til udledning til fjord og hav via private spildevandsanlæg for husspildevand fra 6 et nærmere fastsat antal boliger samt til virksomheder med en nærmere fastsat størrelse, der ikke er optaget på listen over særlig forurenende virksomheder, jfr. § 19, stk. 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 15, stk. 1, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor til udledning af gråt spildevand til terræn og åbne grøfter med udløb i fjord eller hav. Stk. 4. Inden afgørelser efter stk. 1 – 3 skal Landslægeembedet høres. § 17. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt kan miljømyndighe-den ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 16, stk. 1 – 3, eller påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget når: 1) Et spildevandsanlæg ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 16, stk. 1 – 3. 2) Der er fremkommet nye, væsentlige oplysninger om forureningens skadelige virkning. 3) Forureningen medfører væsentlige miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved tilladelsen. 4) Forureningen i øvrigt går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved tilladelsen. Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan myndigheden meddele forbud imod fortsat drift af anlægget. Stk. 3. Medfører forureningen overhængende og alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart meddeles med omgående virkning. § 18. Naalakkersuisut kan fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter, om: 1) Udledning af spildevand til is, terræn, salt- og ferskvand. 2) Rensning og udledning af spildevand. 3) Behandlingen af sager efter § 16, stk. 1 – 3. 4) Eksisterende og fremtidige bebyggelsers tilslutning til spildevandsanlæg. 5) Kommunalbestyrelsers pligt til at udarbejde en kommunal spildevandsplan. 6) Godkendelse af kommunale spildevandsplaner. 7) Kommunalbestyrelsers mulighed for udarbejdelse af vedtægter om betalingsordning til afledning af spildevand. Kapitel 5 Særligt forurenende virksomheder § 19. Særligt forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i stk. 2 nævnte liste, må ikke anlægges eller påbegyndes, før Naalakkersuisut har givet godken-delse hertil. Stk. 2. Naalakkersuisut udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i stk. 1. Stk. 3. De i stk. 1-2 nævnte virksomheder, anlæg eller indretninger må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, 7 før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Naalakkersuisut afgør om en udvidelse eller æn-dring medfører forøget forurening. Stk. 4. Fortsat drift af eksisterende anlæg og virksomheder kræver ikke godkendelse. Som en betingelse for fortsat drift kan Naalakkersuisut fastsætte regler om, at bestående virksom-heder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i stk. 2 nævnte liste, inden for en nær-mere angiven frist skal ansøge om godkendelse, uanset at de ikke udvides eller ændres. § 20. Naalakkersuisut kan, såfremt der skønnes at være særligt behov for en undersøgelse af forureningsforholdene, påbyde, at bestemte virksomheder, anlæg eller indretninger, uanset om disse er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste, inden for en nærmere angiven frist skal ansøge om godkendelse, jf. § 19, stk. 1. § 21. Overtrædes vilkårene for en godkendelse, således at virksomheden, anlægget eller ind-retningen medfører forurening, der af Naalakkersuisut skønnes væsentlig, kan Naalakkersui-sut påbyde iværksættelse af afhjælpende foranstaltninger. § 22. Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af § 21, kan Naa-lakkersuisut meddele forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden, anlægget eller indretningen indstillet eller fjernet. § 23. Medfører en forurening overhængende fare for miljøet eller sundheden, kan foreløbigt forbud mod fortsat drift af virksomhed, anlæg eller indretning umiddelbart meddeles af kom- munalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart herefter underrette Naalakkersui-sut herom. Stk. 2. Såfremt Naalakkersuisut ikke indenfor senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens meddelelse af forbud efter stk. 1 har meddelt parterne, hvorvidt afgørelsen skal opretholdes, bortfalder forbuddet. § 24. Når der er forløbet mere end 8 år efter godkendelsen, kan Naalakkersuisut ændre vil-kårene herfor med en ny godkendelse, når det er miljømæssigt begrundet, eller hvis der er udviklet bedre rensningsformer eller mindre forurenende produktionsmetoder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 omtalte tidsfrist nedsættes for særlige brancher, dog ikke til mindre end 4 år. § 25. I den periode, en miljøgodkendelse er gældende, kan der kun meddeles påbud eller forbud i medfør §§ 21-23, såfremt: 1) Vilkårene for en godkendelse overtrædes. 2) Der er fremkommet nye, væsentlige oplysninger om forureningens skadelige virkning. 3) Forureningen medfører væsentlige miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller 4) Forureningen i øvrigt går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsen. § 26. Tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet efter kapitel 4 for en særlig forurenende virksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og indgår i en samlet godkendelse. Den del af miljøgodkendelsen, der om-handler tilladelse til udledning af spildevand, er ikke omfattet af den i § 24, stk. 1, nævnte tidsperiode på 8 år eller i den § 24, stk. 2, nævnte nedsatte tidsfrist. § 27. Naalakkersuisut kan i forbindelse med særligt forurenende virksomheder fastsætte regler om miljøgodkendelse, herunder: 1) Ansøgnings- og godkendelsesordningens form og indhold. 2) Rapporteringspligt. 3) Vilkårsstillelse i forbindelse med godkendelse. 4) Tidsbegrænsning af godkendelse. 5) Nedlukning og efterbehandling. 6) Sikkerhedsstillelse. 7) Vilkårsovertrædelse. 8) Forbud og påbud. 9) Egenkontrol og miljøundersøgelser. 10) Gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af disse sager. Kapitel 6 Drikkevand § 28. Naalakkersuisut fastlægger ved byer og bygder spærrezoner omkring vandressource-oplande til brug for vandforsyning. Stk. 2. Indenfor spærrezonerne nævnt i stk. 1 må der ikke: 1) Anvendes motordrevne transportmidler. 2) Anvendes motordrevne redskaber/værktøjer. 3) Etableres bygninger, veje eller stier. 4) Ske udvidelse af eksisterende bygninger. 5) Drives erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende. 6) Holdes dyr. 7) Anvendes, transporteres eller opbevares stoffer der kan forurene vandet. 8) Udøves aktiviteter, der uden at være omfattet af nr. 1-7, kan indebære en risiko for vand-forurening. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte begrænsninger gælder ikke for transport i forbindelse med red-ningsaktioner, politieftersøgninger og lignende. § 29. Naalakkersuisut kan dispensere fra forbud i § 28, stk. 2, når særlige samfundsmæssige forhold eller forebyggelse af personskader taler herfor. 9 Stk. 2. Dispensationer meddelt efter stk. 1 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes af Naalakkersuisut uden erstatning, når der efter Naalakkersuisuts skøn er fare for forurening af drikkevandsressourcer. § 30. Naalakkersuisut kan efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen meddele for-bud eller påbud til forebyggelse af fare for forurening af bestående spærrezoner eller fremti-dige vandressourceoplande for drikkevand. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte betingelser om, at der ikke må drives fiskeri, ske færd-sel, etableres bygninger, veje, kørespor, ske ophold m.v. i fremtidige vandressourceoplande. § 31. Vand, der indvindes til drikkevand eller andre formål, der kræver vand af drikke-vandskvalitet, skal opfylde mindstekrav fastsat af Naalakkersuisut. Stk. 2. Indvinding af vand af drikkevandskvalitet skal godkendes af Naalakkersuisut. § 32. Før vandforsyningsanlæg til vand med drikkevandskvalitet, der forsyner byer og byg-der tages i brug, skal alle dele der er i kontakt med drikkevandet og dele der har negativ eller positiv indvirkning og betydning for vandkvaliteten godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 2. Godkendte vandforsyningsanlæg må ikke ændres før Naalakkersuisuts godkendelse foreligger. Stk. 3. Naalakkersuisut afgør om større samlede udskiftninger af dele i kontakt med vandet skal godkendes. § 33. I alle sager i henhold til nærværende kapitel træffer Naalakkersuisut afgørelse efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen, Landslægeembedet og Selvstyrets Veterinæraf-deling. § 34. Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til genopretning mv., vedrørende: 1) Indvinding af ferskvand og saltvand til drikkevand med videre, samt sikring af nuværende og fremtidige vandressourcer. 2) Kvaliteten af og kontrollen med vand, der indvindes til drikkevand og til procesvand med drikkevandskvalitet i levnedsmiddelindustrien. Kapitel 7 Affald § 35. Enhver, der frembringer, opbevarer, transporterer, behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår sundhedsmæssige problemer eller sker forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord. Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter regler om affaldsbegrebet. 10 Stk. 3. Enhver, der frembringer, indsamler, forarbejder, forbrænder eller på anden måde bortskaffer affald, emballage eller restmaterialer, skal på Naalakkersuisuts anmodning medde-le enhver oplysning, der er af betydning for affaldsadministrationen. § 36. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald og afgør, om et stof eller en genstand kan betragtes som affald. Bortskaffelsen af biler, både, skibe, snescootere og lignen-de større genstande kan først ske, når disse har været fremlyst i mindst 3 måneder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om affaldsordningens om-fang og tilrettelæggelse med videre. Regulativet skal godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager en affaldsplanlægning og -kortlægning, som sam-menfattes i en kommunal affaldsplan. Den kommunale affaldsplan skal være i overensstem-melse med Naalakkersuisuts overordnede affaldshandlingsplan og de i øvrigt af Naalakkersui-sut fastlagte forskrifter, jf. § 45, stk. 2-4, samt Inatsisartutlov om planlægning og arealanven-delse. § 37. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene luft, vand, is, fjeld og jord, må ikke: 1) Nedgraves i jorden eller isen. 2) Udledes eller oplægges på jorden, fjeldet eller isen. 3) Afledes til undergrunden. § 38. Det er forbudt at importere affald til Grønland, medmindre der er tale om import af ikke-farligt affald med henblik på genanvendelse. Stk. 2. Affaldsimport skal godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 3. Eksport af affald må kun ske til lande omfattet af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf. § 39. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til: 1) Planlægning, etablering, drift, nedlukning, efterbehandling og administration af affalds-ordninger, herunder anvisningsordninger og vejledning af borgerne. 2) Sortering, indsamling og transport af affald med videre. 3) Etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald til genanvendelse, affaldsforbrænding og affaldsbortskaffelse. 4) Indsamling og registrering af oplysninger. Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 påhviler den husejer, virksomhed, institution eller havn, der har fået arealet tildelt eller har fået en brugsret over arealet, hvor affaldet frembringes. § 40. Naalakkersuisut kan fastsætter regler om: 1) Udformningen af affaldsregulativbestemmelser. 2) Indsamlings- og anvisningsordninger. 3) Kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald. 4) Kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter. 5) Borgeres, husejeres, virksomheders, institutioners og havnemyndigheders pligt til at benyt-te indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger såvel i det åbne land som i byer og bygder. 6) Borgeres, husejers, virksomheders, institutioners og havnemyndigheders pligt til, at indgi-ve anmeldelse af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald, her-under om anmeldelse i den form, som er foreskrevet af Naalakkersuisut og i de kommunale regulativer. 7) Forbud mod henkastning af stoffer, produkter og materialer i det åbne land og i byer og bygder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om håndtering af affald, herunder om: 1) Klassificering, anmeldelse, sortering, kildesortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. 2) Affaldstyper og affaldsfraktioner. 3) Virksomheder og havne, der sorterer eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner. 4) Afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter og om virksomheders og havne- myndigheders forpligtigelse til for egen regning at etablere miljø- og kvalitetsstyringssyste-mer. Stk. 3. Naalakkersuisut kan med henblik på at begrænse affaldsproblemerne eller for at fremme genanvendelse fastsætte regler om, at: 1) Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må importeres. 2) Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må forekomme i materialer eller produkter, der fremstilles eller anvendes i Grønland. 3) Import eller produktion af produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af Naalakkersuisut. 4) Produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at anden mærkning skal begrænses eller forbydes. Kapitel 8 Vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med godkendelse af større bygnings- og anlægsarbejder § 41. Større bygge- og anlægsarbejder eller anden etablering af virksomhed, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, må ikke påbegyndes før Naalakkersuisut har givet godkendelse hertil. Stk. 2. I forbindelse med ansøgning om godkendelse, jf. stk. 1, skal der fremsendes en rede-gørelse om projektets virkning på miljøet til Naalakkersuisut. § 42. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om: 11) Hvilke virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af kapitel 8. 2) Krav til indholdet af en ansøgnings- og godkendelsesordnings form og indhold. 3) Krav til indholdet af en redegørelse om vurdering af virkning på miljøet. 4) Rapporteringspligt. 5) Vilkår i forbindelse med godkendelse. 6) Nedlukning og efterbehandling. 7) Sikkerhedsstillelse. 8) Vilkårsovertrædelse. 9) Forbud og påbud. 10) Egenkontrol og miljøundersøgelser. 11) Gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af sager omfattet af § 41 og § 42. Kapitel 9 Kortlægning og planlægning § 43. Naalakkersuisut kan efter nærmere forhandling med kommunalbestyrelserne fastsætte regler for en kortlægning og planlægning af forhold, der er af betydning for miljøbeskyttelsen i kommunerne. § 44. Naalakkersuisut kan udarbejde handlingsplaner for udvalgte erhvervssektorer eller offentlig forsyningsvirksomhed med henblik på at begrænse den samlede forurening. Stk. 2. Naalakkersuisut kan pålægge kommunalbestyrelser og udvalgte offentlige forsy- ningsvirksomheder at udarbejde handlingsplaner for nærmere angivne erhvervsaktiviteter. Stk. 3. Handlingsplanerne kan fastsætte mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer samt krav om de enkelte virksomheder, offentlige forsyningsvirksomheder eller erhvervssektorers pligt til kort-lægning af miljøpåvirkninger samt afgivelse af oplysninger herom. Stk. 4. Mål samt indhold og omfang af de i stk. 2 nævnte handlingsplaner fastsættes efter forhandling med kommunalbestyrelserne, offentlige forsyningsvirksomheder eller brancheor-ganisationer. § 45. Naalakkersuisut udarbejder en overordnet affaldshandlingsplan. Planen udarbejdes hvert 4. år med et indhold, der vedrører de følgende 12 års affaldshåndtering. Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter regler for indholdet af de kommunale affaldsplaner, tids-frister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Stk. 3. Naalakkersuisut fastsætter regler om, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund for affaldsplanlægningen. Stk. 4. Naalakkersuisut fastsætter regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal indsamle og fremsende til Naalakkersuisut som led i affaldskortlægningen og -planlægningen. § 46. Naalakkersuisut udarbejder årligt en miljøredegørelse. Kapitel 10 Adgang til ejendomme m.v. § 47. Myndighederne efter loven eller personer, der er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse, adgang til ejendomme og udendørs arealer m.v., som indeha-veren af brugsrettigheden har rådighed over, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne Inatsisartutlov. Indehaveren af en brugsrettighed skal så vidt muligt have en forudgående varsel før adgangen foretages. Stk. 2. Adgang uden retskendelse efter stk. 1 kan kun ske i tilfælde, hvor der er sandsynlig-hed eller forventning om overhængende fare for sundheden samt i tilfælde hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse. Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at benytte adgangsretten efter stk. 1. Kapitel 11 Offentliggørelse § 48. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse og inddragelse af offentligheden forud for godkendelser, tilladelser samt andre afgørelser efter loven. Yderlige-re kan Naalakkersuisut fastsætte regler om inddragelse af offentligheden ved udarbejdelse af planer på lovens område. Kapitel 12 Tilsynsmyndighedens udøvelse § 49. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med: 1) at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, overholdes, 2) at beslutninger om påbud eller forbud efterkommes, og 3) at vilkår fastsat i forbindelse med tilladelser overholdes. Stk. 2. Naalakkersuisut fører tilsyn med de i § 32 nævnte vandforsyningsanlæg og virksom-heder, der er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste, samt tilsyn i forbindelse med de i kapi-tel 8 nævnte aktiviteter. Stk. 3. Naalakkersuisut fører tilsyn med offentlige spildevandsudledninger og spildevands-udledninger fra virksomheder, der er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste. Stk. 4. Efter forhandling med en kommunalbestyrelse kan Naalakkersuisut henlægge tilsynet med nærmere specificerede virksomheder til denne kommunalbestyrelse. Naalakkersuisut kan efter forhandling med en kommunalbestyrelse fastsætte regler om, hvorvidt tilsynsopgaver, som ifølge denne Inatsisartutlov eller ifølge regler udstedt i medfør af denne lov henhører under kommunalbestyrelsen, henføres under Naalakkersuisut. Stk. 5. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på forhold af betydning for Naalakkersui-suts tilsyn efter stk. 2-3, skal dette meddeles Naalakkersuisut. Hvis øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes yderligere udbredelse, meddeler kommunalbestyrelsen på Naalakkersuisuts vegne umiddelbart de nødvendige påbud eller for-bud med efterfølgende meddelelse til Naalakkersuisut. Stk. 6. Såfremt Naalakkersuisut ikke senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens meddelelse af et forbud eller påbud efter stk. 5, har meddelt parterne, hvorvidt afgørelsen opretholdes, bortfalder forbuddet eller påbuddet. § 50. Bliver tilsynsmyndigheden opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige dette bragt til ophør. Tilsynsmyndigheden kan meddele forbud eller påbud om afhjælpende, afværgende eller genoprettende foranstaltninger. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan meddele virksomheder og borgere, hvis aktiviteter medfø-rer sundhedsmæssig eller miljømæssig problematiske forhold, påbud om, at forureningen skal nedbringes eller påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller sundhedsmæssige skader. Såfremt risikoen ikke kan undgås, kan tilsynsmyndigheden meddele forbud imod virksomheden eller aktivite-ten. § 51. Hvis et meddelt påbud eller forbud efter denne lov ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, kan den myndighed, som har givet påbuddet eller forbuddet, lade foranstalt-ningen udføre for den ansvarliges regning. Stk. 2. Hvis øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes yderligere udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. § 52. Enhver, som udfører virksomhed omfattet af denne Inatsisartutlov, skal efter anmod-ning: 1) Give tilsynsmyndigheden oplysninger, som har betydning for vurdering af forureningsrisi-koen eller for eventuelle afhjælpende foranstaltninger. 2) Give tilsynsmyndigheden og dennes repræsentanter adgang til alle virksomhedens anlæg mod behørig legitimation. 3) Give prøver af materialer mv., som anvendes af den pågældende, samt af eventuelle af-faldsstoffer. 4) Identificere sig over for tilsynsmyndigheden. § 53. Den, der er ansvarlig for aktiviteter, som kan give anledning til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig for-urening eller indebærer fare herfor. Stk. 2. Den, som er ansvarlig for aktiviteter, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af overhængende fare for væsentlig forurening i videst mulig omfang straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. eller afværge den overhængende fare for forurening. § 54. Den, der ejer eller driver en virksomhed, et aktiv eller en institution, skal efter anmod-ning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af en mulig forureningsrisiko eller indtrådt forurening samt for eventuelle forebyggende eller af-hjælpende foranstaltninger. Stk. 2. Den, der tidligere har ejet eller drevet en virksomhed, et aktiv eller en institution, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for be-grænsningen af en allerede indtrådt forurening eller for afværgelsen af en overhængende foru-reningsfare. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige ejer eller driftsherre, jf. stk. 1, for egen regning at: 1) Foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser. Tilsynsmyndigheden kan kræve at få undersøgelsens resultater med-delt uden ophold. 2) Foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller be-handles, samt af eventuelle affaldsstoffer. Tilsynsmyndigheden kan kræve at få undersøgel-sens resultater meddelt uden ophold. 3) Redegøre for årsagerne til og virkningerne af en stedfunden forurening. 4) Klarlægge hvordan følgerne af en forurening afhjælpes eller forebygges. § 55. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning give Naalakkersuisut alle oplysninger af betydning for bedømmelse af miljøforholdene inden for den pågældende kommunes område. § 56. Naalakkersuisut kan fastsætte regler vedrørende udøvelsen og omfanget af tilsyns-myndighedens virksomhed. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om indberetningens form. Stk. 3. Naalakkersuisut kan efter inddragelse af kommunalbestyrelsen for en bestemt perio-de nærmere fastlægge omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse. Kapitel 13 Forskrifter vedrørende udstedelse af påbud og forbud § 57. Efter høring af de involverede parter meddeles myndighedens afgørelser om påbud eller forbud skriftligt til parterne med underretning til Landslægeembedet. Afgørelserne skal indeholde en frist for beslutningens efterkommelse. § 58. I tilfælde af overhængende fare for sundheden samt i tilfælde, hvor øjeblikkelig ind-griben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan beslutning om påbud eller forbud meddeles mundtligt og skal efterkommes straks. § 59. I alle tilsynssager, hvor påbud eller forbud ønskes afgivet med baggrund i sundhedsfa-re eller risiko herfor, skal Landslægeembedet inddrages ved afgørelsen. Kapitel 14 Klage og søgsmål § 60. Afgørelser i henhold til denne Inatsisartutlov eller regler udstedt efter loven kan på-klages til Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse. Stk. 2. Klageberettiget er 1) Den, til hvem afgørelsen er rettet. 2) Landslægeembedet. 3) Alle, der må antages at have en individuel eller væsentlig interesse i sagens udfald. 4) Foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentli-ge rekreative, miljø- og naturmæssige interesser. Stk. 3. Klagefristen er 6 uger, regnet fra det seneste af følgende tidspunkter: a) Dagen, hvor beslutningen er meddelt den, som afgørelsen er rettet til. b) Dagen for offentliggørelsen af en godkendelse, såfremt pligten til offentliggørelsen følger af denne Inatsisartutlov eller af regler fastsat i medfør af denne lov. Stk. 4. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 61. Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse består af 3 medlemmer. Naalakkersuisut udpeger en formand efter indstilling fra Inatsisartut, samt 2 medlemmer, hvoraf den ene ind-stilles af De grønlandske Kommuners Landsforening. Til hvert medlem udpeges en suppleant. Stk. 2. Medlemmerne af klageudvalget må ikke være medlemmer af Naalakkersuisut. Stk. 3. Klageudvalgets valgperiode følger Inatsisartuts valgperiode. Udvalget fungerer indtil det nyvalgte Inatsisartut er trådt sammen og har indstillet en person som formand for klage-udvalget. Stk. 4. Der kan til klageudvalget knyttes sagkyndige tilforordnede. Stk. 5. Klageudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. § 62. En klage har opsættende virkning for påbud eller forbud indtil Klageudvalget vedrø-rende Miljøbeskyttelse har truffet afgørelse i sagen eller indtil klageudvalget bestemmer an-det. Stk. 2. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud kan, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller forbuddet bestemme, at dette skal efterkommes uan-set klage. Stk. 3. Uanset om beslutning i henhold til stk. 2 påklages, skal påbuddet eller forbuddet ef-terkommes indtil klageudvalget bestemmer andet. § 63. En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virk-ning, medmindre Naalakkersuisut bestemmer andet. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i klageudvalgets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. § 64. Såfremt udnyttelsen af en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter denne Inatsi-sartutlov, eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forudsætter udførelse af bygge- eller anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes, før udløbet af den i § 60, stk. 3, nævn-te klagefrist. Stk. 2. Naalakkersuisut kan under særlige omstændigheder og efter ansøgning meddele tilla-delse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder inden klagefristens udløb. Denne tilladelse kan ikke påklages. Søgsmål § 65. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter Inatsisartutloven eller de regler, der udstedes efter Inatsisartutloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørel-sen. Kapitel 15 Sanktionsregler m.v. § 66. Bøde kan idømmes den, der: 1) Undlader at efterkomme anmodninger efter § 35, stk. 3, § 52, eller § 54, stk. 1-2. 2) Undlader at give underretning efter § 53, stk. 1. 3) Undlader at indhente godkendelse efter § 19, stk. 1 og stk. 3, § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1. 4) Overtræder påbud, forbud eller vilkår efter § 17, stk. 1-3, §§ 20-23, § 25, § 27, § 30, stk. 1, § 36, stk. 3, § 42, § 49, stk. 5, § 50, eller § 54, stk. 3. 5) Overtræder § 15, stk. 1-2, § 28, stk. 2, §§ 37-38, § 41, stk. 1, § 53, stk. 2 eller § 64, stk. 1. Stk. 2. Bøde kan idømmes den, der overtræder § 35, stk. 1, i form af at frembringe, opbeva-re, transportere, behandle eller bortskaffe affald, der 1) forvolder fare for andres sundhed, eller 2) forårsager forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord. Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 10, § 18, § 19, stk. 4, § 27, § 34, § 40 samt § 42 kan det fastsættes, at der for overtrædelse af bestemmelserne idømmes bøde. § 67. Hvor Inatsisartutloven eller forskrifter udstedt i medfør af Inatsisartutloven hjemler idømmelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i kriminallov for Grønland. Stk. 2. Ved overtrædelse af denne Inatsisartutlov, kan der ligeledes ske konfiskation efter kriminallovens regler. Konfiskation sker til fordel for Landskassen. § 68. Ved udmåling af bøde skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået økono-misk fordel. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Stk. 2. Bøder, som idømmes efter denne Inatsisartutlov eller forskrifter fastsat i medfør af denne Inatsisartutlov, tilfalder Landskassen Kapitel 16 Ikrafttrædelse m.v. § 69. Inatsisartutloven gælder ikke for forsvarsområdet Pituffik. § 70. Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer. Stk. 3. De hidtil gældende regler udstedt i henhold til den i stk. 2 nævnte landstingsforord-ning forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres i medfør af denne Inatsisartutlov. Grønlands Selvstyre, den xx 2011 Kuupik Kleist 28. juli 2011 EM 2011/38 EM 2011/38 NNPAN Sagsnr.: 2011-047690 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om beskyttelse af miljøet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde mv. § 1. Inatsisartutloven gælder for landterritoriet. Loven gælder endvidere landbaseret havfor-urening. § 2. Inatsisartutloven har til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Inatsisartutloven tilstræber at: 1) Forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is, fjeld og jord. 2) Forebygge og bekæmpe støjforurening. 3) Værne om befolkningens sundhed. 4) Tilvejebringe grundlaget for planlægningen og indsatsen imod forurening. 5) Begrænse anvendelse og spild af ressourcer. 6) Fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Stk. 3. Inatsisartutloven skal særligt sikre de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af be-tydning for menneskets sundhedsmæssige og rekreative levevilkår og for bevarelsen af et al-sidigt dyre- og planteliv. § 3. Inatsisartutloven vedrører: 1) Al virksomhed, som gennem udledning af faste, flydende eller luftformige stoffer, eller organisk materiale, kan medføre forurening af luft, vand, is, fjeld og jord. 2) Rystelser, støj og lugtgener. 3) Produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, trans-port eller bortskaffelse kan medføre forurening. 4) Transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening. 5) Dyrehold og skadedyr, som kan medføre sundheds- og miljømæssige problemer eller væ-sentlige ulemper for omgivelserne. Stk. 2. Inatsisartutloven vedrører tillige virksomhed, som omfatter risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1, forebygges. § 4. Fastsættelse af regler om miljømæssig beskyttelse i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter direkte af betydning herfor, omfattes ikke af Inatsisartutloven. § 5. Ved lovens administration skal der så vidt muligt lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, pro-cesser og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vur-dering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imø-degåelse af forurening skal der lægges vægt på: 1) De ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige indvirkning på disse og 2) Hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild og ressourcer mest muligt. § 6. Virksomhed som nævnt i § 3 skal placeres et sådant sted, at faren og effekten af forure-ning begrænses bedst muligt. Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets karakter, herunder plante- og dyrelivet, den nuværende og fremtidige udnyttelse, samt mulighederne for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af spildevand og affald, samt bekæmpelse af uheld. Stk. 3. Den, der udøver eller vil påbegynde virksomhed som nævnt i § 3, skal træffe de til forebyggelse og imødegåelse af forurening nødvendige foranstaltninger og tilrettelægge virk-somhedens drift på en sådan måde, at virksomheden i videst muligt omfang undgår at give anledning til forurening. Stk. 4. Ved indretning af virksomheders anlæg og ved tilrettelæggelsen af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanven-delsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt. Stk. 5. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord, eller som har skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at følgerne af forureningen effektivt forebygges eller afværges. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet. § 7. Offentlige myndigheder, institutioner, virksomheder samt havne skal ved anlæg og drift af offentlig virksomhed samt ved indkøb og forbrug særligt medvirke til at efterleve Inatsisar-tutlovens formål. Kapitel 2 Miljømyndigheder § 8. Den centrale miljømyndighed er hos Naalakkersuisut. § 9. Den lokale miljømyndighed er hos den pågældende kommunalbestyrelse. Kapitel 3 Den centrale miljømyndighed § 10. Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål, fastsætte regler, herunder om gebyr og afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til gen-opretning mv., vedrørende: 1) Begrænsning af forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler samt indretning, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse heraf. 2) Begrænsning af forurening fra spildevandsanlæg, forbrændingsanlæg, dumpe, deponier med videre, samt om indretning, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse af sådanne anlæg. 3) Renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning af bygninger eller drift af transportmidler og maskiner. 4) Kvaliteten og kontrollen med badevand ved badesteder, svømmebassiner og badeanstalter. 5) Risikobetonede processer, samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i § 3, stk. 2. 6) Beskyttelse af ferskvand, saltvand, is, fjeld, luft og jord samt beskyttelse mod støj. 7) Forbud mod eller begrænsning af indførsel, udførsel, fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport og salg, samt om identifikation, mærkning og bortskaffelse af bestemte stoffer og produkter, blandinger med bestemte stoffer og produkter, samt organisk materiale, såfremt disse er til fare for befolkningens sundhed eller kan skade miljøet. 8) Udbedring af skader på landskabsformer, plantedække med videre. 9) Dyrehold. 10) Skadedyr. 11) Emballage til drikkevarer, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte em-ballagetyper samt pligt til etablering af returpantsystemer. 12) Privatpersoners og virksomheders pligt til at afgive oplysninger, der skønnes at have be-tydning for administrationen af denne lov, på anmodning af den centrale og lokale miljømyn-dighed. 13) Udarbejdelse og offentliggørelse af grønne regnskaber. 14) Opfyldelse af forpligtigelser i forhold til internationale overenskomster på miljøområdet. 15) Indsamlings- og bortskaffelsesordninger for latrin og sanitært spildevand, herunder kommunalbestyrelsens udarbejdelse af regulativer. 16) Sanitære forhold. 17) Campingpladser, kultur-, fritids- og idrætsarrangementer. 18) Forbud i områder eller friholdelse af områder til flænsning af hav- og landdyr. 19) Pligt til for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og indret-ninger mv. eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af autoriserede, akkredi-terede eller lignende sagkyndige eller laboratorier. 20) Tilsynsmyndighedens udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder regler for betaling for miljøtilsyn. 21) Typegodkendelse af anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler. 22) Drift, anlæggelse og udformning, herunder valg af materialer, ved forsyningsanlæg for vand med drikkevandskvalitet. 23) Dag- og natrenovationsordninger. 24) Ligkapeller, krematorier og kirkegårde. 25) Bortskaffelse af sygehusaffald. 26) Forhold i øvrigt af betydning for den offentlige hygiejne og sundhedstilstand. 27) Regulering af færdsel med transportmidler, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastlægge transportkorridorer og kørezoner. 28) Produktsikkerhed. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om håndtering af kasserede skibe, herunder om de forpligtelser, der gælder med hensyn til neddeling og genanvendelse af skibe. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om: 1) At personer i ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den dertil fornødne tekni-ske viden og eventuel bevis herfor. 2) At personalet, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have mod-taget undervisning i miljømæssig og forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisnin-gens indhold og om kravene til opnåelse af beviset. 3) Hvordan særligt forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet. Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at personer i ledelsen af anlæg, der har sær-lig betydning for befolkningens sundhed og miljø, skal have den dertil fornødne tekniske vi-den og eventuel bevis herfor. § 11. I medfør af § 10 kan Naalakkersuisut fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrel-sens adgang til at fastsætte nærmere regler. § 12. Naalakkersuisut kan udarbejde vejledninger indenfor lovens anvendelsesområde, her-under kvalitetskrav til luft, vand, jord, støj, affald, lugt, mv. § 13. Naalakkersuisut kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen påbyde denne at iværksætte foranstaltninger af betydning for de forhold, der reguleres af denne Inatsisartutlov. § 14. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes om-kostninger ved administration af denne Inatsisartutlov. Kapitel 4 Beskyttelse af salt- og ferskvand § 15. Væsker og stoffer, der kan forurene salt- og ferskvand, må ikke udledes til vandløb, søer eller havet, men skal oplagres på en sådan måde, at risikoen for forurening af vandet i vandløb, søer eller havet begrænses mest muligt. Stk. 2. Aflejrede stoffer i salt- eller ferskvand må ikke påvirkes, så de forurener vandet. § 16. Naalakkersuisut kan uanset § 15, stk. 1 og 2, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 15, stk. 1, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor til udledning til fjord og hav via private spildevandsanlæg for husspildevand fra et nærmere fastsat antal boliger samt til virksomheder med en nærmere fastsat størrelse, der ikke er optaget på listen over særlig forurenende virksomheder, jfr. § 19, stk. 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 15, stk. 1, give udledningstilladelse og fastsætte vilkår herfor til udledning af gråt spildevand til terræn og åbne grøfter med udløb i fjord eller hav. Stk. 4. Inden afgørelser efter stk. 1 – 3 skal Landslægeembedet høres. § 17. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt kan miljømyndighe-den ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 16, stk. 1 – 3, eller påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget når: 1) Et spildevandsanlæg ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 16, stk. 1 – 3. 2) Der er fremkommet nye, væsentlige oplysninger om forureningens skadelige virkning. 3) Forureningen medfører væsentlige miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved tilladelsen. 4) Forureningen i øvrigt går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved tilladelsen. Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan myndigheden meddele forbud imod fortsat drift af anlægget. Stk. 3. Medfører forureningen overhængende og alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart meddeles med omgående virkning. § 18. Naalakkersuisut kan fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter, om: 1) Udledning af spildevand til is, terræn, salt- og ferskvand. 2) Rensning og udledning af spildevand. 3) Behandlingen af sager efter § 16, stk. 1 – 3. 4) Eksisterende og fremtidige bebyggelsers tilslutning til spildevandsanlæg. 5) Kommunalbestyrelsers pligt til at udarbejde en kommunal spildevandsplan. 6) Godkendelse af kommunale spildevandsplaner. 7) Kommunalbestyrelsers mulighed for udarbejdelse af vedtægter om betalingsordning til afledning af spildevand. Kapitel 5 Særligt forurenende virksomheder § 19. Særligt forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i stk. 2 nævnte liste, må ikke anlægges eller påbegyndes, før Naalakkersuisut har givet godken-delse hertil. Stk. 2. Naalakkersuisut udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i stk. 1. Stk. 3. De i stk. 1-2 nævnte virksomheder, anlæg eller indretninger må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Naalakkersuisut afgør om en udvidelse eller æn-dring medfører forøget forurening. Stk. 4. Fortsat drift af eksisterende anlæg og virksomheder kræver ikke godkendelse. Som en betingelse for fortsat drift kan Naalakkersuisut fastsætte regler om, at bestående virksom-heder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i stk. 2 nævnte liste, inden for en nær-mere angiven frist skal ansøge om godkendelse, uanset at de ikke udvides eller ændres. § 20. Naalakkersuisut kan, såfremt der skønnes at være særligt behov for en undersøgelse af forureningsforholdene, påbyde, at bestemte virksomheder, anlæg eller indretninger, uanset om disse er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste, inden for en nærmere angiven frist skal ansøge om godkendelse, jf. § 19, stk. 1. § 21. Overtrædes vilkårene for en godkendelse, således at virksomheden, anlægget eller ind-retningen medfører forurening, der af Naalakkersuisut skønnes væsentlig, kan Naalakkersui-sut påbyde iværksættelse af afhjælpende foranstaltninger. § 22. Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af § 21, kan Naa-lakkersuisut meddele forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden, anlægget eller indretningen indstillet eller fjernet. § 23. Medfører en forurening overhængende fare for miljøet eller sundheden, kan foreløbigt forbud mod fortsat drift af virksomhed, anlæg eller indretning umiddelbart meddeles af kom- munalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart herefter underrette Naalakkersui-sut herom. Stk. 2. Såfremt Naalakkersuisut ikke indenfor senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens meddelelse af forbud efter stk. 1 har meddelt parterne, hvorvidt afgørelsen skal opretholdes, bortfalder forbuddet. § 24. Når der er forløbet mere end 8 år efter godkendelsen, kan Naalakkersuisut ændre vil-kårene herfor med en ny godkendelse, når det er miljømæssigt begrundet, eller hvis der er udviklet bedre rensningsformer eller mindre forurenende produktionsmetoder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 omtalte tidsfrist nedsættes for særlige brancher, dog ikke til mindre end 4 år. § 25. I den periode, en miljøgodkendelse er gældende, kan der kun meddeles påbud eller forbud i medfør §§ 21-23, såfremt: 1) Vilkårene for en godkendelse overtrædes. 2) Der er fremkommet nye, væsentlige oplysninger om forureningens skadelige virkning. 3) Forureningen medfører væsentlige miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller 4) Forureningen i øvrigt går væsentligt ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsen. § 26. Tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet efter kapitel 4 for en særlig forurenende virksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og indgår i en samlet godkendelse. Den del af miljøgodkendelsen, der om-handler tilladelse til udledning af spildevand, er ikke omfattet af den i § 24, stk. 1, nævnte tidsperiode på 8 år eller i den § 24, stk. 2, nævnte nedsatte tidsfrist. § 27. Naalakkersuisut kan i forbindelse med særligt forurenende virksomheder fastsætte regler om miljøgodkendelse, herunder: 1) Ansøgnings- og godkendelsesordningens form og indhold. 2) Rapporteringspligt. 3) Vilkårsstillelse i forbindelse med godkendelse. 4) Tidsbegrænsning af godkendelse. 5) Nedlukning og efterbehandling. 6) Sikkerhedsstillelse. 7) Vilkårsovertrædelse. 8) Forbud og påbud. 9) Egenkontrol og miljøundersøgelser. 10) Gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af disse sager. Kapitel 6 Drikkevand § 28. Naalakkersuisut fastlægger ved byer og bygder spærrezoner omkring vandressource-oplande til brug for vandforsyning. Stk. 2. Indenfor spærrezonerne nævnt i stk. 1 må der ikke: 1) Anvendes motordrevne transportmidler. 2) Anvendes motordrevne redskaber/værktøjer. 3) Etableres bygninger, veje eller stier. 4) Ske udvidelse af eksisterende bygninger. 5) Drives erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende. 6) Holdes dyr. 7) Anvendes, transporteres eller opbevares stoffer der kan forurene vandet. 8) Udøves aktiviteter, der uden at være omfattet af nr. 1-7, kan indebære en risiko for vand-forurening. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte begrænsninger gælder ikke for transport i forbindelse med red-ningsaktioner, politieftersøgninger og lignende. § 29. Naalakkersuisut kan dispensere fra forbud i § 28, stk. 2, når særlige samfundsmæssige forhold eller forebyggelse af personskader taler herfor. Stk. 2. Dispensationer meddelt efter stk. 1 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes af Naalakkersuisut uden erstatning, når der efter Naalakkersuisuts skøn er fare for forurening af drikkevandsressourcer. § 30. Naalakkersuisut kan efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen meddele for-bud eller påbud til forebyggelse af fare for forurening af bestående spærrezoner eller fremti-dige vandressourceoplande for drikkevand. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte betingelser om, at der ikke må drives fiskeri, ske færd-sel, etableres bygninger, veje, kørespor, ske ophold m.v. i fremtidige vandressourceoplande. § 31. Vand, der indvindes til drikkevand eller andre formål, der kræver vand af drikke-vandskvalitet, skal opfylde mindstekrav fastsat af Naalakkersuisut. Stk. 2. Indvinding af vand af drikkevandskvalitet skal godkendes af Naalakkersuisut. § 32. Før vandforsyningsanlæg til vand med drikkevandskvalitet, der forsyner byer og byg-der tages i brug, skal alle dele der er i kontakt med drikkevandet og dele der har negativ eller positiv indvirkning og betydning for vandkvaliteten godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 2. Godkendte vandforsyningsanlæg må ikke ændres før Naalakkersuisuts godkendelse foreligger. Stk. 3. Naalakkersuisut afgør om større samlede udskiftninger af dele i kontakt med vandet skal godkendes. § 33. I alle sager i henhold til nærværende kapitel træffer Naalakkersuisut afgørelse efter forudgående høring af kommunalbestyrelsen, Landslægeembedet og Selvstyrets Veterinæraf-deling. § 34. Naalakkersuisut kan med henblik på varetagelse af de i § 2 nævnte formål fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter til genopretning mv., vedrørende: 1) Indvinding af ferskvand og saltvand til drikkevand med videre, samt sikring af nuværende og fremtidige vandressourcer. 2) Kvaliteten af og kontrollen med vand, der indvindes til drikkevand og til procesvand med drikkevandskvalitet i levnedsmiddelindustrien. Kapitel 7 Affald § 35. Enhver, der frembringer, opbevarer, transporterer, behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår sundhedsmæssige problemer eller sker forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord. Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter regler om affaldsbegrebet. Stk. 3. Enhver, der frembringer, indsamler, forarbejder, forbrænder eller på anden måde bortskaffer affald, emballage eller restmaterialer, skal på Naalakkersuisuts anmodning medde-le enhver oplysning, der er af betydning for affaldsadministrationen. § 36. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald og afgør, om et stof eller en genstand kan betragtes som affald. Bortskaffelsen af biler, både, skibe, snescootere og lignen-de større genstande kan først ske, når disse har været fremlyst i mindst 3 måneder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om affaldsordningens om-fang og tilrettelæggelse med videre. Regulativet skal godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager en affaldsplanlægning og -kortlægning, som sam-menfattes i en kommunal affaldsplan. Den kommunale affaldsplan skal være i overensstem-melse med Naalakkersuisuts overordnede affaldshandlingsplan og de i øvrigt af Naalakkersui-sut fastlagte forskrifter, jf. § 45, stk. 2-4, samt Inatsisartutlov om planlægning og arealanven-delse. § 37. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene luft, vand, is, fjeld og jord, må ikke: 1) Nedgraves i jorden eller isen. 2) Udledes eller oplægges på jorden, fjeldet eller isen. 3) Afledes til undergrunden. § 38. Det er forbudt at importere affald til Grønland, medmindre der er tale om import af ikke-farligt affald med henblik på genanvendelse. Stk. 2. Affaldsimport skal godkendes af Naalakkersuisut. Stk. 3. Eksport af affald må kun ske til lande omfattet af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf. § 39. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til: 1) Planlægning, etablering, drift, nedlukning, efterbehandling og administration af affalds-ordninger, herunder anvisningsordninger og vejledning af borgerne. 2) Sortering, indsamling og transport af affald med videre. 3) Etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald til genanvendelse, affaldsforbrænding og affaldsbortskaffelse. 4) Indsamling og registrering af oplysninger. Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 påhviler den husejer, virksomhed, institution eller havn, der har fået arealet tildelt eller har fået en brugsret over arealet, hvor affaldet frembringes. § 40. Naalakkersuisut kan fastsætter regler om: 1) Udformningen af affaldsregulativbestemmelser. 2) Indsamlings- og anvisningsordninger. 3) Kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald. 11 4) Kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter. 5) Borgeres, husejeres, virksomheders, institutioners og havnemyndigheders pligt til at benyt-te indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger såvel i det åbne land som i byer og bygder. 6) Borgeres, husejers, virksomheders, institutioners og havnemyndigheders pligt til, at indgi-ve anmeldelse af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald, her-under om anmeldelse i den form, som er foreskrevet af Naalakkersuisut og i de kommunale regulativer. 7) Forbud mod henkastning af stoffer, produkter og materialer i det åbne land og i byer og bygder. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om håndtering af affald, herunder om: 1) Klassificering, anmeldelse, sortering, kildesortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. 2) Affaldstyper og affaldsfraktioner. 3) Virksomheder og havne, der sorterer eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner. 4) Afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter og om virksomheders og havne- myndigheders forpligtigelse til for egen regning at etablere miljø- og kvalitetsstyringssyste-mer. Stk. 3. Naalakkersuisut kan med henblik på at begrænse affaldsproblemerne eller for at fremme genanvendelse fastsætte regler om, at: 1) Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må importeres. 2) Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må forekomme i materialer eller produkter, der fremstilles eller anvendes i Grønland. 3) Import eller produktion af produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af Naalakkersuisut. 4) Produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at anden mærkning skal begrænses eller forbydes. Kapitel 8 Vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med godkendelse af større bygnings- og anlægsarbejder § 41. Større bygge- og anlægsarbejder eller anden etablering af virksomhed, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, må ikke påbegyndes før Naalakkersuisut har givet godkendelse hertil. Stk. 2. I forbindelse med ansøgning om godkendelse, jf. stk. 1, skal der fremsendes en rede-gørelse om projektets virkning på miljøet til Naalakkersuisut. § 42. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om: 1) Hvilke virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af kapitel 8. 2) Krav til indholdet af en ansøgnings- og godkendelsesordnings form og indhold. 3) Krav til indholdet af en redegørelse om vurdering af virkning på miljøet. 4) Rapporteringspligt. 5) Vilkår i forbindelse med godkendelse. 6) Nedlukning og efterbehandling. 7) Sikkerhedsstillelse. 8) Vilkårsovertrædelse. 9) Forbud og påbud. 10) Egenkontrol og miljøundersøgelser. 11) Gebyr til dækning af myndighedernes omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af sager omfattet af § 41 og § 42. Kapitel 9 Kortlægning og planlægning § 43. Naalakkersuisut kan efter nærmere forhandling med kommunalbestyrelserne fastsætte regler for en kortlægning og planlægning af forhold, der er af betydning for miljøbeskyttelsen i kommunerne. § 44. Naalakkersuisut kan udarbejde handlingsplaner for udvalgte erhvervssektorer eller offentlig forsyningsvirksomhed med henblik på at begrænse den samlede forurening. Stk. 2. Naalakkersuisut kan pålægge kommunalbestyrelser og udvalgte offentlige forsy- ningsvirksomheder at udarbejde handlingsplaner for nærmere angivne erhvervsaktiviteter. Stk. 3. Handlingsplanerne kan fastsætte mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer samt krav om de enkelte virksomheder, offentlige forsyningsvirksomheder eller erhvervssektorers pligt til kort-lægning af miljøpåvirkninger samt afgivelse af oplysninger herom. Stk. 4. Mål samt indhold og omfang af de i stk. 2 nævnte handlingsplaner fastsættes efter forhandling med kommunalbestyrelserne, offentlige forsyningsvirksomheder eller brancheor-ganisationer. § 45. Naalakkersuisut udarbejder en overordnet affaldshandlingsplan. Planen udarbejdes hvert 4. år med et indhold, der vedrører de følgende 12 års affaldshåndtering. Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter regler for indholdet af de kommunale affaldsplaner, tids-frister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Stk. 3. Naalakkersuisut fastsætter regler om, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund for affaldsplanlægningen. Stk. 4. Naalakkersuisut fastsætter regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal indsamle og fremsende til Naalakkersuisut som led i affaldskortlægningen og -planlægningen. § 46. Naalakkersuisut udarbejder årligt en miljøredegørelse. Kapitel 10 Adgang til ejendomme m.v. § 47. Myndighederne efter loven eller personer, der er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse, adgang til ejendomme og udendørs arealer m.v., som indeha-veren af brugsrettigheden har rådighed over, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne Inatsisartutlov. Indehaveren af en brugsrettighed skal så vidt muligt have en forudgående varsel før adgangen foretages. Stk. 2. Adgang uden retskendelse efter stk. 1 kan kun ske i tilfælde, hvor der er sandsynlig-hed eller forventning om overhængende fare for sundheden samt i tilfælde hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse. Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at benytte adgangsretten efter stk. 1. Kapitel 11 Offentliggørelse § 48. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse og inddragelse af offentligheden forud for godkendelser, tilladelser samt andre afgørelser efter loven. Yderlige-re kan Naalakkersuisut fastsætte regler om inddragelse af offentligheden ved udarbejdelse af planer på lovens område. Kapitel 12 Tilsynsmyndighedens udøvelse § 49. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med: 1) at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, overholdes, 2) at beslutninger om påbud eller forbud efterkommes, og 3) at vilkår fastsat i forbindelse med tilladelser overholdes. Stk. 2. Naalakkersuisut fører tilsyn med de i § 32 nævnte vandforsyningsanlæg og virksom-heder, der er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste, samt tilsyn i forbindelse med de i kapi-tel 8 nævnte aktiviteter. Stk. 3. Naalakkersuisut fører tilsyn med offentlige spildevandsudledninger og spildevands-udledninger fra virksomheder, der er optaget på den i § 19, stk. 2, nævnte liste. Stk. 4. Efter forhandling med en kommunalbestyrelse kan Naalakkersuisut henlægge tilsynet med nærmere specificerede virksomheder til denne kommunalbestyrelse. Naalakkersuisut kan efter forhandling med en kommunalbestyrelse fastsætte regler om, hvorvidt tilsynsopgaver, som ifølge denne Inatsisartutlov eller ifølge regler udstedt i medfør af denne lov henhører under kommunalbestyrelsen, henføres under Naalakkersuisut. Stk. 5. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på forhold af betydning for Naalakkersui-suts tilsyn efter stk. 2-3, skal dette meddeles Naalakkersuisut. Hvis øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes yderligere udbredelse, meddeler kommunalbestyrelsen på Naalakkersuisuts vegne umiddelbart de nødvendige påbud eller for-bud med efterfølgende meddelelse til Naalakkersuisut. Stk. 6. Såfremt Naalakkersuisut ikke senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens meddelelse af et forbud eller påbud efter stk. 5, har meddelt parterne, hvorvidt afgørelsen opretholdes, bortfalder forbuddet eller påbuddet. § 50. Bliver tilsynsmyndigheden opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige dette bragt til ophør. Tilsynsmyndigheden kan meddele forbud eller påbud om afhjælpende, afværgende eller genoprettende foranstaltninger. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan meddele virksomheder og borgere, hvis aktiviteter medfø-rer sundhedsmæssig eller miljømæssig problematiske forhold, påbud om, at forureningen skal nedbringes eller påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller sundhedsmæssige skader. Såfremt risikoen ikke kan undgås, kan tilsynsmyndigheden meddele forbud imod virksomheden eller aktivite-ten. § 51. Hvis et meddelt påbud eller forbud efter denne lov ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, kan den myndighed, som har givet påbuddet eller forbuddet, lade foranstalt-ningen udføre for den ansvarliges regning. Stk. 2. Hvis øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes yderligere udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. § 52. Enhver, som udfører virksomhed omfattet af denne Inatsisartutlov, skal efter anmod-ning: 1) Give tilsynsmyndigheden oplysninger, som har betydning for vurdering af forureningsrisi-koen eller for eventuelle afhjælpende foranstaltninger. 2) Give tilsynsmyndigheden og dennes repræsentanter adgang til alle virksomhedens anlæg mod behørig legitimation. 3) Give prøver af materialer mv., som anvendes af den pågældende, samt af eventuelle af-faldsstoffer. 4) Identificere sig over for tilsynsmyndigheden. § 53. Den, der er ansvarlig for aktiviteter, som kan give anledning til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig for-urening eller indebærer fare herfor. Stk. 2. Den, som er ansvarlig for aktiviteter, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af overhængende fare for væsentlig forurening i videst mulig omfang straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. eller afværge den overhængende fare for forurening. § 54. Den, der ejer eller driver en virksomhed, et aktiv eller en institution, skal efter anmod-ning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af en mulig forureningsrisiko eller indtrådt forurening samt for eventuelle forebyggende eller af-hjælpende foranstaltninger. Stk. 2. Den, der tidligere har ejet eller drevet en virksomhed, et aktiv eller en institution, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for be-grænsningen af en allerede indtrådt forurening eller for afværgelsen af en overhængende foru-reningsfare. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige ejer eller driftsherre, jf. stk. 1, for egen regning at: 1) Foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser. Tilsynsmyndigheden kan kræve at få undersøgelsens resultater med-delt uden ophold. 2) Foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller be-handles, samt af eventuelle affaldsstoffer. Tilsynsmyndigheden kan kræve at få undersøgel-sens resultater meddelt uden ophold. 3) Redegøre for årsagerne til og virkningerne af en stedfunden forurening. 4) Klarlægge hvordan følgerne af en forurening afhjælpes eller forebygges. § 55. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning give Naalakkersuisut alle oplysninger af betydning for bedømmelse af miljøforholdene inden for den pågældende kommunes område. § 56. Naalakkersuisut kan fastsætte regler vedrørende udøvelsen og omfanget af tilsyns-myndighedens virksomhed. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om indberetningens form. Stk. 3. Naalakkersuisut kan efter inddragelse af kommunalbestyrelsen for en bestemt perio-de nærmere fastlægge omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse. Kapitel 13 Forskrifter vedrørende udstedelse af påbud og forbud § 57. Efter høring af de involverede parter meddeles myndighedens afgørelser om påbud eller forbud skriftligt til parterne med underretning til Landslægeembedet. Afgørelserne skal indeholde en frist for beslutningens efterkommelse. § 58. I tilfælde af overhængende fare for sundheden samt i tilfælde, hvor øjeblikkelig ind-griben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan beslutning om påbud eller forbud meddeles mundtligt og skal efterkommes straks. § 59. I alle tilsynssager, hvor påbud eller forbud ønskes afgivet med baggrund i sundhedsfa-re eller risiko herfor, skal Landslægeembedet inddrages ved afgørelsen. Kapitel 14 Klage og søgsmål § 60. Afgørelser i henhold til denne Inatsisartutlov eller regler udstedt efter loven kan på-klages til Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse. Stk. 2. Klageberettiget er 1) Den, til hvem afgørelsen er rettet. 2) Landslægeembedet. 3) Alle, der må antages at have en individuel eller væsentlig interesse i sagens udfald. 4) Foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentli-ge rekreative, miljø- og naturmæssige interesser. Stk. 3. Klagefristen er 6 uger, regnet fra det seneste af følgende tidspunkter: a) Dagen, hvor beslutningen er meddelt den, som afgørelsen er rettet til. b) Dagen for offentliggørelsen af en godkendelse, såfremt pligten til offentliggørelsen følger af denne Inatsisartutlov eller af regler fastsat i medfør af denne lov. Stk. 4. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 61. Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse består af 3 medlemmer. Naalakkersuisut udpeger en formand efter indstilling fra Inatsisartut, samt 2 medlemmer, hvoraf den ene ind-stilles af De grønlandske Kommuners Landsforening. Til hvert medlem udpeges en suppleant. Stk. 2. Medlemmerne af klageudvalget må ikke være medlemmer af Naalakkersuisut. Stk. 3. Klageudvalgets valgperiode følger Inatsisartuts valgperiode. Udvalget fungerer indtil det nyvalgte Inatsisartut er trådt sammen og har indstillet en person som formand for klage-udvalget. Stk. 4. Der kan til klageudvalget knyttes sagkyndige tilforordnede. Stk. 5. Klageudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. § 62. En klage har opsættende virkning for påbud eller forbud indtil Klageudvalget vedrø-rende Miljøbeskyttelse har truffet afgørelse i sagen eller indtil klageudvalget bestemmer an-det. Stk. 2. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud kan, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller forbuddet bestemme, at dette skal efterkommes uan-set klage. Stk. 3. Uanset om beslutning i henhold til stk. 2 påklages, skal påbuddet eller forbuddet ef-terkommes indtil klageudvalget bestemmer andet. § 63. En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virk-ning, medmindre Naalakkersuisut bestemmer andet. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i klageudvalgets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. § 64. Såfremt udnyttelsen af en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter denne Inatsi-sartutlov, eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forudsætter udførelse af bygge- eller anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes, før udløbet af den i § 60, stk. 3, nævn-te klagefrist. Stk. 2. Naalakkersuisut kan under særlige omstændigheder og efter ansøgning meddele tilla-delse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder inden klagefristens udløb. Denne tilladelse kan ikke påklages. Søgsmål § 65. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter Inatsisartutloven eller de regler, der udstedes efter Inatsisartutloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørel-sen. Kapitel 15 Sanktionsregler m.v. § 66. Bøde kan idømmes den, der: 1) Undlader at efterkomme anmodninger efter § 35, stk. 3, § 52, eller § 54, stk. 1-2. 2) Undlader at give underretning efter § 53, stk. 1. 3) Undlader at indhente godkendelse efter § 19, stk. 1 og stk. 3, § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1. 4) Overtræder påbud, forbud eller vilkår efter § 17, stk. 1-3, §§ 20-23, § 25, § 27, § 30, stk. 1, § 36, stk. 3, § 42, § 49, stk. 5, § 50, eller § 54, stk. 3. 5) Overtræder § 15, stk. 1-2, § 28, stk. 2, §§ 37-38, § 41, stk. 1, § 53, stk. 2 eller § 64, stk. 1. Stk. 2. Bøde kan idømmes den, der overtræder § 35, stk. 1, i form af at frembringe, opbeva-re, transportere, behandle eller bortskaffe affald, der 1) forvolder fare for andres sundhed, eller 2) forårsager forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord. Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 10, § 18, § 19, stk. 4, § 27, § 34, § 40 samt § 42 kan det fastsættes, at der for overtrædelse af bestemmelserne idømmes bøde. § 67. Hvor Inatsisartutloven eller forskrifter udstedt i medfør af Inatsisartutloven hjemler idømmelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i kriminallov for Grønland. Stk. 2. Ved overtrædelse af denne Inatsisartutlov, kan der ligeledes ske konfiskation efter kriminallovens regler. Konfiskation sker til fordel for Landskassen. 68. Ved udmåling af bøde skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået økono-misk fordel. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Stk. 2. Bøder, som idømmes efter denne Inatsisartutlov eller forskrifter fastsat i medfør af denne Inatsisartutlov, tilfalder Landskassen Kapitel 16 Ikrafttrædelse m.v. § 69. Inatsisartutloven gælder ikke for forsvarsområdet Pituffik. § 70. Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer. Stk. 3. De hidtil gældende regler udstedt i henhold til den i stk. 2 nævnte landstingsforord-ning forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres i medfør af denne Inatsisartutlov. Grønlands Selvstyre, den xx 2011 Kuupik Kleist . november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 1 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om beskyttelse af miljøet (Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø) Afgivet til forslagets 2. behandling Udvalget har under behandlingen senest bestået af: Inatsisartutmedlem Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, formand Inatsisartutmedlem Storm Ludvigsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartutmedlem Niels Thomsen, Demokraterne Inatsisartutmedlem Knud Fleischer, Kattusseqatigiit Partiiat Inatsisartutmedlem Malik Berthelsen, Siumut Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut Inatsisartutmedlem Jens Immanuelsen, Siumut Udvalget har efter 1. behandlingen den 27. september 2011 under EM2011 gennemgået for-slaget og fremlægger hermed sine overvejelser til en kvalificering af Inatsisartuts beslutnings-grundlag. Forslagets indhold og formål I lovforslaget om beskyttelse af miljøet sammenskrives 5 gældende forordninger om miljø, hvilket gør lovgivningen på området mere overskuelig. Lovgivningen er endvidere gjort mere tidsvarende ved, at en række miljøprincipper, som Grønland er omfattet af, er indskrevet i loven. Dette bl.a. ”BAT- princippet” (Best Available Technology), ”Forurener-betaler-princippet” samt ”livscyklus-princippet.” Hensigten med lovforslaget er at værne om miljøet, naturen, og befolkningens sundhed på et bæredygtigt grundlag, hvilket skal opnås ved at fore-bygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is, fjeld og jord. Samtidig ønsker man med for-slaget at begrænse anvendelse og spild af ressourcer samt fremme genanvendelse. 3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03- 00061 Lovforslaget indebærer en række indholdsmæssige ændringer bl.a. følgende: 1. Præcisering af lovens geografiske anvendelsesområde (§1). Fastslåelse af, at det offentlig har en særlig forpligtelse til at efterleve loven (§7). diverse bemyndigelser til, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler på konkrete områder (§ 10, stk. 1, nr. 7,11, 14, 15, 19, 20, 27 og 28). Regler vedrørende beskyttelse af salt- og ferskvand. (§§ 15, stk. 2, 16 og 17). Fastsættelse af hvilke forhold, der skal være opfyldt for at Naalakkersuisut kan di-spensere fra forbuddet mod aktiviteter indenfor vandspærrezonen. (§ 29). Regler vedrørende vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med godkendelse af større bygning- og anlægsarbejder. (§§ 41 og 42). Adgang til ejendomme m.v. (§ 47). Fastsættelse af regler om offentliggørelse og inddragelse af offentligheden (§ 48). Fastslåelse af, at udøvelse af erhverv er en skærpende omstændighed ved udmålingen af bøde (§68). Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger for uddybning af de indholds-mæssige ændringer i forslaget. 1. behandling af forslaget i Inatsisartut På baggrund af debatten under 1. behandlingen og partiernes ordførerindlæg kan det konstate-res, at der overordnet set var bred opbakning til forslaget under behandlingen i Inatsisartut. Samtlige partier var enige om at, det er en fordel, at de gældende regler indenfor miljølovgiv-ningen sammenskrives således, at lovgivningen bliver mere klar og overskuelig. Partierne har dog i deres ordførerindlæg foreslået, at en række elementer medtages i udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Inuit Ataqatigiit foreslår, at det overvejes, om miljødelen på råstoflovgivnin-gen allerede på nuværende tidspunkt skal sammenskrives med nærværende lovforslag. Siumut udtrykker stærk bekymring over, at man med forslaget åbner op for en øget adgang til dispen-sation indenfor vandspærrezonen. Siumut ønsker ligeledes, at det bliver undersøgt, om § 47 har sin berettigelse og dermed fortsat skal medtages i lov om beskyttelse af miljøet. Demokra-terne forslår, at der bliver tilføjet en bestemmelse, som giver kommunerne mulighed for at sælge genstande på auktion, som skal bortskaffes efter § 36, stk. 1. Endelig ønsker Kattusse-qatigiit Partiiat, en afklaring af, hvornår det forventes, at der udarbejdes en særskilt lov om kloakfonde. 3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 Udvalgets behandling af forslaget Høringssvar Udvalget har bemærket, at forslaget har været sendt i høring to gange i maj 2010 og i marts 2011. Høringsparterne ses derfor at have haft god mulighed for at vurdere og udtale sig om hovedindholdet af forslaget. Orienteringsmøder mv. Udvalget har under udvalgsbehandlingen afholdt to orienteringsmøder med Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, hvor udvalget har fået en teknisk gennemgang af lovforslaget. Udvalget skal i den forbindelse udtrykke sin påskønnelse af den indsats Medlem af Naalakkersuisut samt Naalakkersuisutområdet har ydet ved den tekniske gennemgang. Til brug for udvalgsbehandlingen har udvalget fået udleveret to notater fra Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø vedrørende henholdsvis kommentarer til partiernes ordførerindlæg ved 1. behandlingen og en beskrivelse af forslagets administrative og økono-miske konsekvenser. Notaterne er vedlagt nærværende betænkning som bilag 1 og bilag 2. Notaterne indeholder fortolknings- og forståelsesbidrag til forslaget. Udvalget har i det store og hele taget notaterne til efterretning. Udfyldning af rammelovgivningen samt inddragelse høringsparter Udvalget har efter gennemgang af lovforslaget konstateret, at lovforslaget indeholder en ræk-ke bemyndigelser til, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler på miljøområdet. Udvalget har bemærket, at en del af bemyndigelsesbestemmelserne stort set er identiske med eksisterende lovgivning. Lovforslaget indeholder imidlertid også nye bemyndigelsesbestemmelser vedrø-rende områder, der kan få en afgørende betydning for beskyttelse af miljøet. Det gælder be-myndigelse til at fastsætte regler om spildevand, affaldshåndtering samt VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet). I kommentaren til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg (bilag 1) under punkt 10 tilkendegives det at, ”Følgende bekendtgørelser har 1. prioritet: Affaldsbekendtgørelse, spildevandsbekendtgø-relse og VVM bekendtgørelse. Udarbejdelsen af disse bekendtgørelser forventes at finde sted i løbet af 2011 og 2012.” Udvalget finder det positivt, at Naalakkersuisut har opstillet en klar plan for og prioritet af udarbejdelse af ovennævnte bekendtgørelser. Udvalget kan i den for-bindelse konstatere, at udkast til ny bekendtgørelse om VVM er sendt i høring den 7. oktober 2011. Det er centralt, at rammelovgivningen udfyldes af en konkret og sammenhængende regulering, således at det sikres, at politiske målsætninger bliver implementeret og dermed virkeliggjort. Udvalget forventer løbende orientering om de fremtidige planer vedrørende ud-3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 nyttelsen af de mange bemyndigelser lovforslaget indeholder samt fremdriften i det videre arbejde. Det er endvidere af afgørende betydning for udvalget, at relevante høringsparter i så vidt mu-ligt omfang inddrages i arbejdet med udfyldelse af rammelovgivningen. Inddragelse skal ske så hurtigt i processen som muligt, og udvalget finder, at der bør ske en løbende dialog med de relevante parter via møder og lignende. Udvalget finder det i den forbindelse positivt, at Naa-lakkersuisut i bilag 1 tilkendegiver, at relevante parter vil blive inddraget ved høring, afhol-delse af møder og workshops. Miljømyndigheder og tilsyn Lovforslagets §§ 8 og 9 er en videreførelse af de gældende regler og fastslår, at den centrale miljømyndighed er Naalakkersuisut, mens den lokale miljømyndighed er den enkelte kom- munalbestyrelse. Reglerne skal ses i sammenhæng med kap. 12 i lovforslaget, der beskriver tilsynsmyndighedens udøvelse. I § 49 er der fastsat en klar fordeling af, hvilke områder hen-holdsvis kommunalbestyrelsen og Naalakkersuisut fører tilsyn med. § 49 stk. 4 hjemler en mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter forhandling kan få henlagt tilsynet med nærmere specificerede virksomheder, samt at Naalakkersuisut efter forhandling kan fastsætte regler om, at tilsynsopgaver, der ligger under kommunalbestyrelse kan henføres under Naalakker-suisut. Udvalget finder, at der er god ræson i, at loven indeholder en fleksibilitet i forhold til fordelingen af tilsynet mellem myndigheder. Således at der er skabt mulighed for, at der lø-bende sker en vurdering af, hvorvidt den nuværende fordeling af tilsynsopgaverne er hen-sigtsmæssig. Udvalget finder det i denne sammenhæng relevant at understrege, at Naalakker-suisut fortsat som følge af det ulovbestemte sektortilsyn har en forpligtelse til at sikre at kommunalbestyrelsen løfter den tilsynsforpligtelse den er pålagt i henhold til loven. Naalak-kersuisut har således et subsidiært ansvar for, at loven om beskyttelse af miljøet overholdes. Udvalget er under udvalgsbehandlingen blevet opmærksomt på, at følgende sætning er ude-ladt i den grønlandske version af lovforslagets § 49, stk. 4: ”Efter forhandling med en kom-munalbestyrelse kan Naalakkersuisut henlægge tilsynet med nærmere specificerede virksom-heder til denne kommunalbestyrelse. Udvalget henstiller, at Naalakkersuisut inden 3. behand-lingen fremsætter ændringsforslag, således at den danske og grønlandske tekst kommer til at svare overens. Udvalgets bemærkninger til de enkelte paragraffer § 4 Det fremgår af bestemmelsen, at loven ikke finder anvendelse på ”aktiviteter, der er omfattet 3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter direkte af betydning herfor.” Udvalget har under behandlingen af forslaget drøftet, om det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis man allerede nu sammenskriver nærværende lovforslag med råstoflovens miljøkrav. Dermed vil begge lovgivninger operere med samme principper, og man vil undgå fortolk-ningstvivl. I forbindelse med udvalgets orienteringsmøder med Naalakkersuisoq for Inden-rigsanliggender, Natur og Miljø blev det tillige drøftet om, en vedtagelse af miljøloven kan afvente, at råstofaktiviteterne, der vedrører miljøområdet, er overgået til Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Naalakkersuisoq har kommenteret herpå under kom-mentarer til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg under punkt 4 i bilag 1, hvoraf det fremgår, at man tidligst forventer, at overdragelsen vil ske i 2013 og at ” Allerede nu opererer råstofloven og miljøloven hovedsageligt efter de samme principper. I nogle tilfælde stiller råstofloven dog højere krav end miljøloven, hvilket synes hensigtsmæssigt i forhold til råstofaktiviteternes karakter og potentielle konsekvenser for miljøet. … Udskydes vedtagelsen af miljøloven indtil der kan ske en sammenskrivning med råstoflovens miljøkrav, vil det betyde at vigtige justerin-ger indenfor en række andre områder i loven nødvendigvis også bliver udskudt. Vedtages loven derimod, vil man alt andet lige få en lovgivning, som er bedre tilpasset den nuværende samfundsudvikling, og de behov og input som forskellige høringspartere har givet udtryk for.” Udvalget har taget kommentarerne til efterretning. Udvalget mener dog, Naalakkersuisut bør tilstræbe, at der stilles samme miljøkrav til virksomheder, der er omfattet af Miljøloven som virksomheder, der er omfattet af råstoflovens miljøkrav. Det er udvalgets opfattelse, at aktivi-teter fra virksomheder, der er omfattet af miljøloven i stor udstrækning kan have lignende potentielle konsekvenser for miljøet som virksomheder, der er omfattet af råstoflovens miljø-krav. Udvalget agter at følge med i arbejdet med overdragelsen af råstoflovens miljøkrav og forventer løbende orientering herom. § 5 BAT-princippet I Naalakkersuisuts kommentarer til ordførerindlægget fra Inuit Ataqatigiit under punkt 3 f.s.v.a. efterlevelsen at BAT-princippet, bliver det på den ene side anført, at Inuit Ataqatigiits forslag om, at det bør præciseres, at hensynet til miljøet vægter højere end økonomiske inte-resser, er ”Et interessant forslag, som kan tilføjes i bemærkningerne til loven, såfremt det ønskes.” På den anden side står der, at” I brugen af BAT-princippet skal der dog stadig i de konkrete tilfælde ske en afvejning af alle fordelene ved anvendelse af BAT-princippet i forhold til de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med anvendelsen af princippet.” Udvalget finder disse udtalelser modstridende, og mener dermed ikke, at kunne afgøre, om Naalakker-suisut reelt mener, at hensynet til miljøet altid bør veje tungest ved brugen af BAT-princippet. Udvalget skal derfor anmode Naalakkersuisut om til 2. behandlingen af forslaget at redegøre 3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03- 00061 nærmere herfor. Det fremgår af kommentaren til ordførerindlægget fra Inuit Ataqatigiit under punkt 3, at der allerede er erfaringer med administrativt at håndtere princippet. Udvalget øn-sker derfor, at der i ovenstående redegørelse tillige angives eksempler på tilfælde, hvor man ved afvejningen ikke har lagt vægt på BAT-princippet i forhold til de økonomiske konsekven-ser, der vil være ved anvendelsen af princippet. § 29 dispensation fra forbud mod aktiviteter indenfor vandspærrezonen Det er helt essentielt for et samfund, at der er adgang til rent drikkevand. Det er derfor afgø-rende for Anlægs- og Miljøudvalget, at man værner om drikkevandet og opretholder en re-striktiv forvaltning af dispensationer fra forbud til aktiviteter indenfor vandspærrezonerne. I den gældende bestemmelse på området kan der dispenseres, når ”helt særlige forhold taler herfor.” Udvalget finder, at man ved at ændre bestemmelsen til ”når særlige samfundsmæssi-ge forhold eller forebyggelse af personskader taler herfor” udvider adgangen til dispensation betydeligt. Flere af høringsparterne bl.a. Grønlands arbejdsgiverforening, Nukissiorfiit samt Landslægeembedet udtrykker bekymring for en udvidelse af dispensationsadgangen og frarå-der denne. Naalakkersuisut anfører i de almindelige bemærkninger til høringssvaret fra Landslægeembedet, at det vurderes i forbindelse med finanslovsprioriteringer, om der er be-hov for at foretage opgraderinger af vandværkerne samt, at Departementet for Indenrigsanlig-gender, Natur og Miljø har indledt dialog med Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik omkring nødvendigheden af opgradering af vandværker flere steder i landet, da der generelt er ønske om flere aktiviteter inden for vandspærrezonen. Udvalget skal hertil på ny understrege, at det er yderst vigtigt, at der værnes om drikkevandet og der ikke åbnes unødigt op for øget aktivitet indenfor vandspærrezonerne. Udvalget finder, at bestemmelsen i højere grad bør afspejle, at der er tale om absolutte undta- gelsestilfælde. Udvalget skal på baggrund af ovenstående betragtninger henstille, at Naalak-kersuisut inden 3. behandlingen fremsætter ændringsforslag med følgende ordlyd ” Naalak-kersuisut kan undtagelsesvis dispensere fra forbud i § 28 stk. 2, når væsentlige samfundsmæs-sige forhold taler herfor”. § 36 bortskaffelse af affald Bestemmelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen skal forestå bortskaffelsen af affald. Udvalget finder at, det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne i den forbindelse får mulighed for, at sælge biler, både og snescootere og lignende større genstande på auktion. Naalakkersuisuts har anført i kommentaren til Demokraternes ordførerindlæg under punkt 4, at en sådan be-stemmelse kan indføres i loven, hvis det ønskes. Udvalget skal på den baggrund henstille at, Naalakkersuisut inden lovforslagets 3. behandling fremsætter ændringsforslag således, at denne mulighed fremgår af loven. Udvalget skal endvidere henstille, at Naalakkersuisut ved udarbejdelsen af ændringsforslaget sikrer, at forslaget er i overensstemmelsen med reglerne 3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 om hittegods. Det kan i den forbindelse overvejes, om det skal fremgå at bemærkningerne til bestemmelsen i ændringsforslaget, at indtægter fra auktionen f.eks. kan anvendes til transport og opbevaring af større genstande. § 40, stk. 1 nr. 7 forbud mod henkastning, af stoffer, produkter og materialer Udvalget kan på baggrund af kommentaren fra Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø til ordførerindlægget fra Demokraterne under punkt 1 konstatere, at bestem-melsen alene gælder forbud mod fremtidig henkastning af stoffer, produkter og materialer i det åbne land og byer og bygder, idet der ikke kan lovgives med tilbagevirkende kraft. Be-stemmelsen omfatter således ikke historiske efterladenskaber som Nordafar samt tidligere militære anlæg og installationer. Udvalget har taget dette til efterretning. Udvalget finder det i den sammenhæng positivt, at Naalakkersuisut har fokus på området og har været i dialog med den forhenværende forsvarsminister. Udvalget forventer at blive orienteret, når Naalakkersui-sut har været i dialog med den nye forsvarsminister vedrørende oprydningen af de omtalte historiske efterladenskaber. § 47 adgang til ejendomme Udvalget har under udvalgsbehandlingen af forslaget drøftet, hvorvidt denne bestemmelse har sin berettigelse og fortsat bør medtages i loven. Der er tale om en ny regel i forhold til den gældende miljøforordning. Udvalget er dog blevet opmærksomt på, at loven om naturbeskyt-telse indeholder en lignende bestemmelse. På den ene side finder udvalget, at der er tale om en meget indgribende bestemmelse, idet myndigheder, eller personer der er bemyndiget hertil gives adgang til ejendomme uden retskendelse. På den anden side fremgår det af bemærknin-gerne til bestemmelsen, at den ikke skal anvendes ved almindelig tilsynsvirksomhed, men kun i akut opståede situationer. Man kan således tænke sig en situation, hvor der går hul på en olietank eller lignende og indehaveren af brugsrettigheden enten forholder sig passivt i for-hold at afværge forureningen eller ikke er til stede og øjeblikkelig indgriben er påkrævet. I en sådan situation vil der ikke være den fornødne tid til at indhente en retskendelse. Myndighe-den vil formentlig allerede med henvisning til nødretsbetragtninger kunne handle uden rets-kendelse i situationen. Udvalget finder det dog langt mere hensigtsmæssigt, at borgeren kan læse direkte ud af lov om beskyttelse af miljøet, at myndighederne i akutte situationer, hvor f.eks. øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge forurening, kan få adgang til ejen-domme uden retskendelse, fremfor at borgeren tillige skal undersøge reglerne om nødret for at kende sin retsstilling på området. På den baggrund anser udvalget det hensigtsmæssigt, at bestemmelsen forbliver i forslaget. § 48 offentliggørelse Udvalget finder det positivt, at lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at Naalakkersui-sut kan fastsætte regler om offentliggørelse og inddragelse af offentligheden. Det kan med 3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 fordel foreslås, at man i forbindelse med overdragelsen af råstoflovens miljøkrav overvejer om lovgivningen på dette område tillige skal indeholde regler om offentliggørelse og inddra-gelse af offentligheden. Udvalget skal i den sammenhæng tilkendegive, at Naalakkersuisut generelt bør overveje, om det kan være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om offentliggørel-se og inddragelse af offentlighed på andre områder end miljøområdet. Ændringsforslag Naalakkersuisut har til 2. behandlingen fremsat ændringsforslag til §§ 28 og 31. Ændringsfor-slaget er vedlagt som bilag 3. Det har under udvalgsbehandlingen været drøftet, hvorvidt udvalget skal indstille ændrings-forslaget til vedtagelse i den foreliggende form. Udvalgets drøftelse har vedrørt den nye be-stemmelse i § 28, stk. 3. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen at, den er blevet aktualiseret på baggrund af, ”at Nukissiorfiit har ansøgt om godkendelse til at udbygge vand-behandlingsprocessen på vandværket i Qaqortoq med en videregående vandbehandling, så vandværket bliver i stand til at kunne rense råvand af en dårligere vandkvalitet, f.eks. ved en forurening med benzin/olieudslip og øget menneskelig aktivitet.” På den ene side mener ud-valget, som anført under afsnittet om dispensationsadgang efter § 29, at man skal værne om drikkevandet, og der fortsat bør være en restriktiv adgang til vandspærrezonerne. Udvalget kan således være bekymret for, at en øget adgang til de i § 28 stk. 2 nævnte aktiviteter, vil resultere i yderligere lempelse af restriktionerne. På den anden side finder udvalget, at den nuværende retstilstand er meget uhensigtsmæssig for de byer, hvor en del af byen ligger indenfor spærrezonen, idet enhver vedligeholdelse af ejendommene kræver dispensation. Udvalget finder, at såfremt et vandforsyningsanlæg er forsynet med egnede vandforsyningsforanstaltninger til at overholde de af Naalakkersuisut fastsatte krav om vandkvaliteten, kan der være ræson i at åbne for adgangen til spærrezoner-ne. Udvalget er ud fra en samlet vurdering af ovenstående betragtninger nået frem til at indstille ændringsforslaget til vedtagelse i den foreliggende form. Reglerne vil blive udarbejdet på be- kendtgørelsesniveau, og det er udvalget forståelse at ændringsforslaget indebærer, at Naalak-kersuisut ved den konkrete afgørelse om hvorvidt en tilladelse skal gives, skal tage stilling til, hvilke aktiviteter efter § 28 stk. 2, der skal gives adgang til indenfor vandspærrezonen. Ud-valget har noteret sig, at det fremgår af bemærkninger ”Det har længe været et ønske i Qaqor-toq, at vandbehandlingsprocessen blev opgraderet, så vandværket blev i stand til at rense råvand af en dårligere kvalitet således, at de fleste restriktioner indenfor spærrezonen kan lempes eller helt ophæves.” Udvalget skal hertil bemærke, at bestemmelsen ikke bør resultere i, at alle restriktioner ophæves, efter vandbehandlingsprocessen er opgraderet, idet udgangs-3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 punktet i stk. 2 i lovforslaget fortsat er, at de nævnte aktiviteter ikke må foregå indenfor vand-spærrezonerne. Økonomiske og administrative konsekvenser. Som nævnt har udvalget modtaget notat fra Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø angående forslaget økonomiske og administrative konsekvenser (bilag 2). Udvalget har noteret sig, at notatet udgør en meget grundig gennemgang og beskrivelse af de admini-strative og økonomiske konsekvenser for henholdsvis det offentlige (kommunerne og Selvsty-ret), erhvervslivet og borgerene f.s.v.a. samtlige bestemmelse i lovforslaget. Sammenholdt med beskrivelsen af de økonomiske og administrative konsekvenser i bemærkningerne kan udvalget konstatere, at lovforslaget overordnet set forventes at have begrænsede konsekvenser for Selvstyret og kommunerne. Det forventes, at forslaget vil have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det eksakte beløb vil dog afhænge af den konkrete situation og det konkrete firma. I forhold de administrative og økonomiske konsekvenser af forslagets bemyndigelses-bestemmelser vil disse først kunne beskrives i deltaljer i forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete bekendtgørelser. Udvalgets indstillinger Et enigt udvalg indstiller Naalakkersuisuts ændringsforslag til vedtagelse. Et enigt udvalg indstiller Naalakkersuisuts lovforslag til vedtagelse i den herefter foreliggen-de form. Et enigt Udvalg indstiller endelig, at forslaget henvises til yderligere behandling i Anlægs- og Miljøudvalget mellem 2. og 3. behandlingen. 3. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 Med disse bemærkninger og med den i betænkningen anførte forståelse skal udvalget overgi-ve forslaget til 2. behandling. Naaja Nathanielsen, Formand Malik Berthelsen Storm Ludvigsen Anders Olsen Niels Thomsen 27. oktober 2011 EM 2011/38 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2011 om beskyttelse af miljøet. Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandlingen. Til § 28 1. I § 28 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: ”Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler, der tillader en eller flere af de i stk. 2 nævnte aktiviteter, såfremt et vandforsyningsanlæg har vandbehandling, der kan sikre overholdelse af de af Naalakkersuisut fastsatte krav til drikkevandskvaliteten i henhold til § 31". Stk. 3 bliver herefter stk. 4. Til § 31 2. I § 31, stk. 1, ændres ”indvindes” til: ”anvendes” og affattes således: ”Stk. 1. Vand, der anvendes til drikkevand eller andre formål, der kræver vand af drikkevandskvalitet, skal opfylde mindstekrav fastsat af Naalakkersuisut." 3. § 31, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Indvinding af fersk- og saltvand der skal anvendes til drikkevand eller andre formål, der kræver vand af drikkevandskvalitet skal godkendes af Naalakkersuisut”. Bemærkninger til ændringsforslaget Almindelige bemærkninger § 28, stk. 3 er ny i forhold til gældende lovgivning. Bestemmelsen giver Naalakkersuisut mulighed for at fastsætte regler, der tillader aktiviteter indenfor spærrezonen, der ellers er forbudt i henhold til stk. 2, såfremt vandbehandlingen bliver opgraderet i et vandforsyningsanlæg. Dette kræver dog, at Naalakkersuisuts krav til drikkevandskvaliteten stadig kan overholdes. Den nye bestemmelse i § 28 stk. 3 har mindre administrative konsekvenser for Selvstyret. Ændringen vurderes ikke at have nogen økonomiske konsekvenser. 1 EM 2011/38 NNPAN sagsnr.: 2011-054234 I § 31, stk. 1, har der været behov for, at der sker en præcisering af et enkelt ord. Dette sker for at tilpasse bestemmelsen til den foreslåede rettelse af § 28, stk. 3. Ændringen i § 31, stk. 1, har ingen administrative og økonomiske konsekvenser. Hvad angår forslaget til ændring af § 31, stk. 2, er der tale om en præcisering af bestemmelsens formål, hvor det er vurderet, at både ferskvand og saltvand skal nævnes direkte, da saltvand anvendes nogle steder i Grønland til fremstilling af drikkevand med drikkevandskvalitet. Ændringen i § 31, stk. 2 har ingen administrative og økonomiske konsekvenser. Bemærkninger til ændringsforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Tilladelser til aktiviteter indenfor spærrezonen er blevet forvaltet restriktivt for at beskytte drikkevandsressourcen mod forurening, bl.a. fordi ingen vandforsyningsanlæg hidtil har kunnet rense råvandet ved en forurening med f.eks. benzin/olieudslip eller ved øget menneskelig aktivitet. Teknisk er der dog mulighed for at opgradere vandbehandlingen. Såfremt dette sker, vil der kunne tillades flere aktiviteter indenfor spærrezonerne, hvis opgraderingen sikrer, at de i § 31 fastsatte krav til drikkevandskvaliteten stadig kan overholdes. Den nye bestemmelse i § 28, stk. 3 tillader, at Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler, der tillader aktiviteter, der er forbudt i henhold til stk. 2, hvis Naalakkersuisut bedømmer, at et vandforsyningsanlæg er forsynet med egnede vandforsyningsforanstaltninger til at overholde de af Naalakkersuisut fastsatte krav om drikkevandskvaliteten i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Reglerne vil blive udarbejdet på bekendtgørelsesniveau. Bestemmelsen er blevet aktuel efter, at Nukissiorfiit har ansøgt om godkendelse til at udbygge vandbehandlingsprocessen på vandværket i Qaqortoq med en videregående vandbehandling, så vandværket bliver i stand til at kunne rense råvand af en dårligere vandkvalitet, f.eks. ved en forurening med benzin/olieudslip og øget menneskelig aktivitet. I Qaqortoq ligger en del af byen indenfor spærrezonen, hvilket giver en potentiel risiko for en forurening af drikkevandsressourcen, og dette forhold bevirker bl.a., at ejendomme indenfor spærrezonen ikke kan udvides, og ved enhver vedligeholdelse skal der søges om dispensation til at udføre arbejdet, og ledige byggegrunde kan ikke udnyttes. Det har længe været et ønske i Qaqortoq, at vandbehandlingsprocessen blev opgraderet, så vandværket blev i stand til at rense råvand af en dårligere kvalitet således, at de fleste restriktioner indenfor spærrezonen kan lempes eller helt ophæves. Andre steder i landet er der ligeledes ønske om at vandbehandlingen opgraderes, således at flere aktiviteter kan tillades inden for vandspærrezonerne. Til nr. 2 Formålet med bestemmelsen er, at der kan fastsættes en regulering til at sikre rent drikkevand til befolkningen og fødevareindustrien i Grønland. Vandindvinding kun til eksport er ikke omfattet af denne bestemmelse. Reglen er knyttet til de øvrige regler i kapitlet. Tilsynet med vandkvaliteten efter Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg består af bakteriologiske, fysiske og kemiske undersøgelser samt vurdering af resultaterne af disse. Lovgivningen i relation til drikkevandskvaliteten er baseret på principperne i EU direktivet nr. 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevandet. Lovgivning er indført af hensyn til befolkningens sundhed samt at al vand, som kommer i kontakt med fødevarer, skal overholde ovennævnte kvalitetskrav. Analyseprogrammet omfatter både mikrobiologiske, samt fysik-kemiske parametre og er tilpasset den enkelte lokalitet. Baggrunden herfor er, at der kan forekomme naturlige forhold indenfor spærrezonen, som kan medføre en forringelse af råvandskvaliteten, såvel som der også kan foregå menneskeskabte aktiviteter, som udgør en risiko for forurening af råvandet. Det skal bemærkes, at tilsynet med mikrobiologiske parametre varetages af Selvstyrets Veterinærmyndighed. Jf. § 1 stk. 1, i Landtingsforordning nr. 9 af 31. maj 2001 om ændring af landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser er reguleringen affattet således: ”Landstingsforordningen omfatter tilsyn, tilladelser og kontrol vedrørende levnedsmidler, zoonoser, herunder rabies og trikiner, mikrobiologiske kvalitet af drikkevand og af offentligt tilgængeligt badevand, samt med teknisk – hygiejnisk indretning af vandbehandlingen og forsyningsanlæg”. Tilsynet med de fysiske kemiske parametre varetages af Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. På det fysisk kemiske området skal vandet analyseres for en lang række organiske og uorganiske parametre. Dertil kommer, at der skelnes mellem indikator- og sundhedsparametre. Indikatorparametre vedrører naturligt forekommende stoffer i drikkevandet. En pludselig ændring i den naturlige blanding af salte og metaller kan indikere, at drikkevandet er blevet forurenet. Sundhedsparametre vedrører stoffer, som kan indikere en given forurening som følge af eksempelvis korrosion på installationerne og/eller aktiviteter indenfor spærrezonen, og som ved en overskridelse kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Sammenholdes nærværende med, at vandværkerne i dag ikke kan foretage en vandbehandling af råvandet, som er forurenet med oliekomponenter m.m., er det således nødvendigt at forvalte dispensationer til spærrezonen restriktivt. Tilsyn, analyseprogram, ibrugtagning af en ny råvandsressource, dispensationsmuligheder, kontrolhyppigheder for udtagning af vandprøver, påbud og forbud m.m. fremgår af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17 marts 2008 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Til nr. 3 Til stk. 2 Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en ny råvandsressource godkendes forud for ibrugtagning. Det gælder både for ferskvand, men også saltvand. Baggrunden for at en ny råvandsressource skal godkendes er at hindre anvendelse af råvandssøer, som kan være problematiske og dermed medføre behov for en efterfølgende intensiveret vandbehandling. Eksempler på forringet vandkvalitet er: 1. at råvandssøen kan være lavvandet, hvorved eksempelvis vandstandsfluktuationer og øget algevækst kan medfører en vandkvalitetsforringelse. at der forekommer en naturlig forringelse af råvandskvalitet via eksempelvis lerudvaskning, eller at der foregår aktiviteter inden for vandressourceoplandet. . november 2011 EM2011/38 EM2011/38 1 TILLÆGSBETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om beskyttelse af miljøet (Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø) Afgivet til forslagets 3. behandling Udvalget har under behandlingen senest bestået af: Inatsisartutmedlem Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, formand Inatsisartutmedlem Storm Ludvigsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartutmedlem Andreas Uldum, Demokraterne Inatsisartutmedlem Knud Fleischer, Kattusseqatigiit Partiiat Inatsisartutmedlem Malik Berthelsen, Siumut Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut Inatsisartutmedlem Jens Immanuelsen, Siumut Udvalget behandling af ændringsforslaget Anlægs- og Miljøudvalget afgav den 3. november 2011 betænkning til nærværende forslags 2. behandling. Udvalget indstillede i betænkningen, at forslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling inden forslagets 3. behandling. Baggrunden herfor er, at et enigt udvalg i betænkningen har henstillet, at Naalakkersuisut til 3. behandlingen fremkommer med ændringsforslag til forslagets §§ 29, stk. 1, 36 samt 49, stk. 4. Udvalget har henstillet, at § 29, stk. 1 ændres således, at forebyggelse af personskader ikke længere udgør et dispensationsgrundlag, og at bestemmelsens ordlyd i højere grad kommer til at afspejle, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse. Udvalget har endvidere ønsket § 36 ændret, så der skabes hjemmel til, at kommunen kan sælge kasserede biler, både og snescootere på auktion. Endelig har udvalget henstillet, at Naalakkersuisut fremsætter ændringsforslag vedrørende § 49, stk. 4, således at den danske og grønlandske tekst kommer til at svare overens. J.nr. 01.37.01.03-00061 11. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 2 Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at Naalakkersuisut har fulgt udvalgets henstilling og har fremsat ændringsforslag til forslagets §§ 29, stk. 1, 36 samt 49, stk. 4. Ændringsforslaget af 10. november 2011 er vedlagt som bilag 1 til nærværende betænkning. Redegørelse om BAT-princippet Naalakkersuisut bebudede i sit svarnotat til 2. behandlingen, at der mellem 2. og 3. behandlingen ville blive udarbejdet en redegørelse om BAT-princippet til brug for udvalgets arbejde. Udvalget har modtaget redegørelsen den 10. november 2011 og har taget redegørelsen til efterretning. Redegørelsen er vedlagt som bilag 2, idet den udgør fortolkning- og forståelsesbidrag til forslaget. Indledningsvis bemærker udvalget, at det er enige med Naalakkersuisut i, at det er vigtigt, at der er fuldstændig klarhed over, hvad BAT-princippet indebærer. Udvalget er meget tilfreds med redegørelsen om BAT-princippet, og udvalget finder i høj grad, at de 4 eksempler i redegørelsen illustrerer den afvejning og proportionalitetsvurdering, der foretages ved anvendelsen af BAT-princippet. På baggrund af redegørelsen og de deri anførte eksempler kan udvalget konstatere, at hensynet til miljøet ikke i alle tilfælde vejer tungest ved brugen af BAT-princippet, men at der har været en afvejet praksis på området, og i de tilfælde, hvor økonomien har vejet tungest har den løsning, som Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø har godkendt stadig i nogen grad taget hensyn til beskyttelse af miljøet. Udvalgets indstillinger Et enigt udvalg indstiller Naalakkersuisuts ændringsforslag til vedtagelse. Et enigt udvalg indstiller Naalakkersuisuts lovforslag til vedtagelse i den herefter foreliggende form. Med disse bemærkninger og med den i betænkningen anførte forståelse skal udvalget overgive forslaget til 3. behandling. J.nr. 01.37.01.03-00061 11. november 2011 EM2011/38 EM2011/38 J.nr. 01.37.01.03-00061 3 Naaja Nathanielsen, Formand Malik Berthelsen Storm Ludvigsen Anders Olsen Andreas Uldum 10. november 2011 EM 2011/38 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2011 om beskyttelse af miljøet. Fremsat af Naalakkersuisut til 3. behandlingen. Til § 29 1. § 29, stk. 1, affattes således: ”Stk. 1. Naalakkersuisut kan undtagelsesvis dispensere fra forbud i § 28 stk. 2, når væsentlige samfundsmæssige forhold taler herfor.” Til § 36 2. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: ”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter at den i stk. 1 nævnte afgørelse er truffet, sælge eller holde auktion over sådanne genstande for at dække omkostningerne ved håndtering og bortskaffelse af genstandene.” Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5 Til § 49 3. § 49 stk. 4 affattes således: ”Stk. 4. Efter forhandling med en kommunalbestyrelse kan Naalakkersuisut henlægge tilsynet med nærmere specificerede virksomheder til denne kommunalbestyrelse. Naalakkersuisut kan efter forhandling med en kommunalbestyrelse fastsætte regler om, hvorvidt tilsynsopgaver, som ifølge denne Inatsisartutlov eller ifølge regler udstedt i medfør af denne lov henhører under kommunalbestyrelsen, henføres under Naalakkersuisut.” Bemærkninger til ændringsforslaget Almindelige bemærkninger 1 EM 2011/38 NNPAN sagsnr.: 2011-054234 I forbindelse med Anlægs- og Miljøudvalgets betænkninger til lovforslaget, finder udvalget at § 29 stk. 1 i højere grad bør afspejle, at der kun er tale om absolutte undtagelsestilfælde, hvor der kan gives dispensation til aktiviteter indenfor vandspærrezonen. Udvalget ønsker ikke at det bør fremgå, at forebyggelses af personskader skal være en dispensationsmulighed, men kun når væsentlige samfundsmæssige forhold taler herfor. Ændringen i § 29 stk. 1 vurderes ikke at have nogen økonomiske konsekvenser i forhold til det oprindelige forslag. Anlægs- og Miljøudvalgets har i forbindelse med betænkning til lovforslaget henstillet, at Naalakkersuisut inden lovforslagets 3. behandling fremsætter ændringsforslag til § 36, der giver kommunerne mulighed for at sælge genstande der betragtes som affald, såsom biler, både og snescootere og lignende større genstande på auktion. Dette således at kommunerne får dækket nogle af deres omkostninger ved håndtering og bortskaffelse af genstande som betragtes som affald. Ændringsforslaget har været drøftet med Politimesteren i Grønland. På baggrunden af disse drøftelser har Politimesteren i Grønland meddelt, at ændringsforslaget ikke vil stride mod reglerne om hittegods. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have nogen økonomiske konsekvenser. Ændringsforslag nr. 3 skyldes at lovforslagets danske og grønlandske tekst til § 49, stk.4 ikke stemmer overens, i det dette stykke er udeladt i den grønlandske tekst. Ændringen i § 49, stk. 4 har ingen administrative og økonomiske konsekvenser. Bestemmelsen er ikke ny, men har været gældende siden vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 7 af 13. maj 1993 om ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af miljøet. Bemærkninger til ændringsforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Som det fremgår af forslagets § 29, stk. 1, kan Naalakkersuisut undtagelsesvis dispenseres fra forbud i § 28, stk. 2, når væsentlige samfundsmæssige forhold taler herfor. Det forudsættes at denne bestemmelse kun anvendes i helt særlige tilfælde. I henhold til § 33 skal der i forbindelse med dispensationssager ske høringer af kommunalbestyrelsen, Landslægeembedet og Selvstyrets Veterinærafdeling. Dette er blandt andet af hensyn til, at Naalakkersuisut får en sundhedsfaglig vurdering i den konkrete sag. Høringen af kommunalbestyrelsen sker blandt andet på baggrund af, at kommunen er tilsynsmyndighed på området. Efter den gældende miljøforordning kan der dispenseres fra forbuddet om aktiviteter indenfor spærrezonen, ”når der er helt særlige forhold der taler herfor”. I forslaget til § 29, stk. 1, præciseres det, hvornår der kan dispenseres, nemlig undtagelsesvis når væsentlige samfundsmæssige forhold taler herfor. Dispensationer til spærrezonen er blevet forvaltet restriktivt i alle årene og der gives normalt kun dispensationer til anlæg for vandforsyningen, og til forbedring eller opretholdelse af vandforsyningen. Siden 1962 er der kun givet få dispensationer fra spærrezonegrænsen, der ikke vedrører vandforsyningen. Disse dispensationer har været givet af hensyn til særlige samfundsmæssige forhold, som f.eks. etablering og permanent opstilling af transmissionsledninger fra vandkraftværker gennem spærrezonen frem til byerne. Begrundelsen herfor er, at Naalakkersuisut har vurderet, at når først transmissionsledningen er etableret, vil der ikke være tale om en øget belastning af vandressourceoplandet, idet anlæggenes levetid er på mere end 50 år, og der vil kun sjældent være behov for vedligeholdelses- eller reparationsarbejder eller for inspektion af kablet. Der er dog givet enkelte andre dispensationer med andre begrundelser end vandforbedrende tiltag, herunder en dispensation til Qaasuitsup Kommunia til kørsel med pistemaskine til forbedring af køresporet til slædekørsel. Med det foreliggende forslag kan det alene forventes at der vil blive givet dispensationer såfremt der er tale om vandforbedrende tiltag, eller væsentlige samfundsmæssige forhold, så som etablering af transmissionsledninger mv. Efter lovens vedtagelse kan det derfor ikke forventes, at der vil blive givet en lignende dispensation som den der som ovennævnt blev givet til Qaasuitsup Kommunia. I forbindelse med en dispensation bliver der opstillet en række vilkår, herunder krav om beredskabsplan, der mindsker risikoen for forureningen af vandressourcen. Selvom der sikres et beredskab for at undgå forurening i forbindelse med kørsel med motordrevne transportmidler/redskaber, øges aktiviteten og dermed risikoen for en forurening med olieprodukter. En udbygning af vandværker til at kunne rense råvandet ved en forurening med f.eks. benzin/olieudslip, vil kunne få betydelige økonomiske konsekvenser for landskassen. For at modvirke forurening i forbindelse med en dispensation er det fastsat i stk. 2, at dispensationer efter stk. 1 til enhver tid kan ændres eller tilbagekaldes, når der efter Naalakkersuisuts skøn er fare for forurening af drikkevandsressourcerne. Til nr. 2 I forbindelse med at kommunen skal have dækket nogle af deres omkostninger ved håndtering og bortskaffelse af genstande som betragtes som affald, kan kommunen vælge at sælge eller afholde auktion over genstandene. I forbindelse hermed skal kommunen sikre sig, at genstandene ikke er omfattet af reglerne om hittegods. Til nr. 3 Efter forhandling med en kommunalbestyrelse kan Naalakkersuisut henlægge tilsynet med nærmere specificerede virksomheder til denne kommunalbestyrelse. Naalakkersuisut kan efter forhandling med en kommunalbestyrelse fastsætte regler, hvorvidt tilsynsopgaver, som ifølge denne Inatsisartutlov eller ifølge regler udstedt i medfør af denne lov henhører under denne kommunalbestyrelse, henføres under Naalakkersuisut. Forhandlingspligten indebærer at kommunalbestyrelsen er enig i tilsynsopgavens overførelse til eller fra Naalakkersuisut. Skulle der ikke være muligt at opnå enighed om overdragelsens økonomiske konsekvenser, kan forhandlinger desangående henskydes til de førstkommende bloktilskudsforhandlinger med kommunerne. I forbindelse med overdragelse af tilsyn tages der stilling til overgangsspørgsmål, navnlig hvorvidt igangværende tilsynssager skal færdigbehandles. Både Naalakkersuisut og kommunerne har initiativretten til at indlede forhandlinger.