Act No. 3 on restoring funding to commercial fishermen, commercial hunters and providers of commercial farming
Made 2004-05-21 · Text as of 2026-10-01
Public law and official guidance, published as research. Not legal, tax or financial advice.
About this law
- Original title
- Landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug.
- Language
- Danish
- Kind
- Act
- Organisation
- European Union
- Country
- Greenland
- Subjects
- Agricultural and rural development, Fisheries and aquaculture, Wild species and ecosystems
- Keywords
- liability/compensation, internal trade, hazards, special fund, hunting/capture
Where to read it
No source link is recorded for this law.
Text
The law's own text, section by section, as held. Each section has its own link.
Landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug Anvendelsesområde § 1. Landsstyret kan yde genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug for erhvervsrelateret tab forårsaget af tingskade, bortkomst af erhvervsrelateret udstyr eller sygdom eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed. Stk. 2. Landsstyret kan herudover i særlige tilfælde yde genetableringsstøtte til de i stk. 1 nævnte personer for tab forårsaget af klimatisk betingede vanskeligheder, generelle erhvervsmæssige hindringer eller lignende. Særlige betingelser § 2. Udbetaling af genetableringsstøtte kan betinges af, at skaden, bortkomsten, sygdommen eller uarbejdsdygtigheden ikke i forvejen er dækket, eller mulig at dække, af privat eller offentlig forsikring eller privat eller offentlig støtteordning eller lignende. Ansøgning om genetableringsstøtte § 3. Ansøgning om genetableringsstøtte indgives til Landsstyret. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et af Landsstyret udarbejdet ansøgningsskema. Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1 skal være vedlagt dokumentation for ansøgerens økonomiske situation samt dokumentation for erhvervsrelateret tingskade, bortkomst, sygdom eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed. Stk. 4. Genetableringsstøtte udbetales så vidt muligt efter forudgående høring af den relevante interesseorganisation. I de i § 1, stk. 2, og § 4, stk. 2, nævnte tilfælde skal den relevante interesseorganisation høres. Udbetaling af genetableringsstøtte § 4. Genetableringsstøtte udbetales som en engangsydelse på mindst kr. 2.000 og højst kr. 25.000. Stk. 2. Landsstyret kan i særlige tilfælde udbetale et større beløb end det i stk. 1 anførte. Stk. 3. Landsstyret kan betinge udbetaling af genetableringsstøtte af, at ansøgeren efterfølgende fremsender redegørelse for hvorledes støtten er anvendt. Tilbagebetaling af genetableringsstøtte § 5. Landsstyret kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af genetableringsstøtte, såfremt: 1) En person, der har modtaget genetableringsstøtte, senere får udbetalt en erstatning, støtte eller på anden måde opnår dækning, der dækker samme formål som den ifølge denne landstingslov udbetalte støtte. 2) En person uberettiget har modtaget støtte efter denne landstingslov. Stk. 2. En person, der har modtaget genetableringsstøtte, har pligt til at underrette Landsstyret om forandringer i sine forhold, der kan medføre, at Landsstyret, jf. stk. 1, kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af genetableringsstøtte. Forholdet til anden lovgivning § 6. Nærværende landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug træder ikke i stedet for anden lovgivning om offentlig hjælp eller støtte. Afholdelse af lovens udgifter § 7. Udgifterne i henhold til denne landstingslov afholdes af Landskassen. Bevillingsrammen til landstingsloven fastsættes på de årlige finanslove. Ikrafttrædelse § 8. Landstingsloven træder i kraft den 1. juli 2004. Stk. 2. Landstingsloven kan finde anvendelse på støtteberettigede hændelser der indtræder fra og med 1. juli 2004. Grønlands Hjemmestyre, den 21. maj 2004 Hans Enoksen / Simon Olsen 11. marts 2004 FM 2004/23 Forslag til landstingslov nr. xx af xx.xxxx 2004 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug § 1. Landsstyret kan yde genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug som erstatning for erhvervsrelateret tab forårsaget af tingskade, bortkomst af erhvervsrelateret udstyr eller sygdom eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed. Stk. 2. Landsstyret kan herudover i særlige tilfælde yde genetableringsstøtte til de i stk. 1 nævnte personer som erstatning for tab forårsaget af klimatisk betingede vanskeligheder, generelle erhvervsmæssige hindringer eller lignende. § 2. Udbetaling af genetableringsstøtte kan betinges af, at skaden, bortkomsten, sygdommen eller uarbejdsdygtigheden ikke i forvejen er dækket, eller mulig at dække, af privat eller offentlig forsikring eller privat eller offentlig støtteordning eller lignende. § 3. Ansøgning om genetableringsstøtte indgives til Landsstyret. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et af Landsstyret udarbejdet ansøgningsskema. Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1 skal være vedlagt dokumentation for ansøgerens økonomiske situation samt dokumentation for erhvervsrelateret tingskade, bortkomst, sygdom eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed. Stk. 4. Genetableringsstøtte udbetales så vidt muligt efter forudgående høring af den relevante interesseorganisation. I de i § 1, stk. 2, og § 4, stk. 2, nævnte tilfælde skal den relevante interesseorganisation høres. § 4. Genetableringsstøtte udbetales som en engangsydelse på mindst kr. 2.000 og højst kr. 25.000. Stk. 2. Landsstyret kan i særlige tilfælde udbetale et større beløb end det i stk. 1 anførte. Stk. 3. Landsstyret kan betinge udbetaling af genetableringsstøtte af, at ansøgeren efterfølgende fremsender redegørelse for hvorledes støtten er anvendt. § 5. Landsstyret kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af genetableringsstøtte, såfremt: 1) En person, der har modtaget genetableringsstøtte, senere får udbetalt en erstatning, støtte eller på anden måde opnår dækning, der dækker samme formål som den ifølge denne landstingslov udbetalte støtte. 2) En person uberettiget har modtaget støtte efter denne landstingslov. Stk. 2. En person, der har modtaget genetableringsstøtte, har pligt til at underrette Landsstyret om forandringer i sine forhold, der kan medføre, at Landsstyret, jf. stk. 1, kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af genetableringsstøtte. § 6. Udgifterne i henhold til denne landstingslov afholdes af Landskassen. § 7. Loven træder i kraft den 1. juli 2004. Grønlands Hjemmestyre, den xx.xxxx 2004. Hans Enoksen / Simon Olsen 23. april 2004 FM 2004/23 Rettelsesblad (erstatter s. 3 i forslag dateret den 11. marts 2004) Forslag til landstingslov nr. xx af xx.xxxx 2004 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Anvendelsesområde § 1. Landsstyret kan yde genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug for erhvervsrelateret tab forårsaget af tingskade, bortkomst af erhvervsrelateret udstyr eller sygdom eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed. Stk. 2. Landsstyret kan herudover i særlige tilfælde yde genetableringsstøtte til de i stk. 1 nævnte personer for tab forårsaget af klimatisk betingede vanskeligheder, generelle erhvervsmæssige hindringer eller lignende. Særlige betingelser § 2. Udbetaling af genetableringsstøtte kan betinges af, at skaden, bortkomsten, sygdommen eller uarbejdsdygtigheden ikke i forvejen er dækket, eller mulig at dække, af privat eller offentlig forsikring eller privat eller offentlig støtteordning eller lignende. Ansøgning om genetableringsstøtte § 3. Ansøgning om genetableringsstøtte indgives til Landsstyret. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et af Landsstyret udarbejdet ansøgningsskema. Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1 skal være vedlagt dokumentation for ansøgerens økonomiske situation samt dokumentation for erhvervsrelateret tingskade, bortkomst, sygdom eller anden legemlig betinget uarbejdsdygtighed. Stk. 4. Genetableringsstøtte udbetales så vidt muligt efter forudgående høring af den relevante interesseorganisation. I de i § 1, stk. 2, og § 4, stk. 2, nævnte tilfælde skal den relevante interesseorganisation høres. Udbetaling af genetableringsstøtte § 4. Genetableringsstøtte udbetales som en engangsydelse på mindst kr. 2.000 og højst kr. 25.000. Stk. 2. Landsstyret kan i særlige tilfælde udbetale et større beløb end det i stk. 1 anførte. Stk. 3. Landsstyret kan betinge udbetaling af genetableringsstøtte af, at ansøgeren efterfølgende fremsender redegørelse for hvorledes støtten er anvendt. Tilbagebetaling af genetableringsstøtte § 5. Landsstyret kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af genetableringsstøtte, såfremt: 1) En person, der har modtaget genetableringsstøtte, senere får udbetalt en erstatning, støtte eller på anden måde opnår dækning, der dækker samme formål som den ifølge denne landstingslov udbetalte støtte. 2) En person uberettiget har modtaget støtte efter denne landstingslov. Stk. 2. En person, der har modtaget genetableringsstøtte, har pligt til at underrette Landsstyret om forandringer i sine forhold, der kan medføre, at Landsstyret, jf. stk. 1, kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af genetableringsstøtte. Forholdet til anden lovgivning § 6. Nærværende landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug træder ikke i stedet for anden lovgivning om offentlig hjælp eller støtte. Afholdelse af lovens udgifter § 7. Udgifterne i henhold til denne landstingslov afholdes af Landskassen. Bevillingsrammen til landstingsloven fastsættes på de årlige finanslove. Ikrafttrædelse § 8. Landstingsloven træder i kraft den 1. juli 2004. Stk. 2. Landstingsloven kan finde anvendelse på støtteberettigede hændelser der indtræder fra og med 1. juli 2004. Grønlands Hjemmestyre, den xx.xxxx 2004. Hans Enoksen / Simon Olsen 11. marts 2004 FM 2004/23 Almindelige bemærkninger. Baggrunden for nærværende forslag til landstingslov er, at der på konto 20.11.50. FL 2004 er afsat 3 millioner kroner til det i forslaget skitserede formål. Såfremt nærværende forslag vedtages, skal disse midler overføres til en særlig tilskudskonto. Tidligere har der eksisteret "Den særlige Hjælpefond" med bestyrelse og vedtægter. Imidlertid har der fra Landstingets Ombudsmand været udtalt kritik over administrationen af støtten via Den særlige Hjælpefond. Ombudsmanden kritiserede, at Den særlige Hjælpefond, der måtte anses som et almindeligt forvaltningsorgan, alene blev reguleret ved en vedtægt og dertilhørende retningslinjer. Ombudsmanden udtalte derfor, at det fra Grønlands Hjemmestyres side burde overvejes om der burde skaffes et egentlig lovgrundlag for fonden. Der henvises til Landstingets Ombudsmands beretning for 1998 s. 40-45. Det er ikke med dette forslag Landsstyrets hensigt igen at lave en fond, men at tilvejebringe et regelgrundlag for støtten for delvist at imødegå denne kritik. I forbindelse med landstingslovudkast har der været stillet spørgsmål til KNAPK, SPS og Kalaallit Forsikring. Disse kommentarer er indarbejdet i landstingslovudkastet. Landstingslovforslaget og bemærkningerne har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer. De med * markerede har afgivet høringssvar: *Familiedirektoratet, KNAPK og *SPS. SPS havde ingen kommentarer. Familiedirektoratet gjorde i deres høringssvar opmærksom på, at den i dette forslags § 1, omtalte hjælp, i et vist omfang er dækket af § 16 i landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige. Da førnævnte hjælp er sekundær i forhold til anden hjælp, vil det for fremtiden følge af vejledningen til landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige, at der skal søges genetableringsstøtte før hjælp, i medfør af § 16 i landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige, kan søges. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser Der er af Landstinget på finansloven for 2004 afsat 3 millioner kroner til formålet. Det må påregnes, at administrationen af landstingsloven udgør ½ årsværk for en kontorfuldmægtig. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1 Det forudsættes, at støtten bliver udbetalt under hensyntagen til lovens formål. Målet skal være, at ansøgeren på permanent basis igen kan indtræde i sin hidtidige erhvervsudøvelse og dermed undgå, at ansøgeren bliver modtager af offentlig hjælp o.l. Det skal være udbetalingen af den netop ansøgte støtte, der bevirker, at ansøgeren kan fortsætte sit erhverv. Landstingsloven er tænkt som en mulighed for at få støtte til et tab, der ikke dækkes eller kan dækkes andre steder. Med hensyn til definitioner af erhvervsfiskere, erhvervsfanger og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug, henvises det til den til enhver tid gældende legale definition af disse begreber. Det forudsættes endvidere sammenholdt med lovens formål, at kun fysiske juridiske personer og ikke juridiske personer kan opnå støtte. Det skal bemærkes, at det forudsættes, at § 1, stk. 1, skal fortolkes forholdsvist strengt efter ordlyden. Andre omstændigheder, der falder under lovens formål skal behandles efter § 1, stk. 2. Til § 1, stk. 1. Tingskade er fysisk skade på fast ejendom og løsøre, herunder dyr. Det afgørende for om udstyret er "erhvervsrelateret" er, om det har nær sammenhæng med og er nødvendigt for udførelsen af erhvervet. Sygdomsbegrebet følger den til ethvert tidspunkt gældende lægelige definition af sygdomsbegrebet. Det afgørende er, at personen er uarbejdsdygtig. Der skal derfor ved ansøgning om støtte medsendes lægeerklæring som dokumentation. Der stilles ikke krav til sygdommens varighed. Hovedområdet er erhvervsrelateret tab under sygdomsforløbet som har gjort, at tilbagevenden til erhvervet er vanskeliggjort på grund af sygdommen. Et eksempel er en sygdomsperiode, hvor der er sket skade på erhvervsrelateret udstyr pga. manglende vedligeholdelse grundet sygdommen. Til § 1, stk. 2. Hensigten med denne bestemmelse er, at landstingsloven tillige skal kunne rumme de tilfælde, der efter en ordlydsfortolkning ikke falder under § 1, stk. 1, men hvor der findes en lignende støtteværdig hændelse jfr. lovens formål. Hovedsigtet med denne bestemmelse er hændelser af mere generel karakter. Disse hændelser kan være klimatiske forandringer som generelle temperaturstigninger medfører e.l. og katastrofer som storm e.l. Endvidere kan det være hændelser, som er mere markedsmæssigt, baseret såsom prisfald på fiskeri -, fangst- og landbrugsprodukter. Herudover kan hændelser af konkret karakter, der ikke umiddelbart er omfattet af § 1, stk. 1 være omfattet af bestemmelsen, jfr. dog lovens formål. Anvendelsen af § 1, stk. 2 må have undtagelsens karakter, jfr. "særlige omstændigheder". Opremsningen af begivenheder i § 1, stk. 2, er ikke udtømmende. Den relevante interesseorganisation skal høres, jfr. § 3, stk. 4. Til § 2 Tildelingen af støtte skal ske efter et skøn. De omstændigheder, som er nævnt i forslagets § 2, stk. 1 skal tillægges særlig betydning ved tildelingen af støtte. Til § 2, stk. 1. Ved "dækket" forstås, at der sker en udbetaling i anledning af hændelsen. Efter § 2, stk. 1 må det ej heller være muligt at forsikre hændelsen offentligt eller privat. Støtten må ikke virke konkurrenceforvridende på forsikringsmarkedet, jfr. landstingslov nr. 28 af 30. oktober 1992 om konkurrence. Dette betyder, at genetableringsstøtten ikke reelt må virke som et alternativ til en privat forsikring på det relevante marked for den konkrete forsikringstype. Hvorvidt noget er muligt at forsikre afhænger af, om det er praktisk muligt at forsikre sig mod tabet igennem privat eller offentlig forsikringsydelse. Ved "offentlig forsikring" menes der især udbetalinger efter anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland og lignende ordninger. Ved "privat forsikring" menes der forsikringstjenesteydelser fra private forsikringsudbydere og lignende. Landstingsloven er således sekundær i forhold til anden støtte. Dette gælder dog ikke i forhold til den støtte der ydes til køb af erhvervsredskaber i medfør af den til enhver tid gældende forordning om hjælp til det offentlige. Hvis ansøger senere modtager støtte til dækning af samme interesse, kan der kræves tilbagebetaling efter § 5. Tildelingen sker efter et skøn, hvor de i bestemmelsen nævnte kriterier har særlig vægt. Andre hensyn kunne være sociale hensyn jf. dog lovens formål. Et eksempel er en skade, der kunne være dækket af forsikring, men konkret ikke har været mulig for ansøgeren pga. høj forsikringspræmie sammenholdt med lav indkomst. I en sådan situation vil der kunne ydes genetableringsstøtte. Til § 3 Til § 3, stk. 2. Landsstyret skal senest ved landstingslovens ikrafttræden udfærdige et ansøgningsskema, som opfylder betingelserne for at lave forsvarlig sagsbehandling på baggrund af denne lovs krav. Der skal i dette ansøgningsskema kræves oplysninger om alle relevante forhold. Endvidere må der stilles betingelser om, at ansøger i form af budgetter e.l. kan sandsynliggøre, at støtten vil opfylde det formål landstingsloven forudsætter. Ansøgningsskemaet kan løbende tilpasses sagsbehandlingen. Der kan fastsættes en særlig ansøgningsprocedure i de i § 1, stk. 2 omtalte tilfælde. Det er ikke efter § 5 en gyldighedsbetingelse at borgeren underrettes om tilbagebetalingspligten. Imidlertid følger det af god forvaltningsskik, at der underrettes om, at støtten kan kræves tilbagebetalt. Dette kan gøres i det i § 3, stk. 2 nævnte ansøgningsskema. Pligten til at oplyse om ændringer jfr. § 5, stk. 2, 2.pkt, bør bekendtgøres overfor ansøger. Dette kan gøres i ansøgningsskemaet. Til § 3, stk. 3. Oplysningerne skal være relevante for sagsoplysningen under hensyn til landstingslovens formål. Disse oplysninger kan eksempelvis være dokumentation for bortkomst i form af f.eks. politianmeldelse. Det kan være dokumentation for sygdom i form af lægeerklæring mm. Landsstyret fastsætter disse betingelser. Til § 3, stk. 4. Formålet med høring af den relevante interesseorganisation er at opnå en branchebestemt rådgivning i sagsbehandlingen af ansøgninger, hvor forvaltningen måtte have behov herfor. Kan en høring ikke indhentes uden væsentlig ulempe for administrationen, kan der alligevel udbetales støtte. I forslagets § 1, stk. 2 og § 4, stk. 2 omtalte tilfælde skal interesseorganisationen høres. KNAPK er pt. relevante interesseorganisation for erhvervsfiskere og erhvervsfanger. SPS er relevante interesseorganisation for landbrugere. Begge interesseorganisationer har under høringsrunden indvilliget i at deltage i høringen. I begge tilfælde er høringssvaret fakultativ, dvs. høringssvaret ikke er retlig bindende for administrationen. Til § 4 Til § 4, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er, sammenholdt med landstingslovens formål, at udbetale støtte for hændelser, der har afgørende betydning for erhvervsudøvelsen. Derfor er der fastsat et minimumsbeløb for det tab, der kan søges støtte til. Det fastsatte maksimum er indsat for, at støtten kommer så mange borgere som muligt til gode. Pengene udbetales pr. rekvisition. Til § 4, stk. 2. Der kan dog i "særlige tilfælde" udbetales større beløb. Disse omstændigheder må have undtagelsens karakter. Et eksempel på særlige tilfælde er forhold omfattet af § 1, stk. 2. Det er op til Landsstyret herudover at fastsætte disse særlige tilfælde. Den relevante interesseorganisation skal høres, jf. § 3, stk. 4. Til § 4, stk. 3. Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv udnyttelse af den udbetalte støtte under hensyn til lovens formål. Redegørelsen skal således sikre, at støtten bliver brugt efter formålet. Det skal ved udbetaling præciseres hvilke betingelser der stilles til redegørelsen. Landsstyret fastsætter disse betingelser og frister for indlevering af redegørelser. For at sikre, at rapporteringspligten bliver overholdt, kan Landsstyret således bl.a. bestemme, at der skal ske tilbagebetaling efter § 5, stk. 1, nr. 2, såfremt rapporteringspligten ikke overholdes. Til § 5 Til § 5, stk. 1. Efter § 5, stk. 1. nr. 1 kan Landsstyret træffe afgørelse om tilbagebetaling såfremt støtten er modtaget uberettiget. Denne bestemmelse vil kunne anvendes hvis en person ikke overholder rapporteringspligter som er blevet pålagt jr. § 4, stk. 3. 23. april 2004 FM 2004/23 Rettelsesblad (erstatter s. 1 – 5 i forslag dateret den 11. marts 2004) Almindelige bemærkninger. Baggrunden for nærværende forslag til landstingslov er, at der på Finansloven for 2004, konto 20.11.50, er afsat midler til det i forslaget skitserede formål. Et flertal i Landstinget har således vedtaget, at der skal etableres en særlig genetableringsstøtteordning for erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Tidligere har der eksisteret "Den særlige Hjælpefond" med bestyrelse og vedtægter. Imidlertid har der fra Landstingets Ombudsmand været udtalt kritik over administrationen af støtten via Den særlige Hjælpefond. Landstingets Ombudsmand kritiserede, at Den særlige Hjælpefond, der måtte anses som et almindeligt forvaltningsorgan, alene blev reguleret ved en vedtægt og dertilhørende retningslinjer. Landstingets Ombudsmand udtalte derfor, at det fra Grønlands Hjemmestyres side burde overvejes om der burde skaffes et egentlig lovgrundlag for fonden. Der henvises til Landstingets Ombudsmands beretning for 1998 s. 40-45. Det er ikke med dette forslag Landsstyrets hensigt igen at lave en fond, men at tilvejebringe et regelgrundlag for støtten for delvist at imødegå denne kritik. Det er tanken med lovforslaget, at genetableringsstøtte kan ydes når der er lidt et tab, der ikke dækkes eller kan dækkes andre steder. Genetableringsstøtte skal gøre det mulig, at ansøgeren på permanent basis igen kan indtræde i sin hidtidige erhvervsudøvelse. Det er ikke tanken med lovforslaget, at støtten nødvendigvis skal stille ansøgeren som om, der ikke er lidt et tab. Der er med lovforslaget ikke tale om takstmæssig støtte for konkrete hændelser. Afgørende for tildeling af støtte er således, at genetablere den pågældende ansøger i sit erhverv, og hvilket støttebeløb der er nødvendigt herfor, vil afhænge af den konkrete situation. Landsstyret foreslår endvidere, at det fremgår af forslagets § 6, at lov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug ikke træder i stedet for anden lovgivning om offentlig hjælp eller støtte, idet genetableringsstøtte efter nærværende forslag netop er tænkt som en mulighed for at få støtte til et tab, der ikke dækkes eller kan dækkes andre steder. I forbindelse med landstingslovudkast har der været stillet spørgsmål til KNAPK, SPS og Kalaallit Forsikring. Disse kommentarer er indarbejdet i landstingslovudkastet. Landstingslovforslaget og bemærkningerne har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer. De med * markerede har afgivet høringssvar: *Familiedirektoratet, *Økonomidirektoratet, *Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, *KANUKOKA, KNAPK og *SPS. SPS havde ingen kommentarer. Familiedirektoratet havde ingen kommentarer. Direktoratet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug har i deres høringssvar bl.a. gjort opmærksom på, at den foreslåede genetableringsstøtte ikke hjælper de familier, der har mistet en forsørger ved en arbejdsulykke, hvor forsørgeren ikke havde tegnet en arbejdsskadeforsikring. Hertil skal bemærkes, at forsørgertab ikke falder ind under landstingslovens dækningsområde. Landstingsloven skal ses som støtte til genetablering, således at ansøgeren på permanent basis kan genindtræde i sin hidtidige erhvervsudøvelse. Tab af forsørger kan i sagens natur ikke genetableres. Direktoratet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug gør endvidere opmærksom på, at den foreslåede genetableringsstøtte kan medvirke til at fratage ansvaret for den enkelte til at tegne de nødvendige forsikringer og dermed tage eget ansvar for sin virksomhed. Hertil skal bemærkes, at forslagets § 2 fastslår, at genetableringsstøtte kan betinges af, at skaden, bortkomsten, sygdommen eller uarbejdsdygtigheden ikke i forvejen er dækket, eller mulig at dække, af privat eller offentlig forsikring eller privat eller offentlig støtteordning eller lignende. Direktoratet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug gør til forslagets § 1, stk. 2 endvidere gældende, at der i forlængelse af naturkatastrofer efterfølgende bør iværksættes tiltag som forebygger fremtidige katastrofer. Hertil skal bemærkes, at katastrofer i ordets egentlige betydning næppe kan forebygges. Økonomidirektoratet har foreslået, at der til forslagets § 6 indsættes følgende tekst: "Bevillingsrammen til denne landstingslov fastsættes på de årlige finanslove". Hertil skal bemærkes, at Økonomidirektoratets forslag har ført til, at landsstyret har ændret forslagets § 6 i overensstemmelse hermed. KANUKOKA havde ikke nogen kommentarer til selve landstingsloven, da lovforslagets indhold ikke berørte kommunerne nævneværdigt. Direktoratet for Fiskeri og Fangst har aftalt en høringsprocedure med KANUKOKA i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en vejledning til landstingsloven som et ansøgningsskema. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser Det må påregnes, at administrationen af landstingsloven udgør ½ årsværk for en kontorfuldmægtig. Denne udgift afholdes inden for landsstyreområdets eksisterende udgiftsramme. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1 Det forudsættes, at støtten bliver udbetalt under hensyntagen til landstingslovens formål. Målet skal være, at ansøgeren på permanent basis igen kan indtræde i sin hidtidige erhvervsudøvelse og dermed undgå, at ansøgeren bliver modtager af offentlig hjælp o.l. Det skal være udbetalingen af den netop ansøgte støtte, der bevirker, at ansøgeren kan fortsætte sit erhverv. Landstingsloven er tænkt som en mulighed for at få støtte til et tab, der ikke dækkes eller kan dækkes andre steder. Med hensyn til definitioner af erhvervsfiskere, erhvervsfanger og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug, henvises det til den til enhver tid gældende legale definition af disse begreber. Det forudsættes endvidere sammenholdt med landstingslovens formål, at kun fysiske juridiske personer og ikke juridiske personer kan opnå støtte. Det skal bemærkes, at det forudsættes, at § 1, stk. 1, skal fortolkes forholdsvist strengt efter ordlyden. Andre omstændigheder, der falder under landstingslovens formål skal behandles efter § 1, stk. 2. Til § 1, stk. 1. Tingskade er fysisk skade på fast ejendom og løsøre, herunder dyr. Det afgørende for om udstyret er "erhvervsrelateret" er, om det har nær sammenhæng med og er nødvendigt for udførelsen af erhvervet. Sygdomsbegrebet følger den til ethvert tidspunkt gældende lægelige definition af sygdomsbegrebet. Det afgørende er, at personen er uarbejdsdygtig. Der skal derfor ved ansøgning om støtte medsendes lægeerklæring som dokumentation. Der stilles ikke krav til sygdommens varighed. Hovedområdet er erhvervsrelateret tab under sygdomsforløbet som har gjort, at tilbagevenden til erhvervet er vanskeliggjort på grund af sygdommen. Et eksempel er en sygdomsperiode, hvor der er sket skade på erhvervsrelateret udstyr pga. manglende vedligeholdelse grundet sygdommen. Til § 1, stk. 2. Hensigten med denne bestemmelse er, at landstingsloven tillige skal kunne rumme de tilfælde, der efter en ordlydsfortolkning ikke falder under § 1, stk. 1, men hvor der findes en lignende støtteværdig hændelse jfr. landstingslovens formål. Hovedsigtet med denne bestemmelse er hændelser af mere generel karakter. Disse hændelser kan være klimatiske forandringer som generelle temperaturstigninger medfører e.l. og katastrofer som storm e.l. Herudover kan hændelser af konkret karakter, der ikke umiddelbart er omfattet af § 1, stk. 1 være omfattet af bestemmelsen, jfr. dog landstingslovens formål. Anvendelsen af § 1, stk. 2 må have undtagelsens karakter, jfr. "særlige omstændigheder". Opremsningen af begivenheder i § 1, stk. 2, er ikke udtømmende. Den relevante interesseorganisation skal høres, jfr. § 3, stk. 4. Til § 2 Tildelingen af støtte skal ske efter et skøn. De omstændigheder, som er nævnt i forslagets § 2, stk. 1 skal tillægges særlig betydning ved tildelingen af støtte. Til § 2, stk. 1. Ved "dækket" forstås, at der sker en udbetaling i anledning af hændelsen. Efter § 2, stk. 1 må det ej heller være muligt at forsikre hændelsen offentligt eller privat. Hvorvidt noget er muligt at forsikre afhænger af, om det er praktisk muligt at forsikre sig mod tabet igennem privat eller offentlig forsikringsydelse. Det anses efter denne landstingslov ikke for praktisk muligt at forsikre skaden, bortkomsten, sygdommen eller uarbejdsdygtigheden, hvis der eksempelvis gives afslag på en forsikringsansøgning, eller hvis der eksempelvis skal betales en forsikringspræmie, som overstiger de omkostninger, der findes rimelige i forhold til indtjeningsmulighederne ved den pågældende erhvervsaktivitet. Ved "offentlig forsikring" menes der især udbetalinger efter anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland og lignende ordninger. Ved "privat forsikring" menes der forsikringstjenesteydelser fra private forsikringsudbydere og lignende. Landstingsloven er således sekundær i forhold til anden støtte. Hvis ansøger senere modtager støtte til dækning af samme interesse, kan der kræves tilbagebetaling efter § 5. Tildelingen sker efter et skøn, hvor de i bestemmelsen nævnte kriterier har særlig vægt. Andre hensyn kunne være sociale hensyn jf. dog landstingslovens formål. Til § 3 Til § 3, stk. 2. Landsstyret skal senest ved landstingslovens ikrafttræden udfærdige et ansøgningsskema, som opfylder betingelserne for at lave forsvarlig sagsbehandling på baggrund af denne landstingslovs krav. Der skal i dette ansøgningsskema kræves oplysninger om alle relevante forhold. Endvidere må der stilles betingelser om, at ansøger i form af budgetter e.l. kan sandsynliggøre, at støtten vil opfylde det formål landstingsloven forudsætter. Ansøgningsskemaet kan løbende tilpasses sagsbehandlingen. Der kan fastsættes en særlig ansøgningsprocedure i de i § 1, stk. 2 omtalte tilfælde. Det er ikke efter § 5 en gyldighedsbetingelse at borgeren underrettes om tilbagebetalingspligten. Imidlertid følger det af god forvaltningsskik, at der underrettes om, at støtten kan kræves tilbagebetalt. Dette kan gøres i det i § 3, stk. 2 nævnte ansøgningsskema. Pligten til at oplyse om ændringer jfr. § 5, stk. 2, 2.pkt, bør bekendtgøres overfor ansøger. Dette kan gøres i ansøgningsskemaet. Til § 3, stk. 3. Oplysningerne skal være relevante for sagsoplysningen under hensyn til landstingslovens formål. Disse oplysninger kan eksempelvis være dokumentation for bortkomst i form af f.eks. politianmeldelse. Det kan være dokumentation for sygdom i form af lægeerklæring mm. Landsstyret fastsætter disse betingelser. Til § 3, stk. 4. Formålet med høring af den relevante interesseorganisation er at opnå en branchebestemt rådgivning i sagsbehandlingen af ansøgninger, hvor forvaltningen måtte have behov herfor. Kan en høring ikke indhentes uden væsentlig ulempe for administrationen, kan der alligevel udbetales støtte. I forslagets § 1, stk. 2 og § 4, stk. 2 omtalte tilfælde skal interesseorganisationen høres. KNAPK er pt. relevante interesseorganisation for erhvervsfiskere og erhvervsfanger. SPS er relevante interesseorganisation for landbrugere. Begge interesseorganisationer har under høringsrunden indvilliget i at deltage i høringen. I begge tilfælde er høringssvaret fakultativ, dvs. høringssvaret ikke er retlig bindende for administrationen. Til § 4 Til § 4, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er, sammenholdt med landstingslovens formål, at udbetale støtte for hændelser, der har afgørende betydning for erhvervsudøvelsen. Derfor er der fastsat et minimumsbeløb for det tab, der kan søges støtte til. Det fastsatte maksimum er indsat for, at støtten kommer så mange borgere som muligt til gode. Pengene udbetales pr. rekvisition. Til § 4, stk. 2. Der kan dog i "særlige tilfælde" udbetales større beløb. Disse omstændigheder må have undtagelsens karakter. Et eksempel på særlige tilfælde er forhold omfattet af § 1, stk. 2. Det er op til Landsstyret herudover at fastsætte disse særlige tilfælde. Den relevante interesseorganisation skal høres, jf. § 3, stk. 4. Til § 4, stk. 3. Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv udnyttelse af den udbetalte støtte under hensyn til landstingslovens formål. Redegørelsen skal således sikre, at støtten bliver brugt efter formålet. Det skal ved udbetaling præciseres hvilke betingelser der stilles til redegørelsen. Landsstyret fastsætter disse betingelser og frister for indlevering af redegørelser. For at sikre, at rapporteringspligten bliver overholdt, kan Landsstyret således bl.a. bestemme, at der skal ske tilbagebetaling efter § 5, stk. 1, nr. 2, såfremt rapporteringspligten ikke overholdes. Til § 5 Til § 5, stk. 1. Efter § 5, stk. 1. nr. 1 kan Landsstyret træffe afgørelse om tilbagebetaling såfremt støtten er modtaget uberettiget. Denne bestemmelse vil kunne anvendes hvis en person ikke overholder rapporteringspligter som er blevet pålagt jf. § 4, stk. 3. Til § 6 Til § 6, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug ikke afskæres muligheden for at søge offentlig hjælp eller støtte efter anden lovgivning. 09-05-2004 FM04/23 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Fiskeri- Fangst og Landbrugsudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere, og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, formand Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, næstformand Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, suppleant Landstingets Fiskeri, - Fangst og Landbrugsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2004 gennemgået forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere, og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug med bemærkninger. Høringssvar Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Udvalget har noteret sig, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har hørt fem eksterne parter. I tre tilfælde fik høringsparten en væsentlig kortere tidsfrist end fire uger. Udvalget finder dette beklageligt. Spørgsmål Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag. Forslagets tekniske udformning. Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget en note om uafklarede spørgsmål vedrørende forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Noten er vedlagt nærværende betænkning som bilag. Forslagets indhold. Landsstyret ønsker med dette lovforslag, at tilvejebringe et regelgrundlag for, at der kan ydes genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Loven har til formål, at disse erhvervsgrupper i kraft af særlige naturgivne eller personlige omstændigheder kan vurderes til, at opfylde lovens kriterier for at modtage en økonomisk kompensation fra Hjemmestyret. Udvalget har noteret sig, at Landsstyret har valgt at udarbejde dette lovforslag i stedet for at frembringe et lovgrundlag, der ville gøre det muligt at støttetildelingen kunne foregå via en fond. Udvalgets indledende bemærkninger til lovforslaget Vort lands natur kan være barsk og de i lovforslaget anførte erhvervsgrupper er undergivet naturens luner og tilfældigheder. De grundlæggende naturgivne forhold for erhvervene kan medføre tab eller ødelæggelse af erhvervsrelateret udstyr. Eftersom en del af erhvervsudøverne i de primære erhverv har et meget lille økonomisk råderum, kan sygdom, tab eller beskadigelse af redskaber betyde, at personen ikke kan forsætte i erhvervet og derfor kan risikere at ende som en klient i det sociale system. Udvalget finder det positivt, at Landsstyret med denne landstingslov har taget initiativ til, at skadelidte erhvervsudøvere får mulighed for, at ansøge om støtte i de tilfælde, hvor de rammes af uforudsete hændelser eller uheld. Således at de via en økonomisk håndsrækning kan genindtræde i deres erhverv. Udvalget opfatter derfor Landsstyrets forslag som en hjælpeforanstaltning, der har til formål række en broderhånd til de personer, der ikke bliver afdækket økonomisk for deres tab enten via forsikringsordninger eller anden offentlig støtte. Uanset at udvalget ser mange positive og gode hensigter i lovforslaget er det afgørende, at erhvervsudøvere må have i erindring, at det er vigtig selv at løfte et ansvar for egen tilværelse og ejendom ved at tegne en forsikring - når det er muligt. Ordningen bør ikke kunne bruges som en sovepude. Udvalget skal derfor i den anledning opfordre Landsstyret til at overveje at belyse dette vigtige samfundsmæssige spørgsmål. Det er udvalgets vurdering, at Landsstyret med fordel vil kunne fremme befolkningens forståelse for denne problemstilling, eventuelt ved i samarbejde med Tusagassiivik og forsikringsselskaberne, at igangsætte oplysningskampagner om emnet. Lovens administration Lovforslaget indeholder mange muligheder for fortolkning. Udvalget vil ikke kommentere disse men blot forholde sig principielt til enkelte bestemmelser. Lovforslaget indeholder i § 2. en mulighed for, at Landsstyret kan udøve et skøn om, hvorvidt den pågældende ansøgers manglende eller begrænsede forsikringsmuligheder bør udløse en udbetaling af støtte i tilfælde af uheld mv. I det omfang denne regel indgår i bedømmelsen af ansøgninger kan det være en administrativ fordel for Landsstyret, at formulere interne retningslinier for i hvilke tilfælde, der skal stilles betingelser om forsikringsmulighed, i henhold til forslagets § 2. Derved kan risikoen for, at lighedsgrundsætningen kan blive tilsidesat i det administrative skøn nedbringes. Forslaget administrative og økonomiske konsekvenser Udvalget finder det meget positivt, at de omkostninger, der er forbundet med forvaltningen af denne lov vurderes til at være begrænsede og at de derfor kan afholdes inden for direktoratets nuværende ramme. Da behandlingen af ansøgninger i medfør denne lov også skal følge sagsbehandlingslovens principper, bør der i fornødent omfang også afsættes de nødvendige juridiske ressourcer til at løfte opgaven. Udvalgets indstilling Et enigt udvalg tilslutter sig forslaget og finder det glædeligt, at Landsstyret med lovforslaget har taget initiativ til at udarbejde en lov der skal træde i stedet for den særlige hjælpefond. Udvalget er overbevist om, at landstingslovens fleksibilitet ikke vil lægge hindringer i vejen for, at Landsstyret administrer loven uangribeligt. Således at ansøgninger om støtte i medfør af denne lov modtager en ensartet behandling og lighedsgrundsætningen iagttages. Med disse bemærkninger skal Landstingets Fiskeri,- Fangst og Landbrugsudvalg overgive forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere, og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug til 2. behandling. Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit Formand Ole Dorph Siumut Næstformand Isak Davidsen Siumut Finn Karlsen Atassut Mads Peter Grønvold Kandidatforbundet