Act amending the Fishery Act (No. 5 of 2002)

Landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 om ændring af Landstingslov om fiskeri. (Fordeling af kvoter mellem kystnært fiskeri og havgående fiskeri, regler om kundgørelse og offentliggørelse af meddelelser der er rettet mod en bestemt gruppe af borgere og krav om Landsstyrets godkendelse ved oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg.) § 1. I landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som senest ændret ved landstingslov nr. 15 af 12. november 2001 foretages følgende ændringer: 1. I § 5 indsættes som stk. 3: "Stk. 3. TAC`en for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent." 2. § 10, nr. 5 ophæves. Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6. 3. Efter § 10 indsættes: "§ 10a. Landsstyret kan udstede regler om adgang til fiskeri af visse arter og om vilkårene for fiskeriets udøvelse. Stk. 2. Landsstyret kan give meddelelse om tidsbegrænsede ændringer i vilkårene for fiskeriets udøvelse, ligesom landsstyret kan give meddelelse om, hvornår fiskeri kan påbegyndes, og hvornår fiskeriet skal indstilles. Stk. 3. Meddelelse efter stk. 2 kundgøres og træder i kraft i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1. Meddelelserne offentliggøres ikke i Nalunaarutit - Grønlandsk lovsamling." 4. Efter § 22 indsættes: "§ 22a. Nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg må ikke oprettes uden Landsstyrets godkendelse. Det samme gælder såfremt et bestående anlæg ønskes omstillet til indhandling eller produktion af andre arter. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 må ikke anvendes til at modvirke, at private eller offentlige virksomheder overtager eksisterende anlæg, som nedlukkes. Det samme gælder hvor produktionen ønskes omstillet i forbindelse med overtagelsen. Stk. 3. I forbindelse med Landsstyrets godkendelse skal alle relevante parter høres. Stk. 4. Landsstyret kan udstede nærmere regler om oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg, samt om omstilling af bestående anlæg." 5. § 32 affattes således: "§ 32. Landsstyret nedsætter et Fiskeriråd bestående af fiskeriets interesseorganisationer. Stk. 2. Landsstyret udsteder regler om Fiskerirådets sammensætning og antal medlemmer. Stk. 3. Landsstyret hører Fiskerirådet i sager af generel karakter, der vedrører §§ 5, 7, 9, 10, 11, 13, 18, 20, 22 og 23. Stk. 4. Landsstyret kan foretage en skriftlig høring af samtlige medlemmer af Fiskerirådet i uopsættelige spørgsmål, som er omfattet af stk. 3. Skriftlig høring anvendes såfremt rådet er hindret i at tage stilling ved plenum." § 2. Landstingsloven træder i kraft den 1. juni 2002. Grønlands Hjemmestyre, den 21. maj 2002. Jonathan Motzfeldt / Hans Enoksen 10. april 2002 FM 2002/16 Forslag til Landstingslov nr. XX af XX.-XX. 2002 om ændring af Landstingslov om fiskeri. (Fordeling af kvoter mellem kystnært fiskeri og havgående fiskeri, regler om kundgørelse og offentliggørelse af meddelelser der er rettet mod en bestemt gruppe af borgere og krav om Landsstyrets godkendelse ved oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg.) § 1. I landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som senest ændret ved landstingslov nr. 15 af 12. november 2001 foretages følgende ændringer: 1. I § 5 indsættes som stk. 3: "TAC`en for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent." 2. § 10, nr. 5 ophæves. Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6. 3. Efter § 10 indsættes: "§ 10a. Landsstyret kan udstede regler om adgang til fiskeri af visse arter og om vilkårene for fiskeriets udøvelse. Stk. 2. Landsstyret kan give meddelelse om tidsbegrænsede ændringer i vilkårene for fiskeriets udøvelse, ligesom landsstyret kan give meddelelse om, hvornår fiskeri kan påbegyndes, og hvornår fiskeriet skal indstilles. Stk. 3. Meddelelse efter stk. 2 kundgøres og træder i kraft i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1. Meddelelserne offentliggøres ikke i Nalunaarutit - Grønlands lovsamling." 4. Efter § 22 indsættes: "§ 22a. Nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg må ikke oprettes uden Landsstyrets godkendelse. Det samme gælder såfremt et bestående anlæg ønskes omstillet til indhandling eller produktion af andre arter. Stk. 2. Landsstyret kan udstede nærmere regler om oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg, samt om omstilling af bestående anlæg." 5. § 32 affattes således: "§ 32. Landsstyret nedsætter et Fiskeriråd bestående af fiskeriets interesseorganisationer. Stk. 2. Landsstyret udsteder regler om Fiskerirådets sammensætning og antal medlemmer. Stk. 3. Landsstyret hører Fiskerirådets medlemmer samlet eller enkeltvis i sager af generel karakter, der vedrører §§ 5, 7, 9, 10, 11, 13, 18, 20, 22 og 23." § 2. Landstingsloven træder i kraft den 1. juni 2002. Grønlands Hjemmestyre, den #. ## 2002. Jonathan Motzfeldt / Hans Enoksen FM 2002/16 DFFB j.nr. 64.00.01 Bemærkninger til forslag om ændring af landstingslov nr. 18. af 31. oktober 1996 om fiskeri. Almindelige bemærkninger Ændringerne er udtryk for landsstyrets ønske om en kodificering af aftalen af den 11. december 2001 mellem KNAPK og APK om fordeling af TAC´en for rejer i Vestgrønland. Der indsættes også en bestemmelse om, at der i bekendtgørelser om fiskeri efter nærmere specificerede arter kan indsættes regler om særlige kundgørelsesformer. Dette vil eksempelvis gælde for fiskeri efter laks. Med det formål at sikre, at der tages de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige hen-syn indsættes en bestemmelse om, at Landsstyret skal godkende oprettelse af nye indhandlings- og produktionsanlæg samt omstilling til andre arter af bestående anlæg. Endelig ændres hjemmelsbestemmelsen om fiskerirådet, således det fremover alene er fiskeriets organisationer og institutioner med berøring til fiskeriet, der er medlemmer. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser Loven forudsættes ikke at medføre merudgifter for landskassen eller at få administrative konse-kvenser. Høring Forslaget har været til skriftlig høring hos Fiskerirådets medlemmer og tilforordnede, herunder KNAPK, APK, Royal Greenland A/S, Grønlands Naturinstitut, GFLK, Grønlands Kommando samt Politimesterembedet. Alle høringsparter på nær KNAPK har afgivet høringssvar. Landsstyreområdet har samlet set vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i det til høring udsendte lovforslag. Lovkontoret har afslutningsvis foretaget en lovteknisk gennemgang af lovforslaget. Gennemgangen har ført til relevante ændringer. Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Til § 1 nr. 1 Bestemmelsen om fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland er udtryk for resultatet af forhandlinger mellem KNAPK og APK. Hidtil har fordelingen af TAC´en for rejer mellem den kystnære- og den havgående flådekomponent været besluttet en gang årligt af landsstyret. I forbindelse med et tidligere lovforslag har APK v/ advokat Kield Gustav Eriksen overfor lands-styret gjort gældende, at ændringer i TAC´en for rejer mellem den kystnære- og den havgående flådekomponent i forhold til den oprindelige fordeling på 40 - 60 udgør et ekspropriativt indgreb. Det har hidtil været, og er fortsat, landsstyrets vurdering, at en ændring af fordelingsforholdet ikke udgør et ekspropriativt indgreb, men alene er udtryk for den almindelige adgang til erstatningsfri regulering af fiskeriets forhold. Denne opfattelse understøttes af et responsum udarbejdet af advokat Wilhelm Malling. Fastlæggelse af fordelingen i en landstingslov vil kunne styrke det synspunkt, at ændringer i fordelingen udgør et ekspropriativt indgreb, som alene kan foretages ved lov og mod fuld erstatning. Det kan derfor ikke udelukkes, at en lovfæstelse af fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland vil kunne vanskeliggøre landstingets muligheder for fremtidige ændringer heri. Det er dog stadig landsstyrets opfattelse, at en lovfæstelse af fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland vil indebære flere fordele end ulemper. Blandt fordelene kan nævnes, at lovfæstelsen vil være af stor betydning for fiskerierhvervets muligheder for at optage lån. Endelig vil en lovfæstelse afslutte flere års diskussioner mellem fiskerierhvervet og Hjemmestyret om TAC´en for rejer ved Østkysten er ikke opdelt mellem den kystnære- og den havgående flådekomponent om fordelingen af TAC´en for rejer. Til § 1, nr. 2 Bestemmelsen ophæves, da indholdet indkorporeres i den ny § 10a. Til § 1 nr. 3 Bestemmelsen er medtaget på foranledning af en anbefaling fra Landsstyrets Lovkontor, der efter lovteknisk gennemgang af blandt andet Hjemmestyret bekendtgørelse nr. 29. af 8. august 2001 om fiskeri efter laks, er blevet opmærksom på Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder´s behov for at kunne give meddelelse til erhvervets udøvere om med kort varsel at indstille fiskeri efter en bestemt fiskeart. En sådan meddelelse må anses for en bekendtgørelse og skal derfor principielt opfylde de norma-le krav om kundgørelse og offentliggørelse. Reglerne om kundgørelse og offentliggørelse er fastsat i landstingslov nr. 11 af 20 oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret. Reglerne må anses for at være et deklaratorisk regelsæt, idet der ikke ses at være noget til hinder for, at proceduren for kundgørelse og/eller offentliggørelse kan fraviges i særlige situationer, hvis det er bestemt i en landstingslov eller har hjemmel i en landstingslov. Med denne bestemmelse anses hjemmelskravet for opfyldt. Nærmere bestemmelse om kundgørel-sesmåden vil fremgå af de respektive bekendtgørelser. Det skal understreges, at regler om den særlige kundgørelse og ikrafttræden af de i bestemmelsen nævnte meddelelser alene vil blive anvendt i tilfælde, hvor meddelelserne retter sig mod en min-dre, identificerbar kreds, og meddelelser om tidsbegrænsede ændringer for fiskeriets udøvelse samt meddelelser om tidspunktet for, hvornår et fiskeri kan påbegyndes, og hvornår fiskeri skal indstilles. Den særlige kundgørelse og ikrafttræden vil kunne ske ved eksempelvis henvendelse til de landsdækkende medier, herunder især KNR radio og TV, de berørte kommuner og KANUKOKA, fiskeriets organisationer, de aktuelle indhandlingssteder, telefonsvarer m.v., samt til rigsombudet, politiet, kommunerne, domstolene og Landstinget. Til § 1 nr. 4 Bestemmelsen har til formål at sikre, at der tages de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn inden for fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrien og andre dertil knyttede erhverv. Disse hensyn knytter sig, for så vidt angår indhandlings- og produktionsanlæg, til om der er det fornødne kapitalgrundlag tilstede, om der på stedet er tilstrækkelige muligheder for forsyning med el og vand, om der i forvejen er tilstrækkelige muligheder for fiskerierhvervet til at afsætte sine fangster og endelig til det pågældende steds arbejdskraftsmæssige ressourcer. Kort sagt bør det være sædvanlige erhvervsmæssige og forretningsmæssige principper, der tages hensyn til, samt at sikre en langsigtet bæredygtighed i såvel udnyttelsen af de naturlige ressourcer som i de virksomheder, der baserer sig på udnyttelsen af de naturlige ressourcer. Til § 1 nr. 5 Bestemmelsen er foranlediget af, at landsstyret finder det mindre hensigtsmæssigt, at Direktoratet for Fiskeri, Fangster og Bygder er med til at rådgive sig selv. Fiskerirådet kan naturligvis anmode repræsentanter for Direktoratet deltage som tilforordnede, i det omfang der måtte være behov derfor. FM 2002/16 DFFB j.nr. 64.00.01 29. april 2002 EM2001/16 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Finn, Karlsen, Atassut, formand Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut, næstformand Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2002 gennemgået forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri med bemærkninger. Høringssvar Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Spørgsmål Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at besvare en række spørgsmål. Udvalgets spørgsmål og Landsstyrets svar er indarbejdet i nærværende betænkning. Deputationer Deputationer fra følgende organisationer, selskaber og foreninger har haft foretræde for udvalget: KNAPK, Royal Greenland A/S, Polar Seafood Greenland A/S, Sparbank Vest, Grønlands Banken, samt APK. Forslagets indhold Udvalget har følgende indledende bemærkninger til Landsstyrets lovforslag: Forslaget vil blandt andet danne grundlag for, at fordelingen af TAC ressourcerne mellem den havgående og kystnære flådekomponent fastlægges ved lov. Indtil nu er fordelingen af TAC’en for rejer imellem de to flådekomponenter blevet fastlagt en gang årligt af Landsstyret. Landsstyret har ønsket en fastlæggelse og kodificering af fordelingen mellem de to flådekomponenter, idet en sådan vil sikre, at der er gennemsigtighed i kvotegrundlaget for både investorer og rederne. En kodificering af kvotegrundlaget vil tillige styrke fiskernes muligheder for en langsigtet planlægning af deres fiskeriindsats og investeringer. Ændringen vil resultere i, at den nuværende historisk betingede fordeling af TAC’ en med 40% til den kystnæreflådekomponent og 60% til den havgående flådekomponent ændres således, at fordelingen fremover vil være 43% til den kystnære og 57% til den havgående flådekomponent. Udvalget noterer sig, at kodificeringen af fordelingen mellem de to flådekomponenter er blevet fastlagt på baggrund af en aftale med fiskeriet organisationer. Det er udvalgets håb, at den foreslående kodificering også vil indebære, at de tvister, der til tider har været mellem Landsstyret og fiskeriets organisationer om fordelingen af TAC’en hermed vil høre fortiden til. Udvalget finder ligesom Landsstyret, at der er mange fordele ved at kodificere og fastlægge fordelingen af TAC’en mellem de to flådekomponenter. Det har imidlertid interesseret udvalget også at få afdækket eventuelle ulemper ved en fastlæggelse af denne fordeling ved lov. Særligt har udvalget været interesseret i en vurdering af, hvorvidt en ved lov fastsat fordeling vil begrænse Landstingets og Landsstyrets muligheder for i fremtiden at ændre den lovfæstede fordelingsnøgle. Et behov for en sådan regulering af fordelingsnøglen imellem de to fiskerier kunne f.eks tænkes at opstå på baggrund af generelle fiskeripolitiske hensyn, herunder ændringer i det biologiske grundlag, teknologiske, og markedsmæssige forandringer mv. Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug har derfor anmodet Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder om en vurdering af, hvorvidt en efterfølgende ændring af landstingslovens § 5, stk. 3 vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb, således at Grønlands Hjemmestyre kan imødese erstatningskrav fra de berørte rederier. Landsstyremedlemmet har til svar oplyst: "at en ændring af en ved lov fastsat fordeling meget vel vil kunne mødes med en påstand om, at der foreligger et ekspropriativt indgreb. Konkret i denne sag er det Landsstyreområdets vurdering, at fordelingsnøglen kan ændres med et vist rimeligt varsel. Varslet skal tage hensyn til den tid det tager at forrente de betydelige investeringer, som foretages i et moderne rejefiskeri. Efter landsstyreområdets opfattelse vil der i såtilfælde ikke være tale om et ekspropriativt indgreb, men om en generel regulering af ringe intensitet. Da indgrebet er generelt vil det ikke kunne ramme noget rederi atypisk hårdt. Indgrebet må blandt andet derfor antages at ville blive betragtet som en erstatningsfri regulering fiskerierhvervet. " Udvalget kan på baggrund af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug’s svar på udvalgets spørgsmål tilslutte sig de foreslåede ændringer til landstingslov om fiskeri. Udvalget vurderer, at især kodificeringen af TAC fordelingen mellem de to flådekomponenter vil medvirke til gennemskuelighed omkring tildelingen af kvote. Det er udvalgets vurdering, at en kodificering vil medføre en styrkelse af erhvervets muligheder for at optage lån, da det må forventes at kodificeringen vil blive mødt med velvilje fra fiskeriet långivere. Hvad angår § 10a stk. 2. og stk.3. har udvalget ingen yderligere kommentarer, da udvalget ligesom Landsstyret finder det formålstjenligt, at der sker en smidiggørelse af Landsstyrets muligheder for med et kort varsel at kunne give meddelelse til erhvervets udøvere om at indstille fiskeriet efter en bestemt fiskeart. Udvalget finder, at denne paragraf giver Landsstyret de nødvendige muligheder for på en betryggende vis blandt andet at regulere fiskeriet efter laks. Til § 22a har udvalget følgende bemærkninger: Forslagets udformning af § 22a, stk.1 indebærer, at nye produktionsanlæg ikke må oprettes uden Landsstyrets godkendelse. Ligeledes kræver omstilling af produktionen i bestående anlæg Landsstyrets godkendelse. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen har til formål at sikre, at der tages de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn, herunder bl.a om det er sikret, at det fornødne kapitalgrundlag er til stede, at der på stedet er tilstrækkelige muligheder for forsyning med el og vand, at der ikke i forvejen er tilstrækkelige muligheder for fiskerierhvervet til at afsætte fangster, samt endelig at der i det pågældende lokalområde er tilstrækkelige arbejdskraftsmæssige ressourcer til rådighed. Udvalget har forståelse for, at Landsstyret ønsker at kunne regulere den samlende fabrikskapacitet, således at denne afspejler ressourcegrundlaget og de beskæftigelsesmæssige hensyn, der er til stede i tilrettelæggelse af fiskeripolitikken. Udvalget er derfor enige i det overordnede sigte med Landsstyrets forslag i § 22a. Forslaget rejser dog flere principielle problemstillinger. Forslaget bevirker, at produktionsvirksomheder indenfor fiskeindustrien ikke uden tilladelse kan omlægge deres produktioner. Det er et spørgsmål, om ikke denne del af forslaget kan siges at udgøre et indgreb i de pågældende virksomheders forretningsmæssige kompetence, og ret til foretage de justeringer af deres produktionsapparat, som forholdene på markedet og de generelle vilkår i fiskeriet nødvendiggør. I et høringssvar afgivet af Royal Greenland A/S udtrykkes betænkeligheder herved. Der advares endog om, at et sådant indgreb kan tænkes at have karakter af ekspropriation. Udvalget har dog for så vidt angår ekspropriations problematikken noteret sig, at Landsstyrets Lovkontor har haft forslaget i høring, uden at finde anledning til bemærkninger desangående. Der kan også stilles spørgsmål ved, hvorvidt der reelt er behov for en sådan regulering. Det må således antages, at potentielle investorer ved omstilling (såvel som ved etablering) af indhandlingsanlæg og produktionsanlæg alene træffer deres beslutning på baggrund af erhvervsmæssige og forretningsmæssige betragtninger og beregninger, herunder om der i fornødent omfang er adgang til infrastruktur i form af havneanlæg, el og vand, arbejdskraft mv. Udvalget har endvidere gjort sig overvejelser vedrørende bestemmelsens administrative konsekvenser. Udvalget har derfor anmodet Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder om en vurdering af, hvorvidt administrationen af den pågældende bestemmelse vil indebære øgede administrative byrder for direktoratet. Ikke mindst vurderingen af, hvorvidt en virksomhed, der ønsker at opstarte (eller omstille) et produktionsanlæg, er i besiddelse af det fornødne kapitalgrundlag, må antages at kræve særlige faglige kvalifikationer. Bestemmelsen synes således at fordre, at Landsstyrets administration i et vist omfang er i stand til kunne foretage de samme typer af forretningsmæssige vurderinger og beregninger som erhvervsdrivende virksomheder og finansieringsinstitutter foretager i forbindelse med en investering. Udvalget har derfor i tillæg hertil anmodet Landsstyremedlemmet om at oplyse, hvorvidt direktoratet aktuelt råder over den fornødne ekspertise. Hvis ikke det sikres, at den nødvendige forretningsmsæssige kompetence er til stede i Landsstyrets administration kan det medføre, at forretningsmæssigt sunde initiativer eller gode projektet afvises eller forsinkes. Der er også en risiko for at spørgsmål om nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg kan blive genstand for vurderinger, der ikke alene er baseret på forretningsmæssige principper. Landsstyremedlemmet har som svar oplyst, at lovforslaget ikke forventes, at medføre merudgifter for landskassen eller at få administrative konsekvenser. Landsstyremedlemmet har endvidere oplyst at: " man råder den fornødne ekspertise til en samlet vurdering af ansøgninger. Vurderingsproceduren er i vid udstrækning baseret på høring af relevante eksterne parter og eksperter. Skulle der være enkelte tilfælde, hvor Direktoratet måtte have behov for yderligere ekspertise, vil en sådan blive hentet eksternt". Udvalget har tillige overvejet, hvorvidt bestemmelsen kan være i uoverensstemmelse med verdenshandels organisationen (WTO’s) regelsæt. Bestemmelsen kan tolkes som værende et konkurrencebegrænsende tiltag, eftersom størstedelen af land og produktionsanlæggene er ejet af Grønlands Hjemmestyre samt, at bestemmelsen vil kunne administreres til ugunst for konkurrende selskabers interesser. Udvalget har derfor i tillæg hertil anmodet Landsstyremedlemmet om at oplyse, hvorvidt der har været foretaget en vurdering af, om bestemmelsen er i overensstemmelse med WTO’s regelsæt. Landsstyremedlemmet har som svar herpå oplyst, "at der ikke umiddelbart set synes at være uoverensstemmelser med WTO's regelsæt". Udvalget tager Landsstyremedlemmets svar til efterretning. Udvalget finder det imidlertid væsentligt at sikre, at bestemmelsen ikke anvendes til at modvirke, at private (evt. i samarbejde med kommuner) overtager eksisterende produktionsanlæg, som nedlukkes - også selvom dette måtte påføre Hjemmestyreejede selskaber konkurrence. Dette gælder også, hvor produktionen ønskes omstillet i forbindelse med overtagelsen. Udvalget finder det endvidere væsentligt at relevante parter høres i forbindelse med Landsstyrets godkendelse af oprettelse eller omstilling af et landanlæg. Det gælder ikke mindst regionens kommuner, relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, samt Konkurrencenævnet. Udvalget opfordrer Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse hermed. Hvad angår forslagets affattelse af § 32 kan udvalget tilslutte sig, at direktoratet udtræder af Fiskerirådet. Udvalget bemærker imidlertid for så vidt angår affattelsen af § 32, stk. 3, at Landsstyret i henhold til forslaget ikke blot kan høre Fiskerirådets medlemmer samlet men også (som noget nyt) enkeltvis. Denne ændring, og formålet hermed, fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget. Udvalget finder, at affattelsen af § 32, stk. 3 kan forstås således, at Landsstyret kan vælge at høre enkelte medlemmer af Fiskerirådet uden at høre de øvrige. Udvalget lægger vægt på, at hele Fiskerirådet høres i sager der vedrører de omfattede bestemmelser. Udvalget opfordrer derfor Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse hermed. Indstilling Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri til vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets ønsker. Finn Karlsen, Formand Simon Olsen Johan Lund Olsen Lars Karl Jensen Mads Peter Grønvold FM 2002/16 J.nr. 01.31.01.03-10 22. april 2002 FM 2002/16 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri. Fremsat af Landsstyret til anden behandlingen. Til § 1, nr. 3. 1.§ 10a, stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Landsstyret kan give meddelelse om tidsbegrænsede ændringer i vilkårene for fiskeriets udøvelse, ligesom Landsstyret kan give meddelelse om, hvornår fiskeriet kan påbegyndes, og hvornår fiskeriet skal indstilles." 2. § 10a, stk. 3 affattes således: "Stk. 3. Meddelelse efter stk. 2 kundgøres og træder i kraft i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1. Meddelelserne offentliggøres ikke i Nalunaarutit - Grønlands Lovsamling." Til § 1, nr. 5. 3. § 32, stk. 1 affattes således: "Landsstyret nedsætter et Fiskeriråd bestående af fiskeriets interesseorganisationer." Bemærkninger Der er ikke sket ændringer i teksten i forhold til den fremlagte danske udgave af lovforslaget, dateret den 12. april 2002. Ændringsforslaget fremsættes som følge af, at der blev påpeget konkrete fejl i den grønlandske udgave af lovforslaget under forslagets første behandling. I forbindelse med gennemgangen af lovforslaget med henblik på at rette disse fejl, er der sket enkelte tilretninger af grammatisk art. 10. maj 2002 EM2001/16 TILLÆGSBETÆNKNING Afgivet af Landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri Afgivet til Lovforslagets 3. behandling Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Finn, Karlsen, Atassut, formand Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut, næstformand Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug opfordrede i udvalgets betænkning afgivet til 2. behandlingen af forslaget Landsstyret til at fremsætte nærmere bestemte ændringsforslag. Landsstyret har til 3. behandlingen fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets opfordring. Et enigt Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug indstiller derfor lovforslaget til vedtagelse med de af Landsstyret foreslåede ændringer. Med disse bemærkninger skal Landstingets Fiskeri, Fangst og Landsbrugsudvalg overgive Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Fiskeri til Landstingets 3. behandling. Finn Karlsen, Formand Simon Olsen Lars Karl Jensen Johan Lund Olsen Mads Peter Grønvold FM 2002/16 J.nr. 01.31.01.03-10 9. maj 2002 FM2002/16 ÆNDRINGSFORSLAG til Forslag til Landstingslov nr. XX af XX.-XX. 2002 om ændring af Landstingslov om fiskeri. Fremsat af Landsstyret til tredie behandlingen. Til § 1 1. I nr. 4 indsættes som § 22a stk. 2 og stk. 3: "Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 må ikke anvendes til at modvirke, at private eller offentlige virk-somheder overtager eksisterende anlæg, som nedlukkes. Det samme gælder hvor produktionen ønskes omstillet i forbindelse med overtagelsen. Stk. 3. I forbindelse med Landsstyrets godkendelse skal alle relevante parter høres." Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 2. I nr. 5 affattes § 32 stk. 3 således og som § 32 stk. 4 indsættes: "Stk. 3. Landsstyret hører Fiskerirådet i sager af generel karakter, der vedrører §§ 5, 7, 9, 10, 11, 13, 18, 20, 22 og 23. Stk. 4. Landsstyret kan foretage en skriftlig høring af samtlige medlemmer af Fiskerirådet i uopsættelige spørgsmål, som er omfattet af stk. 3. Skriftlig høring anvendes såfremt rådet er hindret i at tage stilling ved plenum." Bemærkninger til ændringsforslag til forslag om ændring af Landstingslov nr. 18. af 31. oktober 1996 om fiskeri. Til nr. 1 Efter forslagets 2. behandling i Landstinget er stk. 2 ændret til stk. 4, medens der er indsat nye stk. 2 og 3. Bestemmelsen i § 22a stk. 2 er foranlediget af betænkningen af 4. maj 2002 fra Landstingets Fiskeri- Fangst- og Landbrugsudvalg, hvor udvalgets ønsker er indarbejdet. I stk. 3 angives, at alle relevante parter skal høres. Her tænkes blandt andre på regionens kommuner, relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samt Konkurrencenævnet. Til nr. 2 Efter forslagets 2. behandling i Landstinget er der foretaget en ændring i stk. 3, medens der er indsat et nyt stk. 4. Bestemmelsen i § 32 stk. 3 om at landsstyret hører Fiskerirådet samlet eller enkeltvis i sager af generel karakter er ændret således, at ordene "medlemmer samlet eller enkeltvis" udgår. Det viste sig ved den betænkning, som Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har udarbejdet og ved debatten i Landstinget, at bestemmelsen kunne give anledning til misforståelser om, hvorvidt alle medlemmer af Fiskerirådet skulle høres i alle sager. Dette er yderligere præciseret ved tilføjelsen af et nyt stk. 4. Det skal bemærkes, at ordene "tage stilling ved plenum" også kan omfatte telefonmøder. Direktoratet har hidtil fungeret såvel som medlem som sekretariat for Fiskerirådet. Der er etableret et praksis omkring skriftlig høring af Fiskerirådets samtlige medlemmer og tilforordnede. Direktoratet vil for eftertiden fortsat fungere som sekretariat for Fiskerirådet, hvorfor høringer, herunder de skriftlige høringers gennemførsel, fortsat vil være Direktoratets opgave. FM 2002/16 DFFB j.nr. 64.00.01