Nelum

§ 3 — Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a

§ 3 Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a. forbud mod ”omlægning eller særskilt jordbehandling, jordforbedring, såning eller plantning”. Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 vil ikke kunne indgå i ordningen. DA 213 DA Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og bio-ordningen (forklar, hvordan bio-ordningen rækker ud over referencescenariet, navnlig for lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder) Følgende GLM-krav kan have betydning for bioordning for ny reguleringsmodel: Bioordningen ligger ud over baseline i form af GLM. Det samme areal med et virkemiddel vil således ikke kunne anvendes til opfyldelse af både GLM og indgå i bioordningen. I relation til denne ordning har GLM 4, GLM 6, GLM 7 og GLM 8 relevans. GLM 4 omfatter forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbearbejdning og dyrkning i tre-meter bræmmer langs søer og vandløb. Tre-meter bræmmer langs søer og vandløb vil derfor ikke kunne indgå i ordningen. GLM 6 omfatter krav om jorddække på omdrifts- og permanente afgrødearealer inden for de følsomme perioder. Græs, både permanent græs og omdriftsgræs, er ikke relevant for kravet. Der er tre definerede følsomme perioder som er defineret på baggrund af jordtype og afgrødetype. For eksempel har arealer med lerholdig jord, roer, gartneriafgrøder og flerårige vedplanter en kortere periode end arealer med sandet jord. Alle perioder starter umiddelbart efter høst og går til henholdvis 1. oktober, 20. oktober og 1. februar. Kravene til jorddække på ordningen er mere restriktive end på GLM6, både i forhold til type af efterafgrøde, såningstidspunkt og de kvælstofreducerende effekter af efterafgrøderne, der medregnes i bedriftens gødningsregnskab. Derfor kan arealer der anvendes til at opfylde GLM6, også modtage støtte under denne ordning. GLM 7 omfatter krav om afgrøderotation på omdriftsarealer. Græs sået i udlæg i majs senest ved udgangen af juni, som efter høst af majs fastholdes på arealet frem til 1. februar, og som landbruger vælger at medregne til at opfylde GLM 7, vil ikke kunne indgå i ordningen. GLM 8 indeholder krav om, at fire pct. af omdriftsarealet skal udgøres af ikke-produktive elementer og GLM-landskabselementer. Hvis landbrugere vælger at indgå i bioordning for biodiversitet & bæredygtighed, og udlægger i alt mindst syv pct. af landbrugsarealet med ikke-produktive elementer, nedsættes GLM-8 kravet til tre pct., hvorved der via ordningen kan opnås ekstra støtte til den ene procent, der skulle være udlagt via GLM 8. Landbrugere kan under GLM 8 opfylde kravet med følgende elementer: Brak, blomsterbrak, bestøverbrak, bræmmer, småbiotoper, markkrat samt fortidsminder og GLM-søer. Det vil ikke være muligt at anvende de elementer, der indgår til opfyldelse af GLM 8, som virkemidler der kan anvendes under bioordningen. (Kravet omfattet af GLM 8 om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk ophæves med virkning fra den 1. januar 2025 og fra samme dato indføres et supplerende GLM 10 krav.) Bioordningen vedrører alene frivillige indsatser som bidrager til implementering af Vandrammedirektivet, hvor der ikke er konditionalitetskrav, der omhandler kvælstof. Ordningen om ligger derfor også udover de nationale krav om efterafgrøder. Ansøgningen til eco-schemet vil afsluttes inden en evt. resterende indsats udmeldes som ukompenserede obligatoriske krav. 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse Støtten ydes som en årlig kompensation for etårige forpligtigelser. Enhedssatsen er foreløbigt opgjort af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på baggrund af beregning fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet og ud fra forventning til ordningens omfang samt til fordelingen af efterafgrøder og alternativer, jf. tabel nedenfor, til opfyldelse af ordningens betingelser. I beregningen indgår en foreløbig budgettering af indsatsbehovet stigende fra 5.000 tons N i 2026 til 6.500 tons N i 2027. Satsen vil blive genberegnet forud for første ansøgningsrunde i 2026 ud fra det endelige indsatsbehov som fastlægges med vandområdeplanerne til tredje planperiode (2021-27) og bl.a. med hensyn til ændrede markedsforudsætninger. Enhedssatsen dækker det marginale indkomsttab/meromkostninger (i form af indkøb af såsæd, DA 214 DA arbejdskraft og brændstof og evt. sædskifteændringer) som følge af udlægning af kvælstofreducerende virkemidler. Der fastsættes en enhedsstats for virkemidlerne ud fra et vægtet gennemsnit af omkostningen/indkomsttabet ved de virkemidler, der kan anvendes, og som ud fra hensyn om omkostningseffektivitet må forventes anvendt til opfyldelse af indsatsbehovet. Beregningen af enhedssatsen er baseret på de faktiske omkostninger, ved bedrifternes økonomisk rationelle udlægning af efterafgrøder eller alternativer i syv repræsentative vandoplande og på 13 forskellige bedriftstyper. Støttesatsen bestemmes som den kompensation, der svarer til de gennemsnitlige omkostninger. Alternativer til efterafgrøder: Alternativ til Omregningsf Beskrivelse efterafgrøde aktor Mellemafgrød er er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgr øder. Mellemafgrød er skal bestå af olieræddike og/eller gul Mellemafgrød sennep eller af 2:1 er frøgræs, der kan fortsætte som mellemafgrød e efter høst. Efter mellemafgrød en skal der etableres en vintersædsafgr øde på arealet. Tidlig såning af vinterhvede, Tidlig såning vinterbyg, af visse vinterrug og 2:1 vinterafgrøder triticale kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. Braklagte arealer, der er etableret med græs senest 1. Braklagte januar, kan 1:1 arealer erstatte efterafgrøder. Arealet skal efterfølges af DA 215 DA en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak. Der må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskytte lsesmidler på arealet. Braklagte arealer langs vandløb og søer kan anvendes som Braklagte alternativ til arealer langs efterafgrøder, 1:4 søer og hvis arealet er vandløb beliggende imellem vandløbet/søe n og et omdriftsareal. Følgende energiafgrøder kan anvendes som alternativ til efterafgrøder: lavskov af slægterne ask, el, hassel, pil og poppel, samt pil, poppel, el, hassel, og elefantgræs. Flerårige Forud for 0,8:1 energiafgrøder etableringen af energiafgrøder skal arealet have været i omdrift. Det samlede areal med energiafgrøder skal desuden overstige virksomheden s areal med energiafgrøder i planperioden DA 216 DA 2008/2009. Blandingerne skal bestå af maksimalt 25 pct. specifikke vinterfaste kvælstoffikser ende arter sammen med Efterafgrødebl tilladte ikke- andinger med fikserende 1:1 kvælstoffikser efterafgrøder. ende arter Blandingen skal ligge på arealet indtil 1. februar. Der trækkes en højere eftervirkning på 50 kg N pr. ha. Ved præcisionslan dbrug gøres brug af specifikke teknologier og principper til at opnå en bedre fastlæggelse af kvælstofbehov et inden for marken og til at tildele gødningen Præcisionslan mere præcist på marken. 11:1 dbrug Præcisionslan dbrug skal ske på arealer, som har være dyrket med korn eller raps i renbestand. Følgende tiltag skal opfyldes i ordningen: Tiltag 1: Fastsættelse af DA 217 DA kvælstofbehov et for hver mark Tiltag 2: Udførelse af positionsbeste mt gradueret gødningstildel ing med udstyr, der har sektionsstyrin g og kantspredning sudstyr Tiltag 3: Bestemmelse af indholdet af kvælstof i husdyrgødnin g og anden organisk gødning Virksomheden kan vælge frivilligt at reducere den samlede kvælstofkvote til rådighed på sin bedrift. 1) Mindre end Hvilken 80 kg N pr. planperiode, ha: 1 ha kvotereduktio efterafgrøder nen vil være = 93 kg N Reduktion af gældende for, kvælstofkvote afhænger af, n (ikke hvilken kompenseret) ordning, hvor 2) Mere end landbrugeren 80 kg N pr. vil gøre brug ha: 1 ha af efterafgrøder muligheden. = 150 kg N Kvotereduktio nen afhænger af om virksomheden udbringer op til 80 kg N husdyrgødnin DA 218 DA g og anden organisk gødning pr ha harmoniareal eller over 80 kg N. Ved udlæg af forskellige virkemidler er der fastsat en omregningsfaktor mellem virkemidler, baseret på virkemidlernes kvælstofeffekt i relation til én ha efterafgrøder. 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant 9 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under ny reguleringsmodel er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. DA 219 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 10.01 - Ny reguleringsmodel, EUR pr. ha Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; R.4; R.6; R.7 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 10.01 - Ny reguleringsmodel, EUR pr. ha Ved enhedsbeløb forstås en gennemsnitspris pr. ha, jf. afsnit om støttesatser og metode for beregning. Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordningen er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel. De svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus cirka 10 pct. Da der anvendes prioritering ved overansøgning i det enkelte kystvandopland, kan der på ordningen opstå underansøgning, hvis der ansøges om et lavere antal hektar, end der er planlagt for kystvandoplandene samlet set. Indledningsvist anvendes ikke-ansøgte midler til at imødekomme evt. overansøgning på andre bioordninger. Herefter kan det udbetalte enhedsbeløb øges indenfor maksimumbeløbet op til indfrielse af minimumskravet for anvendelse af midler under bioordninger, jf. artikel 97. Der vil således kunne anvendes et højere enhedsbeløb end det planlagte, hvis dette er nødvendigt for at opfylde grøn øremærkning. Derpå kan evt. ledige midler overføres til basisindkomststøtten (grundbetalingen) op til dennes maksimumbeløb. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inde for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 10.01 - Ny reguleringsmodel, EUR Planlagt enhedsbeløb 93,96 127,52 pr. ha Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 85,00 115,00 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 103,00 140,00 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 431.429,00 514.737,00 Planlagt output * Planlagt 40.537.068,84 55.015.826,08 95.552.894,92 enhedsbeløb I ALT I alt: 946.166,00 O.8 (enhed: Hektar) 431.429,00 514.737,00 Maks.: 514.737,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 40.537.068,84 65.639.262,24 106.176.331,08 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde DA 220 DA Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 221 DA 5 - Bioordning for økologisk arealstøtte Interventionskode (medlemsstat) 5 Interventionens betegnelse Bioordning for økologisk arealstøtte Interventionstype Eco-scheme(31) - Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd / Artikel 31, stk. 7, litra b) — Kompensation Fælles outputindikator O.8. Antal hektar eller husdyrenheder, der er omfattet af bio- ordninger 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til arealer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens Kode + beskrivelse for INDSATSOMRÅDER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK AOA-A modvirkning af klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbrugsmetoder, samt vedligeholdelse af eksisterende kulstoflagre og forbedring af kulstofbinding AOA-C beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og mindskelse af presset på vandressourcerne AOA-D forebyggelse af jordforringelse, jordgenoprettelse, forbedring af jordfrugtbarhed og af næringsstofforvaltning [og jordbiota] AOA-E beskyttelse af biodiversitet, bevarelse eller genopretning af levesteder eller arter, herunder opretholdelse og skabelse af landskabstræk eller ikkeproduktive arealer AOA-F aktioner med henblik på en bæredygtig og reduceret anvendelse af pesticider, navnlig pesticider, der udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Incitamenter til øget miljø- og klimavenlig produktion, der A2 Meget høj relevans Ja imødekommer forbrugernes efterspørgsel. Fastholde det høje niveau af A9 Høj relevans Ja fødevaresikkerhed. Øge incitamentet til D3 Meget høj relevans Ja klimarelaterede investeringer. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. E2 Sikring af grundvandet og Meget høj relevans Ja DA 222 DA overfladevand. E4 Indsats for aktiv naturpleje. Meget høj relevans Ja Bedre levevilkår for bier og F4 andre bestøvende insekter i Høj relevans Ja landbrugslandskabet. Omlægning til økologisk F5 jordbrug skal bidrage til mere Meget høj relevans Ja biodiversitet. Intensiv dyrkning på store arealer presser levesteder for F7 Meget høj relevans Ja dyr og planter i landbrugslandet. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.14 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at reducere emissioner eller opretholde eller forbedre kulstoflagringen (herunder permanente græsarealer, permanente afgrøder med permanent plantedække, landbrugsarealer i vådområder og tørvearealer) R.19 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, der er til gavn for jordbundsforvaltning, for at forbedre jordkvaliteten og -biotaen (f.eks. mindre jordbearbejdning, jorddække med afgrøder og sædskifte, herunder med bælgafgrøder) R.21 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til vandkvalitet R.22 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at forbedre næringsstofforvaltningen R.24 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede specifikke forpligtelser, der fører til bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at mindske risici og virkninger ved pesticider såsom udsivning af pesticider R.29 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der modtager støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik til økologisk landbrug med en opdeling mellem bevarelse og omlægning R.31 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, hvorigennem bevarelse eller genopretning af biodiversiteten, herunder landbrugsmetoder af høj natur- og landskabsværdi, støttes R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.6 Procentdel yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet) R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Ordningen afløser gradvist økologisk arealtilskud, som er en femårig tilsagnsordning (dog treårig i 2021) under landdistriktsprogrammet (søjle II), og hvor de sidste tilsagn udløber 31. august 2025. Det primære formål med ordningen er at øge det økologiske areal for derved at opnå en række fordele for blandt andet klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd gennem omlægning til og opretholdelse af økologisk jordbrugsproduktion. Ordningen skal bidrage til at opretholde den økologiske drift af de ca. 300.000 ha, der allerede drives økologisk i Danmark (2020-tal). Ordningen skal desuden understøtte en stigning i det økologiske areal med henblik på en fordobling i 2030, jf. regeringens målsætning herom. Økologisk drift har en kvælstofreducerende effekt på 12-13 kg N/ha sammenlignet med det konventionelle landbrug generelt (uden målrettet regulering). Den kvælstofreducerende effekt ved økologisk drift er 6-9 kg N/ha, når der sammenlignes med det konventionelle landbrug omfattet af indsatsbehovet 2021 i målrettet regulering. Omlægning til økologi har ligeledes en positiv klimaeffekt på mellem 1,2 og 2 ton CO2-ækv. /ha, når CO2-lagringen i jordens kulstofpulje medregnes. De anførte kvælstof- og klimaeffekter af økologisk drift sammenlignet med konventionel drift er baseret på rapporter fra september 2020 fra Aarhus Universitet. Endelig vil der være effekter i forhold til øget biodiversitet, jordbundskvalitet og dyrevelfærd, samt reduktion af henholdsvis pesticidbelastningen og DA 223 DA antibiotikaforbrug. Disse effekter er ikke præcist kvantificerede, men generelt regnes der med 30 pct. øget biodiversitet på økologiske marker og tilstødende levesteder sammenlignet med konventionelle marker, samt 100 pct. reduktion af syntetiske pesticider. Beskrivelse af forpligtelser i forbindelse med bio-ordningen Der ydes støtte til arealer, der er under omlægning til økologisk drift, samt til arealer, der er omlagt til økologisk drift. Støtten er étårigt, og der ansøges om udbetaling af støtte for det aktuelle støtteår. Støtten består af en basisstøtte, som ydes til landbrugsarealer, der drives økologisk eller er under omlægning til økologi. Basisstøtten er designet med henblik på en stabil understøttelse af de økologiske arealer for at gøre den økologiske dyrkningspraksis mindre sårbar over for varierende udbytter og priser. Basisstøtten indebærer, at bedrifter, som er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, maksimalt må anvende kvælstof svarende til et nærmere fastsat kvælstofloft (”det generelle kvælstofloft for økologisk arealstøtte”). Det skal sikre en bæredygtig kvælstofanvendelse på alle bedrifter, der modtager økologisk arealstøtte, samt fremme fordelingen af gødningen mellem økologiske bedrifter. Basisstøtten kan suppleres med et eller flere af de tre tillæg: • Til arealer under omlægning, der skal medvirke til at udvide det økologiske areal ved at støtte overgangsperioden, hvor de fulde omkostninger ved økologisk drift oppebæres uden muligheden for at sælge eventuelt produktion som økologisk. Omlægningstillægget tilknyttes en flerårig forpligtelse med henblik på at begrænse kortsigtet omlægning. • Til bedrifter med ekstra lav kvælstoftilførsel, der skal medvirke til at fastholde og øge det økologiske areal, der grundet begrænset adgang til gødning, som er tilladt til økologisk drift, tilføres en væsentligt lavere mængde kvælstof (”det lave kvælstofloft tilknyttet N-tillægget”) sammenlignet med det fastsatte "generelle kvælstofloft for økologisk arealstøtte". Tillægget henvender sig især til planteavlere. • Til arealer med frugt/bær, der skal både medvirke til fastholdelse og vækst i arealet med økologisk frugt/bær. Grundet høj sårbarhed over for vejrforhold og insekt- og sygdomsangreb er omfanget af økologisk frugt- og bæravl relativt begrænset i Danmark, og derfor er der særligt fokus på denne kategori. Synergier og samspil med andre ordninger Til arealer, der modtager støtte under bioordning for økologiske arealstøtte, kan der samtidigt modtages basisindkomststøtte (grundbetaling), støtte til stivelseskartofler, ø-støtte samt støtte under bioordning for miljø- og klimavenligt græs eller bioordning for varieret planteproduktion. Bioordning for biodiversitet & bæredygtighed er generelt ikke forenelig med økologisk arealstøtte, med undtagelse af arealer, der udelukkende støttes under biodiversitet & bæredygtighed pga. en nedsættelse af GLM 8 kravet på én procent. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren, arealet og, hvor det er relevant, andre relevante forpligtelser Støtteberettigede modtagere Støtteberettigede modtagere er landbrugere, hvis bedrift er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom. Det er en betingelse, at støttemodtager modtager basisindkomststøtte (grundbetaling). Betingelser for støtteberettigelse De centrale betingelser for støtteberettigelse beskrives i det følgende. De specifikke betingelser for støtteberettigelse fastsættes i en bekendtgørelse om økologisk arealstøtte som bioordning. Følgende kriterier skal opfyldes: • Bedriften skal være certificeret til økologisk jordbrugsproduktion, jf. gældende økologiregler, eller være omfattet af en ansøgning herom. DA 224 DA • Det ansøgte areal skal være omlagt eller påbegyndt omlagt til økologisk jordbrugsproduktion senest ved ansøgningsårets begyndelse. • Det ansøgte areal skal være et landbrugsareal og opfylde definitionerne for støtteberettigede hektar til direkte støtte, jf. CAP-planens kapitel 4.1. Betingelserne for udbetaling af basisindkomststøtte (grundbetaling) for arealet skal desuden være opfyldt. Krav om minimumsstørrelse for ansøgningens støtteberettigede areal fastsættes i bekendtgørelsen. Følgende betingelser skal opfyldes i det kalenderår, som støtten søges i (ansøgningsåret): • Arealet skal i hele ansøgningsåret være omlagt til eller være under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion under en bedrift, der er certificeret af forvaltningsmyndigheden til økologisk jordbrugsproduktion. • At arealet kun tilføres plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til økologisk jordbrug, jf. gældende økologiregler. • At arealet kun tilføres gødning, der er godkendt til økologisk jordbrug, jf. gældende økologiregler. Desuden gælder følgende betingelser for tillæggene: • Et areal er berettiget til omlægningstillæg i de år, hvor arealet ved ansøgningsårets begyndelse er under omlægning til økologisk jordbrug, jf. gældende økologiregler. Omlægningstillægget ydes i op til to år. Omlægningstillægget ydes kun til arealer, der ikke har været drevet økologisk i en nærmere fastsat karensperiode. Arealer, der modtager omlægningstillæg, skal drives økologisk i en periode på fire til fem sammenhængende år (inklusiv år med omlægningstillæg). Karensperioden, den nævnte sammenhængende periode i forbindelse med omlægningstillægget og arealbagatelgrænser tilknyttet den sammenhængende periode, samt øvrige betingelser for omlægningstillægget fastsættes i bekendtgørelse om økologisk arealstøtte som bioordning. • Et areal er berettiget til tillæg til frugt/bær i de år, hvor arealet er dyrket med økologisk frugt/bær efter nærmere fastsatte betingelser. • Et areal er berettiget til tillæg som bedrift med begrænset adgang til kvælstofgødning, hvis bedriften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og dyrkes med en ekstra lav kvælstoftilførsel ("det lave kvælstofloft tilknyttet N-tillægget"). Det lave kvælstofloft skal omfatte hele bedriften og niveauet fastsættes i bekendtgørelse om økologisk arealstøtte som bioordning. • Tillæggene ydes ikke til brakarealer. Andre betingelser (det generelle kvælstofloft for økologisk arealstøtte) Der gælder desuden følgende betingelser for støtte under denne ordning: • Der skal for bedrifter tilmeldt Register for Gødningsregnskab årligt udarbejdes og indsendes henholdsvis en gødningskvoteberegning og et gødningsregnskab efter reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag og regler fastsat i medfør heraf. Bedrifter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, må i gennemsnit maksimalt tilføre kvælstof i en nærmere fastsat mængde ("det generelle kvælstofloft for økologisk arealstøtte"), som udmøntes i bekendtgørelse om økologisk arealstøtte som bioordning. • Det bemærkes, at kvælstoftilførsel opgøres via gødningskvoteberegninger og gødningsregnskaber pr. planår, der løber fra 1. august (før ansøgningsåret) til 31. juli (i ansøgningsåret). Det gælder derfor for både "det generelle kvælstofloft for økologisk arealstøtte" og "det lave kvælstofloft tilknyttet N-tillægget", at de skal opfyldes i en periode, der adskiller sig fra de øvrige betingelser, der som udgangspunkt vedrører kalenderår. Gødningskvoteberegninger skal for alle bedrifter omfattet af Register for Gødningsregnskab indsendes inden en nærmere fastsat frist, der sikrer, at kontrollen af gødningskvoteberegningerne kan foretages forud for udbetaling af økologisk arealtilskud. Gødningskvoteberegningerne følges op af gødningsregnskaber, som alle bedrifter DA 225 DA omfattet af Register for Gødningsregnskab skal indsende i det forår, der følger efter et planår, jf. reglerne vedrørende Register for Gødningsregnskab. Såfremt der ved den nationale kontrol af gødningsregnskaberne konstateres overtrædelser af kvælstoflofterne for økologisk arealtilskud, kan det føre til genoptagelse med henblik på krav om hel eller delvis tilbagebetaling af det udbetalte tilskud. Forventet output Det bemærkes, at tilgang til bioordningen i perioden 2023-2026 sker fra: 1. Forventet overgang fra tilsagn om økologisk arealtilskud under landdistriktsprogrammet 2014-2021 i takt med, at disse udløber. 2. Forventet tilgang af nye økologiske arealer fra enten udvidelse af eksisterende økologiske bedrifter eller nye økologiske bedrifter. Der gøres opmærksom på, at der parallelt eksisterer tilsagn om økologisk arealtilskud givet under søjle II i landdistriktsprogrammet 2014-2022. Ved bioordningens begyndelse forventes der at være omkring 270.000 ha med eksisterende tilsagn, som udløber løbende til og med 2025. Det samlede areal med økologisk arealstøtte til og med 2025 er derfor højere end angivet nedenfor. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om SMR02 beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget: Artikel 4 og 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af SMR07 plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF: Artikel 55, første og andet punktum Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider: Artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1-5 Artikel 12 vedrørende begrænsninger i anvendelsen SMR08 af pesticider i beskyttede områder, der er fastlagt på grundlag af direktiv 2000/60/EF og Natura 2000-lovgivningen Artikel 13, stk. 1 og 3, om håndtering og opbevaring af pesticider og bortskaffelse af rester Liste over relevante obligatoriske nationale standarder Generelle regler vedr. pesticider og gødning Baseline for økologisk arealstøtte er først og fremmest de regler, som gælder for konventionelle bedrifter, herunder gældende, generelle regler vedrørende anvendelse af pesticider og gødning i landbruget. Økologisk arealstøtte ydes til bedrifter, der er certificeret efter økologireglerne (som fastsat i gældende lovgivning i EU og Danmark), som er mere vidtgående end de generelle regler, som gælder for konventionelle bedrifter på en række parametre, herunder særligt vedrørende anvendelse af pesticider og gødning. Følgende kan fremhæves som særligt relevante i forhold til økologisk arealstøtte: 1. Bekendtgørelse nr. 1318 af 26. november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, navnlig § 3 om harmonikrav) 2. Lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Gødskningsloven, navnlig § 5 om kvoteloft) 3. Kemikalieloven, Lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 (navnlig § 23, sprøjtemidler skal være godkendt m.m.) DA 226 DA Regler vedrørende pesticider og gødning på specifikke arealer For specifikke arealer kan der være fastsat særlige restriktioner vedrørende pesticider, for eksempel som følge af § 3-udpegning (som følge af Naturbeskyttelsesloven), fredning eller beskyttelse af drikkevand. For disse specifikke arealer er økologireglerne/støttebetingelserne mindre vidtgående end for arealer uden sådanne særlige restriktioner. Arealer med krav om særlige restriktioner i form af forbud mod pesticider kan derfor ikke omfattes af økologisk arealstøtte. Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og bio-ordningen (forklar, hvordan bio-ordningen rækker ud over referencescenariet, navnlig for lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder) Baseline for økologisk arealstøtte er først og fremmest de regler, som gælder for konventionelle bedrifter, herunder gældende, generelle regler vedrørende anvendelse af pesticider og gødning i landbruget. Økologisk arealstøtte ydes til bedrifter, der er certificeret efter økologireglerne (som fastsat i gældende lovgivning i EU og Danmark), som er mere vidtgående end de generelle regler, som gælder for konventionelle bedrifter på en række parametre, herunder særligt vedrørende anvendelse af pesticider og gødning. Ud over de generelle regler omhandlende anvendelse af pesticider og gødning i landbruget, danner konditionalitetskravene som angivet i CAP-planens kapitel 3.10 og aktivitetskravene i forbindelse med definitionerne af støtteberettigede arealer, som angivet i CAP-planens kapitel 4.1, baseline for ordningen. Vedrørende GLM-krav GLM-kravene er beskrevet i kapitel 3.10. Der vurderes ikke at være sammenfald mellem GLM-kravene og økologireglerne, da økologireglerne ikke indeholder krav, som svarer til GLM-kravene. Med andre ord er økologireglerne mere vidtgående end GLM-kravene og økologisk arealstøtte indeholder således ikke kompensation for GLM-elementerne. Specifikke arealer omfattet af GLM-krav og/eller anvendt til at opfylde GLM-krav kan omfattes af økologisk arealstøtte som bioordning. Det gælder dog ikke bræmmer til opfyldelse af GLM 4, der direkte indeholder forbud mod sprøjtning i bræmmerne. I henhold til GLM 8 skal det særligt bemærkes, at der ikke vurderes at være et sammenfald med økologireglerne/støttebetingelserne, da disse ikke indeholder et krav om, at en minimumsandel af landbrugsarealet skal være udlagt med ikke-produktive elementer. Der kan dog siges at være et delvist sammenfald mellem økologireglerne/støttebetingelserne og det forhold, at de ikke-produktive elementer til opfyldelse af GLM 8 forventes ikke at blive sprøjtet. Der er imidlertid kun tale om en bi-betingelse vedrørende GLM 8 og derfor kan GLM 8-elementer alligevel omfattes af økologisk arealstøtte som bioordning. (Kravet omfattet af GLM 8 om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk ophæves med virkning fra den 1. januar 2025 og fra samme dato indføres et supplerende GLM 10 krav.) 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse Støttesatserne på ordningen svarer til enhedsbeløbene for 2023-2027 og er fastsat på baggrund af uafhængige beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet med vægt på følgende: • Enhedsbeløbene skal kunne understøtte opretholdelse af det eksisterende økologiske areal. Satserne skal derfor kunne kompensere for de meromkostninger og indkomsttab, der generelt er forbundet med opretholdelse af økologisk drift. • Enhedsbeløbene skal desuden kunne understøtte en fortsat vækst i det økologiske areal, og således både muliggøre, at eksisterende økologer udvider med nye arealer, og at nye bedrifter vælger at omlægge til økologisk drift. DA 227 DA Basisstøtten ydes under artikel 31 (7) (b) som kompensation for meromkostninger og indkomsttab. Basisstøtten uden kombination med N-tillæg eller frugt/bær-tillæg forventes særligt at være relevant for økologiske mælkeproducenter, og derfor tager beregningerne anvendt i satsfastsættelsen afsæt heri. IFRO- beregningerne vedrørende basisstøtten er baseret på sammenligning af regnskabstal for henholdsvis økologiske og konventionelle mælkeproducenter i 2012-2018 og viser, at de beregnede kompensationsbehov svinger betydeligt over årene. Regnskabstallene er fra Danmarks Statistik og indeholder for de økologiske bedrifter kun fuldt omlagte bedrifter. Med anvendelsen af regnskabstal afspejles alle de reelle meromkostninger og indkomsttab forbundet med økologisk drift sammenlignet med konventionel drift, herunder både evt. højere afsætningspriser og lavere udbytter m.m.. Med et planlagt satsniveau på 1200 kr./ha er det forventningen, at det generelt vil være muligt at kompensere mælkeproducenterne for de meromkostninger og indkomsttab, som der er forbundet med økologisk drift sammenlignet med konventionel drift. Satsen for basisstøtten er fra 2024 højere end de tilsvarende 870 kr./ha. i Landdistriktsprogrammet 2014-2022 og i forhold til de 870 kr./ha i 2023. Med forhøjelsen skabes et bedre grundlag for at fastholde eksisterende økologiske arealer og samtidigt tiltrække nye mhp. at opnå en stigning i det økologiske areal. Omlægningstillægget ydes under artikel 31 (7) (b) som kompensation for meromkostninger og indkomsttab. Beregningerne i henhold til omlægningstillægget er baseret på de gennemsnitlige, estimerede meromkostninger og indkomsttab for hhv. mælkeproducenter og planteavlere, der er særligt forbundet med omlægningsperioden. Som et centralt element indgår gennemsnitligt udbytte i økologisk korn ganget med prisforskellen mellem prisen, der kan opnås i omlægningsperioden og i perioden med fuld økologisk drift. I forhold til tidligere beregninger peger IFRO på, at mulighederne for en merpris for omlægningsfoder og for at opnå fremavlskontrakter er forringede. Med et planlagt satsniveau på 1.600 kr./ha og i kombination med en basisstøtte på 1200 kr./ha, samt eventuelt N-tillæg og frugt/bær-tillæg, er det forventningen, at det generelt vil være muligt at kompensere for de meromkostninger og indkomsttab, der er forbundet med omlægningsperioden. Omlægningstillægget var 1.200 kr./ha i Landdistriktsprogrammet 2014-2022. N-tillægget ydes under artikel 31 (7) (b) som kompensation for meromkostninger og indkomsttab. N- tillægget forventes særligt relevant for økologiske planteavlere og derfor tager beregningerne afsæt heri. IFRO-beregningerne vedrørende N-tillægget er baseret på regnskabstal for hhv. økologiske og konventionelle planteproducenter i 2012-2018 og viser, at de beregnede kompensationsbehov svinger betydeligt over årene, men er generelt højere end for mælkeproducenterne. De økologiske planteavlere er således ikke kompenseret tilstrækkeligt ved basisstøtten alene. Med anvendelsen af regnskabstal afspejles alle de reelle meromkostninger og indkomsttab forbundet med økologisk drift sammenlignet med konventionel drift, herunder både evt. højere afsætningspriser og lavere udbytter, samt reducerede udgifter til pesticider m.m.. Regnskabstallene er fra Danmarks Statistik og indeholder for de økologiske bedrifter kun fuldt omlagte bedrifter. Med et planlagt satsniveau på 650 kr./ha og i kombination med en basisstøtte på 1200 kr./ha er det forventningen, at det generelt vil være muligt at kompensere planteavlerne for de meromkostninger og indkomsttab, som der er forbundet med økologisk drift sammenlignet med konventionel drift. Satsen er fastsat under hensyn til, at arealerne samtidig modtager basisstøtten. N- tillægget var 500 kr./ha i Landdistriktsprogrammet 2014-2022. Frugt/bær-tillægget ydes under artikel 31 (7) (b) som kompensation for meromkostninger og indkomsttab. Der er ikke datagrundlag til at ændre IFRO’s tidligere vurdering fra 2014, der har dannet grundlag for et frugt/bær-tillæg på 4.000 kr./ha i Landdistriktsprogrammet 2014-2022. De meget beskedne, nye data understøtter, at satsen fortsat er relevant og derfor fastsættes den fortsat til 4.000 kr./ha. Satsen er fastsat under hensyn til, at arealerne samtidigt modtager basisstøtten. Kilde: Baggrundsberegninger til brug for fastsættelse af støttesatser til økologisk arealstøtte CAP 2020, (IFRO) ved Københavns Universitet, april 2020. 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant DA 228 DA 9 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under økologisk arealstøtte er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. DA 229 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 5.01 - Basisstøtte, EUR pr. ha Homogen R.14; R.19; R.21; R.22; R.24; R.29; R.31; R.4; R.6; R.7 5.02 - Omlægningstillæg, EUR pr. ha Homogen R.14; R.19; R.21; R.22; R.24; R.29; R.31; R.4; R.6; R.7 5.03 - N-tillæg, EUR pr. ha Homogen R.14; R.19; R.21; R.22; R.24; R.29; R.31; R.4; R.6; R.7 5.04 - Frugt/bær-tillæg, EUR pr. ha Homogen R.14; R.19; R.21; R.22; R.24; R.29; R.31; R.4; R.6; R.7 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 5.01 - Basisstøtte, EUR pr. ha Enhedsbeløb på ordningen svarer til støttesats, jf. afsnit om støttesatser og metode for beregning. Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordninger er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel, der svarer til det planlagte enhedsbeløb minus 0 pct. og plus cirka 25 pct. I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Eventuel overansøgning på en eller flere af satskategorierne under økologisk arealstøtte søges i første omgang løst ved tilførsel af eventuelt overskydende midler opstået ved underansøgning fra andre satskategorier under økologisk arealstøtte. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det udbetalte enhedsbeløb for tillæggene under økologisk arealstøtte inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger under ordningen til de planlagte minimumsbeløb, tilføres ordningen midler ved at reducere de udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil de udbetalte enhedsbeløb for tillæggene, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end de planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 5.02 - Omlægningstillæg, EUR pr. ha Enhedsbeløb på ordningen svarer til støttesats, jf. afsnit om støttesatser og metode for beregning. Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordninger er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel, der svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus cirka 10 pct. DA 230 DA I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Eventuel overansøgning på en eller flere af satskategorierne under økologisk arealstøtte søges i første omgang løst ved tilførsel af eventuelt overskydende midler opstået ved underansøgning fra andre satskategorier under økologisk arealstøtte. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det udbetalte enhedsbeløb for tillæggene under økologisk arealstøtte inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger under ordningen til de planlagte minimumsbeløb, tilføres ordningen midler ved at reducere de udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil de udbetalte enhedsbeløb for tillæggene, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end de planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 5.03 - N-tillæg, EUR pr. ha Enhedsbeløb på ordningen svarer til støttesats, jf. afsnit om støttesatser og metode for beregning. Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordninger er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel, der svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus cirka 10 pct. I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Eventuel overansøgning på en eller flere af satskategorierne under økologisk arealstøtte søges i første omgang løst ved tilførsel af eventuelt overskydende midler opstået ved underansøgning fra andre satskategorier under økologisk arealstøtte. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det udbetalte enhedsbeløb for tillæggene under økologisk arealstøtte inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger under ordningen til de planlagte minimumsbeløb, tilføres ordningen midler ved at reducere de udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil de udbetalte enhedsbeløb for tillæggene, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end de planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. DA 231 DA Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 5.04 - Frugt/bær-tillæg, EUR pr. ha Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordninger, er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel, der svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus cirka 10 pct.. I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Eventuel overansøgning på en eller flere af satskategorierne under økologisk arealstøtte søges i første omgang løst ved tilførsel af eventuelt overskydende midler opstået ved underansøgning fra andre satskategorier under økologisk arealstøtte. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det udbetalte enhedsbeløb for tillæggene under økologisk arealstøtte inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger under ordningen til de planlagte minimumsbeløb, tilføres ordningen midler ved at reducere de udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil de udbetalte enhedsbeløb for tillæggene, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end de planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 5.01 - Basisstøtte, EUR pr. ha Planlagt enhedsbeløb 116,78 161,07 161,07 161,07 161,07 Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 105,00 161,07 161,07 161,07 161,07 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 128,00 201,34 201,34 201,34 201,34 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 59.663,00 113.840,00 262.561,00 300.559,00 317.586,00 Planlagt output * Planlagt 6.967.445,14 18.336.208,80 42.290.700,27 48.411.038,13 51.153.577,02 167.158.969,36 enhedsbeløb 5.02 - Omlægningstillæg, EUR pr. ha Planlagt enhedsbeløb 214,77 214,77 214,77 214,77 214,77 Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 193,00 193,29 193,29 193,29 193,29 DA 232 DA Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 236,00 236,25 236,25 236,25 236,25 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 27.700,00 35.861,00 51.800,00 51.800,00 51.800,00 Planlagt output * Planlagt 5.949.129,00 7.701.866,97 11.125.086,00 11.125.086,00 11.125.086,00 47.026.253,97 enhedsbeløb 5.03 - N-tillæg, EUR pr. ha Planlagt enhedsbeløb 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 79,00 78,53 78,53 78,53 78,53 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 96,00 95,98 95,98 95,98 95,98 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 22.941,00 43.770,00 100.955,00 115.564,00 122.107,00 Planlagt output * Planlagt 2.001.602,25 3.818.932,50 8.808.323,75 10.082.959,00 10.653.835,75 35.365.653,25 enhedsbeløb 5.04 - Frugt/bær-tillæg, EUR pr. ha Planlagt enhedsbeløb 536,91 536,91 536,91 536,91 536,91 Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 483,00 483,22 483,22 483,22 483,22 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 591,00 590,60 590,60 590,60 590,60 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 492,00 939,00 2.166,00 2.479,00 2.620,00 Planlagt output * Planlagt 264.159,72 504.158,49 1.162.947,06 1.330.999,89 1.406.704,20 4.668.969,36 enhedsbeløb I ALT I alt: 1.687.204,00 O.8 (enhed: Hektar) 110.797,00 194.410,00 417.482,00 470.402,00 494.113,00 Maks.: 494.113,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 15.182.452,89 30.361.230,56 63.387.259,69 70.950.100,52 74.339.223,01 254.220.266,67 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 233 DA 6 - Bioordning for miljø- og klimavenligt græs Interventionskode (medlemsstat) 6 Interventionens betegnelse Bioordning for miljø- og klimavenligt græs Interventionstype Eco-scheme(31) - Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd / Artikel 31, stk. 7, litra b) — Kompensation Fælles outputindikator O.8. Antal hektar eller husdyrenheder, der er omfattet af bio- ordninger 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til arealer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber Kode + beskrivelse for INDSATSOMRÅDER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK AOA-A modvirkning af klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbrugsmetoder, samt vedligeholdelse af eksisterende kulstoflagre og forbedring af kulstofbinding AOA-C beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og mindskelse af presset på vandressourcerne AOA-D forebyggelse af jordforringelse, jordgenoprettelse, forbedring af jordfrugtbarhed og af næringsstofforvaltning [og jordbiota] 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Fortsat indsats for at reducere F2 udledningen af næringsstoffer Høj relevans Ja til naturen. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.12 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at forbedre klimatilpasningen R.14 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at reducere emissioner eller opretholde eller forbedre kulstoflagringen (herunder permanente græsarealer, permanente afgrøder med permanent plantedække, landbrugsarealer i vådområder og tørvearealer) R.19 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, der er til gavn for jordbundsforvaltning, DA 234 DA for at forbedre jordkvaliteten og -biotaen (f.eks. mindre jordbearbejdning, jorddække med afgrøder og sædskifte, herunder med bælgafgrøder) R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.6 Procentdel yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet) R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Ordningen er en etårigt bioordning med støtte til forlængelse af omdriftstiden og har til formål at opnå en højere effekt på miljø og klima på græsarealer. Dette sker ved, at der for græsarealer, der har ligget med græs uden pløjning i minimum to sammenhængende år umiddelbart forud for støtteåret, stilles krav om et år mere med græs uden pløjning. Forårspløjning og -udlæg af græs i renbestand medregnes som første driftsår med græs. Beskrivelse af forpligtelser i forbindelse med bio-ordningen Bioordningen bidrager med en kulstofopbyning på 30 kg kulstof pr. år pr. ha ifølge Aarhus Universitet, hvilket svarer til en klimaeffekt på 110 kg CO2-ækv/ha/år. Der vil være en mindre kvælstofudvaskning fra græsarealet, end hvis arealet lå med andre afgrøder. Aarhus Universitet angiver for græs og frøgræs en kvælstofeffekt på 12-45 kg N/ha sammenlignet med jord efter vårkorn uden efterafgrøder. En afledt positiv effekt er at opnå øget biodiversitet i jordbundsfaunaen, forebygge udvaskning af kvælstof, opbygge jordens frugtbarhed og pulje af organisk materiale. Bioordningen medvirker ved en reduceret miljøpåvirkning indirekte til implementering af nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Ordningen er endvidere relevant i forhold målsætningen om at øge kulstoflagringen gennem en ændring af dyrkningspraksis i landbruget. Synergier og samspil med andre ordninger Til arealer, der modtager støtte under bioordning for miljø- og klimavenligt græs, kan samtidig modtage basisindkomststøtte (grundbetaling), ø-støtte og støtte under bioordning for økologisk arealstøtte, dog undtaget frugt- og bærtillæg. Der kan desuden modtages støtte fra landdistriktsprogrammets ordning for økologisk arealtilskud. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren, arealet og, hvor det er relevant, andre relevante forpligtelser Berettigede støttemodtagere Berettigede støttemodtagere omfatter landbrugere med arealer, der opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer til basisindkomststøtte (grundbetaling), og hvor arealerne forud for støtteåret har været udlagt med hovedafgrøden omdriftsgræs eller permanent græs uden at have været omlagt eller pløjet i mindst to sammenhængende år. Forårspløjning og -udlæg af græs i renbestand medregnes som første driftsår med græs. Betingelser for støtteberettigelse • Arealerne skal umiddelbart forud for støtteåret have været ansøgt og berettiget til støtte under basisindkomststøtten (grundbetaling) og have været udlagt med græs i omdrift eller permanent græs uden at have været omlagt eller pløjet i mindst to sammenhængende år. Forårspløjning og - udlæg af græs i renbestand medregnes som første driftsår med græs. Arealerne skal i støtteåret være anmeldt med græs og have søgt og være berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling). • Der ydes støtte for de arealer, som opfylder betingelserne for støtteberettigede hektar under direkte DA 235 DA betalinger, som fremgår af CAP-planens kapitel 4.1, herunder kravet om en landbrugsaktivitet. • For at understøtte opfyldelsen af de identificerede behov i relation til biodiversitetsmålsætningen og bidraget til implementeringen af Natura 2000-direktiverne kan arealer, der er i tilsagn eller kan komme i betragtning til tilsagn under ordningen pleje af græs- og naturarealer (N2000) ikke opnå adgang til ordningen, fordi arealet udgør særlig udpeget Natura 2000-område. • Ansøger skal som minimum søge basisindkomststøtte (grundbetaling) til to ha. • Arealet skal i støtteåret fortsat være græs i omdrift eller permanent græs og må i støtteåret ikke omlægges eller pløjes. Det fastsættes i bekendtgørelse hvilke typer af omdriftgræs og permanent græs, der kan søge tilskud fra ordningen. Krav om minimumsstørrelse for ansøgningens støtteberettigede areal fastsættes i bekendtgørelsen. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse Opretholdelse af permanente græsarealer på grundlag af en andel af permanente græsarealer i forhold til landbrugsareal på nationalt, regionalt eller subregionalt plan eller i en GAEC01 sammenslutning af bedrifter eller en enkelt bedrift, sammenlignet med referenceår 2018. Maksimalt fald på 5 % i forhold til referenceåret. GAEC02 Beskyttelse af vådområder og tørveområder GAEC04 Anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb Mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk.Mindsteandel på mindst 4 % af agerjord på bedriftsniveau afsat til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord. Hvis en landbruger forpligter sig til at afsætte mindst 7 % af sin agerjord til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord, under en udvidet bio-ordning i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5a, begrænses den andel, der skal henføres til GAEC08 overholdelsen af denne GLM-norm, til 3 %.Mindsteandel på mindst 7 % af agerjord på bedriftsniveau, hvis dette også omfatter efterafgrøder eller kvælstofbindende afgrøder dyrket uden brug af plantebeskyttelsesmidler, hvoraf 3 % skal være braklagt eller ikkeproduktiv jord. Medlemsstaterne bør anvende vægtningsfaktoren 0,3 for efterafgrøder.Bevarelse af landskabstræk.Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid.Som en valgmulighed foranstaltninger til at undgå invasive plantearter Forbud om omlægning eller pløjning af permanente GAEC09 græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder Liste over relevante obligatoriske nationale standarder

§ 3 — Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a

§ 3 Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a. forbud mod ”omlægning eller særskilt jordbehandling, jordforbedring, såning eller plantning”. Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 vil ikke kunne indgå i ordningen. Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget: Ordningen vil være mere vidtgående end de gældende bestemmelser om forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede DA 236 DA afgrøder og om omlægning af fodergræs. Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og bio-ordningen (forklar, hvordan bio-ordningen rækker ud over referencescenariet, navnlig for lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder) Arealerne skal forud for støtteåret have været ansøgt og berettiget til støtte under basisindkomststøtten (grundbetaling) og have været udlagt med græs i omdrift eller permanent græs uden at have været omlagt eller pløjet i mindst to sammenhængende år. Forårspløjning og -udlæg af græs i renbestand medregnes som første driftsår med græs. Arealerne skal i støtteåret være anmeldt med græs og have søgt og være berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling). Arealer, der bliver omfattet af denne ordning, vil fortsat være berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling), da betingelserne under denne ordning medfører, at arealet anvendes landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktiviteter eller opretholdes i landbrugsmæssig stand egnet til afgræsning eller dyrkning. Såfremt et areal ikke godkendes under denne ordning, vil arealet fortsat være berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling), hvis det opfylder betingelserne herfor. GLM 1: Ordningen kan medvirke til, at arealer med græs fremmes og til, at status permanent græs (GLM 1) opnås og opretholdes, da ordningen kan medvirke til, at flere arealer ligger med græs i flere år og overgår til permanent græsstatus. GLM 2 om minimum beskyttelse af vådområder og tørveområder: Ordningen har snitflade til GLM 2 vedrørende forbud mod pløjning af kulstofrige jorder indenfor §3-beskyttede arealer. Det forudsættes derfor, at græsarealer omfattet af GLM 2 ikke vil kunne indgå i ordningen, på trods af at GLM 2 arealer er berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling), selvom de ikke længere kan anvendes landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktiviteter. GLM 4 omfatter forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbearbejdning og dyrkning i tre-meter bræmmer langs søer og vandløb. Tre-meter bræmmer langs søer og vandløb vil derfor ikke kunne indgå i ordningen på grund af forbuddet mod jordbearbejdning. GLM 5 reduceret jordbearbejdning af hensyn til erosion: Ordningen har snitflade til GLM 5, hvor der stilles krav om ingen pløjning inden for den sårbare periode på erosionsfølsomme marker. Da det dog fortsat er muligt at forårspløje GLM 5-markerne, hvis dette sker i overensstemmelse med de frister, der er fastsat via anden lovgivning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 30 om omlægning af fodergræs, kan arealer omfattet af GLM 5 godt indgå i ordningen. GLM 8 om landskabselementer og ikke-produktive elementer, inkl. arealer udlagt som brak: Ordningen har en snitflade til GLM 8, hvor arealerne i forvejen ikke pløjes eller er udlagt som brak og derfor ikke er produktionsgræs og heller ikke må udnyttes. Arealer omfattet af GLM 8 vil ikke kunne indgå i ordningen. (Kravet omfattet af GLM 8 om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk ophæves med virkning fra den 1. januar 2025 og fra samme dato indføres et supplerende GLM 10 krav.) GLM 9 om forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i miljøsårbare områder indenfor Natura 2000: Kravet udmøntes som et forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i miljøsårbare områder i Natura 2000. Arealer omfattet af GLM 9 vil ikke kunne indgå i ordningen. 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse Støttesatser på ordningen svarer til de planlagte enhedsbeløb i årene 2023-2027. Støtten ydes som årlig kompensation i medfør af artikel 31 (7) litra b) for opfyldelse af ordningens krav. Støttesatsen er fastsat på baggrund af uafhængige beregninger fra Institut for Fødevare- og DA 237 DA Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet. Der er lagt vægt på, at støttesatsen skal kunne understøtte anvendelse af længere omdriftstid i driften af græsarealer. Satserne skal derfor kunne kompensere for de meromkostninger og indkomsttab, der er forbundet med at opfylde kravet om en længere omdriftstid på græs. Beregningen af kompensationsbehovet tager højde for udviklingen af foderværdien på græsarealerne, udviklingen af gødningsbehovet og arealets anvendelse forud for udlæg af græs. Med henblik på at opnå klimaeffekten ved at forlænge omdriftstiden på græsarealer, er der fastsat en arealmålsætning på 198.000 ha. Den nuværende praksis for pløjning af græsarealer er identificeret på grundlag af ansøgningsdata og ud fra, at arealet skifter afgrødekategori fra græs til en anden afgrødekategori end græs. På baggrund af denne praksis og ved samtidig at tage højde for de græsarealer, der ikke kan opnå adgang til ordningen, er satsen fastlagt med henblik på med sikkerhed at opnå tilslutning fra græsarealer, der ellers risikerer at blive omlagt, således at det er muligt at opnå en tilslutning til ordningen på 198.000 ha. Ved enhedsbeløb forstås en støttesats pr. ha på 1.500 kr. Kilde: IFRO Udredning 2021/20 Opdaterede beregninger for kompensationsbehovet under eco-scheme for miljø- og klimavenlig græs i CAP 2020 af Michael Friis Pedersen (2021). 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant 9 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under ordningen for miljø- og klimavenligt græs er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. DA 238 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 6.01 - Miljø- og klimavenligt græs, EUR pr. ha Homogen R.12; R.14; R.19; R.4; R.6; R.7 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 6.01 - Miljø- og klimavenligt græs, EUR pr. ha Enhedsbeløb er for denne ordning det samme som støttesats, jf. afsnit om støttesatser og metode for beregning. Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordninger er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel. De svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus cirka 25 pct. I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det planlagte enhedsbeløb for ordningen inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger til det planlagte enhedsbeløb, tilføres ordningen midler ved at reducere det udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil det udbetalte enhedsbeløb, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end det planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 6.01 - Miljø- og klimavenligt græs, Planlagt enhedsbeløb 201,34 201,34 201,34 201,34 201,34 EUR pr. ha Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 181,00 181,21 181,21 181,21 181,21 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 221,00 251,68 251,68 251,68 251,68 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 198.000,00 198.000,00 198.000,00 198.000,00 198.000,00 Planlagt output * Planlagt 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 199.326.600,00 enhedsbeløb I ALT I alt: O.8 (enhed: Hektar) 198.000,00 198.000,00 198.000,00 198.000,00 198.000,00 990.000,00 Maks.: DA 239 DA Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 198.000,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 199.326.600,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 240 DA 7 - Bioordning for ekstensivering med slæt Interventionskode (medlemsstat) 7 Interventionens betegnelse Bioordning for ekstensivering med slæt Interventionstype Eco-scheme(31) - Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd / Artikel 31, stk. 7, litra b) — Kompensation Fælles outputindikator O.8. Antal hektar eller husdyrenheder, der er omfattet af bio- ordninger 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til arealer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber Kode + beskrivelse for INDSATSOMRÅDER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK AOA-A modvirkning af klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbrugsmetoder, samt vedligeholdelse af eksisterende kulstoflagre og forbedring af kulstofbinding AOA-C beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og mindskelse af presset på vandressourcerne 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Fortsat indsats for at reducere F2 udledningen af næringsstoffer Høj relevans Ja til naturen. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.14 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at reducere emissioner eller opretholde eller forbedre kulstoflagringen (herunder permanente græsarealer, permanente afgrøder med permanent plantedække, landbrugsarealer i vådområder og tørvearealer) R.21 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til vandkvalitet R.22 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at forbedre næringsstofforvaltningen R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.6 Procentdel yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse DA 241 DA (sammenlignet med gennemsnittet) R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Ordningen er en étårigt bioordning med krav om slæt (slåning og bortfjernelse af biomasse) samt krav om plantedække og ingen tilførsel af gødning. Bioordningen er målrettet omdriftsarealer, der er støtteberettigede til basisindkomststøtte (grundbetaling), jf. kapitel 4.1 og beliggende inden for udpegningsgrundlaget, der bygger på kort over jorder med minimum seks pct. organisk kulstofindhold samt kort over udbredelse af ådale. Formålet med ordningen er at nedsætte drivhusgas- og kvælstofudledningerne fra landbrugsfladen gennem en ekstensiv drift af lavbundsjorder på étårig basis. Samtidig er formålet i et længere perspektiv at understøtte klimamålsætningen ved at bidrage til en gradvis udpining af næringsstofindholdet i jorden, særligt i forhold til fosfor, som en forberedende indsats til en eventuel senere permanent udtagning med vandstandshævning. Ordningen har været aktiv i 2023 og 2024, men er ophørt fra 2025. Beskrivelse af forpligtelser i forbindelse med bio-ordningen Ordningens klimaeffekt opnås ved et stop for gødskning på omdriftsjorder, der vil medføre en forventet klimaeffekt på ca. 2,6 ton CO2e/ha/år. Endvidere antyder forskning, at næringsstofudpining inden varig udtagning kan reducere eventuel metanudledninger efter vådgøring. Dette er ikke kvantificerbart på nuværende tidspunkt. Ordningen vil medføre en reduktion i kvælstofudvaskningen med en forventet effekt på 45 kg N pr. ha, svarende til ca. 13,05 kg N ved kystvandopland. Dette baserer sig primært på et stop for gødskning på omdriftsjorder, og at arealerne overgår til ugødet græs, hvor kvælstofudvaskningen generelt er lav. Der vil kunne opnås en fosforfjernelse ved høst af biomasse. Det er ikke kvantificeret præcist, hvor stor en fosforfjernelse ordningen kan opnå pr. ha pr. år, da effekten ved ordningen er behæftet med en række usikkerheder i forhold til mængden af fosfor, der kan fjernes under en etårig ordning. Det vurderes, at ordningen vil have en svagt positiv effekt på biodiversiteten, såfremt arealerne var i omdrift forud for tiltaget. Omfanget af den forventede effekt i forhold til alle parametre afhænger af antallet af sammenhængende år, en jordbruger vælger at indgå i ordningen. Det er forventningen, at ordningen skal bidrage til, at 38.000 ha lavbundsjorder overgår til en ekstensiv drift på årsbasis. Bioordning for ekstensivering med slæt har sammenhæng til udmøntning af forpligtelserne under vandrammedirektivet, særligt hvad angår udtagning af kulstofrige jorder. Der søges om støtte i fællesskemaet en gang om året. Støtten er etårig, og der ansøges samtidig om udbetaling af støtte for det aktuelle år uden forudgående tilsagn. Synergier og samspil med andre ordninger Til arealer, der modtager støtte under bioordning for ekstensivering med slæt, kan der samtidig modtages basisindkomststøtte (grundbetaling) og ø-støtte. DA 242 DA Det skal bemærkes, at flere års kontinuerlig støtte til arealer i ordningen kan medvirke til at fremme arealernes status som næringsfattige naturtyper, hvormed arealernes HNV-værdi øges, og flere arealer kan på sigt opfylde kriterierne for at indgå i pleje af græs- og naturarealer (N2000). Det er hensigten, at nærværende ordning blandt andet skal forberede arealerne til udtagning med vandstandshævning i vådområdeprojekter på lavbundsjorder (indsatsområder under ordningen vand- og klimaprojekter) eller via national finansiering. Det er derfor vigtigt at have fokus på, at arealer ikke fastholdes under ordningen, men at arealerne udtages permanent som følge af et projekt under ordningen for vandprojekter eller som følge af tilsvarende nationalt finansierede projekter. De centrale betingelser for støtteberettigelse beskrives i det følgende. De specifikke betingelser for støtteberettigelse fastsættes i en bekendtgørelse om ekstensivering med slæt. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren, arealet og, hvor det er relevant, andre relevante forpligtelser Støtteberettigede modtagere Støtteberettigede modtagere er landbrugere med omdriftsarealer, der ligger inden for udpegningsgrundlaget, der bygger på kort over jorder med minimum seks pct. organisk kulstofindhold samt kort over udbredelse af ådale. Betingelser for støtteberettigelse Følgende kriterier skal være opfyldt for at være berettiget til støtte: • Det ansøgte areal skal være et landbrugsareal og opfylde definitionerne for støtteberettigede hektar til direkte støtte, jf. CAP-planens kapitel 4.1. Betingelserne for udbetaling af basisindkomststøtte (grundbetaling) for arealet skal desuden være opfyldt. • Arealet skal være et omdriftsareal. Hvis der søges tilskud til et areal i flere på hinanden følgende år, gælder kravet om at det skal være et omdriftsareal, dog kun det første år, der søges om tilskud under ordningen eller landdistriktsprogrammets ordning for ekstensivering med slæt. • Arealet må ikke være pålagt et krav om gødningsfri drift. • Minimum 50 pct. af marken skal overlappe med udpegningsgrundlaget for ordningen. • Arealet må ikke være registreret som § 3, GLM-landskabselementer eller tre-meter bræmmer. Krav om minimumsstørrelse for ansøgningens støtteberettigede areal fastsættes i bekendtgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt for at modtage støtte til et areal: • Der skal foretages minimum et slæt. • Arealet må ikke gødes. • Arealet må ikke have en gødningskvote. • Der skal være et plantedække bestående af græs på arealet. Yderligere betingelser kan fremgå af ordningens bekendtgørelse, herunder nærmere betingelser vedrørende eventuel mulighed for afgræsning. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse GAEC02 Beskyttelse af vådområder og tørveområder DA 243 DA GAEC04 Anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb Mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk.Mindsteandel på mindst 4 % af agerjord på bedriftsniveau afsat til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord. Hvis en landbruger forpligter sig til at afsætte mindst 7 % af sin agerjord til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord, under en udvidet bio-ordning i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5a, begrænses den andel, der skal henføres til GAEC08 overholdelsen af denne GLM-norm, til 3 %.Mindsteandel på mindst 7 % af agerjord på bedriftsniveau, hvis dette også omfatter efterafgrøder eller kvælstofbindende afgrøder dyrket uden brug af plantebeskyttelsesmidler, hvoraf 3 % skal være braklagt eller ikkeproduktiv jord. Medlemsstaterne bør anvende vægtningsfaktoren 0,3 for efterafgrøder.Bevarelse af landskabstræk.Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid.Som en valgmulighed foranstaltninger til at undgå invasive plantearter Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om SMR02 beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget: Artikel 4 og 5 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af SMR04 naturtyper samt vilde dyr og planter: Artikel 6, stk. 1 og 2 Liste over relevante obligatoriske nationale standarder Baseline for ekstensivering med slæt er regler vedrørende anvendelse af gødning i landbruget, jf. Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag med senere ændringer (navnlig § 12 om kvoteloft).

§ 3 — Naturbeskyttelsesloven: For § 3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a

§ 3 Naturbeskyttelsesloven: For § 3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a. forbud mod ”omlægning eller særskilt jordbehandling, jordforbedring, såning eller plantning”. Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 vil ikke kunne indgå i ordningen. Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og bio-ordningen (forklar, hvordan bio-ordningen rækker ud over referencescenariet, navnlig for lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder) Arealer, der indgår i denne ordning, skal på ansøgningstidspunktet opfylde definitionerne for støtteberettigede arealer til basisindkomststøtte (grundbetaling), jf. kapitel 4.1. Arealer, der bliver omfattet af denne ordning, vil fortsat være berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling), da betingelserne under denne ordning medfører, at arealet anvendes landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktiviteter. I forhold til GLM-kravene kan GLM 2 og GLM 4 påvirke baseline for ordningen. GLM 2 omfatter krav om reduceret kvælstofnorm for afgrøder, der dyrkes på kulstofrige jorder med minimum seks pct. organisk kulstof i jorden. Den reducerede kvælstofnorm svarer til ændringen i den nationale kvælstofregulering, hvor der fra planperioden 2020-2021 fastsættes nye økonomisk optimale kvælstofnormer for jorder med minimum seks pct. organisk kvælstof. I det nuværende forslag følger GLM 2 således nationalt fastsatte regler, hvorfor støtte til ophør af gødskning under ordningen ligger ud over baseline. GLM 2 omfatter endvidere restriktioner i forhold til pløjning af § 3-arealer på jorder med minimum 12 pct. organisk kulstof. Kravet påvirker ikke baseline for ordningen, da § 3-arealerne ikke vil indgå i udpegningsgrundlaget. GLM 4 omfatter forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbearbejdning og dyrkning i tre-meter bræmmer langs søer og vandløb. Tre-meter bræmmer langs søer og vandløb vil derfor ikke kunne indgå i ordningen på grund af forbuddet mod gødskning. GLM 6 indeholder krav om minimum jorddække for at undgå bar jord i den/de mest følsomme periode(r). DA 244 DA Ordningen har snitflade til GLM 6, da der under ordningen stilles krav om plantedække, herunder også i efteråret. Kravene under bioordningen ekstensivering med slæt er dog væsentligt mere vidtgående både i forhold til perioden, hvor der skal være plantedække, specifikke krav til type af plantedække samt gødskningsforbud. Uanset hvad er ordningen kun gældende på arealer med græs, som er arealer, der ikke er omfattet af GLM 6-kravet, da GLM 6 kun gælder for agerjord (ekskl. midlertidigt græsareal) og permanente afgrøder (ekskl. permanente græsarealer). Derfor vil denne ordning ikke have noget overlap med GLM 6. I henhold til GLM 8 om landskabselementer og ikke-produktive elementer kan områder og arealer med ikke-produktive elementer, der anvendes til opfyldelse af GLM 8, ikke få støtte under ordningen, idet arealer under denne ordning jf. kravet om slæt anvendes til produktion (Kravet omfattet af GLM 8 om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk ophæves med virkning fra den 1. januar 2025 og fra samme dato indføres et supplerende GLM 10 krav.). 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse På baggrund af de uafhængige beregninger fra IFRO, Københavns Universitet, er støttesatsen fastsat på et niveau, der ligger mellemmiddel- og maksimumniveau for de skønnede meromkostninger og indkomsttab ved at gå ind i ordningen. Støttesatsen er fastsat til 3.526 kr./ha. Støtten under ordningen ekstensivering med slæt ydes under artikel 31 (7) (b) som kompensation for meromkostninger og indkomsttab. I IFRO-beregningerne indgår henholdsvis merudgifterne forbundet med slæt, tab af harmoniareal samt indkomsttab ved at overgå til et permanent plantedække uden tilførsel af gødning. Det element, der har den største betydning for kompensationsbehovet, er indkomsttab i form af forbigået indtægt, der kunne være opnået ved alternativ anvendelse af de arealer, som forventes inkluderet i ordningen. Det vil sige den indtægt landbrugerne ville have ved udnyttelse af deres arealer, hvis de ikke indgik i ordningen, og dermed ikke var begrænset af ordningens betingelser. Den forbigåede indtægt” opgøres i denne henseende som et dækningsbidrag, der baserer sig på dækningsbidrag-estimater ved forskellige arealanvendelser, bedriftstyper og jordtyper. 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant 9 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under ordningen for ekstensivering med slæt er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. DA 245 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 7.01 - Ekstensivering med slæt, EUR pr. ha Homogen R.14; R.21; R.22; R.4; R.6; R.7 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 7.01 - Ekstensivering med slæt, EUR pr. ha Enhedsbeløb er for denne ordning det samme som støttesats, jf. afsnit om støttesatser og metode for beregning. Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordninger er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel. Det svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus cirka 35 pct. I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det planlagte enhedsbeløb for ordningen inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger til det planlagte enhedsbeløb, tilføres ordningen midler ved at reducere det udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil det udbetalte enhedsbeløb, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end det planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 7.01 - Ekstensivering med slæt, EUR Planlagt enhedsbeløb 473,29 473,29 473,29 473,29 473,29 pr. ha Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 426,00 425,96 425,96 425,96 425,96 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 521,00 638,94 638,94 638,94 638,94 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 38.003,00 38.003,00 0,00 0,00 0,00 Planlagt output * Planlagt 17.986.439,87 17.986.439,87 0,00 0,00 0,00 35.972.879,74 enhedsbeløb I ALT I alt: O.8 (enhed: Hektar) 38.003,00 38.003,00 0,00 0,00 0,00 76.006,00 Maks.: DA 246 DA Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 38.003,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 17.986.439,87 17.986.439,87 0,00 0,00 0,00 35.972.879,74 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 247 DA 8 - Bioordning for varieret planteproduktion Interventionskode (medlemsstat) 8 Interventionens betegnelse Bioordning for varieret planteproduktion Interventionstype Eco-scheme(31) - Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd / Artikel 31, stk. 7, litra b) — Kompensation Fælles outputindikator O.8. Antal hektar eller husdyrenheder, der er omfattet af bio- ordninger 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte for arealer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens Kode + beskrivelse for INDSATSOMRÅDER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK AOA-B tilpasning til klimaforandringer, herunder aktioner til forbedring af fødevareproduktionssystemers modstandsdygtighed og dyre- og plantediversitet med henblik på øget modstandsdygtighed over for sygdomme og klimaforandringer AOA-D forebyggelse af jordforringelse, jordgenoprettelse, forbedring af jordfrugtbarhed og af næringsstofforvaltning [og jordbiota] 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.19 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, der er til gavn for jordbundsforvaltning, for at forbedre jordkvaliteten og -biotaen (f.eks. mindre jordbearbejdning, jorddække med afgrøder og sædskifte, herunder med bælgafgrøder) R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.6 Procentdel yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet) DA 248 DA R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse En meget stor del af landbrugsarealet anvendes i dag til at understøtte husdyrproduktionen. Dette afspejles ved, at størstedelen af landbrugsarealet (86 pct.) anvendes til korn, majs, græs og raps. En øget afgrødediversificering med flere forskellige afgrøder vil give mere variation i anvendelsen af omdriftsarealet på den enkelte bedrift. Dette vil indebære miljømæssige fordele ved at fastholde og forbedre jordkvaliteten, forbedre udnyttelsen af næringsstoffer og – afhængig af dyrkningspraksis – kan afgrødediversificering medføre et mindre udslip af klimagasser. En øget variation i plantedækket på omdriftsarealerne kan indebære mere forskelligartede livsmuligheder i det åbne land, som kan være positivt for diversiteten i dyrelivet, herunder for bestøvere (Aarhus Universitet 2019: DCA rapport nr. 159). I sig selv medfører afgrødediversificering på den enkelte bedrift derfor positive miljøeffekter og er derfor relevant at stille som krav i ordningen. Krav om flere afgrødekategorier under de grønne krav i CAP-perioden 2015-2020 medførte dog kun begrænsede ændringer i bedrifternes afgrødesammensætning, og en række bedrifter var ikke omfattet af kravet. For at miljøeffekterne ved afgrødediversificering slår effektivt igennem, er det nødvendigt at accelerere variationen i udnyttelsen af omdriftsarealet. Det gøres ved at fremme dyrkning af de afgrøder, der i dag dækker en meget lille andel af det samlede landbrugsareal (14 pct.). Med henblik på at øge bidraget fra afgrødediversificering til miljømålsætningen, jf. artikel 6 (1) litra (e) i CAP-planforordningen, stiller ordningen derfor betingelse om, at bedriften dyrker et minimum af omdriftsafgrøder fra følgende grupper af afgrøder: frugt og bær, grøntsager, oliefrø og bælgsæd (storfrøede arter i ærteblomstfamilien), rodfrugter, hør og hamp samt kartofler. Oliefrø og bælgsæd er med undtagelse af rybs, vinter- og vårraps. Det omfatter afgrøder som bælgsæd (proteinafgrøder) med klare miljøfordele, da de er i stand til at fiksere kvælstof fra atmosfæren fremfor at få tilført gødning. Afgrøder som hestebønner er positive for jordbundsstrukturen og indholdet af organisk stof. Hestebønner tilbyder humlebier væsentligt mere pollen og nektar sammenlignet med kornafgrøder og vurderes positiv for den biologiske mangfoldighed (Aarhus Universitet 2014: Notat om Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer). Kartofler og roer indgår også i ordningen, da de er miljø- og klimavenlige afgrøder, som samlet set har en lang vækstsæson. Dyrkning af roer indebærer en meget lav risiko for udvaskning af kvælstof (Aarhus Universitet 2014: Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet). Dyrkning af kartofler indebærer en væsentlig lavere risiko for udvaskning af kvælstof, end de typiske foderafgrøder, f.eks. majs og vinterhvede (SEGES 2021: Landsforsøgene 2021). Dyrkningen af roer og kartofler fastholder jordens potentiale, da begge afgrøder indgår i sædskifter med hyppig rotation med henblik på at forbedre udbyttet og undgå plantesygdomme og jordbårne skadedyr. Endelig kan de støttede afgrøder indgå i human konsum, hvorved de som en sideeffekt bidrager til klimamålsætningen, jf. artikel 6 (1) litra (d), og til at imødekomme samfundsmæssig efterspørgsel efter mere bæredygtigt producerede fødevarer, jf. målsætning i artikel 6 (1) litra (i) i CAP-planforordningen. Der efterspørges alternativer til animalsk protein, og en øget produktion af bælgplanteprotein kan øge tilgængeligheden af planteprotein med henblik på human føde. I forhold til den eksisterede husdyrproduktion kan øget lokal produktion af proteinafgrøder mindske importen af proteinafgrøder fra verdensmarkedet til brug i dyrefoder, og derved mindske transporten af disse afgrøder over store afstande. Kartofler og rodfrugter er ligeledes afgrøder, der indgår i human konsum og er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk i CO2e pr. kg fødevare (Concito 2019: Klimavenlige madvaner). Beskrivelse af forpligtelser i forbindelse med bio-ordningen Bioordning for varieret planteproduktion yder støtte til, at • Landbrugere med op til 20 ha dyrker minimum to afgrødekategorier på bedriftens omdriftsarealer, hvoraf minimum en af disse afgrødekategorier skal udgøres af en afgrødekategori inden for frugt og bær, grøntsager, oliefrø og bælgsæd (storfrøede arter i ærteblomstfamilien), rodfrugter, hør og DA 249 DA hamp samt kartofler. Arealet med disse afgrødekategorier skal udgøre minimum fem pct. af omdriftsarealet. • Landbrugere med mere end 20 ha, men under 60 ha omdriftsarealer, dyrker minimum tre afgrødekategorier, hvoraf minimum en af disse afgrødekategorier skal udgøres af en afgrødekategori inden for frugt og bær, grøntsager, oliefrø og bælgsæd (storfrøede arter i ærteblomstfamilien), rodfrugter, hør og hamp samt kartofler. Arealet med disse afgrødekategorier skal udgøre minimum fem pct. af omdriftsarealet. Den største af bedriftens omdriftsafgrøder må maksimalt udgøre 70 pct. af omdriftsarealet. • Landbrugere med mere end 60 ha omdriftsarealer dyrker minimum fire afgrødekategorier, hvoraf minimum en af disse afgrødekategorier skal udgøres af en afgrødekategori inden for frugt og bær, grøntsager, oliefrø og bælgsæd (storfrøede arter i ærteblomstfamilien), rodfrugter, hør og hamp samt kartofler. Arealet med disse afgrødekategorier skal udgøre minimum fem pct. af omdriftsarealet. Den største af bedriftens omdriftsafgrøder må maksimalt udgøre 70 pct. af omdriftsarealet, og de to største af bedriftens omdriftsafgrøder må maksimalt udgøre 90 pct. af omdriftsarealet. Det er de omdriftsafgrøder, der er på arealet i en periode, der fastsættes i bekendtgørelse i overensstemmelse med GLM 7- kravet, der tæller med som en afgrødekategori til opfyldelse af kravene i ordningen. Der ydes støtte til alle hektar med omdriftsafgrøder inden for frugt og bær, grøntsager inkl. frøproduktion til grøntsager, oliefrø og bælgsæd (storfrøede arter i ærteblomstfamilien), rodfrugter, hør og hamp samt kartofler, når betingelserne for støtteberettigelse er opfyldt. Oliefrø og bælgsæd er med undtagelse af vinter- og vårraps. Synergier og samspil med andre støtteordninger Til arealer, der modtager støtte under bioordning for varieret planteproduktion, kan der samtidig modtages basisindkomststøtte (grundbetaling), ø-støtte og støtte under bioordning for økologisk arealstøtte. Denne bioordning kan ydermere kombineres med koblet støtte til stivelseskartofler. Der kan desuden modtages støtte fra landdistriktsprogrammets ordning for økologisk arealtilskud (flerårige tilsagn). Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren, arealet og, hvor det er relevant, andre relevante forpligtelser Støtteberettigede modtagere Landbrugere med arealer, der opfylder betingelserne for støtteberettigelse til basisindkomststøtten (grundbetalingen), og som i støtteåret er udlagt med en afgrøde, der indgår i en af følgende afgrødegrupper: frugt og bær, grøntsager, oliefrø og bælgsæd (storfrøede arter i ærteblomstfamilien), rodfrugter, hør og hamp samt kartofler. Oliefrø og bælgsæd er med undtagelse af rybs, vinter- og vårraps. Betingelser for støtteberettigelse Følgende kriterier skal være opfyldt for at være berettiget til støtte: • Arealet skal være berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling). • Bedrifter med op til 20 ha skal dyrke minimum to afgrødekategorier på bedriftens omdriftsarealer. • Bedrifter med mere end 20 ha, men under 60 ha omdriftsarealer, skal dyrke minimum tre afgrødekategorier. Den største af bedriftens omdriftsafgrøder må maksimalt udgøre 70 pct. af omdriftsarealet. • Bedrifter med mere end 60 ha omdriftsarealer, skal dyrke minimum fire afgrødekategorier. Den største af bedriftens omdriftsafgrøder må maksimalt udgøre 70 pct. af omdriftsarealet, og de to største af bedriftens omdriftsafgrøder må maksimalt udgøre 90 pct. af omdriftsarealet. • Arealet skal dyrkes med en eller flere omdriftsafgrøder inden for: 1) frugt og bær, 2) grøntsager, 3) DA 250 DA oliefrø og bælgsæd (storfrøede arter i ærteblomstfamilien), 4) rodfrugter, 5) hør og hamp, 6) kartofler, og skal udgøre minimum fem pct. af omdriftsarealet. • Ansøger skal som minimum søge basisindkomststøtte (grundbetaling) til to ha. Krav om minimumsstørrelse for ansøgningens støtteberettigede areal fastsættes i bekendtgørelsen. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse Liste over relevante obligatoriske nationale standarder Ikke relevant. Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og bio-ordningen (forklar, hvordan bio-ordningen rækker ud over referencescenariet, navnlig for lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder) Arealer, der indgår i denne støtteordning, skal på ansøgningstidspunktet være støtteberettiget til direkte støtte (basisindkomststøtte (grundbetaling)), jf. kapitel 4.1. Arealerne vil fortsat være berettiget til direkte støtte, da betingelserne under denne ordning medfører, at arealet anvendes landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktiviteter. 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse Støtten skal ydes som kompensation, jf. artikel 31 (7) litra b) i CAP-plan forordningen. Støtten ydes for at kompensere for merudgifter i forbindelse med at anvende et sædskiftet, der omfatter en øget diversificering med de grupper af afgrøder, der kan opnås støtte til under ordningen. Der fastsættes et mål om at opnå en øget diversificering på 188.000 ha under ordningen. Støttesatsen er fastsættes med henblik på at opnå en tilslutning på 188.000 ha. Der ydes et tilskud på 615 kr. pr ha.. Støttesatsen er fastsat på baggrund af den marginale støttemodtagers forventede økonomiske tab som følge af en omlægning fra et typesædskifte til et sædskifte med øget afgrødediversificering, hvor flere hektar dyrkes med de støtteberettigede afgrøder 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant 9 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under bioordning for varieret planteproduktion er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. DA 251 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 8.01 - Varieret planteproduktion, EUR pr. ha Homogen R.19; R.4; R.6; R.7 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 8.01 - Varieret planteproduktion, EUR pr. ha Enhedsbeløb er for denne ordning det samme som støttesats, jf. afsnit om støttesatser og metode for beregning. Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordninger er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel. De svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus cirka 25 pct. I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det planlagte enhedsbeløb for ordningen inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger til det planlagte enhedsbeløb, tilføres ordningen midler ved at reducere det udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil det udbetalte enhedsbeløb, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end det planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 8.01 - Varieret planteproduktion, Planlagt enhedsbeløb 82,55 82,55 82,55 82,55 82,55 EUR pr. ha Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 74,00 74,30 74,30 74,30 74,30 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 91,00 103,19 103,19 103,19 103,19 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 188.613,00 188.613,00 188.130,00 188.130,00 188.130,00 Planlagt output * Planlagt 15.570.003,15 15.570.003,15 15.530.131,50 15.530.131,50 15.530.131,50 77.730.400,80 enhedsbeløb I ALT I alt: O.8 (enhed: Hektar) 188.613,00 188.613,00 188.130,00 188.130,00 188.130,00 941.616,00 Maks.: DA 252 DA Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 188.613,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 15.570.000,00 15.570.000,00 15.530.201,34 15.530.201,34 15.530.201,34 77.730.604,02 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 253 DA 9 - Bioordning for biodiversitet & bæredygtighed Interventionskode (medlemsstat) 9 Interventionens betegnelse Bioordning for biodiversitet & bæredygtighed Interventionstype Eco-scheme(31) - Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd / Artikel 31, stk. 7, litra a) — Yderligere betaling til grundlæggende indkomststøtte Fælles outputindikator O.8. Antal hektar eller husdyrenheder, der er omfattet af bio- ordninger 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til arealer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber Kode + beskrivelse for INDSATSOMRÅDER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK AOA-A modvirkning af klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbrugsmetoder, samt vedligeholdelse af eksisterende kulstoflagre og forbedring af kulstofbinding AOA-C beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og mindskelse af presset på vandressourcerne AOA-E beskyttelse af biodiversitet, bevarelse eller genopretning af levesteder eller arter, herunder opretholdelse og skabelse af landskabstræk eller ikkeproduktive arealer 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Modvirke negative påvirkning E3 af naturen og Meget høj relevans Ja naturressourcerne. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Landbruget skal i højere grad F1 understøtte naturen som en Meget høj relevans Ja økosystemtjeneste. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke DA 254 DA målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.19 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, der er til gavn for jordbundsforvaltning, for at forbedre jordkvaliteten og -biotaen (f.eks. mindre jordbearbejdning, jorddække med afgrøder og sædskifte, herunder med bælgafgrøder) R.21 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til vandkvalitet R.22 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at forbedre næringsstofforvaltningen R.24 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede specifikke forpligtelser, der fører til bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at mindske risici og virkninger ved pesticider såsom udsivning af pesticider R.31 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, hvorigennem bevarelse eller genopretning af biodiversiteten, herunder landbrugsmetoder af høj natur- og landskabsværdi, støttes R.34 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til forvaltning af landskabstræk, herunder levende hegn og træer R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.6 Procentdel yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet) R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Det er hensigten med ordningen at tilskynde til udlægning af flere nye ikke-produktive elementer. Det er derfor ikke formålet med ordningen at belønne landbrugerne for elementer, der i forvejen er udlagt. Det forventes derfor, at landbrugerne primært vil anvende de ikke-produktive elementer, som de i 2023 og 2024 har udlagt på deres arealer, til opfyldelsen af GLM 10, der erstatter GLM 8 om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk fra 2025. Det omhandler de stabile GLM-landskabselementer og arealer, der i forvejen var udlagt med brak og markbræmmer under det afskaffede GLM 8-krav om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk. Det forventes, at landbrugerne supplerer med udlægning af yderligere nyetablerede elementer, indtil GLM 10-kravet er opfyldt for herefter evt. under denne ordning at supplere med yderligere nye elementer. Bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed giver blandt andet tilskud til småbiotoper som ikke- produktivt elementet. Formålet med småbiotoper er at sikre nye levesteder for dyr og planter ved at tillade opvækst af træer og buske fra frøpuljen evt. suppleret med aktiv tilplantning. Markbræmmer udgår som ikke-produktivt element fra 2025. Arealerne kan der i stedet søges tilskud til under bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed som brak. Beskrivelse af forpligtelser i forbindelse med bio-ordningen Ordningen kan søges af ejere eller forpagtere af støtteberettigede arealer, der har rådighed over arealerne. Det er en forudsætning, at kriterierne for støtteberettigelse under basisindkomststøtten (grundbetalingen) er opfyldt første gang, der søges tilskud under ordningen. For at få adgang til ordningen er det et krav, at der udlægges enten brak eller småbiotoper. Hvis der udlægges mindst syv pct. point elementer på omdriftsarealer, nedsættes GLM 10-kravet fra fire pct. til tre pct., hvorved landbrugeren får betaling under denne bioordning for de fire pct., der som minimum udlægges ud over basiskravet GLM 10. Ordningen består af et basistilskud og et tillæg til bestøverbrak. Ejere eller forpagtere af tilskudsberettigede arealer kan søge basis og tillæg til bestøverbrak på alle arealer i ordningen, der er etableret udover de fire pct. etableret i forbindelse med GLM 10-kravet. Tillægget til bestøverbrak har til hensigt at medføre et større incitament at indgå i ordningen og dermed efterlevelsen af effektmålene for ordningen. Tillægget kan grundet effekten kun søges til arealer, som havde status som et omdriftsareal året før. De områder, der indgår i ordningen, må ikke anvendes til produktion og skal udlægges som enten småbiotoper eller brak. Det betyder, at der for småbiotoper ikke må udføres nogen former for landbrugsaktiviteter, og hvad angår brakarealer, er det pålagt, at arealet årligt skal slås eller isås en blomsterblanding mindst hvert andet år (herunder jordbearbejdning). Der er tale om en ordning med étårig forpligtelse, og arealerne kan derefter indgå i driften igen efter endt DA 255 DA forpligtelsesperiode, hvorfor effekterne er mere begrænsede, end hvis der er tale om varige forpligtelser. Dog vil ordningen bidrage til at understøtte forpligtelser under fugle- og habitatdirektiverne, nitratdirektivet og vandrammedirektivet og på sigt bidrage til klimamålsætningerne, da der er incitament til at blive i ordningen flere år i træk og derved at fastholde arealerne i længere tid end ét år. Ordningen har fuld effekt, da der ikke er nogen dødvægt. En øgning af omfanget af brakarealet og arealer med småbiotoper på især omdriftsarealerne vil have en positiv effekt i forhold til biodiversitet, miljø og klima. Det skyldes, at hverken brak eller småbiotoper må anvendes til produktion i den periode, de som minimum er forpligtet til at være udlagt i under denne ordning. På grund af fraværet af produktion mindskes anvendelsen af sprøjtemidler og gødning også på arealet. Ordningen understøtter målsætninger i henhold til biodiversitet, men også klima og miljø. Det forventes, at der udlægges 78.900 ha under denne ordning fordelt på følgende elementer: Klima effekt Type af element Beskrivelse (AR5 værdier) og Miljøeffekt Der må ikke foretages nogen form for landbrugsaktiviteter, der er tilknyttet produktion. Arealet Klimaeffekt: indgår som et omdriftsareal og har en kvælstofnorm på 0. Arealet skal Brak: 2,27 ton vedligeholdes, så der ikke sker CO2e/ha opvækst af træer og buske af hensyn til at sikre, at arealet nemt kan indgå i driften igen. Der må Bestøverbrak: dog gerne være op til 100 2,45 ton enkeltstående træer og buske pr. CO2e/ha ha. Derfor skal arealet mindst én gang slås eller isås en blomsterblanding. Der må på grund af krav om ingen produktion ikke foretages følgende Brak landbrugsaktiviteter: Slæt, afgræsning, høst, pløjning (undtagen ved isåning af en Miljøeffekt: blomsterblanding), gødskning, sprøjtning (undtaget selektiv Brak: 9,86 kg bekæmpelse af invasive arter). N/ha til Arealet skal være anvendt som vandmiljøet brak som følge af betingelserne for basisindkomststøtten (grundbetalingen), jf. gældende Bestøverbrak: bekendtgørelse. Der fastsættes en 9,86 kg N/ha forbudsperiode mod slåning af til vandmiljøet hensyn til ynglende fugle og andet markvildt lige den, der er beskrevet for brak til opfyldelse af GLM 10 i kapitel 3.10.5. Arealet anmeldes som brakareal. Delområder på marken, som Klimaeffekt: Småbiotoper udelades landbrugsaktivitet, og har DA 256 DA en kvælstofnorm på 0. Under 3.30 ton grundbetalingen er det dog ikke et CO2e/ha krav, at der skal udelades landbrugsaktivitet, mens det under GLM 10 og denne ordning er et krav i hele den periode, Miljøeffekt: småbiotopen indgår i opfyldelsen af ordningen. Periode for 14,50 kg N/ha forpligtelse fastsættes i en til vandmiljøet bekendtgørelse. Der er frit valg til placering af småbiotoper uanset arealtype under grundbetaling og denne ordning. Småbiotoper må dog ikke placeres på udpegede naturbeskyttede områder. Arealet indberettes som småbiotoper. Gennemsnitlig klimaeffekt på baggrund af et beregnet vægtet gennemsnit er pr. ha: 2,37 ton CO2e inkl. energi I alt 78.900 ha Gennemsnitlig miljøeffekt på baggrund af et beregnet vægtet gennemsnit er pr. ha: 10,09 kg N til vandmiljøet Fra og med 2025 beregnes effekterne med udgangspunkt i et vægtet gennemsnit på baggrund af landbrugernes valg af de forskellige elementer: brak, blomsterbrak, bestøverbrak og småbiotoper. Landbrugerne udlægger i hovedparten brak, herunder også blomster- og bestøverbrak, under ordningen, hvorfor arealerne skal have udført en landbrugsaktivitet i form af en årlig slåning eller udsås med en blomsterblanding mindst hvert andet år. Småbiotoper udlægges i et mindre omfang og omfatter arealer, hvor der ikke må udføres landbrugsaktiviteter med henblik på at sikre, at arealerne gror til med træer eller buske – i den forbindelse tillades aktiv tilplantning uden produktion for øje. I effektberegningerne er der taget højde for den hidtidige erfaring med landbrugernes præferencer i brug af de forskellige typer af elementer. Den endelige effekt afhænger af landbrugerens valg og kan således først endelig opgøres, når landbrugeren har fået udbetaling under ordningen. Ud fra denne antagelse vil ordningen i 2023 og 2024 medføre en biodiversitetseffekt på ca. 50.000 ha, der fra 2025 øges til 78.900 ha midlertidige levesteder for dyr og planter, en klimaeffekt på ca. 0,13 mio. tons CO2e/år i 2023 og 2024, der fastholdes i 2025 på 0,13 mio. tons CO2 ækv. /år og en miljøeffekt i 2023 og 2024 på ca. 606 tons, der ændres til 531 tons N/år til vandmiljøet beregnet med retention på 0,29 (dvs. en tilbageholdelsesprocent på 71). Ændringen i effekter skyldes at der i 2023 og 2024 er beregnet med et fladt gennemsnit, som i 2025 er justeret til et DA 257 DA vægtet gennemsnit. Det forventes, at de fleste af de ikke-produktive elementer og arealer (udover permanente landskabstræk), der var udlagt på arealer i omdrift til opfyldelse af GLM 8 delkrav 1 i 2024, vil indgå i opfyldelsen af GLM 10 i 2025. Under GLM 10 skal der i alt udlægges ca. 81.000 ha elementer på omdriftsarealer for at leve op til fire pct. kravet. Heraf forventes 3.000 ha at udgøre eksisterende elementer i form af markkrat, 2 meters-bræmmer, GLM-søer og GLM-fortidsminder, mens op til 32.800 ha udgør brak og markbræmmer, der allerede var udlagt som følge af MFO under den forrige reformperiode. Derved forventedes ca. 46.000 ha under GLM 8 at udgøre nye elementer fra og med 2023. Det betyder, hvis landbrugerne overanmeldte kravet, talte de overanmeldte arealer ikke med i effekterne, da der kun indgik effekt på de elementer, der blev anvendt til opfyldelse af kravet. Under denne ordning forventes at blive udlagt yderligere 78.900 ha nye arealer eller elementer. Det var forventet, at halvdelen af alle landbrugere ville søge tilskud under denne ordning, hvoraf nogle ville udlægge mindst syv pct. elementer på deres omdriftsarealer og kunne derved gøre brug af en pct. rabatten under GLM 10. Disse landbrugere kunne således nøjes med at udlægge tre pct. ikke-produktive elementer, hvoraf en pct. overgik til tilskud under denne ordning. Dette svarede til, at der kunne være op til 12.000 ekstra ha (beregnet ved. en pct. af omdriftsarealet på ca. 2,3 mio. ha gange 50 pct.), som skulle være placeret på omdriftsarealer, og som kunne indgå i denne ordning. Antal ha, der ligger til grund for beregningen af de samlede effekter, er revurderet for at tage højde for det højere antal ha i ordningen. Bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed forventes på den baggrund at indhente en del af den tabte effekt fra afskaffelsen af ekstensivering af slæt fra 2025. Finansiering fra bio- ordningen ekstensivering med slæt overføres til denne ordning. Det antages, at disse ekstra 12.000 ha udelukkende udgør brakarealer. Ved at udlægge yderligere brakarealer fraskæres dog muligheden på samme areal for at søge støtte til andre bioordninger, hvorved dette ekstra potentiale er meget usikkert og derfor ikke indgår. Effekterne er beregnet på baggrund af, at kravet er étårigt og på baggrund af den forskningsbaserede myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet. Effektvurderingen er i 2023 og 2024 beregnet med et fladt gennemsnit et fladt gennemsnit. I 2025 ændres denne til et vægtet gennemsnit som følge erfaring gennem 2023 og 2024 med landbrugernes præferencer i brug af de forskellige typer af elementer, og fordi markbræmmer udgår som et ikke-produktivt element. Ifølge Aarhus Universitet ville effekterne være højere, hvis der var tale om flerårighed. Da elementerne udlægges på landbrugsarealer, kan der være en randeffekt, som påvirker de angivne effekter. Hvis elementerne til gengæld placeres tæt op ad eksisterende natur, vil de positivt fungere som bufferzoner og minimere den nuværende randeffekt fra landbrugsarealer til naturarealet. Randeffekten er derfor antaget at være nul. Der er intet til hinder for, at landbrugeren søger tilskud til samme areal under denne ordning i flere år, idet dette øger effekterne vedrørende biodiversitet, miljø og klima. Derved er der mulighed for frivillig flerårighed i ordningen. Det er ikke tilladt at udlægge småbiotoper på arealer med HNV-indeks på fem eller derover, særlige udpegede områder indenfor Natura-2000 eller arealer udpeget efter Naturbeskyttelseslovens §3. Arealerne må dog gerne udvikle sig til natur. I medfør af GLM 10, som gælder på omdriftsarealer, er betingelserne under denneordning udvidet til at gælde alle arealtyper og derved også arealer med permanent græs og permanente afgrøder og derved også at give incitament til at udlægge småbiotoper på denne type arealer. Der gøres opmærksom på, at udlægning af småbiotoper ifølge Aarhus Universitet kan medføre en negativ effekt, hvis de placeres på arealer med permanent græs, der enten har en høj HNV-værdi, eller som er beskyttet mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens §3.Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte restriktioner mod placering af ikke-produktive elementer på denne type arealer. Ordningen kan også medvirke til at facilitere, at arealerne på sigt overgår til permanente udtagningsordninger under søjle II. Synergier og samspil med andre ordninger Til arealer, der modtager tilskud under bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed, kan der samtidig modtages basisindkomststøtte (grundbetaling) og ø-støtte. Bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed er ikke forenelig med økologisk arealstøttemed undtagelse af arealer, der udelukkende støttes under DA 258 DA biodiversitet & bæredygtighed pga. en nedsættelse af GLM 10 kravet på én procent. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren, arealet og, hvor det er relevant, andre relevante forpligtelser Støtteberettigede modtagere Støtteberettigede modtagere omfatter landbrugere med arealer, der opfylder betingelserne for støtteberettigelse til basisindkomststøtten (grundbetaling) for det første år, der søges til ordningen. Betingelser for støtteberettigelse • Der kan ydes tilskud til de arealer, som i det foregående år opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer, som fremgår af CAP-planens kapitel 4.1. • Ifølge definition af støtteberettigede arealer skal en ansøger sammenlagt have minimum to ha, som opfylder støttebetingelserne for at blive berettiget til udbetaling af den direkte støtte. • Hvis der udlægges mindst syv pct. ikke-produktive elementer på omdriftsarealer, nedsættes kravet under GLM 8 (i 2023 og 2024) eller GLM 10 (fra 2025) fra fire pct. til tre pct. Der må herudover gerne udlægges småbiotoper på arealer med permanent græs og permanente afgrøder. • Der kan ikke opnås betaling under denne ordning for de tre pct. eller fire pct. af de udlagte ikke- produktive elementer på omdriftsarealerne, der anvendes til opfyldelse af GLM 8 i 2023 og 2024 eller GLM 10 fra 2025. • Såfremt arealet har været omfattet af denne ordning året før, og forpligtelsen medfører, at betingelserne for støtteberettigede arealer ikke længere kan opfyldes, vil arealet fortsat være berettiget til direkte støtte, herunder basisindkomststøtte (grundbetaling) og denne ordning. Det vil være tilfældet ved for eksempel udlægning af småbiotoper, hvor det er påkrævet, at der ikke skal være landbrugsaktivitet. Småbiotoper, der er udlagt under ordningen, må udlægges på hele arealer og må derfor godt udlægges ud over de begrænsede 20 pct. andre landskabselementer. • Med henblik på at sikre, at alle bedrifter fortsat har et produktionsgrundlag, er det ikke muligt at indberette mere end 50 pct. af bedriftens areal i denne ordning. Dette gælder uanset, om der er tale om braklagte arealer eller småbiotoper, eller en kombination af disse to. Krav om minimumsstørrelse for ansøgningens støtteberettigede areal fastsættes i bekendtgørelsen. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse GAEC04 Anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb Mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk.Mindsteandel på mindst 4 % af agerjord på bedriftsniveau afsat til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord. Hvis en landbruger forpligter sig til at afsætte mindst 7 % af sin agerjord til GAEC08 ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord, under en udvidet bio-ordning i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5a, begrænses den andel, der skal henføres til overholdelsen af denne GLM-norm, til 3 %.Mindsteandel på mindst 7 % af agerjord på bedriftsniveau, hvis dette også DA 259 DA omfatter efterafgrøder eller kvælstofbindende afgrøder dyrket uden brug af plantebeskyttelsesmidler, hvoraf 3 % skal være braklagt eller ikkeproduktiv jord. Medlemsstaterne bør anvende vægtningsfaktoren 0,3 for efterafgrøder.Bevarelse af landskabstræk.Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid.Som en valgmulighed foranstaltninger til at undgå invasive plantearter Forbud om omlægning eller pløjning af permanente GAEC09 græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. SMR03 november 2009 om beskyttelse af vilde fugle: Artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk. 1, 2 og 4 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af SMR04 naturtyper samt vilde dyr og planter: Artikel 6, stk. 1 og 2 Liste over relevante obligatoriske nationale standarder Det er en forudsætning, at kriterierne for støtteberettigelse under basisindkomststøtten (grundbetaling) er opfyldt første gang, der ansøges til ordningen. Det er ikke tilladt at udlægge småbiotoper på arealer med HNV-indeks på fem eller derover, særlige udpegede områder udenfor Natura-2000 eller arealer udpeget efter Naturbeskyttelseslovens §3. Der skal fastsættes restriktioner mod placering af småbiotoper, der kan udgøres af træer på de arealer, der er udpeget som et skov-negativt område efter driftslovens bestemmelser i bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Et skov-negativt område er typisk kirker og andre udsigtskiler i landskabet, der skal bevares uden høj bevoksning. I medfør GLM 8 (i 2023 og 2024) og GLM 10 (fra 2025) gælder på omdriftsarealer, er der mulighed for med denne støtteordning at udvide betingelserne til at gælde alle arealtyper og derved også arealer med permanent græs og permanente afgrøder og derved også at give incitament til at udlægge især småbiotoper på denne type arealer og på hele arealet. Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og bio-ordningen (forklar, hvordan bio-ordningen rækker ud over referencescenariet, navnlig for lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder) Følgende GLM-krav kan have betydning for bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed: GLM 4 om bræmmer langs vandløb og søer: Der kan ikke ydes støtte til anlæggelse af bræmmer langs vandløb og søer, som i forvejen skal have bræmmer, jf. GLM 4. GLM 8 i 2023-2024 og GLM 10 fra 2025 med krav om mindst fire pct. ikke-produktive elementer: Ansøger skal enten opfylde dette krav eller være undtaget fra dette krav for at være berettiget til tilskud. Når ansøger indgår i denne ordning, kan ansøger nøjes med at udlægge tre pct. ikke–produktive elementer under GLM 8 eller GLM 10. De arealer, der indgår i GLM 8 eller GLM 10, kan ikke indgå i denne ordning. GLM 8 delkrav 2 med fastholdelse af landskabselementer: GLM-landskabselementer kan ikke anvendes til opfyldelse af denne ordning, selvom disse tæller med i kravet om ikke-produktive elementer under GLM 8 delkrav 1 i 2023 og 2024 og GLM 10 fra 2025. Derudover skal GLM 8 delkrav 3 om forbud mod beskæring af ikke-produktive elementer, der består af træer og buske i fuglenes ynglesæson, overholdes. Eventuelt underkendte arealer under GLM 8 i 2023-2024 samt GLM 10 vil i første omgang påvirke ansøgers mulighed for at opnå støtte under denne ordning. Hvis yderligere ikke-produktive elementer eller arealer underkendes, så landbrugeren heller ikke opfylder GLM 8 i 2023-.2024 eller GLM 10 fra 2025, kan landbrugeren risikere en nedsættelse af tilskuddet på grund af manglende opfyldelse af konditionaliteten. Bemærk, at kravet omfattet af GLM 8 om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk ophæves med virkning fra den 1. januar 2025 og fra samme dato indføres et supplerende GLM 10 krav. SMR 3 og 4 om beskyttelse af visse arealer jf. fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne: Der kan ikke DA 260 DA søges støtte til ikke-produktive elementer på arealer omfattet af de beskyttelsesbestemmelser, der er belagt med konditionalitet i SMR 3 og 4, når man i forvejen eksempelvis ikke må omlægge arealet. 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse Tilskuddet skal ydes som top-up ud over basisindkomststøtten (grundbetaling) i form af incitamentsbetaling, jf. artikel 31 i CAP-plansforordningen. På baggrund af de uafhængige beregninger fra IFRO, Københavns Universitet, er satsen fastsat på 2.740 kr./ha – se nedenstående tabel (IFRO-notatet ”Beregning af indkomsttab og ekstraomkostninger ved eco- schemes” af Michael Friis Pedersen (udkast, september 2020) samt IFRO-rapporten ”Etablering af frivillig ”brakordning” under den fælles landbrugspolitik” af Michael Friis Pedersen (maj 2024)). Da der er tale om en incitamentsbetaling, er satsen fastsat 400 kr. over de vurderede omkostninger pr. ha, således at de vurderede omkostninger på 2.340 kr. er mindre end den planlagte støttesats på 2.740 kr pr ha. Dette skal sikre øget incitament til udlægning af elementerne. Udbetalingen sker på baggrund af det udlagte areal med ikke-produktive elementer. Tillæg til bestøverbrak under bio-ordningen: Fra og med 2024 kan der opnås yderligere tillæg på 1.500 kr. per ha ud over basistilskuddet på 2.740 kr. til arealer, som udlægges med en bestøvervenlig blomsterblanding i form af bestøverbrak, grundet hensynet til særligt bestøvere. Følsomhedsanalyse, omkostningerne: Vurderede omkostninger Lavt sat, f.eks. Højt sat, f.eks. kr. pr. ha sandjord uden lerjord med husdyr, kr. pr. husdyr, kr. pr. ha ha. Tabt DBII 1.883 44 3.882 Tabt 200 0 725 harmoniareal Etablering 123 123 123 (annualiseret) Pleje (afpudsning 134 134 134 hvert andet år) I alt 2.340 301 4.864 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant 9 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 5 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Tilskuddet under bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Tilskud ydet uden betalingsrettigheder opfylder også de støttespecifikke kriterier i punkt 5 i WTO's grønne boks, hvilket svarer til kriterierne i punkt 6b-6e. Der er ingen kobling til typen af produktion, produktionsvolumen, priser på det, der produceres, og anvendelse af produktionsfaktorer. DA 261 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 9.01 - Biodiversitet & bæredygtighed, EUR pr. ha Homogen R.19; R.21; R.22; R.24; R.31; R.34; R.4; R.6; R.7 9.02 - Tillæg til Biodiversitet & Bæredygtighed EUR pr. ha Homogen R.19; R.21; R.22; R.24; R.31; R.34; R.4; R.6; R.7 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 9.01 - Biodiversitet & bæredygtighed, EUR pr. ha De beskrevne enhedsbeløb er de på nuværende tidspunkt forventede støttesatser. Da der er tale om en incitamentsbetaling, kan støttesatsen, der pt. er udregnet for hver enkelt ikke-produktivt element, blive omregnet til hele det støtteberettigede areal, hvis andelen er overholdt. Udbetalingen sker på baggrund af det udlagte areal med ikke-produktive elementer. Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- eller underansøgning af bioordninger et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel. Det svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus cirka 35 pct. I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det planlagte enhedsbeløb for ordningen inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger til det planlagte enhedsbeløb, tilføres ordningen midler ved at reducere det udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil det udbetalte enhedsbeløb, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end det planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inde for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 9.02 - Tillæg til Biodiversitet & Bæredygtighed EUR pr. ha Med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med håndtering af over- og underansøgning af bioordninger er der fastsat et planlagt minimumsbeløb og et planlagt maksimumsbeløb i nedenstående tabel. Det svarer til det planlagte enhedsbeløb minus cirka 10 pct. og plus 0 pct. I tilfælde af overansøgning på ordningen planlægges alle ansøgninger så vidt muligt imødekommet til det planlagte enhedsbeløb. Eventuel overansøgning på en af satskategorierne under ordningen søges i første omgang løst ved tilførsel af eventuelt overskydende midler opstået ved underansøgning fra andre satskategorier under ordningen. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler afsat under ordningen, vil der blive overført midler fra andre bioordninger opstået ved underansøgning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at neutralisere effekten af overansøgning overføres midler fra basisindkomststøtten (grundbetaling) inden for den angivne variation. Hvis dette heller ikke neutraliserer effekten af overansøgningen reduceres det planlagte enhedsbeløb for ordningen inden for den angivne maksimale variation på ti pct. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af de modtagne ansøgninger til det planlagte enhedsbeløb, tilføres DA 262 DA ordningen midler ved at reducere det udbetalte enhedsbeløb for andre bioordninger hen imod minimumsværdien for enhedsbeløbet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til finansiering af ordningen, vil det udbetalte enhedsbeløb, efter overførsel af ikke anvendte midler fra ordningerne for koblet støtte, blive reduceret til et beløb mindre end det planlagte minimumsenhedsbeløb for derved at sikre, at det samlede beløb udbetalt for ordninger under direkte betalinger for kalenderåret ikke overstiger årets finansielle tildeling til direkte betalinger. Den maksimalt udbetalte støttesats ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 9.01 - Biodiversitet & Planlagt enhedsbeløb 367,79 367,79 367,79 367,79 367,79 bæredygtighed, EUR pr. ha Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 331,00 331,01 331,01 331,01 331,01 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 405,00 496,52 496,52 496,52 496,52 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 50.000,00 47.262,00 78.900,00 78.900,00 78.900,00 Planlagt output * Planlagt 18.389.500,00 17.382.490,98 29.018.631,00 29.018.631,00 29.018.631,00 122.827.883,98 enhedsbeløb 9.02 - Tillæg til Biodiversitet & Planlagt enhedsbeløb 201,34 201,34 201,34 201,34 Bæredygtighed EUR pr. ha Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 181,21 140,94 140,94 140,94 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 201,34 201,34 201,34 201,34 (EUR) O.8 (enhed: Hektar) 5.000,00 36.541,00 36.541,00 36.541,00 Planlagt output * Planlagt 1.006.700,00 7.357.164,94 7.357.164,94 7.357.164,94 23.078.194,82 enhedsbeløb I ALT I alt: 448.585,00 O.8 (enhed: Hektar) 50.000,00 52.262,00 115.441,00 115.441,00 115.441,00 Maks.: 115.441,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 18.389.500,00 18.389.500,00 36.375.939,87 36.375.939,87 36.375.939,87 145.906.819,61 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 263 DA CIS(32) - Koblet indkomststøtte 2 - Slagtepræmie Interventionskode (medlemsstat) 2 Interventionens betegnelse Slagtepræmie Interventionstype CIS(32) - Koblet indkomststøtte Fælles outputindikator O.11. Antal dyr, der er omfattet af koblet indkomststøtte 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til producenter af slagtekalve i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. Fastholde det høje niveau af A9 Høj relevans Ja fødevaresikkerhed. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.6 Procentdel yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet) R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) R.8 Andel af bedrifter, der er omfattet af koblet indkomststøtte til forbedring af konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Slagtepræmieordningen er en ordning med slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Den årlige præmie pr. dyr afhænger af det planlagte enhedsbeløb. Landbrugeren skal ikke selv søge om støtte for de enkelte dyr, idet der anvendes et ansøgningsfrit system. Når en producent er tilmeldt slagtepræmieordningen, bliver oplysninger om slagtning af støtteberettigede dyr på et godkendt slagteri i Danmark automatisk overført til forvaltningsmyndigheden. Ved udførsel af dyr til slagtning i et andet EU-land gælder en særlig ansøgningsprocedure. Slagtepræmien er afhængig af forskellige kriterier om for eksempel slagtevægt, alder, holdeperiode mv., jf. ordningens støttebetingelser. DA 264 DA Formålet med slagtepræmieordningen er bedre dyrevelfærd, undgå lange transporter af spædekalve, færre aflivninger på bedrifterne og gennem opfedning af dyr hos danske landbrugere at fastholde arbejdspladser i Danmark. Der sigtes mod at opretholde rentabiliteten i erhvervet samt fortsat fokus på at mindske antallet af aflivninger ved fødslen, samt eksporten af spædekalve, som har været stigende i de seneste år. Støtten skal indirekte sikre en højere dyrevelfærd gennem færre eksporter samt aflivninger af spædkalve. Slagtepræmien havde en væsentlig positiv effekt på økonomien for slagtekalveproducenterne i årene 2017-2019. Slagtepræmien vurderes således at bidrage væsentligt til rentabiliteten hos slagtekalveproducenterne og er dermed afgørende for at opretholde en produktion på niveau med den, som har fundet sted i Danmark de seneste år. I forhold til dyrevelfærd, så havde antallet af lange transporter været og antallet af aflivede kalve formentlig været højere, hvis ikke der havde været en slagtepræmie. Slagtepræmien administreres i Danmark af forvaltningsmyndigheden på baggrund af data fra slagterierne og oplysninger fra CHR (det centrale husdyrregister). Præmien gives på baggrund af alder og vægt. Indenfor husdyrproduktion er kvægsektoren den største kilde til de samlede danske drivhusgasudledninger. Af den danske SWOT-analyse fremgår det som en svaghed, at dansk landbrugs drivhusgasudledning er høj – trods en relativ høj klimaeffektivitet. Udledningen forventes dog ikke øget som følge af denne ordning, idet ordningen ikke skønnes at føre til produktion af yderligere dyr. For mere information henvises til afsnit 3.1.2. Synergi og samspil med andre ordninger Støtteordningen har sammenhæng til de koblede støtteordninger for ko-præmie og stivelseskartofler, da de ligeledes har ophæng i artikel 32-35 i CAP-forordningen. Ligeledes skal alle tre støtteordninger sikre en afbødning af erhvervets støttefald som følge af betalingsrettighedernes afskaffelse fra 2023. Der er særlig synergi til ko-præmien, da støttebetingelserne er overlappende, herunder samme krav til mærkning og registrering, hvilket giver mulighed for sammenfald af kontrol med slagtepræmieordningen. Ansøgere, der også har landbrugsarealer, kan modtage basisindkomststøtte (grundbetaling), ø-støtte og støtte under bioordninger. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren, arealet og, hvor det er relevant, andre relevante forpligtelser Berettigede støttemodtagere Støtten gives til producenter af støtteberettigede slagtekalve som lever op til kriterierne nævnt i ordningen. Betingelser for støtteberettigelse De specifikke støttebetingelser fastsættes i bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Følgende betingelser vil gælde for ordningen: • Ansøgere skal tilmelde sig slagtepræmien for at være støtteberettigede til slagtepræmie • Ansøgere skal levere mindst 5 dyr til slagtning, der opfylder kriterierne for at modtage slagtepræmie • Følgende dyr er berettiget til slagtepræmie: Kvier: Kviekalve og kvier; Tyre: Tyrekalve, ungtyre og tyre; og Stude: Studekalve, ungstude og stude. • Dyr skal have opholdt sig på ansøgerens bedrift i en holdeperiode i mindst 2 sammenhængende måneder ud af de sidste 3 måneder inden slagtning • Dyr skal være korrekt identificeret og registreret i CHR. • Dyr skal ved indgang på et slagteri eller ved slagtning være mindre end 30 måneder gammel. Ved slagtning i et andet EU-medlemsland skal dyret være mindst 8 måneder gammel. • Ved slagtning skal dyrets slagtede vægt være mindst 130 kg. • Dyret skal være egnet til konsum. 6 Identifikation af relevante referenceelementer DA 265 DA (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse Den økonomiske tildeling er baseret på præmiens effekt i perioden 2014-2021, det yderligere økonomiske pres producenterne er under både som følge af en generel lav rentabilitet i erhvervet samt det bratte støttefald i forbindelse med betalingsrettighedernes afskaffelse. Den præcise støttesats fastsættes ud fra det planlagte enhedsbeløb. Antallet af dyr under slagtepræmie forventes at stige en smule i forhold til niveauet i perioden 2014-2021. Dette skyldes, at der i 2022 blev introduceret en lavere vægtgrænse og højere tilladte alder, hvilket medfører at flere dyr end tidligere nu lever op til betingelserne for at opnå slagtepræmie. Det ændrer dog ikke på det totale antal af dyr i Danmark. Den økonomiske tildeling er baseret på præmiens effekt i perioden 2014-2022, det yderligere økonomiske pres producenterne er under både som følge af en generel lav rentabilitet i erhvervet samt det bratte støttefald i forbindelse med betalingsrettighedernes afskaffelse. 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Begrundelse for de vanskeligheder, som de(n) pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/- erne heri gennemgår. Slagtekalveproducenterne i Danmark har i de senere år været udfordret grundet lavt bytteforhold mellem kød og foder (ca. 2 pct. prisstigning på kvæg fra 2017 til 2022 mod ca. 17. pct. prisstigning på foder), der har ført til nedlukning af bedrifter (antal bedrifter med handyr er faldet fra 10.199 i 2017 til 8.742 i 2021) og øget eksport af spædekalve (fra 30.000 i 2017 til 43.000 i 2021) samt færre tyre og stude på bedrifterne (Fra 261.000 i 2017 til 218.000 i 2021). Betalingsrettighedernes afskaffelse vil endvidere resultere i, at særligt kvægsektoren (både oksekød og mælk) vil lide støttetab, da mange kvægproducenter har tillæg til deres betalingsrettigheders basisværdi. Støttetabet udgør 208 mio. kr. Hvad er formålet med interventionen med hensyn til den/de pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/-erne heri?  for at forbedre konkurrenceevnen  forbedre kvaliteten  for at forbedre bæredygtigheden Hvordan vil interventionen afhjælpe de påpegede vanskeligheder med dette mål (med andre ord, bedes du forklare målsætningen)? På baggrund at de identificerede vanskeligheder i sektoren, vil interventionen bidrage til at øge rentabiliteten i sektoren ved at sikre en minimumsindkomst pr. slagteenhed. Således stiger dækningsbidraget pr. slagteenhed betydeligt, hvilket afbøder prisudsving i produktionsomkostninger og/eller markedspriser. Interventionen bidrager ligeledes med at afbøde det bratte støttefald, som sektoren lider fra 2023 i forbindelse med betalingsrettighedernes afskaffelse. Dermed sikres en tilstrækkelig produktion af fødevarer til at honorere efterspørgslen fra ind- og udland på kød, idet produktionen opretholdes, og spædekalve ikke aflives. Hvilke(n) sektor(er) er berørt? Okse- og kalvekød Begrundelse for betydningen af de(n) pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/-erne heri En fortsat understøttelse af slagtekalvesektoren i Danmark er essentiel i bestræbelserne på fastholde arbejdspladser i Danmark og sikre bedre dyrevelfærd ved at undgå aflivninger kort efter fødsel eller lange transporter. DA 266 DA Redegørelse for, hvordan interventionen er i overensstemmelse med vandrammedirektivet (dvs. 2000/60/EF). Ordningen en er en fortsættelse af en eksisterende ordning og forventes ikke at føre til produktion af yderligere dyr. Ordningen strider således ikke mod de fastsatte rammer i vandrammedirektivet om beskyttelse af vandløb og søer, kystvande og grundvand. Det bemærkes hertil, at national lovgivning, som har til formål at implementere vandrammedirektivet og beskytte vandmiljøet, regulerer brugen af husdyr og gødning tæt på vandløb. For mere information, henvises der til afsnit 3.3, der omhandler overensstemmelse mellem vandrammedirektivet og sektorinterventioner. Finansieres interventionen helt eller delvist ved tillægget for proteinafgrøder (højst 2 % i alt) i henhold til artikel 96, stk. 3, i forordningen om strategiske planer?  Ja  Nej Hvis interventionen har en blanding af bælgplanter og græs som målgruppe: angiv venligst den minimale procentsats af bælgplanter i blandingen. Ikke relevant Koblet indkomststøtte, som gives til silkeorme, er en dyrebaseret støtte, hvor anvendelsen af "stk." som støttens grundlæggende enhed kræver forudgående forklaring af følgende: forklar venligst omregningen mellem denne enhed og "stk." (dvs. hvor mange af denne slags enhed svarer til "1 stk."?) med henblik på indikatorer f.eks. Ikke relevant Forklaringen kan uddybes yderligere i kommentaren (f.eks. den samlede vægt af æg, som en bakke må indeholde) 9 Overholdelse af WTO-regler Ravgul boks Redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i artikel 6, stk. 5, eller bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug (blå boks) Ikke relevant. DA 267 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 2.01 - Slagtepræmie, EUR pr. dyr Homogen R.4; R.6; R.7; R.8 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 2.01 - Slagtepræmie, EUR pr. dyr For slagtepræmier er enhedsbeløb det samme som støttesats, se forklaring i afsnit om støttesatser og metode for beregning. Det fastsatte beløb fremgår af tabellen nedenfor. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 2.01 - Slagtepræmie, EUR pr. dyr Planlagt enhedsbeløb 120,35 128,96 128,96 128,96 128,96 Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 109,00 114,00 114,00 114,00 114,00 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 134,00 140,00 140,00 140,00 140,00 (EUR) O.11 (enhed: Driftsleder) 273.252,00 255.000,00 255.000,00 255.000,00 255.000,00 Planlagt output * Planlagt 32.885.878,20 32.884.800,00 32.884.800,00 32.884.800,00 32.884.800,00 164.425.078,20 enhedsbeløb I ALT I alt: 1.293.252,00 O.11 (enhed: Driftsleder) 273.252,00 255.000,00 255.000,00 255.000,00 255.000,00 Maks.: 273.252,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 32.885.878,20 32.885.878,20 32.885.878,20 32.885.878,20 32.885.878,20 164.429.391,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 268 DA 3 - Ko-præmie Interventionskode (medlemsstat) 3 Interventionens betegnelse Ko-præmie Interventionstype CIS(32) - Koblet indkomststøtte Fælles outputindikator O.11. Antal dyr, der er omfattet af koblet indkomststøtte 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til landbrugere med køer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder betingelser for støtteberettigelse. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. Fastholde det høje niveau af A9 Høj relevans Ja fødevaresikkerhed. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.6 Procentdel yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet) R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) R.8 Andel af bedrifter, der er omfattet af koblet indkomststøtte til forbedring af konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Ko-præmien er en ordning, hvor der gives præmie til landbrugere med køer. Den årlige præmie pr. dyr afhænger af det planlagte enhedsløb – se afsnit 12. Landbrugeren skal ikke selv søge om støtte for de enkelte dyr. Når en landbruger har ansøgt om ko- præmie, bliver oplysninger om køerne automatisk overført til forvaltningsmyndigheden via Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Ordningen skal bidrage til at sikre rentabiliteten i erhvervet, der opererer i et presset marked med høj volatilitet på både input og afsætningspriser, men som dog er undervejs i en konsolideringsomstilling til større, mere robuste og effektive bedrifter. Den koblede støtteordning vil samtidig give landbrugerne en økonomisk sikkerhed og bidrage til at skabe bæredygtige indkomster, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen i SO1 om at støtte en bæredygtig indkomst for landbrugere. Den koblede indkomststøtte udfases frem mod 2026, da det vurderes, at sektoren vil tilpasse sig den lavere indkomststøtte og de højere DA 269 DA omkostninger, hvilket på sigt vil overflødiggøre støtten. I den danske SWOT-analyse fremgår det, at dansk landbrug har en relativ høj klimaeffektivitet, men grundet den store vægt af og specialisering inden for animalsk produktion, er dansk landbrugs drivhusgasudledning høj. For at mindske drivhusgasudledningen og forblive konkurrencedygtige er det således essentielt for danske mælkeproducenter, at de er i stand til at tilpasse produktionen og fortsætter med at mindske deres klima- og miljøaftryk. For at understøtte de nødvendige investeringer, der kan nedbringe klimaftrykket per liter mælk er det nødvendigt at sikre rentabiliteten i sektoren på kort og mellemlang sigt. Udledning af drivhusgasser forventes dog ikke øget som følge af denne ordning, idet ordningen ikke skønnes at føre til produktion af yderligere dyr. For mere information henvises til afsnit 3.1.2. Synergi og samspil med andre ordninger Der er synergi til bioordninger for økologisk arealstøtte (5) og miljø- og klimavenligt græs (6) samt investeringsordningen miljø- og klimateknologi (22) som beskrevet i afsnit 3.5.7. Ansøgere, der også har landbrugsarealer, kan modtage basisindkomststøtte (grundbetaling), ø-støtte samt støtte under andre bioordninger end førnævnte. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren, arealet og, hvor det er relevant, andre relevante forpligtelser Berettigede støttemodtagere Landbrugere med støtteberettigede køer, som lever op til kriterierne i ordningen. Betingelser for støtteberettigelse De specifikke støttebetingelser fastsættes i bekendtgørelse om ko-præmie. Følgende betingelser vil gælde for ordningen: • Ansøgere skal tilmelde sig ko-præmien for at være støtteberettigede til ko-præmie. • Præmieberettigede dyr er alle dyr, der er korrekt identificeret og registreret som ko i CHR- registeret. • Præmieberettigede dyr skal være på bedriften på skæringsdatoen i støtteåret. De nærmere betingelser fastsættes i bekendtgørelse. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse Budgettet er fastsat ud fra det identificerede støttebehov i sektoren i den kommende reformperiode. I de senere år har mælkesektoren oplevet faldende profit per dyr grundet ringe bytteforhold mellem foderpriser og afsætningspriser samtidig med, at sektoren er i gang med omstille sig til øgede forventninger på klima- og miljø området fra både myndigheder og forbrugere. Udjævningen af den direkte betaling ved afskaffelse af betalingsrettighederne fra 2023 risikerer at medføre lukninger i erhvervet, især set i lyset den nuværende situation med stigende renter. Det estimeres, at støttetabet vil medføre en nedgang i sektorens solvensprocent på 3-4 procentpoint, og at antallet af bedrifter, der er konkurstruet, stiger med 3-5 procentpoint. Sektoren har i de seneste år fulgt en tendens med konsolidering i større, mere robuste og effektive bedrifter og det er Danmarks vurdering, at der med en udfasende koblet støtteordning er grobund for en DA 270 DA sund videreudvikling af sektoren. Den præcise støttesats fastsættes ud fra det planlagte enhedsbeløb. Ko-præmien er målrettet kvægsektoren med henblik på at sikre fortsat rentabilitet. 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Begrundelse for de vanskeligheder, som de(n) pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/- erne heri gennemgår. Sektoren er som resten af fødevareområdet udfordret af stigende omkostninger. Selvom nettooverskuddet pr. malkeko er steget samlet set i perioden 2010-2021, er driftsomkostningerne pr. malkeko steget omkring 34 procentpoint fra 2015-2021. Sektoren er endvidere udfordret af faldende likviditet grundet høj gæld – den højeste gældsgrad i det danske landbrug – hvilket udgør en finansiel risiko i tilfælde af fremtidige, stigende renter. Usikkerheden viser sig ikke kun ift. driftsomkostninger og gæld. Den danske SWOT-analyse beskriver, hvorledes udsving i fødevarepriser som følge af blandt andet kriser og andre omvæltninger generelt vil destabilisere en økonomisk bæredygtig landbrugsindkomst i Danmark. Ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet har der siden midten af 2020 været en kraftig prisstigning på landbrugsråvaremarkederne, herunder korn, sukker, sojabønner og planteolier. En prisstigning som især skyldes covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine. Der er også prisstigninger i forarbejdnings-, engros- og detail leddene og dermed samlet set en prisstigning i hele landbrugets værdikæde. Prisstigningerne ses også på energimarkedet, hvor priserne på diesel ifølge DST steg fra ca. 9,87 DKK i 2020 til kr. til 16,43 DKK i 2. kvartal 2022. Prisen på naturgas for industrikunder steg tilsvarende fra 0,83 kr./m3 i marts 2020 til 11,91 kr./m3 i marts 2022 ifølge Energistyrelsen. Priserne på kunstgødning er typisk tæt forbundet med energipriserne, og i 2022 steg prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer i gødningsstoffer ifølge DST til 232 fra indeks 83 året før svarende til en stigning på ca. 179,5%. Samtidig med de stigende drifts- og energiomkostninger, viser SEGES’ prisprognoser, at gennemsnitsprisen for konventionel mælk i 2023 og 2024 vil være på hhv. 3,79 og 2,96 kr. per liter mælk mod 4,03 i 2022, hvilket er et samlet fald på ca. 26,5%. Prisprognoser viser også et fald på økologisk mælk, der vil falde til 4,20 kr. per liter mælk i 2023 og 3,46 i 2024 mod 4,52 i 2022 – et fald på ca. 23,5%. Sammen med de stigende priser på råvarer, energi mv., er den fremtidige indtjening derfor usikker. Hvad er formålet med interventionen med hensyn til den/de pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/-erne heri?  for at forbedre konkurrenceevnen  forbedre kvaliteten  for at forbedre bæredygtigheden Hvordan vil interventionen afhjælpe de påpegede vanskeligheder med dette mål (med andre ord, bedes du forklare målsætningen)? På baggrund at de identificerede vanskeligheder i sektoren, vil den afbødende intervention bidrage til at opretholde rentabiliteten i den udfordrede sektor ved at sikre en minimumsindkomst pr. ko. Således stiger dækningsbidraget pr. ko, hvilket afbøder prisudsving i produktionsomkostninger og/eller markedspriser. Støtten ydes udfasende frem til 2027, hvilket giver sektoren mulighed for at omstille sig gradvist blandt andet ved at drage fordel af investeringer, konsolideringsfordele samt øget effektivitet. Dermed sikres en tilstrækkelig produktion af fødevarer til at honorere efterspørgslen fra ind- og udland på mælk og mejeriproduktioner, idet produktionen opretholdes. Hvilke(n) sektor(er) er berørt? Mælk og mejeriprodukter Okse- og kalvekød Begrundelse for betydningen af de(n) pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/-erne heri DA 271 DA En fortsat understøttelse af kvægsektoren i Danmark er essentiel i bestræbelserne på fastholde arbejdspladser. Redegørelse for, hvordan interventionen er i overensstemmelse med vandrammedirektivet (dvs. 2000/60/EF). Ordningen forventes ikke at føre til produktion af yderligere dyr og strider således ikke mod de fastsatte rammer i vandrammedirektivet om beskyttelse af vandløb og søer, kystvande og grundvand. Det bemærkes hertil, at national lovgivning, som har til formål at implementere vandrammedirektivet og beskytte vandmiljøet, regulerer brugen af husdyr og gødning tæt på vandløb. For mere information, henvises der til afsnit 3.3, der omhandler overensstemmelse mellem vandrammedirektivet og sektorinterventioner. Finansieres interventionen helt eller delvist ved tillægget for proteinafgrøder (højst 2 % i alt) i henhold til artikel 96, stk. 3, i forordningen om strategiske planer?  Ja  Nej Hvis interventionen har en blanding af bælgplanter og græs som målgruppe: angiv venligst den minimale procentsats af bælgplanter i blandingen. Ikke relevant Koblet indkomststøtte, som gives til silkeorme, er en dyrebaseret støtte, hvor anvendelsen af "stk." som støttens grundlæggende enhed kræver forudgående forklaring af følgende: forklar venligst omregningen mellem denne enhed og "stk." (dvs. hvor mange af denne slags enhed svarer til "1 stk."?) med henblik på indikatorer f.eks. Ikke relevant Forklaringen kan uddybes yderligere i kommentaren (f.eks. den samlede vægt af æg, som en bakke må indeholde) 9 Overholdelse af WTO-regler Ravgul boks Redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i artikel 6, stk. 5, eller bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug (blå boks) Ikke relevant. DA 272 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 3.01 - Ko-præmie, EUR pr. dyr Homogen R.4; R.6; R.7; R.8 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 3.01 - Ko-præmie, EUR pr. dyr For ko-præmien er enhedsbeløb det samme som støttesats, jf. forklaring i afsnit om støttesatser og metode for beregning. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 3.01 - Ko-præmie, EUR pr. dyr Planlagt enhedsbeløb 18,13 13,65 9,17 4,48 Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 16,00 11,00 7,00 3,00 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 20,00 17,00 12,00 7,00 (EUR) O.11 (enhed: Driftsleder) 629.278,00 629.246,00 629.265,00 629.310,00 Planlagt output * Planlagt 11.408.810,14 8.589.207,90 5.770.360,05 2.819.308,80 28.587.686,89 enhedsbeløb I ALT I alt: 2.517.099,00 O.11 (enhed: Driftsleder) 629.278,00 629.246,00 629.265,00 629.310,00 Maks.: 629.310,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 11.408.810,14 8.589.207,90 5.770.360,05 2.819.308,80 28.587.686,89 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 273 DA 4 - Stivelseskartofler Interventionskode (medlemsstat) 4 Interventionens betegnelse Stivelseskartofler Interventionstype CIS(32) - Koblet indkomststøtte Fælles outputindikator O.10. Antal hektar, der er omfattet af koblet indkomststøtte 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives koblet støtte til producenter af stivelseskartofler i Danmark under forudsætning af, at de opfylder betingelserne for støtteberettigelse. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. Fastholde det høje niveau af A9 Høj relevans Ja fødevaresikkerhed. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.6 Procentdel yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet) R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) R.8 Andel af bedrifter, der er omfattet af koblet indkomststøtte til forbedring af konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Støtte til arealer med stivelseskartofler er en ordning, hvor der udbetales tilskud til landbrugere med arealer tilsået med stivelseskartofler. Det årlige tilskud pr. ha. afhænger af det planlagte enhedsbeløb. Støtteordningen administreres i Danmark af forvaltningsmyndigheden på baggrund af data fra ansøgerens markplan i fællesskemaet. Hvis ansøgeren har anmeldt et areal med afgrødekoden for stivelseskartofler, ydes den koblede støtte, hvis de øvrige støttebetingelser for ordningen er opfyldt. Kontrollen af støttebetingelserne for ordningen er nærmere beskrevet i kapitel 7. Synergi og samspil med andre ordninger Til arealer, der modtager koblet støtte til stivelseskartofler, kan der samtidig modtages basisindkomststøtte (grundbetaling), ø-støtte, støtte under bioordning for økologisk arealstøtte, samt støtte under bioordning DA 274 DA for varieret planteproduktion. Koblet støtte til stivelseskartofler vil også have en positiv indvirkning på miljøet og klimaet. I SWOT- analysen blev det identificeret, at sektoren oplever udfordringer med at opretholde en bæredygtig produktion. Der er en række positive miljøeffekter ved stivelseskartoffeldyrkning i form af fastholdelse af jordens potentiale og reduktion i udvaskning af kvælstof, som kan bidrage til imødegåelse af identificerede behov i SWOT-analysen. Målinger viser, at dyrkning af kartofler indebærer en væsentlig lavere risiko for udvaskning af kvælstof end de typiske foderafgrøder; f.eks. majs og vinterhvede. Kartofler har derudover en lang vækstsæson og forbliver på arealet langt ind i efteråret. Dyrkningen af kartofler fastholder jordens potentiale, da kartofler indgår i sædskifter med hyppig sædskifte med henblik på at forbedre udbyttet og undgå plantesygdomme og jordbårne skadedyr. Stivelseskartofler er desuden en afgrøde, der er meget klimavenlig Et højere udbud af stivelseskartofler kan endvidere bidrage til en øget afgrødediversificering, hvilket indebærer miljømæssige fordele, herunder forbedret jordkvalitet, bedre udnyttelsen af næringsstoffer og mindre udslip af klimagasser. I sammenspil med bioordning for varieret planteproduktion (8) og investeringsordningen miljø- og klimateknologi (22), vil den koblede støtteordning således bidrage til at gøre det nemmere og billigere for forbrugerne at købe klimavenlige fødevarer, da stivelseskartofler anvendes som ingredienser til kød- og mælkefrie produkter, samt understøtte muligheden for at investere i nye teknologier og produktionsmetoder, der kan øge produktiviteten og samtidig reducere CO2-udledningen. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren, arealet og, hvor det er relevant, andre relevante forpligtelser Berettigede støttemodtagere Producenter af stivelseskartofler som opfylder betingelser for støtteberettigelse. De nærmere kriterier herfor fastsættes i en national bekendtgørelse. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Omfang af støtte og støttebeløb Beskrivelse Budgettet er fastsat ud fra det identificerede behov i sektoren i den kommende reformperiode. Støtten udfases frem mod 2027, da det vurderes, at de positive udviklingsmuligheder i sektoren på sigt vil overflødiggøre støtten. Udjævningen af den direkte betaling ved afskaffelse af betalingsrettighederne fra 2023 risikerer at medføre lukninger i erhvervet især set i lyset af den nuværende situation med stigende renter. I de senere år har stivelseskartoffelsektoren oplevet svingende efterspørgsel og afsætningspriser samtidig med, at sektoren er i gang med omstille sig til øgede forventninger på klima- og miljøområdet fra både myndigheder og forbrugere. Sektoren er godt rustet til at bidrage til den grønne omstilling som producent af ingredienser til kød- og mælkefrie produkter. Den præcise støttesats pr. ha. fastsættes ud fra det planlagte enhedsbeløb, afsnit 12. 8 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Begrundelse for de vanskeligheder, som de(n) pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/- erne heri gennemgår. DA 275 DA Sektoren for produktion af stivelseskartofler har været præget af stor usikkerhed i de seneste år, som følge af lave verdensmarkedspriser, samt høje transport- og input-omkostninger. Dette har medført en produktionsnedgang på 14 pct. fra 2020 til 2021. Den koblede støtte til stivelseskartofler implementeres med henblik på at forbedre sektorens konkurrenceevne i overensstemmelse med Artikel 32 (2) af CAP- plan forordningen. Den danske SWOT-analyse beskriver også, hvorledes udsving i fødevarepriser, som følge af blandt andet kriser og andre omvæltninger, generelt vil destabilisere en økonomisk bæredygtig landbrugsindkomst i Danmark. Det gælder også uroen på energimarkedet, som forventes at føre til højere priser på energirelaterede varer så som gødning og brændsel. Priserne på diesel er blandt andet steget fra ca. 9,87 DKK i 2020 til 16,43 DKK i 2. kvartal 2022. Prisen på naturgas for industrikunder steg tilsvarende fra 0,83 kr./m3 i marts 2020 til 11,91 kr./m3 i marts 2022. Priserne på kunstgødning er typisk tæt forbundet med energipriserne, og i 2022 steg prisindekset for jordbrugets forbrug og investeringer af gødningsstoffer ifølge Danmarks Statistik til 232 fra indeks 83 året før svarende til en stigning på ca. 179,5%. Dansk landbrug er endvidere udfordret af faldende likviditet grundet høj gæld, hvilket udgør en finansiel risiko i tilfælde af fremtidige, stigende renter. Det er dog forventningen, at landbrugerne vil tilpasse sig omkostningerne på sigt, ligesom landbrugerne gradvist vil vænne sig til en lavere støtte, hvorfor støtten kan udfases frem mod 2027. Sektoren i Danmark er udfordret som følge af betalingsrettighedernes afskaffelse fra støtteåret 2023, hvorved sektoren estimeres at lide et økonomisk tab på 27 mio. kr. per år. For nogle landbrugere vil støttefaldet udgøre en økonomisk udfordring, og nettoindkomsten falder med op til 29 pct. for visse avlere af stivelseskartofler. Sektoren har i årene forud for 2021 været i en positiv udvikling med stigende antal plantede hektarer og lovende produktudvikling indenfor plantebaserede fødevarer, og det er Danmarks vurdering, at der med en udfasende koblet støtteordning er grobund for en sund videreudvikling af sektoren. Hvad er formålet med interventionen med hensyn til den/de pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/-erne heri?  for at forbedre konkurrenceevnen  forbedre kvaliteten  for at forbedre bæredygtigheden Hvordan vil interventionen afhjælpe de påpegede vanskeligheder med dette mål (med andre ord, bedes du forklare målsætningen)? På baggrund at de identificerede vanskeligheder i sektoren, vil interventionen bidrage til at opretholde rentabiliteten i sektoren. Støtteordningen vil bidrage til at sikre konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i sektoren for produktion af stivelseskartofler og derved sikre en tilstrækkelig produktion af fødevarer. Hvilke(n) sektor(er) er berørt? Kartofler Begrundelse for betydningen af de(n) pågældende sektor(er)/produktion(er) eller bedriftsformen/-erne heri En fortsat understøttelse af sektoren for produktion af stivelseskartofler i Danmark er essentiel i bestræbelserne på at fastholde arbejdspladser. Redegørelse for, hvordan interventionen er i overensstemmelse med vandrammedirektivet (dvs. 2000/60/EF). Ordningen forventes ikke at føre til et øget areal med stivelseskartofler og strider således ikke mod de fastsatte rammer i vandrammedirektivet om beskyttelse af vandløb og søer, kystvande og grundvand. Det bemærkes hertil, at national lovgivning, som har til formål at implementere vandrammedirektivet og beskytte vandmiljøet, regulerer brugen af gødning og pesticider tæt på vandløb. For mere information, henvises der til afsnit 3.3, der omhandler overensstemmelse mellem vandrammedirektivet og DA 276 DA sektorinterventioner. Finansieres interventionen helt eller delvist ved tillægget for proteinafgrøder (højst 2 % i alt) i henhold til artikel 96, stk. 3, i forordningen om strategiske planer?  Ja  Nej Hvis interventionen har en blanding af bælgplanter og græs som målgruppe: angiv venligst den minimale procentsats af bælgplanter i blandingen. Ikke relevant Koblet indkomststøtte, som gives til silkeorme, er en dyrebaseret støtte, hvor anvendelsen af "stk." som støttens grundlæggende enhed kræver forudgående forklaring af følgende: forklar venligst omregningen mellem denne enhed og "stk." (dvs. hvor mange af denne slags enhed svarer til "1 stk."?) med henblik på indikatorer f.eks. Ikke relevant Forklaringen kan uddybes yderligere i kommentaren (f.eks. den samlede vægt af æg, som en bakke må indeholde) 9 Overholdelse af WTO-regler Ravgul boks Redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i artikel 6, stk. 5, eller bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug (blå boks) Ikke relevant. DA 277 DA 11 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 4.01 - Stivelseskartofler, EUR pr. ha. Homogen R.4; R.6; R.7; R.8 Forklaring og begrundelse (herunder for fleksibilitet) 4.01 - Stivelseskartofler, EUR pr. ha. For stivelseskartofler er enhedsbeløb det samme som støttesats, jf. forklaring i afsnit om støttesatser og metode for beregning. Det fastsatte beløb fremgår af tabellen nedenfor. 12 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Planlagt enhedsbeløb Kalenderår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 4.01 - Stivelseskartofler, EUR pr. ha. Planlagt enhedsbeløb 84,97 67,92 51,01 33,96 17,01 Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 76,00 56,00 41,00 26,00 10,00 Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed 93,00 80,00 61,00 42,00 24,00 (EUR) O.10 (enhed: Hektar) 39.500,00 39.500,00 39.500,00 39.500,00 39.457,00 Planlagt output * Planlagt 3.356.315,00 2.682.840,00 2.014.895,00 1.341.420,00 671.163,57 10.066.633,57 enhedsbeløb I ALT I alt: 197.457,00 O.10 (enhed: Hektar) 39.500,00 39.500,00 39.500,00 39.500,00 39.457,00 Maks.: 39.500,00 Årlig vejledende finansiel tildeling 3.356.315,00 2.682.840,00 2.014.895,00 1.341.420,00 671.163,57 10.066.633,57 (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 278 DA 5.2 Sektorspecifikke interventioner Frugt og grøntsager DA 279 DA Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 11.01 - PO frugt og grønt, EUR pr. driftsprogram Gennemsnit R.1; R.10; R.11; R.16; R.26; R.3; R.5; R.9 Beskrivelse 11.01 - PO frugt og grønt, EUR pr. driftsprogram Det er ikke muligt at fastlægge enhedsbeløb præcist på forhånd, da det afhænger af fremtidig udvikling i producentorganisationernes referenceomsætning. I henhold til artikel 48 i CAP-plan forordningen skal enhedsbeløb for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren fastlægges på niveau af driftsprogram. Enhedsbeløb defineres derfor som et gennemsnitligt beløb, som forventes udbetalt pr. driftsprogram. Da der pt. er to producentorganisationer i Danmark, som hver især har et driftsprogram, defineres enhedsbeløb som et forventet gennemsnitligt støttebeløb til de to producentorganisationers driftsprogrammer: Enhedsbeløb = (Forventet årlig støtte til driftsprogram af producentorganisation 1 + forventet årlig støtte til driftsprogram af producentorganisation 2) / 2. De to nuværende driftsprogrammer gennemføres i henholdsvis 2023-2025 og 2024-2028. Det antages derfor i finansieringstabellen, at der under CAP-planen sker udbetaling til ét driftsprogram i 2024 og to driftsprogrammer i 2025-2027. Det skal bemærkes, at den totale finansielle tildeling i frugt- og grøntsektoren er estimeret på baggrund af en række antagelser og er forbundet med usikkerhed, da størrelsen af EU-tilskud til producentorganisationer afhænger af udviklingen i producentorganisationernes referenceomsætning. Fremtidig udvikling i producentorganisationernes referenceomsætning kan ikke estimeres præcist. Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 11.01 - Planlagt enhedsbeløb (EU's samlede udgifter i EUR) 5.200.000,00 5.200.000,00 5.200.000,00 5.200.000,00 PO frugt og grønt, EUR pr. driftsprogram O.35 (enhed: Driftsprogrammer) 1,00 2,00 2,00 2,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede udgifter i EUR) 5.200.000,00 10.400.000,00 10.400.000,00 10.400.000,00 36.400.000,00 DA 280 DA INVRE(47(1)(a)) - - investeringer i materielle og immaterielle aktiver, forskning og eksperimentelle og innovative produktionsmetoder og andre aktioner 11A - Investeringer i materielle og immaterielle aktiver, innovation mv. Interventionskode (medlemsstat) 11A Interventionens betegnelse Investeringer i materielle og immaterielle aktiver, innovation mv. Interventionstype INVRE(47(1)(a)) - investeringer i materielle og immaterielle aktiver, forskning og eksperimentelle og innovative produktionsmetoder og andre aktioner Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK CONC(46(b)) koncentration af udbuddet og afsætning af produkterne på markedet, herunder gennem direkte salg PROD(46(a)) planlægning og tilrettelæggelse af produktionen, tilpasning af produktionen til efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde, optimering af produktionsomkostningerne og afkast på investeringer og stabilisering af producentpriserne PROMO(46(e)) fremme, udvikling og gennemførelse: i) produktionsmetoder og -teknikker, der tager hensyn til miljøet ii) produktionspraksis, der er modstandsdygtig over for skadegørere og sygdomme iii) standarder for dyresundhed og -velfærd, der er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i henhold til EU- retten og national ret iv) mindskelse af affald og miljøvenlig anvendelse og forvaltning af biprodukter, herunder genanvendelse og valorisering heraf v) beskyttelse og forbedring af biodiversiteten og bæredygtig anvendelse af naturressourcer, navnlig beskyttelse af vand, jord og luft. REDE(46(d)) forskning i og udvikling af bæredygtige produktionsmetoder, herunder modstandsdygtighed over for skadegørere og dyresygdomme samt modvirkning af klimaforandringer, innovativ praksis og produktionsteknikker, der fremmer den økonomiske konkurrenceevne og markedsudviklingen Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles DA 281 DA den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Øget investeringsniveau for at realisere mulighederne for A4 Meget høj relevans Ja bæredygtig fødevareproduktion. Reduktion af arbejdskraftbehovet gennem A7 Mellem relevans Ja brugen af nye teknologiske muligheder. Øget teknologiudnyttelse for at understøtte mulighederne B1 Mellem relevans Ja omkring sporbarhed og dokumentation. Tættere kobling mellem forsknings- og B2 Mellem relevans Ja teknologimiljøer om udviklingsprojekter. Forøge udbyttet for at reducere B3 Mellem relevans Ja effekten af prisfølsomheden. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Bedre levevilkår for bier og F4 andre bestøvende insekter i Høj relevans Ja landbrugslandskabet. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.1 Antal personer, der er omfattet af rådgivning, uddannelse og udveksling af viden eller deltager i operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab (EIP), som støttes af den strategiske plan, til forbedring af den økonomiske og samfundsmæssige performance, miljø- og klimaperformance og ressourceeffektivitet R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer R.16 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og produktion af vedvarende energikilder eller biomaterialer R.26 Andel af bedrifter, der er omfattet af produktiv og ikkeproduktiv investeringsstøtte under den fælles landbrugspolitik i forbindelse med pleje af naturressourcerne R.3 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte under den fælles landbrugspolitik til digitale landbrugsteknologier R.9 Andel af landbrugere, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder forbedring af ressourceeffektivitet 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der ydes støtte til investeringer inden for områder såsom (listen er ikke udtømmende): DA 282 DA • Produktionsplanlægning (eksempelvis i forhold til erhvervelse af anlægsaktiver, investering i IT og driftsplanlægning). • Forbedring eller opretholdelse af produktkvalitet (eksempelvis i forhold til indkøb af flerårige certificerede planter og investeringer i skånsom håndtering, sortering, pakning og opbevaring). • Forskning og forsøgsmæssig produktion (eksempelvis i forhold til forsøgsmæssig produktion og forskning, produktudvikling og innovation). • Miljø- og klimaaktioner (eksempelvis i forhold til investeringer til fordel for miljøet og klimaet) Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Derudover skal producentorganisationer overholde relevante krav, som fremgår af artikel 11 og/eller artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2022/126. En investering med henblik på at opnå en reduktion af vandforbruget er støtteberettiget, hvis den sikrer en potentiel reduktion på mindst 7 % og en faktisk reduktion på mindst 5 % i vandforbruget i forhold til forbruget forud for investeringen. Øvrige relevante krav vedrørende investeringer i kunstvanding, som fremgår af artikel 11, stk. 4-6 i delegeret forordning (EU) 2022/126, skal overholdes. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. DA 283 DA 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Andre resultatindikatorer end dem, der er angivet i afsnit 4, kan være relevante, f.eks. R.3, R.9, R.16, R.26 og R.28. En fastlæggelse af øvrige resultatindikatorer, der skal benyttes, kræver nærmere kendskab til indholdet af PO’ernes fremtidige driftsprogrammer. Vurderingen af, hvilke andre resultatindikatorer, der vil være relevante for ordningen, foretages ved den administrative gennemgang af PO’ernes ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til investeringer i materielle og immaterielle aktiver, innovation mv. for frugt- og grøntsagsproducentorganisationer overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten opfylder også de støttespecifikke kriterier i punkt 5 i WTO's grønne boks, hvilket svarer til kriterierne i punkt 11. DA 284 DA ADVI1(47(1)(b)) - - rådgivningstjenester og teknisk bistand, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadegørere og sygdomskontrol, bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsprodukter, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, ansættelsesvilkår, arbejdsgiverforpligtelser og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 11B - Rådgivningstjenester og teknisk bistand mv. Interventionskode (medlemsstat) 11B Interventionens betegnelse Rådgivningstjenester og teknisk bistand mv. Interventionstype ADVI1(47(1)(b)) - rådgivningstjenester og teknisk bistand, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadegørere og sygdomskontrol, bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsprodukter, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, ansættelsesvilkår, arbejdsgiverforpligtelser og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK COMP(46(c)) forbedring af konkurrenceevnen på mellemlang og lang sigt, navnlig gennem modernisering MARKET(46(h)) salgsfremstød for og markedsføring af produkter PROMO(46(e)) fremme, udvikling og gennemførelse: i) produktionsmetoder og -teknikker, der tager hensyn til miljøet ii) produktionspraksis, der er modstandsdygtig over for skadegørere og sygdomme iii) standarder for dyresundhed og -velfærd, der er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i henhold til EU- retten og national ret iv) mindskelse af affald og miljøvenlig anvendelse og forvaltning af biprodukter, herunder genanvendelse og valorisering heraf v) beskyttelse og forbedring af biodiversiteten og bæredygtig anvendelse af naturressourcer, navnlig beskyttelse af vand, jord og luft. Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Tættere kobling mellem B2 forsknings- og Mellem relevans Ja teknologimiljøer om DA 285 DA udviklingsprojekter. Forøge udbyttet for at reducere B3 Mellem relevans Ja effekten af prisfølsomheden. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.1 Antal personer, der er omfattet af rådgivning, uddannelse og udveksling af viden eller deltager i operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab (EIP), som støttes af den strategiske plan, til forbedring af den økonomiske og samfundsmæssige performance, miljø- og klimaperformance og ressourceeffektivitet R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der ydes støtte til aktioner indenfor områder såsom (listen er ikke udtømmende): • Uddannelsesaktioner (eksempelvis ift. rådgivning). • Teknisk bistand og kurser vedr. Forbedring af konkurrenceevnen gennem modernisering Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Udover de udgiftstyper, der fremgår af forordning (EU) 2022/126, bilag III, kan der ydes støtte til udgifter til forplejning, ophold og transport op til 10 % af aktionens samlede budget for de støtteberettigede udgifter jf. artikel 44(1)(a) i forordning (EU) 2021/2115. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling DA 286 DA o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Andre resultatindikatorer end dem, der er angivet i afsnit 4, kan være relevante, f.eks. R.28. En fastlæggelse af øvrige resultatindikatorer, der skal benyttes, kræver nærmere kendskab til indholdet af PO’ernes fremtidige driftsprogrammer. Vurderingen af, hvilke andre resultatindikatorer, der vil være relevante for ordningen, foretages ved den administrative gennemgang af PO’ernes ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. DA 287 DA TRAINCO(47(1)(c)) - - uddannelse, herunder vejledning og udveksling af bedste praksis, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadegørere og sygdomskontrol, bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsprodukter, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer samt brug af organiserede handelsplatforme og råvarebørser på spot- og futuresmarkeder 11C - Uddannelse mv. Interventionskode (medlemsstat) 11C Interventionens betegnelse Uddannelse mv. Interventionstype TRAINCO(47(1)(c)) - uddannelse, herunder vejledning og udveksling af bedste praksis, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadegørere og sygdomskontrol, bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsprodukter, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer samt brug af organiserede handelsplatforme og råvarebørser på spot- og futuresmarkeder Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK CONC(46(b)) koncentration af udbuddet og afsætning af produkterne på markedet, herunder gennem direkte salg Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Øget investeringsniveau for at realisere mulighederne for A4 Meget høj relevans Ja bæredygtig fødevareproduktion. Bedriftsrådgivning med større A5 fokus på overskud frem for Mellem relevans Nej omsætning. Reducere afhængigheden af direkte støtte, mindske de A8 Mellem relevans Ja økonomiske konsekvenser af rentestigning mv. Tættere kobling mellem B2 forsknings- og Mellem relevans Ja teknologimiljøer om DA 288 DA udviklingsprojekter. Forøge udbyttet for at reducere B3 Mellem relevans Ja effekten af prisfølsomheden. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.1 Antal personer, der er omfattet af rådgivning, uddannelse og udveksling af viden eller deltager i operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab (EIP), som støttes af den strategiske plan, til forbedring af den økonomiske og samfundsmæssige performance, miljø- og klimaperformance og ressourceeffektivitet R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der ydes støtte til aktioner inden for områder såsom (listen er ikke udtømmende): • Uddannelsesaktioner (eksempelvis i forhold til kurser og temadage). Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Udover de udgiftstyper, der fremgår af forordning (EU) 2022/126, bilag III, kan der ydes støtte til udgifter til forplejning, ophold og transport op til 10 % af aktionens samlede budget for de støtteberettigede udgifter jf. artikel 44(1)(a) i forordning (EU) 2021/2115. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt DA 289 DA i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Derudover skal producentorganisationer overholde relevante krav, som fremgår af artikel 13 i delegeret forordning (EU) 2022/126. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Andre resultatindikatorer end dem, der er angivet i afsnit 4, kan være relevante, f.eks. R.28. En fastlæggelse af øvrige resultatindikatorer, der skal benyttes, kræver nærmere kendskab til indholdet af PO’ernes fremtidige driftsprogrammer. Vurderingen af, hvilke andre resultatindikatorer, der vil være relevante for ordningen, foretages ved den administrative gennemgang af PO’ernes ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. DA 290 DA ORGAN(47(1)(d)) - - økologisk eller integreret produktion 11D - Økologisk eller integreret produktion Interventionskode (medlemsstat) 11D Interventionens betegnelse Økologisk eller integreret produktion Interventionstype ORGAN(47(1)(d)) - økologisk eller integreret produktion Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK CONS(46(i)) forøgelse af forbruget af produkter i frugt- og grøntsagssektoren, både friske og forarbejdede produkter PROMO(46(e)) fremme, udvikling og gennemførelse: i) produktionsmetoder og -teknikker, der tager hensyn til miljøet ii) produktionspraksis, der er modstandsdygtig over for skadegørere og sygdomme iii) standarder for dyresundhed og -velfærd, der er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i henhold til EU- retten og national ret iv) mindskelse af affald og miljøvenlig anvendelse og forvaltning af biprodukter, herunder genanvendelse og valorisering heraf v) beskyttelse og forbedring af biodiversiteten og bæredygtig anvendelse af naturressourcer, navnlig beskyttelse af vand, jord og luft. REDE(46(d)) forskning i og udvikling af bæredygtige produktionsmetoder, herunder modstandsdygtighed over for skadegørere og dyresygdomme samt modvirkning af klimaforandringer, innovativ praksis og produktionsteknikker, der fremmer den økonomiske konkurrenceevne og markedsudviklingen Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Incitamenter til øget miljø- og klimavenlig produktion, der A2 Meget høj relevans Ja imødekommer forbrugernes efterspørgsel. Øget investeringsniveau for at A4 Meget høj relevans Ja realisere mulighederne for DA 291 DA bæredygtig fødevareproduktion. Bedriftsrådgivning med større A5 fokus på overskud frem for Mellem relevans Nej omsætning. Tættere kobling mellem forsknings- og B2 Mellem relevans Ja teknologimiljøer om udviklingsprojekter. Forøge udbyttet for at reducere B3 Mellem relevans Ja effekten af prisfølsomheden. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Bedre levevilkår for bier og F4 andre bestøvende insekter i Høj relevans Ja landbrugslandskabet. Tydelig mærkning af produkter I1 i forhold til bæredygtighed og Mellem relevans Delvis dyrevelfærd. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.1 Antal personer, der er omfattet af rådgivning, uddannelse og udveksling af viden eller deltager i operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab (EIP), som støttes af den strategiske plan, til forbedring af den økonomiske og samfundsmæssige performance, miljø- og klimaperformance og ressourceeffektivitet R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer R.3 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte under den fælles landbrugspolitik til digitale landbrugsteknologier R.9 Andel af landbrugere, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder forbedring af ressourceeffektivitet 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der ydes støtte til aktioner indenfor områder såsom (listen er ikke udtømmende): • Produktionsplanlægning (eksempelvis i forhold til miljøvenlig, integreret produktion eller kvalitetsforbedrende foranstaltninger). • Investering i innovation, forskning i og udvikling målrettet økologisk produktion Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 51, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte DA 292 DA driftsfond. Udover de udgiftstyper, der fremgår af forordning (EU) 2022/126, bilag III, kan der ydes støtte til udgifter til forplejning, ophold og transport op til 10 % af aktionens samlede budget. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Derudover skal producentorganisationer overholde relevante krav, som fremgår af artikel 11 og/eller artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2022/126. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Andre resultatindikatorer end dem, der er angivet i afsnit 4, kan være relevante, f.eks. R.3, R.9 og R.28. En fastlæggelse af øvrige resultatindikatorer, der skal benyttes, kræver nærmere kendskab til indholdet af PO’ernes fremtidige driftsprogrammer. Vurderingen af, hvilke andre resultatindikatorer, der vil være relevante for ordningen, foretages ved den administrative gennemgang af PO’ernes ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) DA 293 DA Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. DA 294 DA PROMO(47(1)(f)) - - salgsfremstød, kommunikation og markedsføring, herunder aktioner og aktiviteter med henblik på navnlig at øge forbrugernes viden om Unionens kvalitetsordninger og vigtigheden af sund ernæring og diversificere og konsolidere markederne 11F - Salgsfremstød, kommunikation og markedsføring mv. Interventionskode (medlemsstat) 11F Interventionens betegnelse Salgsfremstød, kommunikation og markedsføring mv. Interventionstype PROMO(47(1)(f)) - salgsfremstød, kommunikation og markedsføring, herunder aktioner og aktiviteter med henblik på navnlig at øge forbrugernes viden om Unionens kvalitetsordninger og vigtigheden af sund ernæring og diversificere og konsolidere markederne Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK CONS(46(i)) forøgelse af forbruget af produkter i frugt- og grøntsagssektoren, både friske og forarbejdede produkter MARKET(46(h)) salgsfremstød for og markedsføring af produkter Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Øget teknologiudnyttelse for at understøtte mulighederne B1 Mellem relevans Ja omkring sporbarhed og dokumentation. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. Tydelig mærkning af produkter I1 i forhold til bæredygtighed og Mellem relevans Delvis dyrevelfærd. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan DA 295 DA R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der ydes støtte til aktioner indenfor områder såsom (listen er ikke udtømmende): • Forbedring af afsætning og kommunikationsaktiviteter (eksempelvis i forhold til investering i salg over internettet og kommunikation med aftagere, salgsfremstød og vertikal integration) Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Aktioner vedrørende salgsfremstød, kommunikation og markedsføring skal forfølge en af målsætninger, som fremgår af artikel 14i delegeret forordning (EU) 2022/126. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Andre resultatindikatorer end dem, der er angivet i afsnit 4, kan være relevante. En fastlæggelse af øvrige DA 296 DA resultatindikatorer, der skal benyttes, kræver nærmere kendskab til indholdet af PO’ernes fremtidige driftsprogrammer. Vurderingen af, hvilke andre resultatindikatorer, der vil være relevante for ordningen, foretages ved den administrative gennemgang af PO’ernes ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. DA 297 DA QUAL(47(1)(g)) - - Gennemførelse af såvel Unionens kvalitetsordninger som nationale kvalitetsordninger 11G - Gennemførelse af kvalitetsordninger Interventionskode (medlemsstat) 11G Interventionens betegnelse Gennemførelse af kvalitetsordninger Interventionstype QUAL(47(1)(g)) - Gennemførelse af såvel Unionens kvalitetsordninger som nationale kvalitetsordninger Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK BOOST(46(g)) fremme af produkters handelsværdi og kvalitet, herunder forbedring af produktkvalitet og udvikling af produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller produkter omfattet af EU- kvalitetsordninger eller nationale kvalitetsordninger, som er anerkendt af medlemsstaterne COMP(46(c)) forbedring af konkurrenceevnen på mellemlang og lang sigt, navnlig gennem modernisering CONS(46(i)) forøgelse af forbruget af produkter i frugt- og grøntsagssektoren, både friske og forarbejdede produkter Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Øget teknologiudnyttelse for at understøtte mulighederne B1 Mellem relevans Ja omkring sporbarhed og dokumentation. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der ydes støtte til aktioner indenfor områder såsom (listen er ikke udtømmende): • Forbedring eller opretholdelse af produktkvalitet (eksempelvis i forhold til kontrolfunktioner). Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i DA 298 DA form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Andre resultatindikatorer end dem, der er angivet i afsnit 4, kan være relevante. En fastlæggelse af øvrige resultatindikatorer, der skal benyttes, kræver nærmere kendskab til indholdet af PO’ernes fremtidige driftsprogrammer. Vurderingen af, hvilke andre resultatindikatorer, der vil være relevante for ordningen, foretages ved den administrative gennemgang af PO’ernes ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. DA 299 DA TRACE(47(1)(h)) - - gennemførelse af sporbarheds- og certificeringssystemer, navnlig overvågning af kvaliteten af produkter, der sælges til endelige forbrugere 11H - Gennemførelse af sporbarheds- og certificeringssystemer Interventionskode (medlemsstat) 11H Interventionens betegnelse Gennemførelse af sporbarheds- og certificeringssystemer Interventionstype TRACE(47(1)(h)) - gennemførelse af sporbarheds- og certificeringssystemer, navnlig overvågning af kvaliteten af produkter, der sælges til endelige forbrugere Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK BOOST(46(g)) fremme af produkters handelsværdi og kvalitet, herunder forbedring af produktkvalitet og udvikling af produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller produkter omfattet af EU- kvalitetsordninger eller nationale kvalitetsordninger, som er anerkendt af medlemsstaterne CONS(46(i)) forøgelse af forbruget af produkter i frugt- og grøntsagssektoren, både friske og forarbejdede produkter Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Øget teknologiudnyttelse for at understøtte mulighederne B1 Mellem relevans Ja omkring sporbarhed og dokumentation. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der ydes støtte til aktioner indenfor områder såsom (listen er ikke udtømmende): • Forbedring eller opretholdelse af produktkvalitet (eksempelvis i forhold til kontrolfunktioner) Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i DA 300 DA form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Andre resultatindikatorer end dem, der er angivet i afsnit 4, kan være relevante. En fastlæggelse af øvrige resultatindikatorer, der skal benyttes, kræver nærmere kendskab til indholdet af PO’ernes fremtidige driftsprogrammer. Vurderingen af, hvilke andre resultatindikatorer, der vil være relevante for ordningen, foretages ved den administrative gennemgang af PO’ernes ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. DA 301 DA CLIMA(47(1)(i)) - - aktioner til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer 11I - Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer Interventionskode (medlemsstat) 11I Interventionens betegnelse Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer Interventionstype CLIMA(47(1)(i)) - aktioner til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK CLIMA(46(f)) bidrage til en modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer PROMO(46(e)) fremme, udvikling og gennemførelse: i) produktionsmetoder og -teknikker, der tager hensyn til miljøet ii) produktionspraksis, der er modstandsdygtig over for skadegørere og sygdomme iii) standarder for dyresundhed og -velfærd, der er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i henhold til EU- retten og national ret iv) mindskelse af affald og miljøvenlig anvendelse og forvaltning af biprodukter, herunder genanvendelse og valorisering heraf v) beskyttelse og forbedring af biodiversiteten og bæredygtig anvendelse af naturressourcer, navnlig beskyttelse af vand, jord og luft. REDE(46(d)) forskning i og udvikling af bæredygtige produktionsmetoder, herunder modstandsdygtighed over for skadegørere og dyresygdomme samt modvirkning af klimaforandringer, innovativ praksis og produktionsteknikker, der fremmer den økonomiske konkurrenceevne og markedsudviklingen Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Øge incitamentet til D3 Meget høj relevans Ja klimarelaterede investeringer. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. E2 Sikring af grundvandet og Meget høj relevans Ja DA 302 DA overfladevand. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Bedre levevilkår for bier og F4 andre bestøvende insekter i Høj relevans Ja landbrugslandskabet. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.1 Antal personer, der er omfattet af rådgivning, uddannelse og udveksling af viden eller deltager i operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab (EIP), som støttes af den strategiske plan, til forbedring af den økonomiske og samfundsmæssige performance, miljø- og klimaperformance og ressourceeffektivitet R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer R.16 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og produktion af vedvarende energikilder eller biomaterialer R.26 Andel af bedrifter, der er omfattet af produktiv og ikkeproduktiv investeringsstøtte under den fælles landbrugspolitik i forbindelse med pleje af naturressourcerne R.3 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte under den fælles landbrugspolitik til digitale landbrugsteknologier R.9 Andel af landbrugere, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder forbedring af ressourceeffektivitet 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der ydes støtte til aktioner indenfor områder såsom (listen er ikke udtømmende): • Miljø- og klimaaktioner (aktioner til fordel for miljøet og klimaet). Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: DA 303 DA • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Derudover skal producentorganisationer overholde relevante krav, som fremgår af artikel 11 og/eller artikel 12 i delegeret forordning (EU) 2022/126. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Andre resultatindikatorer end dem, der er angivet i afsnit 4, kan være relevante, f.eks. R.3, R.9, R.16, R.26 og R28. En fastlæggelse af øvrige resultatindikatorer, der skal benyttes, kræver nærmere kendskab til indholdet af PO’ernes fremtidige driftsprogrammer. Vurderingen af, hvilke andre resultatindikatorer, der vil være relevante for ordningen, foretages ved den administrative gennemgang af PO’ernes ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. DA 304 DA WITHD(47(2)(f)) - - tilbagetrækning fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål, herunder om nødvendigt forarbejdning med henblik på at lette en sådan tilbagetrækning 11J - Tilbagekøb fra markedet Interventionskode (medlemsstat) 11J Interventionens betegnelse Tilbagekøb fra markedet Interventionstype WITHD(47(2)(f)) - tilbagetrækning fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål, herunder om nødvendigt forarbejdning med henblik på at lette en sådan tilbagetrækning Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK RISK(46(j)) kriseforebyggelse og risikostyring, der har til formål at forhindre og håndtere kriser på markederne i den pågældende sektor Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Risikostyringsinstrumenter A6 bringes mere i spil for at Mellem relevans Nej modgå trusler og kriser. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer R.5 Andel af bedrifter med den fælles landbrugspolitiks støttede risikostyringsværktøjer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der i særlige tilfælde ydes støtte i forbindelse med tilbagekøb fra markedet. Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører DA 305 DA driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Interventioner inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h) omhandlede interventionstyper i forhold til tilbagekøb fra markedet, grøn høst og undladt høst kan som udgangspunkt ikke indgå i driftsprogrammet. Producentorganisationer skal ansøge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om muligheden for at inkludere interventionstyperne i deres driftsprogrammer, når ydre omstændigheder skaber et væsentligt og uforudsigeligt fald i afsætningen. Såfremt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkender de omhandlende interventionstyper, bliver det kontrolleret, at krav som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder krav om, at udgifterne for interventionerne inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h), omhandlede interventionstyper, ikke overstiger en tredjedel af de samlede udgifter for driftsprogrammet. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ingen bemærkninger. 8 Overholdelse af WTO-regler Ravgul boks Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er knyttet til produktionen og lever ikke op til kriterierne for støtte inden for WTO's grønne boks. Støtten er heller ikke af produktionsbegrænsende karakter og er således klassificeret som gul. DA 306 DA GREEN(47(2)(g)) - - grøn høst, der består i høsten på et givet areal af samtlige umodne uafsættelige produkter, der ikke forud for den grønne høst er blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andre årsager 11K - Grøn høst Interventionskode (medlemsstat) 11K Interventionens betegnelse Grøn høst Interventionstype GREEN(47(2)(g)) - grøn høst, der består i høsten på et givet areal af samtlige umodne uafsættelige produkter, der ikke forud for den grønne høst er blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andre årsager Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK RISK(46(j)) kriseforebyggelse og risikostyring, der har til formål at forhindre og håndtere kriser på markederne i den pågældende sektor Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Risikostyringsinstrumenter A6 bringes mere i spil for at Mellem relevans Nej modgå trusler og kriser. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer R.5 Andel af bedrifter med den fælles landbrugspolitiks støttede risikostyringsværktøjer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der i særlige tilfælde ydes støtte i forbindelse med grøn høst. DA 307 DA Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Interventioner inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h) omhandlede interventionstyper i forhold til tilbagekøb fra markedet, grøn høst og undladt høst kan som udgangspunkt ikke indgå i driftsprogrammet. Producentorganisationer skal ansøge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om muligheden for at inkludere interventionstyperne i deres driftsprogrammer, når ydre omstændigheder skaber et væsentligt og uforudsigeligt fald i afsætningen. Såfremt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkender de omhandlende interventionstyper, bliver det kontrolleret, at krav som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder krav om, at udgifterne for interventionerne inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h), omhandlede interventionstyper, ikke overstiger en tredjedel af de samlede udgifter for driftsprogrammet. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ingen bemærkninger. 8 Overholdelse af WTO-regler Ravgul boks Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er knyttet til produktionen og lever ikke op til kriterierne for støtte inden for WTO's grønne boks. Støtten er heller ikke af produktionsbegrænsende karakter og er således klassificeret som gul. DA 308 DA NOHAR(47(2)(h)) - - undladt høst, der består i afslutningen af den igangværende produktionscyklus på et givet areal, hvor produktet er veludviklet og af sund, rimelig og sædvanlig handelskvalitet, dog ikke ødelæggelse af produkter på grund af vejrforhold eller sygdom 11L - Undladt høst Interventionskode (medlemsstat) 11L Interventionens betegnelse Undladt høst Interventionstype NOHAR(47(2)(h)) - undladt høst, der består i afslutningen af den igangværende produktionscyklus på et givet areal, hvor produktet er veludviklet og af sund, rimelig og sædvanlig handelskvalitet, dog ikke ødelæggelse af produkter på grund af vejrforhold eller sygdom Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK RISK(46(j)) kriseforebyggelse og risikostyring, der har til formål at forhindre og håndtere kriser på markederne i den pågældende sektor Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Risikostyringsinstrumenter A6 bringes mere i spil for at Mellem relevans Nej modgå trusler og kriser. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer R.5 Andel af bedrifter med den fælles landbrugspolitiks støttede risikostyringsværktøjer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Under interventionstypen kan der i særlige tilfælde ydes støtte i forbindelse med undladt høst. DA 309 DA Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Interventioner inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h) omhandlede interventionstyper i forhold til tilbagekøb fra markedet, grøn høst og undladt høst kan som udgangspunkt ikke indgå i driftsprogrammet. Producentorganisationer skal ansøge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om muligheden for at inkludere interventionstyperne i deres driftsprogrammer, når ydre omstændigheder skaber et væsentligt og uforudsigeligt fald i afsætningen. Såfremt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkender de omhandlende interventionstyper, bliver det kontrolleret, at krav som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder krav om, at udgifterne for interventionerne inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h), omhandlede interventionstyper, ikke overstiger en tredjedel af de samlede udgifter for driftsprogrammet. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ingen bemærkninger. 8 Overholdelse af WTO-regler Ravgul boks Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er knyttet til produktionen og lever ikke op til kriterierne for støtte inden for WTO's grønne boks. Støtten er heller ikke af produktionsbegrænsende karakter og er således klassificeret som gul. DA 310 DA HARIN(47(2)(i)) - - høst- og produktionsforsikring, der bidrager til at beskytte producenternes indkomst, når der forekommer tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadegørerangreb, og som samtidig sikrer, at støttemodtagerne træffer de nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger 11M - Høst- og produktionsforsikring Interventionskode (medlemsstat) 11M Interventionens betegnelse Høst- og produktionsforsikring Interventionstype HARIN(47(2)(i)) - høst- og produktionsforsikring, der bidrager til at beskytte producenternes indkomst, når der forekommer tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadegørerangreb, og som samtidig sikrer, at støttemodtagerne træffer de nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger Fælles outputindikator O.35. Antal støttede operationelle programmer 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der ydes støtte til danske producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK RISK(46(j)) kriseforebyggelse og risikostyring, der har til formål at forhindre og håndtere kriser på markederne i den pågældende sektor Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Risikostyringsinstrumenter A6 bringes mere i spil for at Mellem relevans Nej modgå trusler og kriser. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.10 Andel af landbrug, der deltager i producentgrupper, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, som er støttet af den strategiske plan R.11/Frugt og grøntsager Andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer R.5 Andel af bedrifter med den fælles landbrugspolitiks støttede risikostyringsværktøjer 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse DA 311 DA Under interventionstypen kan der ydes støtte i form af høst- og produktionsforsikring. Der kan også ydes støtte til administrations- og personaleomkostninger, der specifikt vedrører driftsprogrammet jf. artikel 45, litra b) i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer og artikel 23 i delegeret forordning (EU) 2022/126 om supplerende krav til visse interventionstyper, herunder støtte i form af en fast standardsats for personale- og administrationsomkostninger på op til 2 % af den godkendte driftsfond. Nærmere indhold af aktionerne og krav hertil vil blive defineret nationalt i ordningens bekendtgørelse og vejledning. Berettigede støttemodtagere Målgruppen er anerkendte producentorganisationer i Danmark inden for frugt- og grøntsagssektoren. Betingelser for støtteberettigelse Producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren, der er anerkendt i Danmark, og som opretter en driftsfond, kan søge om støtte til at gennemføre driftsprogrammer, der skal styrke medlemmernes produktion og afsætning samt forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning. Producentorganisationernes driftsprogrammer skal godkendes og skal overholde krav, som fremgår af artikel 50 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer, herunder: • Krav til den procentmæssige størrelse af visse specifikke udgifter til interventioner der knytter sig til målsætninger vedr. miljø og klima samt forskning og udvikling o Mindst 15 % af udgifterne skal dække dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, omhandlede målsætninger, o mindst 2 pct. af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 • Krav til, at driftsprogrammet skal omfatte tre eller flere aktioner, som er knyttet til målsætninger vedrørende miljø og klima. Efterlevelse af disse krav kontrolleres løbende for et givent driftsprogram, herunder i forbindelse med godkendelse af producentorganisationernes årlige specifikationer af driftsprogrammer. Disse krav vil udover forordningsgrundlagets fastlæggelse udmøntes nationalt i en bekendtgørelse. 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte beregnes i henhold til artikel 52 i forordning (EU) 2021/2115 om CAP-planer. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ingen bemærkninger. 8 Overholdelse af WTO-regler Ravgul boks Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er knyttet til produktionen og lever ikke op til kriterierne for støtte inden for WTO's grønne boks. Støtten er heller ikke af produktionsbegrænsende karakter og er således klassificeret som gul. DA 312 DA Biavlsprodukter ADVIBEES(55(1)(a)) - - rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse, oplysninger og udveksling af bedste praksis, herunder gennem netværkssamarbejde, til biavlere og biavlerorganisationer 12A - Rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse mv. Interventionskode (medlemsstat) 12A Interventionens betegnelse Rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse mv. Interventionstype ADVIBEES(55(1)(a)) - rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse, oplysninger og udveksling af bedste praksis, herunder gennem netværkssamarbejde, til biavlere og biavlerorganisationer Fælles outputindikator O.37. Antal aktioner eller enheder til bevarelse eller forbedring af biavl 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der gives støtte til projekter inden for biavlsprodukter i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber SO7 Tiltrække og fastholde unge landbrugere og andre nye landbrugere og fremme bæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. Incitamenter til øget miljø- og klimavenlig produktion, der A2 Meget høj relevans Ja imødekommer forbrugernes efterspørgsel. A3 Fremme generationsskifte for Mellem relevans Ja DA 313 DA at realisere muligheder på fødevareområdet. Bedriftsrådgivning med større A5 fokus på overskud frem for Mellem relevans Nej omsætning. Tættere kobling mellem forsknings- og B2 Mellem relevans Ja teknologimiljøer om udviklingsprojekter. Forøge udbyttet for at reducere B3 Mellem relevans Ja effekten af prisfølsomheden. Øge incitamentet til D3 Meget høj relevans Ja klimarelaterede investeringer. Bedre levevilkår for bier og F4 andre bestøvende insekter i Høj relevans Ja landbrugslandskabet. Fortsætte udviklingspotentialet G4 Mellem relevans Ja i landdistrikterne. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Denne interventionstype (12A) understøtter de specifikke målsætninger i artikel 6, litra a) og b) og bidrager dermed til en konkurrence- og modstandsdygtig sektor. Desuden understøtter interventionstypen de specifikke klima- og biodiversitetsmålsætninger i artikel 6, litra d) og f). Endelig vil denne interventionstype bidrage til opfyldelse af målsætning i artikel 6, litra g) og i), som vil styrke den socioøkonomiske struktur. Under denne interventionstype kan der ydes støtte til projekter, der omhandler rådgivning, teknisk bistand, uddannelse, udvikling af bedste praksis mv. til fordel for biavlerne. Med hensyn til udveksling af bedste praksis støttes både projekter der udbreder eksisterende viden indenfor området, men også projekter, der har til formål at generere viden, der derefter udveksles til biavlserhvervet. Der kan blandt andet ydes støtte til projekter, der har til formål at understøtte rådgivning og uddannelse af biavlere. Dette kan bl.a. være i form af kurser eller andre typer af uddannelsesprogrammer, der skal hæve uddannelsesniveauet blandt biavlerne, og dermed forbedre de genneralle betingelser for biavlen i Danmark. I tillæg til uddannelse af biavlere, er det også muligt at støtte udarbejdelsen af undervisningsmateriale, der kan stå alene eller bruges i forbindelse med kurser og andet undervisning. Under denne interventionstype, kan der også ydes støtte til projekter, der har til formål at udarbejde bedste praksis for biavl, og generere ny viden med henblik på efterfølgende udbredelse af viden fra projektet til erhvervet. Dette kan bl.a. være projekter, der har til formål at skabe ny viden om honningbiernes fødegrundlag og optimere placeringen og antal af bistader ud fra landskabskarakteristika. Inden projekterne gives tilsagn om støtte, vurderes det, hvorvidt de ansøgte projekter lever op til formålet med denne interventionstype og ordningen generelt, som beskrevet i afsnit 3.5.2. For at understøtte gennemførslen af projekterne, under denne interventionstype, ydes der tilskud til følgende udgiftstyper: DA 314 DA 1. Administrations- og personaleomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af de relevante interventioner, herunder rapporter, undersøgelser, omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber, obligatoriske bidrag i tilknytning til lønninger, hvis disse afholdes direkte af støttemodtageren, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 2. Erhvervelse af maskiner og udstyr til forbedring af produktionen og indsamlingen af honning, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 3. Forplejning i forbindelse med afholdelse af workshop. 4. Immaterielle aktiver. 5. Konsulentbistand. 6. Køb eller leasing af materielle aktiver, herunder brugte materielle aktiver, forudsat at de ikke er blevet købt med EU-støtte eller national støtte i en periode på 5 år forud for købet eller leasingen, inden for grænserne af aktivets nettomarkedsværdi, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 7. Leje af fysiske aktiver, hvis det findes godtgjort, at det er et økonomisk berettiget alternativ til køb, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 8. Leje af lokationer. 9. Moms af de tilskudsberettigede udgifter, hvis momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning, jf. artikel 22 i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 10. Rejseudgifter, jf. statens takster. 11. Veterinærmedicinske præparater til behandling af skadegørere og bisygdomme, jf. bilag III i EU- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. De nævnte udgiftstyper støttes under denne interventionstype, da de kan være relevante for at nå i mål med projekterne. Der kan for eksempel være behov for at leje af lokation til at afholde et kursus eller behov for konsulentbidrag til at udarbejde kursusmateriale, der skal benyttes på kursus vedrørende uddannelse af biavlere. Der kan også være behov for at give tilskud til rejseudgifter og forplejning, hvis tilskudsmodtageren har behov for at rejse i forbindelse med udveksling af bedste praksis og netværkssammenarbejde, f.eks. i forbindelse med afholdelse af Apimondia eller EURBEE. Derudover kan det være nødvendigt med investeringer i materielle aktiver. Dette kan blandt andet være analysekits og vægte til brug i undervisning, så biavlerne kan få en bedre forståelse for deres bifamiliers modstandskraft overfor sygdomme. Før der gives tilskud til udgifter, vurderer udbetalingsorganet, hvorvidt udgifterne der søges tilskud til, er nødvendige og relateret til udførslen af det tilskudsberettigede projektet under denne interventionstype. Relevante krav, som fremgår af artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2022/126, skal overholdes. Hvad angår investeringer i materielle aktiver, kan disse gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler, jf. artikel 11, stk. 1 i delegeret forordning (EU) 2022/126. Berettigede støttemodtagere Alle med et CVR-nummer eller CPR-nummer kan søge om tilskud til at gennemføre projekter, der er i overensstemmelse med ordningens formål om at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. For at kunne modtage støtte under denne interventionstype, skal ansøgerne desuden kunne redegøre for, at deres projekt lever op til betingelserne for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen. Inden afgivning af tilsagn om støtte, vurderes støttemodtagerens CV med henblik på, om de har de nødvendige kvalifikationer til at gennemføre projektet. Interventionstypen forventes fortrinsvis søgt af forskningsinstitutioner der ønsker at bidrage med ny viden, og biavlerforeninger der ønsker at udbrede viden, og undervise biavlere i bedste praksis. Biavlere og andre DA 315 DA der har projekter, der falder under dette indsatsområde, kan dog også søge støtte. Prioritering Projekter, der søges under de fem valgte inventionstyper, vil kunne støttes, såfremt der kan redegøres fyldestgørende for en forventet effekt af projektet. Projektperiode 2023-2026 Projekter, der modtager støtte i perioden 2023-2026, skal redegøre for én eller flere af følgende effekter, der vægtes lige højt: Reduktion af honningbiers dødelighed (herunder bekæmpelse af bisygdomme), forøgelse af produktionsværdi for biavlsprodukter, samt inddragelse og involvering af biavlere. Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026, og modtager støtte i EU regnskabsår 2027, skal redegøre for én eller flere af følgende effekter, der vægtes lige højt: forbedret produktion af biavlsprodukter, forbedret kvalitet af biavlsprodukter, forbedret afsætning af biavlsprodukter, reduktion af honningbiers dødelighed, reduceret forekomst af bisygdomme. Projekter prioriteres på baggrund af de forventede effekter og de forventede udgifter til gennemførelse af projektet således, at de projekter, der forventes at give størst effekt pr. tilskudsbeløb, prioriteres højest uafhængigt af interventionstype. Betingelser for støtteberettigelse For at opnå tilskud under denne interventionstype, er den en række betingelser som tilskudsmodtageren skal leve op til. Alle projekter der støttes under interventioner i biavlssektoren, skal have til formål at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Biavlsprodukter omfatter produkterne listet i del XXII i forordning 1308/2013. For at opnå tilskud under denne interventionstype, skal projektets formål stemme overens med beskrivelsen af interventionstypen. Projektperiode 2023-2026 Projekter, der modtager støtte inden for perioden 2023 til 2026 skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder • Reduktion af honningbiernes dødelighed og bekæmpelse af bisygdomme • Forøgelse af produktionsværdi af biavlsprodukter • Inddragelse af biavlere Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026, og modtager støtte i EU regnskabsår 2027, skal have en forventet effekt, indenfor mindst én af følgende effektområder: • Forbedret produktion af biavlsprodukter • Forbedret kvalitet af biavlsprodukter • Forbedret afsætning af biavlsprodukter • Reduktion af honningbiers dødelighed • Reduceret forekomst af bisygdomme 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte udgør som udgangspunkt 100 pct. af de støtteberettigede udgifter. Såfremt den økonomiske ramme DA 316 DA ikke tillader at give støtte til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, er der mulighed for at give reduceret tilsagn. Ved reduceret tilsagn skal tilskudsmodtagerne selv tilvejebringe de resterende midler, der er nødvendige for at kunne gennemføre projekterne. Muligheden for at afgive reduceret tilsagn, er implementeret med henblik på at udnytte så mange midler som muligt ud af den økonomiske ramme afsat til biavlssektoren. Der gives støtte i form af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af støttemodtager jf. artikel 44, stk. 1, litra a) i forordning (EU) 2021/2115. Der gives ikke tilskud til projekter der modtager andet EU-tilskud, heriblandt tilskud fra andre interventionstyper i biavlssektoren. Enhedsbeløb svarer til den forventede årlig udbetaling pr. enhed. Enhedsbeløb er beregnet på basis af EU- medfinansiering. Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. De forventede output svarer til det antal projekter, som forventes at kunne modtage udbetaling. Da der foretages rateudbetaling under interventioner i biavlssektoren, er output opgjort proportionelt for det enkelte finansår, i forhold til den samlede planlagte udbetaling. Output for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Output for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. Finansiel tildeling er beregnet med udgangspunkt i EU-finansieringen. Det bemærkes, at der dertil er en 50 pct. national medfinansiering. Finansiel tildeling er estimeret ud fra historiske data, da det ikke vides, hvor mange projekter, der bliver ansøgt om støtte til i fremtiden. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling er blevet opdateret i CAP-planen, på baggrund af den første ansøgningsrunde i 2023, under ordningen for biavlsprodukter. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling vil ligeledes blive opdateret for finansåret 2027, når ansøgningsrunden vedrørende dette finansår er gennemført og det kendes, hvilke og hvor mange projekter, der vil modtage tilsagn under denne interventionstype. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til projekter vedrørende rådgivning og uddannelse af biavlere samt udveksling af bedste praksis er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. Støtten er omfattet af punkt 2(d) i WTO's grønne boks. DA 317 DA 9 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 12A.01 - Rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse mv., EUR pr. projekt Gennemsnit Beskrivelse 12A.01 - Rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse mv., EUR pr. projekt Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. De tilskudsberettigede projekter planlægges at modtage støtte over flere finansår, og enhederne er derfor opgjort fuldt ud, i det finansår, hvor projekterne første gang modtager støtte. Det planlægges, at tre projekter vil modtage støtte startende i 2023 til og med 2026. Et projekt planlægges at modtage støtte første gang i 2024, og til og med 2026. I 2027 planlægges det, at tre projekter vil modtage støtte. Støtte til forlængelse af projekter under biavlsprogrammet 2020-2022 i august-december 2022 er modregnet den samlede budgetramme for 2023. Dette giver en reduceret budgetramme for interventioner i biavlssektoren i CAP-planen i regnskabsår 2023 sammenlignet med de øvrige år. 10 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2027 12A.01 - Planlagt enhedsbeløb (EU's samlede udgifter i EUR) 95.286,26 85.915,56 84.756,14 87.756,14 34.480,00 Rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse mv., O.37 (enhed: Aktioner) 3,00 1,00 3,00 I alt: EUR pr. projekt 7,00 Maks.: 3,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede 119.847,80 130.344,59 118.262,10 100.583,70 103.439,00 572.477,19 udgifter i EUR) I ALT Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige 239.695,60 260.689,18 236.524,20 201.167,40 206.878,00 1.144.954,38 udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede 119.847,80 130.344,59 118.262,10 100.583,70 103.439,00 572.477,19 udgifter i EUR) EU medfinansieringssats (i %) 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 DA 318 DA INVAPI(55(1)(b)) - - investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner 12B - Investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner mv. Interventionskode (medlemsstat) 12B Interventionens betegnelse Investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner mv. Interventionstype INVAPI(55(1)(b)) - investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner Fælles outputindikator O.37. Antal aktioner eller enheder til bevarelse eller forbedring af biavl 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der gives støtte til projekter inden for biavlsprodukter i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. Incitamenter til øget miljø- og klimavenlig produktion, der A2 Meget høj relevans Ja imødekommer forbrugernes efterspørgsel. Fremme generationsskifte for A3 at realisere muligheder på Mellem relevans Ja fødevareområdet. Øget investeringsniveau for at realisere mulighederne for A4 Meget høj relevans Ja bæredygtig fødevareproduktion. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Denne interventionstype (12B) understøtter de specifikke målsætninger i artikel 6, litra a) og bidrager DA 319 DA dermed til en konkurrence- og modstandsdygtig sektor. Under denne interventionstype kan der ydes støtte til projekter, der primært involverer investeringer i materielle og immaterielle aktiver. Investeringer i materielle og immaterielle aktiver skal erhverves med henblik på at: • Understøtte indsatsen for bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særlig varroasyge. • Forebygge skader forårsaget af ugunstige vejrforhold og fremme udviklingen og brugen af forvaltningspraksis, der er tilpasset de ændrede klimaforhold. Denne interventionstype, adskiller sig fra de andre interventionstyper i biavlssektoren, hvor der også ydes støtte til immaterielle og materielle aktiver, ved at udgifterne til projekterne, støttet under denne interventionstype, overvejende skal bestå af udgifter til materielle og immaterielle aktiver. De erhvervede materielle og immaterielle aktiver skal derudover bruges til at understøtte de to ovenstående punkter. Inden projekterne gives tilsagn om støttevurderes det, hvorvidt de ansøgte projekter lever op til formålet med denne interventionstype og ordningen generelt, som beskrevet i afsnit 3.5.2. For at understøtte gennemførslen af projekterne, under denne interventionstype, ydes der tilskud til følgende udgiftstyper: 1. Administrations- og personaleomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af de relevante interventioner, herunder rapporter, undersøgelser, omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber, obligatoriske bidrag i tilknytning til lønninger, hvis disse afholdes direkte af støttemodtageren, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 2. Erhvervelse af maskiner og udstyr til forbedring af produktionen og indsamlingen af honning, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 3. Forplejning i forbindelse med afholdelse af workshop. 4. Immaterielle aktiver. 5. Konsulentbistand. 6. Køb eller leasing af materielle aktiver, herunder brugte materielle aktiver, forudsat at de ikke er blevet købt med EU-støtte eller national støtte i en periode på 5 år forud for købet eller leasingen, inden for grænserne af aktivets nettomarkedsværdi, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 7. Leje af fysiske aktiver, hvis det findes godtgjort, at det er et økonomisk berettiget alternativ til køb, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 8. Leje af lokationer. 9. Moms af de tilskudsberettigede udgifter, hvis momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning, jf. artikel 22 i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 10. Rejseudgifter, jf. statens takster. 11. Veterinærmedicinske præparater til behandling af skadegørere og bisygdomme, jf. bilag III i EU- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021 De nævnte udgiftstyper støttes under denne interventionstype, da de kan være relevante for at nå i mål med projekterne. Der kan for eksempel være behov for at konsulentbistand i forbindelse med erhvervelsen af aktiverne, samt know how til brugen af disse aktiver. Som eksempel på tilskudsberettigede materielle aktiver, kan der nævnes varroa test eller mide vasker, som kan benyttes til at undserstøtte bekæmpelse af varrora-miden. Der kan eksempelvis også gives tilskud til kameraer og sensorer til at monitorer biernes aktivitetsmønstre, med henblik på at fremme udviklingen af forvaltningspraksis, der er tilpasset ændringen af klimaforhold. DA 320 DA Under denne interventionstype støttes der også rejseudgifter, da der eksempelvis kan være behov for rejseaktivet i forbindelse med erhvervelsen af materielle aktiver. Det kan blandt andet være, at aktivet skal afhentes i betydelig afstand fra tilskudsmodtageren, eller at der er behov for at rejse i forbindelse med uddannelse i korrekt brug af aktivet. Ligeledes gives der tilskud til forplejning i forbindelse med afholdelse af workshops, da der kan være behov for at workshops i forbindelse med korrekt brug af der erhvervede aktiv. Udgifterne til projekterne skal dog overvejende bestå af udgifter til materielle og immaterielle aktiver, som tidligere nævnt. Før der gives tilskud til udgifter, vurderer udbetalingsorganet, hvorvidt udgifterne der søges tilskud til, er nødvendige og relateret til udførslen af det tilskudsberettigede projektet under denne interventionstype. Relevante krav, som fremgår af artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2022/126, skal overholdes. Hvad angår investeringer i materielle aktiver, kan disse gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler, jf. artikel 11, stk. 1 i delegeret forordning (EU) 2022/126. Der kan ikke gives støtte til projekter, der handler om opstart eller drift af en bigård. Berettigede støttemodtagere Alle med et CVR-nummer eller CPR-nummer kan søge om tilskud til at gennemføre projekter, der er i overensstemmelse med ordningens formål om at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. For at kunne modtage støtte under denne interventionstype, skal ansøgerne desuden kunne redegøre for, at deres projekt lever op til betingelserne for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen. Inden afgivning af tilsagn om støtte, vurderes støttemodtagerens CV, med henblik på, om de har de nødvendige kvalifikationer til at gennemføre projektet. Interventionstypen forventes fortrins søgt af forskningsinstitutioner og biavlsforeninger, men alle med et CVR-nummer eller CPR-nummer kan søge om støtte til projekter under denne interventionstype. Prioritering Projekter, der søges under de fem valgte inventionstyper, vil kunne støttes, såfremt der kan redegøres fyldestgørende for en forventet effekt af projektet. Projektperiode 2023-2026 Projekter der modtager støtte i perioden 2023 til 2026 skal redegøre for én eller flere af følgende effekter, der vægtes lige højt: Reduktion af honningbiers dødelighed (herunder bekæmpelse af bisygdomme), forøgelse af produktionsværdi for biavlsprodukter, samt inddragelse og involvering af biavlere. Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026, og modtager støtte i EU regnskabsår 2027 skal redegøre for én eller flere af følgende effekter der vægtes lige højt: forbedret produktion af biavlsprodukter, forbedret kvalitet af biavlsprodukter, forbedret afsætning af biavlsprodukter, reduktion af honningbiers dødelighed, reduceret forekomst af bisygdomme. Projekter prioriteres på baggrund af de forventede effekter og de forventede udgifter til gennemførelse af projektet, således at de projekter, der forventes at give størst effekt pr. tilskudsbeløb, prioriteres højest uafhængigt af interventionstype. Betingelser for støtteberettigelse For at opnå tilskud under denne interventionstype, er den en række betingelser som tilskudsmodtageren DA 321 DA skal leve op til. Alle projekter der støttes under interventioner i biavlssektoren, skal have til formål at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Biavlsprodukter omfatter produkterne listet i del XXII i forordning 1308/2013. For at opnå tilskud under denne interventionstype, skal projektets formål stemme overens med beskrivelsen af interventionstypen. Projektperiode 2023-2026 Projekter, der modtager støtte inden for perioden 2023 til 2026, skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder: • Reduktion af honningbiernes dødelighed og bekæmpelse af bisygdomme • Forøgelse af produktionsværdi af biavlsprodukter • Inddragelse af biavlere Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026 og modtager støtte i EU regnskabsår 2027, skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder: • Forbedret produktion af biavlsprodukter • Forbedret kvalitet af biavlsprodukter • Forbedret afsætning af biavlsprodukter • Reduktion af honningbiers dødelighed • Reduceret forekomst af bisygdomme 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte udgør som udgangspunkt 100 pct. af de støtteberettigede udgifter. Såfremt den økonomiske ramme ikke tillader at give støtte til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, er der mulighed for at give reduceret tilsagn. Ved reduceret tilsagn skal tilskudsmodtagerne selv tilvejebringe de resterende midler, der er nødvendige for at kunne gennemføre projekterne. Muligheden for at afgive reduceret tilsagn, er implementeret med henblik på at udnytte så mange midler som muligt ud af den økonomiske ramme afsat til biavlssektoren. Der gives støtte i form af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af støttemodtager jf. artikel 44, stk. 1, litra a) i forordning (EU) 2021/2115. Der gives ikke tilskud til projekter der modtager andet EU-tilskud, heriblandt tilskud fra andre interventionstyper i biavlssektoren. Enhedsbeløb svarer til den forventede årlig udbetaling pr. enhed. Enhedsbeløb er beregnet på basis af EU- medfinansiering. Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. De forventede output svarer til det antal projekter, som forventes at kunne modtage udbetaling. Da der foretages rateudbetaling under interventioner i biavlssektoren, er output opgjort proportionelt for det enkelte finansår, i forhold til den samlede planlagte udbetaling. Output for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Output for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. DA 322 DA Finansiel tildeling er beregnet med udgangspunkt i EU-finansieringen. Det bemærkes, at der dertil er en 50 pct. national medfinansiering. Finansiel tildeling er estimeret ud fra historiske data, da det ikke vides, hvor mange projekter, der bliver ansøgt om støtte til i fremtiden. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling er blevet opdateret i CAP-planen, påbaggrund af den første ansøgningsrunde i 2023, under ordningen for biavlsprodukter. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling vi ligeledes opdateres for finansåret 2027, når ansøgningsrunden vedrørende dette finansår er gennemført og det kendes, hvilke og hvor mange projekter, der vil modtage tilsagn under denne interventionstype. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO Bemærk! Interventioner i henhold til artikel 55, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), i henhold til artikel 10 og bilag II skal opfylde kriterierne i WTO's grønne boks. Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til indsatsen for bekæmpelse af skadegører og bisygdomme samt forebyggelse af skader forårsaget af ugunstige vejrforhold og tilpasning til ændrede klimaforhold overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. Støtten er omfattet af punkt 11 i WTO's grønne boks. DA 323 DA 9 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 12B.01 - Investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner mv., EUR pr. projekt Gennemsnit Beskrivelse 12B.01 - Investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner mv., EUR pr. projekt Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. Da ingen projekter planlægges støttet, under denne interventionstype i perioden 2023-2026, er der ikke angivet enheder i denne periode. I 2027 planlægges det, at to projekter vil modtage støtte. Støtte til forlængelse af projekter under biavlsprogrammet 2020-2022 i august-december 2022 er modregnet den samlede budgetramme for 2023. Dette giver en reduceret budgetramme for interventioner i biavlssektoren i CAP-planen i regnskabsår 2023 sammenlignet med de øvrige år. 10 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2027 12B.01 - Planlagt enhedsbeløb (EU's samlede udgifter i EUR) 17.732,00 Investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner mv., O.37 (enhed: Aktioner) 2,00 I alt: EUR pr. projekt 2,00 Maks.: 2,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede udgifter i 35.465,00 35.465,00 EUR) I ALT Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige 70.930,00 70.930,00 udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede udgifter i 35.465,00 35.465,00 EUR) EU medfinansieringssats (i %) 50,00 DA 324 DA COOPAPI(55(1)(e)) - - samarbejde med specialorganer om gennemførelsen af programmer for forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter 12C - Programmer for forskning Interventionskode (medlemsstat) 12C Interventionens betegnelse Programmer for forskning Interventionstype COOPAPI(55(1)(e)) - samarbejde med specialorganer om gennemførelsen af programmer for forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter Fælles outputindikator O.37. Antal aktioner eller enheder til bevarelse eller forbedring af biavl 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der gives støtte til projekter inden for biavlsprodukter i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. Incitamenter til øget miljø- og klimavenlig produktion, der A2 Meget høj relevans Ja imødekommer forbrugernes efterspørgsel. Øget investeringsniveau for at realisere mulighederne for A4 Meget høj relevans Ja bæredygtig fødevareproduktion. Tættere kobling mellem forsknings- og B2 Mellem relevans Ja teknologimiljøer om udviklingsprojekter. DA 325 DA Øge incitamentet til D3 Meget høj relevans Ja klimarelaterede investeringer. Bedre levevilkår for bier og F4 andre bestøvende insekter i Høj relevans Ja landbrugslandskabet. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Denne interventionstype (12C) understøtter de specifikke målsætninger i artikel 6, litra a) og b) og bidrager dermed til en konkurrence- og modstandsdygtig sektor. Desuden understøtter interventionstypen de specifikke klima- og biodiversitetsmålsætninger i artikel 6, litra d) og f). Endeligt vil denne interventionstype bidrage til opfyldelse af målsætning i artikel 6, litra i), som vil styrke den socioøkonomiske struktur. Under denne interventionstype kan der ydes støtte til projekter inden for biavlssektoren, der involverer samarbejde, hvori specialorganer indgår. Med specialorganer forstås etablerede institutioner som arbejder med forskning indenfor biavl og biavlsprodukter. Det kan i Danmark derfor f.eks. være universiteter og andre forskningscentre. Projekterne skal bidrage med ny viden på relevante områder såsom optimering af bestøvning, herunder som understøttelse af omstilling til plantebaseret fødevareproduktion, bekæmpelse af bisygdomme, vintertab, fødegrundlags betydning for biernes sundhed, procesoptimering og produktudvikling, afsætning, markedsføring mv. Der lægges vægt på forskning, udvikling og internationalt samarbejde ved Offentlig Bisygdomsbekæmpelse (Aarhus Universitet). Inden projekterne gives tilsagn om støtte vurderes det, hvorvidt de ansøgte projekter lever op til formålet med denne interventionstype og ordningen generelt, som beskrevet i afsnit 3.5.2. For at understøtte gennemførslen af projekterne, under denne interventionstype, ydes der tilskud til følgende udgiftstyper: 1. Administrations- og personaleomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af de relevante interventioner, herunder rapporter, undersøgelser, omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber, obligatoriske bidrag i tilknytning til lønninger, hvis disse afholdes direkte af støttemodtageren, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 2. Erhvervelse af maskiner og udstyr til forbedring af produktionen og indsamlingen af honning, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 3. Forplejning i forbindelse med afholdelse af workshop. 4. Immaterielle aktiver. 5. Konsulentbistand. 6. Køb eller leasing af materielle aktiver, herunder brugte materielle aktiver, forudsat at de ikke er blevet købt med EU-støtte eller national støtte i en periode på 5 år forud for købet eller leasingen, inden for grænserne af aktivets nettomarkedsværdi, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 7. Leje af fysiske aktiver, hvis det findes godtgjort, at det er et økonomisk berettiget alternativ til køb, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. DA 326 DA 8. Leje af lokationer. 9. Moms af de tilskudsberettigede udgifter, hvis momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning, jf. artikel 22 i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 10. Rejseudgifter, jf. statens takster. 11. Veterinærmedicinske præparater til behandling af skadegørere og bisygdomme, jf. bilag III i EU- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021 De nævnte udgiftstyper støttes under denne interventionstype, da de kan være relevante for at nå i mål med projekterne. Der kan for eksempel være behov for at investere i et materiellet aktiv, for at gennemfører forskningsprojekterne under denne interventionstype. Dette kan blandt andet være analyse kit til at analysere biernes genetiske egenskaber i forhold til lokal tilpasning, eller analyser årsagen til vinterdødeligheden. Der kan også være behov for at konsulentbistand i form af eksperter, med nødvendig viden i forhold til at gennemføre forskningen. Da denne interventionstype involverer samarbejde mellem specialorganer og biavlere er det også relevant af afholde workshops, hvor fortages vidensdeling mellem forskere og biavlere, eller der kan høstes data fra biavlerne til gavn for projektet. Til disse workshops kan det være relevant med forplejning eller at udarbejde informationsmateriale til brug på workshoppen. Før der gives tilskud til udgifter, vurderer udbetalingsorganet, hvorvidt udgifterne der søges tilskud til, er nødvendige og relateret til udførslen af det tilskudsberettigede projektet under denne interventionstype. Relevante krav, som fremgår af artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2022/126, skal overholdes. Hvad angår investeringer i materielle aktiver, kan disse gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler, jf. artikel 11, stk. 1 i delegeret forordning (EU) 2022/126. Berettigede støttemodtagere Alle med et CVR-nummer eller CPR-nummer kan søge om tilskud til at gennemføre projekter, der er i overensstemmelse med ordningens formål, om at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. For at kunne modtage støtte under denne interventionstype, skal ansøgerne desuden kunne redegøre for, at deres projekt lever op til betingelserne for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen. Inden afgivning af tilsagn om støtte, vurderes støttemodtagerens CV, med henblik på at vurdere om de har den nødvendige kvalifikationer til at gennemføre projektet. Interventionstypen forventes fortrinsvis søgt af forskningsinstitutioner med forskning i biavlssektoren, der igennem sammenarbejde med biavlserhvervet, ønsker at gennemfører forskningsprojekter. Alle med CVR-nummer eller CPR-nummer kan dog søge støtte under denne interventionstype, så længe der sammenarbejdes med et specialorgan, om gennemførslen af projektet. Prioritering Projekter, der søges under de fem valgte inventionstyper, vil kunne støttes, såfremt der kan redegøres fyldestgørende for en forventet effekt af projektet. Projektperiode 2023-2026 Projekter, der modtager støtte i perioden 2023-2026, skal redegøre for én eller flere af følgende effekter, der vægtes lige højt: Reduktion af honningbiers dødelighed (herunder bekæmpelse af bisygdomme), forøgelse af produktionsværdi for biavlsprodukter, samt inddragelse og involvering af biavlere. Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026 og modtager støtte i EU regnskabsår 2027, skal redegøre for én eller flere af DA 327 DA følgende effekter, der vægtes lige højt : forbedret produktion af biavlsprodukter, forbedret kvalitet af biavlsprodukter, forbedret afsætning af biavlsprodukter, reduktion af honningbiers dødelighed, reduceret forekomst af bisygdomme. Projekter prioriteres på baggrund af de forventede effekter og de forventede udgifter til gennemførelse af projektet således, at de projekter, der forventes at give størst effekt pr. tilskudsbeløb, prioriteres højest uafhængigt af interventionstype. Betingelser for støtteberettigelse For at opnå tilskud under denne interventionstype, er den en række betingelser som tilskudsmodtageren skal leve op til. Alle projekter der støttes under interventioner i biavlssektoren, skal have til formål at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Biavlsprodukter omfatter produkterne listet i del XXII i forordning 1308/2013. For at opnå tilskud under denne interventionstype, skal projektets formål stemme overens med beskrivelsen af interventionstypen. Der skal desuden forlægge en underskrevet samarbejdsaftale, underskrevet af både biavlere og specialorganet, som dokumentation på samarbejdet. Projektperiode 2023-2026 Projekter der modtager støtte inden for perioden 2023 til 2026 skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder: • Reduktion af honningbiernes dødelighed og bekæmpelse af bisygdomme • Forøgelse af produktionsværdi af biavlsprodukter • Inddragelse af biavlere Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026 og modtager støtte i EU regnskabsår 2027 skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder: • Forbedret produktion af biavlsprodukter • Forbedret kvalitet af biavlsprodukter • Forbedret afsætning af biavlsprodukter • Reduktion af honningbiers dødelighed • Reduceret forekomst af bisygdomme 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte udgør som udgangspunkt 100 pct. af de støtteberettigede udgifter. Såfremt den økonomiske ramme ikke tillader at give støtte til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, er der mulighed for at give reduceret tilsagn. Ved reduceret tilsagn skal tilskudsmodtagerne selv tilvejebringe de resterende midler, der er nødvendige for at kunne gennemføre projekterne. Muligheden for at afgive reduceret tilsagn, er implementeret med henblik på at udnytte så mange midler som muligt ud af den økonomiske ramme afsat til biavlssektoren. Der gives støtte i form af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af støttemodtager jf. artikel 44, stk. 1, litra a) i forordning (EU) 2021/2115. Der gives ikke tilskud til projekter der modtager andet EU-tilskud, heriblandt tilskud fra andre interventionstyper i biavlssektoren. Enhedsbeløb svarer til den forventede årlig udbetaling pr. enhed. Enhedsbeløb er beregnet på basis af EU- DA 328 DA medfinansiering. Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. De forventede output svarer til det antal projekter, som forventes at kunne modtage udbetaling. Da der foretages rateudbetaling under interventioner i biavlssektoren, er output opgjort proportionelt for det enkelte finansår, i forhold til den samlede planlagte udbetaling. Output for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Output for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. Finansiel tildeling er beregnet med udgangspunkt i EU-finansieringen. Det bemærkes, at der dertil er en 50 pct. national medfinansiering. Finansiel tildeling er estimeret ud fra historiske data, da det ikke vides, hvor mange projekter, der bliver ansøgt om støtte til i fremtiden. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling er blevet opdateret i CAP-planen, påbaggrund af den første ansøgningsrunde i 2023, under ordningen for biavlsprodukter. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling vi ligeledes opdateres for finansåret 2027, når ansøgningsrunden vedrørende dette finansår er gennemført og det kendes, hvilke og hvor mange projekter, der vil modtage tilsagn under denne interventionstype. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til forskningsprojekter inden for biavlssektoren, som bidrager til ny viden på relevante områder som optimering af bestøvning, bekæmpelse af bisygdomme, vintertab, fødegrundlags betydning for biernes sundhed m.v. overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. Støtten er omfattet af punkt 2(a) i WTO's grønne boks. DA 329 DA 9 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 12C.01 - Programmer for forskning, EUR pr. projekt Gennemsnit Beskrivelse 12C.01 - Programmer for forskning, EUR pr. projekt Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. Det planlægges, at de tilskudsberettigede projekter vil modtage støtte over flere finansår, og enhederne er derfor opgjort fuldt ud i det finansår, hvor projekterne første gang modtager støtte. Det planlægges, at fire projekter vil modtage støtte startende i 2023 til og med 2026. I 2027 planlægges det, at tre projekter vil modtage støtte. Støtte til forlængelse af projekter under biavlsprogrammet 2020-2022 i august-december 2022 er modregnet den samlede budgetramme for 2023. Dette giver en reduceret budgetramme for interventioner i biavlssektoren i CAP-planen i regnskabsår 2023 sammenlignet med de øvrige år. 10 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2027 12C.01 - Planlagt enhedsbeløb (EU's samlede udgifter i EUR) 123.711,10 131.448,94 132.788,66 129.382,69 31.524,00 Programmer for forskning, EUR pr. O.37 (enhed: Aktioner) 4,00 3,00 I alt: projekt 7,00 Maks.: 4,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede udgifter i EUR) 70.215,73 135.720,47 149.060,77 165.271,45 94.572,00 614.840,42 I ALT Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 140.431,47 271.449,95 298.121,54 330.542,90 189.145,00 1.229.690,86 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede udgifter i EUR) 70.215,73 135.720,47 149.060,77 165.271,45 94.572,00 614.840,42 EU medfinansieringssats (i %) 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 DA 330 DA PROMOBEES(55(1)(f)) - - salgsfremstød, kommunikation og markedsføring, herunder markedsovervågningsaktioner og aktiviteter med henblik på navnlig at øge forbrugernes viden om kvaliteten af biavlsprodukter 12D - Salgsfremstød, kommunikation, markedsføring mv. Interventionskode (medlemsstat) 12D Interventionens betegnelse Salgsfremstød, kommunikation, markedsføring mv. Interventionstype PROMOBEES(55(1)(f)) - salgsfremstød, kommunikation og markedsføring, herunder markedsovervågningsaktioner og aktiviteter med henblik på navnlig at øge forbrugernes viden om kvaliteten af biavlsprodukter Fælles outputindikator O.37. Antal aktioner eller enheder til bevarelse eller forbedring af biavl 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der gives støtte til projekter inden for biavlsprodukter i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. Øget investeringsniveau for at realisere mulighederne for A4 Meget høj relevans Ja bæredygtig fødevareproduktion. Øget teknologiudnyttelse for at understøtte mulighederne B1 Mellem relevans Ja omkring sporbarhed og dokumentation. Tættere kobling mellem forsknings- og B2 Mellem relevans Ja teknologimiljøer om udviklingsprojekter. I1 Tydelig mærkning af produkter Mellem relevans Delvis DA 331 DA i forhold til bæredygtighed og dyrevelfærd. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Denne interventionstype (12D) understøtter de specifikke målsætninger i artikel 6, litra a) og b) og bidrager dermed til en konkurrence- og modstandsdygtig sektor. Desuden understøtter interventionstypen målsætning i artikel 6, litra i), som vil styrke den socioøkonomiske struktur. Under denne interventionstype kan der støttes projekter mhp. fremme salgsfremstød, kommunikation og markedsføring, herunder markedsovervågningsaktioner og aktiviteter, som har til formål: • At fremme afsætning af biavlsprodukter. • At oplyse forbrugerne om kvaliteten af biavlsprodukter. Der kan blandt andet ydes støtte til projekter, der har til formål at øge forbrugernes bevidsthed om honningproduktionen, og de positive eksternaliteter, som honningproduktion medfører, heriblandt bestøvning. Projekter omhandlende formidling af honnings egenskaber og dets anvendelighed i madlavningen vil for eksempel også kunne støttes under denne interventionstype. Inden projekterne gives tilsagn om støtte vurderes det, hvorvidt de ansøgte projekter lever op til formålet med denne interventionstype og ordningen generelt, som beskrevet i afsnit 3.5.2. For at understøtte gennemførslen af projekterne, under denne interventionstype, ydes der tilskud til følgende udgiftstyper: 1. Administrations- og personaleomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af de relevante interventioner, herunder rapporter, undersøgelser, omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber, obligatoriske bidrag i tilknytning til lønninger, hvis disse afholdes direkte af støttemodtageren, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 2. Forplejning i forbindelse med afholdelse af workshop. 3. Immaterielle aktiver. 4. Konsulentbistand. 5. Køb eller leasing af materielle aktiver, herunder brugte materielle aktiver, forudsat at de ikke er blevet købt med EU-støtte eller national støtte i en periode på 5 år forud for købet eller leasingen, inden for grænserne af aktivets nettomarkedsværdi, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 6. Leje af fysiske aktiver, hvis det findes godtgjort, at det er et økonomisk berettiget alternativ til køb, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 7. Leje af lokationer. 8. Moms af de tilskudsberettigede udgifter, hvis momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning, jf. artikel 22 i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 9. Rejseudgifter, jf. statens takster. De nævnte udgiftstyper støttes under denne interventionstype, da de kan være relevante for at nå i mål med projekterne. Der kan for eksempel være behov for at konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelsen af kommunikationsmateriale der skal øge forbrugernes forståelse for honnings egenskaber. Der kan også være behov leje af lokaler og forplejning til afholdelsen af workshops, der har til formål at DA 332 DA inddrage erfaringer for biavlere vedrørende forbrugernes bevidsthed om biavlsprodukternes egenskaber. De materielle aktiver der gives tilskud til kan blandt andet være kampagnemateriale så som flyers, streamers, plakater eller videofilm til distribution blandt forbrugerne. Der gives tilskud til rejseaktiviteter, da der kan være behov for at rejse i forbindelse med promovering af biavlsprodukter, blandt andet i forbindelse med at der uddeles smagsprøver i detailbutikker rundt om i landet. Før der gives tilskud til udgifter, vurderer udbetalingsorganet, hvorvidt udgifterne der søges tilskud til, er nødvendige og relateret til udførslen af det tilskudsberettigede projektet under denne interventionstype. Relevante krav, som fremgår af artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2022/126, skal overholdes. Hvad angår investeringer i materielle aktiver, kan disse gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler, jf. artikel 11, stk. 1 i delegeret forordning (EU) 2022/126. Berettigede støttemodtagere Alle med et CVR-nummer eller CPR-nummer kan søge om tilskud til at gennemføre projekter, der er i overensstemmelse med ordningens formål om at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. For at kunne modtage støtte under denne interventionstype, skal ansøgerne desuden kunne redegøre for, at deres projekt lever op til betingelserne for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen. Inden afgivning af tilsagn om støtte, vurderes støttemodtagerens CV, med henblik på, om de har den nødvendige kvalifikationer til at gennemføre projektet. Interventionstypen forventes fortrinsvis søgt af biavlere og biavlsorganisationer, der ønsker at promere deres biavlsprodukter. Prioritering Projekter, der søges under de fem valgte inventionstyper, vil kunne støttes, såfremt der kan redegøres fyldestgørende for en forventet effekt af projektet. Projektperiode 2023-2026 Projekter, der modtager støtte i perioden 2023-2026, skal redegøre for én eller flere af følgende effekter, der vægtes lige højt: Reduktion af honningbiers dødelighed (herunder bekæmpelse af bisygdomme), forøgelse af produktionsværdi for biavlsprodukter, samt inddragelse og involvering af biavlere. Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026 og modtager støtte i EU regnskabsår 2027, skal redegøre for én eller flere af følgende effekter, der vægtes lige højt: forbedret produktion af biavlsprodukter, forbedret kvalitet af biavlsprodukter, forbedret afsætning af biavlsprodukter, reduktion af honningbiers dødelighed, reduceret forekomst af bisygdomme. Projekter prioriteres på baggrund af de forventede effekter og de forventede udgifter til gennemførelse af projektet således, at de projekter, der forventes at give størst effekt pr. tilskudsbeløb, prioriteres højest uafhængigt af interventionstype. Betingelser for støtteberettigelse For at opnå tilskud under denne interventionstype, er den en række betingelser som tilskudsmodtageren skal leve op til. Alle projekter der støttes under interventioner i biavlssektoren, skal have til formål at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Biavlsprodukter omfatter produkterne listet i del XXII i forordning 1308/2013. DA 333 DA For at opnå tilskud under denne interventionstype, skal projektets formål stemme overens med beskrivelsen af interventionstypen. Projektperiode 2023-2026 Projekter, der modtager støtte inden for perioden 2023 til 2026, skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder: • Reduktion af honningbiernes dødelighed og bekæmpelse af bisygdomme • Forøgelse af produktionsværdi af biavlsprodukter • Inddragelse af biavlere Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026 og modtager støtte i EU regnskabsår 2027, skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder: • Forbedret produktion af biavlsprodukter • Forbedret kvalitet af biavlsprodukter • Forbedret afsætning af biavlsprodukter • Reduktion af honningbiers dødelighed • Reduceret forekomst af bisygdomme 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte udgør som udgangspunkt 100 pct. af de støtteberettigede udgifter. Såfremt den økonomiske ramme ikke tillader at give støtte til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, er der mulighed for at give reduceret tilsagn. Ved reduceret tilsagn skal tilskudsmodtagerne selv tilvejebringe de resterende midler, der er nødvendige for at kunne gennemføre projekterne. Muligheden for at afgive reduceret tilsagn, er implementeret med henblik på at udnytte så mange midler som muligt ud af den økonomiske ramme afsat til biavlssektoren. Der gives støtte i form af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af støttemodtager jf. artikel 44, stk. 1, litra a) i forordning (EU) 2021/2115. Der gives ikke tilskud til projekter der modtager andet EU-tilskud, heriblandt tilskud fra andre interventionstyper i biavlssektoren. Enhedsbeløb svarer til den forventede årlig udbetaling pr. enhed. Enhedsbeløb er beregnet på basis af EU- medfinansiering. Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. De forventede output svarer til det antal projekter, som forventes at kunne modtage udbetaling. Da der foretages rateudbetaling under interventioner i biavlssektoren, er output opgjort proportionelt for det enkelte finansår, i forhold til den samlede planlagte udbetaling. Output for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Output for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. Finansiel tildeling er beregnet med udgangspunkt i EU-finansieringen. Det bemærkes, at der dertil er en 50 pct. national medfinansiering. Finansiel tildeling er estimeret ud fra historiske data, da det ikke vides, hvor mange projekter, der bliver ansøgt om støtte til i fremtiden. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling er blevet opdateret i CAP-planen, på baggrund af den første ansøgningsrunde i 2023, under ordningen for biavlsprodukter. Enhedsbeløb, forventet output og DA 334 DA finansiel tildeling vi ligeledes opdateres for finansåret 2027, når ansøgningsrunden vedrørende dette finansår er gennemført og det kendes, hvilke og hvor mange projekter, der vil modtage tilsagn under denne interventionstype. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til fremme af afsætning af biavlsprodukter og til oplysning af forbrugerne om kvaliteten af biavlsprodukter overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ydes til fremme af afsætning og oplysning af forbrugere og ikke ydes til dækning af uspecificerede udgifter, som af producenterne eller forarbejdsningsvirksomheder kan anvendes til reduktion af salgspriser eller overføres i form af økonomisk fordele til køberne af produktet. Støtten er omfattet afpunkt 2(f) i WTO's grønne boks. DA 335 DA 9 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) 12D.01 - Salgsfremstød, kommunikation, markedsføring mv., EUR pr. projekt Gennemsnit Beskrivelse 12D.01 - Salgsfremstød, kommunikation, markedsføring mv., EUR pr. projekt Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. Da ingen projekter planlægges støttet, under denne interventionstype i perioden 2023-2026, er der ikke angivet enheder i denne periode. I 2027 planlægges det, at to projekter vil modtage støtte. Støtte til forlængelse af projekter under biavlsprogrammet 2020-2022 i august-december 2022 er modregnet den samlede budgetramme for 2023. Dette giver en reduceret budgetramme for interventioner i biavlssektoren i CAP-planen i regnskabsår 2023 sammenlignet med de øvrige år. 10 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 12D.01 - Planlagt enhedsbeløb (EU's samlede udgifter i EUR) 17.732,00 Salgsfremstød, kommunikation, markedsføring mv., EUR pr. projekt O.37 (enhed: Aktioner) 2,00 I alt: 2,00 Maks.: 2,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede udgifter i EUR) 35.465,00 35.465,00 I ALT Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) 70.930,00 70.930,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's samlede udgifter i EUR) 35.465,00 35.465,00 EU medfinansieringssats (i %) 50,00 DA 336 DA ACTQUAL(55(1)(g)) - - aktioner til forbedring af produktkvaliteten 12E - Aktioner til forbedring af produktkvaliteten Interventionskode (medlemsstat) 12E Interventionens betegnelse Aktioner til forbedring af produktkvaliteten Interventionstype ACTQUAL(55(1)(g)) - aktioner til forbedring af produktkvaliteten Fælles outputindikator O.37. Antal aktioner eller enheder til bevarelse eller forbedring af biavl 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Der gives støtte til projekter inden for biavlsprodukter i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SEKTORSPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. Incitamenter til øget miljø- og klimavenlig produktion, der A2 Meget høj relevans Ja imødekommer forbrugernes efterspørgsel. Øget investeringsniveau for at realisere mulighederne for A4 Meget høj relevans Ja bæredygtig fødevareproduktion. Bedriftsrådgivning med større A5 fokus på overskud frem for Mellem relevans Nej omsætning. Øget teknologiudnyttelse for at understøtte mulighederne B1 Mellem relevans Ja omkring sporbarhed og dokumentation. Tættere kobling mellem B2 Mellem relevans Ja forsknings- og DA 337 DA teknologimiljøer om udviklingsprojekter. Tydelig mærkning af produkter I1 i forhold til bæredygtighed og Mellem relevans Delvis dyrevelfærd. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskrivelse Denne interventionstype (12E) understøtter de specifikke målsætninger i artikel 6, litra a) og b) og bidrager dermed til en konkurrence- og modstandsdygtig sektor. Desuden understøtter interventionstypen målsætning i artikel 6, litra i), som vil styrke den socioøkonomiske struktur. Under denne interventionstype kan der ydes støtte til projekter, som fokuserer på forbedring af produktkvalitet, udvikling af nye, unikke produkter af høj kvalitet og produkter, der kan være med til at sikre en mangfoldighed i sortimentet. Der kan blandt andet ydes støtte til projekter, der har fokus på at højne kvaliteten af honning og andre biavlsprodukter, ved at udarbejde nye produktionsmetoder, der sikrer produkter at bedre kvalitet, og dermed gør det mere rentabelt at være biavler. Dette kan blandt andet være i form af nye analysemetoder der kan bidrage til at forbedre produktkvaliteten, gennem bedre forståelse af honnings sammensætning af diverse pollentyper. Som eksempel, kan der også ydes støtte til projekter, der ønsker at undersøge sammenhængen mellem kvaliteten af biavlsprodukter og sammensætningen af sukker, vandindhold og krystallisering. Inden projekterne gives tilsagn om støtte vurderes det, hvorvidt de ansøgte projekter lever op til formålet med denne interventionstype og ordningen generelt, som beskrevet i afsnit 3.5.2. For at understøtte gennemførslen af projekterne, under denne interventionstype, ydes der tilskud til følgende udgiftstyper: 1. Administrations- og personaleomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af de relevante interventioner, herunder rapporter, undersøgelser, omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber, obligatoriske bidrag i tilknytning til lønninger, hvis disse afholdes direkte af støttemodtageren, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 2. Forplejning i forbindelse med afholdelse af workshop. 3. Immaterielle aktiver. 4. Konsulentbistand. 5. Køb eller leasing af materielle aktiver, herunder brugte materielle aktiver, forudsat at de ikke er blevet købt med EU-støtte eller national støtte i en periode på 5 år forud for købet eller leasingen, inden for grænserne af aktivets nettomarkedsværdi, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 6. Leje af fysiske aktiver, hvis det findes godtgjort, at det er et økonomisk berettiget alternativ til køb, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021. 7. Leje af lokationer. 8. Moms af de tilskudsberettigede udgifter, hvis momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning, jf. artikel 22 i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) DA 338 DA 2022/126 af 7. december 2021. 9. Rejseudgifter, jf. statens takster. De nævnte udgiftstyper støttes under denne interventionstype, da de kan være relevante for at nå i mål med projekterne. Der kan for eksempel være behov for konsulentbistand, der kan bidrage med viden til nye produktionsmetoder, eller investeringer i materielle aktiver, der kan sikre en højere produktkvalitet. Dette kan blandt andet være et mikroskop til at analysere pollenindholdet i honningen, der vil give biavlerne en bedre forståelse af deres honnings sammensætning, og derved mulighed for at producere honning af bedre kvalitet. En bedre forståelse af honningens sammensætning i forhold til sukker og vandindhold, vil også gøre det lettere for biavlerne at producere flydende honning og give en bedre forståelse for krystalliseringsprocesserne i honningen. Det kan også være nødvendigt at rejse med henblik på at indsamle honningprøver, med henblik på at vurdere prøvers egenskaber, så læring kan videreføres til fordel for at skabe produkter af højere kvalitet. Før der gives tilskud til udgifter, vurderer udbetalingsorganet, hvorvidt udgifterne der søges tilskud til, er nødvendige og relateret til udførslen af det tilskudsberettigede projektet under denne interventionstype. Relevante krav, som fremgår af artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2022/126, skal overholdes. Hvad angår investeringer i materielle aktiver, kan disse gennemføres uden for støttemodtagerens lokaler, jf. artikel 11, stk. 1 i delegeret forordning (EU) 2022/126. Berettigede støttemodtagere Alle med et CVR-nummer eller CPR-nummer kan søge om tilskud til at gennemføre projekter, der er i overensstemmelse med ordningens formål om at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. For at kunne modtage støtte under denne interventionstype, skal ansøgerne desuden kunne redegøre for, at deres projekt lever op til betingelserne for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen. Inden afgivning af tilsagn om støtte, vurderes støttemodtagerens CV, med henblik på, om de har de nødvendige kvalifikationer til at gennemføre projektet. Interventionstypen forventes fortrinsvis søgt af biavlsorganisationer, der ønsker at hæve vidensniveauet om hvordan man producerer biavlsprodukter af den bedre kvalitet. Prioritering Projekter, der søges under de fem valgte inventionstyper, vil kunne støttes, såfremt der kan redegøres fyldestgørende for en forventet effekt af projektet. Projektperiode 2023-2026 Projekter, der modtager støtte i perioden 2023-2026, skal redegøre for én eller flere af følgende effekter, der vægtes lige højt: Reduktion af honningbiers dødelighed (herunder bekæmpelse af bisygdomme), forøgelse af produktionsværdi for biavlsprodukter, samt inddragelse og involvering af biavlere. Projekter prioriteres på baggrund af de forventede effekter og de forventede udgifter til gennemførelse af projektet således, at de projekter, der forventes at give størst effekt pr. tilskudsbeløb, prioriteres højest uafhængigt af interventionstype. Projektperiode 2026-2027 Projekter, der opstartes i 2026 og modtager støtte i EU regnskabsår 2027, skal redegøre for én eller flere af følgende effekter, der vægtes lige højt: forbedret produktion af biavlsprodukter, forbedret kvalitet af biavlsprodukter, forbedret afsætning af biavlsprodukter, reduktion af honningbiers dødelighed, reduceret forekomst af bisygdomme. Betingelser for støtteberettigelse For at opnå tilskud under denne interventionstype, er den en række betingelser som tilskudsmodtageren DA 339 DA skal leve op til. Alle projekter der støttes under interventioner i biavlssektoren, skal have til formål at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Biavlsprodukter omfatter produkterne listet i del XXII i forordning 1308/2013. For at opnå tilskud under denne interventionstype, skal projektets formål stemme overens med beskrivelsen af interventionstypen. Projektperiode 2023-2026 Projekter, der modtager støtte inden for perioden 2023 til 2026, skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder: • Reduktion af honningbiernes dødelighed og bekæmpelse af bisygdomme • Forøgelse af produktionsværdi af biavlsprodukter • Inddragelse af biavlere Projektperiode 2026-2027 Projekter, der, der opstartes i 2026 og modtager støtte i EU regnskabsår 2027, skal have en forventet effekt, indenfor mindst en af følgende effektområder: • Forbedret produktion af biavlsprodukter • Forbedret kvalitet af biavlsprodukter • Forbedret afsætning af biavlsprodukter • Reduktion af honningbiers dødelighed • Reduceret forekomst af bisygdomme 6 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtte udgør som udgangspunkt 100 pct. af de støtteberettigede udgifter. Såfremt den økonomiske ramme ikke tillader at give støtte til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, er der mulighed for at give reduceret tilsagn. Ved reduceret tilsagn skal tilskudsmodtagerne selv tilvejebringe de resterende midler, der er nødvendige for at kunne gennemføre projekterne. Muligheden for at afgive reduceret tilsagn, er implementeret med henblik på at udnytte så mange midler som muligt ud af den økonomiske ramme afsat til biavlssektoren. Der gives støtte i form af godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af støttemodtager jf. artikel 44, stk. 1, litra a) i forordning (EU) 2021/2115. Der gives ikke tilskud til projekter der modtager andet EU-tilskud, heriblandt tilskud fra andre interventionstyper i biavlssektoren. Enhedsbeløb svarer til den forventede årlig udbetaling pr. enhed. Enhedsbeløb er beregnet på basis af EU- medfinansiering. Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. De forventede output svarer til det antal projekter, som forventes at kunne modtage udbetaling. Da der foretages rateudbetaling under interventioner i biavlssektoren, er output opgjort proportionelt for det enkelte finansår, i forhold til den samlede planlagte udbetaling. Output for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Output for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. DA 340 DA Finansiel tildeling er beregnet med udgangspunkt i EU-finansieringen. Det bemærkes, at der dertil er en 50 pct. national medfinansiering. Finansiel tildeling er estimeret ud fra historiske data, da det ikke vides, hvor mange projekter, der bliver ansøgt om støtte til i fremtiden. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling er blevet opdateret i CAP-planen, på baggrund af den første ansøgningsrunde i 2023, under ordningen for biavlsprodukter. Enhedsbeløb, forventet output og finansiel tildeling vi ligeledes opdateres for finansåret 2027, når ansøgningsrunden vedrørende dette finansår er gennemført og det kendes, hvilke og hvor mange projekter, der vil modtage tilsagn under denne interventionstype. 7 Supplerende oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant. 8 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til forbedring af produktkvalitet, udvikling af nye, unikke produkter og produkter, der kan være med til at sikre en mangfoldighed i sortimentet overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. Støtten er omfattet af punkt 2(a) i WTO's grønne boks. DA 341 DA 9 Planlagte enhedsbeløb — Definition Type planlagt Planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) enhedsbeløb 12E.01 - Aktioner til forbedring af produktkvaliteten, EUR pr. Gennemsnit projekt Beskrivelse 12E.01 - Aktioner til forbedring af produktkvaliteten, EUR pr. projekt Enhedsbeløbene for 2023 - 2026 er beregnet på baggrund af den afsluttede ansøgningsrunde i 2023, hvor ansøgere har haft mulighed for at ansøge om tilskud til udgifter, der afholdes i perioden 2023 til 2026. Enhedsbeløbene for 2027 er estimeret ud fra historiske data, da ansøgningsrunden i 2023, kun dækker finansårene 2023-2026, efter ønske fra brancheorganisationerne. Det planlægges, at de tilskudsberettigede projekter vil modtage støtte over flere finansår, og enhederne er derfor opgjort fuldt ud, i det finansår, hvor projekterne første gang modtager støtte. Det planlægges, at et projekt vil modtage støtte startende i 2023 til og med 2026. I 2027 planlægges det, at to projekter vil modtage støtte. Støtte til forlængelse af projekter under biavlsprogrammet 2020-2022 i august-december 2022 er modregnet den samlede budgetramme for 2023. Dette giver en reduceret budgetramme for interventioner i biavlssektoren i CAP-planen i regnskabsår 2023 sammenlignet med de øvrige år. 10 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2027 12E.01 - Planlagt enhedsbeløb (EU's 105.393,40 105.393,40 105.393,40 105.393,40 13.299,00 Aktioner til forbedring af samlede udgifter i EUR) produktkvaliteten, EUR O.37 (enhed: Aktioner) 1,00 2,00 I alt: pr. projekt 3,00 Maks.: 2,00 Årlig vejledende finansiel 18.064,47 29.473,94 28.216,13 29.683,85 26.598,00 132.036,39 tildeling (EU's samlede udgifter i EUR) I ALT Årlig vejledende finansiel 36.128,95 58.947,89 56.432,27 59.367,70 53.196,00 264.072,81 tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel 18.064,47 29.473,94 28.216,13 29.683,85 26.598,00 132.036,39 tildeling (EU's samlede udgifter i EUR) EU medfinansieringssats (i %) 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 5.3 Interventioner til udvikling af landdistrikterne ENVCLIM(70) - Miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser 13 - Pleje af græs- og naturarealer (N2000) Interventionskode (medlemsstat) 13 Interventionens betegnelse Pleje af græs- og naturarealer (N2000) Interventionstype ENVCLIM(70) - Miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser Fælles outputindikator O.14. Antal hektar (ekskl. skovbrugsmæssigt udnyttet) eller antal andre enheder omfattet af miljø- eller klimarelaterede forpligtelser, der er mere vidtgående end de obligatoriske krav Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja DA 342 DA ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til natur- og landbrugsarealer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Modvirke negative påvirkning E3 af naturen og Meget høj relevans Ja naturressourcerne. E4 Indsats for aktiv naturpleje. Meget høj relevans Ja Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Indsats mod jorderosion kan E6 imødegå trusler som følge af Mellem relevans Ja klimaændringer. Landbruget skal i højere grad F1 understøtte naturen som en Meget høj relevans Ja økosystemtjeneste. Invasive arter presser den F6 Mellem relevans Ja danske biodiversitet. Intensiv dyrkning på store arealer presser levesteder for F7 Meget høj relevans Ja dyr og planter i landbrugslandet. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.14 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at reducere emissioner eller opretholde eller forbedre kulstoflagringen (herunder permanente græsarealer, permanente afgrøder med permanent plantedække, landbrugsarealer i vådområder og tørvearealer) R.31 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, hvorigennem bevarelse eller genopretning af biodiversiteten, herunder landbrugsmetoder af høj natur- og landskabsværdi, støttes R.33 Andel af det samlede areal i Natura 2000, der er omfattet af støttede forpligtelser 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten primært på lysåbne natur- og landbrugsarealer, der på forhånd er udpeget som egnede til denne pleje. Denne indsats sker som medvirken til implementering af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne (Natura 2000- DA 343 DA direktiverne). Ordningen støtter naturpleje i form af ekstensiv drift med græsning eller slæt, som bidrager til at skabe bedre betingelser for biodiversiteten på lysåbne natur- og landbrugsarealer. Indsatsen retter sig primært mod særligt udpegede Natura 2000-områder, samt øvrige arealer med høj naturværdi (HNV). Ordningen bidrager derved til opfyldelse af forpligtelser i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura 2000 direktiverne). Kompensation Støtten består af en basisstøtte, som kompenserer ejere og forpagtere af græs- og naturarealer, private såvel som offentlige, for frivilligt at indgå femårigt tilsagn om støtte til pleje af græs- og naturarealer. Efter tilsagnets udløb stilles der ikke krav om fortsat pleje, men der kan ansøges om et nyt femårigt tilsagn til arealet. Støtte ydes som årlig arealstøtte for at have ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig græsning eller årligt slæt på arealet. Støtten ydes som årlig kompensation i fem år og med forskellige støttesatser, der afhænger af, om arealet samtidig modtager basisindkomststøtte (grundbetaling), samt om arealerne afgræsses, eller der tages slæt på dem. I 2025 introduceres en pilot-ordning til test af resultat-baseret betaling, som fortsættes i 2026. Pilotordningen indføres som top up til basisstøtten, men vil være begrænset og målrettet nogle få ansøgere: Tillægget vil kunne gives, hvor der kan dokumenteres positive resultater af naturplejen ved at registrere bestemte biodiversitetsindikatorer. Indikatorerne indeholder specifikke strukturelle forhold på vegetationen og/eller forekomst af bestemte almindelige planter. Tillægget kompenserer for den indsats, det vil være for ansøger at dokumentere forekomsten af disse biodiversitetsindikatorer. Der forventes en afledt effekt i form af øget motivationen hos landbrugeren til bedre tilpasset naturplejeindsats, som forventes at resultere i øget naturværdi på arealer i tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Se også kapitel 3. Synergier og samspil med andre ordninger Til arealer, der modtager støtte under ordningen pleje af græs- og naturarealer (N2000), kan der samtidig modtages basisindkomststøtte (grundbetaling), engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter og tilsagn under landdistriktsprogrammet med henblik på fastholdelse af kvælstofvådområder, fosforvådområder og lavbundsprojekter. På arealer i tilsagn under ordningen pleje af græs- og naturarealer (N 2000) kan der i 2025 også samtidig modtages støtte under ordningen, Permanent ekstensivering jf. artikel 28 i Landdistriktsforordningen (Measure 10d i landdistriktsprogrammet 2014- 2022). Det bemærkes, at arealer med tilsagn under ordningen pleje af græs- og naturarealer (N2000) kun kan modtage basisindkomststøtte (grundbetaling), hvis arealet er støtteberettiget til direkte betalinger. Ø-støtte kan ydes til arealer, der samtidig er berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling). I en række tilfælde er der forud for denne støtteordning gennemført et projekt med støtte under CAP-plan forordningen. Det kan eksempelvis være støtte til etablering af et vådområde under ordningen for vand- og klimaprojekter, men det kan også være målrettet støtte til rydning og hegning af udvalgte arealer som forberedelse til afgræsning, jf. ordningen for rydning og forberedelse til afgræsning (N2000). Disse arealer vil også indgå i prioriteringen, når der skal gives nye tilsagn om pleje af græs- og naturarealer (2000). Ordningen, pleje af græs- og naturarealer (N2000), som beskrevet I denne intervention nr. 13 i CAP- planen, er en forlængelse af ordningen med same navn, Pleje af græs- og naturarealer, Measure M10b i Landdistriktsprogrammet. Disse to tilsagnsordninger kan derfor ikke kombineres, hvilket vil sige, at der ikke kan udbetales tilskud under begge ordninger for samme areal. DA 344 DA Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Landbrugere og ejere eller forpagtere af den jord, som kan omfattes af tilsagn om støtte. Prioritering I tilfælde af, at søgningen på ordningen overstiger det afsatte beløb på rammen, vil tilsagn blive prioriteret ud fra objektive kriterier, som vil vægte arealer med størst effektpotentiale. Det betyder, at plejekrævende arealer med størst naturværdi vil blive prioriteret før arealer med lavere naturværdi. De nærmere kriterier fastsættes i bekendtgørelse om støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000). Betingelser for støtteberettigelse De centrale betingelser for støtteberettigelse beskrives i det følgende. Herudover fastsættes supplerende betingelser i bekendtgørelsen, som ikke indgår i støtteberegningerne, og som derfor ikke er beskrevet herunder. Forpligtelser Ordningen støtter forskellige typer af pleje: • Græsning – synligt afgræsset: Som hovedregel skal arealet synligt fremstå omfattet af græsning hvert år til en frist, som er nærmere fastsat i bekendtgørelse om støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000). I det støtteberettigede areal kan der indgå delarealer, hvorpå betingelser om plantedække ikke er opfyldt, herunder delarealer med højt plantedække som ellers er egnet til græsning. Der fastsættes en øvre grænse for disse delarealer på mellem 10 og 20 pct. af marken i bekendtgørelse om støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000). Der fastsættes samtidig en øvre grænse i bekendtgørelsen for, hvor store delarealerne uden græsning må være enkeltvis. • Græsning – fast græsningstryk: Som alternativ til betingelsen om, at arealet skal fremstå synligt afgræsset hvert år, kan ansøger på visse arealer, som alternativ til betingelsen om, at arealet skal fremstå synligt afgræsset hvert år, vælge at opfylde betingelsen om, at arealet er omfattet af græsning (fast græsningstryk). Dette betyder, at dyrene kontinuerligt går på arealet i den fastlagte periode. Betingelser for græsningstryk og græsningsperiode er nærmere fastsat i bekendtgørelse om støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000). På det støtteberettigede areal med forpligtelse til græsning kan der altid indgå enkeltstående eller klynger af træer og buske, så længe der kan græsses under eller imellem disse. • Slæt: Arealet skal være egnet til slæt. Det betyder, at arealet skal kunne slås maskinelt eller manuelt med le. Der skal foretages minimum ét årligt slæt til en given frist, som er nærmere fastsat i bekendtgørelse om støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000). Slæt af græs betyder, at det afslåede materiale skal fjernes fra marken, hvorved næringsindholdet på marken sænkes, og der kommer lys og voksemuligheder for lavt voksende planter det efterfølgende år. Betingelser for hvor stor en andel, der skal kunne slås maskinelt eller med le, vil blive fastsat i bekendtgørelse om støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000). Desuden gælder følgende betingelser for det resultatbaserede tillæg: • Et areal er berettiget til tillæg til ”naturværdi” i de år, hvor arealet opfylder kriterierne for den ekstra betaling efter nærmere fastsatte betingelser. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte pr. hektar til støtteberettigede arealer, jf. beskrivelsen nedenfor. O14 Hvilket område er støtteberettiget? Landbrugsareal defineret i den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik Landbrugsjord, herunder og ud over landbrugsareal DA 345 DA Støtteberettigede arealer (hektar) er ikke begrænset til definitionen af landbrugsarealer, jf. artikel 4, stk. 3 i CAP-plan forordningen. Følgende arealer kan omfattes af tilsagn om støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000): • Plejekrævende naturtyper inden for Natura 2000-områderne. • Øvrige arealer med høj naturværdi (HNV). • Øvrige arealer i Natura 2000-områder, hvor plejetilsagn udløber. • Vådområder og kulstofrige jorder, samt projektarealer, som har modtaget tilskud til forberedelse af afgræsning. • Øvrige arealer som har modtaget tilskud under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs ordning permanent ektensivering. I det støtteberettigede areal kan der indgå delarealer, hvorpå betingelser om plantedække ikke er opfyldt, hvis der er tale om elementer, som er naturligt forekommende på tilsagnsarealerne. Der kan også indgå delarealer, hvorpå forpligtelser om græsning/slæt ikke er opfyldt. Der fastsættes en øvre grænse på bekendtgørelsen for disse delarealer på mellem 10 og 20 pct. af marken. Der fastsættes samtidig en øvre grænse i bekendtgørelsen for, hvor store delarealer uden græsning eller slæt, der kan indgå i tilsagnsarealet. Ikkelandbrugsarealer 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse Opretholdelse af permanente græsarealer på grundlag af en andel af permanente græsarealer i forhold til landbrugsareal på nationalt, regionalt eller subregionalt plan eller i en GAEC01 sammenslutning af bedrifter eller en enkelt bedrift, sammenlignet med referenceår 2018. Maksimalt fald på 5 % i forhold til referenceåret. Forbud om omlægning eller pløjning af permanente GAEC09 græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder Liste over relevante obligatoriske nationale standarder National lovgivning: Naturbeskyttelsesloven regulerer forbud mod omlægning, tilskudsfodring, sprøjtning og gødskning. Omkring 80 procent af arealer i PLG-tilsagn er omfattet disse reguleringer i naturbeskyttelsesloven. På nogle større og karakteristiske naturarealer er der fastlagt bestemmelser om fredning af arealet. Disse fredninger kan have meget forskellige formål og karakterer. Fredningerne kan handle om, at de skal bevares med den særlige karakteristika, som er særligt for området. I nogle tilfælde kan der indgå planer for eller restriktioner vedrørende forvaltning. Kommunerne skriver lokale handleplaner omkring indsatser, som skal sikre opfyldelse af de nationale planer for, hvordan de udpegede Natura 2000-områder skal forvaltes med henblik på at opnå den ønskede status. De kommunale handleplaner implementeres i højd grad via udnyttelse af denne ordning om græsning eller slæt. Der ydes ikke kompensation under denne ordning til aktiviteter i Natura 2000-områderne, som støttes med DA 346 DA andre finansieringskilder. Øvrig baseline-krav: Mindstekrav om aktivitet på arealer med grundbetaling. Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og interventionen Baseline fastlægges på grundlag af eventuelle øvrige obligatoriske krav, som er fastlagt i EU- og national ret, herunder SMR- og GLM-krav, for de arealer, hvor der ydes kompensation for indkomsttab og ekstra omkostninger under den pågældende ordning. I relation til pleje af græs- og naturarealer (N2000) er det derfor relevant at forholde sig til, om øvrige krav berører forpligtelsen til slæt eller til afgræsning, som er den indsats, der kompenseres for. På arealer, hvor der tillige søges om basisindkomststøtte (grundbetaling), danner de gældende minimumskrav for landbrugsaktivitet baseline for støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000). Sammenhæng til GLM 1 og 9 Ordningen støtter pleje med ekstensiv forvaltning af arealer, som er omfattet de grundlæggende GLM- normer, som vedrører permanente græs- og naturarealer, og som derfor udgør baseline for ordningen. GLM 1: Opretholdelse af permanente græsarealer. Ordningen skelner ikke imellem permanent eller omdriftsgræs, men vil automatisk være mest interessant at søge ind i med arealer, som lægges ud, eller har ligget længe som fast græsnings- eller naturareal. Ordningen gør det på samme måde mere interessant at bevare permanente græsarealer uden at lægge om. Ordningen understøtter dermed opfyldelsen af GLM 1. GLM 9: Forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i Natura 2000-områder Ordningen kan søges på arealer, der er omfattet af pløjeforbud indenfor Natura 2000-områder. Ordningen kompenserer ikke for manglende mulighed for omlægning, men understøtter interessen i at bevare disse arealer, og at lade dem være omfattet af ekstensiv forvaltning. Der kan i medfør af anden lovgivning og regulering gælde krav om afgræsning/slæt for konkrete arealer. Disse arealer kan så ikke omfattes af tilsagn om støtte. Der er ikke i medfør af naturbeskyttelsesloven indført krav om en aktiv plejeindsats. Naturbeskyttelsesloven indebærer, at hidtidig drift ikke må intensiveres uden forudgående dispensation for så vidt angår arealer, som er beskyttet efter lovens § 3. Der er ikke indført regulering i medfør af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, der pålægger eller hindrer naturpleje ved afgræsning eller slæt i de områder, ordningen er rettet imod, jf. dog ovennævnte vedrørende naturbeskyttelseslovens §3. 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder  IFKS  Ikke-IFKS IFKS-afsnit Betalingstype  enhedsomkostning baseret på ekstraomkostninger og tabt indkomst  transaktionsomkostninger inkluderet  engangsbetaling  fast beløb DA 347 DA Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Støtteniveauet er fastsat som et gennemsnit mellem de skønnede høje og lave indkomsttab beregnet på baggrund af forskelle i arealstørrelser og omkostningsstrukturer, men satserne er fastlagt på et niveau, som ligger indenfor det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab jf. udredning nr. 13, 2020; Baggrundsberegninger vedrørende pleje af græs- og naturarealer i CAP 2020. Kompensationsbehovet er beregnet på grundlag af omkostningerne ved de to plejemetoder høslæt og græsning. For græsning indgår beregninger af forskellige relevante græsningsmetoder, og endelig er beregningerne differentieret for forskellige naturtyper og markstørrelser. Støttesatsen er differentieret, så der kan opnås en højere støtte på arealer, der ikke er omfattet af basisindkomststøtten (grundbetaling). Arealer, der er omfattet af basisindkomststøtte (grundbetaling), er gennemsnitligt større og mere ensartede, hvilket muliggør en mere enkel og rationel plejeindsats. Samlet set er incitamentet til en pleje af arealet væsentligt højere på disse arealer på grund af basisindkomststøtten (grundbetalingen), hvorfor en lavere støttesats vurderes at kunne give tilstrækkeligt incitament til en pleje. Arealer foruden basisindkomststøtte (grundbetaling) er ofte mere krævende i forhold til tilsyn, vedligehold af faciliteter såsom vand og hegn, og større udfordringer med foderkvalitet og smittetryk. Der kompenseres ikke for tabt indtægt ved forbud mod pesticider og gødningsstoffer eller andre betingelser, som ikke er direkte relateret til den aktive plejeindsats. Støttesatserne vil i bekendtgørelsen blive fastlagt med en indbygget fleksibilitet på mellem 10 eller 20 pct. Det betyder, at der kan indgå delarealer, hvor betingelserne om plantedække, samt forpligtelse om afgræsning/slæt ikke er overholdt. Der fastsættes en øvre grænse på mellem 10 og 20 pct. af marken i overensstemmelse med kompensationsbehov, som er opdateret af IFRO i udredning nr. 13, 2020; Baggrundsberegninger vedrørende pleje af græs- og naturarealer i CAP 2020. Støtteniveauet for resultatbaseret tillæg til ”naturværdi” ydes under artikel 70 (5) som kompensation for meromkostninger. Beregningsmetode Støttesatserne på ordningen svarer til enhedsbeløbene for 2023-2027 og er fastsat på baggrund af uafhængige beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet med vægt på følgende: • Enhedsbeløbene skal kunne understøtte en opretholdelse af det eksisterende areal med tilsagn om støtte til pleje af græs- og naturarealer (N2000). Satserne skal derfor kunne kompensere for de ekstraomkostninger og det indkomsttav, der er forbundet med årlig græsning eller slæt på ekstensive landbrugsarealer. • Enhedsbeløb til resultatbaseret tillæg til ”naturværdi” skal kunne understøtte øget incitament til viden om god natur og god naturforvaltning hos landbruger, samt incitament til at foretage den fornødne registrering af biodiversitetsindikatorer på arealet. Der fastsættes to enhedsbeløb til udbetaling af tillæg til naturværdi. Hvilket enhedsbeløb man er berettiget til at få udbetalt afhænger af, hvor mange point man har opnået som følge af registrering i pointskema. Kriterierne for tildeling af point vil blive nærmere fastsat på bekendtgørelsen. Kilde: Økonomiske analyser af naturplejemetoder i beskyttede områder, IFRO, rapport nr. 211, 2012, samt Baggrundsberegninger vedrørende pleje af græs- og naturarealer i CAP 2020, IFRO ved Københavns Universitet, samt Økonomiske analyser af naturplejemetoder i beskyttede områder, IFRO ved Københavns Universitet, april 2023. Uddybende forklaring Ikke relevant. DA 348 DA 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvilke modeller er der for forpligtelsen eller forpligtelserne i interventionen?  resultatbaseret (med mulighed for at vælge)  managementbaseret (med mulighed for at vælge)  hybrid (management- og resultatbaseret) Forklar venligst tilskudsmodtagernes pligter/muligheder i forhold til forpligtelserne i interventionen Forpligtelse om årlig ekstensiv drift med græsning eller slæt. Hvad er kontrakternes varighed? Tilsagn gives for en femårig periode. 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under ordningen pleje af græs- og naturarealer (N2000) er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(b) - Betalinger som omhandlet i artikel 70, betalinger som 80,00% 20,00% 80,00% Danmark omhandlet i artikel 72, støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, støtte til projekterne i operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b) DA 349 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på enhedsbeløb fremførte udgifter? 13.01 - Slæt med basisindkomststøtte, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Nej 80,00% 13.02 - Slæt uden basisindkomststøtte, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Nej 80,00% 13.03 - Græsning med basisindkomststøtte, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Nej 80,00% 13.04 - Græsning uden basisindkomststøtte, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Nej 80,00% 13.05 - Slæt med basisindkomststøtte, overførte tilsagn Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Ja (hale), EUR pr. ha 80,00% 13.06 - Slæt uden basisindkomststøtte, overførte tilsagn Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Ja (hale), EUR pr. ha 80,00% 13.07 - Græsning med basisindkomststøtte, overførte tilsagn Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Ja (hale), EUR pr. ha 80,00% 13.08 - Græsning uden basisindkomststøtte,overførte tilsagn Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Ja (hale), EUR pr. ha 80,00% 13.09 - Tillæg til naturværdi 2, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Nej 80,00% 13.10 - Tillæg til naturværdi 1, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.14; R.31; R.33 Nej 80,00% Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 13.01 - Slæt med basisindkomststøtte, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13.02 - Slæt uden basisindkomststøtte, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13.03 - Græsning med basisindkomststøtte, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13.04 - Græsning uden basisindkomststøtte, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13.05 - Slæt med basisindkomststøtte, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. DA 350 DA 13.06 - Slæt uden basisindkomststøtte, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13.07 - Græsning med basisindkomststøtte, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13.08 - Græsning uden basisindkomststøtte,overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13.09 - Tillæg til naturværdi 2, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13.10 - Tillæg til naturværdi 1, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 13.01 - Slæt med basisindkomststøtte, Planlagt enhedsbeløb 114,00 114,00 114,00 114,00 114,00 EUR pr. ha (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 2.987,00 7.242,00 11.025,00 13.329,00 19.805,00 I alt: 54.388,00 Maks.: 19.805,00 13.02 - Slæt uden basisindkomststøtte, Planlagt enhedsbeløb 141,00 141,00 141,00 141,00 141,00 EUR pr. ha (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 96,00 232,00 353,00 425,00 961,00 I alt: 2.067,00 Maks.: 961,00 DA 351 DA 13.03 - Græsning med Planlagt enhedsbeløb 222,00 222,00 222,00 222,00 222,00 basisindkomststøtte, EUR pr. ha (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 12.105,00 29.354,00 44.686,00 54.025,00 68.712,00 I alt: 208.882,00 Maks.: 68.712,00 13.04 - Græsning uden Planlagt enhedsbeløb 349,00 349,00 349,00 349,00 349,00 basisindkomststøtte, EUR pr. ha (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 4.162,00 10.092,00 15.365,00 18.576,00 31.126,00 I alt: 79.321,00 Maks.: 31.126,00 13.05 - Slæt med basisindkomststøtte, Planlagt enhedsbeløb 114,00 114,00 overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 7.338,00 4.385,00 I alt: 11.723,00 Maks.: 7.338,00 13.06 - Slæt uden basisindkomststøtte, Planlagt enhedsbeløb 141,00 141,00 overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 352 DA O.14 (enhed: Hektar) 234,00 141,00 I alt: 375,00 Maks.: 234,00 13.07 - Græsning med Planlagt enhedsbeløb 222,00 222,00 basisindkomststøtte, overførte tilsagn (samlede offentlige (hale), EUR pr. ha (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 29.649,00 17.825,00 I alt: 47.474,00 Maks.: 29.649,00 13.08 - Græsning uden Planlagt enhedsbeløb 349,00 349,00 basisindkomststøtte,overførte tilsagn (samlede offentlige (hale), EUR pr. ha (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 10.218,00 6.106,00 I alt: 16.324,00 Maks.: 10.218,00 13.09 - Tillæg til naturværdi 2, EUR Planlagt enhedsbeløb 134,00 134,00 pr. ha (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 50,00 100,00 I alt: 150,00 Maks.: 100,00 13.10 - Tillæg til naturværdi 1, EUR Planlagt enhedsbeløb 268,00 268,00 pr. ha (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) DA 353 DA Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 50,00 100,00 I alt: 150,00 Maks.: 100,00 I ALT O.14 (enhed: Hektar) 19.350,00 47.020,00 119.066,00 114.812,00 120.604,00 I alt: 420.852,00 Maks.: 120.604,00 Årlig vejledende 4.494.000,00 10.897.000,00 27.606.718,00 26.663.960,00 28.510.353,00 98.172.031,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 3.595.200,00 8.717.600,00 22.085.374,40 21.331.168,00 22.808.282,00 78.537.624,40 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) Heraf fremførsler 11.017.718,00 6.607.960,00 17.625.678,00 (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU- 8.814.174,40 5.286.368,00 14.100.542,40 bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 354 DA 14 - Biodiversitetsskov (N2000) Interventionskode (medlemsstat) 14 Interventionens betegnelse Biodiversitetsskov (N2000) Interventionstype ENVCLIM(70) - Miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser Fælles outputindikator O.15. Antal (skovbrugsmæssigt udnyttede) hektar eller antal andre enheder, der er omfattet af miljø- eller klimarelaterede forpligtelser, der er mere vidtgående end de obligatoriske krav Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til skovarealer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Indsats mod jorderosion kan E6 imødegå trusler som følge af Mellem relevans Ja klimaændringer. Landbruget skal i højere grad F1 understøtte naturen som en Meget høj relevans Ja økosystemtjeneste. Invasive arter presser den F6 Mellem relevans Ja danske biodiversitet. Intensiv dyrkning på store arealer presser levesteder for F7 Meget høj relevans Ja dyr og planter i landbrugslandet. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.30 Andel af skovarealer, der er omfattet af forpligtelser til støtte for skovbeskyttelse og forvaltning af økosystemtjenester R.33 Andel af det samlede areal i Natura 2000, der er omfattet af støttede forpligtelser 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Det primære formål med støtte til biodiversitet i skov er at fremme eller bevare biodiversiteten på DA 355 DA privatejede skovarealer med naturmæssigt værdifuld skov. Under ordningen kan også gives støtte til aktiviteter på kommunalt og statsligt ejede Natura 2000-skovområder. Ordningen skal bidrage til at sikre Natura 2000-skovnaturtyperne og stabile levesteder for truede arter, der er tilknyttet skov. Gamle træer og dødt véd vurderes overordnet at være den væsentligste enkeltfaktor, der omkostningseffektivt og operationelt kan sikre og fremme biodiversiteten i forstligt drevne skove. Ordningen skal fremme skovejernes incitament til at fastholde og forøge andelen af (store) træer til naturligt henfald, men er ikke til hinder for fortsat skovdrift. Hensigten er at sikre og øge mængden af dødt véd for derved at skabe levesteder for den artsrige flora og fauna, der er tilknyttet døende og dødt ved. Specifik udformning Ordningen består af to koblede aktiviteter: 1. udpegning af 12 stk træer/ha til naturligt henfald, samtidig med at 2. arealet opnår støtte til ekstensiv drift. De udpegede træer tinglyses og er dermed udtaget af den øvrige skovdrift. Yderligere støttebetingelser fastsættes i bekendtgørelse. Synergier og samspil med andre ordninger Ordninger, hvor kvælstoftilførslen reduceres i det åbne land tæt på skove, vil have en positiv synergieffekt for skovene ved en reduceret kvælstofdeposition. Denne buffereffekt vil opnås gennem indsatsområderne kvælstofvådområder, lavbundsprojekter og fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder under ordningen for vand- og klimaprojekter, privat skovrejsning samt pleje af græs- og naturarealer (N2000). For arealer, hvor der ydes støtte til denne ordning, kan der samtidig ydes anden arealstøtte, forudsat at denne støtte ikke kompenserer for omkostninger forbundet med denne ordning. Hvis der tidligere er givet støtte til bæredygtig skovdrift, urørt skov og lignende med henblik på en permanent ekstensivering, kan der ikke ydes støtte til biodiversitetsskov (N2000). I andre situationer, hvor der alene er tale om en midlertidig ekstensivering, kan der være situationer, hvor der ikke vil kunne ydes fuld kompensation. Dette vil være tilfældet, hvis forvaltningsmyndigheden vurderer, at en eksisterende beskyttelse af arealet delvist kan sidestilles med denne ordning. Tilsagn til denne ordning kan overgå til mere vidtgående naturbeskyttelse uden at det ændrer på tilskudssagen for den evt. resterende del af sagen. I forbindelse med overgang sikres mod dobbeltbetaling. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Støtteberettigede modtagere omfatter private skovejere og kommuner. Til kommuner ydes kun støtte til Natura 2000-skov. Prioritering Ansøgningerne prioriteres efter objektive kriterier med formål om højst mulig biodiversitet, som vil fremgå af bekendtgørelse. Der prioriteres primært efter areal af Natura 2000-skovnaturtyper og sekundært efter andre registreringer af arealer med høj naturværdi. Fredskovsarealer prioriteres over ikke- fredskovsarealer. Betingelser for støtteberettigelse Der gives støtte til eksisterende skovarealer. Tilsagn om støtte er betinget af tilsagnshavers ejerskab over arealet samt træernes art, placering og forvaltning. Yderligere støttebetingelser fastsættes i bekendtgørelse. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte til eksisterende skovarealer, jf. ordningens støttebetingelser. 6 Identifikation af relevante referenceelementer DA 356 DA (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse Liste over relevante obligatoriske nationale standarder Nationale regler der er relevante for ordningen: Skovloven, LBK nr 315 af 28/03/2019 anvendelse i kap. 3 og beskyttelse i kap.4 og Naturbeskyttelsesloven LBK nr 1986 af 27/10/2021 Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og interventionen Relevante baseline-elementer omfatter EU-ret, nationale regler og servitutter mv., herunder retningslinjer fastlagt i forlængelse af EU’s vandrammedirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv samt bestemmelser om fredskov. Kun forpligtigelser herudover er støtteberettigede. Der kan ikke gennem ordningen ydes støtte til forhold, der udgør et obligatorisk krav ved for eksempel servitutter eller fredninger. Ordningen er rettet mod eksisterende skove, der senest på støttetidspunktet er pålagt fredsskovspligt. Pålæggelsen af fredskov er irreversibel og medfører, at arealet i fremtiden skal drives med højstammet skov. Arealet kan derfor ikke overgå til landbrugsareal, og derfor er de gældende GLM- og SMR-krav til landbrugsarealer ikke relevante. 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder  IFKS  Ikke-IFKS IFKS-afsnit Betalingstype  enhedsomkostning baseret på ekstraomkostninger og tabt indkomst  transaktionsomkostninger inkluderet  engangsbetaling  fast beløb Omfang af støtte på støttemodtagerniveau For at gøre støtteordningen simpel og attraktiv for støttemodtagerne udbetales den arealbaserede støtte som en engangsudbetaling pr. hektar med et femårigt tilsagn og en 20-årig forpligtelse. De tinglyste træer er varigt beskyttet i hele deres levetid og indgår ikke i den fortsatte skovdrift. Orientering om hale fra tidligere programperiode. Under LDP 2014-2022 blev der iht. Measure 15 ydet tilskud til sikring af særlig værdifuld skov i og udenfor Nature 2000-områder. Der overføres hale af arealbaserede tilskud, der har 5-20-årige udbetalinger. Halen er indskrevet i nedenstående afløbsprofil som aktiviteterne 14.14 – 14.24. DA 357 DA Beregningsmetode Støttesatser på ordningen fremgår af de grønne felter og i de grå felter fremgår enhedsbeløbene, der er anvendt ved beregningen af støttesatserne. Støttesatser er tilpasset andelen af træer med store dimensioner og træarter ved et minimum på 12 træer pr. ha. Støttesatserne er beregnet ved anvendelse af relevante skovøkonomiske tabelværker pr. træ og pr. ha, ved at tage udgangspunkt i en standardfordeling af dimensioner inden for udvalgte diameterklasser, jf. nedenfor. De beregnede satser har været forelagt relevant forskningsinstitution (IFRO, Københavns Universitet) til udtalelse som sikkerhed for, at der ved anvendelse af satserne ikke sker overkompensation. Enhedsbeløbene er fremkommet som summen af enhedsbeløb for afståelsen af træer til forfald ud i al fremtid (tinglyses) og den 20-årige ekstensive drift. Beregning af enhedsbeløb til træer til forfald. Kompensationen beregnes, så den svarer til nutidsværdien af rådighedsafståelsen samt salgsværdien fratrukket oparbejdningsomkostninger mv. af de udpegede træer til forfald (netto-på-rod). Beregning af enhedsbeløb til ekstensiv drift. Kompensationen beregnes, så kompensationen svarer til nutidsværdien af rådighedsafståelsen i forhold til de driftsmæssige begrænsninger. Uddybende forklaring Henvisning til den videnskabelig begrundelse for ordningens aktiviteter: • Virkemidler til fremme af biodiversitet_KU_2020, https://static- curis.ku.dk/portal/files/247951283/Rapport_VirkemidlerBiodiversitetSkov_web.pdf 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet Redegørelse for støtteaktiviteter, der falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF Foranstaltninger til skovbrugssektoren er ikke er omfattet af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 42, og er derfor omfattet af statsstøttereglerne (TEUF artikel 107-109). SA sagsnummer:SA.42466 (2015/XA), SA.42464 (2015/XA) og SA.113366 (2024/XA). De danske myndigheder bekræfter, at de relevante regler herunder regler om stand still og revision efterleves. Type statsstøtteinstrument, der skal anvendes i forbindelse med godkendelsen: DA 358 DA  Meddelelse  den generelle gruppefritagelsesforordning  forordningen om gruppefritagelse for landbrugsstøtte  de minimis-forordningen Nr. på statsstøttesag(er): Ikke relevant Yderligere oplysninger:  Medlemsstaten har endnu ikke valgt instrument(-et/-erne) og har anført alternativerne. Der betales ikke støtte til støttemodtagerne før den dato, hvorpå godkendelsen af det valgte instrument får virkning.  Medlemsstaten har valgt instrumentet, som anført, men der er endnu ikke opnået godkendelse. Der betales ikke støtte til støttemodtagerne før den dato, hvorpå godkendelsen får virkning.  Medlemsstaten har valgt instrumentet, som anført, der er opnået godkendelse og SA-nummeret er blevet indikeret til meddelelse, den generelle gruppefritagelsesforordning eller forordningen om gruppefritagelse for landbrug. 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvilke modeller er der for forpligtelsen eller forpligtelserne i interventionen?  resultatbaseret (med mulighed for at vælge)  managementbaseret (med mulighed for at vælge)  hybrid (management- og resultatbaseret) Forklar venligst tilskudsmodtagernes pligter/muligheder i forhold til forpligtelserne i interventionen Tilskudsordningen er målrettet arealer med fortsat skovbrugsdrift. Der kompenseres for et antal store træer, der skal stå og forgå i deres naturlige livscyklus, og samtidig pålægges mere restriktive driftsrammer for arealet end fastsat i skovloven. Hvad er kontrakternes varighed? 20 år for driftsrestriktioner, træerne er tinglyst til varig beskyttelse. 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under ordningen biodiversitetskov (N2000) er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(b) - Betalinger som omhandlet i artikel 70, betalinger som 80,00% 20,00% 80,00% Danmark omhandlet i artikel 72, støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, støtte til projekterne i operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b) DA 359 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på enhedsbeløb fremførte udgifter? 14.01 - 12 træer Ø > 25 - 50 cm + ekstensiveringsstøtte Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej 80,00% 14.02 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> 50 - 75 cm + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.03 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> 75 cm (excl. Eg) + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.04 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> 75 cm (kun Eg) + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.05 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Ø> 50 - 75 cm + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.06 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Ø> 75 cm (excl. Eg) + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.07 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Ø> 75 cm (kun Eg) + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.08 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Ø > 50 - 75 cm + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.09 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Ø> 75 cm (excl. Eg) + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.10 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Ø> 75 cm (kun Eg) + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.11 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Ø> 50 - 75 cm + Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.12 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Ø > 75 cm (excl. Eg) Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej + ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.13 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Ø> 75 cm (kun Eg) Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Nej + ekstensiveringsstøtte 80,00% 14.14 - Ekstensiv drift øvrige løv, overførte tilsagn (hale) Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja 80,00% 14.15 - Ekstensiv drift gl. bøg og eg, overførte tilsagn (hale) Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja 80,00% 14.16 - Stævning, overførte tilsagn (hale) Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja 80,00% 14.17 - Skovgræsning, overførte tilsagn (hale) Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja 80,00% DA 360 DA 14.18 - Urørt skov, overførte tilsagn (hale) Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja 80,00% 14.19 - Naturlig vandstand, overførte tilsagn (hale) Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja 80,00% 14.20 - Bevaring af træer Ø > 25 – 50 cm, € / stk., overførte Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja tilsagn (hale) 80,00% 14.21 - Bevaring af træer Ø> 50 – 75 cm, € / stk., overførte Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja tilsagn (hale) 80,00% 14.22 - Bevaring af træer Ø> 75 cm kun eg, € / stk., Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja overførte tilsagn (hale) 80,00% 14.23 - Bevaring af træer Ø> 75 cm alle excl. eg, € / stk., Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.30; R.33 Ja overførte tilsagn (hale) 80,00% Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 14.01 - 12 træer Ø > 25 - 50 cm + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.02 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> 50 - 75 cm + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.03 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> 75 cm (excl. Eg) + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.04 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> 75 cm (kun Eg) + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.05 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Ø> 50 - 75 cm + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.06 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Ø> 75 cm (excl. Eg) + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.07 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Ø> 75 cm (kun Eg) + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.08 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Ø > 50 - 75 cm + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.09 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Ø> 75 cm (excl. Eg) + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.10 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Ø> 75 cm (kun Eg) + ekstensiveringsstøtte DA 361 DA Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.11 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Ø> 50 - 75 cm + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.12 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Ø > 75 cm (excl. Eg) + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.13 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Ø> 75 cm (kun Eg) + ekstensiveringsstøtte Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.14 - Ekstensiv drift øvrige løv, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.15 - Ekstensiv drift gl. bøg og eg, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.16 - Stævning, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.17 - Skovgræsning, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.18 - Urørt skov, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.19 - Naturlig vandstand, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.20 - Bevaring af træer Ø > 25 – 50 cm, € / stk., overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.21 - Bevaring af træer Ø> 50 – 75 cm, € / stk., overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.22 - Bevaring af træer Ø> 75 cm kun eg, € / stk., overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 14.23 - Bevaring af træer Ø> 75 cm alle excl. eg, € / stk., overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output DA 362 DA I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 14.01 - 12 træer Ø > 25 - 50 cm + Planlagt enhedsbeløb 1.852,00 1.852,00 1.852,00 1.852,00 ekstensiveringsstøtte (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 77,00 160,00 163,00 251,00 I alt: 651,00 Maks.: 251,00 14.02 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> Planlagt enhedsbeløb 2.725,00 2.725,00 2.725,00 2.725,00 50 - 75 cm + ekstensiveringsstøtte (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 53,00 110,00 108,00 162,00 I alt: 433,00 Maks.: 162,00 14.03 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> Planlagt enhedsbeløb 3.436,00 3.436,00 3.436,00 3.436,00 75 cm (excl. Eg) + (samlede offentlige ekstensiveringsstøtte (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 42,00 89,00 93,00 131,00 I alt: 355,00 Maks.: 131,00 14.04 - 12 træer hvoraf 1-3 (2) stk. Ø> Planlagt enhedsbeløb 3.893,00 3.893,00 3.893,00 3.893,00 75 cm (kun Eg) + (samlede offentlige ekstensiveringsstøtte (Tilskud - udgifter i EUR) DA 363 DA Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 37,00 78,00 82,00 119,00 I alt: 316,00 Maks.: 119,00 14.05 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Planlagt enhedsbeløb 3.329,00 3.329,00 3.329,00 3.329,00 Ø> 50 - 75 cm + ekstensiveringsstøtte (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 44,00 92,00 96,00 135,00 I alt: 367,00 Maks.: 135,00 14.06 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Planlagt enhedsbeløb 4.403,00 4.403,00 4.403,00 4.403,00 Ø> 75 cm (excl. Eg) + (samlede offentlige ekstensiveringsstøtte (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 31,00 68,00 72,00 110,00 I alt: 281,00 Maks.: 110,00 14.07 - 12 træer hvoraf 4-6 (5) stk. Planlagt enhedsbeløb 5.544,00 5.544,00 5.544,00 5.544,00 Ø> 75 cm (kun Eg) + (samlede offentlige ekstensiveringsstøtte (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 364 DA O.15 (enhed: Hektar) 26,00 55,00 58,00 87,00 I alt: 226,00 Maks.: 87,00 14.08 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Ø Planlagt enhedsbeløb 3.933,00 3.933,00 3.933,00 3.933,00 > 50 - 75 cm + ekstensiveringsstøtte (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 37,00 78,00 82,00 113,00 I alt: 310,00 Maks.: 113,00 14.09 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Planlagt enhedsbeløb 5.369,00 5.369,00 5.369,00 5.369,00 Ø> 75 cm (excl. Eg) + (samlede offentlige ekstensiveringsstøtte (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 27,00 57,00 60,00 90,00 I alt: 234,00 Maks.: 90,00 14.10 - 12 træer hvoraf 7-9 (8) stk. Planlagt enhedsbeløb 7.195,00 7.195,00 7.195,00 7.195,00 Ø> 75 cm (kun Eg) + (samlede offentlige ekstensiveringsstøtte (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 20,00 42,00 45,00 67,00 I alt: 174,00 Maks.: 67,00 14.11 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Planlagt enhedsbeløb 4.537,00 4.537,00 4.537,00 4.537,00 Ø> 50 - 75 cm + ekstensiveringsstøtte (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) DA 365 DA Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 32,00 67,00 71,00 100,00 I alt: 270,00 Maks.: 100,00 14.12 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Planlagt enhedsbeløb 6.336,00 6.336,00 6.336,00 6.336,00 Ø > 75 cm (excl. Eg) + (samlede offentlige ekstensiveringsstøtte (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 23,00 48,00 51,00 76,00 I alt: 198,00 Maks.: 76,00 14.13 - 12 træer hvoraf 10-12 (11) stk. Planlagt enhedsbeløb 8.846,00 8.846,00 8.846,00 8.846,00 Ø> 75 cm (kun Eg) + (samlede offentlige ekstensiveringsstøtte (Tilskud - udgifter i EUR) Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 16,00 34,00 36,00 55,00 I alt: 141,00 Maks.: 55,00 14.14 - Ekstensiv drift øvrige løv, Planlagt enhedsbeløb 60,00 60,00 60,00 60,00 overførte tilsagn (hale) (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 366 DA O.15 (enhed: Hektar) 3.053,00 3.053,00 3.053,00 3.053,00 I alt: 12.212,00 Maks.: 3.053,00 14.15 - Ekstensiv drift gl. bøg og eg, Planlagt enhedsbeløb 107,00 107,00 107,00 107,00 overførte tilsagn (hale) (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 1.374,00 1.374,00 1.374,00 1.374,00 I alt: 5.496,00 Maks.: 1.374,00 14.16 - Stævning, overførte tilsagn Planlagt enhedsbeløb 81,00 81,00 81,00 81,00 (hale) (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 9,86 9,86 9,86 9,86 I alt: 39,44 Maks.: 9,86 14.17 - Skovgræsning, overførte Planlagt enhedsbeløb 215,00 215,00 215,00 215,00 tilsagn (hale) (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 124,10 124,10 124,10 124,10 I alt: 496,40 Maks.: 124,10 14.18 - Urørt skov, overførte tilsagn Planlagt enhedsbeløb 168,00 168,00 168,00 168,00 (hale) (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) DA 367 DA Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 117,17 117,17 117,17 117,17 I alt: 468,68 Maks.: 117,17 14.19 - Naturlig vandstand, overførte Planlagt enhedsbeløb 40,00 40,00 40,00 40,00 tilsagn (hale) (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 1,08 1,08 1,08 1,08 I alt: 4,32 Maks.: 1,08 14.20 - Bevaring af træer Ø > 25 – 50 Planlagt enhedsbeløb 5,00 5,00 5,00 5,00 cm, € / stk., overførte tilsagn (hale) (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Træer) 6.456,00 6.456,00 6.456,00 6.456,00 I alt: 25.824,00 Maks.: 6.456,00 14.21 - Bevaring af træer Ø> 50 – 75 Planlagt enhedsbeløb 9,00 9,00 9,00 9,00 cm, € / stk., overførte tilsagn (hale) (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 368 DA O.15 (enhed: Træer) 9.233,00 9.233,00 9.233,00 9.233,00 I alt: 36.932,00 Maks.: 9.233,00 14.22 - Bevaring af træer Ø> 75 cm Planlagt enhedsbeløb 17,00 17,00 17,00 17,00 kun eg, € / stk., overførte tilsagn (samlede offentlige (hale) (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Træer) 1.408,00 1.408,00 1.408,00 1.408,00 I alt: 5.632,00 Maks.: 1.408,00 14.23 - Bevaring af træer Ø> 75 cm Planlagt enhedsbeløb 13,00 13,00 13,00 13,00 alle excl. eg, € / stk., overførte tilsagn (samlede offentlige (hale) (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Træer) 2.637,00 2.637,00 2.637,00 2.637,00 I alt: 10.548,00 Maks.: 2.637,00 I ALT O.15 (enhed: Hektar) 5.144,88 5.597,73 5.636,73 6.051,73 I alt: 22.431,07 Maks.: 6.051,73 O.15 (enhed: Træer) 19.734,00 19.734,00 19.734,00 19.734,00 I alt: 78.936,00 Maks.: 19.734,00 Årlig vejledende 2.648.010,00 4.714.268,00 4.899.522,00 6.841.508,00 19.103.308,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) DA 369 DA Årlig vejledende 2.118.408,00 3.771.414,00 3.919.618,00 5.473.206,00 15.282.646,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) Heraf fremførsler 774.280,00 774.280,00 774.280,00 774.280,00 3.097.120,00 (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU- 619.424,00 619.424,00 619.424,00 619.424,00 2.477.696,00 bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 370 DA 15 - Engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter Interventionskode (medlemsstat) 15 Interventionens betegnelse Engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter Interventionstype ENVCLIM(70) - Miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser Fælles outputindikator O.14. Antal hektar (ekskl. skovbrugsmæssigt udnyttet) eller antal andre enheder omfattet af miljø- eller klimarelaterede forpligtelser, der er mere vidtgående end de obligatoriske krav Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til arealer i Danmark, der er permanent ekstensiverede, under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Fortsat indsats for at reducere F2 udledningen af næringsstoffer Høj relevans Ja til naturen. Intensiv dyrkning på store arealer presser levesteder for F7 Meget høj relevans Ja dyr og planter i landbrugslandet. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.12 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at forbedre klimatilpasningen R.14 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at reducere emissioner eller opretholde eller forbedre kulstoflagringen (herunder permanente græsarealer, permanente afgrøder med permanent plantedække, landbrugsarealer i vådområder og tørvearealer) R.21 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til vandkvalitet DA 371 DA R.22 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at forbedre næringsstofforvaltningen R.31 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, hvorigennem bevarelse eller genopretning af biodiversiteten, herunder landbrugsmetoder af høj natur- og landskabsværdi, støttes 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Forvaltningsmyndigheden yder kompensation til ejere af landbrugsarealer, der frivilligt har inkluderet deres jord i et projekt under én af indsatserne under ordningen vand- og klimaprojekter, der etableres af den lokale kommune eller Naturstyrelsen. Engangskompensation ydes til de landbrugere, der i forbindelse med projekterne har valgt at beholde deres jord for senere at søge om engangskompensation. Under ordningen kompenseres der for det indkomsttab og de ekstra omkostninger, der er forbundet med, at arealet permanent fastholdes som udtaget fra almindelig landbrugsproduktion. Tilsagn under ordningen forudsætter blandt andet, at tilsagnet gives i forlængelse af etablering af vand- og klimaprojekter (kvælstof- og fosforvådområder, lavbundsprojekter, naturlig hydrologi og projekter til fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder med projektstøtte), jf. ordningsbeskrivelsen for vand- og klimaprojekter. I den forbindelse tinglyses en servitut, for at sikre, at det pågældende areal ekstensiveres permanent. Jordejeren indgår i et projekt med den forudsætning, at der kan søges om engangskompensation, når projektet er afsluttet. I forbindelse med indgåelse af tilsagn om permanent ekstensivering, bekræftes forbuddet mod omlægning, gødskning, sprøjtning og såning i en servitut tilknyttet de specifikke jordstykker. Tilsagnsperioden er femårig og forpligtelsesperioden er permanent (dvs. også gældende efter udløb af tilsagnet), hvorunder en fysisk og administrativ kontrol sikrer, at bestemmelserne i servitutten opretholdes. For arealer, der indgår i lavbundsprojekter, der ikke er direktivimplementerende, men alene er vurderet at have klimaeffekt, kan det overvejes, om der i enkelte tilfælde vil være hensigtsmæssigt at kunne tilbydes en tilsagnsperiode på 20 år. Ordningen skal indberettes og underkastes overvågning i hele forpligtelsesperioden. Efter udløb af den femårige tilsagnsperiode, skal kontrollen med ekstensiveringen fortsætte gennem en planlagt satellitovervågning (monitorering), som også beskrevet i en tinglysning i yderligere femten år. Ved usikkerhed følges monitorering op med en kontrol gennem geo-baserede billeder og eventuelt fysisk kontrol på stedet. Da Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er påtaleberettiget, vil overtrædelser, der måtte identificeres efter de i alt 20 år, fortsat kunne retsforfølges. Ordningen for engangskompensation kan dermed bidrage til effektivitet og varighed i forhold til opnåelse af de primære mål om konkrete, ønskede miljøforbedringer, herunder en reduktion af kvælstof- og fosforudvaskning fra arealerne til søer og de kystnære marine vandområder, reduceret udledning af drivhusgasser fra kulstofrige landbrugsarealer, forbedring af tilstanden i udpegede vandløbsstrækninger, forøget kulstofopbygning i arealerne og endelig øget biodiversitet på og i tilknytning til arealerne. Der benyttes en model for støtteudbetaling, hvor den fulde arealkompensation ydes gennem en enkelt udbetaling, så snart kontrollen af ordningen er gennemført i det første år af tilsagnsperioden. Synergier og samspil med andre ordninger Til arealer, der modtager støtte under engangskompensation med henblik på fastholdelse af vand- og klimaprojekter (indsatsområderne kvælstofvådområder, fosforvådområder, lavbundsprojekter, naturlig hydrologi eller fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder), kan der samtidig modtages arealtilskud i form af basisindkomststøtte (grundbetaling), ø-støtte, samt støtte under ordningen pleje af græs- og naturarealer (N2000). Den nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlag og konkrete effekter ift. klima og miljø er beskrevet under Vand- og klimaprojekter, da det er en forudsætning for engangskompensation, at DA 372 DA arealet forinden har været omfattet af et etableringsprojekt som beskrevet under ordning 18. Arealer, der er solgt i forbindelse vand- og klimaprojekter, eller på anden vis i forbindelse med projekterne er fuldt kompenserede for det påførte værditab, kan ikke efterfølgende modtage engangskompensation. Der er desuden i særlig høj grad en synergi til ordningen for pleje af græs- og naturarealer (N2000), hvorved der samtidig med en effekt på miljø og eventuelt klima kan opnås en endnu større effekt på biodiversiteten på de arealer, der fortsat vil være egnede til gennemføre slæt eller afgræsning på (ikke for våde) efter etableringen af projektet. Tilsvarende vil arealet kunne opretholde basisindkomststøtten (grundbetaling), uanset om det er muligt at overholde reglerne vedrørende god landbrugsmæssig stand om blandt andet at undgå fremvækst af buske og træer (kan være umuligt ved vådgøring). Det forudsætter at engangskompensation gives med hjemmel i CAP-plan forordningens artikel 70, jf. undtagelsesbestemmelsen i artikel 4, stk. 4 litra C eksempelvis med henblik på at efterleve krav til implementering af vandrammedirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og/eller habitatdirektivet som beskrevet i artikel 70. Det er Miljøstyrelsen der afgør, i hvilket omfang et potentielt projekt skal betragtes som direktivimplementerende. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Landbrugere og andre ejere af landbrugsarealer. Betingelser for støtteberettigelse De vigtigste kriterier for støtteberettigelse er følgende: • Ansøgeren skal være ejer af området. • Kompensation gives under forudsætning af, at arealet tinglyses som permanent græs- eller naturareal som del af et indsatsområder under vand- og klimaprojektordningen (kvælstof- eller fosforvådområdeprojekt, lavbundsprojekt eller projekt for fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder), når projektet er gennemført og godkendt. Der kan forekomme projekter til etablering af naturlige vandstandsforhold (en tidligere tilbudt etableringsordning, hvor enkelte projekter fortsat er i gang), som først afsluttes således, at kompensation for arealerne bliver omfattet af nærværende ordning. • Der gives alene støtte til arealer, der forud for etablering af et vand- og klimaprojekt, der går forud for ansøgning om engangskompensation, var et areal med afgrøder i omdrift, med visse permanente afgrøder eller med permanent græs. • Er arealet permanent vanddækket gives kun støtte, hvis det skyldes etablering af et vand- og klimaprojekt (f.eks. vådområde, ekstensivering af et lavbundsareal eller fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder). • Der kan ikke gives tilsagn til arealer, der er økologiske under bioordning for økologisk arealstøtte eller arealer under de etårige bioordninger, ekstensivering med slæt, miljø- og klimavenligt græs, varieret planteproduktion eller biodiversitet & bæredygtighed. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte pr. hektar til arealer, der bliver tinglyst med permanent ekstensivering efter gennemførelse af et projekt under ordningen for vand- og klimaprojekter. O14 Hvilket område er støtteberettiget? Landbrugsareal defineret i den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik Landbrugsjord, herunder og ud over landbrugsareal Arealer, der er støtteberettiget under ordningen, omfatter støtteberettigede arealer (hektar), jf. artikel 4 (3) i CAP-plan forordningen. DA 373 DA Ikkelandbrugsarealer 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse GAEC02 Beskyttelse af vådområder og tørveområder GAEC04 Anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb Mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk.Mindsteandel på mindst 4 % af agerjord på bedriftsniveau afsat til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord. Hvis en landbruger forpligter sig til at afsætte mindst 7 % af sin agerjord til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord, under en udvidet bio-ordning i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5a, begrænses den andel, der skal henføres til GAEC08 overholdelsen af denne GLM-norm, til 3 %.Mindsteandel på mindst 7 % af agerjord på bedriftsniveau, hvis dette også omfatter efterafgrøder eller kvælstofbindende afgrøder dyrket uden brug af plantebeskyttelsesmidler, hvoraf 3 % skal være braklagt eller ikkeproduktiv jord. Medlemsstaterne bør anvende vægtningsfaktoren 0,3 for efterafgrøder.Bevarelse af landskabstræk.Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid.Som en valgmulighed foranstaltninger til at undgå invasive plantearter Liste over relevante obligatoriske nationale standarder Naturbeskyttelseslovens § 3. Miljøbeskyttelseslovens § 21 b, stk. 1 (25 meter beskyttelseszone). Vandløbslovens § 69, stk. 1 samt husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 6 (2-meter bræmmer). Museumslovens § 28 f (fortidsminder). Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og interventionen Baseline for minimumsforpligtelser, der skal overholdes uden støtte, fastlægges på grundlag af eventuelle øvrige obligatoriske krav, som er fastlagt i EU- og national ret, herunder SMR- og GLM-krav, for de arealer, hvor der ydes kompensation for indkomsttab og ekstra omkostninger under den pågældende ordning. Engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter gives for forpligtelser, der er ud over baseline. Vedrørende GLM-krav GLM-kravene er uddybende beskrevet i kapitel 3.10. Her nævnes alene de, der har væsentlige snitflader til støtteordningens arealer. GLM 2 om beskyttelse af lavbundsarealer og vådområder er opdelt i to delkrav: Delkrav 1 indebærer en nedsat kvælstofnorm på kulstofholdige jorder (>6 pct. kulstofindhold) svarende til den nationale kvælstofnorm for JB11 jorder, og delkrav 2 omfatter et pløjeforbud på § 3-arealer (jf. naturbeskyttelsesloven) med over 12 pct. organisk kulstofindhold. Da arealet fortsat kan gødskes under delkrav 1, vurderes dette ikke at have betydning for muligheden for at kompensere for en ekstensivering DA 374 DA af landbrugsarealer. Under delkrav 2 er der tale om § 3-arealer. GLM 2, delkrav 2 ventes ikke at have betydning for muligheden for at kompensere for en ekstensivering af landbrugsarealer. Der kan ikke gives engangskompensation til arealer omfattet af GLM 4 om tre-meter bræmmer langs vandløb og søer, da GLM-kravet medfører forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning. • Hvis et areal er udlagt som permanent ekstensiveret, og er registreret som omdriftsareal jf. kapitel 4.1.2.2.1 (til opfyldelse af artikel 4 (3), litra (a) i CAP-plan forordningen) kan arealet bidrage til opfyldelse af GLM 8 med udtagning af en del af omdriftsarealet aht. biodiversitet. Da engangskompensation rækker ud over GLM 8 opfyldelsen i medfør af, at ordningen fastsætter en permanent betingelse og også har effekt på miljø og klima, kan arealet dermed samtidig bruges til at opfylde GLM 8 om et-årig udtagning af ikke-produktive elementer på omdriftsarealer, såfremt arealet ikke afgræsses eller tages slæt. Når tilsagnet udløber, vil arealet, når det har været udlagt med græs i mere end fem år, blive betragtet som permanent græs- eller som et naturareal og indgår dermed ikke ift. GLM8. GLM 9 om forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer har ikke betydning for engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter (Kravet omfattet af GLM 8 om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk ophæves med virkning fra den 1. januar 2025 og fra samme dato indføres et supplerende GLM 10 krav.). 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder  IFKS  Ikke-IFKS IFKS-afsnit Betalingstype  enhedsomkostning baseret på ekstraomkostninger og tabt indkomst  transaktionsomkostninger inkluderet  engangsbetaling  fast beløb Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Der ydes kompensation i form af engangsbetaling baseret på frivilligt påtagne forpligtelser. Uvildige vurderinger og beregninger er gennemført af Københavns Universitet, Institut for Ressource- og Samfundsøkonomi (IFRO). IFRO har udarbejdet en rapport om de varige indkomsttab og ekstra omkostninger, der vil være forbundet med at lade et areal permanent ekstensivere, når der etableres et vådområde. I beregningerne indgår arealernes tidligere anvendelse, herunder hvilke afgrødetyper, der har været dyrket, og om arealet er i omdrift eller ligger med permanent græs. Efter projektets gennemførelse kan arealet være oversvømmet, meget vådt eller blot ekstensiveret. Det vil være individuelt og blandt andet afhænge af variation i nedbør. Graden af vådgøring indgår dog ikke i beregningen af støttesatserne. Forvaltningsmyndigheden fastsætter de endelige støttesatser efter modtagelse af beregningerne fra IFRO. Ved støttefastsættelsen tages udgangspunkt i den tidligere anvendelse af dyrkningsarealerne i en refenceperiode forud for ansøgning om arealkompensation. På baggrund af IFRO-rapporterne er der fastsat to satser, som er baseret på indkomsttab som følge af permanent reducerede muligheder for at høste og sælge afgrøder. Satserne er tillagt ekstra omkostninger som følge af, at landbrugsarealer overgår til permanent ekstensiverede naturarealer. Den ene sats ydes til arealer, der forud for deltagelse i ordningen er omdriftsarealer eller med visse permanente afgrøder og den anden til permanente græsarealer. Det er under overvejelse, om der kan indføres en særlig tredje sats. Den skal i givet fald specifikt kompensere for tab til arealer omfattet af vand- og klimaprojekter som følge af at de bliver permanent vandpåvirkede. Der er endnu ikke foretaget en endelig vurdering af, hvad dette vil betyde for afløb og budget, hvorfor de pt. ikke kan beskrives nærmere og ikke er opgjort i beskrivelsen af output. DA 375 DA Endelig indgår også omkostninger til administration (herunder konsulenthjælp til ansøgning, kontrol mv.), som følge af, at landbrugeren medvirker i et vand- og klimaprojekt. Beregningsmetode Støttebeløb fastsættes på baggrund af beregning af permanent tabt indkomsttab og meromkostninger foretaget af IFRO med udgangspunkt i regnskabstal modtaget fra Danmarks Statistik. Støttebeløbet differentieres med udgangspunkt i arealets tidligere anvendelse, og er angivet i et interval, da de hver især dækker en lang række forskellige afgrødekoder. Videre er økonomien for de enkelte arealer også påvirket af jordtype, nedbør og hvor intensiv driften har været forud for ekstensiveringen. De geologiske og hydrologiske forhold varierer over korte afstande fra areal til areal og indgår derfor ikke i fastlæggelsen af støtten. De planlagte faste støttesatser ligger inde for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af ekstra omkostninger og indkomsttab. For omdriftsarealer og visse permanente afgrøder vil satsen således ligge på 82.500 kr./ha og for permanente græsarealer på 35.500 kr./ha. For tilsagn om 20 års fastholdelse, der er givet i perioden fra 2008-2022 og som fra 2026 overgår til finansiering under CAP-planen, er støttesatserne 3.500 kr./ha for omdriftsarealer, 1.800 kr./ha for permanent græs og 300 kr./ha for naturarealer årligt i 20 år jf. enhedsbeløb. For gamle VMP2 og VMP3 tilsagn gælder yderligere 5 satser, der blandt andet afhænger af, om de er med eller uden tillæg osv. på henholdsvis 2.200 kr./ha og 2.500 kr./ha fra VMP2 og henholdsvis 600 kr./ha , 2.000 kr./ha og 3.600 kr./ha fra VMP3 fspejlet i enhedsbeløb. Der kan blive introduceret nye satser for arealer, der bliver signifikant vådere som følge at højere grundvandsstand. Disse er endnu ikke fastlagt. Eventuelle nye satser vil blive indskrevet i CAP-planen i forbindelse med en ændringsanmodning forud for, at de træder i kraft. Der er forventning om, at arealer med hhv. omdrift (inkl. visse permanente afgrøder) og permanent græs hver udgør ca. halvdelen af det ansøgte areal. Uddybende forklaring Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvilke modeller er der for forpligtelsen eller forpligtelserne i interventionen?  resultatbaseret (med mulighed for at vælge)  managementbaseret (med mulighed for at vælge)  hybrid (management- og resultatbaseret) Forklar venligst tilskudsmodtagernes pligter/muligheder i forhold til forpligtelserne i interventionen Arealet skal permanent være uden gødskning, sprøjtning, jordbehandling mv. Det gælder både i tilsagnsperioden og efter. Kravene er uddybet i den servitut, der tinglyses på projektarealet. Der må dog tages slæt eller afgræsses på arealet, hvis det er muligt. Hvad er kontrakternes varighed? Tilsagnsperioden er på fem år, men arealer under ordningen er tinglyst og dermed permanent ekstensiverede. I enkelte tilfælde kan det overvejes at indføre en tyveårig tilsagnsperiode for projekter, der DA 376 DA alene har klimaeffekt jf. ovenfor. 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under ordningen engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(b) - Betalinger som omhandlet i artikel 70, betalinger som 80,00% 20,00% 80,00% Danmark omhandlet i artikel 72, støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, støtte til projekterne i operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b) DK - 91(3)(c) - Operationer, der modtager støtte fra midler, der er overført 100,00% 20,00% 100,00% Danmark til ELFUL i overensstemmelse med artikel 17 og 103 DA 377 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på enhedsbeløb fremførte udgifter? 15.01 - Kvælstofvådområder, permanent græs, inkl. alle § 3- Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Nej arealer, EUR pr. ha 80,00% R.31 15.02 - Kvælstofvådområder, omdriftsarealer,EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Nej 80,00% R.31 15.03 - Fosforvådområder, permanent græs, inkl. alle § 3- Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Nej arealer, EUR pr. ha 80,00% R.31 15.04 - Fosforvådområder, omdriftsarealer, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Nej 80,00% R.31 15.05 - Lavbundsprojekter, permanent græs, inkl. alle § 3- Tilskud 91(3)(c)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Nej arealer, EUR pr. ha 100,00% R.31 15.06 - Lavbundsprojekter, omdriftsarealer, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(c)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Nej 100,00% R.31 15.07 - Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Nej permanent græs, inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. ha 80,00% R.31 15.08 - Fysiske vandløbsprojekter på landbrugsjorder, Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Nej omdriftsarealer, EUR pr. ha 80,00% R.31 15.09 - Permanent græs, inkl. § 3-arealer, overførte tilsagn Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja (hale), EUR pr. ha 80,00% R.31 15.10 - Omdriftsarealer, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja 80,00% R.31 15.11 - Naturarealer, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja 80,00% R.31 15.12 - VMP2 uden tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja 80,00% R.31 15.13 - VMP2 med tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja 80,00% R.31 15.14 - VMP3,lav sats ingen tillæg, overførte tilsagn (hale), Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja EUR pr. ha 80,00% R.31 15.15 - VMP3, lav sats tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja ha 80,00% R.31 15.16 - VMP3, høj sats ingen tillæg, overførte tilsagn (hale), Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja EUR pr. ha 80,00% R.31 15.17 - VMP3, høj sats tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja ha 80,00% R.31 DA 378 DA 15.18 - Naturlige vandstandsforhold, permanent græs, inkl. alle Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja

§ 3 — arealer, EUR pr. ha 80,00% R.31

§ 3-arealer, EUR pr. ha 80,00% R.31 15.19 - Naturlige vandstandsforhold, omdrift, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(b)-DK- Homogen R.12; R.14; R.21; R.22; Ja 80,00% R.31 Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 15.01 - Kvælstofvådområder, permanent græs, inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.02 - Kvælstofvådområder, omdriftsarealer,EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.03 - Fosforvådområder, permanent græs, inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.04 - Fosforvådområder, omdriftsarealer, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.05 - Lavbundsprojekter, permanent græs, inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.06 - Lavbundsprojekter, omdriftsarealer, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.07 - Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, permanent græs, inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.08 - Fysiske vandløbsprojekter på landbrugsjorder, omdriftsarealer, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.09 - Permanent græs, inkl. § 3-arealer, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.10 - Omdriftsarealer, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.11 - Naturarealer, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.12 - VMP2 uden tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.13 - VMP2 med tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha DA 379 DA Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.14 - VMP3,lav sats ingen tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.15 - VMP3, lav sats tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.16 - VMP3, høj sats ingen tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.17 - VMP3, høj sats tillæg, overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.18 - Naturlige vandstandsforhold, permanent græs, inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 15.19 - Naturlige vandstandsforhold, omdrift, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 15.01 - Kvælstofvådområder, Planlagt enhedsbeløb 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 permanent græs, inkl. alle § 3-arealer, (samlede offentlige EUR pr. ha (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 71,00 89,00 29,00 86,00 106,00 266,00 I alt: 647,00 Maks.: 266,00 15.02 - Kvælstofvådområder, Planlagt enhedsbeløb 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 omdriftsarealer,EUR pr. ha (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 380 DA O.14 (enhed: Hektar) 43,00 259,00 64,00 150,00 108,00 276,00 I alt: 900,00 Maks.: 276,00 15.03 - Fosforvådområder, permanent Planlagt enhedsbeløb 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 græs, inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. (samlede offentlige ha (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 16,00 1,00 5,00 17,00 I alt: 39,00 Maks.: 17,00 15.04 - Fosforvådområder, Planlagt enhedsbeløb 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 omdriftsarealer, EUR pr. ha (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 8,00 1,00 5,00 17,00 I alt: 31,00 Maks.: 17,00 15.05 - Lavbundsprojekter, permanent Planlagt enhedsbeløb 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 græs, inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. (samlede offentlige ha (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 140,00 12,00 358,00 35,00 213,00 I alt: 758,00 Maks.: 358,00 15.06 - Lavbundsprojekter, Planlagt enhedsbeløb 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 omdriftsarealer, EUR pr. ha (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) DA 381 DA Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 4,00 193,00 22,00 6,00 35,00 229,00 I alt: 489,00 Maks.: 229,00 15.07 - Fysiske vandløbsindsatser på Planlagt enhedsbeløb 4.765,00 4.765,00 4.765,00 landbrugsjorder, permanent græs, (samlede offentlige inkl. alle § 3-arealer, EUR pr. ha udgifter i EUR) (Tilskud - Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 6,00 18,00 59,00 I alt: 83,00 Maks.: 59,00 15.08 - Fysiske vandløbsprojekter på Planlagt enhedsbeløb 11.074,00 11.074,00 11.074,00 landbrugsjorder, omdriftsarealer, EUR (samlede offentlige pr. ha (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 3,00 8,00 25,00 I alt: 36,00 Maks.: 25,00 15.09 - Permanent græs, inkl. § 3- Planlagt enhedsbeløb 42,00 242,00 242,00 arealer, overførte tilsagn (hale), EUR (samlede offentlige pr. ha (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 382 DA O.14 (enhed: Hektar) 1.591,00 1.591,00 2.080,00 I alt: 5.262,00 Maks.: 2.080,00 15.10 - Omdriftsarealer, overførte Planlagt enhedsbeløb 470,00 470,00 470,00 tilsagn (hale), EUR pr. ha (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 1.909,00 1.909,00 2.644,00 I alt: 6.462,00 Maks.: 2.644,00 15.11 - Naturarealer, overførte tilsagn Planlagt enhedsbeløb 40,00 40,00 40,00 (hale), EUR pr. ha (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 206,00 206,00 206,00 I alt: 618,00 Maks.: 206,00 15.12 - VMP2 uden tillæg, overførte Planlagt enhedsbeløb 295,00 tilsagn (hale), EUR pr. ha (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 7,00 I alt: 7,00 Maks.: 7,00 15.13 - VMP2 med tillæg, overførte Planlagt enhedsbeløb 333,00 tilsagn (hale), EUR pr. ha (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) DA 383 DA Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 3,00 I alt: 3,00 Maks.: 3,00 15.14 - VMP3,lav sats ingen tillæg, Planlagt enhedsbeløb 79,00 79,00 79,00 overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 3,00 1,00 27,00 I alt: 31,00 Maks.: 27,00 15.15 - VMP3, lav sats tillæg, Planlagt enhedsbeløb 270,00 270,00 270,00 overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 37,00 26,00 23,00 I alt: 86,00 Maks.: 37,00 15.16 - VMP3, høj sats ingen tillæg, Planlagt enhedsbeløb 295,00 295,00 overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 384 DA O.14 (enhed: Hektar) 12,00 9,00 I alt: 21,00 Maks.: 12,00 15.17 - VMP3, høj sats tillæg, Planlagt enhedsbeløb 486,00 486,00 486,00 overførte tilsagn (hale), EUR pr. ha (samlede offentlige (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 18,00 18,00 4,00 I alt: 40,00 Maks.: 18,00 15.18 - Naturlige vandstandsforhold, Planlagt enhedsbeløb 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 permanent græs, inkl. alle § 3-arealer, (samlede offentlige EUR pr. ha (Tilskud - Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 15.19 - Naturlige vandstandsforhold, Planlagt enhedsbeløb 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 omdrift, EUR pr. ha (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) I ALT O.14 (enhed: Hektar) 118,00 705,00 127,00 4.397,00 4.080,00 6.082,00 I alt: 15.509,00 Maks.: 6.082,00 Årlig vejledende 854.901,00 6.260.720,00 1.143.543,00 5.225.409,00 3.810.884,00 10.461.590,00 27.757.047,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) DA 385 DA Årlig vejledende 683.920,00 5.008.576,00 914.834,00 4.196.127,00 3.158.707,00 9.079.272,00 23.041.436,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) Heraf fremførsler 1.315.370,00 1.307.864,00 1.766.993,00 4.390.227,00 (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU- 1.052.297,00 1.046.291,00 1.413.594,00 3.512.182,00 bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 386 DA ANC(71) - Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger 17 - Ø-støtte Interventionskode (medlemsstat) 17 Interventionens betegnelse Ø-støtte Interventionstype ANC(71) - Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger Fælles outputindikator O.12. Antal hektar, der er omfattet af støtte for områder med naturbetingede eller specifikke begrænsninger, inklusive en opdeling pr. type område Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Nej LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til landbrugsarealer på ikke-brofaste øer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Økonomisk modstandsdygtighed og A1 Høj relevans Ja udnyttelse af markedsmuligheder. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Formålet med ordningen er at opretholde landbrugsdriften på landbrugsarealer, der er påvirkede af naturbetingede begrænsninger ved at være beliggende på ikke-brofaste øer. Ordningen bidrager til at sikre, at landbrugsproduktion fortsat kan være rentabel på øerne og understøtter således opretholdelse af levevilkår og produktion. Der ydes kun kompensation til bedrifter, der søger og opnår at modtage basisindkomststøtte (grundbetaling) for arealer i samme ansøgningsrunde, og som er beliggende på en række udvalgte ikke-brofaste øer, hvilket leder til øgede omkostninger for driften af de pågældende arealer, jf. Article 32(1)(c), reg. nr. 1305/2013. DA 387 DA Støtten gives for arealer beliggende på øer, der i dag er omfattet af ordningen, samt øer, der i dag ikke er omfattet af ordningen, men overholder de nationale udvælgelseskriterier; at øerne ikke er brofaste og skal være større end 20 ha/0,2 km2. Synergier og samspil med andre ordninger Ø-støtte gives udelukkende til arealer på omfattede øer, der samtidig modtager basisindkomststøtte (grundbetaling). Derfor kan ø-støtte kombineres med støtte under andre ordninger, der er forenelige med basisindkomststøtte (grundbetaling). Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Der kan kun søges ø-støtte til arealer på ikke-brofaste øer. Ansøger skal have rådighed over de støtteberettigede arealer. Støtten kan søges til landbrugsarealer og af ansøgere, der opfylder kravene til at modtage basisindkomststøtte (grundbetaling) og som søger og modtager denne. Prioritering Der sker ikke en prioritering, idet denne allerede er sket i forbindelse med fastlæggelse af kriterier for støtteberettigelse til basisindkomststøtte (grundbetaling), jf. kapitel 4.1. Betingelser for støtteberettigelse Støtteberettigelses kriterierne vil være følgende (se også ovenfor): • At arealet ligger på en af de ikke-brofaste øer, der er omfattet af ordningen. • At arealet er betegnet som støtteberettiget areal, jf. CAP-planens kapitel 4.1, og er underlagt konditionalitetskravene, jf. CAP-planens kapitel 3.10. • Eventuelt yderligere betingelser i henhold til arealets støtteberettigelse på andre ordninger såsom basisindkomststøtte (grundbetaling). Der kan maksimalt opnås støtte til 100 ha pr. ansøger. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der ydes støtte pr. hektar for arealer, der er beliggende på ikke-brofaste øer og som opfylder de nationale udvælgelseskriterier. O12 Hvilket område er støtteberettiget? Bjergområder (jf. artikel 32, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1305/2013) Områder med naturbetingede begrænsninger, bortset fra bjergområder (jf. artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013) Områder med andre områdespecifikke begrænsninger (jf. artikel 32, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1305/2013) Der gives støtte til ikke-brofaste øer. De udpegede øer fastsættes i bekendtgørelsen, der offentliggøres på et senere tidspunkt. Alle områder med naturlige eller andre specifikke begrænsninger Andet 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Betalingstype  enhedsomkostning baseret på ekstraomkostninger og tabt indkomst  transaktionsomkostninger inkluderet DA 388 DA  engangsbetaling  fast beløb Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Ikke relevant. Der ydes en fast støtte på 67 EUR. pr. ha. Støtten ydes til arealer fra 0-100 ha. Arealer ud over de 100 ha kan ikke modtage støtte. Beregningsmetode Støttesatsen er fastsat via uvildig beregning af IFRO. Støttesatsen er beregnet ud fra en gennemsnitsbetragtning af de øgede omkostninger for driften af arealerne, som ordningen omfatter. Støtten fastsættes til500 kr. pr. ha årligt for arealer godkendt under ordningen. Der er et maksimum for udbetaling på 100 ha. Mængden af tilgængelige data til beregningen tillader ikke yderligere degressivitet i beregningen af støtten, end den maksimale grænse for udbetaling til 100 ha. Den fastsatte støttesats på 500 kr. ligger inden for det maksimale kompensationsbehov, som IFRO har beregnet på baggrund af meromkostninger og indkomsttab. Der kompenseres for øgede transportomkostninger både for de landbrugsprodukter, der afsættes og øgede transportomkostninger for de rå- og hjælpestoffer, der indgår i produktionen. Desuden indgår der også ekstraomkostninger ved begrænsninger i muligheden for at udnytte en størrelsesøkonomisk tilpasning. Satsen er bl.a. beregnet ved at sammenligne resultatet af den primære drift pr. ha på bedrifter, der modtager ø-støtte og bedrifter, der ikke modtager ø-støtte. Derudover indgår også sammenligninger mellem bedrifter, hvor hovedparten af arealet modtager ø-støtte og bedrifter, hvor kun en lille del modtager ø-støtte. Uddybende forklaring Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 13 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 13 i WTO's grønne boks, da støtten er begrænset til producenter i klart definerede, ugunstigt stillede regioner baseret på neutrale og objektive kriterier og er tilgængelig for alle producenter i sådanne regioner. Ydermere er størrelsen af støttebetalingerne ikke relateret til produktionspriserne, typen af produktion, der udføres eller størrelsen af produktionen efter basisperioden. Støtten er begrænset til de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at udføre landbrugsproduktion i de identificerede regioner. Støtten er begrænset til en tærskelværdi på 100 ha, svarende til 5.000 kr., hvilket udgør degressivitet for ordningen. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention DA 389 DA Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(c) - Operationer, der modtager støtte fra midler, der er 100,00% 20,00% 100,00% Danmark overført til ELFUL i overensstemmelse med artikel 17 og 103 DA 390 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte udgifter? 17.01 - Ø-støtte, EUR pr. ha Tilskud 91(3)(c)-DK-100,00% Homogen R.4; R.7 Nej Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 17.01 - Ø-støtte, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 17.01 - Ø-støtte, EUR pr. ha (Tilskud Planlagt enhedsbeløb 67,00 67,00 67,00 67,00 67,00 - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.12 (enhed: Hektar) 38.993,00 38.993,00 38.993,00 38.993,00 38.993,00 I alt: 194.965,00 Maks.: 38.993,00 I ALT O.12 (enhed: Hektar) 38.993,00 38.993,00 38.993,00 38.993,00 38.993,00 I alt: 194.965,00 Maks.: 38.993,00 Årlig vejledende 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 13.085.000,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 13.085.000,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) DA 391 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 392 DA ASD(72) - Områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav 16 - Målrettet regulering Interventionskode (medlemsstat) 16 Interventionens betegnelse Målrettet regulering Interventionstype ASD(72) - Områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav Fælles outputindikator O.13. Antal hektar, der modtager støtte i medfør af Natura 2000 eller direktiv 2000/60/EF Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til arealer i Danmark, hvor der er udlagt kvælstofreducerende virkemidler og under forudsætning af, at støttebetingelserne er opfyldt. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Fortsat indsats for at reducere F2 udledningen af næringsstoffer Høj relevans Ja til naturen. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.4 Andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet R.7 Procentdel yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet) 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Formålet med ordningen er at bidrage til at sikre god tilstand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Det bidrager ordningen til ved at DA 393 DA understøtte en reduktion af kvælstofudledning fra mark til kyst. Ordningen skal bidrage ift. et indsatsbehov for kystvand og har en forventet effekt på ca. 3.500 ton kvælstof hhv. i 2024 og 2025. Desuden har den en klimaeffekt på 0,3 mio. ton CO2e ved en reduktion på 3.500 ton N årligt. Målgruppen er landbrugere med bedrifter på mere end ti ha efterafgrødegrundareal, der ligger i udpegede kystvandoplande, hvor der i vandmiljøplanen er identificeret et indsatsbehov. Indsatsbehovet fastsættes for hvert enkelt kystvandopland ud fra behovet for kvælstofreduktion. Alle kystvandoplande er omfattet af en vandområdeplan. Grundlaget for indsatsbehovet i ordningen er pt. vandmiljøplan III. Der ydes arealstøtte for ét år ad gangen med henbik på etablering af efterafgrøder eller alternative virkemidler, som medvirker til at tilbageholde kvælstof. Støtte til ansøgerne fordeles inden for de afsatte økonomiske rammer indtil den nødvendige kvælstofreduktion for kystvandoplandet er opnået. Ordningen består af en frivillig runde, og en evt. obligatorisk runde. I den frivillige runde kan man søge op til indsatsbehovet er nået i de enkelte kystvandområder. Efter ansøgningsfristen er udløbet, og ansøgningerne er prioriteret, opgør man hvor meget der evt. udestår af indsatsbehovet. Dette restindsatsbehov meldes ud i en obligatorisk runde, hvor landbrugere får et krav om at udlægge de manglende efterafgrøder eller bliver trukket i deres kvælstofkvote. Hvis landbrugere bliver pålagt et krav, som følge af at indsatsbehovet ikke er løftet i den frivillige runde, er udlæg af efterafgrøder eller alternativer ukompenseret. Kravet om efterafgrøder meldes ud i et helt kystvandopland. Bedriftens efterafgrøder og alternativer, der er udlagt i den frivillige runde, trækkes fra krav om obligatoriske efterafgrøder, og dermed kan landbrugeren reducere eller helt undgå et krav. Det er hensigten, at bioordningen for ny reguleringsmodel fra 2026 vil afløse målrettet regulering. Målrettet regulering finansieres i 2023 under § 30 i landdistriktsforordningen. I 2024 og 2025 finansieres målrettet regulering som beskrevet under artikel 72 i CAP-planforordningen. Ligesom landdistriktsordningen og søjle II ordningen i 2024 og 2025 vil den efterfølgende bioordning støtte indsatser, der går ud over baseline. Synergier og samspil med andre ordninger Til arealer, der modtager støtte under ordningen målrettet regulering, kan der samtidig modtages basisindkomststøtte (grundbetaling) og ø-støtte, samt støtte under bioordning for varieret planteproduktion, hvis virkemidler under målrettet regulering, som f.eks. efterafgrøder, kan etableres på arealet efter afgrøder, der i ansøgningsåret har fået støtte under bioordningen. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Berettigede støttemodtagere omfatter landbrugere med bedrifter på mere end ti ha efterafgrødegrundareal, med marker hvor hovedparten af markens areal ligger i et af forvaltningsmyndighedens udpegede kystvandoplande, hvor der skal udlægges kvælstofreducerende virkemidler med henblik på at opfylde indsatsbehov i vandområdeplanerne. Bedriften må ikke ved ansøgningsperiodens start være certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller være omfattet af en ansøgning herom. Prioritering Prioritering ved overansøgning i de enkelte kystvandoplande, vil ske efter vurderet effekt af indsatserne på vandoplandsniveau, hvor der i første omgang prioriteres virkemidler på marker med lavest retention i hvert enkelt kystvandopland. Der vil kunne fastsættes andre prioriteringskriterier herudover. Betingelser for støtteberettigelse DA 394 DA Der kan kun søges støtte til arealer, hvor der er udlagt kvælstofreducerende virkemidler. De væsentligste støtteberettigelseskriterierne er følgende: • At ansøgers bedrift har minimum ti ha efterafgrødegrundareal og er medlem af registeret for gødningsregnskab efter den på tidspunktet gældende lov om jordbrugets anvendelse af gødning samt om næringsstofreducerende tiltag samt regler fastsat i medfør heraf. • At bedriften ikke ved ansøgningsperiodens start er certificeret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom. • At der på arealet ikke foreligger tilsagn på uforenelige støtteordninger. • At hovedparten af markens areal ligger i et af forvaltningsmyndighedens udpegede kystvandoplande, hvor der skal udlægges kvælstofreducerende virkemidler med henblik på at opfylde indsatsbehov i vandområdeplanerne. • At arealet ikke er registreret som landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, eller at arealet ikke ligger inden for tre meter bræmmer. • At arealet ikke anvendes til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder i henhold til den på tidspunktet gældende lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Forpligtelser der skal overholdes i forpligtelsesperioden: Der gives tilskud til landbrugsarealer, der opfylder støttebetingelserne. De anvendte kvælstofreducerende virkemidler skal opfylde de bestemmelser for udlæg mv., som er fastsat i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget. Og som er beliggende inden for kystvandoplande med indsatsbehov og overholder gældende regler om placering. Ved udlæg af forskellige virkemidler fastsættes en omregningsfaktor mellem virkemidler, baseret på virkemidlernes kvælstofeffekt i relation til én ha efterafgrøder. Listen med kvælstofreducerende virkemidler, der kan anvendes under ordningen, kan blive justeret fra år til år som følge af ny viden, administrative hensyn mv. og fastlægges i bekendtgørelsen, men forventes på nuværende tidspunkt at inkludere: • Efterafgrøder • Mellemafgrøder • Tidligt såede vinterafgrøder • Energiafgrøder (lavskov) • Brak • Randzoner (brak langs vandløb og søer) • Kvælstoffikserende efterafgrøder • Præcisionslandbrug • Reduktion af gødningskvote – ikke kompenseret Yderligere betingelser kan fremgå af ordningens bekendtgørelse. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte pr. hektar for arealer, hvor der udlagt kvælstofreducerende virkemidler og såfremt støttebetingelserne er opfyldt. O13 Hvilket område er støtteberettiget? Natura 2000-landbrugsområde Natura 2000-skovområde Andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder, hvor landbruget eller skovbruget er pålagt miljøbetingede begrænsninger, og som bidrager til gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 92/43/EØF Landbrugsarealer, der er omfattet af vandområdeplaner (vandrammedirektivet) 6 Identifikation af relevante referenceelementer DA 395 DA (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Liste over relevante GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav Kode Beskrivelse GAEC04 Anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb Minimumsjorddække for at undgå bar jord i den/de mest GAEC06 følsomme periode(r) Omdrift på agerjord, undtagen for afgrøder, der dyrkes under GAEC07 vand Mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk.Mindsteandel på mindst 4 % af agerjord på bedriftsniveau afsat til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord. Hvis en landbruger forpligter sig til at afsætte mindst 7 % af sin agerjord til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord, under en udvidet bio-ordning i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5a, begrænses den andel, der skal henføres til GAEC08 overholdelsen af denne GLM-norm, til 3 %.Mindsteandel på mindst 7 % af agerjord på bedriftsniveau, hvis dette også omfatter efterafgrøder eller kvælstofbindende afgrøder dyrket uden brug af plantebeskyttelsesmidler, hvoraf 3 % skal være braklagt eller ikkeproduktiv jord. Medlemsstaterne bør anvende vægtningsfaktoren 0,3 for efterafgrøder.Bevarelse af landskabstræk.Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid.Som en valgmulighed foranstaltninger til at undgå invasive plantearter Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om SMR02 beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget: Artikel 4 og 5 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af SMR04 naturtyper samt vilde dyr og planter: Artikel 6, stk. 1 og 2 Liste over relevante obligatoriske nationale standarder Baseline for målrettet regulering er regler vedrørende anvendelse af gødning i landbruget og om plantedække, jf. Lov nr 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag med senere ændringer (navnlig § 12 om kvoteloft og § 38 og § 39 om efterafgrøder og alternativer).

§ 3 — Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven gælder blandt andet forbud mod

§ 3 Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven gælder blandt andet forbud mod gødskning. Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 vil ikke kunne indgå i ordningen. Sammenhæng mellem GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og nationale standarder og interventionen Baseline fastlægges på grundlag af eventuelle øvrige obligatoriske krav, som er fastlagt i EU- og national ret, herunder SMR- og GLM-krav, for de arealer, hvor der ydes kompensation for indkomsttab og ekstra omkostninger under den pågældende ordning. Følgende GLM-krav kan have betydning for målrettet kvælstofregulering: GLM 4 omfatter forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbearbejdning og dyrkning i tre-meter bræmmer langs søer og vandløb. Tre-meter bræmmer langs søer og vandløb vil derfor ikke kunne indgå i ordningen. GLM 6 omfatter krav om jorddække på omdrifts- og permanente afgrødearealer inden for de følsomme perioder. Græs, både permanent græs og omdriftsgræs, er ikke relevant for kravet. Der er tre definerede følsomme perioder som er defineret på baggrund af jordtype og afgrødetype. For eksempel har arealer DA 396 DA med lerholdig jord, roer, gartneriafgrøder og flerårige vedplanter en kortere periode end arealer med sandet jord. Alle perioder starter umiddelbart efter høst og går til henholdvis 1. oktober, 20. oktober og 1. februar. Kravene til jorddække på ordningen er mere restriktive end på GLM 6, både i forhold til type af efterafgrøde, såningstidspunkt og de kvælstofreducerende effekter af efterafgrøderne, der medregnes i bedriftens gødningsregnskab. Derfor kan arealer der anvendes til at opfylde GLM 6, også modtage støtte under denne ordning. GLM 7 omfatter krav om afgrøderotation på omdriftsarealer. Græs sået i udlæg i majs senest ved udgangen af juni, som efter høst af majs fastholdes på arealet frem til 1. februar, og som landbruger vælger at medregne til at opfylde GLM 7, vil ikke kunne indgå i ordningen. GLM 8 indeholder krav om, at fire pct. af omdriftsarealet skal udgøres af ikke-produktive elementer og GLM-landskabselementer. Hvis landbrugere vælger at indgå i bioordning for biodiversitet & bæredygtighed, og udlægger i alt mindst syv pct. af landbrugsarealet med ikke-produktive elementer, nedsættes GLM 8-kravet til tre pct., hvorved der via ordningen kan opnås ekstra støtte til den ene procent, der skulle være udlagt via GLM 8. Landbrugere kan under GLM 8 opfylde kravet med følgende elementer: Brak, blomsterbrak, bestøverbrak, bræmmer, småbiotoper, markkrat samt fortidsminder og GLM-søer. Det vil ikke være muligt at anvende de elementer, der indgår til opfyldelse af GLM 8, som virkemidler der kan anvendes under målrettet regulering (Kravet omfattet af GLM 8 om mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk ophæves med virkning fra den 1. januar 2025 og fra samme dato indføres et supplerende GLM 10 krav.). Ordningen om målrettet regulering ligger endvidere udover de nationale krav om efterafgrøder. 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Betalingstype  enhedsomkostning baseret på ekstraomkostninger og tabt indkomst  transaktionsomkostninger inkluderet  engangsbetaling  fast beløb Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Støtten ydes som årlig kompensation for étårige tilsagn og fastlægges på baggrund af en vurdering af omkostninger ved opfyldelse af kravet. Tilskudssatsen efter VPII er i 2023 på 500 kr./pr. ha efterafgrøder, som ydes i tilskud, når der ansøges i den frivillige runde. Efter at VPIII er godkendt og lægges til grund for indsatsen i 2024, vil satsen blive 673 kr. pr. ha. efterafgrøder. Tilskudssatsen er beregnet af IFRO. Beregningsmetode Støttesatsen er fastsat ud fra beregninger foretaget af en uafhængig forskningsinstitution, IFRO Københavns Universitet Fastlæggelsen af støttesatsen er baseret på de faktiske omkostninger, ved bedrifternes økonomisk rationelle udlægning af målrettede efterafgrøder eller alternativer i syv repræsentative vandoplande og på 13 forskellige bedriftstyper. Støttesatsen bestemmes som den kompensation, der netop svarer til de gennemsnitlige omkostninger. Det indgår i beregningen af støttesatsen, at alternativet nedsat kvælstofkvote ikke kompenseres. Enhedssatsen er fastsat således, at den dækker indkomsttab/meromkostninger (i form af indkøb af såsæd, arbejdskraft og brændstof og evt. sædskifteændringer) som følge af udlægning af kvælstofreducerende virkemidler med henblik på opfyldelse af indsatsbehov i den målrettede regulering på tværs af kystvandoplande og virkemidler. Der er fastsat en enhedsstats for virkemidlerne ud fra et vægtet gennemsnit af omkostningen/indkomsttabet ved de virkemidler, der kan anvendes, og som ud fra hensyn om omkostningseffektivitet må forventes anvendt til opfyldelse af indsatsbehovet. Uddybende forklaring Ikke relevant. DA 397 DA 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 12 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten under ordningen målrettet regulering er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten er også forenelig med de støttespecifikke bestemmelser i punkt 12 i WTO's grønne boks, da den indgår i et klart defineret statsligt miljøprogram og forudsætter, at visse specifikke betingelser i programmet skal være opfyldt, herunder betingelser med hensyn til produktionsmetoder og input. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(c) - Operationer, der modtager støtte fra midler, der er 100,00% 20,00% 100,00% Danmark overført til ELFUL i overensstemmelse med artikel 17 og 103 DA 398 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte enhedsbeløb udgifter? 16.01 - Målrettet regulering, EUR pr. Tilskud 91(3)(c)-DK- Homogen R.4; R.7 Nej ha 100,00% Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 16.01 - Målrettet regulering, EUR pr. ha Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 16.01 - Målrettet regulering, EUR pr. Planlagt enhedsbeløb 90,34 90,34 ha (Tilskud - Homogen) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.13 (enhed: Hektar) 355.875,00 355.875,00 I alt: 711.750,00 Maks.: 355.875,00 I ALT O.13 (enhed: Hektar) 355.875,00 355.875,00 I alt: 711.750,00 Maks.: 355.875,00 Årlig vejledende 32.148.171,00 32.148.171,00 64.296.342,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 32.148.171,00 32.148.171,00 64.296.342,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) DA 399 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 400 DA INVEST(73-74) - Investeringer, herunder investeringer i kunstvanding 18 - Vand- og klimaprojekter Interventionskode (medlemsstat) 18 Interventionens betegnelse Vand- og klimaprojekter Interventionstype INVEST(73-74) - Investeringer, herunder investeringer i kunstvanding Fælles outputindikator O.21. Antal støttede operationer eller enheder til ikkeproduktive investeringer på bedrifterne Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen kan gives støtte til ikke-produktive investeringer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Øge incitamentet til D3 Meget høj relevans Ja klimarelaterede investeringer. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Modvirke negative påvirkning E3 af naturen og Meget høj relevans Ja naturressourcerne. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Landbruget skal i højere grad F1 understøtte naturen som en Meget høj relevans Ja økosystemtjeneste. Fortsat indsats for at reducere F2 udledningen af næringsstoffer Høj relevans Ja til naturen. Intensiv dyrkning på store arealer presser levesteder for F7 Meget høj relevans Ja dyr og planter i landbrugslandet. DA 401 DA 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.16 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og produktion af vedvarende energikilder eller biomaterialer R.26 Andel af bedrifter, der er omfattet af produktiv og ikkeproduktiv investeringsstøtte under den fælles landbrugspolitik i forbindelse med pleje af naturressourcerne R.32 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til biodiversiteten 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Forvaltningsmyndigheden administrerer ordningen og træffer afgørelse om støtte til forundersøgelses- og etableringsprojekter samt eventuelle efterfølgende tilsagn om arealkompensation, jf. ordning om engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter. Miljøstyrelsen indgår i sagsbehandlingen af etableringsprojekter, idet Miljøstyrelsen foretager en natur- og miljøfaglig vurdering af alle ansøgninger om etablering af projekter. Indsats: Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder Indsatsen skal gennemføres for de vandområder for hvilke, der er angivet en indsats i de gældende vandområdeplaner. Lodsejere, som lægger arealer til projekterne, kan få kompensation for tabt indtjening. Det er frivilligt for lodsejere at deltage i projekterne, men vandplanindsatserne er bindende for kommunerne at gennemføre. Indsatsen indebærer en genskabelse af sammenhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandløbet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere delelementer og mange forskellige kombinationer, men som udgangspunkt omfatter det sikring af naturlig dynamik i vandløbet ved naturlig udvikling eller fysisk genslyngning af vandløbet samt en ekstensivering af landbrugsdriften og genskabelse af naturlig hydrologi i ådalen, herunder lukning af dræn. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Eventuelt inddragede landbrugsarealer vil efter projektets fuldførelse blive pålagt permanent tinglysning som naturarealer. Indsatsen vil have klima-, fosfor- og kvælstofeffekter. Klimaeffekten beregnes på projektniveau og registreres for projektet i alt (ton CO2-ækvivalenter i alt for projektet) og som arealeffektivitet (ton CO2- ækvivalenter pr. ha pr. år). Kvælstofeffekten beregnes på projektniveau og registreres for projektet i alt (ton N i alt for projektet) og som arealeffektivitet (kg N pr. ha pr. år). Miljøstyrelsen fastsætter metoden til effektvurdering. Biodiversitetseffekten og vandmiljøeffekten i vandløbene opgøres ud fra kilometer målsat vandløb, hvori de anbefalede tiltag er gennemført. Miljøstyrelsen er ansvarlig for denne opgørelse samt for at følge den samlede effekt af indsatsen i forhold til målsætninger om bedring af fysiske vandløbsforhold i vandplanlægningen. Eventuelle klima- og næringsstofeffekter af projekterne afhænger blandt andet af den tidligere arealanvendelse, projektarealernes indhold af organisk kulstof og vandstandsforholdene efter projektets gennemførelse. Indsatsen kan herudover bidrage til at forbedre eller genoprette natur og biodiversitet på landbrugsfladen, bidrage til gennemførsel af naturdirektiverne i det omfang projekterne ligger i eller i tilknytning til Natura 2000-områder, øge mulighederne for rekreative interesser og friluftsliv samt øge herlighedsværdien af arealerne. Disse effekter er, ligesom effekterne i forhold til klimatilpasning, ikke kvantificerbare. Desuden kan der i relation til klima være tale om besparelser på brændstofforbrug ved transport, afhængig af driften på arealerne før projektets gennemførelse og graden af arrondering af arealer i tilknytning til projektet. Der kan eventuelt på sigt være behov for en underindsats under fysiske vandløbsindsatser vedrørende etablering af miniådale/dobbeltprofiler, som er tiltænkt mindre, kanaliserede vandløb med dårlige fysiske forhold. Ved etablering af miniådale afgraves de eksisterende stejle vandløbsbrinker, så der dannes flade brinker, der minder om en naturlig ådal. Indsatsen udføres i kombination med en genslyngning af vandløbet i miniådalen samt eventuelt udlægning af groft materiale i vandløbet. Etablering af DA 402 DA dobbeltprofiler indebærer ligeledes en afgravning af de eksisterende stejle vandløbsbrinker ved kanaliserede vandløb, så der dannes flade brinker; vandløbet bevarer således sit eksisterende leje i bunden af det nye profil, og det kanaliserede forløb bevares. For at beskytte jordens kulstofindhold ved eventuel afgravning af fosforholdig topjord må miniådale/dobbeltprofiler som udgangspunkt ikke etableres på jorder med højt kulstofindhold. Indsats: Kvælstofvådområder Et kvælstofvådområdeprojekt gennemføres ved, at de naturlige hydrologiske forhold inden for projektarealet genskabes i videst muligt omfang. Dette kan ske ved f.eks. at lukke dræn og grøfter, eller ved at omlægge og hæve vandløbsbunden i vandløb, der løber gennem projektområdet. Herved ændres vandstandsforholdene i området gennem f.eks. overrisling af arealerne med næringsholdigt drænvand, permanent sødannelse eller periodevise oversvømmelser med næringsholdigt vandløbsvand. Eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger til beskyttelse af omkringliggende jorder og eventuelle anlæg mv. mod negativ vandpåvirkning gennemføres normalt i projektets anlægsfase. Kvælstofeffekten beregnes på projektniveau, som projektets samlede effekt (ton N i alt). Miljøstyrelsen er ansvarlig for beregningsmetoden, som er obligatorisk at anvende for alle projekter, og for opgørelsen af kvælstofeffekten. Indsats: Fosforvådområder Et fosforvådområde skal tilbageholde den partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt samspil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de vandløbsnære arealer. Øvrige tiltag, der bidrager med tilbageholdelse af fosfor, kan indgå ved etablering af projektet. Fosforeffekten beregnes på projektniveau, som hhv. projektets samlede effekt (kg. P i alt) og som projektets arealeffektivitet (kg. P/ha pr. år). Miljøstyrelsen er ansvarlig for beregningsmetoden, som er obligatorisk at anvende for alle projekter, og for opgørelse af fosforeffekten. Indsats: Lavbundsprojekter Et lavbundsprojekt gennemføres ved, at de naturlige hydrologiske forhold inden for projektarealet genskabes i videst muligt omfang. Dette kan ske ved f.eks. at lukke dræn og grøfter, eller ved at omlægge og hæve vandløbsbunden i vandløb, der løber gennem projektområdet. Herved ændres vandstandsforholdene i området gennem f.eks. overrisling af arealerne med næringsholdigt drænvand, permanent sødannelse eller periodevise oversvømmelser med næringsholdigt vandløbsvand, hvorved kulstofnedbrydningen i jorderne reduceres eller ophører. Klimaeffekten afhænger blandt andet af den tidligere arealanvendelse, arealernes indhold af organisk kulstof og vandstandsforholdene før og efter projektets gennemførelse. Eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger til beskyttelse af omkringliggende jorder og eventuelle anlæg mv. mod negativ vandpåvirkning, gennemføres normalt i projektets anlægsfase. Klimaeffekten beregnes på projektniveau, som projektets samlede effekt (ton CO2-ækvivalenter i alt). Miljøstyrelsen er ansvarlig for beregningsmetoden, som er obligatorisk at anvende for alle projekter, og for opgørelse af klimaeffekten. Generelt for ordningen For alle projekter under ordningen gælder, at de er todelte, idet der som udgangspunkt først søges støtte til gennemførelse af et forundersøgelsesprojekt, der har til formål at afdække projektets potentiale og konsekvenser, og efterfølgende søges om støtte til gennemførelsen af selve projektet (etableringsprojektet). Støtte til etableringsprojektet er opdelt i flere deloperationer, som alle er DA 403 DA nødvendige for projektgennemførelsen. Forundersøgelsesprojekter Forundersøgelsen består af en ejendomsmæssig forundersøgelse og en teknisk forundersøgelse. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal belyse lodsejertilslutning og ønsker til kompensation, og den tekniske forundersøgelse skal beskrive estimerede effekter (afhængigt af indsats: km målsat vandløb, ton CO2-ækvivalenter, kvælstof og fosfor) samt eventuelle negative effekter, herunder risiko for udvaskning af fosfor fra projektarealerne og mulige konsekvenser i forhold til Natura 2000-interesser og vandplansmålsætninger. For så vidt angår private lodsejere, er det kun den tekniske forundersøgelse, der er relevant. Forundersøgelsen udføres ofte af en ekstern rådgiver på vegne af projektejeren. Forundersøgelsesprojektet kan normalt gennemføres indenfor ét til to år, for mindre projekter hurtigere. Etableringsprojekter Etableringsprojektet søges efterfølgende som et selvstændigt projekt. Projektet gennemføres løbende i flere deloperationer: • Jordkøb og jordfordeling • Etablering af projektet, herunder anlægsarbejde og afværgeforanstaltninger. Ved støtte til etableringsprojektet afgives tilsagn om tilskud til projektejernes udgifter, herunder løn, rådgivning, anlægsarbejder og afværgeforanstaltninger, og der reserveres samtidig økonomiske rammer til jordkøb og jordfordeling. Med rammen til jordkøb er det muligt enten at opkøbe projektarealer eller dække værditab på arealerne, som følge af projektets realisering. Godtgørelse for værditab håndteres og udbetales via jordkøbsrammen direkte til de lodsejere, der vælger at beholde projektarealer og permanent stille dem til rådighed for projektet. Jordkøb og godtgørelse for værditab vil hovedsageligt foregå via jordfordelingskendelse. Denne brug af jordkøbsrammen gælder alle projekter, hvor jordfordelingen endnu ikke er endeligt afsluttet uanset tilsagnsår. Jordkøb og jordfordeling er yderligere beskrevet i national procedure for området. Foruden ovenstående økonomiske rammer kan der reserveres en økonomisk ramme i form af engangskompensation jf. artikel 70 til de lodsejere, der vælger at beholde deres projektarealer mod arealkompensation. Arealkompensation til lodsejere beskrives i særskilt ordningsbeskrivelse for engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter. Godtgørelse for projektarealer beregnet som kompensation for værditab sker i henhold til Artikel 73 og engangskompensation sker i henhold til Artikel 70. Det er to forskellige beregningsmetoder, hvorfor det samlede kompensationsniveau til lodsejeren afhængig af valg af godtgørelse, ikke kan sammenlignes 1:1. Kompensation for værditab er i praksis et "delsalg" af projektarealet, og opgøres som forskellen mellem det konkrete areals værdi før og efter projektetablering, og det er således baseret på en vurdering af det konkrete værditab for lodsejeren. Engangskompensation efter Artikel 70 skal søges af lodsejer efter projektafslutning, og udbetales efter faste satser, der afhænger af arealets anvendelse før projektetablering. Se intervention 15 om engangskompensation til vand- og klimaprojekter for yderligere oplysninger. Kompensation for værditab efter Artikel 73 udbetales til grundejeren i forbindelse med projektets jordfordeling, og kan således evt. straks anvendes til køb af erstatningsjord eller eventuelle projektarealer, der er til salg i jordfordelingen. Der gælder de samme krav til anvendelsen af projektjord uafhængig af, om der er godtgjort via engangskompensation eller kompensation for værditab. I begge tilfælde bliver rådighedsindskrænkninger og pligter på arealet, der følger af projektet, omfattet af en tinglyst deklaration, og i begge tilfælde bliver arealet registreret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs IT- system med en arealkode, der kan bruges til fremtidig kontrol. Synergier og samspil med andre ordninger De enkelte indsatser under ordningen kan eventuelt understøttes af bioordning for ekstensivering med slæt DA 404 DA i det omfang, projektarealerne indeholder arealer med ≥6 pct. organisk kulstofindhold. Der skal desuden sikres synergi indbyrdes mellem indsatserne indenfor ordningen samt mellem indsatserne og ordningen minivådområder, så indsatserne ikke ”spærrer” for hinanden. Denne ordning har desuden synergi til ordningen pleje af græs- og naturarealer (N2000), idet der efter projekternes gennemførelse kan søges om støtte til pleje eller græsning af projektarealerne. Herudover er der direkte synergi til ordningen engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter, og det bemærkes endvidere, at landbrugsarealer, der udlægges permanent under ordningen, er berettigede til at opretholde basisindkomststøtte (grundbetaling) under undtagelsesbestemmelserne, i de tilfælde hvor indsatserne er direktivimplementerende jf. artikel 4. stk. 4, litra c. Det er ikke muligt at få udbetalt godtgørelse for værditab og udbetalt arealkompensation i form af engangskompensation på samme areal i projektet. Der kan endvidere indtænkes synergieffekter i forhold til andre behov og eventuelle støtteordninger, både inden for forvaltningsmyndighedens ansvarsområde (eksempelvis minivådområder) og i regi af andre ministerier og styrelser, herunder vandløbsrestaureringstiltag. Udover effekten på drivhusgas- og næringsstofudledningerne vurderes udtagning og vådgøring af landbrugsarealer at kunne forøge arealernes bufferkapacitet i forhold til store og pludselige vandmængder (klimatilpasning) samt at kunne have en positiv effekt i forhold til biodiversitet og visse naturtyper. Ordningen vil bidrage til forbedring af gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyper og arter i det omfang, projekterne gennemføres i tilknytning til de nationalt udpegede Natura 2000-områder, eller lokaliseres så de giver en buffervirkning for sårbar natur. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Indsatserne kvælstofvådområder og lavbundsprojekter kan søges af landets kommuner samt Naturstyrelsen. Ydermere kan der, under indsatsen lavbundsprojekter, åbnes for, at private lodsejere kan søge. Indsatserne fosforvådområder og fysiske vandløbsindsatser kan søges af landets kommuner. Prioritering Forundersøgelsesprojekter prioriteres efter prioriteringskriterier, der fastlægges i gældende bekendtgørelse. Etableringsprojekter prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet samt sekundært efter yderligere prioriteringskriterier, der fastlægges i gældende bekendtgørelse. Den endelige prioriteringsmodel fastlægges med udmøntning af ordningen. Omkostningseffektiviteten vurderes ud fra vejledende gennemsnitlige referenceværdier, der fastsættes i de nationale bekendtgørelser. Betingelser for støtteberettigelse Indsats: Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder Projekterne skal have effekt for målsatte vandområder (vandløbsstrækninger), der indgår med indsats i gældende vandområdeplaner. For etableringsprojekter gælder desuden, at projekterne skal være omkostningseffektive (kr. pr. km vandområde), jf. gældende referenceværdier og fremme en god økologisk tilstand i vandløbet. Projekterne må ikke føre til en forøget fosforudledning, der har væsentlig negativ effekt på omgivelserne. Indsats: Kvælstofvådområder Projekterne skal være beliggende på arealer, hvor der er fastsat et indsatsbehov for kvælstofreduktion, jf. gældende national vandområdeplan. Projekterne skal desuden være omkostningseffektive (kr. pr. ton N), fremme en naturlig hydrologisk tilstand i videst muligt omfang, og projektet må ikke føre til en forøget fosforudledning, der har væsentlig negativ effekt på omgivelserne. DA 405 DA Indsats: Fosforvådområder Projekterne skal være beliggende opstrøms en sø med et indsatsbehov for fosforreduktion, jf. gældende vandområdeplan. For etableringsprojekter gælder desuden, at projekterne skal være omkostningseffektive, jf. gældende referenceværdier (kr. pr. kg P), og fremme en naturlig hydrologisk tilstand i videst muligt omfang. Projektet skal bidrage til at reducere fosforbelastningen til søer med indsatsbehov. Indsats: Lavbundsprojekter Projekterne skal reducere drivhusgasudledningen i henhold til de nationalt fastsatte kriterier for ordningen (fastsættes i ordningsbekendtgørelsen). Projekterne skal desuden være omkostningseffektive (kr. pr. ton CO2-ækvivalenter pr. år), fremme naturlige hydrologiske tilstande i projektområdet i videst muligt omfang og ikke føre til en forøget fosforudledning, der har væsentlig negativ effekt på omgivelserne. Generelt for ordningen Forvaltningsmyndigheden kan fastsætte yderligere forpligtelser i tilsagnet, herunder at forundersøgelser skal belyse forholdet til tidligere gennemførte projekter i tilknytning til projektområdet, at data fra tidligere undersøgelser i tilknytning til projektområdet skal genbruges så vidt muligt, og at servitutter for projektområdet skal indeholde nærmere anførte bestemmelser, herunder om afvandingsforholdene og vedligeholdelse af anlæg. Det er i denne forbindelse vigtigt at sikre, at pålagte forpligtelser ikke ligger under baseline, det vil sige ikke overlapper med forpligtelser pålagt i andet regi herunder i forhold til konditionalitet. Der skal tinglyses en servitut, som sikrer indsatsens formål på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet. I servitutterne skal forvaltningsmyndigheden være anført som påtaleberettiget. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte til gennemførelse af forundersøgelser og etableringsprojekter indenfor fire indsatsområder: • Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder • Kvælstofvådområder • Fosforvådområder • Lavbundsprojekter 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtteform  Tilskud  Finansielt instrument Betalingstype  godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager  enhedsomkostninger  faste beløb  finansiering efter fast takst Grundlag for etablering Standardomkostningerne beregnes af forvaltningsmyndigheden på baggrund af de støtteberettigede investeringer i ordningen, jf. kapitel 4.7.3. Datagrundlaget for at etablere standardomkostninger er udregnet på baggrund af historiske data fra tilskudsordningerne, prisestimater fra andre styrelser og for så DA 406 DA vidt muligt markedsdata. Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Ansøger kompenseres 100 pct. for afholdte, støtteberettigede udgifter på baggrund af en udbetalingsanmodning med dokumentation for afholdte udgifter ifølge godkendt projektstøttetilsagn. Referenceomkostninger og/eller standardomkostninger kan indføres på ordningen, som alternativ til sammenligning af to tilbud. Projektets omkostningseffektivitet kan desuden indgå i vurderingen af om omkostninger er rimelige. Ved enhedsbeløb forstås en gennemsnitspris pr. projekt. Enhedsbeløb for fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder bygger på erfaringstal fra tidligere projekter om kvælstofvådområder samt kommunernes indmelding af forslag til indsatser i forbindelse med Vandrådsarbejdet: • Forundersøgelsesprojekter: 0,5 mio. kr. pr. projekt (0,07 mio. EUR pr. projekt). • Etableringsprojekter: 6,3 mio.kr. (0,8 mio. EUR) pr. projekt eksklusiv engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter. Enhedsbeløb for kvælstofvådområder bygger på erfaringstal fra meddelte projekttilsagn: • Forundersøgelsesprojekter: 0,5 mio. kr. pr. projekt (0,07 mio. EUR pr. projekt). • Etableringsprojekter: gennemsnitligt 9,6 mio. kr. (1,3 mio. EUR) pr. projekt eksklusiv engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter. Der er fastsat et maksimalt enhedsbeløb på gennemsnitligt 11,5 mio. kr. (1,5 mio. EUR) pr. projekt • Etableringsprojekter (store projekter): gennemsnitligt 29 mio. kr. (4 mio. EUR). Der er fastsat et maksimalt enhedsbeløb på gennemsnitligt 36 mio. kr. (4,8 mio. EUR) Enhedsbeløb for fosforvådområder bygger på erfaringstal fra meddelte projekttilsagn: • Forundersøgelsesprojekter: 0,5 mio. kr. pr. projekt (0,07 mio. EUR pr. projekt). • Etableringsprojekter: gennemsnitligt 2,2 mio. kr. (0,3 mio. EUR) pr. projekt eksklusiv engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter. Enhedsbeløb for lavbundsprojekter bygger på erfaringstal fra meddelte projekttilsagn: • Forundersøgelsesprojekter: 0,5 mio. kr. pr. projekt (0,07 mio. EUR pr. projekt). • Etableringsprojekter: gennemsnitligt 9,6 mio. kr. (1,3 mio. EUR) pr. projekt eksklusiv engangskompensation til fastholdelse af vand- og klimaprojekter. Der er fastsat et maksimalt enhedsbeløb på gennemsnitligt 11,5 mio. kr. (1,5 mio. EUR) pr. projekt • Etableringsprojekter (store projekter): 29 mio. kr. (4 mio. EUR). Der er fastsat et maksimalt enhedsbeløb på 36 mio. kr. (4,8 mio. EUR) Uddybende forklaring Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvad var ikke berettiget til støtte? Ikke-støtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, jf artikel 73, stk. 3 og kapitel 4.7. DA 407 DA Omfatter investeringen kunstvanding?  Ja  Nej Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, hvad de potentielle vandbesparelser er udtrykt i % Ikke relevant Oplysninger om forskellige potentielle vandbesparelser i henhold til type af installation eller infrastruktur (hvis relevant) Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, der påvirker vandområder, hvis tilstand er mindre end god, hvad kravet/kravene til en effektiv reduktion af vandforbruget er udtrykt i % Ikke relevant Regional opdeling 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til vand og klimaprojekter overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten opfylder også de støttespecifikke kriterier i punkt 5 i WTO's grønne boks, hvilket svarer til kriterierne i punkt 11. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. Afhængig af indsats ydes kompensation for omkostningerne forbundet med, jf. gældende vandområdeplaner, hhv. permanent at restaurere ådale for målsatte vandløbsstrækninger, permanent at genskabe de naturlige hydrologiske forhold i vandoplande med et indsatsbehov for kvælstofreduktion, permanent at genskabe de naturlige hydrologiske forhold på kulstofrige lavbundsjorde samt permanent at etablere fosforvådområder beliggende opstrøms en sø med et indsatsbehov for fosforreduktion. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(b) - Betalinger som omhandlet i artikel 70, betalinger som 80,00% 20,00% 80,00% Danmark omhandlet i artikel 72, støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, støtte til projekterne i operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b) DK - 91(3)(c) - Operationer, der modtager støtte fra midler, der er overført 100,00% 20,00% 100,00% Danmark til ELFUL i overensstemmelse med artikel 17 og 103 DA 408 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Gruppe Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på enhedsbeløb fremførte udgifter? 18.01 - Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej forundersøgelsesprojekter 80,00% 18.02 - Kvælstofvådområder, forundersøgelsesprojekter Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej 80,00% 18.03 - Fosforvådområder, forundersøgelsesprojekter Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej 80,00% 18.04 - Lavbund, forundersøgelsesprojekter Tilskud 91(3)(c)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej 100,00% 18.05 - Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej etableringsprojekter 80,00% 1 18.06 - Kvælstofvådområder, etableringsprojekter Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej 80,00% 18.07 - Fosforvådområder, etableringsprojekter Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej 80,00% 2 18.08 - Lavbund, etableringsprojekter Tilskud 91(3)(c)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej 100,00% 3 18.09 - Kvælstofvådområder, etableringsprojekter, Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Ja overførte tilsagn (hale) 80,00% 18.10 - Fosforvådområder, etableringsprojekter, overførte Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Ja tilsagn (hale) 80,00% 4 18.11 - Lavbund, etableringsprojekter, overførte tilsagn Tilskud 91(3)(c)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Ja (hale) 100,00% 1 18.12 - Kvælstofvådområder, etableringsprojekter (store Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej projekter 80,00% 2 18.13 - Lavbund, etableringsprojekter (store projekter Tilskud 91(3)(c)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Nej 100,00% 3 18.14 - Kvælstofvådområder, etableringsprojekter, Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Ja overførte tilsagn (hale)(store projekter) 80,00% 4 18.15 - Lavbund, etableringsprojekter, overførte tilsagn Tilskud 91(3)(c)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.32 Ja (hale)(store projekter) 100,00% Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 18.01 - Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, forundersøgelsesprojekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. DA 409 DA 18.02 - Kvælstofvådområder, forundersøgelsesprojekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.03 - Fosforvådområder, forundersøgelsesprojekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.04 - Lavbund, forundersøgelsesprojekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.05 - Fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder, etableringsprojekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.06 - Kvælstofvådområder, etableringsprojekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.07 - Fosforvådområder, etableringsprojekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.08 - Lavbund, etableringsprojekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.09 - Kvælstofvådområder, etableringsprojekter, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.10 - Fosforvådområder, etableringsprojekter, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.11 - Lavbund, etableringsprojekter, overførte tilsagn (hale) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.12 - Kvælstofvådområder, etableringsprojekter (store projekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 18.13 - Lavbund, etableringsprojekter (store projekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf 18.14 - Kvælstofvådområder, etableringsprojekter, overførte tilsagn (hale)(store projekter) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf 18.15 - Lavbund, etableringsprojekter, overførte tilsagn (hale)(store projekter) Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output DA 410 DA I alt 2023- Gruppe Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 18.01 - Fysiske vandløbsindsatser Planlagt enhedsbeløb 63.720,00 46.245,00 53.845,00 63.550,00 på landbrugsjorder, (samlede offentlige forundersøgelsesprojekter udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 1,00 2,00 2,00 2,00 I alt: Operationer) 7,00 Maks.: 2,00 18.02 - Kvælstofvådområder, Planlagt enhedsbeløb 79.790,00 72.468,00 74.013,00 70.349,00 70.494,00 67.216,00 forundersøgelsesprojekter (samlede offentlige (Tilskud - Gennemsnit) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 1,00 8,00 13,00 16,00 17,00 20,00 I alt: Operationer) 75,00 Maks.: 20,00 18.03 - Fosforvådområder, Planlagt enhedsbeløb 49.080,00 68.590,00 78.530,00 92.800,00 forundersøgelsesprojekter (samlede offentlige (Tilskud - Gennemsnit) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 1,00 1,00 1,00 1,00 I alt: Operationer) 4,00 Maks.: 1,00 18.04 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb 58.507,00 68.094,00 70.388,00 69.561,00 70.196,00 forundersøgelsesprojekter (samlede offentlige (Tilskud - Gennemsnit) udgifter i EUR) DA 411 DA Planlagt maksimalt 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 3,00 5,00 13,00 19,00 22,00 I alt: Operationer) 62,00 Maks.: 22,00 18.05 - Fysiske vandløbsindsatser Planlagt enhedsbeløb 603.760,00 1.163.820,00 768.315,00 943.895,00 på landbrugsjorder, (samlede offentlige etableringsprojekter (Tilskud - udgifter i EUR) Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 1,00 1,00 2,00 2,00 I alt: Operationer) 6,00 Maks.: 2,00 18.07 - Fosforvådområder, Planlagt enhedsbeløb 406.590,00 291.663,00 375.893,00 353.320,00 etableringsprojekter (Tilskud - (samlede offentlige Gennemsnit) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 750.000,00 750.000,00 750.000,00 750.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 1,00 3,00 3,00 4,00 I alt: Operationer) 11,00 Maks.: 4,00 18.10 - Fosforvådområder, Planlagt enhedsbeløb 134.228,00 etableringsprojekter, overførte (samlede offentlige tilsagn (hale) (Tilskud - udgifter i EUR) Gennemsnit) Planlagt maksimalt 750.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 412 DA O.21 (enhed: 1,00 I alt: Operationer) 1,00 Maks.: 1,00 1 18.06 - Kvælstofvådområder, Planlagt enhedsbeløb 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 etableringsprojekter (Tilskud - (samlede offentlige Gennemsnit) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 18.12 - Kvælstofvådområder, Planlagt enhedsbeløb 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 etableringsprojekter (store (samlede offentlige projekter (Tilskud - Gennemsnit) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 1,00 4,00 8,00 10,00 8,00 10,00 I alt: Operationer) 41,00 Maks.: 10,00 2 18.08 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 etableringsprojekter (Tilskud - (samlede offentlige Gennemsnit) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 18.13 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 etableringsprojekter (store (samlede offentlige projekter (Tilskud - Gennemsnit) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 1,00 3,00 6,00 12,00 16,00 I alt: Operationer) 38,00 Maks.: 16,00 DA 413 DA 3 18.09 - Kvælstofvådområder, Planlagt enhedsbeløb 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 etableringsprojekter, overførte (samlede offentlige tilsagn (hale) (Tilskud - udgifter i EUR) Gennemsnit) Planlagt maksimalt 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 18.14 - Kvælstofvådområder, Planlagt enhedsbeløb 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 etableringsprojekter, overførte (samlede offentlige tilsagn (hale)(store projekter) udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 10,00 5,00 2,00 1,00 I alt: Operationer) 18,00 Maks.: 10,00 4 18.11 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 etableringsprojekter, overførte (samlede offentlige tilsagn (hale) (Tilskud - udgifter i EUR) Gennemsnit) Planlagt maksimalt 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 18.15 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 etableringsprojekter, overførte (samlede offentlige tilsagn (hale)(store projekter) udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 3,00 3,00 1,00 3,00 I alt: Operationer) 10,00 Maks.: 3,00 I ALT O.21 (enhed: 2,00 16,00 46,00 60,00 67,00 81,00 I alt: Operationer) 272,00 Maks.: 81,00 DA 414 DA Årlig vejledende 861.264,00 7.949.350,00 35.670.132,0 38.189.986,0 35.433.796,0 38.076.150,0 156.180.678, finansiel tildeling 0 0 0 0 00 (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 689.011,00 6.729.688,00 29.310.519,0 32.312.739,0 31.320.023,0 34.120.025,0 134.482.005, finansiel tildeling 0 0 0 0 00 (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler 20.879.328,0 13.135.838,0 3.579.463,00 4.190.604,00 41.785.233,0 (samlede offentlige 0 0 0 udgifter i EUR) Heraf fremførsler 17.604.805,0 11.469.342,0 3.109.745,00 4.118.121,00 36.302.013,0 (EU-bidrag i EUR) 0 0 0 Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU-bidrag i EUR) DA 415 DA 19 - Minivådområder Interventionskode (medlemsstat) 19 Interventionens betegnelse Minivådområder Interventionstype INVEST(73-74) - Investeringer, herunder investeringer i kunstvanding Fælles outputindikator O.21. Antal støttede operationer eller enheder til ikkeproduktive investeringer på bedrifterne Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen kan gives støtte til ikke-produktive investeringer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Fortsat indsats for at reducere F2 udledningen af næringsstoffer Høj relevans Ja til naturen. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.26 Andel af bedrifter, der er omfattet af produktiv og ikkeproduktiv investeringsstøtte under den fælles landbrugspolitik i forbindelse med pleje af naturressourcerne 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Formålet med minivådområder er at forbedre vandmiljøet gennem en nedbringelse af tilførslen af kvælstof. Som en sekundær effekt reducerer minivådområderne også fosforudledningen til vandmiljøet. Derudover vil etablering af et minivådområde alt andet lige skabe bedre forhold for biodiversiteten end et intensivt drevet landbrugsareal. Det kan dermed ikke udelukkes, at etableringen af et minivådområde vil bidrage positivt til biodiversiteten. Minivådområder designes specielt med det formål at modtage og behandle landbrugets drænvand uden at hindre dræning af de omkringliggende marker. Ordningen kan bestå af to typer minivådområder: åbne minivådområder og minivådområder med filtermatrice. Begge fungerer efter de samme principper ved rensning gennem denitrifikation af drænvand, som herefter udledes til vandmiljøet. Ordningen bidrager til DA 416 DA implementering af EU’s vandrammedirektiv. Et åbent minivådområde består af en række dybe bassiner adskilt af lavvandede zoner. Drænvandet vil løbe ind i den ene ende af minivådområdet, passere de dybe og lavvandede zoner og derefter løbe ud i recipienten. Det er på bunden af de dybe bassiner, kvælstoffjernelsen sker ved hjælp af denitrifikation. Et minivådområde med filtermatrice består af ét dybt bassin, som er fyldt med træflis. Kvælstoffjernelsen sker ved hjælp af denitrifikation i hele bassinets vandsøjle, da bassinet er fyldt med flis. Drænvandet ledes således ind i den ene ende af bassinet og udledes til recipienten i den anden ende af bassinet. Synergier og samspil med andre ordninger Der skal sikres synergi mellem denne ordning og ordningen for vand- og klimaprojekter, så indsatserne ikke ’spærrer’ for hinanden. Der kan endvidere indtænkes synergieffekter i forhold til andre behov og eventuelle støtteordninger, både inden for forvaltningsmyndighedens ansvarsområde og i regi af andre ministerier og styrelser. Der kan i de fleste tilfælde ydes basisindkomststøtte (grundbetaling) til områder, som modtager støtte. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Private ansøgere, med arealer, der helt eller delvis er berettiget til basisindkomststøtte (grundbetaling), kan søge om støtte til et minivådområde. Foreninger kan også søge støtte til et minivådområde. Prioritering Ansøgninger prioriteres efter omkostningseffektivitet. Der kan fastsættes yderligere nationale prioriteringskriterier i bekendtgørelsen (eksempelvis geografisk placering). Betingelser for støtteberettigelse Ordningen er målrettet drænede arealer og kan ansøges i områder, som vurderes egnede til minivådområder. Til at afgøre dette kan der eksempelvis benyttes tilgængelige kortgrundlag og lokale undersøgelser af oplandskonsulenter. Anlæggelsen af minivådområder afhænger af lokale forhold og består hovedsageligt af udgravningen af selve minivådområdet. Minivådområdet skal placeres i drænopland med indsatsbehov for kvælstof, jf. EU´s vandrammedirektiv. Tilsagnshaver er forpligtiget til at gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet og opretholde minivådområdet i den fastsatte opretholdelsesperiode på ti år. Derudover kommer almindelig vedligehold. Støttebetingelser og prioriteringer fastsættes i ansøgningsrundens gældende bekendtgørelse. Støttebetingelserne skal opfyldes for at opnå og opretholde tilsagn under ordningen. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der kan gives støtte til etablering af åbne minivådområder og etablering minivådområder med filtermatrice. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtteform DA 417 DA  Tilskud  Finansielt instrument Betalingstype  godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager  enhedsomkostninger  faste beløb  finansiering efter fast takst Grundlag for etablering Minivådområdeprojekterne varierer meget både i forhold til størrelsen af minivådområdet, størrelsen af drænoplandet og de forskellige optioner, der kan til- eller fravælges (for eksempel arkæologisk undersøgelse og pumpe). Det enkelte minivådområdes omkostninger kan derfor variere fra andre projekter. Estimatet af enhedsbeløbet er således usikkert, da der er tale om gennemsnitsbeløb. De angivne enhedsbeløb er beregnet på baggrund af historiske projekter. Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Der gives 100 pct. støtte til de nødvendige etableringsomkostninger. Støtten omfatter udgifter til jordarbejde, pumpe, konsulentudgifter, arkæologiske forundersøgelser og andre nødvendige udgifter, herunder gebyrer til myndigheder mv. Der kan benyttes forskudsudbetaling på ordningen. Foruden støtte til etablering kan ansøger kompenseres gennem en national ordning for blandt andet vedligehold af minivådområdet. Kompensationen udbetales som de minimis-støtte. Der anvendes standardomkostninger til etablering af projektet, jf. kapitel 4.7. Standardomkostninger er udregnet på baggrund af data fra tidligere ansøgningsrunder. Uddybende forklaring Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvad var ikke berettiget til støtte? Ikke-støtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, der fremgår af artikel 73, stk. 3, jf. kapitel 4.7. Omfatter investeringen kunstvanding?  Ja  Nej Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, hvad de potentielle vandbesparelser er udtrykt i % Ikke relevant Oplysninger om forskellige potentielle vandbesparelser i henhold til type af installation eller infrastruktur (hvis relevant) Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, der påvirker vandområder, hvis tilstand er mindre end god, hvad kravet/kravene til en effektiv reduktion af vandforbruget er udtrykt i % Ikke relevant Regional opdeling DA 418 DA 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til minivådområder overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten opfylder også de støttespecifikke kriterier i punkt 5 i WTO's grønne boks, hvilket svarer til kriterierne i punkt 11. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(b) - Betalinger som omhandlet i artikel 70, betalinger som 80,00% 20,00% 80,00% Danmark omhandlet i artikel 72, støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, støtte til projekterne i operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b) DA 419 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte udgifter? 19.01 - Minivådområde projekter Tilskud 91(3)(b)-DK-80,00% Gennemsnit R.26 Nej Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 19.01 - Minivådområde projekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 19.01 - Minivådområde projekter Planlagt enhedsbeløb 69.984,00 69.938,00 69.837,00 69.674,00 69.936,00 (Tilskud - Gennemsnit) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 155.000,00 155.000,00 155.000,00 155.000,00 155.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 80,00 181,00 219,00 195,00 128,00 I alt: Operationer) 803,00 Maks.: 219,00 I ALT O.21 (enhed: 80,00 181,00 219,00 195,00 128,00 I alt: Operationer) 803,00 Maks.: 219,00 Årlig vejledende 5.598.720,00 11.685.730,00 11.694.220,00 12.946.430,00 8.451.890,00 50.376.990,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 4.478.976,00 9.348.584,00 9.355.376,00 10.357.144,00 6.761.512,00 40.301.592,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) DA 420 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 421 DA 20 - Privat skovrejsning Interventionskode (medlemsstat) 20 Interventionens betegnelse Privat skovrejsning Interventionstype INVEST(73-74) - Investeringer, herunder investeringer i kunstvanding Fælles outputindikator O.21. Antal støttede operationer eller enheder til ikkeproduktive investeringer på bedrifterne Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til ikke-produktive investeringer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Udvidelse af skovarealet for at D2 Høj relevans Ja modvirke klimaeffekten. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Modvirke negative påvirkning E3 af naturen og Meget høj relevans Ja naturressourcerne. Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Indsats mod jorderosion kan E6 imødegå trusler som følge af Mellem relevans Ja klimaændringer. Landbruget skal i højere grad F1 understøtte naturen som en Meget høj relevans Ja økosystemtjeneste. Fortsat indsats for at reducere F2 udledningen af næringsstoffer Høj relevans Ja til naturen. Mere skov på det danske areal F3 for at understøtte Høj relevans Ja biodiversiteten. Invasive arter presser den F6 Mellem relevans Ja danske biodiversitet. DA 422 DA 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.16 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og produktion af vedvarende energikilder eller biomaterialer R.17 Areal, der modtager støtte til skovrejsning og genopretning af skovlandbrug, herunder opdelinger R.26 Andel af bedrifter, der er omfattet af produktiv og ikkeproduktiv investeringsstøtte under den fælles landbrugspolitik i forbindelse med pleje af naturressourcerne 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Formålet med ordningen er at etablere nye skove, der bidrager til en bæredygtig udvikling, primært gennem fremme af økosystemtjenester, f.eks. kulstofbinding og optag af kvælstof. Som en positiv eksternalitet kan ordningen på længere sigt også bidrage til en bæredygtig udvikling ved fremme af forstlige produkter. Ordningen er rettet mod landbrugsjorder, hvor der ønskes etableret ny skov og medfører varige bindinger på anvendelsen af projektarealer. Der kan som udgangspunkt ydes støtte til privat og kommunal skovrejsning på arealer i landbrugsmæssig drift og på visse arealer, der tidligere har været anvendt til råstofindvinding af sand, grus og lignende. Det er muligt for kommuner, at gennemføre skovrejsningsprojekter på landbrugsarealer, der er ejet af private lodsejere. Der kan kun ydes støtte til arealer, hvor skovetablering kan ske inden for rammerne af den fysiske planlægning samt øvrig lovgivning og regler gældende for det åbne land. Dette indebærer blandt andet, at der ikke ydes støtte til skovrejsning på beskyttede naturtyper. Der gives støtte til anlæg og pleje af skov samt kulturhegn til værn mod vildt. Herudover kan der tildeles forhøjet støtte til anlæg og pleje uden anvendelse af dybdegående jordbearbejdning. Yderligere støttebetingelser fastsættes i bekendtgørelse, blandt andet med hensyn til statsstøtteregler. Der ydes således ikke støtte til etablering af kulturer i kort omdrift, herunder juletræer og pyntegrønt, energiskov, skovlandbrug, frugtplantager og forædlede frugttræer og prydvækster. Synergier og samspil med andre ordninger Utilplantede arealer i skovrejsningsprojekter kan inden for national lovgivning drives som ekstensivt landbrug (græsslåning, høslæt og afgræsning). Konkret kan det være basisindkomststøtte (grundbetaling) og/eller ordningen for pleje af græs- og naturarealer (N2000) eller bioordning for økologisk arealstøtte. Hvis skovrejsning finder sted tæt på eksisterende skov med biodiversitetsformål, vil ordningen have en positiv synergieffekt ved en reduceret kvælstofdeposition. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Private og kommunale ejere af landbrugsarealer. Kommuner kan agere projektejer og indgå projektaftale med private lodsejere om, at gennemføre skovrejsningsprojekter på privatejede landbrugsarealer. Prioritering Projekterne prioriteres efter omkostningseffektivitet i forhold til miljøeffekt, f.eks. kvælstofeffekt, klimaeffekt, drikkevandsinteresser samt brugen af dybdepløjning. Private ejere kan tildeles fortrinsret til en andel af puljen. De nærmere bestemmelser for prioriteringen fastsættes i bekendtgørelsen. Der kan inddrages andre samfundsmæssige hensyn i prioriteringskriterierne. DA 423 DA Betingelser for støtteberettigelse Ny skov skal anlægges på landbrugsjord. Der stilles krav til skoven med hensyn til artssammensætning, der sikrer etablering af heterogene kulturer, og der skal etableres skovbryn, som værn om kerneskoven. Der stilles krav til etablering af et minimumsantal vedplanter, der sikrer, at kulturen kan forventes, at udvikle sig til højstammet skov med sluttet kronedække inden for et rimeligt tidsrum. Derudover kan stilles krav til den nye skov med hensyn til blandt andet areal, udformning, træartsblandingen, skovbryn, forhold til have og bygninger og antal planter og anlægsmetoder. I bekendtgørelsen kan fastsættes nærmere regler om, hvornår og hvordan ansøger gennemfører sit projekt. Ansøger skal have opnået de nødvendige tilladelser og udtalelser fra offentlige myndigheder. Ansøger skal opretholde investeringen i en periode, inden for hvilken tilskuddet kan kræves tilbagebetalt, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet, der kan påvirkes dets art eller formål. Projektarealer kan sikres varigt med en binding om, at arealet skal anvendes til skov f.eks. ved, at projektarealet pålægges fredskovspligt af skovlovsmyndigheden. Betingelserne ovenfor kan suppleres med andre betingelser for støtteberettigelse. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte til etablering af nye skove på landbrugsjorder. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtteform  Tilskud  Finansielt instrument Betalingstype  godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager  enhedsomkostninger  faste beløb  finansiering efter fast takst Grundlag for etablering Ved enhedsbeløb forstås en gennemsnitspris pr. projekt. Gennemsnitsprisen er beregnet på baggrund af erfaringstal fra meddelte projekttilsagn. Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Ansøger kompenseres op til 100 pct. for afholdte støtteberettigede udgifter for elementer, der indgår i ordningen. Kompensation sker på baggrund af en udbetalingsanmodning ifølge godkendt projektstøttetilsagn. Der anvendes standardomkostninger, jf. kapitel 4.7. Beregninger af standardomkostninger verificeres af det uafhængige organ – Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Uddybende forklaring DA 424 DA Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet Redegørelse for støtteaktiviteter, der falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF Foranstaltninger til skovbrugssektoren er ikke er omfattet af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 42, og er derfor omfattet af statsstøttereglerne (TEUF artikel 107-109). SA sagsnummer: SA.112864(2024/XA). De danske myndigheder bekræfter, at de relevante regler herunder regler om stand still og revision efterleves. Type statsstøtteinstrument, der skal anvendes i forbindelse med godkendelsen:  Meddelelse  den generelle gruppefritagelsesforordning  forordningen om gruppefritagelse for landbrugsstøtte  de minimis-forordningen Nr. på statsstøttesag(er): Ikke relevant Yderligere oplysninger:  Medlemsstaten har endnu ikke valgt instrument(-et/-erne) og har anført alternativerne. Der betales ikke støtte til støttemodtagerne før den dato, hvorpå godkendelsen af det valgte instrument får virkning.  Medlemsstaten har valgt instrumentet, som anført, men der er endnu ikke opnået godkendelse. Der betales ikke støtte til støttemodtagerne før den dato, hvorpå godkendelsen får virkning.  Medlemsstaten har valgt instrumentet, som anført, der er opnået godkendelse og SA-nummeret er blevet indikeret til meddelelse, den generelle gruppefritagelsesforordning eller forordningen om gruppefritagelse for landbrug. 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvad var ikke berettiget til støtte? Ikke-støtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, jf. artikel 73, stk. 3, og kapitel 4.7. Omfatter investeringen kunstvanding?  Ja  Nej Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, hvad de potentielle vandbesparelser er udtrykt i % Ikke relevant Oplysninger om forskellige potentielle vandbesparelser i henhold til type af installation eller infrastruktur (hvis relevant) Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, der påvirker vandområder, hvis tilstand er mindre end god, hvad kravet/kravene til en effektiv reduktion af vandforbruget er udtrykt i % Ikke relevant Regional opdeling 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO DA 425 DA Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til privat skovrejsning overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten opfylder også de støttespecifikke kriterier i punkt 5 i WTO's grønne boks, hvilket svarer til kriterierne i punkt 11. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(b) - Betalinger som omhandlet i artikel 70, betalinger som 80,00% 20,00% 80,00% Danmark omhandlet i artikel 72, støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, støtte til projekterne i operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b) DA 426 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte udgifter? 20.01 - Privat skovrejsning, projekter Tilskud 91(3)(b)-DK-80,00% Gennemsnit R.16; R.17; R.26 Nej Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 20.01 - Privat skovrejsning, projekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 20.01 - Privat skovrejsning, projekter Planlagt enhedsbeløb 28.859,00 28.859,00 28.859,00 28.859,00 28.859,00 (Tilskud - Gennemsnit) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 201.000,00 201.000,00 201.000,00 201.000,00 201.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 156,00 292,00 319,00 324,00 130,00 I alt: Operationer) 1.221,00 Maks.: 324,00 I ALT O.21 (enhed: 156,00 292,00 319,00 324,00 130,00 I alt: Operationer) 1.221,00 Maks.: 324,00 Årlig vejledende 4.581.135,00 8.852.337,00 8.980.400,00 7.919.670,00 5.059.370,00 35.392.912,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 3.664.908,00 7.081.869,60 7.184.320,00 6.335.736,00 4.047.496,00 28.314.329,60 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) DA 427 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 428 DA 21 - Rydning og forberedelse til afgræsning (N2000) Interventionskode (medlemsstat) 21 Interventionens betegnelse Rydning og forberedelse til afgræsning (N2000) Interventionstype INVEST(73-74) - Investeringer, herunder investeringer i kunstvanding Fælles outputindikator O.21. Antal støttede operationer eller enheder til ikkeproduktive investeringer på bedrifterne Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til ikke-produktive investeringer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik E4 Indsats for aktiv naturpleje. Meget høj relevans Ja Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Landbruget skal i højere grad F1 understøtte naturen som en Meget høj relevans Ja økosystemtjeneste. Invasive arter presser den F6 Mellem relevans Ja danske biodiversitet. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.32 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til biodiversiteten 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Med ordningen ydes støtte til ikke-produktive investeringer i rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Ordningen er målrettet arealer i særlige udpegede Natura 2000-områder, på overdrev, i nationalparker og eventuelt andre relevante arealer. Støtte muliggør beskyttelse og forbedring af naturforholdene og arter ved, at der skabes flere lysåbne og ekstensivt drevne arealer efter etablering af projektet. Miljøeffekternes potentiale kommer i vedligeholdelsen af de omfattede arealer ved eksempelvis afgræsning. DA 429 DA Afgræsning er mange steder en forudsætning for at skabe en rig og lysåben natur. Med denne ordning kan de arealer, som er tilgroede eller mangler hegn og andre nødvendige faciliteter, klargøres til afgræsning. Hermed øges den samlede andel af ekstensivt drevne arelaer udenfor omdrift, hvor der er begrænset behov for avendelse af gødning og sprøjtemidler. Der er også mulighed for at binde små arealer sammen til større enheder, så der skabes et bedre udgangspunkt for den efterfølgende drift. Der kan gives støtte til rydning af tilgroede arealer og/eller forberedelse til afgræsning med eksempelvis hegning i Natura 2000-områder samt arealer i nationalparker og overdrev udenfor Natura-2000 og eventuelt andre relevante arealer, for eksempel vådområde- og lavbundsprojektarealer. Det vil blandt andet kunne nås via følgende aktioner: • Rydning af tilgroede arealer. • Forberedelse til afgræsning. Synergier og samspil med andre ordninger Ordningen kan kombineres med ordningen pleje af græs- og naturarealer (N2000) således, at de arealer som ryddes og indhegnes under denne ordning kan opnå støtte til plejen efterfølgende, såfremt arealerne lever op til kriterierne for pleje af græs- og naturarealer (N2000). Ordningen kan kombineres med basisindkomststøtten, hvis arealet er et landbrugsareal, som lever op til kriterierne derfor. Under basisindkomststøtten (grundbetaling) ydes støtte til landbrugere, der dyrker deres landbrugsarealer landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktiviteter – en landbrugsaktivitet er også afgræsning eller slæt af græs og permanent græs på landbrugsarealer inden for Natura 2000-områder. For landbrugsarealer, der ikke anvendes til produktion, skal disse arealer opretholdes i landbrugsmæssig stand ved fjernelse af opvækst af træer og buske, således at produktionsgrundlaget er opretholdt. Der er mulighed for at tillade småbiotoper bestående af opvækst af træer og buske, vildt- og bivenlige tiltag og våde områder, så længe disse er begrænset til ikke væsentligt at hæmme landbrugsdriften på arealet som helhed. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Berettigede støttemodtagere omfatter private og offentlige lodsejere samt forpagtere af udpegede arealer. Prioritering Ansøgningerne prioriteres på baggrund af udmøntningen i bekendtgørelsen med eksempelvis fokus på at opnå den bedst mulige miljøeffekt og ved at bidrage til beskyttelse af biodiversiteten. Betingelser for støtteberettigelse Ordningen kan ansøges på særlige udpegede Natura 2000-områder, på overdrev, i nationalparker og eventuelt andre relevante arealer. De udpegede arealer bliver fastlagt i bekendtgørelsen. For rydningsprojekter kan der søges om støtte til rydning af tilgroede arealer, så de fremstår ryddede i forhold til tilsagnet. For forberedelse til afgræsning kan der søges om støtte til opsætning af hegn, vandforsyning, elforsyning og fangfold i henhold til tilsagnet. Tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet og opretholde arealets tilstand uden væsentlige ændringer, jf. Lov om Drift af Landbrugsjorder. Ordningen stiller ikke krav til efterfølgende afgræsning, men for projekter om forberedelse til afgræsning er tilsagnshaver forpligtet til ikke at forhindre afgræsning af projektområdet. Dermed er der intet incitament til ikke at drive arealerne ekstensivt. DA 430 DA Støttebetingelser og prioriteringer fastsættes i ansøgningsrundens gældende bekendtgørelse. Støttebetingelserne skal opfyldes for at opnå og opretholde tilsagn under ordningen. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte til ikke-produktive investeringer med henblik på rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtteform  Tilskud  Finansielt instrument Betalingstype  godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager  enhedsomkostninger  faste beløb  finansiering efter fast takst Grundlag for etablering Enhedsbeløb (gennemsnitlige udbetalinger) er beregnet på baggrund af tilsagn givet fra 2015-2019 i gennemsnit for både hegnings- og rydningsprojekter: Gennemsnit på tværs af begge typer og alle sager – ca. 60.000 kr. (8.054 EUR). Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Støttesatsen er op til 100 pct. for ikke-produktive investeringer jf. artikel 73, stk. 4(c). Støtten for rydningsprojekter omfatter udgifter til anlægsarbejde, konsulentudgifter, og andre nødvendige udgifter, herunder enteprenørydelser. For hegningsprojekter omfatter støtten bl.a. opsætning af hegn, drikkevandsforysning og elforsyning. Alle investeringer skal som udgangspunkt befinde sig indenfor projektområdet, medmindre de f.eks. opbevares indendørs for vinteren. Der er tale om ikke-produktive investeringer, da formålet med ordningen er at beskytte og forbedre naturforholdene. Det er kun muligt at søge støtte til områder med høj naturværdi, hvor ekstensiv drift bidrager til at skabe flere lysåbne arealer. Der kan derfor ikke opnås tilskud til projekter, der udelukkende har til formål at øge produktionen. Det kan dog ikke afvises, at et projekt sekundært kan bidrage til produktive formål. Sådanne produktive effekter vil dog typisk have et meget begrænset omfang. Standardomkostninger forventes anvendt som hovedreglen på ordningen. Standardomkostningerne er beregnet på baggrund af statistisk data eller andre objektive kriterier. For hegningsprojekterne for private ansøgere kan der beregnes standardomkostninger, jf. kapitel 4.7. For offentlige ansøgere betinges hegningsprojekterne af, at det er verificeret, at omkostningerne er rimelige i henhold til proceduren for to tilbud eller referenceomkostninger. For rydningsprojekter for hvilke, der ikke er fastsat standardomkostninger endnu, er der to mulige metoder til vurdering af rimelige priser. Støtten kan enten gives betinget af referenceomkostninger, hvor forvaltningsmyndigheden på forhånd har fastsat en rimelig pris, som blev anvendt ved beregning af støttegrundlaget, mens udbetaling af støtten er baseret på de faktiske omkostninger. Alternativt kan støtten verificeres i henhold til, om omkostningerne vurderes rimelige ved at indhente to tilbud. Uddybende forklaring DA 431 DA Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvad var ikke berettiget til støtte? Ikke-støtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, jf. artikel 73, stk. 3, og kapitel 4.7. Omfatter investeringen kunstvanding?  Ja  Nej Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, hvad de potentielle vandbesparelser er udtrykt i % Ikke relevant Oplysninger om forskellige potentielle vandbesparelser i henhold til type af installation eller infrastruktur (hvis relevant) Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, der påvirker vandområder, hvis tilstand er mindre end god, hvad kravet/kravene til en effektiv reduktion af vandforbruget er udtrykt i % Ikke relevant Regional opdeling 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til rydning og forberedelse af afgræsning (N2000) overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten opfylder også de støttespecifikke kriterier i punkt 5 i WTO's grønne boks, hvilket svarer til kriterierne i punkt 11. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. Der ydes kompensation for omkostningerne forbundet med ikke-produktionsfremmende investeringer i rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning på særligt udpegede områder, uden krav om efterfølgende produktion. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(b) - Betalinger som omhandlet i artikel 70, betalinger som 80,00% 20,00% 80,00% Danmark omhandlet i artikel 72, støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, støtte til projekterne i operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b) DA 432 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte enhedsbeløb udgifter? 21.01 - N2000 rydning/hegning Tilskud 91(3)(b)-DK- Gennemsnit R.32 Nej projekter 80,00% Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 21.01 - N2000 rydning/hegning projekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 21.01 - N2000 rydning/hegning Planlagt enhedsbeløb 8.054,00 8.054,00 8.054,00 8.054,00 8.054,00 projekter (Tilskud - Gennemsnit) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: 92,00 222,00 334,00 378,00 340,00 I alt: Operationer) 1.366,00 Maks.: 378,00 I ALT O.21 (enhed: 92,00 222,00 334,00 378,00 340,00 I alt: Operationer) 1.366,00 Maks.: 378,00 Årlig vejledende 742.600,00 1.787.670,00 2.691.610,00 3.041.850,00 2.742.270,00 11.006.000,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 594.080,00 1.430.136,00 2.153.288,00 2.433.480,00 2.193.816,00 8.804.800,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) DA 433 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 434 DA 22 - Miljø- og klimateknologi Interventionskode (medlemsstat) 22 Interventionens betegnelse Miljø- og klimateknologi Interventionstype INVEST(73-74) - Investeringer, herunder investeringer i kunstvanding Fælles outputindikator O.20. Antal støttede operationer eller enheder til produktive investeringer på bedrifterne Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til produktive investeringer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO2 Styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne på både kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO6 Bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Øge incitamentet til D3 Meget høj relevans Ja klimarelaterede investeringer. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. Sikring af grundvandet og E2 Meget høj relevans Ja overfladevand. Fortsat indsats for at reducere F2 udledningen af næringsstoffer Høj relevans Ja til naturen. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.16 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og produktion af vedvarende energikilder eller biomaterialer DA 435 DA R.26 Andel af bedrifter, der er omfattet af produktiv og ikkeproduktiv investeringsstøtte under den fælles landbrugspolitik i forbindelse med pleje af naturressourcerne R.3 Andel af bedrifter, der er omfattet af støtte under den fælles landbrugspolitik til digitale landbrugsteknologier R.9 Andel af landbrugere, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder forbedring af ressourceeffektivitet 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Hovedformålet med denne ordning er at bidrage til den grønne omstilling af landbruget og muliggøre en fleksibel ramme for opnåelse af de forskellige politiske målsætninger om at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra jordbrugsproduktionen gennem støtte til investeringer i nye teknologier. Sekundære formål med interventionen vil være en økonomisk værdiskabelse i landbrugserhvervet. Der kan gives tilskud til fysiske investeringer, der understøtter et eller flere af interventionens formål. Det omfatter blandt andet: • Investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbrug, herunder blandt andet sprøjteteknologi og GPS-udstyr til præcisionssprøjtning eller robotteknologi til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. • Investeringer i teknologier til reduktion af næringsstofforbruget, herunder blandt andet gødningsteknologier til styring af gødning og opsamling af vand/gødning i produktion i væksthus. • Investeringer i teknologier til reduktion af energiforbruget, herunder klimateknologier til optimal klimastyring i væksthuse, LED-belysning eller energi-effektiv opvarmningsteknologi. • Investeringer i produktion og forarbejdning af plantebaserede fødevarer. • Investeringer der understøtter udvikling i vertikalt landbrug. • Investeringer i teknologier til reduktion af udledningen af klimagasser, herunder blandt andet investeringer i teknologier til fremme af biomasseproduktion, høst, indsamling, lagring, forarbejdning og transport. • Investeringer i teknologier til omstrukturering og modernisering af husdyrproduktion. Tilskud til denne type investeringer afgrænses til omlægning fra produktion af buræg til anden og mere dyrevelfærdsvenlig produktionsform. De tilskudsberettigede investeringer bliver udvalgt ved at undersøge hvilke relevante investeringer, der findes på markedet. Det er et krav, at investeringerne går ud over normal praksis og lovkrav. For at sikre at investeringerne går ud over normal praksis, fastsættes en forventet opnået effekt ved etablering af hver enkelt investering. Denne effekt baseres på referenceværdier, altså effekten der opnås ved normal praksis. I tilfælde af overansøgning bliver projekter, blandt andet, prioriteret efter denne effekt. Eksperter indenfor det specifikke område bidrager med effektberegningerne. De tilskudsberettigede investeringer udvælges på baggrund af blandt andet effekt og sektor. I sidste ende udarbejdes en teknologiliste, en liste over tilskudsberettigede investeringer. Kun investeringer fra denne liste er mulige at søge om tilsagn til tilskud til. Teknologilisten er bilag til bekendtgørelsen og fastsættes i ansøgningsrundens gældende bekendtgørelse. Listen kan derfor ændre sig ift. formål, nye teknologier på markedet, nye effekter og lignende. Synergier og samspil med andre ordninger Der kan være synergier til ordningen for etablering af anlæg til grøn bioraffinering og bioordning for varieret planteproduktion, da der blandt andet kan ydes støtte til investeringer i teknologier til fremme af biomasseproduktion, høst, indsamling, lagring, forarbejdning og transport. Derudover kan nogle af de tilskudsberettigede teknologier for gartnerier også støttes under PO frugt og grønt ordningen. Dog kan hvert projekt kun støttes én gang, hvorfor tilsagn om tilskud til samme projekt under to ordninger ikke er muligt. Kontrol af dette foretages på udbetalingstidspunktet. DA 436 DA Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Målgruppen er landbrugere og gartnere, som ejer eller forpagter en primær jordbrugsbedrift, der har et estimeret årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. Arbejdskraftbehov skal være knyttet til primærproduktionen. Derved understøtter ordningen både deltids- og fuldtidsbedrifterne. Ordningen er begrænset til private bedrifter og virksomheder. Offentlige landbrugsbedrifter, såsom f.eks. fængsler, kommuner og Naturstyrelsen, er ikke tilskudsberettigede. Forvaltningsmyndigheden fastsætter dette endeligt i den nationale udmøntning af bekendtgørelsen. Prioritering Alle ansøgere skal opfylde en liste af udvælgelseskriterier med det formål at sikre ligebehandling af ansøgere, bedre udnyttelse af finansielle midler og målretning af støtten. Det er krævet, at teknologierne leverer en miljøeffekt. For at sikre en miljøeffekt fastsætter uafhængige eksperter forventelige effekter for de enkelte teknologier. Disse eksperter kommer fra universiteter og vidensorganisationer. Derudover vil det tydeliggøres for ansøgerne, hvilke teknologier der bidrager til henholdsvis en positiv, en neutral og en negativ påvirkning af klimaet. I tilfælde af overansøgning prioriteres ansøgerne efter blandt andet miljøeffekten. Den specifikke prioriteringsmodel udmøntes i bekendtgørelsen for ordningen. Betingelser for støtteberettigelse Tilskud kan ydes til jordbrugere, som ejer eller forpagter jordbrugsbedrifter, samt efterfølgende forarbejdningsindustrier. Tilskud kan ydes til investeringer vedrørende primære jordbrugsprodukter, som er omfattet af bilag 1 til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Målgrupperne er husdyrbrug, planteavlere og gartnerier, samt aftagere af deres produkter til forarbejdning – afhængig af de specifikke teknologier, der udbydes i de enkelte ansøgningsrunder. Støttebetingelser fastsættes i ansøgningsrundens gældende bekendtgørelse. Tilskudsbetingelserne skal opfyldes for at opnå og opretholde tilsagn under ordningen. Før hver ansøgningsrunde udmeldes desuden et sæt tematiske indsatsområder inden for hvilke, der kan ansøges om projekttilskud. Når forvaltningsmyndigheden åbner en ansøgningsrunde, er det med lukkede kategorier inden for diverse former for miljø- og klimateknologier. De udvælges i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet eller tilsvarende eksperter/universiteter. De teknologier, ansøger vælger i sin ansøgning, vil have en summeret effekt pr. ansøgning. Der kan dog være krav fastlagt i den enkelte bedrifts miljøgodkendelser, der kan betyde, at en given teknologi i særlige situationer ikke er støtteberettiget. Der kan ikke gives støtte til de ikke-støtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, der fremgår af artikel 73, stk. 3, i CAP-plan forordningen. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der kan gives tilskud tilinvesteringer i teknologier, som bidrager til en reduktion af miljø- og klimapåvirkningen. Derudover skal effekten af disse gå ud over normal praksis og lovkrav. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtteform DA 437 DA  Tilskud  Finansielt instrument Betalingstype  godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager  enhedsomkostninger  faste beløb  finansiering efter fast takst Grundlag for etablering Enhedsbeløb for miljø- og klimateknologi er beregnet på baggrund af ansøgningsrunderne i 2017-2019 for den tidligere intervention - Miljøteknologi i landdistriktsprogrammet: Der er fastsat to enhedsbeløb: • Miljø-og klimateknologi: 215.000 kr. udbetalt pr. projekt (28.859 EUR) og et maksimalt enhedsbeløb på 258.000 kr. • Miljø-og klimateknologi (store projekter): 658.000 kr. udbetalt pr. projekt (88.322 EUR) og et maksimalt enhedsbeløb på 106.040 kr. Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Støttesatsen defineres ud fra artikel 73, stk. 4, i CAP-plan forordningen: Rimelige priser vil enten blive beregnet på baggrund af to tilbud eller standardomkostninger, jf. kapitel 4.7, hvilket vil blive fastlagt i bekendtgørelsen for ordningen. To tilbud vil have sit ophæng i artikel 83, stk. 1(a) i CAP-plan forordningen, som muliggør støtte i form af refusion af støtteberettigede omkostninger, der er afholdt af ansøger. Dvs. både med indsendelse af to tilbud til at fastslå rimeligheden af prisen og efterfølgende fakturaer til at fastslå den endelige refusion af omkostninger. Standardomkostninger vil blive etableret af forvaltningsmyndigheden på baggrund af støtteberettigede elementer i projektet, når der forefindes historiske data fra tidligere ansøgningsrunder, via markedsundersøgelser eller ved anvendelse af eksperter. Støttesatsen vil udgøre 40 pct. af det tilskudsberettigede beløb. Uddybende forklaring Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvad var ikke berettiget til støtte? Ikke-støtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, jf. artikel 73, stk. 3, og kapitel 4.7. Omfatter investeringen kunstvanding?  Ja  Nej Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, hvad de potentielle vandbesparelser er udtrykt i % Ikke relevant DA 438 DA Oplysninger om forskellige potentielle vandbesparelser i henhold til type af installation eller infrastruktur (hvis relevant) Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, der påvirker vandområder, hvis tilstand er mindre end god, hvad kravet/kravene til en effektiv reduktion af vandforbruget er udtrykt i % Ikke relevant Regional opdeling 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til miljø- og klimateknologier overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten opfylder også de støttespecifikke kriterier i punkt 5 i WTO's grønne boks, hvilket svarer til kriterierne i punkt 11. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. Der ydes kompensation for dele af de fysiske investeringer i fastlagte kategorier af miljø- og klimateknologier vedrørende primære jordbrugsprodukter med henblik på at reducere miljø- og klimapåvirkningen ved jordbrugsproduktionen samt økonomisk værdiskabelse i landbrugserhvervet. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(c) - Operationer, der modtager støtte fra midler, der er 100,00% 20,00% 100,00% Danmark overført til ELFUL i overensstemmelse med artikel 17 og 103 DA 439 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte enhedsbeløb udgifter? 22.01 - Miljø- og klimateknologi Tilskud 91(3)(c)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.3; R.9 Nej 100,00% 22.02 - Miljø- og klimateknologi (store Tilskud 91(3)(c)-DK- Gennemsnit R.16; R.26; R.3; R.9 Nej projekter 100,00% Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 22.01 - Miljø- og klimateknologi Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 22.02 - Miljø- og klimateknologi (store projekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 22.01 - Miljø- og klimateknologi Planlagt enhedsbeløb 28.860,00 28.860,00 28.860,00 28.860,00 (Tilskud - Gennemsnit) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 34.630,00 34.630,00 34.630,00 34.630,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.20 (enhed: Operationer) 22.02 - Miljø- og klimateknologi Planlagt enhedsbeløb 88.322,00 88.322,00 88.322,00 88.322,00 (store projekter (Tilskud - (samlede offentlige Gennemsnit) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 106.040,00 106.040,00 106.040,00 106.040,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.20 (enhed: Operationer) I ALT O.20 (enhed: 33,00 141,00 167,00 126,00 I alt: Operationer) 467,00 Maks.: 167,00 DA 440 DA Årlig vejledende 954.327,00 3.570.960,00 3.832.000,00 3.638.720,00 11.996.007,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 954.327,00 3.570.960,00 3.832.000,00 3.638.720,00 11.996.007,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 441 DA 23 - Etablering af anlæg til grøn bioraffinering Interventionskode (medlemsstat) 23 Interventionens betegnelse Etablering af anlæg til grøn bioraffinering Interventionstype INVEST(73-74) - Investeringer, herunder investeringer i kunstvanding Fælles outputindikator O.20. Antal støttede operationer eller enheder til produktive investeringer på bedrifterne Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Ja ES rabatsystem: Ja LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen kan der gives støtte til produktive investeringer i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO3 Forbedre landbrugernes position i værdikæden SO4 Bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, især ved at mindske drivhusgasemissionerne, øge kulstofbindingen samt fremme bæredygtig energi SO5 Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemiske stoffer SO7 Tiltrække og fastholde unge landbrugere og andre nye landbrugere og fremme bæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne SO8 Fremme beskæftigelse, vækst, kønsligestilling, herunder kvinders deltagelse i landbruget, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder cirkulær bioøkonomi og bæredygtigt skovbrug SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Øget investeringsniveau for at realisere mulighederne for A4 Meget høj relevans Ja bæredygtig fødevareproduktion. Understøtte alternative C1 afsætningskanaler og Mellem relevans Ja afsætningssamarbejde. Fremme klimavenlig D1 Meget høj relevans Ja landbrugsproduktion. Fremme miljøvenlig E1 Meget høj relevans Ja fødevareproduktion. Modvirke negative påvirkning E3 af naturen og Meget høj relevans Ja naturressourcerne. DA 442 DA Mindske presset på E5 naturressourcerne fra det store Meget høj relevans Ja landbrugsareal. Fortsætte udviklingspotentialet G4 Mellem relevans Ja i landdistrikterne. Iværksættere og innovative G6 virksomheder understøtter Mellem relevans Ja udviklingen af landdistrikterne. Beskæftigelse og vækst i H3 Høj relevans Ja landdistrikterne. Lokal udvikling i H5 Mellem relevans Ja landdistrikterne. Fremme en øget produktion af I2 bæredygtige og klimavenlige Meget høj relevans Ja fødevarer. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.27 Antal operationer, der bidrager til miljømæssig bæredygtighed, opnåelsen af modvirkning af klimaændringer og tilpasningsmål i landdistrikterne R.37 Støtte til nye arbejdspladser i projekter under den fælles landbrugspolitik R.39 Antal virksomheder i landdistrikterne, herunder inden for bioøkonomi, der er etableret med støtte under den fælles landbrugspolitik 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Hovedformålet med denne ordning er at bidrage til den grønne omstilling af landbruget. Dette gøres ved at støtte opsætningen af bioraffineringsanlæg rundt omkring i landet, hvorfra der kan udvindes proteiner fra planter, såsom græs. Ordningen skal bidrage til de politiske ønsker om blandt andet at reducere importen af proteiner fra udlandet (primært soja) og sikre en dansk proteinproduktion udvundet fra regionale råvarer, såsom græs. Derved arbejdes der i retning af en reduceret miljø- og klimapåvirkning globalt fra den primære jordbrugsproduktion gennem støtte til bioraffinering, både for konventionelle og økologiske producenter, idet hele det danske landbrug skal levere på klimadagsordenen. Et sekundært formål med ordningen vil være en økonomisk værdiskabelse i dansk landbrug og en understøttelse af teknologiudviklingen i landbruget og dets følgeerhverv med udbygning af mulighederne for at udvinde proteiner. Ordningen er en tilsagnsordning, hvor der skal gennemføres en ansøgningsrunde til etablering af projektet, såfremt der er gennemført en forudgående projektrapport, der kan understøtte, at der er potentiale i at gennemføre selve investeringen i teknologien. Projektrapporten kan gennemføres via landdistriktsprogrammet 2014-2022. Projektrapporten danner dermed grundlag for den efterfølgende etablering af projektet. Der vil være mulighed for flere forskellige modeller for etablering og drift af anlæg. Det kan eksempelvis være, at den samme virksomhed står for dyrkning og høst af råvaren, raffinering og salg af det forarbejdede produkt. Det kan være en sammenslutning af virksomheder fra hvert led i værdikæden. Der kan gives støtte til fysiske investeringer, der understøtter et eller flere af ordningens formål. Det omfatter blandt andet investeringer i teknologier til bioraffinering, der kan udvinde proteiner. DA 443 DA Teknologierne kan både anlægges på og udenfor jordbrugsbedrifterne. Synergier og samspil med andre ordninger Der er vurderet synergi begrænset til bioordningerne. Synergien vil opstå, såfremt bioraffineringsanlægget kan aftage afslået græs fra ovenstående støttede arealer, selvom udbyttet af græsproteiner fra de pågældende ordninger ikke er højt. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Berettigede støttemodtagere omfatter CVR-registrerede virksomheder såsom landbrugere, fodervirksomheder, biogasselskaber, offentlige landbrugsvirksomheder og sammenslutninger af disse. Forvaltningsmyndigheden fastsætter dette endeligt i den nationale udmøntning af bekendtgørelsen. Prioritering Prioriteringsmodellen udmøntes i bekendtgørelsen for ordningen. Betingelser for støtteberettigelse Støttebetingelser fastsættes i ansøgningsrundens gældende bekendtgørelse. Støttebetingelserne skal opfyldes for at opnå og opretholde tilsagn under ordningen. For at opnå tilsagn til etablering af et bioraffineringsanlæg under ordningen skal der enten være ansøgt om og gennemført et tilsagn om projektmodning under landdistriktsprogrammet 2014-2022 eller en tilsvarende gennemført projektmodning for egen regning. Denne projektmodning skal understøtte planlægning og organisering af etablering af anlæg til bioraffinering. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte til opsætningen af bioraffineringsanlæg, hvorfra der kan udvindes proteiner fra planter, såsom græs. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtteform  Tilskud  Finansielt instrument Betalingstype  godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager  enhedsomkostninger  faste beløb  finansiering efter fast takst Grundlag for etablering Der forventes en stor variation i det ansøgte beløb. Med en støttesats på 65 pct. anslås at der at kunne blive udbetalt mellem 5 mio. kr. og 100 mio. kr. (ca.700.000 EUR – 13 mio. EUR) pr. projekt. Den gennemsnitlige omkostning forventes, derfor at kunne blive relativt høj. Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Støttesatsen for etablering af bioraffineringsanlæg er 65 pct. af de støtteberettigede udgifter. DA 444 DA Uddybende forklaring Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvad var ikke berettiget til støtte? Ikke-støtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, jf. artikel 73, stk. 3, og kapitel 4.7. Omfatter investeringen kunstvanding?  Ja  Nej Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, hvad de potentielle vandbesparelser er udtrykt i % Ikke relevant Oplysninger om forskellige potentielle vandbesparelser i henhold til type af installation eller infrastruktur (hvis relevant) Investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, der påvirker vandområder, hvis tilstand er mindre end god, hvad kravet/kravene til en effektiv reduktion af vandforbruget er udtrykt i % Ikke relevant Regional opdeling 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 11 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtte til etablering af anlæg til grøn bioraffinering overholder de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da støtten ydes gennem offentligt finansierede programmer, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til prisstøtte til producenter. Støtten opfylder også de støttespecifikke kriterier i punkt 5 i WTO's grønne boks, hvilket svarer til kriterierne i punkt 11. Desuden overstiger støtteudbetalingerne ikke de ekstra omkostninger eller indkomsttab, der er forbundet med at leve op til støttens vilkår. Der ydes kompensation for dele af investeringerne i teknologier til etablering af bioraffinering, der kan udvinde proteiner uden krav om efterfølgende produktion. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(c) - Operationer, der modtager støtte fra midler, der er 100,00% 20,00% 100,00% Danmark overført til ELFUL i overensstemmelse med artikel 17 og 103 DA 445 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte udgifter? 23.01 - Grøn bioraffinering, projekter Tilskud 91(3)(c)-DK-100,00% Gennemsnit R.27; R.37; R.39 Nej Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 23.01 - Grøn bioraffinering, projekter Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 23.01 - Grøn bioraffinering, projekter Planlagt enhedsbeløb 4.025.000,00 4.025.000,00 4.025.000,00 4.025.000,00 4.025.000,00 (Tilskud - Gennemsnit) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt 8.054.000,00 8.054.000,00 8.054.000,00 8.054.000,00 8.054.000,00 gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.20 (enhed: Projekter) 1,00 3,00 5,00 4,00 1,00 I alt: 14,00 Maks.: 5,00 I ALT O.20 (enhed: Projekter) 1,00 3,00 5,00 4,00 1,00 I alt: 14,00 Maks.: 5,00 Årlig vejledende 2.992.650,00 4.987.750,00 7.780.890,00 2.793.140,00 1.396.570,00 19.951.000,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 2.992.650,00 4.987.750,00 7.780.890,00 2.793.140,00 1.396.570,00 19.951.000,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) DA 446 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 447 DA INSTAL(75) - Etablering af unge landbrugere og nye landbrugere og virksomheder i landdistrikterne 24 - Etableringsstøtte til unge landbrugere Interventionskode (medlemsstat) 24 Interventionens betegnelse Etableringsstøtte til unge landbrugere Interventionstype INSTAL(75) - Etablering af unge landbrugere og nye landbrugere og virksomheder i landdistrikterne Fælles outputindikator O.25. Antal unge landbrugere, der modtager etableringsstøtte Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Ja Miljø: Nej ES rabatsystem: LEADER: Nej 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde I henhold til ordningen kan der gives støtte til etablering af virksomheder i Danmark, som er helt eller delvist ejet af unge landbrugere, under forudsætning af, at støttebetingelserne opfyldes. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO1 Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og diversiteten i landbruget samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen SO7 Tiltrække og fastholde unge landbrugere og andre nye landbrugere og fremme bæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Fremme generationsskifte for A3 at realisere muligheder på Mellem relevans Ja fødevareområdet. Bedre muligheder og G1 forudsætninger for unge Mellem relevans Ja landbrugere for at etablere sig. Øge unge landbrugeres G3 økonomiske Mellem relevans Ja konkurrencedygtighed. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.36 Antal unge landbrugere, der drager fordel af etablering med støtte fra den fælles landbrugspolitik, herunder en kønsfordeling R.37 Støtte til nye arbejdspladser i projekter under den fælles landbrugspolitik 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Hovedformålet med tilskudsordningen er at støtte unge landbrugere og unge gartneres etablering eller fastholdelse. DA 448 DA Der kan gives støtte til etablering af landbrugs- eller gartnerivirksomhed på hel- eller deltidsniveau i form af engangsudbetaling. Synergier og samspil med andre ordninger Ordningen har ikke synergi eller samspil med andre ordninger. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Målgruppen er virksomheder, der helt eller delvist ejes af landbrugere og gartnere, der ikke er over 40 år (dvs. endnu ikke fyldt 41 år) på ansøgningstidspunktet og som opfylder kravene for en forretningsplan. Forretningsplanen skal blandt andet indeholde en opgørelse af den indledende situation i virksomheden og de udviklingsmålsætninger, der ønskes opnået. Derudover skal de unge landbrugere være driftsledere i virksomheden og have en relevant uddannelse eller relevant, tilstrækkelig og dokumenteret praktisk erfaring (jf. afsnit 4.1.5). Yderligere støttebetingelser fastlægges endeligt i bekendtgørelsen. For at støtte fastholdelsen af unge landbrugere og gartnere i erhvervet kan etableringer, der er påbegyndt i op til fire år forud for ansøgningstidspunktet være støtteberettiget, såfremt alle tilsagnskriterier desuden er overholdt. Årsagen til dette er, at etableringer af landbrugs- og gartnerivirksomheder kan være forbundet med en række ekstraordinære driftsomkostninger, som skal afholdes for sikre deres levedygtighed. Det kan eksempelvis være: • Jordprøver, manglende kalkninger, nødvendige vandingstilladelser mv. • Behov for gennemgribende staldrenoveringer, når tidligere ejer ikke har vedligeholdt og geninvesteret i inventar. • Markerne kan være forsømte mht. dræn, arronderinger og evt. manglende minivådområder. • Markerne kan have reduceret produktivitet pga. manglende ukrudtsbekæmpelse. • Besætningen kan være nedslidt i produktivitet og avlsstandard, hvilket betyder manglende produktivitet. Denne sanering eller indkøb af nye avlsdyr kan betyde flere år, inden besætningen er tilstrækkelig produktiv ift. omkostningerne. Desuden vil der ofte gå flere år, inden den unge landbruger kan levere driftsregnskaber, der ikke er påvirket negativt af ovenstående udfordringer i drift, samt etableringsomkostninger som ekstra landbrugsrådgivning, juridisk bistand og tinglysningsafgifter. Prioritering Prioriteringsmodellen udmøntes i bekendtgørelsen for ordningen under hensyntagen til målsætningerne i artikel 6. Betingelser for støtteberettigelse Støttebetingelser fastsættes i ansøgningsrundens gældende bekendtgørelse. Støttebetingelserne skal opfyldes for at opnå og opretholde tilsagn i henhold til ordningen. Støttebetingelserne vil foruden definitionerne i artikel 4 på ansøgningstidspunktet omhandle blandt andet krav om enten en købsaftale eller et skøde på fast ejendom, eller en aftale om køb af besætning, driftsinventar og driftsmatriel m.v., eller køb af ejerandele i det ansøgende selskab. Desuden skal den ansøgende virksomhed inden udbetaling af tilskuddet blandt andet have et arbejdskraftbehov svarende til enten en deltids- eller heldtidsbedrift. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte til, at unge landbrugere kan etablere landbrugs- eller gartnerivirksomheder, hvori de er DA 449 DA driftsledere. De unge landbrugere skal opfylde definitionen af "ung landbruger", jf. kapitel 4.1.5, og ordningens øvrige støttebetingelser. Der gives støtte til etablering af både hel- og deltidsbedrifter. 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtteform  Tilskud  Finansielt instrument Betalingstype  godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager  enhedsomkostninger  faste beløb  finansiering efter fast takst Grundlag for etablering Beløbssatsernes størrelse er begrundet i CAP-plan forordningen. For deltidsbedrifter er satsen reduceret, jf. nedenfor. Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Støttesatsen er et fast beløb (lump sum) og defineres i to beløbsstørrelser for henholdsvis deltids- og heltidsbedrifter på baggrund af forordningens maksimale støttebeløb på 100.000 EUR jf. artikel 75, stk. 4. Støtten udbetales som et engangsbeløb i danske kroner. Støttebeløbet er beregnet for henholdsvis hel- og deltidsbedrifter: • Bedrifter, der har et årligt arbejdskraftbehov på mindst 1.665 timer vil få et tilsagn på 100.000 EUR. • Bedrifter, der har et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 og op til 1.665 timer vil få et tilsagn på 50.000 EUR. Støttesatsen er fastlagt af forvaltningsmyndigheden i henhold til forordningens maksimale støttesats og den enkelte ansøgers beregnede arbejdskraftsbehov, jf. også kapitel 4.7. Uddybende forklaring Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Ikke relevant 10 Overholdelse af WTO-regler Ravgul boks Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) DA 450 DA Støtten er knyttet til produktion og lever ikke op til kriterierne for støtte inden for WTO's grønne boks. Støtten er heller ikke af produktionsbegrænsende karakter og er således klassificeret som gul. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(c) - Operationer, der modtager støtte fra midler, der er 100,00% 20,00% 100,00% Danmark overført til ELFUL i overensstemmelse med artikel 17 og 103 DA 451 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte enhedsbeløb udgifter? 24.01 - Etableringsstøtte til unge landbrugere, Tilskud 91(3)(c)-DK- Homogen R.36; R.37 Nej fuldtid 100,00% 24.02 - Etableringsstøtte til unge landbrugere, Tilskud 91(3)(c)-DK- Homogen R.36; R.37 Nej deltid 100,00% Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 24.01 - Etableringsstøtte til unge landbrugere, fuldtid Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 24.02 - Etableringsstøtte til unge landbrugere, deltid Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 24.01 - Etableringsstøtte til unge Planlagt enhedsbeløb 100.000,00 100.000,00 100.000,00 100.000,00 100.000,00 landbrugere, fuldtid (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.25 (enhed: 141,00 141,00 141,00 141,00 141,00 I alt: Støttemodtagere) 705,00 Maks.: 141,00 24.02 - Etableringsstøtte til unge Planlagt enhedsbeløb 50.000,00 50.000,00 50.000,00 50.000,00 50.000,00 landbrugere, deltid (Tilskud - (samlede offentlige Homogen) udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.25 (enhed: 235,00 235,00 235,00 235,00 235,00 I alt: Støttemodtagere) 1.175,00 Maks.: 235,00 DA 452 DA I ALT O.25 (enhed: 376,00 376,00 376,00 376,00 376,00 I alt: Støttemodtagere) 1.880,00 Maks.: 376,00 Årlig vejledende 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 129.360.000,0 finansiel tildeling 0 (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 129.360.000,0 finansiel tildeling (EU- 0 bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 129.355.090,0 minimumsbeløbet for 0 finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 129.355.090,0 minimumsbeløbet for 0 finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 453 DA COOP(77) - Samarbejde 25 - LAG Interventionskode (medlemsstat) 25 Interventionens betegnelse LAG Interventionstype COOP(77) - Samarbejde Fælles outputindikator O.31. Antal støttede lokaludviklingsstrategier (LEADER) eller forberedende aktioner Bidrag til krav om øremærkning af/på Generationsskifte: Nej Miljø: Nej ES rabatsystem: LEADER: Ja 1 Territorialt anvendelsesområde og, hvis det er relevant, regional dimension Territorialt anvendelsesområde: National Kode Beskrivelse DK Danmark Beskrivelse af det territoriale anvendelsesområde Under ordningen gives støtte til landdistrikter i Danmark under forudsætning af, at de opfylder støttebetingelserne. 2 Relaterede specifikke målsætninger, tværgående målsætning og relevante sektormål Kode + beskrivelse for SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Anbefalede specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne interventionstype er angivet med fed skrift SO7 Tiltrække og fastholde unge landbrugere og andre nye landbrugere og fremme bæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne SO8 Fremme beskæftigelse, vækst, kønsligestilling, herunder kvinders deltagelse i landbruget, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder cirkulær bioøkonomi og bæredygtigt skovbrug SO9 Forbedre den måde, hvorpå landbruget i EU reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, reduktion af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens 3 Behov, der er omfattet af interventionen Prioritering på niveauet for Behandlet i den strategiske Kode Beskrivelse den strategiske plan under plan under den fælles den fælles landbrugspolitik landbrugspolitik Etablering og udvikling af G2 virksomheder i landdistrikterne Mellem relevans Ja (ikke primær produktion). Fortsætte udviklingspotentialet G4 Mellem relevans Ja i landdistrikterne. Erhvervsaktiviteten i G5 landdistrikterne skal Mellem relevans Ja understøttes. Iværksættere og innovative G6 virksomheder understøtter Mellem relevans Ja udviklingen af landdistrikterne. Mobil arbejdsstyrke i H1 Mellem relevans Delvis landdistrikterne. Landdistrikterne skal være H2 Mellem relevans Ja attraktive. Beskæftigelse og vækst i H3 Høj relevans Ja landdistrikterne. Lokal udvikling og social H4 Mellem relevans Ja inklusion i landdistrikterne. Lokal udvikling i H5 Mellem relevans Ja landdistrikterne. DA 454 DA Styrke iværksætteri inden for I3 bæredygtig og klimavenlig Høj relevans Ja fødevareproduktion. 4 Resultatindikator(er) Kode for RESULTATINDIKATORER + Beskrivelse Anbefalede resultatindikatorer for de udvalgte specifikke målsætninger under den fælles landbrugspolitik for denne intervention er angivet med fed skrift R.37 Støtte til nye arbejdspladser i projekter under den fælles landbrugspolitik R.38 Andel af befolkningen i landdistrikter, der er omfattet af lokale udviklingsstrategier R.39 Antal virksomheder i landdistrikterne, herunder inden for bioøkonomi, der er etableret med støtte under den fælles landbrugspolitik R.41 Andel af befolkningen i landdistrikter, der gennem den fælles landbrugspolitiks støtte har forbedret adgang til tjenester og infrastruktur 5 Specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen Beskriv de specifikke målsætninger for og indholdet af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner/operationer i begge søjler og andre relevante oplysninger. Formålet med ordningen er at styrke den socioøkonomiske struktur og udvikling i landdistrikterne, både hvad angår erhvervsudvikling, rammevilkår, bæredygtig udvikling og grøn omstilling gennem LEADER- tilgangen. Gennem ordningen understøttes en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikternes økonomi og levevilkår, inklusiv etablering af arbejdspladser og fastholdelse af beskæftigelsen i andre erhverv end landbruget. Denne ordning indeholder følgende tre delordninger: 1. Mobilisering af lokale aktører, herunder: • Oprettelse af lokale aktionsgrupper, forberedelse og udarbejdelse af den lokale udviklingsstrategi, netværksdannelse og kapacitetsopbygning af lokale aktører, kompetenceudvikling (f.eks. af aktionsgruppens bestyrelse og koordinator), mv. 2. Drift af en lokal aktionsgruppe • Forvaltning og gennemførelse af den lokale udviklingsstrategi. • Aktivitetsstyring under den lokale udviklingsstrategi med henblik på udveksling af informationer og fremme af gennemførelsen af strategien, samt at bistå potentielle ansøgere med udvikling af projekter og forberedelse af ansøgninger. • Forberedelse og gennemførelse af de lokale aktionsgruppers samarbejdsaktiviteter både interregionalt og transnationalt med aktører fra øvrige medlemslande. 3. Gennemførelse af operationer (projektstøtte) under en lokal udviklingsstrategi, når denne er godkendt af Udvælgelseskomiteen. Gennemførelsen relaterer sig til nedenstående målsætninger, hvorunder projekterne skal kunne søges. Det skal blandt andet være muligt at anvende umbrella-projekter, smart village projekter og transnationale projekter under denne delordning. Indsatsområde A støtter projekter, der fremmer job- og vækstskabende erhvervsudvikling, med fokus på: • Etablering og udvikling af mikrovirksomheder og små virksomheder. • Fremme af erhvervssamarbejde. • Bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Indsatsområde B støtter projekter, der forbedrer rammevilkårene for at leve og bo i landdistrikterne med fokus på: • Basale servicefaciliteter. DA 455 DA • Fornyelse i landsbyer. • Kultur- og foreningslivet. • Bæredygtig udvikling og grøn omstilling. I Danmark er der stor fokus på at understøtte udviklingen i landdistrikterne. Der er flere politiske tiltag, på mange forskellige ministerområder, der sikrer balance mellem land og by. Desuden er der en national Landdistriktspulje, jf. afsnit 3.1.1, der også yder støtte til projekter og andre tiltag i de danske landdistrikter. Puljen har til formål at fremme levevilkårene i landdistrikterne og på de små øer. I forhold til aktiviteter relateret til social inklusion, som ikke er eksplicit nævnt som et indsatsområder for LEADER, håndteres dette af andre ministerier, f.eks. Udlændinge og Integrationsministeriet. Synergier og samspil med andre ordninger Der er synergi til ordninger, der relaterer sig til artikel 73 om investeringer. Definer støtteberettigede modtagere og specifikke støtteberettigelseskriterier, hvor det er relevant, i relation til støttemodtageren og området Berettigede støttemodtagere Enhver fysisk eller juridisk person eller grupper af fysiske eller juridiske personer kan søge om at få støtte, for eksempel foreninger, enkeltpersoner, små og mikrovirksomheder, organisationer, almennyttige sammenslutninger og offentlige myndigheder. Små og mikrovirksomheder determineres ud fra EU’s definitioner. Støttemodtagere vil blive defineret i bekendtgørelsen. Plan- og Landdistriktsstyrelsen er støttemodtager i forhold til aktiviteter rettet mod partnerskabet, herunder mobilisering, IT-udvikling, information om de nye muligheder, kompetenceudvikling og forberedelse af lokale aktører til en ny programperiode. Prioritering Prioritering af projekter, der indstilles til tilsagn, sker på baggrund af grundkriterier fastsat af Plan- og Landdistriktsstyrelsen og underkriterier, der fremgår af den enkelte lokale udviklingsstrategi. Disse kriterier vil være kendte på forhånd og vil fremgå af ansøgningsskema. Når og såfremt Plan- og Landdistriktsstyrelsen godkender de enkelte udviklingsstrategier, etableres en LAG, der agerer i det konkrete lokalområde. Betingelser for støtteberettigelse Betingelser for støtteberettigelse er defineret af bestemmelserne om støtte, jf. artikel 77, 79 og 75 i CAP- plan forordningen samt artikel 31-34 i forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik. I bekendtgørelsen opstilles klare og objektive kriterier for, hvornår en ansøgning er støtteberettiget (støttebetingelser) samt, hvordan ansøgningerne skal prioriteres for at målrette støttemidlerne til de projekter, der har den største merværdi. Anvendelsen af kriterierne skal være transparent og konsistent. Støttebetingelserne skal være opfyldt for, at ansøger kan modtage tilsagn. Ansøger skal opfylde betingelserne fuldt ud. Støttebetingelser kan både blive fastsat via EU-lovgivning i form af forordninger, gennemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter, men kan også være nationalt fastsatte regler etableret af den nationale forvaltningsmyndighed. Nationalt fastsatte støttebetingelser har samme juridiske gyldighed som betingelser fastsat via EU-lovgivningen. Støttebetingelserne skal være enkle at kontrollere. Hvis en støttebetingelse ikke opfyldes, kan ansøgningen ikke imødekommes. Hvis ansøger allerede har DA 456 DA modtaget støtte, men det viser sig, at vedkommende ikke har opfyldt støttebetingelserne, anmodes vedkommende om tilbagebetaling af støtten. Definer støtteberettiget støttetype (ikke-IFKS) eller forpligtelser (IFKS) og andre forpligtelser Der gives støtte til mobilisering af lokale aktører, drift af lokale aktionsgrupper og til gennemførelse af operationer (projektstøtte). 6 Identifikation af relevante referenceelementer (relevante GLM-normer, lovgivningsbestemte forvaltningskrav og andre obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten), hvor det er relevant, beskrivelse af de specifikke relevante forpligtelser i henhold til de lovbestemte forvaltningskrav og en redegørelse for, hvordan forpligtelsen går ud over de obligatoriske krav (som omhandlet i artikel 28, stk. 5, artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5) Ikke relevant 7 Støtteform og -sats/beløb/beregningsmetoder Støtteform  Tilskud  Finansielt instrument Betalingstype  godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager  enhedsomkostninger  faste beløb  finansiering efter fast takst Grundlag for etablering Enhedsbeløbet baseres på den indikative årlige finansielle allokering og det forventede antal af lokale aktionsgrupper. Omfang af støtte på støttemodtagerniveau Regler for støttesatser fastsættes endeligt i bekendtgørelsen afhængig af indsatsområder. Standardomkostninger, såsom enhedsbeløb, engangsbetalinger og flat-rate finansiering, kan anvendes og vil også blive fastsat i bekendtgørelsen. For ovenstående delordning 1: Mobilisering af aktører og delordning 2: Drift af lokal aktionsgruppe, vil støttesatsen være på 100 pct., og for delordning 3: Gennemførelse af operationer (projektstøtte) vil støttesatsen til støttemodtager generelt være på maksimum 50 pct. Ifølge CAP-plan forordning, artikel 68, stk. 4, litra c, iv, kan der dog ydes støtte på op til 100 pct. til ikke- produktive investeringer, der støttes via lokale udviklingsstrategier, dette kan f.eks. være samarbejdsprojekter. Hvis der er tale om produktive investeringer udgør den maksimale støttesats 65 pct. (artikel 68, stk.4). I forhold til ovenstående delordning 2: Drift af en lokal aktionsgruppe, vil der blive udarbejdet standardomkostninger på basis af Fællesforordningens (EU 2021/1060) artikel 53 og 54. Uddybende forklaring Ikke relevant. 8 Oplysninger om vurdering af statsstøtte Interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering:  Ja  Nej  Blandet Redegørelse for støtteaktiviteter, der falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF Støtte til projekter kan i visse tilfælde indebære statsstøtte. De minimis anvendes til erhvervsprojekter, i de tilfælde, det vurderes at være relevant. DA 457 DA Type statsstøtteinstrument, der skal anvendes i forbindelse med godkendelsen:  Meddelelse  den generelle gruppefritagelsesforordning  forordningen om gruppefritagelse for landbrugsstøtte  de minimis-forordningen Yderligere oplysninger:  Medlemsstaten har endnu ikke valgt instrument(-et/-erne) og har anført alternativerne. Der betales ikke støtte til støttemodtagerne før den dato, hvorpå godkendelsen af det valgte instrument får virkning.  Medlemsstaten har valgt instrumentet, som anført, men der er endnu ikke opnået godkendelse. Der betales ikke støtte til støttemodtagerne før den dato, hvorpå godkendelsen får virkning.  Medlemsstaten har valgt instrumentet, som anført, der er opnået godkendelse og SA-nummeret er blevet indikeret til meddelelse, den generelle gruppefritagelsesforordning eller forordningen om gruppefritagelse for landbrug. 9 Supplerende spørgsmål/oplysninger, der er specifikke for interventionstypen Hvad er merværdien af Leadermetodens tilgang til udvikling af landdistrikterne rettet mod? LEADER tankegangen er bærende for LAG arbejdet i Danmark, hvor den nærdemokratiske tilgang og beslutningsprocessen fra idé til projekt er vigtig, og er med til at fremme det lokale engagement og den lokale udvikling. LEADER metoden forudsætter, at lokal udvikling sker ud fra en vedtaget strategi og i et lokalt offentligt- privat partnerskab, bestående af både virksomheder, foreninger, private personer og offentlige institutioner, som samles i én forening/ en lokal aktionsgruppe. LEADER bygger på syv principper, som skaber en lokal merværdi, herunder f.eks. bottom-up strategien, samarbejde mellem lokale, tværsektorielle partnerskaber, udarbejdelsen af lokale og innovative udviklingsstrategier og lokalt, tværsektorielt (netværks)samarbejde. Merværdien er således tæt knyttet til elementer, som er direkte afledt af at uddelegere kompetence og ressourcer til de lokale aktionsgrupper, som bygger på lokalkendskab og en solid forankring i lokalsamfundet. Dette fører til en bedre udvælgelse af projekter, der er relevante for netop det lokalsamfund, hvori de finder sted. LEADER er desuden mere end de projekter, der kan opnå tildeling af midler. Det er også synergien mellem samarbejder mellem forskellige brancher, virksomheder, frivillige organisationer osv. der arbejder for at udvikle og forbedre vilkårene og kompetencerne i landdistrikterne. Med andre ord skabes merværdien netop ved, at der i LAG-bestyrelserne via netværk og vidensdeling sker en øget social kapital. Med LEADER-principperne kan der skabes resultater, der ikke ellers ville være opnået. Principperne tilfører en større nytteværdi i det enkelte projekt og den lokale aktionsgruppes arbejde generelt, som ikke nødvendigvis var fremkommet uden inddragelsen af den lokale aktionsgruppe og det deraf følgende samspil mellem aktørerne og mellem projekterne. LEADER-metoden kan derfor mere end at støtte f.eks. mikro- og små virksomheder samt øvrige aktører i deres normale aktiviteter – den kan tilføre en større nytteværdi, for eksempel ved at skabe netværk, der fremmer tværsektorielt og nyskabende samarbejde, og sætte projekterne ind i en større sammenhæng, der giver de bedste løsninger på de lokale udfordringer. Ved at fastholde de to overordnede indsatsområder (med underpunkter) nævnt tidligere, lægges der op til at de enkelte aktionsgrupper, i deres udviklingsstrategi, har mulighed for at tage hånd om de udfordringer og potentialer, der er lige netop i deres geografiske område. Dette understøtter LEADER tilgangen med lokal forankring og understøtter merværdien af LEADER. Beskriv hvordan de grundlæggende krav og principper i forbindelse med Leadermetoden vil blive sikret gennem leveringsmodellen DA 458 DA Ved at understøtte hver lokal aktionsgruppes driftsomkostninger under LEADER-indsatsen og ved at sikre kompetenceudvikling blandt aktører involveret i lokale aktionsgrupper, bliver de lokale aktionsgrupper i stand til at prioritere mellem udviklingsprojekter, der indstilles til tilskud. Arbejdsfordelingen mellem de lokale aktionsgrupper og den centrale myndighed videreføres fra programperioden 2014-2022, så de lokale aktionsgrupper, inden for rammerne af den godkendte lokale udviklingsstrategi fortsat skal prioritere og indstille lokale udviklingsprojekter til tilskud og være opsøgende i forhold til potentielle projektholdere. Den centrale myndighed foretager legalitetskontrol, træffer endelige beslutninger, udbetaler og kontrollerer. Er der planlagt støtte fra flere end én EU-fond?  Ja  Nej Vil muligheden for ledende fond blive anvendt?  Ja  Nej 10 Overholdelse af WTO-regler Grøn boks Punkt 2 i bilag 2 WTO Redegørelse for, hvordan interventionen overholder de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, som fastsat i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning (grøn boks) Støtten er i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i punkt 1 i WTO's grønne boks, da den ydes gennem et offentligt finansieret program, ikke involverer overførsler fra forbrugerne og ikke bidrager til at yde prisstøtte til producenterne. Desuden er de støttespecifikke kriterier, der er fastsat i punkt 2 i WTO's grønne boks, overholdt, da støtten ikke involverer direkte betalinger til producenter eller forarbejdningsvirksomheder. Der ydes støtte til mobilisering af lokale aktører, drift af lokale aktionsgrupper, og gennemførelse af operationer (projekter). Støtten ydes med henblik på at styrke den socioøkonomiske struktur og udvikling i landdistrikterne, både hvad angår erhvervsudvikling, rammevilkår, bæredygtig udvikling og grøn omstilling gennem LEADER-tilgangen. Støtten ydes som en kompensation for afholdte udgifter. 11 Gældende bidragssats(er) for denne intervention Region Artikel Gældende Minimumssats Maksimumssats sats DK - 91(3)(b) - Betalinger som omhandlet i artikel 70, betalinger som 80,00% 20,00% 80,00% Danmark omhandlet i artikel 72, støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, støtte til projekterne i operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b) DA 459 DA 12 Planlagte enhedsbeløb — Definition Planlagt enhedsbeløb Støttetype Bidragssats(er) Type planlagt enhedsbeløb Region(er) Resultatindikator(er) Er enhedsbeløbet baseret på fremførte udgifter? 25.01 - LEADER/LAG Tilskud 91(3)(b)-DK-80,00% Gennemsnit R.37; R.38; R.39; R.41 Nej Forklaring og begrundelse for enhedsbeløbets værdi 25.01 - LEADER/LAG Se afsnit om støttesatser og beregning heraf. 13 Planlagte enhedsbeløb — Finansieringsoversigt med output I alt 2023- Planlagt enhedsbeløb Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2029 25.01 - LEADER/LAG (Tilskud - Planlagt enhedsbeløb 2.132.670,00 2.387.515,00 2.243.424,00 2.225.942,00 2.225.942,00 2.185.787,00 2.195.152,00 Gennemsnit) (samlede offentlige udgifter i EUR) Planlagt maksimalt gennemsnitligt enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.31 (enhed: Strategier) 26,00 I alt: 26,00 Maks.: 26,00 I ALT O.31 (enhed: Strategier) 26,00 I alt: 26,00 Maks.: 26,00 Årlig vejledende 2.400.524,00 4.660.259,00 10.104.681,00 10.064.194,00 10.080.333,00 10.075.469,00 10.442.540,00 57.828.000,00 finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende 1.920.419,20 3.728.207,20 8.083.744,80 8.051.355,20 8.064.266,40 8.060.375,20 8.354.032,00 46.262.400,00 finansiel tildeling (EU- bidrag i EUR) DA 460 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 461 DA 6 Finansieringsplan 6.1 Oversigtstabel Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 Direkte betalinger (CY N=FY N+1 i henhold til forordning (EU) I alt 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2021/2115 1 Oprindelige tildelinger til direkte betalinger (oprindeligt bilag V) Ikke relevant 862.367.277,00 862.367.277,00 862.367.277,00 862.367.277,00 862.367.277,00 4.311.836.385,00 2 Bomuld (bilag VIII) Ikke relevant Oprindelige tildelinger af direkte betalinger ekskl. bomuld (oprindeligt 3 Ikke relevant 862.367.277,00 862.367.277,00 862.367.277,00 862.367.277,00 862.367.277,00 4.311.836.385,00 bilag IX) 4 Koblet indkomststøtte (artikel 96) Ikke relevant 47.651.003,34 44.157.926,10 40.671.133,25 37.046.607,00 33.557.041,77 203.083.711,46 Overførsel til ELFUL, samlet beløb (fleksibilitet og nedsættelse) 5 Ikke relevant 56.053.873,00 44.843.098,00 47.430.200,00 44.843.098,00 Ikke relevant 193.170.269,00 Beregnet beløb 6 Samlet fleksibilitet — (artikel 103, stk. 1, litra a)) — beløb Ikke relevant 56.053.873,00 44.843.098,00 47.430.200,00 44.843.098,00 Ikke relevant 193.170.269,00 Hvis over 25 %: heraf til de miljø- og klimarelaterede målsætninger 7 Ikke relevant Ikke relevant (artikel 103, stk. 2, litra a)) — beløb Hvis over 25 %: heraf til etablering af unge landbrugere (artikel 103, 8 Ikke relevant Ikke relevant stk. 2, litra b)) — beløb 9 Samlet fleksibilitet i % Ikke relevant 6,50 5,20 5,50 5,20 Ikke relevant 5,60 Overførsel af det anslåede resultat af nedsættelsen til ELFUL, hvis det er 10 Ikke relevant Ikke relevant relevant (artikel 17, stk. 5) Overførsel til interventionstyper i andre sektorer (artikel 88, stk. 6) — 11 Ikke relevant beløb Overførsel til interventionstyper i andre sektorer (artikel 88, stk. 6) — 12 Ikke relevant procentsats 13 Overført fra ELFUL: beløb (artikel 103, stk. 1, litra b)) Ikke relevant Ikke relevant 16 Justeret tildeling til direkte betalinger (bilag V) Ikke relevant 806.313.404,00 817.524.179,00 814.937.077,00 817.524.179,00 862.367.277,00 4.118.666.116,00 Justerede tildelinger til direkte betalinger ekskl. bomuld inden overførsel 17 Ikke relevant 806.313.404,00 817.524.179,00 814.937.077,00 817.524.179,00 862.367.277,00 4.118.666.116,00 af nedsættelse (bilag IX) DA 462 DA EGFL, sektorspecifik i henhold til forordning (EU) 2021/2115 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 18 Vin (bilag VII) Ikke relevant 19 Biavl (bilag X) 208.128,00 295.539,00 295.539,00 295.539,00 295.539,00 Ikke relevant 1.390.284,00 Interventionstyper i andre sektorer (artikel 42, litra f)) fra direkte 22 Ikke relevant betalinger ELFUL i henhold til forordning (EU) 2021/2115 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 23 Oprindelig tildeling fra medlemsstaten til ELFUL (bilag XI) 75.934.060,00 75.934.060,00 75.934.060,00 75.934.060,00 75.934.060,00 Ikke relevant 379.670.300,00 Fleksibilitetsoverførsel til direkte betalinger (artikel 103, stk. 1, litra b), 24 Ikke relevant og stk. 2, litra b)) — beløb 25 Procent Ikke relevant Overført fra direkte betalinger (fleksibilitet og anslået nedsættelse) 26 80.048.000,00 56.053.873,00 44.843.098,00 47.430.200,00 44.843.098,00 Ikke relevant 273.218.269,00 (artikel 17 og 103) 27 Tildelt InvestEU (artikel 81) Ikke relevant 28 Tildelt LIFE — (artikel 99) — beløb Ikke relevant 28a Tildelt Erasmus — (artikel 99) — beløb Ikke relevant Fremførsel af beløb fra førtidspensionering (artikel 155, stk. 2, litra a), 28b Ikke relevant artikel 23 i forordning (EF) nr. 1698/2005) — beløb 30 Justerede tildelinger fra medlemsstaterne til ELFUL (bilag XI) 155.982.060,00 131.987.933,00 120.777.158,00 123.364.260,00 120.777.158,00 Ikke relevant 652.888.569,00 Regnskabsår, minimumskrav til udgifter i henhold til forordning 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt (EU) 2021/2115 Forbeholdt Leaderprogrammet (artikel 92, stk. 1) — mindst 5 % i løbet 31 7,69 6,49 7,09 6,94 7,09 Ikke relevant 7,09 af perioden beregnet procentsats 32 Forbeholdt Leaderprogrammet — beløb 12.000.000,00 8.565.600,00 8.565.600,00 8.565.600,00 8.565.600,00 Ikke relevant 46.262.400,00 Forbeholdt miljø- og klimarelaterede målsætninger under ELFUL 33 (artikel 93) (min. 35 %) — undtagen regionerne i den yderste periferi 38,91 58,49 67,31 87,06 86,91 Ikke relevant 66,10 beregnet procentsats Forbeholdt miljø- og klimarelaterede målsætninger under ELFUL — 34 60.697.636,40 77.194.557,02 81.296.428,52 107.396.731,54 104.964.928,52 Ikke relevant 431.550.282,00 beløb 35 - Heraf for artikel 70 10.881.634,00 11.461.361,00 27.637.630,52 30.748.634,88 36.132.446,00 Ikke relevant 116.861.706,40 36 - Heraf for artikel 71 (50 %) 3.925.500,00 1.308.500,00 1.308.500,00 Ikke relevant 6.542.500,00 37 - Heraf for artikel 72 32.148.171,00 32.148.171,00 Ikke relevant 64.296.342,00 — heraf med henblik på artikel 73 i forbindelse med de specifikke 38 målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår 13.742.331,40 32.276.525,02 52.350.298,00 76.648.096,66 68.832.482,52 Ikke relevant 243.849.733,60 dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i) — heraf med henblik på artikel 74 i forbindelse med de specifikke 38a Ikke relevant målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f) 39 Forskel i forhold til minimumsbeløbet Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 203.039.282,85 Skal forbeholdes unge landbrugere (bilag XII) — (artikel 95) (hvis kun 39a Ikke relevant 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 129.355.090,00 direkte betalinger: årlige beløb skal respekteres) 39b Forbeholdt unge landbrugere 70.000.000,00 37.000.000,00 22.360.000,00 129.360.000,00 Forbeholdt unge landbrugere — nødvendigt for at opfylde 40 70.000.000,00 37.000.000,00 22.355.090,00 129.355.090,00 minimumskrav DA 463 DA — gennem supplerende indkomststøtte til unge landbrugere (under 41 Ikke relevant direkte betalinger) "heraf krævet for at opfylde minimumskrav" — grundlag for omvendt 42 Ikke relevant loft — gennem investeringer foretaget af unge landbrugere (vægtet med 43 Ikke relevant 50 %) (i forbindelse med udvikling af landdistrikter) "heraf krævet for at opfylde minimumskrav" — grundlag for omvendt 44 Ikke relevant loft — etablering af unge landbrugere (i forbindelse med udvikling af 45 70.000.000,00 37.000.000,00 22.360.000,00 Ikke relevant 129.360.000,00 landdistrikter) "heraf krævet for at opfylde minimumskrav" — grundlag for omvendt 46 70.000.000,00 37.000.000,00 22.355.090,00 Ikke relevant 129.355.090,00 loft 47 Minimumsbeløb, der skal forbeholdes bio-ordninger (artikel 97) Ikke relevant 201.578.351,00 204.381.044,75 203.734.269,25 204.381.044,75 215.591.819,25 1.029.666.529,00 48 Rabat (hvis det er relevant — valgfrit for medlemsstaterne) Ikke relevant 94.584.638,24 82.208.554,32 48.575.548,35 1.122.414,18 226.491.155,09 49 Årlige beløb forbeholdt bio-ordninger under direkte betalinger Ikke relevant 106.993.712,76 122.172.490,43 155.158.720,90 203.258.630,57 231.749.946,46 819.333.501,12 50 Heraf beløb, der kompenserer for underudnyttelse i tidligere år Ikke relevant Ikke relevant 51 Samlet beløb til bio-ordninger, herunder rabat Ikke relevant 201.578.351,00 204.381.044,75 203.734.269,25 204.381.044,75 231.749.946,46 1.045.824.656,21 Kompensationsbeløb i forbindelse med udviklingen af landdistrikter for 52 igangværende bioordninger (artikel 97, stk. 6, litra b), artikel 97, stk. 7, Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant litra b), og artikel 97, stk. 9, litra b)) Heraf med henblik på artikel 70 om kompensation for igangværende bio- 52a ordninger (artikel 97, stk. 6, litra b), artikel 97, stk. 7, litra b), og artikel Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 97, stk. 9, litra b)) Procentsats forbeholdt omfordelingsbetaling (artikel 29) — mindst 10 % 53 Ikke relevant årligt anvendt på række 17, medmindre der gælder en undtagelse DA 464 DA 6.2 Detaljerede finansielle oplysninger og opdeling pr. intervention og planlægning af output 6.2.1 Direkte betalinger Regnskabsår 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 2024-2028 Kalenderår N = regnskabsår N-1 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Justeret tildeling til direkte betalinger (bilag V) 806.313.404,00 817.524.179,00 814.937.077,00 817.524.179,00 862.367.277,00 4.118.666.116,00 Bomuld (bilag VIII) Justerede tildelinger til direkte betalinger ekskl. bomuld inden overførsel af nedsættelse (bilag IX) 806.313.404,00 817.524.179,00 814.937.077,00 817.524.179,00 862.367.277,00 4.118.666.116,00 Overførsel af det anslåede resultat af nedsættelsen til ELFUL, hvis det er relevant (artikel 17, stk. Ikke relevant 5) Højeste vejledende finansielle tildeling (artikel 87, stk. 3) 651.668.687,90 651.193.762,47 619.107.222,85 577.218.941,43 597.060.288,77 Afkoblede interventioner (artikel 16, stk. 2) BISS (21) Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed 1 Basisindkomststøtte (Grundbetaling) 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 254,96 255,37 243,20 227,23 235,50 1.01 - Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 247,31 247,71 235,90 220,41 228,44 Basisindkomststøtte, Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 270,26 268,14 255,36 238,59 247,28 EUR pr. ha. O.4 (enhed: Hektar) 2.555.964,00 2.550.001,00 2.545.612,00 2.540.170,00 2.535.205,00 (Homogen) Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 651.668.581,44 651.193.755,37 619.092.838,40 577.202.829,10 597.040.777,50 3.096.198.781,81 O.4 (enhed: Hektar) 2.555.964,00 2.550.001,00 2.545.612,00 2.540.170,00 2.535.205,00 12.726.952,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 651.668.687,90 651.193.762,47 619.107.222,85 577.218.941,43 597.060.288,77 3.096.248.903,42 Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til TOTAL artikel 30) (EU-bidrag) Heraf udgifter, der skal fremføres (gælder kun for bio-ordningen og kun med betalingstypen "betalinger, der kompenserer" (artikel 31, stk. 7, litra b)), hvis interventionen omfatter fremførsel) Eco-scheme (31) Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd 10 Bioordning for ny reguleringsmodel 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 93,96 127,52 10.01 - Ny Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 85,00 115,00 reguleringsmodel, Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 103,00 140,00 EUR pr. ha O.8 (enhed: Hektar) 431.429,00 514.737,00 (Homogen) Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 40.537.068,84 55.015.826,08 95.552.894,92 O.8 (enhed: Hektar) 431.429,00 514.737,00 946.166,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 40.537.068,84 65.639.262,24 106.176.331,08 TOTAL Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) Eco-scheme (31) Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd 5 Bioordning for økologisk arealstøtte 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 116,78 161,07 161,07 161,07 161,07 5.01 - Basisstøtte, Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 105,00 161,07 161,07 161,07 161,07 EUR pr. ha Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 128,00 201,34 201,34 201,34 201,34 (Homogen) O.8 (enhed: Hektar) 59.663,00 113.840,00 262.561,00 300.559,00 317.586,00 Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 6.967.445,14 18.336.208,80 42.290.700,27 48.411.038,13 51.153.577,02 167.158.969,36 Planlagt enhedsbeløb 214,77 214,77 214,77 214,77 214,77 5.02 - Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 193,00 193,29 193,29 193,29 193,29 Omlægningstillæg, Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 236,00 236,25 236,25 236,25 236,25 EUR pr. ha O.8 (enhed: Hektar) 27.700,00 35.861,00 51.800,00 51.800,00 51.800,00 (Homogen) Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 5.949.129,00 7.701.866,97 11.125.086,00 11.125.086,00 11.125.086,00 47.026.253,97 5.03 - N-tillæg, Planlagt enhedsbeløb 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 DA 465 DA EUR pr. ha Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 79,00 78,53 78,53 78,53 78,53 (Homogen) Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 96,00 95,98 95,98 95,98 95,98 O.8 (enhed: Hektar) 22.941,00 43.770,00 100.955,00 115.564,00 122.107,00 Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 2.001.602,25 3.818.932,50 8.808.323,75 10.082.959,00 10.653.835,75 35.365.653,25 Planlagt enhedsbeløb 536,91 536,91 536,91 536,91 536,91 5.04 - Frugt/bær- Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 483,00 483,22 483,22 483,22 483,22 tillæg, EUR pr. ha Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 591,00 590,60 590,60 590,60 590,60 (Homogen) O.8 (enhed: Hektar) 492,00 939,00 2.166,00 2.479,00 2.620,00 Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 264.159,72 504.158,49 1.162.947,06 1.330.999,89 1.406.704,20 4.668.969,36 O.8 (enhed: Hektar) 110.797,00 194.410,00 417.482,00 470.402,00 494.113,00 1.687.204,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 15.182.452,89 30.361.230,56 63.387.259,69 70.950.100,52 74.339.223,01 254.220.266,67 TOTAL Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) Eco-scheme (31) Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd 6 Bioordning for miljø- og klimavenligt græs 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 201,34 201,34 201,34 201,34 201,34 6.01 - Miljø- og Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 181,00 181,21 181,21 181,21 181,21 klimavenligt græs, Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 221,00 251,68 251,68 251,68 251,68 EUR pr. ha O.8 (enhed: Hektar) 198.000,00 198.000,00 198.000,00 198.000,00 198.000,00 (Homogen) Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 199.326.600,00 O.8 (enhed: Hektar) 198.000,00 198.000,00 198.000,00 198.000,00 198.000,00 990.000,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 39.865.320,00 199.326.600,00 TOTAL Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) Eco-scheme (31) Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd 7 Bioordning for ekstensivering med slæt 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 473,29 473,29 473,29 473,29 473,29 7.01 - Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 426,00 425,96 425,96 425,96 425,96 Ekstensivering med Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 521,00 638,94 638,94 638,94 638,94 slæt, EUR pr. ha O.8 (enhed: Hektar) 38.003,00 38.003,00 (Homogen) Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 17.986.439,87 17.986.439,87 35.972.879,74 O.8 (enhed: Hektar) 38.003,00 38.003,00 76.006,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 17.986.439,87 17.986.439,87 35.972.879,74 TOTAL Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) Eco-scheme (31) Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd 8 Bioordning for varieret planteproduktion 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 82,55 82,55 82,55 82,55 82,55 8.01 - Varieret Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 74,00 74,30 74,30 74,30 74,30 planteproduktion, Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 91,00 103,19 103,19 103,19 103,19 EUR pr. ha O.8 (enhed: Hektar) 188.613,00 188.613,00 188.130,00 188.130,00 188.130,00 (Homogen) Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 15.570.003,15 15.570.003,15 15.530.131,50 15.530.131,50 15.530.131,50 77.730.400,80 O.8 (enhed: Hektar) 188.613,00 188.613,00 188.130,00 188.130,00 188.130,00 941.616,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 15.570.000,00 15.570.000,00 15.530.201,34 15.530.201,34 15.530.201,34 77.730.604,02 TOTAL Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) Eco-scheme (31) Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd 9 Bioordning for biodiversitet & bæredygtighed 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 9.01 - Biodiversitet Planlagt enhedsbeløb 367,79 367,79 367,79 367,79 367,79 & bæredygtighed, Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 331,00 331,01 331,01 331,01 331,01 EUR pr. ha Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 405,00 496,52 496,52 496,52 496,52 (Homogen) O.8 (enhed: Hektar) 50.000,00 47.262,00 78.900,00 78.900,00 78.900,00 DA 466 DA Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 18.389.500,00 17.382.490,98 29.018.631,00 29.018.631,00 29.018.631,00 122.827.883,98 9.02 - Tillæg til Planlagt enhedsbeløb 201,34 201,34 201,34 201,34 Biodiversitet & Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 181,21 140,94 140,94 140,94 Bæredygtighed Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 201,34 201,34 201,34 201,34 EUR pr. ha O.8 (enhed: Hektar) 5.000,00 36.541,00 36.541,00 36.541,00 (Homogen) Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 1.006.700,00 7.357.164,94 7.357.164,94 7.357.164,94 23.078.194,82 O.8 (enhed: Hektar) 50.000,00 52.262,00 115.441,00 115.441,00 115.441,00 448.585,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 18.389.500,00 18.389.500,00 36.375.939,87 36.375.939,87 36.375.939,87 145.906.819,61 Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til TOTAL artikel 30) (EU-bidrag) Heraf udgifter, der skal fremføres (gælder kun for bio-ordningen og kun med betalingstypen "betalinger, der kompenserer" (artikel 31, stk. 7, litra b)), hvis interventionen omfatter fremførsel) Summen af vejledende tildelinger til afkoblede interventioner 758.662.400,66 773.366.252,90 774.265.943,75 780.477.572,00 828.810.235,23 3.915.582.404,54 Koblet indkomststøtte (artikel 16, stk. 3, litra a)) — beløb — bindende loft CIS (32) Koblet indkomststøtte 2 Slagtepræmie 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 120,35 128,96 128,96 128,96 128,96 2.01 - Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 109,00 114,00 114,00 114,00 114,00 Slagtepræmie, EUR Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 134,00 140,00 140,00 140,00 140,00 pr. dyr (Homogen) O.11 (enhed: Driftsleder) 273.252,00 255.000,00 255.000,00 255.000,00 255.000,00 Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 32.885.878,20 32.884.800,00 32.884.800,00 32.884.800,00 32.884.800,00 164.425.078,20 O.11 (enhed: Driftsleder) 273.252,00 255.000,00 255.000,00 255.000,00 255.000,00 1.293.252,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 32.885.878,20 32.885.878,20 32.885.878,20 32.885.878,20 32.885.878,20 164.429.391,00 Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til TOTAL artikel 30) (EU-bidrag) Heraf udgifter, der skal fremføres (gælder kun for bio-ordningen og kun med betalingstypen "betalinger, der kompenserer" (artikel 31, stk. 7, litra b)), hvis interventionen omfatter fremførsel) CIS (32) Koblet indkomststøtte 3 Ko-præmie 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 18,13 13,65 9,17 4,48 3.01 - Ko-præmie, Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 16,00 11,00 7,00 3,00 EUR pr. dyr Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 20,00 17,00 12,00 7,00 (Homogen) O.11 (enhed: Driftsleder) 629.278,00 629.246,00 629.265,00 629.310,00 Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 11.408.810,14 8.589.207,90 5.770.360,05 2.819.308,80 28.587.686,89 O.11 (enhed: Driftsleder) 629.278,00 629.246,00 629.265,00 629.310,00 2.517.099,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 11.408.810,14 8.589.207,90 5.770.360,05 2.819.308,80 28.587.686,89 Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til TOTAL artikel 30) (EU-bidrag) Heraf udgifter, der skal fremføres (gælder kun for bio-ordningen og kun med betalingstypen "betalinger, der kompenserer" (artikel 31, stk. 7, litra b)), hvis interventionen omfatter fremførsel) CIS (32) Koblet indkomststøtte 4 Stivelseskartofler 2023 2024 2025 2026 2027 I alt 2023-2027 Planlagt enhedsbeløb 84,97 67,92 51,01 33,96 17,01 4.01 - Planlagt minimumsbeløb pr. enhed 76,00 56,00 41,00 26,00 10,00 Stivelseskartofler, Planlagt maksimumsbeløb pr. enhed (EUR) 93,00 80,00 61,00 42,00 24,00 EUR pr. ha. O.10 (enhed: Hektar) 39.500,00 39.500,00 39.500,00 39.500,00 39.457,00 (Homogen) Planlagt output * Planlagt enhedsbeløb 3.356.315,00 2.682.840,00 2.014.895,00 1.341.420,00 671.163,57 10.066.633,57 O.10 (enhed: Hektar) 39.500,00 39.500,00 39.500,00 39.500,00 39.457,00 197.457,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (EU-bidrag i EUR) 3.356.315,00 2.682.840,00 2.014.895,00 1.341.420,00 671.163,57 10.066.633,57 TOTAL Heraf krævet for at opfylde minimumskravet til øremærkning (bilag XII) (kun i henhold til artikel 30) (EU-bidrag) DA 467 DA Heraf udgifter, der skal fremføres (gælder kun for bio-ordningen og kun med betalingstypen "betalinger, der kompenserer" (artikel 31, stk. 7, litra b)), hvis interventionen omfatter fremførsel) Summen af vejledende tildelinger til koblede interventioner 47.651.003,34 44.157.926,10 40.671.133,25 37.046.607,00 33.557.041,77 203.083.711,46 Summen af alle vejledende tildelinger til direkte betalinger 806.313.404,00 817.524.179,00 814.937.077,00 817.524.179,00 862.367.277,00 4.118.666.116,00 6.2.2 På sektorplan Samlet Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 finansiel tildeling Frugt og grøntsager 11.01 - PO frugt og grønt, EUR pr. O.35 (enhed: Driftsprogrammer) 1,00 2,00 2,00 2,00 driftsprogram (Gennemsnit) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 5.200.000,00 10.400.000,00 10.400.000,00 10.400.000,00 36.400.000,00 samlede udgifter i EUR) Biavlsprodukter ADVIBEES (55(1)(a)) - rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse, oplysninger og udveksling af bedste praksis, herunder gennem netværkssamarbejde, til biavlere og biavlerorganisationer 12A - Rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse mv. 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 12A.01 - Rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse mv., O.37 (enhed: Aktioner) 3,00 1,00 3,00 7,00 EUR pr. projekt (Gennemsnit) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 119.847,80 130.344,59 118.262,10 100.583,70 103.439,00 572.477,19 samlede udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling TOTAL 239.695,60 260.689,18 236.524,20 201.167,40 206.878,00 1.144.954,38 (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 119.847,80 130.344,59 118.262,10 100.583,70 103.439,00 572.477,19 samlede udgifter i EUR) EU medfinansieringssats (i %) 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 INVAPI (55(1)(b)) - investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner 12B - Investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner mv. 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 12B.01 - Investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre O.37 (enhed: Aktioner) 2,00 2,00 aktioner mv., EUR pr. projekt (Gennemsnit) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 35.465,00 35.465,00 samlede udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling TOTAL 70.930,00 70.930,00 (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 35.465,00 35.465,00 samlede udgifter i EUR) EU medfinansieringssats (i %) 50,00 COOPAPI (55(1)(e)) - samarbejde med specialorganer om gennemførelsen af programmer for forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter 12C - Programmer for forskning 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 12C.01 - Programmer for forskning, EUR pr. projekt O.37 (enhed: Aktioner) 4,00 3,00 7,00 (Gennemsnit) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 70.215,73 135.720,47 149.060,77 165.271,45 94.572,00 614.840,42 DA 468 DA Samlet Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 finansiel tildeling samlede udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling TOTAL 140.431,47 271.449,95 298.121,54 330.542,90 189.145,00 1.229.690,86 (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 70.215,73 135.720,47 149.060,77 165.271,45 94.572,00 614.840,42 samlede udgifter i EUR) EU medfinansieringssats (i %) 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 PROMOBEES (55(1)(f)) - salgsfremstød, kommunikation og markedsføring, herunder markedsovervågningsaktioner og aktiviteter med henblik på navnlig at øge forbrugernes viden om kvaliteten af biavlsprodukter 12D - Salgsfremstød, kommunikation, markedsføring mv. 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 12D.01 - Salgsfremstød, kommunikation, markedsføring O.37 (enhed: Aktioner) 2,00 2,00 mv., EUR pr. projekt (Gennemsnit) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 35.465,00 35.465,00 samlede udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling TOTAL 70.930,00 70.930,00 (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 35.465,00 35.465,00 samlede udgifter i EUR) EU medfinansieringssats (i %) 50,00 ACTQUAL (55(1)(g)) - aktioner til forbedring af produktkvaliteten 12E - Aktioner til forbedring af produktkvaliteten 2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt 12E.01 - Aktioner til forbedring af produktkvaliteten, EUR pr. projekt O.37 (enhed: Aktioner) 1,00 2,00 3,00 (Gennemsnit) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 18.064,47 29.473,94 28.216,13 29.683,85 26.598,00 132.036,39 samlede udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling TOTAL 36.128,95 58.947,89 56.432,27 59.367,70 53.196,00 264.072,81 (samlede offentlige udgifter i EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling (EU's 18.064,47 29.473,94 28.216,13 29.683,85 26.598,00 132.036,39 samlede udgifter i EUR) EU medfinansieringssats (i %) 50,00 50,00 50,00 50,00 50,00 Summen af vejledende tildelinger og resultater til interventioner til 208.128,00 295.539,00 295.539,00 295.539,00 295.539,00 1.390.284,00 biavlsprodukter 6.2.3 Udvikling af landdistrikterne 2029 (including Total 2023 - Regnskabsår 2023 2024 2025 2026 2027 2028 payments of 2029 Q4 2029) Miljømæssige, ENVCLIM (70) klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser Pleje af græs- og naturarealer 13 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 (N2000) 13.01 - Slæt med Planlagt enhedsbeløb (samlede 114,00 114,00 114,00 114,00 114,00 basisindkomststøtte, offentlige udgifter i EUR) DA 469 DA EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 2.987,00 7.242,00 11.025,00 13.329,00 19.805,00 54.388,00 13.02 - Slæt uden Planlagt enhedsbeløb (samlede 141,00 141,00 141,00 141,00 141,00 basisindkomststøtte, offentlige udgifter i EUR) EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 96,00 232,00 353,00 425,00 961,00 2.067,00 13.03 - Græsning med Planlagt enhedsbeløb (samlede 222,00 222,00 222,00 222,00 222,00 basisindkomststøtte, offentlige udgifter i EUR) EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 12.105,00 29.354,00 44.686,00 54.025,00 68.712,00 208.882,00 13.04 - Græsning uden Planlagt enhedsbeløb (samlede 349,00 349,00 349,00 349,00 349,00 basisindkomststøtte, offentlige udgifter i EUR) EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 4.162,00 10.092,00 15.365,00 18.576,00 31.126,00 79.321,00 13.05 - Slæt med Planlagt enhedsbeløb (samlede 114,00 114,00 basisindkomststøtte, offentlige udgifter i EUR) overførte tilsagn (hale), Planlagt maksimalt gennemsnitligt EUR pr. ha enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 7.338,00 4.385,00 11.723,00 13.06 - Slæt uden Planlagt enhedsbeløb (samlede 141,00 141,00 basisindkomststøtte, offentlige udgifter i EUR) overførte tilsagn (hale), Planlagt maksimalt gennemsnitligt EUR pr. ha enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 234,00 141,00 375,00 13.07 - Græsning med Planlagt enhedsbeløb (samlede 222,00 222,00 basisindkomststøtte, offentlige udgifter i EUR) overførte tilsagn (hale), Planlagt maksimalt gennemsnitligt EUR pr. ha enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 29.649,00 17.825,00 47.474,00 13.08 - Græsning uden Planlagt enhedsbeløb (samlede 349,00 349,00 basisindkomststøtte,overf offentlige udgifter i EUR) ørte tilsagn (hale), EUR Planlagt maksimalt gennemsnitligt pr. ha enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 10.218,00 6.106,00 16.324,00 13.09 - Tillæg til Planlagt enhedsbeløb (samlede 134,00 134,00 naturværdi 2, EUR pr. ha offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 91(3)(b)-DK-80,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 50,00 100,00 150,00 DA 470 DA 13.10 - Tillæg til Planlagt enhedsbeløb (samlede 268,00 268,00 naturværdi 1, EUR pr. ha offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 91(3)(b)-DK-80,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.14 (enhed: Hektar) 50,00 100,00 150,00 O.14 (enhed: Hektar) 19.350,00 47.020,00 119.066,00 114.812,00 120.604,00 420.852,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 4.494.000,00 10.897.000,00 27.606.718,00 26.663.960,00 28.510.353,00 98.172.031,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 3.595.200,00 8.717.600,00 22.085.374,40 21.331.168,00 22.808.282,00 78.537.624,40 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede 11.017.718,00 6.607.960,00 17.625.678,00 offentlige udgifter i EUR) I ALT Heraf fremførsler (EU-bidrag i 8.814.174,40 5.286.368,00 14.100.542,40 EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Miljømæssige, ENVCLIM (70) klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser 14 Biodiversitetsskov (N2000) 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 14.01 - 12 træer Ø > 25 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 1.852,00 1.852,00 1.852,00 1.852,00 50 cm + offentlige udgifter i EUR) ekstensiveringsstøtte Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 77,00 160,00 163,00 251,00 651,00 14.02 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 2.725,00 2.725,00 2.725,00 2.725,00 1-3 (2) stk. Ø> 50 - 75 offentlige udgifter i EUR) cm + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 53,00 110,00 108,00 162,00 433,00 14.03 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 3.436,00 3.436,00 3.436,00 3.436,00 1-3 (2) stk. Ø> 75 cm offentlige udgifter i EUR) (excl. Eg) + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 471 DA (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 42,00 89,00 93,00 131,00 355,00 14.04 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 3.893,00 3.893,00 3.893,00 3.893,00 1-3 (2) stk. Ø> 75 cm offentlige udgifter i EUR) (kun Eg) + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 37,00 78,00 82,00 119,00 316,00 14.05 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 3.329,00 3.329,00 3.329,00 3.329,00 4-6 (5) stk. Ø> 50 - 75 offentlige udgifter i EUR) cm + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 44,00 92,00 96,00 135,00 367,00 14.06 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.403,00 4.403,00 4.403,00 4.403,00 4-6 (5) stk. Ø> 75 cm offentlige udgifter i EUR) (excl. Eg) + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 31,00 68,00 72,00 110,00 281,00 14.07 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 5.544,00 5.544,00 5.544,00 5.544,00 4-6 (5) stk. Ø> 75 cm offentlige udgifter i EUR) (kun Eg) + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 26,00 55,00 58,00 87,00 226,00 14.08 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 3.933,00 3.933,00 3.933,00 3.933,00 7-9 (8) stk. Ø > 50 - 75 offentlige udgifter i EUR) cm + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 37,00 78,00 82,00 113,00 310,00 14.09 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 5.369,00 5.369,00 5.369,00 5.369,00 7-9 (8) stk. Ø> 75 cm offentlige udgifter i EUR) (excl. Eg) + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 27,00 57,00 60,00 90,00 234,00 14.10 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 7.195,00 7.195,00 7.195,00 7.195,00 7-9 (8) stk. Ø> 75 cm offentlige udgifter i EUR) (kun Eg) + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 20,00 42,00 45,00 67,00 174,00 14.11 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.537,00 4.537,00 4.537,00 4.537,00 10-12 (11) stk. Ø> 50 - offentlige udgifter i EUR) DA 472 DA 75 cm + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 32,00 67,00 71,00 100,00 270,00 14.12 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 6.336,00 6.336,00 6.336,00 6.336,00 10-12 (11) stk. Ø > 75 offentlige udgifter i EUR) cm (excl. Eg) + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 23,00 48,00 51,00 76,00 198,00 14.13 - 12 træer hvoraf Planlagt enhedsbeløb (samlede 8.846,00 8.846,00 8.846,00 8.846,00 10-12 (11) stk. Ø> 75 offentlige udgifter i EUR) cm (kun Eg) + Planlagt maksimalt gennemsnitligt ekstensiveringsstøtte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 16,00 34,00 36,00 55,00 141,00 14.14 - Ekstensiv drift Planlagt enhedsbeløb (samlede 60,00 60,00 60,00 60,00 øvrige løv, overførte offentlige udgifter i EUR) tilsagn (hale) Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 3.053,00 3.053,00 3.053,00 3.053,00 12.212,00 14.15 - Ekstensiv drift gl. Planlagt enhedsbeløb (samlede 107,00 107,00 107,00 107,00 bøg og eg, overførte offentlige udgifter i EUR) tilsagn (hale) Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 1.374,00 1.374,00 1.374,00 1.374,00 5.496,00 14.16 - Stævning, Planlagt enhedsbeløb (samlede 81,00 81,00 81,00 81,00 overførte tilsagn (hale) offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 91(3)(b)-DK-80,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 9,86 9,86 9,86 9,86 39,44 14.17 - Skovgræsning, Planlagt enhedsbeløb (samlede 215,00 215,00 215,00 215,00 overførte tilsagn (hale) offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 91(3)(b)-DK-80,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 124,10 124,10 124,10 124,10 496,40 14.18 - Urørt skov, Planlagt enhedsbeløb (samlede 168,00 168,00 168,00 168,00 overførte tilsagn (hale) offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 91(3)(b)-DK-80,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.15 (enhed: Hektar) 117,17 117,17 117,17 117,17 468,68 14.19 - Naturlig Planlagt enhedsbeløb (samlede 40,00 40,00 40,00 40,00 vandstand, overførte offentlige udgifter i EUR) tilsagn (hale) Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Hektar) 1,08 1,08 1,08 1,08 4,32 14.20 - Bevaring af træer Planlagt enhedsbeløb (samlede 5,00 5,00 5,00 5,00 Ø > 25 – 50 cm, € / stk., offentlige udgifter i EUR) DA 473 DA overførte tilsagn (hale) Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Træer) 6.456,00 6.456,00 6.456,00 6.456,00 25.824,00 14.21 - Bevaring af træer Planlagt enhedsbeløb (samlede 9,00 9,00 9,00 9,00 Ø> 50 – 75 cm, € / stk., offentlige udgifter i EUR) overførte tilsagn (hale) Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Træer) 9.233,00 9.233,00 9.233,00 9.233,00 36.932,00 14.22 - Bevaring af træer Planlagt enhedsbeløb (samlede 17,00 17,00 17,00 17,00 Ø> 75 cm kun eg, € / offentlige udgifter i EUR) stk., overførte tilsagn Planlagt maksimalt gennemsnitligt (hale) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Træer) 1.408,00 1.408,00 1.408,00 1.408,00 5.632,00 14.23 - Bevaring af træer Planlagt enhedsbeløb (samlede 13,00 13,00 13,00 13,00 Ø> 75 cm alle excl. eg, € offentlige udgifter i EUR) / stk., overførte tilsagn Planlagt maksimalt gennemsnitligt (hale) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.15 (enhed: Træer) 2.637,00 2.637,00 2.637,00 2.637,00 10.548,00 I ALT O.15 (enhed: Hektar) 5.144,88 5.597,73 5.636,73 6.051,73 22.431,07 O.15 (enhed: Træer) 19.734,00 19.734,00 19.734,00 19.734,00 78.936,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 2.648.010,00 4.714.268,00 4.899.522,00 6.841.508,00 19.103.308,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 2.118.408,00 3.771.414,00 3.919.618,00 5.473.206,00 15.282.646,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede 774.280,00 774.280,00 774.280,00 774.280,00 3.097.120,00 offentlige udgifter i EUR) I ALT Heraf fremførsler (EU-bidrag i 619.424,00 619.424,00 619.424,00 619.424,00 2.477.696,00 EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Miljømæssige, ENVCLIM (70) klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser DA 474 DA Engangskompensation til 15 fastholdelse af vand- og 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 klimaprojekter 15.01 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 Kvælstofvådområder, offentlige udgifter i EUR) permanent græs, inkl. Planlagt maksimalt gennemsnitligt alle § 3-arealer, EUR pr. enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) ha (Tilskud - Homogen) O.14 (enhed: Hektar) 71,00 89,00 29,00 86,00 106,00 266,00 647,00 91(3)(b)-DK-80,00% 15.02 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 Kvælstofvådområder, offentlige udgifter i EUR) omdriftsarealer,EUR pr. Planlagt maksimalt gennemsnitligt ha enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 43,00 259,00 64,00 150,00 108,00 276,00 900,00 15.03 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 Fosforvådområder, offentlige udgifter i EUR) permanent græs, inkl. Planlagt maksimalt gennemsnitligt alle § 3-arealer, EUR pr. enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) ha (Tilskud - Homogen) O.14 (enhed: Hektar) 16,00 1,00 5,00 17,00 39,00 91(3)(b)-DK-80,00% 15.04 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 Fosforvådområder, offentlige udgifter i EUR) omdriftsarealer, EUR pr. Planlagt maksimalt gennemsnitligt ha enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 8,00 1,00 5,00 17,00 31,00 15.05 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 Lavbundsprojekter, offentlige udgifter i EUR) permanent græs, inkl. Planlagt maksimalt gennemsnitligt alle § 3-arealer, EUR pr. enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) ha (Tilskud - Homogen) O.14 (enhed: Hektar) 140,00 12,00 358,00 35,00 213,00 758,00 91(3)(c)-DK-100,00% 15.06 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 Lavbundsprojekter, offentlige udgifter i EUR) omdriftsarealer, EUR pr. Planlagt maksimalt gennemsnitligt ha enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(c)-DK-100,00% O.14 (enhed: Hektar) 4,00 193,00 22,00 6,00 35,00 229,00 489,00 15.07 - Fysiske Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.765,00 4.765,00 4.765,00 vandløbsindsatser på offentlige udgifter i EUR) landbrugsjorder, Planlagt maksimalt gennemsnitligt permanent græs, inkl. enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 475 DA alle § 3-arealer, EUR pr. ha (Tilskud - Homogen) O.14 (enhed: Hektar) 6,00 18,00 59,00 83,00 91(3)(b)-DK-80,00% 15.08 - Fysiske Planlagt enhedsbeløb (samlede 11.074,00 11.074,00 11.074,00 vandløbsprojekter på offentlige udgifter i EUR) landbrugsjorder, Planlagt maksimalt gennemsnitligt omdriftsarealer, EUR pr. enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) ha (Tilskud - Homogen) O.14 (enhed: Hektar) 3,00 8,00 25,00 36,00 91(3)(b)-DK-80,00% 15.09 - Permanent græs, Planlagt enhedsbeløb (samlede 42,00 242,00 242,00 inkl. § 3-arealer, offentlige udgifter i EUR) overførte tilsagn (hale), Planlagt maksimalt gennemsnitligt EUR pr. ha enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Homogen) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 1.591,00 1.591,00 2.080,00 5.262,00 15.10 - Omdriftsarealer, Planlagt enhedsbeløb (samlede 470,00 470,00 470,00 overførte tilsagn (hale), offentlige udgifter i EUR) EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 1.909,00 1.909,00 2.644,00 6.462,00 15.11 - Naturarealer, Planlagt enhedsbeløb (samlede 40,00 40,00 40,00 overførte tilsagn (hale), offentlige udgifter i EUR) EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 206,00 206,00 206,00 618,00 15.12 - VMP2 uden Planlagt enhedsbeløb (samlede 295,00 tillæg, overførte tilsagn offentlige udgifter i EUR) (hale), EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 7,00 7,00 15.13 - VMP2 med Planlagt enhedsbeløb (samlede 333,00 tillæg, overførte tilsagn offentlige udgifter i EUR) (hale), EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 3,00 3,00 15.14 - VMP3,lav sats Planlagt enhedsbeløb (samlede 79,00 79,00 79,00 ingen tillæg, overførte offentlige udgifter i EUR) tilsagn (hale), EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 3,00 1,00 27,00 31,00 15.15 - VMP3, lav sats Planlagt enhedsbeløb (samlede 270,00 270,00 270,00 tillæg, overførte tilsagn offentlige udgifter i EUR) (hale), EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) DA 476 DA 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 37,00 26,00 23,00 86,00 15.16 - VMP3, høj sats Planlagt enhedsbeløb (samlede 295,00 295,00 ingen tillæg, overførte offentlige udgifter i EUR) tilsagn (hale), EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 12,00 9,00 21,00 15.17 - VMP3, høj sats Planlagt enhedsbeløb (samlede 486,00 486,00 486,00 tillæg, overførte tilsagn offentlige udgifter i EUR) (hale), EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) 18,00 18,00 4,00 40,00 15.18 - Naturlige Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 4.765,00 vandstandsforhold, offentlige udgifter i EUR) permanent græs, inkl. Planlagt maksimalt gennemsnitligt alle § 3-arealer, EUR pr. enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) ha (Tilskud - Homogen) O.14 (enhed: Hektar) 91(3)(b)-DK-80,00% 15.19 - Naturlige Planlagt enhedsbeløb (samlede 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 11.074,00 vandstandsforhold, offentlige udgifter i EUR) omdrift, EUR pr. ha Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.14 (enhed: Hektar) O.14 (enhed: Hektar) 118,00 705,00 127,00 4.397,00 4.080,00 6.082,00 15.509,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 854.901,00 6.260.720,00 1.143.543,00 5.225.409,00 3.810.884,00 10.461.590,00 27.757.047,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 683.920,00 5.008.576,00 914.834,00 4.196.127,00 3.158.707,00 9.079.272,00 23.041.436,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede 1.315.370,00 1.307.864,00 1.766.993,00 4.390.227,00 offentlige udgifter i EUR) I ALT Heraf fremførsler (EU-bidrag i 1.052.297,00 1.046.291,00 1.413.594,00 3.512.182,00 EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 477 DA Naturbetingede eller andre ANC (71) områdespecifikke begrænsninger 17 Ø-støtte 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 17.01 - Ø-støtte, EUR pr. Planlagt enhedsbeløb (samlede 67,00 67,00 67,00 67,00 67,00 ha offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 91(3)(c)-DK-100,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.12 (enhed: Hektar) 38.993,00 38.993,00 38.993,00 38.993,00 38.993,00 194.965,00 O.12 (enhed: Hektar) 38.993,00 38.993,00 38.993,00 38.993,00 38.993,00 194.965,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 13.085.000,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 2.617.000,00 13.085.000,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) I ALT Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Områdespecifikke ulemper, ASD (72) der følger af visse obligatoriske krav 16 Målrettet regulering 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 16.01 - Målrettet Planlagt enhedsbeløb (samlede 90,34 90,34 regulering, EUR pr. ha offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Homogen) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 91(3)(c)-DK-100,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.13 (enhed: Hektar) 355.875,00 355.875,00 711.750,00 O.13 (enhed: Hektar) 355.875,00 355.875,00 711.750,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 32.148.171,00 32.148.171,00 64.296.342,00 EUR) I ALT Årlig vejledende finansiel tildeling 32.148.171,00 32.148.171,00 64.296.342,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) DA 478 DA Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Investeringer, herunder INVEST (73-74) investeringer i kunstvanding 18 Vand- og klimaprojekter 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 18.01 - Fysiske Planlagt enhedsbeløb (samlede 63.720,00 46.245,00 53.845,00 63.550,00 vandløbsindsatser på offentlige udgifter i EUR) landbrugsjorder, Planlagt maksimalt gennemsnitligt 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 forundersøgelsesprojekte enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) r (Tilskud - Gennemsnit) O.21 (enhed: Operationer) 1,00 2,00 2,00 2,00 7,00 91(3)(b)-DK-80,00% 18.02 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 79.790,00 72.468,00 74.013,00 70.349,00 70.494,00 67.216,00 Kvælstofvådområder, offentlige udgifter i EUR) forundersøgelsesprojekte Planlagt maksimalt gennemsnitligt 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 r enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Gennemsnit) 91(3)(b)-DK-80,00% O.21 (enhed: Operationer) 1,00 8,00 13,00 16,00 17,00 20,00 75,00 18.03 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 49.080,00 68.590,00 78.530,00 92.800,00 Fosforvådområder, offentlige udgifter i EUR) forundersøgelsesprojekte Planlagt maksimalt gennemsnitligt 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 r enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Gennemsnit) 91(3)(b)-DK-80,00% O.21 (enhed: Operationer) 1,00 1,00 1,00 1,00 4,00 18.04 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb (samlede 58.507,00 68.094,00 70.388,00 69.561,00 70.196,00 forundersøgelsesprojekte offentlige udgifter i EUR) r Planlagt maksimalt gennemsnitligt 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 80.537,00 (Tilskud - Gennemsnit) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(c)-DK-100,00% O.21 (enhed: Operationer) 3,00 5,00 13,00 19,00 22,00 62,00 18.05 - Fysiske Planlagt enhedsbeløb (samlede 603.760,00 1.163.820,00 768.315,00 943.895,00 vandløbsindsatser på offentlige udgifter i EUR) landbrugsjorder, Planlagt maksimalt gennemsnitligt etableringsprojekter enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Gennemsnit) 91(3)(b)-DK-80,00% O.21 (enhed: Operationer) 1,00 1,00 2,00 2,00 6,00 DA 479 DA 18.06 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 Kvælstofvådområder, offentlige udgifter i EUR) etableringsprojekter (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt [1] 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% 18.12 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 Kvælstofvådområder, offentlige udgifter i EUR) etableringsprojekter (store projekter (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 [1] enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% [1] 91(3)(b)-DK-80,00% O.21 (enhed: Operationer) 1,00 4,00 8,00 10,00 8,00 10,00 41,00 18.07 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 406.590,00 291.663,00 375.893,00 353.320,00 Fosforvådområder, offentlige udgifter i EUR) etableringsprojekter Planlagt maksimalt gennemsnitligt 750.000,00 750.000,00 750.000,00 750.000,00 (Tilskud - Gennemsnit) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.21 (enhed: Operationer) 1,00 3,00 3,00 4,00 11,00 18.08 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb (samlede 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 etableringsprojekter offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) [2] Planlagt maksimalt gennemsnitligt 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 91(3)(c)-DK-100,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 18.13 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 etableringsprojekter offentlige udgifter i EUR) (store projekter (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt [2] 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(c)-DK-100,00% [2] 91(3)(c)-DK-100,00% O.21 (enhed: Operationer) 1,00 3,00 6,00 12,00 16,00 38,00 18.09 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 Kvælstofvådområder, offentlige udgifter i EUR) etableringsprojekter, overførte tilsagn (hale) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 [3] enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% 18.14 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 Kvælstofvådområder, offentlige udgifter i EUR) DA 480 DA etableringsprojekter, overførte tilsagn (hale)(store projekter) Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Gennemsnit) 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) [3] 91(3)(b)-DK-80,00% [3] 91(3)(b)-DK-80,00% O.21 (enhed: Operationer) 10,00 5,00 2,00 1,00 18,00 18.10 - Planlagt enhedsbeløb (samlede 134.228,00 Fosforvådområder, offentlige udgifter i EUR) etableringsprojekter, Planlagt maksimalt gennemsnitligt 750.000,00 overførte tilsagn (hale) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) (Tilskud - Gennemsnit) 91(3)(b)-DK-80,00% O.21 (enhed: Operationer) 1,00 1,00 18.11 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb (samlede 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 1.300.000,00 etableringsprojekter, offentlige udgifter i EUR) overførte tilsagn (hale) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt [4] 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 1.550.000,00 enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(c)-DK-100,00% 18.15 - Lavbund, Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 4.000.000,00 etableringsprojekter, offentlige udgifter i EUR) overførte tilsagn (hale)(store projekter) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 4.800.000,00 [4] enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(c)-DK-100,00% [4] 91(3)(c)-DK-100,00% O.21 (enhed: Operationer) 3,00 3,00 1,00 3,00 10,00 O.21 (enhed: Operationer) 2,00 16,00 46,00 60,00 67,00 81,00 272,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 861.264,00 7.949.350,00 35.670.132,00 38.189.986,00 35.433.796,00 38.076.150,00 156.180.678,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 689.011,00 6.729.688,00 29.310.519,00 32.312.739,00 31.320.023,00 34.120.025,00 134.482.005,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter I ALT (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede 20.879.328,00 13.135.838,00 3.579.463,00 4.190.604,00 41.785.233,00 offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU-bidrag i 17.604.805,00 11.469.342,00 3.109.745,00 4.118.121,00 36.302.013,00 EUR) DA 481 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Investeringer, herunder INVEST (73-74) investeringer i kunstvanding 19 Minivådområder 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 19.01 - Minivådområde Planlagt enhedsbeløb (samlede 69.984,00 69.938,00 69.837,00 69.674,00 69.936,00 projekter offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 155.000,00 155.000,00 155.000,00 155.000,00 155.000,00 91(3)(b)-DK-80,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: Operationer) 80,00 181,00 219,00 195,00 128,00 803,00 O.21 (enhed: Operationer) 80,00 181,00 219,00 195,00 128,00 803,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 5.598.720,00 11.685.730,00 11.694.220,00 12.946.430,00 8.451.890,00 50.376.990,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 4.478.976,00 9.348.584,00 9.355.376,00 10.357.144,00 6.761.512,00 40.301.592,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) I ALT Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Investeringer, herunder INVEST (73-74) investeringer i kunstvanding 20 Privat skovrejsning 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 20.01 - Privat Planlagt enhedsbeløb (samlede 28.859,00 28.859,00 28.859,00 28.859,00 28.859,00 skovrejsning, projekter offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 201.000,00 201.000,00 201.000,00 201.000,00 201.000,00 91(3)(b)-DK-80,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.21 (enhed: Operationer) 156,00 292,00 319,00 324,00 130,00 1.221,00 I ALT O.21 (enhed: Operationer) 156,00 292,00 319,00 324,00 130,00 1.221,00 DA 482 DA Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 4.581.135,00 8.852.337,00 8.980.400,00 7.919.670,00 5.059.370,00 35.392.912,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 3.664.908,00 7.081.869,60 7.184.320,00 6.335.736,00 4.047.496,00 28.314.329,60 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Investeringer, herunder INVEST (73-74) investeringer i kunstvanding Rydning og forberedelse til 21 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 afgræsning (N2000) 21.01 - N2000 Planlagt enhedsbeløb (samlede 8.054,00 8.054,00 8.054,00 8.054,00 8.054,00 rydning/hegning offentlige udgifter i EUR) projekter Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Gennemsnit) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(b)-DK-80,00% O.21 (enhed: Operationer) 92,00 222,00 334,00 378,00 340,00 1.366,00 O.21 (enhed: Operationer) 92,00 222,00 334,00 378,00 340,00 1.366,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 742.600,00 1.787.670,00 2.691.610,00 3.041.850,00 2.742.270,00 11.006.000,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 594.080,00 1.430.136,00 2.153.288,00 2.433.480,00 2.193.816,00 8.804.800,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter I ALT (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) DA 483 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Investeringer, herunder INVEST (73-74) investeringer i kunstvanding 22 Miljø- og klimateknologi 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 22.01 - Miljø- og Planlagt enhedsbeløb (samlede 28.860,00 28.860,00 28.860,00 28.860,00 klimateknologi offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 34.630,00 34.630,00 34.630,00 34.630,00 91(3)(c)-DK-100,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.20 (enhed: Operationer) 22.02 - Miljø- og Planlagt enhedsbeløb (samlede 88.322,00 88.322,00 88.322,00 88.322,00 klimateknologi (store offentlige udgifter i EUR) projekter Planlagt maksimalt gennemsnitligt 106.040,00 106.040,00 106.040,00 106.040,00 (Tilskud - Gennemsnit) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(c)-DK-100,00% O.20 (enhed: Operationer) O.20 (enhed: Operationer) 33,00 141,00 167,00 126,00 467,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 954.327,00 3.570.960,00 3.832.000,00 3.638.720,00 11.996.007,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 954.327,00 3.570.960,00 3.832.000,00 3.638.720,00 11.996.007,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) I ALT Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Investeringer, herunder INVEST (73-74) investeringer i kunstvanding DA 484 DA Etablering af anlæg til grøn 23 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 bioraffinering 23.01 - Grøn Planlagt enhedsbeløb (samlede 4.025.000,00 4.025.000,00 4.025.000,00 4.025.000,00 4.025.000,00 bioraffinering, projekter offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 8.054.000,00 8.054.000,00 8.054.000,00 8.054.000,00 8.054.000,00 91(3)(c)-DK-100,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.20 (enhed: Projekter) 1,00 3,00 5,00 4,00 1,00 14,00 O.20 (enhed: Projekter) 1,00 3,00 5,00 4,00 1,00 14,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 2.992.650,00 4.987.750,00 7.780.890,00 2.793.140,00 1.396.570,00 19.951.000,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 2.992.650,00 4.987.750,00 7.780.890,00 2.793.140,00 1.396.570,00 19.951.000,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) I ALT Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) Etablering af unge landbrugere og nye INSTAL (75) landbrugere og virksomheder i landdistrikterne Etableringsstøtte til unge 24 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 landbrugere 24.01 - Etableringsstøtte Planlagt enhedsbeløb (samlede 100.000,00 100.000,00 100.000,00 100.000,00 100.000,00 til unge landbrugere, offentlige udgifter i EUR) fuldtid Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(c)-DK-100,00% O.25 (enhed: Støttemodtagere) 141,00 141,00 141,00 141,00 141,00 705,00 24.02 - Etableringsstøtte Planlagt enhedsbeløb (samlede 50.000,00 50.000,00 50.000,00 50.000,00 50.000,00 til unge landbrugere, offentlige udgifter i EUR) deltid Planlagt maksimalt gennemsnitligt (Tilskud - Homogen) enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) 91(3)(c)-DK-100,00% O.25 (enhed: Støttemodtagere) 235,00 235,00 235,00 235,00 235,00 1.175,00 I ALT O.25 (enhed: Støttemodtagere) 376,00 376,00 376,00 376,00 376,00 1.880,00 DA 485 DA Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 129.360.000,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 25.872.000,00 129.360.000,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 129.355.090,00 henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 25.871.018,00 129.355.090,00 tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) COOP (77) Samarbejde 25 LAG 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Total 2023 - 2029 Planlagt enhedsbeløb (samlede 25.01 - LEADER/LAG 2.132.670,00 2.387.515,00 2.243.424,00 2.225.942,00 2.225.942,00 2.185.787,00 2.195.152,00 offentlige udgifter i EUR) (Tilskud - Gennemsnit) Planlagt maksimalt gennemsnitligt 91(3)(b)-DK-80,00% enhedsbeløb (hvis relevant) (EUR) O.31 (enhed: Strategier) 26,00 26,00 O.31 (enhed: Strategier) 26,00 26,00 Årlig vejledende finansiel tildeling (samlede offentlige udgifter i 2.400.524,00 4.660.259,00 10.104.681,00 10.064.194,00 10.080.333,00 10.075.469,00 10.442.540,00 57.828.000,00 EUR) Årlig vejledende finansiel tildeling 1.920.419,20 3.728.207,20 8.083.744,80 8.051.355,20 8.064.266,40 8.060.375,20 8.354.032,00 46.262.400,00 (EU-bidrag i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf til finansielle instrumenter (EU-bidrag i EUR) I ALT Heraf fremførsler (samlede offentlige udgifter i EUR) Heraf fremførsler (EU-bidrag i EUR) Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (gælder for artikel 95, stk. 1, i henhold til artikel 73 og 75) (samlede offentlige udgifter i EUR) DA 486 DA Heraf krævet for at nå minimumsbeløbet for finansielle tildelinger fastsat i bilag XII (EU- bidrag i EUR) DA 487 DA DA 488 DA 7 Forvaltnings- og koordineringssystem 7.1 Udpegelse af forvaltnings- og koordineringsorganer + kontrolorganer Myndighedstype Institutionens navn EGFL ELFUL Navn på ansvarlig Adresse E-mail Nyropsgade 30, Forvaltningsmyndighed Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, CAP Y Y Enhedschef 1780 København mail@lbst.dk V Vester Voldgade Kompetent myndighed Ministeriet for Grøn Trepart Y Y Kontorchef 123, 1552 mgtp@mgtp.dk København K. Nyropsgade 30, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Udbetaling Udbetalende myndighed Y Y Enhedschef 1780 København mail@lbst.dk & Kvalitet V Dampfærgevej Ministeriet for Grøn Trepart (kontraherende myndighed) - Certificeringsorgan Y Y Jes P. Sørensen 28, 2100 jsoerensen@kpmg.com KPMG P/S København Ø Nyropsgade 30, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, CAP Overvågningsudvalg Y Y Forvaltningsmyndigheden 1780 København mail@lbst.dk (sekretariatsbetjening) V Plan- og Landdistriktsstyrelsen, LAG-sekretariatet - LAG- sekretariatet varetager sagsbehandlingsopgaver med Andre udpegede og bemyndigede ansøgninger om tilsagn og udbetaling ved delegering fra organer, der ikke er fastsat i Slotsgade 1, 4800 betalingsorganet. Sekretariatet skal også rådgive de lokale N Y Kontorchef netvaerkscenter@bpst.dk forordningen, med en beskrivelse af Nykøbing F. aktionsgrupper gennem Netværkscenteret. Udbetalinger og deres rolle kontroller varetages af betalingsorganet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Nyropsgade 30, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø - Kontrolorgan Y Y Enhedschef 1780 København mail@lbst.dk Jordbrugskontrol V AKIS-koordinering, herunder Slotsgade 1, 4800 bedriftsrådgivning — relevant Plan- og Landdistriktsstyrelsen N Y Ikke fastlagt netvaerkscenter@bpst.dk Nykøbing F. koordineringsorgan AKIS-koordinering, herunder Nyropsgade 30, bedriftsrådgivning — relevant Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Y Y Ikke fastlagt 1780 København mail@lbst.dk koordineringsorgan V Kommunikationsansvarlig for planen Nyropsgade 30, for den fælles landbrugspolitik (jf. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Y Y Enhedschef 1780 København mail@lbst.dk artikel 48, stk. 2, i forordningen om V DA 489 DA fælles bestemmelser) Kort beskrivelse af den kompetente myndigheds struktur og organisation Den kompetente myndighed har ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2021/2116, Kommissionens delegerende forordning nr. 127/2022 artikel 1 og Kommissionens gennemførelsesforordning 128/2022 artikel 1 og 2 følgende opgaver: • Udpegning/godkendelse (akkreditering) af betalingsorganet i Danmark på baggrund af en undersøgelse af godkendelseskriterierne (pt. er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø betalingsorgan). • Udpege et certificeringsorgan (revisionsorgan, pr. 2021 varetages denne rolle af revisionsfirmaet KPMG). • Bestandigt at overvåge betalingsorganet. Overvågningen består af fire årlige faste akkrediteringsmøder samt ad hoc-baseret overvågning. • Indføre et system, som sikrer, at alle oplysninger, som tyder på, at et betalingsorgan ikke opfylder godkendelseskriterierne, straks meddeles den kompetente myndighed. • Hvis betalingsorganet ikke længere opfylder et eller flere af godkendelseskriterierne, skal den kompetente myndighed tage betalingsorganets godkendelse op til fornyet undersøgelse. • Hvert tredje år at meddele Kommissionen resultatet af sin overvågning og oplyse om betalingsorganet fortsat opfylder godkendelseskriterierne. Departementet følger endvidere særskilt op på, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs interne revision fortsat er uafhængig og velfungerende. Dette sker via regelmæssig ekstern evaluering af en certificeret IIA kvalitetsauditør. Der henvises i øvrigt til EU-Kommissionens vejledninger nr. 1 og 6 vedrørende ”retningslinjer for revision med henblik på attestering af EGFL- og ELFUL- regnskaber” og ”den kompetente myndigheds tilsyn med betalingsorganets fortsatte overholdelse af akkrediteringskriterier - resultater af tilsynet”. I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er rollen som ’den kompetente myndighed’ forankret i kontoret Koncernstyring og Tilsyn, der i praksis varetager rollen på vegne af ministerområdet. Det er således Koncernstyring og Tilsyn, der står for kontakten til EU-Kommissionen, Betalingsorganet, Intern Revision og Certificeringsorganet. I praksis inddrages fagkontoret ’Landbrug og Grøn Omstilling’ i stor udstrækning, da de er faste deltagere på akkrediteringsudvalgsmøderne og holdes løbende orienteret i forhold til verserende sager, der har betydning for styrelsens virke som EU-udbetalingsorgan. Principper i forvaltningen af CAP'en Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø implementerer CAP-planen i henhold til principperne for god forvaltning, som fremgår af blandt andet forvaltningsloven og kodex VII om syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen. Principperne omfatter krav til partshøring, habilitet, begrundelse i afgørelsessager, klagevejledning mv. Der gennemføres i Fødevareministeriet løbende kompetenceudviklingsforløb med henblik på at styrke efterlevelsen af principperne for god forvaltning (senest gennemført for alle medarbejdere i efteråret 2021). I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er god adfærd i det offentlige også et centralt element i de obligatoriske onboardingforløb for alle nyansatte medarbejdere. Alle støtteordninger udformes under hensyntagen til objektive og ikke-diskrimenerende kriterier og således, at de er forenelige med det indre marked og ikke DA 490 DA er konkurrencefordrejende. I fastlæggelse af udvælgelseskriterier for ordninger tilstræbes det, at støtten målrettes ordningens formål, princippet om ligebehandling af ansøgere, bedre udnyttelse af finansielle ressourcer og undgåelse af interessekonflikter. DA 491 DA 7.2 Beskrivelse af overvågnings- og rapprteringsstrukturen Mål og formål Det følgende kapitel giver en kort beskrivelse af de foranstaltninger til overvågning og rapportering, der er oprettet for at registrere, vedligeholde, administrere og rapportere de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere gennemførelsen af CAP-planen jf. artikel 142 i CAP-plan forordningen. Overvågningselementet af disse foranstaltninger giver vigtige informationer om CAP-planens implementering, den aktuelle situation i landbrugsmarkedet, udviklingen i landdistrikterne og generelt anvendelsen af midlerne i den fælles landbrugspolitik. Til det formål etableres en performanceramme, som muliggør rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemførelsen af den strategiske CAP-plan. Denne performanceramme består af udvalgte output-, resultat- og effektindikatorer, som er tilrettelagt i overensstemmelse med de identificerede behov i kapitel 2. Performancerammen har derudover til formål at overvåge fremdriften i implementeringen af de fastlagte resultatmål i CAP-planen. Det er særligt bestemmelserne i artikel 128, stk. 2, litra (c) og (d) og artikel 129, litra (c) i CAP-plan forordningen, som stiller krav til det danske monitorerings- og rapporteringssystem, der sikrer en tilpas registrering, opbevaring og retvisende rapportering af data. Systemet sikrer den generelle overvågning af målsætningerne i den danske CAP-plan. Dataindsamling, lagring og meddelelse til EU-Kommissionen Jf. artikel 141 i CAP-plan forordningen fremsender medlemsstaten til EU-Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan gennemføre overvågningen og evalueringen af den fælles landbrugspolitik. Data vedrørende kontekst- og effektindikatorer skal først og fremmest komme fra etablerede datakilder som for eksempel informationsnettet for landeøkonomisk bogføring og Eurostat eller gennem formelle aftaler med andre dataleverandører som for eksempel Det Fælles Forskningscenter og Det Europæiske Miljøagentur (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 223/2009 af 11. marts 2009). Det er de nationale statistiske myndigheder (Danmarks Statistik), der rapporterer disse data. Derudover registrerer Danmark fortsat oplysninger via de eksisterende administrative registre som det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), markidentifikationssystemet (LPIS – Land Parcel Identification System) og det centrale husdyrregister. Jf. artikel 134 i CAP-plan forordningen fremsender medlemsstaterne årligt en performancerapport til EU- Kommissionen om gennemførelsen af den strategiske plan i det foregående regnskabsår. Det er således også de aggregerede data defineret i forordningens bilag 1, som vil ligge til grund for overvågning og monitorering af CAP-planen. Hvis der, jf. artikel 101, stk. 2, i den horisontale forordning, er tale om behandling af personoplysninger med henblik på overvågning og evaluering, samt til statistiske formål, skal disse anonymiseres. Jf. artikel 130 i CAP-plan forordningen skal medlemsstaten opretholde et elektronisk informationssystem, hvorigennem der registreres og ajourføres vigtige oplysninger om gennemførelsen af CAP-planen, som er nødvendige med henblik på overvågning og evaluering af enhver ordning, herunder information om de enkelte støttemodtagere og operationer. Disse behov sikrer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ved hjælp af IT-opsætning i rammesystemerne CAP-TAS (Common Agricultural Policy – Tilskuds Administrations System) og IMK (Internet MarkKort). Systemerne udgør styrelsens strategiske IT-platform, som også understøttede DA 492 landbrugsreformen CAP-2013. Rammesystemerne tilpasses i det omfang, det er nødvendigt, for at kunne understøtte reformens behov. Derudover arbejder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med et samlet set-up for data management for CAP-planperioden. Data management er organiseret som et samlet automatiseret rapporteringsværktøj bestående af staging-løsninger på fagsystemerne, der giver mulighed for dagligt at hente alle relevante data ind i et datavarehus, hvorfra data kan aggregeres efter behov. I sagsbehandlingssystemet CAP-TAS etableres et rapporteringsskema, der samler de relevante data fra ansøgning, sagsbehandling og GIS-overlapsanalyser (IMK) i et datasæt, som dagligt udpakkes og sendes til SAS ® Data Integration Studio, hvor data lagres i et tilhørende datavarehus. Dobbelttælling håndteres i IMK, hvor overlap registrering geometrisk. Data lagres på sagsniveau, hvorved der sikres en transparens mellem Performance Rapport og Monitorerings- og Evalueringsrapport (DME), da begge rapporteringer bygger på det samme datasæt. Ved etablering af afrapporterings-koncept etableres tilsvarende et testkoncept, hvorved data løbende kontrolleres og valideres i forhold til data registreringen i CAP-TAS og IMK. Derudover etableres et fast afstemningskoncept, hvor økonomidata fra CAP-TAS afstemmes med TUS (TilskudsudbetalingsSystem). Der etableres desuden et internt Business Intelligence (BI)-styringskoncept, som indeholder rapporter i SAS Viya®, der løbende viser status og prognoser i forhold til opnåelse af mål i CAP-Plan. Performancerapporten administreres således i SAS Viya® med mulighed for fuld sporbarhed og dokumentation af anvendte datakilder. Samme rapporteringsmiljø anvendes til de øvrige rapporteringsbehov under CAP-planen og tjener samtidig interne formål ved at blive anvendt i styrelsens ledelsesinformationssystem og give mulighed for ad-hoc udtræk af rapporter og statistikker til forskellige formål. Følgende figur skitserer den ovennævnte struktur: DA 493 Figur 2: Fælles begreber og datamodel Den primære indsats i forhold til monitorerings- og evalueringsaktiviteter for CAP-planen ligger i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvor Enhederne EU & Projekt og Landbrugsstøtte & Geodata har ansvaret for løbende evaluering af de gennemførte ordninger og anvendte midler. Enhederne IT Drift & Systemforvaltning og IT-projekter & Arkitektur (it-enhederne), samt dataanalyseenhederne BI & Analyse og Analyse & Kontroludtagning bidrager til blandt andet dataindsamling, databehandling og data management, der er nødvendig for korrekt overvågning, evaluering og rapportering af CAP-planens performance under gennemførelsen. Derudover sikrer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø den fornødne kvalitetssikring af de data og rapporteringer, der anvendes til overvågning af CAP-planen og af rapporteringer til EU-Kommissionen. Det overordnede ansvar for monitorerings- og evalueringsaktiviteter ligger i forvaltningsmyndigheden, herunder ansvaret for at overvågningskomiteen jf. artikel 124 i CAP-plan forordningen forsynes med de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at overvåge gennemførelsen af CAP-planen i lyset af dens specifikke målsætninger og prioriteter jf. artikel 123, stk 2, litra f i CAP-plan forordningen. Alle støtteordninger i CAP-planen indgår i den løbende evaluering af planen samt i ex-ante evalueringen jf. artikel 139 i CAP-plan forordningen samt ex-post evalueringen af CAP-planen jf. artikel 140 i CAP- plan forordningen i henhold til EU-Kommissionens krav. DA 494 En løbende evaluering sker gennem de årlige indberetninger af performancerapporter til EU- Kommissionen jf. artikel 134 i CAP-plan forordningen og performancegennemgangen hvert andet år jf. artikel 135 i CAP-plan forordningen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil efter EU- Kommissionens godkendelse af CAP-planen udarbejde en evalueringsplan jf. artikel 140, stk. 6 i CAP- plan forordningen og fremlægge denne i overvågningskomiteen, der anmodes om at afgive udtalelse om planen. Evalueringsplanen indeholder de evalueringsaktiviteter, som det er hensigten at gennemføre i løbet af programperioden. Det kan for eksempel være evaluering af særskilte temaer eller problemstillinger. Denne to-trinstilgang af løbende evaluering og evaluering af særskilte temaer eller problemstillinger har til hensigt at sikre fyldestgørende og tilstrækkelig tilvejebringelse af evalueringer. Samtidig sikres en fleksibilitet i planlægningen og mulighed for tilpasning til skiftende omstændigheder. Overvågningskomiteen I henhold til art. 124 i forordning (EU) 2021/2115 skal der nedsættes en national overvågningskomité, der skal overvåge gennemførelsen af den danske strategiske plan. Overvågningskomitéen skal nedsættes senest tre måneder efter Kommissionens meddelelse om godkendelse af den strategiske CAP-plan. Der er nedsat en bredt sammensat overvågningskomité for den danske CAP-plan med deltagelse af repræsentanter fra de berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og andre relevante parter. Formandskabet og sekretariatsfunktionen vil blive varetaget af Ministeriet for Grøn Trepart, hvilket i praksis vil sige Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. En repræsentant for Europa- Kommissionens kan deltage i overvågningskomitéens møder i en rådgivende funktion. Der er repræsentation fra blandt andet følgende parter: • Ministeriet for Grøn Trepart • Erhvervsministeriet • Miljøministeriet • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet • Danske Regioner • Kommunernes Landsforening • Landbrug & Fødevarer • Dansk Skovforening • Friluftsrådet • Landdistrikternes Fællesråd • De lokale aktionsgrupper • Europa-Kommissionen (rådgivende funktion) • Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (formandskab og sekretariatsfunktion) Overvågningskomitéen skal mødes mindst en gang om året og behandle alle problemstillinger, der har indvirkning på den strategiske CAP-plans fremskridt med hensyn til at nå målene. I henhold til art. 124 i forordning (EU) 2021/2115 skal overvågningskomitéen bl.a. undersøge: • Fremskridt med hensyn til gennemførelse af CAP-planen og opnåelse af delmål og mål. • Spørgsmål, der påvirker den strategiske plans præstation, og de aktioner, der er truffet for at afklare disse spørgsmål m.v. • Fremskridt i forhold til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og DA 495 opfølgning på konstaterede forhold. • Gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner. Desuden skal overvågningskomitéen høres og afgive udtalelse om: • Metodologien og kriterierne for udvælgelse af operationer for en række ordninger under støtte til landdistriktsudvikling. • De årlige præstationsrapporter. • Evalueringsplanen for den danske CAP-plan og ændringer i evalueringsplanen. 7.3 Oplysninger om kontrolsystemet og sanktioner 7.3.1 (IFKS) — Integreret forvaltnings- og kontrolsystem Anvendes IFKS til at forvalte og kontrollere interventioner i vinsektoren som fastsat i afsnit III i forordning (EU).../... [forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik]? : Nej Anvendes IFKS til at forvalte og kontrollere konditionalitet? : Ja Artikel 65, stk. 4, litra d), i den horisontale forordning giver medlemsstaterne mulighed for at definere "landbrugsparcellen". Angiv definitionen af "landbrugsparcel" i din medlemsstat. Konditionalitet er sat op i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kontrol- og sagsbehandlingssystem IMK/CAP-TAS. Her skabes en systemintegration, hvor integrationen mellem de administrative, fysiske og satellitbaserede kontroller på støtteordningerne i videst mulig omfang sikrer, at data kan anvendes i det kontrolsystem, der anvendes for konditionalitet. Herunder eksempelvis integration i anvendelsen af monitorering på støtteordningerne med monitorering af de GLM-krav, hvor monitorering er muligt. IFKS anvendes endvidere til afrapportering om gennemførelse og resultater af kontrollen af konditionalitet. Artikel 65, stk. 4, litra d), i den horisontale forordning giver medlemsstater muligheden for at definere "landbrugsparcel": En landbrugsparcel er et sammenhængende areal, hvortil der kun er en støtteansøger og som ikke indeholder mere end en afgrødegruppe. 7.3.1.1 Alle elementer i IFKS som fastsat i forordningen [den horisontale forordning] skal være oprettet og i drift fra den 1. januar 2023 Alle elementer i IFKS som fastsat i forordningen [den horisontale forordning] skal være oprettet og i drift fra den 1. januar 2023 : Ja 7.3.1.1.1 Markidentifikationssystem (LPIS) LPIS fungerer i overensstemmelse med kravene specificeret i artikel 68 i den horisontale forordning. Der er valgt fysiske markblokke, hvilket vil sige, at markblokkene afgrænses af fysiske skel såsom veje, vandløb, skovgrænser mv. De årlige forårs- og sommerortofotos, som anvendes til opdatering af markbloksystemet, er optaget i en rumlig opløsning på 10-25 cm (ground sampling distance) og har en geometrisk nøjagtighed på maksimalt 50 cm i middelfejl ved sammenligning med kendte terrestriske referencepunkter. Ortofotos er desuden efterbehandlet med hensyn til farver, kontrast og lysforhold, blandt andet for at fjerne synlige overgange mellem de enkelte billeder. 7.3.1.1.2 Geospatial ansøgningsordning og dyrebaseret ansøgningsordning Den geospatiale ansøgning om arealstøtte består af et fortrykt elektronisk ansøgningsskema med et tilhørende GIS-baseret kortgrundlag, som gør det muligt at behandle geografiske og alfanumeriske data. De fortrykte oplysninger angiver det maksimale støtteberettigede areal pr. markblok og det fastslåede areal i de foregående år pr. mark. Ansøgningen fungerer sådan, at ansøgerne skal indtegne de anmeldte arealer nøjagtigt på det GIS-baserede kortgrundlag. Systemet beregner selv størrelsen af de indtegnede DA 496 arealer, hvilket sikrer overensstemmelse mellem de indtegnede arealer og de ansøgte arealstørrelser. Herudover skal ansøgerne anføre alle øvrige oplysninger, som er nødvendige for en entydig identifikation af de indtegnede marker (marknummer, ordning, tilsagnstype, afgrøde, arealer til opfyldelse af de grønne krav mv.). Systemet registrerer eventuelle overlap mellem ansøgernes indtegninger, som enten løses af ansøgerne selv eller efterfølgende i sagsbehandlingen. Dobbeltansøgninger er således ikke mulige. Der kan maksimalt ydes støtte for det indtegnede areal. Dog kan indtegningen rettes i forbindelse med kontrol, hvis den ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Alle tekniske tolerancer, såvel ved indtegningen som ved kontrol på stedet (OTSC), er afskaffet. Tilmelding til den koblede støtteordning for kvier, tyre og stude (slagtepræmieordningen) og ordningen for ko-præmie sker gennem det elektroniske ansøgningsskema, der også anvendes til grundbetaling mv. Tilmelding sker ved at krydse ”Ja” til tilmelding til en eller begge af ordningerne. Derfra håndteres ansøgningen automatisk. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modtager information om støtteberettigede dyr fra slagterierne og fra Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). For slagtepræmieordningen kontrolleres informationerne om slagtede dyr op imod data fra kvægslagtedatabasen før et dyr godkendes som støtteberettiget. Hvis dyr udføres til slagtning i et andet EU-land, skal ansøger indsende et separat ansøgningsskema for at modtage slagtepræmien. For ordningen for ko-præmie kontrolleres information om dyrene op imod data fra CHR, før dyrene godkendes som støtteberettigede. Tilmeldingen til slagtepræmieordningen og ko-præmien er gældende, indtil landbrugeren selv framelder sig en eller begge ordninger, eller indtil styrelsen ikke modtager informationer om støtteberettigede dyr fra slagterierne og CHR. Tilmelding til den koblede støtteordning for stivelseskartofler sker gennem det elektroniske ansøgningsskema, der også anvendes til basisindkomststøtte (grundbetaling) mv. Tilmelding sker ved, at krydse ”Ja” til tilmelding til ordningen. Derfra håndteres ansøgningen automatisk for de arealer, der i ansøgningens markplan er angivet med afgrødekoden for stivelseskartofler. 7.3.1.1.3 Anvender du en automatisk ansøgningsordning (jf. artikel 65, stk. 4, litra f), i den horisontale forordning)? For arealbaserede interventioner? : Nej For dyrebaserede interventioner? : Ja 7.3.1.1.4 Arealovervågningssystem (AMS) Arealmonitoreringssystemet artikel 66 (1) (c) i den horisontale forordning Efterfølgende opretholdelseskontrol ved Arealmonitoreringssystemet AMS. For at sikre overvågning af performancerammen, stiller EU-Kommissionen krav om et arealmonitoreringssystem (AMS). AMS bekræfter ved monitorering af alle arealbaserede interventioner, hvor der er støttekriterier, der kan monitoreres med brug af data fra Sentinel satellitterne (eller anden ækvivalent data), at disse er overholdt. Konstateres der arealer, der ikke længere overholder støttebetingelserne, udbetales der ikke støtte til disse arealer. Det danske AMS vil, hvis relevant, indeholde en visualisering af resultater fra sentinel data. Manglende overholdelse af monitorerbare støttebetingelser vil blive kommunikeret til støttemodtagere via en selvbetjeningsløsning og som digitale breve. Desuden vil der, via en app, være mulighed for interaktion mellem myndighed og støttemodtageren til blandt andet fremsendelse af geo-refereret dokumentation. App'en gør det herudover muligt at kommunikere i de tilfælde, hvor støttekriterierne potentielt ikke er opfyldt eller data vedr. det støtteberettigede areal mangler. Når der udsendes en partshøring som en del af AMS, vil det være muligt for støttemodtager at indsende ændringer til sin ansøgning. Data fra AMS vil blive delt med Kommissionen inden for rammerne af kvalitetsevaluering af AMS. DA 497 7.3.1.1.5 Kontrol- og sanktionssystem Er kravene i artikel 72 i den horisontale forordning opfyldt? : Ja 7.3.1.1.5.1 Beskrivelse af kontrol- og sanktionssystem(er) i forbindelse med IFKS-interventioner Der er ikke vedhæftet noget dokument 7.3.1.1.6 Ordning for identifikation og registrering af betalingsrettigheder, hvis det er relevant Er kravene i artikel 71 i den horisontale forordning opfyldt? : Ikke relevant 7.3.1.1.7 Ordning for identifikation og registrering af dyr som omhandlet i artikel 65, stk. 4, litra c) [artikel 66, stk. 1, litra g), i den horisontale forordning] Er der indført en ordning for identifikation og registrering af dyr som omhandlet i artikel 66, stk. 1, litra g), i den horisontale forordning? : Ja Ordning for identifikation og registrering af kvæg indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 : Ja Ordning for identifikation og registrering af kvæg indført ved Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 : Nej Ordning for identifikation og registrering af kvæg indført ved Rådets direktiv 2008/71/EF : Nej 7.3.2 Ikke-IFKS 7.3.2.1 Kort beskrivelse af sanktionssystemet i forbindelse med ikke-IFKS- interventioner i overensstemmelse med principperne om effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning Ikke-IFKS EGFL Ikke-IFKS EGFL For ordningen producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren gælder følgende sanktionstyper: Sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne • I tilfælde af, at en producentorganisation ikke overholder anerkendelseskriterierne, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tilbagekalde eller suspendere producentorganisationens anerkendelse eller fremsende en varslingsskrivelse til producentorganisationen, hvori det oplyses hvilke korrigerende foranstaltninger, der skal foretages. Sanktioner i tilfælde af svig Hvis det konstateres, at en producentorganisation har begået svig, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: • Tilbagekalde producentorganisationens anerkendelse. • Udelukke de pågældende ordninger eller transaktioner fra at modtage støtte i henhold til driftsprogrammet og kræve allerede udbetalt støtte betalt tilbage. • Udelukke producentorganisationen fra anerkendelse i en periode. Sanktioner vedrørende driftsprogrammer • Hvis betingelserne for gennemførelse af driftsprogrammer ikke overholdes, kan støtten nedsættes eller der kan ske sanktionering. Sanktionssatsen fastsættes under hensyn til, hvor alvorlig, omfattende og varig, den konstaterede mangel er. Derudover skal hensynet til, om der er tale om en gentagelse, også indgå i vurderingen af, hvad satsen for en sanktion, skal være. Sanktion ved manglende fristoverholdelse for indgivelse af ansøgning om udbetaling • Hvis en producentorganisation indsender ansøgning om udbetaling for sent i forhold til den DA 498 fastsatte frist, anvendes sanktion i form af en procentvis nedsættelse af støtte afhængig af, hvor mange dage fristen er overskredet med. Tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte • Producentorganisationer skal tilbagebetale uberettiget udbetalt støtte med renter. Inden der kan træffes en afgørelse om tilbagebetaling, skal det undersøges, om den oprindelige afgørelse kan tilbagekaldes, således at der kan ske krav om tilbagebetaling. Det skal i den forbindelse undersøges, om der er sket forældelse, om styrelsen har begået fejl, og om producentorganisationen er i god tro. Sanktion ved overtrædelse af nationale regler eller EU-regler om offentlige udbud • I de tilfælde, hvor nationale regler eller EU-regler om offentlige udbud ikke er overholdt, anvendes sanktion i form af krav om tilbagebetaling eller nedsættelse af udbetaling. • Sanktion skal fastsættes i forhold til, hvor alvorlig den manglende overholdelse af reglerne er, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Yderligere sanktionstyper kan anvendes, hvis betingelser for støtte til gennemførelse af ordninger med henblik på kriseforebyggelse og risikostyring jf. artikel 53, stk. 2 i CAP-plan forordningen, ikke er overholdt. For biavlsprodukter gælder følgende sanktionstyper Sanktion ved manglende fristoverholdelse ved anmodning om udbetaling • Denne trappesanktion udløses ved en for sent indsendt udbetalingsanmodning i forhold til fristen. 100 pct. bortfald ved manglende opfyldelse af støttekriterier ved udbetaling • Denne sanktionstype vil blive brugt til at træffe afgørelse om bortfald af hele tilsagnet, hvis der er visse grundlæggende støttekriterier, der ikke er opfyldt. Sanktionsmuligheden omfatter støttekriterier, der skal være 100 pct. opfyldt på tilsagns-, udbetalings- og, hvis relevant, ved udløb af opretholdelsestidspunktet. Kriterierne kan også beskrives som ”adgangskriterier”. AOVG-sanktion ved uoverensstemmelse mellem tilsagn og investering/projekter • AOVG (Alvor, Omfang, Varighed og Gentagelse) skal indgå i en samlet skønsmæssig vurdering af satsen for en eventuel sanktion. Sanktionssatsen fastsættes under hensyn til, hvor alvorlig, omfattende og varig, den konstaterede mangel er. Derudover skal hensynet til, om der er tale om en gentagelse, også indgå i vurderingen af, hvad satsen for en sanktion skal være. Udbudssanktion ved overtrædelse af udbudsloven og tilbudsloven • I de tilfælde, hvor der er krav om at konkurrenceudsætte en investering og det ikke sker i henhold til reglerne, udløses der en udbudssanktionering. De nationale bestemmelser findes i den danske tilbudslov og udbudslov. Udelukkelse • Udelukkelse kan defineres nationalt i afgrænsningen af berørte ordninger, men vil for eksempel blive udløst, hvis ansøger indsender falsk bevismateriale med en ansøgning. Udelukkelse vedrører således fremtidige ansøgninger og starter fra det tidspunkt, hvor den manglende opfyldelse fastslås samt det efterfølgende kalenderår. Udelukkelse omfatter derfor ikke andre projekter, hvor ansøger allerede har opnået tilsagn eller udbetaling. Tilbagebetaling af støttebeløb • Sager vil under visse omstændigheder skulle genoptages for at opkræve forkert udbetalte beløb DA 499 tilbage. Inden der kan træffes en afgørelse om genoptagelse og tilbagebetaling, skal det undersøges, om den oprindelige afgørelse kan tilbagekaldes, således at der kan ske krav om tilbagebetaling. Det skal i den forbindelse undersøges, om der er sket forældelse, om styrelsen har begået fejl og om ansøgeren er i god tro. Ikke-IFKS ELFUL Ikke-IFKS ELFUL Sanktion ved manglende fristoverholdelse ved anmodning om udbetaling • Denne trappesanktion udløses ved en for sent indsendt udbetalingsanmodning i forhold til fristen. 100 pct. bortfald ved manglende opfyldelse af støttekriterier ved udbetaling • Denne sanktionstype vil blive brugt til at træffe afgørelse om bortfald af hele tilsagnet, hvis der er visse grundlæggende støttekriterier, der ikke er opfyldt. Sanktionsmuligheden omfatter støttekriterier, der skal være 100 pct. opfyldt på tilsagns-, udbetalings- og, hvis relevant, ved udløb af opretholdelsestidspunktet. Kriterierne kan også beskrives som ”adgangskriterier”. AOVG-sanktion ved uoverensstemmelse mellem tilsagn og investering/projekter • AOVG (Alvor, Omfang, Varighed og Gentagelse) skal indgå i en samlet skønsmæssig vurdering af satsen for en eventuel sanktion. Sanktionssatsen fastsættes under hensyn til, hvor alvorlig, omfattende og varig, den konstaterede mangel er. Derudover skal hensynet til, om der er tale om en gentagelse, også indgå i vurderingen af, hvad satsen for en sanktion skal være. Udbudssanktion ved overtrædelse af udbudsloven og tilbudsloven • I de tilfælde, hvor der er krav om at konkurrenceudsætte en investering, og det ikke sker i henhold til reglerne, udløses der en udbudssanktionering. De nationale bestemmmelser er den danske tilbudslov og udbudslov. Skiltesanktion • I de tilfælde, hvor der er krav om, at investeringen skal have et skilt om støttegiverne mv. og det ikke sker i henhold til reglerne, udløses der en skiltesanktion. Skiltesanktionen gælder ikke for markedsordninger og anvendes derfor ikke for biavl. Udelukkelse • Udelukkelse kan defineres nationalt i afgrænsningen af berørte ordninger, men vil for eksempel blive udløst, hvis ansøger indsender falsk bevismateriale med en ansøgning. Udelukkelse vedrører således fremtidige ansøgninger og starter fra det tidspunkt, hvor den manglende opfyldelse fastslås, samt det efterfølgende kalenderår. Udelukkelse omfatter derfor ikke andre projekter, hvor ansøger allerede har opnået tilsagn eller udbetaling. Tilbagebetaling af støttebeløb • Sager vil under visse omstændigheder skulle genoptages for at opkræve forkert udbetalte beløb tilbage. Inden der kan træffes en afgørelse om genoptagelse og tilbagebetaling, skal det undersøges, om den oprindelige afgørelse kan tilbagekaldes, således at der kan ske krav om tilbagebetaling. Det skal i den forbindelse undersøges, om der er sket forældelse, om styrelsen har begået fejl og om ansøgeren er i god tro. 7.3.2.2 Kort beskrivelse af kontrolsystemet i forbindelse med ikke-IFKS (kontrolmetoder, krydskontrol, investeringernes holdbarhed og relateret efterfølgende kontrol osv.) Ikke-IFKS EGFL DA 500 Ikke-IFKS EGFL Ministeriet for Grøn Trepart har det overordnede ansvar for opfyldelsen af medlemsstatens rolle i henhold til artikel 60 i den horisontale forordning. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er en styrelse under Ministeriet for Grøn Trepart, har det overordnede ansvar for forvaltningen af den danske CAP-plan. Forvaltnings- og kontrolstrukturen beskrives herunder. Hvor der forekommer finansiering med midler fra forrige programperiode, vil ordningen fortsat kunne kontrolleres og sanktioneres efter de på tilsagnstidspunktet gældende regler om kontrol og sanktion. CAP-enheden varetager den overordnede forvaltning af CAP-planen for begge landbrugsfonde (søjle I og II). CAP-enheden varetager dermed rollen som forvaltningsmyndighed. Derudover varetager enheden forvaltningsopgaver for så vidt angår markedsordninger. Enheden designer nye projektstøtteordninger og prioriteringskriterier ud fra målet om at støtte de projekter, der giver størst effekt på indsatsområderne. Projekttilskud har ansvaret for sagsbehandlingen af projektstøtteordningerne. Enhederne behandler støtteansøgninger og står for alle udbetalinger på projektstøtteområdet (undtagen LAG). Jordbrugskontrol gennemfører kontrol af alle ordninger efter kontrolinstrukser, som udarbejdes i samarbejde med enhederne EU & Projekt og Projekttilskud. Jordbrugskontrol sender kontrolrapporterne til Projekttilskud, som afgør kontrolsagerne og fastlægger eventuelle sanktioner og krav om tilbagebetaling ved misligholdelser. Udbetaling & Kvalitet foretager registrering og udbetaling, samt opkrævning af tilbagebetalingskrav af EGFL- og ELFUL relaterede transaktioner og koordinerer forebyggelse og bekæmpelse af svig på risikoområder. Endvidere sikrer enheden den almene kvalitet af opfølgende tiltag, som andre enheder gennemfører i forhold til konstaterede fejl i sagsbehandlingen og den fysiske kontrol. Herudover varetager Udbetaling & Kvalitet forpligtelsen om at føre tilsyn med organer, hvortil der er delegeret ansvar og opgaver i forhold til CAP-planen og overvåger regelmæssigt de opgaver, der er delegeret til LAG- sekretariatet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), med henblik på at bekræfte, at forvaltning og kontrol udføres tilfredsstillende, og at det er i overensstemmelse med EU-reglerne. Revision er placeret som en selvstændig enhed i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med direkte reference til den administrerende direktør. Revision er operationelt uafhængig af den øvrige styrelse. Revision leverer viden om styrelsens interne kontrol- og forvaltningssystemer, hvilket gør det muligt at forebygge og rette op på konstaterede risici og svagheder. Certificeringsorgan: Opgaven som certificeringsorgan er udliciteret til et eksternt, privat revisionsfirma. Organet påtegner årsregnskabet og performancerapporten, samt foretager attestering af forvaltnings- og kontrolsystemet, før disse bliver sendt til EU-Kommissionen. Det sker for at undersøge, om årsregnskab og resultatmål er retvisende og om procedurerne for den interne kontrol har fungeret tilfredsstillende. Kontrol Kontrol af markedsordninger Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af kontrolsystemer for producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren og ordninger i sektoren for biavlsprodukter. Kontrolsystemerne tager udgangspunkt i de overordnede krav, som fremgår af den horisontale forordning jf. artikel 61 og artikel 62. • Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren DA 501 For at blive anerkendt som en producentorganisation i frugt- og grøntsektoren, skal producentorganisationen indsende ansøgning om anerkendelse. Det skal specificeres i ansøgningen, hvilke produkter producentorganisationen ønsker anerkendelse for. Producentorganisationen skal ved sin ansøgning om anerkendelse fremlægge bevis for, at den opfylder kravene til anerkendelse i henhold til forordning (EU) 1308/2013 og relevante supplerende retsakter. Før en producentorganisation kan anerkendes foretages der administrativ kontrol og en kontrol på stedet hos producentorganisationen for at verificere, om kriterierne for anerkendelse er overholdt. Efterfølgende gennemføres regelmæssig kontrol af producentorganisationens opretholdelse af anerkendelseskriterier. Kontrolsystemet for producentorganisationer i frugt og grøntsektoren vil bestå af en administrativ kontrol og en kontrol på stedet. Kontrollen vil blandt andet omfatte kontrol af anerkendelseskriteriernes opfyldelse, gennemførelsen af driftsprogrammer og faktisk afholdte udgifter i forhold til ansøgt støtte. Alle anmodninger om anerkendelse, ansøgninger om godkendelse af driftsprogrammer, ansøgninger om ændring af driftsprogrammer og udbetalingsanmodninger vil blive underkastet den administrative kontrol. Ved den administrative kontrol kontrolleres, om ansøgningerne opfylder de krav, der stilles til anerkendelse af producentorganisationen, gennemførelse af driftsprogrammer, kontrol af aktioner/investeringer og udbetaling af støtte hertil. Det kontrolleres endvidere om udgifter er velbegrundede og rimelige. Producentorganisationen skal i ansøgningen om godkendelse af det enkelte driftsprogram-år udspecificere alle udgiftsposter i de planlagte aktioner. Producentorganisationen skal for alle udgiftsposter dokumentere, at der er tale om rimelige udgifter. Dokumentationen skal være i form af ét eller to tilbud afhængig af udgiftens omfang. På denne baggrund vurderes det, om de planlagte udgifter er rimelige. Producentorganisationen skal efterfølgende kunne dokumentere udgiften ved faktura, kvittering eller lignende. Kontrol på stedet supplerer den administrative kontrol med henblik på at undersøge, om betingelserne er opfyldt for så vidt angår anerkendelse af producentorganisationen, driftsprogrammernes gennemførelse i henhold til det ansøgte og det gennemførte. Kontrol på stedet er stikprøvebaseret. Udvælgelse af stikprøven og fastlæggelse af omfanget af kontrol på stedet vil ske i forbindelse med den årlige planlægning af kontrol på stedet. I planperioden, CAP2023, skal medlemsstaterne selv designe deres kontrol- og forvaltningssystem ud fra den grundlæggende præmis, at det skal sikre en effektiv beskyttelse af unionens finansielle interesser og en målretning af kontrollen mod de områder, hvor risikoen for fejl er størst. Mindst ti pct. af de anerkendte producentorganisationer skal hvert år udtages til kontrol på stedet på basis af en risikoanalyse. Det tilstræbes, at kontroludtagningen ikke er systematisk fra år til år. Kontrol på stedet af producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren indeholder som udgangspunkt følgende elementer: • Kontrol af anerkendelseskriterier hos producentorganisationen. • Økonomikontrol hos producentorganisationen med fokus på økonomistyring og referenceomsætning. • Kontrol af en stikprøve af investeringer placeret hos producentorganisationen. • Kontrol hos en stikprøve af medlemmer (såkaldt avlerkontrol). Avlerkontrollen omfatter forskellige delelementer, heriblandt nyerhvervede materielle investeringer, immaterielle investeringer, tidligere materielle investeringer og referenceomsætning. En stikprøve af investeringer og medlemmer af producentorganisationen udvælges til kontrol på stedet på grundlag af en risikoanalyse. DA 502 Det skal være muligt at gennemføre kontrol på stedet. En anmodning om anerkendelse, godkendelse af et driftsprogram eller en støtteansøgning kan afvises for den pågældende post eller del af udgifterne, hvis en producentorganisation, herunder dens medlemmer eller relevante repræsentanter, forhindrer at der foretages kontrol på stedet. • Biavlsprodukter Kontrolsystemet vedrørende ordningen for biavlsprodukter vil omfatte en administrativ kontrol og en stikprøvebaseret kontrol af støtteansøgninger på stedet, samt en stikprøvebaseret kontrol efter udbetaling, hvor opretholdelseskravet jævnfør artikel 11 i Forordning (EU) 2022/126 kontrolleres. Omfanget af stikprøven og metoden for udtagning af stikprøven til kontrol på stedet fastlægges i forbindelse med den årlige planlægning af kontrollen. Størrelsen af stikprøven og udtagning afhænger af det samlede antal af projekter. Årligt udtages mindst ti pct. af støttemodtagerne til kontrol på stedet. Hvis det samlede antal projekter er under ti projekter, udtages to projekter tilfældigt til kontrol på stedet. Hvis det samlede antal projekter er mere end ti projekter, udtages mindst halvdelen af kontrolsagerne på grundlag af en risikoanalyse, mens den resterende andel udtages tilfældigt. Såfremt forhold fundet i den administrative kontrol bør kontrolleres på stedet, er det muligt for sagsbehandler manuelt at udtage et projekt til kontrol på stedet. I forhold til kontrol efter udbetaling vil omfanget af stikprøven og metoden for udtagning af stikprøven fastlægges i forbindelse med den årlige planlægning af kontrollen. Størrelsen af stikprøven og udtagning afhænger af det samlede antal af projekter, der er underlagt opretholdelseskravet. Der udtages årligt 5 pct. af projekter omfattet af opretholdelseskravet til kontrol efter udbetaling, på baggrund af tilfældig udtagelse. Såfremt forhold fundet i den administrative kontrol bør kontrolleres, er det muligt for sagsbehandlerne manuelt at udtage et projekt til kontrol efter udbetaling, og derved målrette kontrollen mode de projekter, hvor risikoen for fejl er størst. Hvis et projekt udtages til kontrol efter udbetaling, vil det ikke indgå i kontrolgrundlaget året efter. Kontrollen udføres, så længe der er projekter, som der er omfattet af opretholdelseskravet. Den administrative kontrol vil omfatte alle ansøgninger om tilsagn og anmodninger om udbetaling af støtte. Kontrollen på stedet bliver gennemført i forbindelse med støtteansøgernes anmodning om udbetaling af støtte. Den administrative kontrol vil som udgangspunkt basere sig på de oplysninger, som ansøgerne vil indsende i forbindelse med deres ansøgninger om tilsagn og anmodninger om udbetaling. Den administrative kontrol af ansøgninger om tilsagn vil blandt andet omfatte, hvorvidt ansøgningerne lever op til de fastlagte støtteberettigelseskriterier. Den administrative kontrol af anmodninger om udbetaling vil omfatte projektrapporter, hvor ansøger skal redegøre for gennemførelse af sit projekt og regnskaber, som skal indeholde sammenfattende udgiftsopgørelse samt kopier af fakturaer og andre relevante bilag såsom bankkontoudtog mv. Kontrol på stedet vil blandt andet omfatte kontrol af, om den udvalgte stikprøve af projekter er gennemført i overensstemmelse med de godkendte tilsagn og projektbeskrivelser, og at de faktisk afholdte udgifter stemmer overens med de oplysninger, som fremgår af udbetalingsanmodningerne. Kontrol efter udbetaling vil omfatte kontrol af opretholdelsen af samtlige af de udvalgte projekters aktiver, som er omfattet af opretholdelseskravet. Det skal være muligt at gennemføre kontrol på stedet og kontrol efter udbetaling. Hvis ansøger forhindrer gennemførelse af kontrollen, kan det medføre, at ansøgers tilsagn om støtte bortfalder, støtten ikke kan udbetales og/eller allerede udbetalt støtte kræves tilbagebetalt. Ikke-IFKS ELFUL Ikke-IFKS ELFUL Ministeriet for Grøn Trepart har det overordnede ansvar for opfyldelsen af medlemsstatens rolle i henhold DA 503 til artikel 60 i den horisontale forordning. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er en styrelse under Ministeriet for Grøn Trepart, har det overordnede ansvar for forvaltningen af den danske CAP-plan. Forvaltnings- og kontrolstrukturen beskrives herunder. Figur 2:Organisationsdiagram på forvaltningsstrukturen CAP-enheden varetager den overordnede forvaltning af CAP-planen for begge landbrugsfonde (søjle I og II). CAP-enheden varetager dermed rollen som forvaltningsmyndighed. Derudover varetager enheden forvaltningsopgaver for så vidt angår projektordninger (undtagen LAG). Enheden designer nye projektstøtteordninger og prioriteringskriterier ud fra målet om at støtte de projekter, der giver størst effekt på indsatsområderne. Projekttilskud og Natur- & Landbrugsudvikling har ansvaret for sagsbehandlingen af projektstøtteordningerne. Enhederne behandler støtteansøgninger og står for alle udbetalinger på projektstøtteområdet (undtagen LAG). Jordbrugskontrol gennemfører kontrol af alle ordninger efter kontrolinstrukser, som udarbejdes i samarbejde med enhederne EU & Projekt, Projekttilskud, Natur- & Landbrugsudvikling og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Jordbrugskontrol sender kontrolrapporterne til de respektive sagsbehandlende enheder Projekttilskud, Natur- & Landbrugsudvikling og Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som afgør kontrolsagerne og fastlægger eventuelle sanktioner og krav om tilbagebetaling ved misligholdelser. Udbetaling & Kvalitet foretager registrering og udbetaling, samt opkrævning af tilbagebetalingskrav af EGFL- og ELFUL relaterede transaktioner og koordinerer forebyggelse og bekæmpelse af svig på risikoområder. Endvidere sikrer enheden den almene kvalitet af opfølgende tiltag, som andre enheder gennemfører i forhold til konstaterede fejl i sagsbehandlingen og den fysiske kontrol. Herudover varetager DA 504 Udbetaling & Kvalitet forpligtelsen om at føre tilsyn med organer, hvortil der er delegeret ansvar og opgaver i forhold til CAP-planen og overvåger regelmæssigt de opgaver, der er delegeret til LAG- sekretariatet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) med henblik på at bekræfte, at forvaltning og kontrol udføres tilfredsstillende, og at det er i overensstemmelse med EU-reglerne. Revision er placeret som en selvstændig enhed i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med direkte reference til den administrerende direktør. Revision er operationelt uafhængig af den øvrige styrelse. Revision leverer viden om styrelsens interne kontrol- og forvaltningssystemer, hvilket gør det muligt at forebygge og rette op på konstaterede risici og svagheder. Certificeringsorgan: Opgaven som certificeringsorgan er udliciteret til et eksternt, privat revisionsfirma. Organet påtegner årsregnskabet og performancerapporten, samt attestering af forvaltnings- og kontrolsystemet, før disse bliver sendt til EU-Kommissionen. Det sker for at undersøge, om årsregnskab og resultatmål er retvisende og om procedurerne for den interne kontrol har fungeret tilfredsstillende. Kontrol Manuel administrativ kontrol • Som en del af den administrative kontrol af udbetalingsanmodninger kontrolleres den dokumentation, ansøger har indsendt, for at belyse et gennemført projekt ved hjælp af for eksempel geoplacerede billeder. Overordnet for den fysiske kontrol • Der foretages i forlængelse af den administrative kontrol en fysisk kontrol af udvalgte udbetalingsanmodninger. • Antallet af kontroller og udvælgelsesmetode varierer efter hvilken risikoprofil ordningerne har. Der er to typer af fysisk kontrol, 1) kontrol på stedet og 2) efterfølgende kontrol. Kontrolbesøg • I gennemsnit udtages 25 pct. af årets udbetalingssager på projektstøtte til kontrol på stedet (ti pct. udtages tilfældigt og 15 pct. udtages via en risikobaseret analyse). Der kan også ske manuel udtagning af sager til kontrol, såfremt det på enkeltsagsniveau vurderes nødvendigt. • Der er tale om en dybdegående kontrol hos tilsagnshaver, hvor hele projektet kontrolleres. • Såfremt enkelte ordninger designes på en sådan måde, at alle investeringer kræver fysisk besøg, kan kontrol på stedet suppleres med en fysisk afsyning. Efterfølgende kontrol • Den efterfølgende kontrol er en kontrol af, om projektet er opretholdt i en periode efter slutudbetalingen. Der udtages to pct. af alle afsluttede projekter, der er omfattet af opretholdelsesforpligtelsen. 7.3.2.3 Regler for offentligt udbud? Kort beskrivelse af, hvordan reglerne for offentlige udbud overholdes Ved indkøb af varer og tjenesteydelser følger myndighederne statens regler for udbud og offentlige indkøb, herunder for indkøb af konsulentydelser. Dermed sikres også, at indkøb finansieret med teknisk bistand lever op til gældende nationale forpligtelser vedrørende offentlige indkøb. Danmark har indført nationale udbudsregler under tærskelværdierne for udbudsdirektiverne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder om forståelsen af udbudsreglerne, EU- såvel som nationale regler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder på sin hjemmeside om udbudsreglerne og om, hvorledes de overholdes. DA 505 • Udbudsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1564 • Tilbudsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/1410 Tilbudslovens afsnit I omhandler bygge- og anlægskontrakter (afsnit II er ophævet). Forvaltningsmyndigheden henviser i vejledning om støtte for de relevante støtteordninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Det er desuden et vilkår i alle tilsagn om støtte i CAP-planen, at udbudsreglerne og de overordnede principper om gennemsigtighed, lige behandling og sparsommelighed overholdes. Senest i forbindelse med anmodning om udbetaling af støtte skal støttemodtager kunne dokumentere, at vedkommende har opfyldt reglerne. Støttemodtager skal holde dokumenter, som dokumenterer, at udbudsreglerne er overholdt, tilgængelige i mindst fem år fra datoen for slutudbetaling. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har under enheden Økonomi en funktion for kontraktstyring, indkøb og udbud. Her sørger man for, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overholder EU-regler og national lovgivning på udbudsområdet. På styrelsens intranet informerer enheden løbende styrelsens øvrige medarbejdere om denne lovgivning samt korrekte procedurer for håndtering af udbud. Relevante medarbejdere gennemgår desuden løbende uddannelse og efteruddannelse i regler og procedurer for offentligt udbud. Projekttilskud og Natur- & Landbrugsudvikling har ansvaret for sagsbehandlingen af projektstøtteordningerne. Som en del af sagsbehandlingen forestår disse enheder også administrativ kontrol af at de relevante udbudsregler er overholdt. I den forbindelse er fokus i den administrative kontrol på, hvorvidt tilsagnshaver har haft pligt til at sende en konkret opgave i udbud, og i så fald, hvorvidt tilsagnshaver har anvendt den korrekte udbudsprocedure, og i øvrigt har overholdt betingelserne i den valgte udbudsprocedure. 7.4 Konditionalitet 7.4.1 Kontrolsystem i forbindelse med konditionalitet 7.4.1.1 Beskrivelse af kontrolsystemet i forbindelse med konditionalitet I overensstemmelse med artikel 83 stk. 6, litra d i den horisontale forordning udtages årligt mindst én pct. af støtteansøgerne til kontrol af konditionalitet ved fysisk kontrol på stedet. Det sikres, at kontrolpopulationen i overensstemmelse med artikel 83 stk. 6, litra d udtages på baggrund af en risikoanalyse, som tager højde for bedriftsstruktur og risiko for overtrædelser, ligesom det sikres, at en del af kontrolpopulationen udtages tilfældigt. Kontrollen gennemføres som udgangspunkt uvarslet, men for krav, der monitoreres, er der 100 pct. kontrol og i videst muligt omfang fuld åbenhed herom over for landbrugerne. Kontrollen med alle relevante konditionalitetskrav gennemføres jævnt fordelt gennem hele støtteåret. De fleste krav gennemføres ved kontrol på stedet. Enkelte krav kontrolleres administrativt (krav vedrørende gødningsregnskab og kravene vedrørende anmeldelse og tilsyn med BSE og TSE samt håndtering af mælk fra besætninger med brucellose og tuberkulose). Kontrollen af GLM 7 og – i det omfang standarden aktiveres med virkning for landbrugere – GLM 1 forventes at kunne gennemføres ved monitorering af 100 pct. af støtteansøgerne. Hvis der er behov for det, kan denne kontrol suppleres med fysisk kontrol på stedet for eksempel i forhold til verifikation af DA 506 overtrædelser konstateret ved monitorering. Det tilstræbes, at kontrollen af konditionalitet følger ministeriets fælles kontrolstrategi, som blandt andet bygger på kendskab til bedrifterne, effektiv brug af data, god kommunikation med landbrugerne og kompetente kontrollører. Med udgangspunkt i artikel 83 stk. 3 og stk. 6, litra b, i den horisontale forordning kan kontrollen af konditionalitet (SMR-kravene) gennemføres ved brug af samme kontrolværktøjer og tilgang, som anvendes i forbindelse med sektorkontrollen. Sektorkontrollen med fødevare- og foderområdet samt dyresundhed, dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler er underlagt kravene til kontrol i kontrolforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/625 af 15. marts 2017). Kontrollen med de relevante SMR-krav vil således følge kravene til kontrol i denne forordning. For de øvrige SMR-krav vil kontrollen følge de kontrolvejledninger, der findes for sektorkontrollen. Kontrollen skal sikre en effektiv kontrol af støtteansøgernes efterlevelse af kravene som specificeret i artikel 12 og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (CAP-plan forordningen). Det samme gælder for kontrollen af GLM-kravene, hvor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fastlægger krav til gennemførelsen af kontrollen i overensstemmelse med ministeriets kontrolstrategi, som sikrer en effektiv kontrol af støtteansøgernes efterlevelse af de nationalt fastsatte GLM-krav. Kontrollen af konditionalitet er beskrevet i kontrolinstrukser til kontrollørerne for så vidt angår de krav, der kontrolleres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, og i vejledninger for så vidt angår de krav, der kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gennemfører som udbetalingsorgan årligt en gennemgang af kontrollen af konditionalitet. Dette finder sted ved godkendelse af instrukser til kontrollører og sagsbehandlingsinstrukser samt tilsyn med kvalitetssikring af sagsbehandling og med supervision af kontrollørerne. DA 507 7.4.1.2 Kontroltyper LF/GLM Kontroltyper GAEC01 - Opretholdelse af permanente græsarealer på grundlag af en andel af permanente græsarealer i forhold til landbrugsareal på nationalt, regionalt eller subregionalt plan eller i en sammenslutning af bedrifter eller en enkelt bedrift, sammenlignet med referenceår 2018. Maksimalt fald på 5 % i forhold til Arealovervågningssystem referenceåret. GAEC02 - Beskyttelse af vådområder og tørveområder Kontrol på stedet GAEC03 - Forbud mod afbrænding af stubmarker, undtagen af plantesundhedshensyn Kontrol på stedet GAEC04 - Anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb Kontrol på stedet GAEC05 - Jordbearbejdning, mindskelse af risikoen for jordforringelse og erosion, herunder hensyntagen til hældningsgraden Kontrol på stedet GAEC06 - Minimumsjorddække for at undgå bar jord i den/de mest følsomme periode(r) Kontrol på stedet GAEC07 - Omdrift på agerjord, undtagen for afgrøder, der dyrkes under vand Arealovervågningssystem GAEC08 - Mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk.Mindsteandel på mindst 4 % af agerjord på bedriftsniveau afsat til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord. Hvis en landbruger forpligter sig til at afsætte mindst 7 % af sin agerjord til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord, under en udvidet bio-ordning i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5a, begrænses den andel, der skal henføres til overholdelsen af denne GLM-norm, til 3 %.Mindsteandel på mindst 7 % af agerjord på bedriftsniveau, hvis dette også omfatter efterafgrøder eller Kontrol på stedet kvælstofbindende afgrøder dyrket uden brug af plantebeskyttelsesmidler, hvoraf 3 % skal være braklagt eller ikkeproduktiv jord. Medlemsstaterne bør anvende vægtningsfaktoren 0,3 for efterafgrøder.Bevarelse af landskabstræk.Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid.Som en valgmulighed foranstaltninger til at undgå invasive plantearter GAEC09 - Forbud om omlægning eller pløjning af permanente græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder Kontrol på stedet SMR01 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger: Kontrol på stedet Artikel 11, stk. 3, litra e) og h), vedrørende obligatoriske krav til kontrol af diffuse kilder til forurening gennem fosfater SMR02 - Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget: Artikel 4 og Kontrol på stedet 5 SMR03 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle: Artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, litra b), Kontrol på stedet artikel 4, stk. 1, 2 og 4 SMR04 - Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter: Artikel 6, stk. 1 og 2 Kontrol på stedet SMR05 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen og om Kontrol på stedet procedurer vedrørende fødevaresikkerhed: Artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1, og artikel 18, 19 og 20 SMR06 - Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af β-agonister i Kontrol på stedet husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF: Artikel 3, litra a), b), d) og e), og artikel 4, 5 og 7 SMR07 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Kontrol på stedet Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF: Artikel 55, første og andet punktum SMR08 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider: Artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1-5 Artikel 12 vedrørende begrænsninger i anvendelsen af pesticider i beskyttede områder, der er fastlagt på grundlag Kontrol på stedet af direktiv 2000/60/EF og Natura 2000-lovgivningen Artikel 13, stk. 1 og 3, om håndtering og opbevaring af pesticider og bortskaffelse af rester DA 508 DA SMR09 - Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve: Artikel 3 og 4 Kontrol på stedet SMR10 - Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin: Artikel 3 og 4 Kontrol på stedet SMR11 - Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål: Artikel 4 Kontrol på stedet DA 509 DA 7.4.2 Sanktionssystem i forbindelse med konditionalitet 7.4.2.1 Beskrivelse af sanktionssystemet i forbindelse med konditionalitet Efter hver kontrol udfyldes en kontrolrapport, der sendes til landbrugeren. Kontrolrapporten er enten uden anmærkninger eller – hvis der er konstateret overtrædelser - en rapport, hvor landbruger får et høringsbrev med beskrivelser og dokumentation af de konstaterede overtrædelser. Efter høringen træffer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø afgørelse og pålægger efter omstændighederne landbrugeren en administrativ sanktion i form af et procentmæssigt støttetræk. De enkelte overtrædelser vurderes efter kriterierne alvor, omfang, varighed, gentagelse og intentionalitet, og der fastsættes en sanktionsprocent inden for de rammer, som fremgår af forordningerne, For utilsigtede førstegangsovertrædelser anvendes som hovedregel en nedsættelsesprocent på 3. Ud fra en konkret vurdering af den manglende overholdelses alvor, omfang og varighed kan nedsættelsen sænkes til minimum 1 % og øges til typisk 5 % og op til 10 %. For utilsigtede førstegangsovertrædelser konstateret ved hjælp af det arealovervågningssystem, der er omhandlet i artikel 66, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2021/2116, anvendes som minmum en nedsættelsesprocent på 0,5 og som hovedregel en nedsættelsesprocent på 1. Ud fra en konkret vurdering af den manglende overholdelses alvor, omfang og varighed kan nedsættelsen øges til typisk 3 % og op til 10 %. Såfremt samme krav eller standard overtrædes utilsigtet for anden gang inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår, anvendes som hovedregel en nedsættelsesprocent på 10. Ud fra en konkret vurdering af den manglende overholdelses alvor, omfang og varighed kan nedsættelsen øges til typisk 15 % og sænkes til typisk 5 %. Forsætlige førstegangsovertrædelser sanktioneres som udgangspunkt med en nedsættelsesprocent på 20 %, ud fra en konkret vurdering af den manglende overholdelses alvor, omfang og varighed kan nedsættelsen sænkes til 15 % og øges til 100 %. Der anvendes ikke nogen administrativ sanktion, hvis overtrædelsen ikke har nogen eller kun har ubetydelige konsekvenser for opfyldelsen af målsætningen for den pågældende standard eller det pågældende krav. Dette gælder for såvel utilsigtede, gentagne og tilsigtede overtrædelser. Hvor et areal overdrages i løbet af et år, hvor reglerne om konditionalitet ikke er overholdt på arealet, pålægges den administrative sanktion den, der i året har søgt støtte for det omhandlede areal, hvis den manglende overholdelse direkte kan tillægges den, som har overdraget landbrugsjorden, eller den, som har fået landbrugsjorden overdraget. Som en undtagelse hertil vil gælde, at hvis den, som handlingen eller undladelsen direkte kan tillægges, har indgivet en støtteansøgning i overtrædelsesåret eller -årene, pålægges den administrative sanktion på grundlag af summen af betalinger til denne, når denne støtte er omfattet af konditionalitet. Hermed videreføres af retstilstanden under forordning (EU) 1306/2013 artikel 97, stk. 2. Bortset fra disse tilfælde gælder den almindelige forudsætning for støttetræk, hvorefter den manglende overholdelse skal være resultatet af en handling eller udeladelse, som direkte kan tillægges den pågældende støttemodtager. Danmark anvender ikke en bagatelgrænse for sanktioner på 100 EUR eller derunder. Sanktionerne beregnes så vidt muligt på baggrund af støtten i overtrædelsesåret, og gennemføres så vidt DA 510 muligt ved modregning i støtteudbetalingen i kontrolåret. Hvis overtrædelsesåret ikke kan fastslås, beregnes støttetrækket på baggrund af støtten i kontrolåret. Hvis støttetrækket ikke kan gennemføres ved modregning, sker det ved inddrivelse. 7.4.2.2 Definition og anvendelse af "gentagne tilfælde af manglende overholdelse" (beregning og omfattet periode): Definition: Der er tale om en gentagelse, såfremt samme krav eller standard overtrædes mere end én gang inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår. Anvendelse: Der sanktioneres som hovedregel med et støttetræk på ti pct. Ud fra en konkret vurdering af den gentagne overtrædelse kan støttetrækket dog sættes op til 15 pct. 7.4.2.3 Definition og anvendelse af "forsætlighed" Definition: Indberettet forsæt: En misligholdelse af reglerne begået af en støttemodtager, som tilstræber en tilstand af manglende overholdelse af nævnte regler eller som, uden at tilstræbe en sådan tilstand, accepterer den mulighed, at den kan opstå, jf. retstilstanden som fastlagt af Domstolen i C-396/12. Beregnet forsæt: Når der er sket mere end to overtrædelser af samme krav eller standard inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår. Anvendelse: Sanktionering for både beregnet og indberettet forsæt medfører et støttetræk på mindst 15 pct. Efter en konkret vurdering ud fra kriterierne alvor, omfang og varighed kan forsætlige overtrædelser medføre et højere støttetræk på op til 100 pct. eller udelukkelse. 7.4.3 Angivelse af anvendelsen af et forenklet kontrolsystem for små landbrugere Der oprettes ikke et forenklet kontrolsystem for små landbrug. DA 511 7.4.4 De kompetente kontrolorganer, der er ansvarlige for kontrollen af konditionalitetsstandarder og lovgivningsbestemte forvaltningskrav I forhold til SMR 5 og SMR 6 bemærkes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gennemfører kontrol på stedet og modtager Fødevarestyrelsens resultater fra medicinovervågningen. Navn på den person, der er LF/GLM Navn på betalingsorganet Navn på kontrolorganet Adresse E-mail ansvarlig for kontrollen Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC01 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC02 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC03 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC04 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC05 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC06 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC07 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC08 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 GAEC09 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Nyropsgade 30, 1780 SMR01 Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet Vandmiljø - Jordbrugskontrol København V DA 512 DA Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR02 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR03 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR04 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR05 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR06 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR07 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR08 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR09 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 SMR10 Vandmiljø - Jordbrugskontrol Steen Bonde mail@lbst.dk Udbetaling & Kvalitet København V DA 513 DA 7.5 Social konditionalitet 7.5.1 Beskrivelse af kontrolsystemet i forbindelse med social konditionalitet Social konditionalitet Social konditionalitet finder i overensstemmelse med CAP-planforordningens artikel 14, stk. 1, anvendelse i Danmark fra 1. januar 2025, således at landbrugere og andre tilskudsmodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til forordningens kapitel II eller årlige betalinger i henhold til forordningens artikel 70, 71 og 72, skal pålægges en administrativ sanktion, hvis de ifølge en eksigibel afgørelse ikke opfylder kravene vedrørende relevante arbejds- og ansættelsesvilkår eller arbejdsgiverforpligtelser, der følger af retsakterne som omhandlet i forordningens bilag IV. Danmark anvender sine gældende kontrol- og håndhævelsessystemer inden for social- og beskæftigelseslovgivningen og de gældende arbejdsstandarder for at sikre, at modtagerne af direkte betalinger i henhold til CAP-planforordningens kapitel II eller årlige betalinger i henhold til forordningens artikel 70, 71 og 72 opfylder ovennævnte forpligtelser. Det betyder, at det ikke er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er kontrolmyndighed, men derimod myndighederne på arbejdsmarkedsområdet og arbejdsmarkedets parter, som har ansvaret for kontrol og for at håndhæve de retsakter, der er omhandlet i CAP-planforordningens bilag. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø indgår aftaler med de ansvarlige for håndhævelsen af implementeringen af de direktiver, som er nævnt i CAP-planforordningens bilag IV. Der indgås aftale om minimum årlig underretning af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vedrørende relevante afgørelser om arbejds- og ansættelsesvilkår eller arbejdsgiverforpligtelser, jf. art. 88, stk. 1, 2. afsnit, litra a og b, i forordning (EU) 2021/2116, med det formål at kunne gennemføre administrative sanktioner i form af nedsættelse af tilskud eller udelukkelse fra at modtage tilskud, jf. 7.5.2. 7.5.2 Beskrivelse af sanktionssystemet i forbindelse med social konditionalitet Social konditionalitet Danmark opretter et system med administrative sanktioner i form af nedsættelse af tilskud eller udelukkelse fra at modtage tilskud, jf. artikel 89 i den horisontale forordning. De relevante nationale arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer ledelsen og arbejdskraften i landbrugssektoren, er blevet hørt, og deres autonomi samt deres ret til at forhandle og indgå kollektive aftaler respekteres fuldt ud. Sanktionerne anvendes over for støttemodtagere som omhandlet i artikel 14 i CAP-planforordningen, som ikke overholder de regler om social konditionalitet, som er opført i bilag IV til forordningen. Nedsættelsen eller udelukkelsen beregnes på grundlag af de tilskud, der er udbetalt eller skal udbetales i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted eller er konstateret, hvis det ikke er muligt at fastslå det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted. Ved fastsættelsen af den administrative sanktion tages hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig eller hyppig, den konstaterede manglende overholdelse er, og om den er tilsigtet – herigennem sikres et effektivt og proportionalt system med administrative sanktioner. Der pålægges ingen administrativ sanktion, hvis den manglende overholdes skyldes force majeure eller påbud fra en offentlig myndighed. Tilskudsmodtagere kan klage over afgørelser om nedsættelse af tilskud eller udelukkelse fra at modtage tilskud til Miljø- og Fødevareklagenævnet. DA 514 8 Modernisering: AKIS og digitalisering 8.1 AKIS 8.1 Den overordnede påtænkte organisationsstruktur i et styrket AKIS I Danmark rådgives bedrifter via et velfungerende privat marked for rådgivning af landbrugere, som landbrugserhvervet selv organiserer og finansierer. Rådgivning leveres hovedsageligt af 30 lokale og landbrugerejede rådgivningsvirksomheder, der er organiseret i samarbejdsorganisationen Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR). Uddannelse og opkvalificering af rådgivere foregår gennem landbrugets videnscenter (SEGES), der fungerer som den nationale forsknings- og vidensfacilitator, og som desuden varetager sekretariatsfunktionen for DLBR-virksomhederne. SEGES er det nationale, centrale videnscenter ejet af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Medlemskab af Landbrug & Fødevarer giver landmanden adgang til gratis rådgivning og mulighed for tilkøb af ekstra rådgivning og services, hvor det måtte være relevant. Foruden DLBR-virksomhederne leveres rådgivningstjenester af både private uafhængige rådgivningsfirmaer samt input- og teknologiforsyningsfirmaer. Den danske organisering og struktur solid, da Danmark har en stærk og lang tradition for landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk. Det er et effektivt system for videndeling, landbrugsrådgivning og samarbejde mellem myndigheder og landbrugere med henblik på at omsætte ny viden fra forskning til praksis i landbruget. Systemet har evnen til hurtigt og effektivt at iværksætte forsknings- og innovationsaktiviteter baseret på landbrugernes behov blandt andet i nationalt støttede samarbejder med forskere og landbrugere, samt formidle resultater og ny praksis. Den tilgængelige rådgivningskapacitet giver landbrugerne adgang til den nyeste viden og professionel rådgivning om alle relevante aspekter af landbrug og landbrugsstyring, herunder afgrøde-, husdyr- og energiproduktion, miljø, naturpleje, økologisk produktion, økonomiske aspekter, IT-arkitektur og anvendelse af IKT, jura, strategisk ledelse, virksomhedsudvikling, ansættelsesvilkår, arbejdsgiverforpligtelser, samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Derudover har rådgivere og landbrugere adgang til en database hos SEGES med mere end 120.000 artikler, der indeholder forsøgsresultater og –analyser samt præcisering af gældende nationale og fælleskabsregler. Den forudgående SWOT-analyse bekræfter generelt set billedet af et stærkt og velintegreret AKIS. Herunder i forhold til bedriftsrådgivning (SWOT Rapport 1, afsnit 3.5 og 7.4), uddannelsesniveau (SWOT Rapport 1, afsnit 3.6 og 7.5) og forsknings-og udviklingsmiljøet (SWOT Rapport 1, afsnit 3.2). I EU er Danmark anerkendt for at have et stærkt og velintegreret AKIS samt et velfungerende rådgivningssystem, der yder rådgivning i alle aspekter af landbrug. Dette bekræftes af EU- Kommissionens analyse og anbefalinger til Danmark udstedt i forlængelse af den grønne europæiske pagt: (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52020SC0371%2801%29). Samlet set vurderes det, at Danmark med det eksisterende system løfter den tværgående målsætning om videndeling, innovation og digitalisering, selvom denne indsats primært er placeret uden for implementeringen af CAP-planen. På denne baggrund planlægges der ikke indsatser specifikt målrettet AKIS eller bedriftsrådgivning under artikel 77 og 78 i CAP-plan forordningen (støtte til videndeling og information samt samarbejdsprojekter), mens det eksisterende system for bedriftsrådgivning videreføres uændret. I det omfang, der tilføres yderligere elementer til rådgivningspligten, vil det blive indarbejdet i det eksisterende set-up mellem forvaltningsmyndigheden, SEGES og de private rådgivere. Implementeringen af CAP-planen vil dog i lighed med det tidligere landdistriktsprogram fortsat bidrage til at understøtte det danske AKIS. Derudover forventes særskilte indsatser i relation til biavl. DA 515 8.2 Beskrivelse af, hvordan rådgivningstjenester, forskning og netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik vil samarbejde inden for rammerne af AKIS (artikel 114, litra a), nr. ii)) Det forventes, at det kommende CAP-netværk vil bidrage positivt til det danske AKIS blandt andet ved at sikre yderligere koordination og dialog med aktører på tværs af landbruget og landdistrikter i forlængelse af implementeringen af CAP-planen. 8.3 Beskrivelse af organiseringen af alle bedriftskonsultenter i henhold til de krav, der er nævnt i artikel 15, stk. 2, 3 og 4 Figur 1: DLBR-virksomheder er jævnt fordelt i alle dele af Danmark (grønne prikker). Set i et landdistriktsperspektiv vurderes den decentrale danske rådgivningsstruktur at udgøre en mulighed for, at rådgivning kan nå ud til alle egne af Danmark. Systemet lægger op til, at hver landbruger har geografisk nærhed til rådgivning, hvilket både giver bedre praktiske muligheder for at mødes med en rådgiver og samtidig kan medvirke til en høj grad af tillid mellem rådgiver og landbruger. Alle danske landbrugere har adgang til uvildig rådgivning inden for dette system, da de 31 lokale DLBR-virksomheder (ca. 2.500 ansatte) som er ejet af landbrugerne gennem de lokale landboforeninger, dækker alle dele af Danmark (se figur 3). Det er ikke et krav at landbrugere skal være medlem af en landboforening for at modtage rådgivning. Rådgiverne i rådgivningssystemet har generelt et uddannelsesniveau på enten master eller bsc. niveau og gennemgår løbende efteruddannelse. I 2018 deltog således 4.600 rådgivere i efteruddannelsesaktiviteter svarende til, at hver rådgiver i gennemsnit deltager i knap to efteruddannelsesaktiviteter årligt. Efteruddannelsesaktiviteterne inkluderer kurser og seminarer målrettet indenfor otte forskellige temaer: Arbejdsmiljø, økonomi og ledelse, digital, fjerkræproduktion, griseproduktion, jura og skat, klima og bæredygtighed, kvægproduktion og planter, natur og vandmiljø. Kurserne og seminarerne er hovedsageligt organiseret af SEGES, men også i samarbejde med de danske universiteter. Bedriftsrådgivningen er integreret i et effektivt videns- og innovationssystem, der dækker landbrugsrådgivere, forskningsinstitutter, offentlige myndigheder og private virksomheder (AKIS). Systemet gør det muligt for Danmark at fremme innovation inden for landbrug- og fødevaresektoren, DA 516 igennem en løbende dialog mellem rådgivere og landbrugere, herunder med bistand til at formulerere landbrugernes egne innovationsprojekter, identificere relevante partnere samt ansøge om finansiel støtte m.v. Systemet giver endvidere rådgivere og landbrugere ajourført teknologisk og videnskabelig information. Den danske landbrugssektor er i den sammenhæng kendetegnet ved en høj grad af vertikal integration i videnskæden fra forskning til anvendelse. Forvaltningsmyndigheden informerer desuden private rådgivere i forbindelse med åbning af ansøgningsrunder og nye regler mv. Dette sker blandt andet på forvaltningsmyndighedens årlige landbrugsseminar, samt på relevante faglige gartneri-, skovbrugs- og landbrugsmøder og – konferencer samt andre relevante faglige møder, netværk og udvalg, hvor rådgiverne er repræsenteret. Beskrivelse af AKIS og dens organisering Figur 2: Organisering af relevante aktører i det danske AKIS. Danmark har et meget velfungerende system til overførsel af viden (Se figur 2). Organiseringen og den vertikale integration understøttes af en række formålsbestemte nationalt finansieret samarbejder i programmer, partnerskaber og projekter. For eksempel yder de nationale forsknings- og innovationsfremmende ordninger som Innovationsfonden og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtte til konkrete samarbejdsprojekter om forskning, innovation og demonstration mellem forskningsinstitutioner, rådgivningsvirksomheder under DLBR, virksomheder og landbrugere. Ligeledes organiserer Dansk Landbrugsrådgivning i dialog med forskningsinstitutionerne systematiske test og demonstrationsaktiviteter, hvis resultater fremvises bredt og formidles til landbrugerne. Senest har Landbrug & Fødevarer og SEGES sat sig i spidsen for etablering af et eller flere klimapartnerskaber med forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter, der forventes finansieret af blandt andet Innovationsfonden og GUDP med en klar mission om at gøre dansk landbrug klimaneutralt i 2050. Derudover foretager forvaltningsmyndigheden løbende interessentinddragelse gennem eksempelvis DA 517 dialogforummer, workshops interviews og evaluering af tidligere ansøgningsrunder, hvor der indsamles input til nye teknologier hos hhv. forskningsmiljøet og erhvervet. 8.4 Beskrivelse af, hvordan støtte til innovation ydes, jf. artikel 114, litra a), nr. ii) Generelt set er der i det danske AKIS stor fokus på at udvikle nye teknologier, der sigter på at forbedre bedriftens økonomi og/eller miljøpåvirkning. Dette vil forventeligt også kunne bidrage positivt til effektiviteten af de planlagte ordninger i CAP-planen. For eksempler på tidligere og igangværende projekter kan der bl.a. henvises til: https://projektsitet.seges.dk/fond/innovationsfonden. I forhold til digitalisering vurderes dansk landbrug som værende god til at anvende ny teknologi, herunder særligt i forhold til præcisionslandbrug (SWOT Rapport 1, afsnit 5.4). Et eksempel på Danmarks evne til at være innovatiove kan blandt andet ses via brugen af præcisionslandbrug. En analyse fra Danmarks Statistisk viser, at næsten hver fjerde landbruger anvender præcisionsteknologi. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 66 % af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer m.v. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. (DST Analyse, 2019). Det danske forsknings- og udviklingsmiljø inden for landbrug og fødevarer er stærkt og er med til at understøtte landbrugets evne til innovation og omstilling og dermed understøtte en økonomisk bæredygtig og modstandsdygtig landbrugsindkomst. Den danske SWOT-analyse har kortlagt, at Danmark har et solidt og velfungerende AKIS. Danmark anses for at have et af de stærkeste og mest velorganiserede landbrugsfaglige videns- og innovationssystemer i EU. Det danske system for vidensdeling, landbrugsrådgivning og samarbejde mellem myndigheder og landbrugere med henblik på at omsætte ny viden fra forskning til praksis i landbruget er effektivt, og bygger på en stærk og lang tradition for landbrugsfaglig videns- og innovationsnetværk. SEGES fungerer som bindeleddet mellem universiteter, forskning og -uddannelse og DLBR- virksomhederne. Det danske AKIS er cirkulært i sin karakter og behov og krav overleveres fra den enkelte landbrugere til via rådgiverne til SEGES, som til gengæld yder rådgivning og information til rådgivningscentrene og i sidste ende landbrugeren. Modellen i figur 3 illustrerer hvorledes det danske videns- og innovationssystem sikrer dialog og formidling af behov og krav fra de enkelte landbrugere via rådgivningscentrene (se figur 3). Det understreges, at vidensudvekslingen fra landbrugeren til eksperterne i rådgivningstjenensten, og tilbage igen, er meget kort, og karakteriseret ved at være både cirkulær og med et fladt hierarki. På den måde understøtter det danske system, at det netop er landbrugerens efterspurgte behov og krav til rådgivning og innovation, der imødekommes enten internt i rådgivningssystemet eller via kontakt med relevante forskere og forskningsmiljøer Figur 3: Efterspørgsel og behovsdækning af rådgivnings- og innovationstjenester. DA 518 Danmark anvender relativt mange offentlige midler på forsknings- og udviklingsaktivitet inden for fødevare- og landbrugsområdet, herunder via landbrugets fonde. Hvert år investerer staten således ca. 800 mio. kr. i forskning og udvikling inden for landbrug og fødevarer. Nedenstående figur 4 beskriver de primære kilder til finansiering af forskning, udvikling og innovation i landbrug og fødevaresektoren i Danmark. Figuren beskriver ligeledes den fælles finansiering og udførelse, der er kernen i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteterne i den danske AKIS i form af samarbejdsprojekter mellem forskere, virksomheder/landbrugere og rådgivningstjenesten. Fig. 4. De primære kilder til finansiering af samarbejde om forskning, udvikling og innovation i Danmark. DA 519 Det danske CAP-netværks rolle er beskrevet i afsnit 4.4, og det supplerer indsatsen beskrevet ovenfor ved at facilitere netværkssamarbejdet mellem relevante aktører, herunder organisationer og forvaltninger, rådgivere, forskere og andre innovationsaktører inden for landbrug og landdistriktsudvikling. I det omfang det er relevant vil CAP-netværket løbende og gennem hele reformperioden understøtte, at AKIS fungerer optimalt og bistå med information og vidensdeling om relevante innovationsprojekter og muligheder for at søge støtte til dette. 8.5 Digitaliseringsstrategi (artikel 114, litra b)) Digitaliseringsstrategi Den tværgående målsætning om blandt andet at fremme digitalisering i landbruget og i landdistrikter bakkes op af en række nationale initiativer. Den danske SWOT-analyse beskriver Danmarks infrastruktur – både den fysiske og digitale som en mulighed. Den stigende grad af digital infrastruktur er en afgørende forudsætning for, at landdistrikterne kan være attraktive for virksomheder og borgere, og gøre placeringen af bopæl og virksomhed mindre afhængig af den fysiske afstand til offentlige og private services. Det gælder også digitalisering af en række velfærdsydelser, som fortsat bliver mere udbredt. Et godt eksempel er udbredelsen af telemedicin. Telemedicin indebærer, at medarbejdere i sundhedsvæsenet kan følge, diagnosticere, behandle og rådgive om sygdomme hos borgere, mens de opholder sig i deres eget hjem. Af den danske SWOT-analyse fremgår, at der i 2020 var 325 igangværende telemedicinske initiativer i Danmark, hvoraf flere initiativer er landsdækkende eller regionale. 54 % af det samlede antal kommunale deltagere i telemedicinske initiativer findes i landdistriktskommunerne, mens andelen for bykommuner og bynære kommuner samt Storkøbenhavn er hhv. 38 % og 15 %. Herudover har regeringen nedsat et digitaliseringspartnerskab i forlængelse af den fælles digitaliseringsstrategi fra 2016-2020. Partnerskabet blev nedsat i februar 2021. Sekretariatsbetjeningen varetages af Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringspartnerskabet består af en formand og 27 faste medlemmer. Medlemmerne er topledere og eksperter fra dansk erhvervsliv, forskningsverdenen, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. Herudover er der i Danmarks genopretningsplan afsat midler til digitalisering i de kommende år. Se her. Danmark har desuden under Digital Europe programmet indstillet fem innovationshubs til støtte under Digital Europe programmet. Endvidere fremmes digitalisering i landbruget gennem styrket udnyttelse af bl.a. rumdata, øvrige data, herunder fra præcisionsjordbrug, som led i moniteringen af landbrugs- og miljøpolitikken samt fremme af innovation og udvikling i dansk landbrug. Ligeledes fremmes digitaliseringen med en strategisk deltagelse i Horizon 2020 og Horizon Europe forsknings- og udviklingsindsatser som ERA-Net Co-fund ICT Agri Food og partnerskabet Agriculture of Data. Forebyggelse af digitale skel mellem regioner og virksomheder Der er ikke en egentlig digistaliseringstrategi for landdistrikterne, men digitaliseringspartnerskabet arbejder for at understøtte, at Danmark udnytter de teknologiske muligheder i fremtiden. Partnerskabet skal derfor drøfte og komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark udnytter og omsætter mulighederne ved den digitale omstilling. Se her. DA 520 Bilag Bilag I om den forudgående evaluering og den strategiske miljøvurdering (SMV) som omhandlet i direktiv 2001/42/EF 1. Sammenfatning af forudgående evaluering og resultater Introduktion Ex-ante rapporten er udarbejdet af Epinion med bidrag fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. I henhold til artikel 139 foretages en ex-ante evaluering af den nationale stratgiske plan (CAP-planen). Ex- ante evalueringen er gennemført med udgangspunkt i EU-Kommissionens retningslinjer og forordningstekst, jf. EU forordning 2021/2115 af 2. december 2021 (herefter CAP-planforordning), som indeholder detaljerede forskrifter for de mål, som strategiplanens enkelte dele skal måles op imod. Formålet med ex-ante evalueringen er at vurdere og bidrage til at forbedre kvaliteten af udformningen af den strategiske plan, der forventes at dække perioden 2023-2027. Herunder er det formålet at vurdere, om den strategiske plan er relevant i forhold til de udfordringer den danske landbrugssektor står overfor, og om planen imødekommer de behov, der er i landbrugssektoren. Proces Ex-ante evalueringen af den danske strategiske plan 2023-27 er gennemført i perioden december 2020 til 9. december 2021. Det har således været en lang og iterativ proces, hvor der har været et tæt og løbende samarbejde mellem evaluator og Landbrugsstyrelsen. Processen har været struktureret omkring status- og fremdriftsmøder hver 14. dag, hvor formålet har været en gensidig orientering om fremdrift i henholdsvis styrelsens planarbejde og evaluators vurderingsaktiviteter. Evaluator har løbende givet feedback på tidlige udkast til de enkelte kapitler og afsnit i den danske CAP- plan. Landbrugsstyrelsen har efterfølgende arbejdet videre med den leverede feedback. Første udkast til ex-ante evalueringsrapport (22. juni 2021) var baseret på en vurdering af udkast til den danske CAP-plan fremsendt til evaluator 01.06.2021. Udkastet var ikke endeligt, men baseret på forslag til forordningstekst beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer. Derudover var den nationale politiske aftale om indhold og økonomiske ramme for CAP-planen ikke besluttet. Den endelige ex-ante evaluering blev sidenhen opdateret som følge af indgået aftale i EU om den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, ligesom Europa-Parlamentet og Rådet den d.23. juli 2021 nåede til enighed om den den endelige forordningstekst Derudover blev der d. 4. oktober 2021 indgået national politisk aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Mange af de anbefalinger, som evaluator fremkom med i første udkast til ex-ante evalueringsrapport (22. juni 2021), er løbende blevet indarbejdet. Den endelige ex-ante evaluering indbefatter 24 anbefalinger. Det er Landbrugsstyrelsens vurdering, at anbefalingerne overordnet set vil blive adresseret. Resume Konklusionerne fra ex-ante evalueringen er struktureret efter, og vurderet ud fra hvert af de spørgsmål og DA 521 emner, som ex-ante evalueringen forholder sig til i henhold til CAP-planforordningsteksten. CAP-planens bidrag til EU's målsætninger Det er evaluators vurdering, at den danske CAP-plan for EU's fælles landbrugspolitik ved sin implementering bidrager til opfyldelsen af den fælles landbrugspolitiks specifikke og overordnede målsætninger. Det sker ved at adressere de behov, der er identificeret i den nationale kontekst inden for hver af de ni specifikke målsætninger, samt ved at adressere de udviklingsmuligheder, der er til stede for det danske landbrugserhverv og forarbejdningsindustri både nationalt og internationalt. Behovene er nøje prioriterede og rangordnet efter en veludviklet prioriteringsmodel, således at sektorens interne styrker kan udnyttes og svagheder imødegås i udnyttelsen af sektoreksterne muligheder og i imødegåelsen af sektoreksterne trusler. I kraft af det betydelige datagrundlag, som den danske forvaltningsmyndighed (Landbrugsstyrelsen) og andre styrelser (Miljøstyrelsen, Trafik-, Bolig- og Planstyrelsen m.fl.) råder over fra tidligere program- og budgetperioder, kan det konkluderes, at den foreliggende strategiske plan i meget stort omfang gør brug af tidligere erfaringer. Det gør sig især gældende på miljø- og klimaområdet, men også erfaringer fra andre områder bliver konstruktivt benyttet i udformningen af planen, ikke mindst understøttet gennem et kontinuerligt forbedret data- og informationsmanagementsystem. CAP-planens sammenhængskraft Det er evaluators vurdering, at der mangler en klar indre sammenhæng mellem de tre overordnede målsætninger for EU's fælles landbrugspolitik. Den danske CAP-plan retter sig især mod behov af meget høj relevans for målsætning 2 om at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger, mens identificerede behov relateret til målsætning 1 om at fremme en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden og målsætning 3 om at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne ikke adresseres tilsvarende fokuseret. I forhold til tidligere programperioder, herunder landdistriktsprogrammet 2014 til 2020/22, er det især ordninger til fremme af teknologisk omstilling og innovation, der er nedprioriteret og i forhold til andre målsætninger i den strategiske plan. De hidtidige teknologiordninger til fremme af grøn omstilling ved hjælp af miljø- og klimateknologiske investeringer er indeholdt i den nye plan i mindre omfang fra 2026, og der er medtaget en ny ordning, der yder tilskud til etablering af anlæg til grøn bioraffinering. Der savnes dog specifikke ordninger til at imødekomme behov for udvikling af en mere bæredygtig produktion af klima- og miljøvenlige fødevarer, og de bidrag til økonomisk vækst (nettoværditilvækst hos tilskudsmodtagerne under ordningerne) og jobskabelse, som investeringerne erfaringsmæssigt genererer. Miljø- og klimateknologiordningerne fokuserer primært på procesudvikling og kun i begrænset grad på produktudvikling. Den faktiske implementering kan imidlertid ikke vurderes på forhånd, da hver indkaldelse af ansøgninger vil være ledsaget af lukkede teknologilister, hvor fra ansøgere kan udvælge deres teknologier. I hvilket omfang der vil blive udbudt teknologier egnet til produktudvikling og ikke udelukkende til procesudvikling er ikke kendt på forhånd. Det er evaluators vurdering, at den danske CAP-plan som sådan savner en balanceret adressering af de tre overordnede målsætninger i den fælles landbrugspolitik, sådan som det også er i forordningstekstens ånd. Det følger også af ovenstående, at den danske CAP-plan har god sammenhæng til andre relevante instrumenter, inklusive landdistriktsprogrammet 2022, der yder tilskud til miljø- og klimateknologiinvesteringer. Det retfærdiggør til en vis grad den reducerede indsats på miljø-og klimateknologi i den danske CAP-plan i forhold til tidligere år. Den gode sammenhængskraft til andre relevante instrumenter skyldes bl.a., at den benyttede prioriteringsmodel netop har denne sammenhæng som en integreret del i rangeringen af behov og dermed af indsatser. CAP-planens budgetmidler og specifikke målsætninger DA 522 Valget af indsatser og ordninger er forudsætningen for allokering af budgetmidler. Det er evaluators vurdering, at den danske CAP-plans finansieringsplan afspejler den ubalance, der er mellem adresseringen af behov inden for hver af de tre overordnede målsætninger, som er sammenfattet ovenfor. Som CAP-plan ser ud i dag, er der afsat 5,2% af den samlede budgetramme til ordninger, der har til formål proaktivt at fremme erhvervsudviklingen gennem tilskud til forskellige typer af udviklingsaktiviteter (miljø- og klimateknologi, grøn bioraffinering, yngre jordbrugere, program til støtte af biavl, LEADER-indsatsen, teknologisk udvikling i PO ordningen for frugt- og grøntsektoren), mens der er afsat 68,2% til passiv erhvervsstøtte (basisindkomststøtte, ø-støtte, slagtepræmier og ko-præmier til kvægsektoren, tilskud til producenter af stivelseskartofler) og 26,7% til miljø- og klimaindsatsen, inklusiv økologi. Det er evaluators vurdering, at en øget budgetramme til teknologiordninger vil være med til at afhjælpe den ubalance, som planen har i dag i forhold til de prioriterede og rangordnede behov, selv om det må gå ud over nogle af de andre indsatser. CAP-planens forventede output og resultater Det er evaluators vurdering, at den finansielle plan vil generere de output, der er beskrevet i den danske CAP-plan. Outputindikatorer er typisk antal støttemodtagere, antal hektar under en given ordning, antal projekter mv. Det er derfor en relativ simpel øvelse at estimere de forventede output, når budgetrammen er kendt. Det skyldes ikke mindst, at der er gjort et betydeligt arbejde med bistand fra universiteterne, herunder IFRO/Københavns Universitet og Aarhus Universitet i at udarbejde passende støttesatser. De obligatoriske resultatindikatorer er ligeledes relativt simple, og det er vurderingen, at der er god overensstemmelse mellem de afsatte budgetmidler, de planlagte output og de estimerede resultater. Det er evaluators vurdering, at de angivne resultatmål langt overvejende er dækkende. De angivne resultatmål opnås helt overvejende gennem tildelinger til hektarer (arealordningerne), til individuelle projekter og til grupper af støttemodtagere. Det er de færreste ordninger, hvor resultatmålene er mere komplekse, men her bruges erfaringer fra tidligere programmer og evalueringer af ordninger herunder eksempelvis LEADER-indsatsen. Det kan tilføjes, at de forventede effekter af den danske CAP-plans implementering i langt overvejende grad vedrører miljø- og klimamålene, idet der kan imødeses reduktioner af både tons CO2e udledninger og af tons N-udledninger i kraft af de planlagte grønne ordninger. Dertil kommer effekter for biodiversitet og for naturen bl.a. på grund af reduceret anvendelse af sprøjtemidler og øget udbredelse af økologisk produktion samt støtten til biavlen med sin store økonomiske betydning for erhvervet på grund af biernes bestøvningsindsats. De estimerede effekter vil blive realiseret med beregnede skyggepriser pr tons CO2e på mellem 230 kr. (privat skovrejsning) og 3.142 kr. (minivådområder). Samlet er skyggepriserne for de ordninger, hvor der er data til rådighed, beregnet til små 5.000 mio. kr. i reformperioden. På positivsiden tæller imidlertid også, at der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at reducere de negative eksternaliteter, som eksempelvis N-udledning efterlader, men at der også er behov for en forstærket forskningsmæssig indsats for at værdisætte disse eksternaliteter på en passende måde, så de miljøøkonomiske fordele kan vejes op mod indsatsernes skyggepriser. Endelig skal det næves, at der skabes effekter af andre indsatser både i forhold til økonomi og i forhold til landdistriktsudvikling mere bredt. Det gælder etableringsstøtten til 1.882 yngre jordbrugere, som udover at bidrage til at få flere unge landmænd ind i sektoren også forventes at bidrage til innovation og fornyelse i erhvervet. Teknologiordningen samt ordningen for etablering af anlæg til grøn bioraffinering bidrager med nettoværditilvækst og jobskabelse og ikke mindst til grøn omstilling, LEADER-indsatsens erhvervsfremme skaber værditilvækst og jobs, og bidrager til udviklingen af rammevilkår, der skaber kulturaktiviteter og tiltrækker turister i stort tal. Det gælder også for markedsordningerne for biavlsprodukter, som retter sig mod alle led i avlen af bier og produktion af biavlsprodukter fra forskning og udvikling, via investeringsstøtte til nye teknologier og produkter til markedsføring, rådgivning og DA 523 uddannelse, og driftsprogrammer til fremme af klimatilpasning og grøn omstilling i PO i frugt- og grøntsektoren. I alt forventes de tre investeringsstøtteordninger (miljø- og klimateknologi, etablering af anlæg til grøn bioraffinering og LEADER) at skabe 1.034 fuldtidsjobs og 408 mio. kr. i nettoværditilvækst hos støttemodtagerne. CAP-planens målværdier for resultater Det er evaluators vurdering, at de kvantificerede målværdier er fuldt ud realistiske vurderet ud fra den planlagte finansiering fra EU. Dog kan det anføres, at de forventede beskæftigelseseffekter i den danske CAP-plan efter evaluators vurdering er for højt estimerede, mens det forventede antal af virksomheder/projekter med fokus på grøn omstilling er for lavt. CAP-planens afsatte ressourcer Det er evaluators vurdering, at Landbrugsstyrelsen gennem flere år har gjort en stor indsats for at optimere kundebetjeningen. Det er afspejlet i flere på hinanden følgende evalueringer af det administrative system gennemført i forbindelse med midtvejs- og slutevalueringer af tidligere programmer og af kundetilfredshedsanalyser gennemført af Landbrugsstyrelsen selv. Kunde- og brugertilfredshed har typisk været høj. Der har dog de senere par år været en smule uro om administrationen i forbindelse med udflytning af væsentlige funktioner, men i hvor høj grad det vil påvirke fremtidig tilfredshed med administrationen er ikke kendt. Det er under alle omstændigheder evaluators vurdering, at der både i Landbrugsstyrelsen og i LAG-sekretariatet er den fornødne administrative kapacitet til at sikre en gnidningsfri implementering af den danske CAP-plan. Dette understøttes ligeledes af den omfattende interessentinvolvering i forbindelse med udarbejdelse af den strategiske plan samt af de initiativer til at fortsætte brugerinvolveringen under implementeringen af planen. Tilstrækkelig administrativ kapacitet kan om nødvendigt ligeledes mobiliseres gennem udnyttelse af de allokerede midler afsat til Teknisk Bistand. CAP-planens procedurer for overvågning og indsamling af data Det er evaluators vurdering, at Landbrugsstyrelsen løbende arbejder på at forbedre og udbygge det sagsadministrative IT-system til gavn for brugerne og for at gøre administrationen mere effektiv bl.a. gennem brug af online-løsninger både ifm. arealordningerne og ifm. projektordningernes ansøgningsrunder og tilsagnsmodtagernes anmodninger om udbetalinger af tilskud. Det er evaluators vurdering, at dette arbejde er godt og tilvejebringer fordele både for brugerne og for styrelsens medarbejdere. Data opsamles løbende til den almindelige monitorering af fremdriften af implementeringen af planen både på ordningsniveau og samlet, men der sker ikke en tilsvarende løbende opsamling af data relevante for evalueringer af planen. Den dataindsamling overlades typisk til evaluatorer, selv om det er muligt for Landbrugsstyrelsen at nyttiggøre data fra elektroniske ansøgninger bl.a. om omkostningseffektivitet, klima- og miljøeffekter, økonomiske effekter mv. CAP-planens valgte delmål i forhold til performancerammen Det er evaluators vurdering, at de foreløbige delmål, der er udvalgt til den nye såkaldte performanceramme, er relevante og formålstjenlige til at angive fremdriften i planimplementeringen vurderet i forhold til de fastsatte mål. CAP-planens bidrag til nedbringelse af administrative byrde for støttemodtager DA 524 Det er evaluators vurdering, at det videre arbejde med udvikling af de administrative IT-systemer bidrager til at reducere de administrative byrder både for ansøgere/tilsagnsmodtagere og for det administrative personale. Evalueringer af tidligere programmer viser, at IT-systemernes fortsatte videreudvikling skaber gode brugertilfredsheder, og at de problemer, der lejlighedsvist konstateres, f.eks. om lange svartider på ansøgninger og på udbetalingsanmodninger, samt om kvaliteten af informationsmateriale og vejledninger mv., også adresseres i det videre udviklingsarbejde i videst mulige omfang. DA 525 2. Henstillinger fra den forudgående evaluering og den strategiske miljøvurdering (SMV), og hvordan de er blevet håndteret Titel/henvisning Henstillingskategori Dato SO1 SO2 SO3 SO4 SO5 SO6 SO7 SO8 SO9 XCO Nr. 1, jf. kapitel 4 i ex ante SWOT-analyse og behovsvurdering 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 10, jf. kapitel 6 i ex ante Interventionslogik/bidrag til målene 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 11, jf. kapitel 6 i ex ante Ekstern/intern sammenhæng 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 12, jf. kapitel 6 i ex ante Ekstern/intern sammenhæng 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 13, jf. kapitel 7 i ex ante Output, resultater og fastsættelse af 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen delmål og mål 2021 Nr. 14, jf. kapitel 7 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 15, jf. kapitel 8 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 16, jf. kapitel 8 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 17, jf. kapitel 9 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 18, jf. kapitel 9 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 19, jf. kapitel 9 i ex ante Ekstern/intern sammenhæng 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 2, jf. kapitel 4 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 20, jf. kapitel 9 i ex ante Ekstern/intern sammenhæng 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 21, jf. kapitel 9 i ex ante Ekstern/intern sammenhæng 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 22, jf. kapitel 10 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 23, jf. kapitel 10 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 24, jf. kapitel 10 i ex ante Andet 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 3, jf. kapitel 4 i ex ante Output, resultater og fastsættelse af 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen delmål og mål 2021 Nr. 4, jf. kapitel 4 i ex ante SWOT-analyse og behovsvurdering 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 5, jf. kapitel 6 i ex ante Interventionslogik/bidrag til målene 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 6, jf. kapitel 6 i ex ante Ekstern/intern sammenhæng 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 7, jf. kapitel 6 i ex ante Ekstern/intern sammenhæng 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen 2021 Nr. 8, jf. kapitel 6 i ex ante Output, resultater og fastsættelse af 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen delmål og mål 2021 Nr. 9, jf. kapitel 6 i ex ante Output, resultater og fastsættelse af 08-12- X X X X X X X X X X evalueringen delmål og mål 2021 Nr. 1, jf. kapitel 4 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Det anbefales, at rubriceringen af SWOT-elementer fremadrettet følger sædvanlig praksis systematisk, DA 526 DA således at SWOT-analysens nytte som værktøj til identifikation af behov og interventioner forstærkes. Nr. 1, jf. kapitel 4 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Landbrugsstyrelsen vil arbejde efter, at rubriceringen af SWOT-elementer fremover følger sædvanlig praksis, såfremt det er relevant Nr. 10, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Evaluator anbefaler, at LBST indsætter ordninger der fremmer produktudvikling og innovation så der kommer tilskyndelser til at producere klimavenlige fødevarer. Nr. 10, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. Landbrugsstyrelsen bemærker, at der i Danmark eksisterer en række udviklingspuljer og fonde, herunder GUDP og MUDP, der kan søges af private aktører inden for landbrugsområdet. Overordnet er formålet at understøtte et bæredygtigt fødevareerhverv, styrke landbrugets konkurrenceevne og bidrage til både grøn og økonomisk udvikling i fødevaresektoren. Nr. 11, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Evaluator anbefaler LBST at gøre en indsats evt. gennem myndighedsbetjeningen for at tydeliggøre de samfundsøkonomiske gevinster ved at reducere negative eksternaliteter og styrke positive eksternaliteter. Nr. 11, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning Landbrugsstyrelsen har et tæt samarbejde med universiteterne, hvor der kontinuerligt arbejdes med forbedring af opgørelsen af eksternaliteter både kvantitativt og økonomisk. Nr. 12, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Evaluator anbefaler LBST at gøre en indsats evt. gennem myndighedsbetjeningen for at forbedre beregningerne af skyggepriser for klima- og miljøeffekter på de potentielle ordninger. Det vil indebære, at der skaffes data, hvor der ikke er data i dag, ligesom det bør afklares, om og evt. hvordan negative skyggepriser kan bruges som pejlemærker i den økonomiske beslutningsproces. Nr. 12, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning Landbrugsstyrelsen har et tæt samarbejde med universiteterne, hvor der kontinuerligt arbejdes med forbedring af opgørelsen af eksternaliteter både kvantitativt og økonomisk. Nr. 13, jf. kapitel 7 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Afsnittet kan med fordel udbygges om, hvordan man rent praktisk vil indsamle data på de effektindikatorer, som benyttes og for de opstillede kontekstindikatorer. Nr. 13, jf. kapitel 7 i ex ante evalueringen - Begrundelse DA 527 DA Anbefalingen tages til efterretning. Det bemærkes, at indsamling af oplysninger vedr. effekt- og kontekstindikatorer ikke håndteres af Landbrugsstyrelsen direkte, men af Danmarks Statistik og Eurostat. Nr. 14, jf. kapitel 7 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Afsnit 7.2 angiver ikke en tidsplan for, hvornår LBST forventer at være klar med det nye samlede data management system. Hvis der foreligger en plan for udvikling og implementering, kan det med fordel skrives ind i planen. Nr. 14, jf. kapitel 7 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning Landbrugsstyrelsen oplyser hertil, at planer og processer om udarbejdelse af forvaltningssystemet er processer, som afsluttes inden CAP-planen træder i kraft. Nr. 15, jf. kapitel 8 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Det anbefales, at LBST afprøver det nye koncept for kunde – og interessentinvolvering på projektstøtteordningerne. Nr. 15, jf. kapitel 8 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Konceptet er afprøvet på projektstøtteordningerne. Nr. 16, jf. kapitel 8 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Det anbefales, at LBST i bilag III til CAP-planen vedr. høringen af partnerne også beskriver den proces, der har været fulgt omkring involvering af Partnerskabet og det nye koncept for kunde- og øvrige interessentinvolvering. Nr. 16, jf. kapitel 8 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. En uddybende beskrivelser vil indgå i CAP-planen. Nr. 17, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Beskrivelse CAP-netværk: Det er ikke beskrevet, hvilke organisationer der vil indgå i det nationale CAP-netværk i den nuværende version. Det kan med fordel skrives ind. Er det eksempelvis det nuværende Partnerskab, man forventer vil blive CAP-netværket? Nr. 17, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. CAP-netværket vil blive etableret og være i drift senest med udgangen af 2023. I den forbindelse formuleres nærmere beskrivelse af indhold og struktur. Nr. 18, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Beskrivelse DA 528 DA CAP-netværk: Den nuværende beskrivelse nævner intet om, hvem der vil repræsentere det danske nationale netværk i det europæiske netværk, men det antages at være LBST. Hvis det er besluttet, kan det med fordel tilføjes. Nr. 18, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Landbrugsstyrelsen vil som forvaltningsmyndighed af det nationale netværk repræsentere Danmark i det europæiske netværk. Nr. 19, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Koordinering, afgrænsning og komplementariteter: Afsnittet omkring Landdistriktsfonden og ESI-fondene adresserer ikke, hvordan der vil ske en konkret prioritering, således at overlap undgås. Det anbefales, at det kort beskrives. Nr. 19, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. Ordningerne under de enkelte programmer er ikke endeligt fastlagt. Det er derfor vanskeligt at redegøre for konkret prioritering på nuværende tidspunkt. Nr. 2, jf. kapitel 4 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Det anbefales at gøre kontekstindikatorlisten færdig med de senest mulige data og vedlægge listen som bilag til CAP-planen. Nr. 2, jf. kapitel 4 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Listen vedlægges ikke som bilag, men vil indgå som en integreret del af CAP-planens kapitel 2. Nr. 20, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Koordinering, afgrænsning og komplementariteter: Afsnittet omkring Landdistriktsfonden og EHFAF beskriver ikke, om der vil være nogle koordinationsaktiviteter, eller hvordan man vil sikre, at de potentielle synergieffekter løftes. Det anbefales, at afsnittet udvides, så disse informationer indgår. Nr. 20, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. Det fremgår af afsnittet, at der ikke er planlagt særskilte koordineringsaktiviteter mellem forvaltningsmyndighederne for henholdsvis den strategiske CAP-plan og EHFAF vedrørende gennemførelsen af støtteordninger. Nr. 21, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Koordinering, afgrænsning og komplementariteter: Afsnittet vedrørende EU´s Genopretnings- og resiliensinstrument forholder sig ikke til de potentielle konkrete synergieffekter. Afsnittet kunne med fordel styrkes ved at det beskrives nærmere, hvordan indsatsområdet ’Grøn omstilling’ er komplementært til CAP-planen, og hvordan overlap kan undgås. DA 529 DA Nr. 21, jf. kapitel 9 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. Afsnittet om EU´s genopretnings- og resiliensinstrument forholder sig til mulig synergi eller komplementaritet mellem de planlagte indsatser i genopretningsinstrumentet og CAP-planen. Men indsatserne under genopretningsinstrumentet er ikke udmøntet på nuværende tidspunkt, så de nærmere detaljer kendes ikke. Nr. 22, jf. kapitel 10 i ex ante evalueringen - Beskrivelse For teknologiordningerne bør kriteriet for økonomisk effektivitet anvendes både i forhold til miljøeffekter per tilskudskrone og i forhold til den samlede værditilvækst i projektets levetid per tilskudskrone, som det i dag kendes fra Økologisk Investeringsstøtte. Det vil give den bedst mulige værdi af investeringerne og af tilskudskronerne, og kan opsamles i performance-rammen til overvågning og evaluering. Forbedret konkurrenceevne bør indgå som prioriteringskriterium i de ordninger, hvor det er relevant, og derfor er det vigtigt at inddrage normtal for økonomiske effekter af teknologierne, som de er beregnet af SEGES. Nr. 22, jf. kapitel 10 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. Landbrugsstyrelsen beregner miljøeffekten pr. tilskudskrone, så projekterne kan rangeres med en pointscore (omkostningseffektivitet), der relaterer sig til effekten ift. formålet med ordningen. Det er vigtigt, at prioriteringsmodellen fremstår enkel og let forståelig. Det er en beregning som er forståelig, da der er en klar relation mellem effekt og investering. Nr. 23, jf. kapitel 10 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Fremgangsmåden med brug af lukkede teknologilister, standardomkostninger for investeringer per teknologi og normtal for effekter (udarbejdet af AU for miljø/klima) per teknologi er god og fungerer godt. Fremgangsmåden kan anbefales også for eventuelle nye teknologiordninger. Det kan dog overvejes, om lukkede teknologilister kan virke hæmmende for innovation og fornyelse, idet der ikke i ordningerne bliver mulighed for at yde tilskud til innovationsprojekter med nye teknologier. Det kan evt. overvejes via andre ordninger (EIP for eksempel) eller via nationale indsatserne uden for CAP-planen. Nr. 23, jf. kapitel 10 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. Standardsatser skal beregnes før ordningen åbner og det skaber et tidsrum hvor styrelsen ikke kan justere i f.eks specifikationer. Dette håndteres ved et øget fokus på interessentinddragelse mellem hver ansøgningsrunde, med opmærksomhed på nye teknologier, inden teknologilisten låses fast. Nr. 24, jf. kapitel 10 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Administrativ procedure. I det nuværende udkast er der ingen beskrivelse af de administrative procedurer. Det kan overvejes, om det skal med som et afsnit hvor man kort beskriver, hvem der modtager og behandler ansøgningerne, hvem der gennemfører kontrol, og hvem der udbetaler og ellers henvise til at det beskrives i flere detaljer i kommende bekendtgørelser. Nr. 24, jf. kapitel 10 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. DA 530 DA Det gælder for hele CAP-planen, at der udarbejdes bekendtgørelser som fastsætter yderligere betingelser for ordninger mv. Der henvises derudover til kap. 7, hvor landbrugsstyrelsen står som forvaltningsmyndighed og betalingsorgan. Nr. 3, jf. kapitel 4 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Resultatmål-tabeller skal færdiggøres. Nr. 3, jf. kapitel 4 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Tabellerne over resultatmål færdiggøres. Nr. 4, jf. kapitel 4 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Læring hvad angår gennemførelse af fremtidige SWOT-analyser skal samles op og forankres. Nr. 4, jf. kapitel 4 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Landbrugsstyrelsen vil inddrage erfaring og læring i det fremadrettede arbejde. Nr. 5, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Det anbefales at tilvejebringe en større orientering i den strategiske plan for proaktiv erhvervsudvikling rettet mod den grønne omstilling frem for passiv erhvervsstøtte i overensstemmelse med forordningstekstens røde tråd om grøn omstilling og de prioriterede danske behov i sektoren. Nr. 5, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Begrundelse Anbefalingen tages til efterretning. Det anerkendes, at der er et øget fokus på at styrke miljøbeskyttelse og klimaindsatser i CAP-planen. CAP-planen har dog god sammenhæng til andre relevante instrumenter, inklusive Landdistriktsprogrammet 2022, hvor der frem til 2025 ydes tilskud til ordninger med øget fokus på proaktiv erhvervsudvikling. Nr. 6, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Finansieringsplaner færdiggøres og indsættes i CAP-planens kapitel 6 i overensstemmelse med de anvisninger, forordningsteksten indeholder. Nr. 6, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Finansieringsplaner færdiggøres og indsættes i CAP-planen i overensstemmelse med krav i CAP- planforordningen. Nr. 7, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Beskrivelse I den forbindelse vil det være relevant at opdele finansieringsplanen på offentlig og privat finansiering, DA 531 DA hvor det er relevant (for enkelte ordninger som LAGs projektordning og i tilfælde af at andre investeringsstøtteordninger inkluderes i planen) og på offentlig finansiering fordelt på dansk finansiering og EU-finansiering. Det anbefales, at der på denne måde præsenteres en samlet finansieringsplan for planperioden, hvor alle relevante ressourcer og deres planlagte anvendelser fremgår. Nr. 7, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. I det omfang, at skabelonen for CAP-planen lægger op til oplysninger vedr. offentlig og privat finansiering indsættes dette. Det bemærkes, at der ikke i alle tilfælde er lagt op til, at informationerne skal indgå i CAP-planen – det gælder bl.a. i forbindelse med privat finansiering. Nr. 8, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Det anbefales også at gennemgå beregningerne af det totale output for hver ordning for at sikre, at aggregeringen er korrekt og giver mening. Nr. 8, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Beregningerne af det totale output for hver ordning vil blive gennemgået for at sikre at aggregeringen er korrekt og giver mening. Nr. 9, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Beskrivelse Det anbefales at gøre tabellen for resultatmål færdig. Nr. 9, jf. kapitel 6 i ex ante evalueringen - Begrundelse Landbrugsstyrelsen vil imødekomme anbefalingen. Tabellen for resultatmål færdiggøres. 3. Forudgående evalueringsrapport Se vedlagt(e) dokument(er) 4. Rapport om strategisk miljøvurdering Se vedlagt(e) dokument(er) Bilag II om SWOT-analysen Se vedlagt(e) dokument(er) Bilag III om høringen af partnerne Se vedlagt(e) dokument(er) Bilag IV om den afgrødespecifikke betaling for bomuld (hvis det er relevant) DA 532 DA Bilag V om den supplerende nationale finansiering, der ydes inden for rammerne af den strategiske plan Grundlag Intervention Budget større antal en højere finansiering af Yderligere oplysninger støttemodtagere støtteintensitet en vis operation inden for rammerne af interventionen Nationale bekendtgørelser, som COOP(77) - 25 LAG 57.827.980,00 Støtte til lokale aktionsgrupper kan udstedes med hjemmel i CAP- i visse tilfælde indebære loven. Det er ikke muligt at statsstøtte. Hvis det er tilfædet, vil henvise til specifikke retsakter, støtten som udgangspunkt blive eftersom disse endnu ikke er tildelt som de minimis-støtte. I vedtaget. tilfælde, hvor de minimis-støtte ikke er tilstrækkeligt, eller hvor støttemodtageren allerede har modtaget så meget de minimis-st Nationale bekendtgørelser, som ENVCLIM(70) - 14 19.103.038,00 SA sagsnummer: SA.113366 udstedes med hjemmel i CAP- Biodiversitetsskov (N2000) (2024/XA). SA sagsnummer for loven. Det er ikke muligt at halen: SA.42466 (2015/XA) og henvise til specifikke retsakter, SA.42464 (2015/XA). eftersom disse endnu ikke er vedtaget. Nationale bekendtgørelser, som INVEST(73-74) - 20 Privat 38.772.858,00 SA sagsnummer: SA.112864 udstedes med hjemmel i CAP- skovrejsning (2024/XA). loven. Det er ikke muligt at henvise til specifikke retsakter, eftersom disse endnu ikke er vedtaget. National finansiel støtte til frugt- og grøntsagssektoren i henhold til forordning (EU) 2021/2115 Kalenderår Kalenderår Kalenderår Kalenderår Kalenderår I alt 2023-2027 2023 2024 2025 2026 2027 Anslået beløb for den nationale finansielle støtte 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 (i EUR) (artikel 53) DA 533 DA Det årlige anslåede beløb for den nationale finansielle støtte til frugt- og grøntsagssektoren pr. berørt region og det samlede beløb for medlemsstaten Ikke relevant. Bilag VI om midlertidig national støtte (hvis det er relevant) a) det årlige sektorspecifikke rammebeløb for hver sektor, for hvilken midlertidig national støtte ydes De sektorspecifikke rammebeløb i EUR Sektor 2023 2024 2025 2026 2027 b) hvis det er relevant, den maksimale enhedsstøttesats for hvert år i perioden Den maksimale enhedsstøttesats i % Sektor 2023 2024 2025 2026 2027 c) hvis det er relevant, oplysninger om referenceperioden som ændret i overensstemmelse med artikel 147, stk. 2, andet afsnit Sektor Oplysninger om den ændrede referenceperiode d) en kort beskrivelse af komplementariteten mellem den midlertidige nationale støtte og interventioner i henhold til den strategiske plan Andre bilag: Sammenhængen med og bidraget til Unionens 2030-mål Nationalt bidrag til EU's 2030-mål om at nedbringe næringsstoftabet med 50 % og samtidig undgå, at jordens frugtbarhed forringes Der henvises til afsnit 2.3.3, der beskriver Danmarks bidrag til opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt Nationalt bidrag til EU's 2030-mål om, at mindst 10 % af landbrugsarealet skal bestå af landskabstræk med høj diversitet Der henvises til afsnit 2.3.3, der beskriver Danmarks bidrag til opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt. Nationalt bidrag til EU's 2030-mål om, at mindst 25 % af EU's landbrugsjord skal dyrkes økologisk Der henvises til afsnit 2.3.3, der beskriver Danmarks bidrag til opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt. Nationalt bidrag til EU's 2030-mål om samlet set at reducere forbruget af og risikoen ved kemiske pesticider med 50 % og forbruget af mere farlige pesticider med 50 % Der henvises til afsnit 2.3.3, der beskriver Danmarks bidrag til opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt. DA 534 Nationalt bidrag til EU's 2030-mål om at reducere salget af antimikrobielle stoffer til husdyr og akvakultur med 50 % Der henvises til afsnit 2.3.3, der beskriver Danmarks bidrag til opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt. Nationalt bidrag til EU's 2025-mål om etablering af hurtigt bredbåndsinternet i landdistrikterne for at nå målet om 100 % adgang Der henvises til afsnit 2.3.3, der beskriver Danmarks bidrag til opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt. DA 535 DOKUMENTER Dokumenttitel Dokumenttype Dokumentets dato Lokalt referencenr. Kommissionsreference Filer Sendt den Sendt af Ex ante evaluering af den Bilag I: Forudgående 13. dec. 2021 21-187-000094 Ares(2024)8818921 Ex ante evaluering af den 10. dec. 2024 Carnap-Bornheim, Sophia nationale strategiske plan for evaluering og strategisk nationale strategiske plan for implementering af EU's fælles miljøvurdering (SMV) som implementering af EU's fælles landbrugspolitik 2023-2027, omhandlet i direktiv landbrugspolitik 2023-2027, udarbejdet af Epinion, 2001/42/EF udarbejdet af Epinion Kommissionens reference Ares(2023)6613202 Oversigt over Bilag III: Høringen af partnerne 13. dec. 2021 21-187-000094 Ares(2024)8818921 Oversigt over 10. dec. 2024 Carnap-Bornheim, Sophia interessentaktiviteter, interessentaktiviteter Kommissionens reference Ares(2023)6613202 SWOT-analyser om landbrug- Bilag II: SWOT-analyse 13. dec. 2021 21-187-000094 Ares(2024)8818921 SWOT rapport 1 - målsætning 10. dec. 2024 Carnap-Bornheim, Sophia og fødevareerhverv i Danmark, ABC Kommissionens reference SWOT rapport 2 - målsætning Ares(2023)6613202 DEF SWOT rapport 3 - målsætning GHI Strategisk Miljøvurdering af Bilag I: Forudgående 13. dec. 2021 21-187-000094 Ares(2024)8818921 Strategisk Miljøvurdering af 10. dec. 2024 Carnap-Bornheim, Sophia CAP-planen 2023-2027, evaluering og strategisk CAP-planen 2023-2027, Miljøvurderingsrapport, miljøvurdering (SMV) som Miljøvurderingsrapport, december 2021, omhandlet i direktiv december 2021 Kommissionens reference 2001/42/EF Ares(2023)6613202 Overvågningskomitéens Andet medlemsstatsdokument 24. okt. 2024 Ares(2024)8818659 Overvågningskomitéens 10. dec. 2024 Carnap-Bornheim, Sophia udtalelse vedrørende forslag til udtalelse vedrørende forslag til ændring af CAP-planen for ændring af CAP-planen for 2025 2025 Programme snapshot Snapshot af data inden 10. dec. 2024 Ares(2024)8818921 Programme snapshot 10. dec. 2024 Carnap-Bornheim, Sophia 2023DK06AFSP001 4.2 afsendelse 2023DK06AFSP001 4.2 DA 536 DA

The Danish Strategic CAP Plan 2023-2027

About this law

Where to read it

Text

§ 3 — Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a

§ 3 — Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a

§ 3 — Naturbeskyttelsesloven: For § 3-arealer efter naturbeskyttelsesloven indføres fra 1. juni 2022 bl.a

§ 3 — arealer, EUR pr. ha 80,00% R.31

§ 3 — Naturbeskyttelsesloven: For §3-arealer efter naturbeskyttelsesloven gælder blandt andet forbud mod