Order No. 161 on bluetongue vaccination
Made 2010-02-15 · Text as of 2026-10-01
Public law and official guidance, published as research. Not legal, tax or financial advice.
About this law
- Original title
- Bekendtgørelse om vaccination mod bluetongue.
- Language
- Danish
- Kind
- Regulation
- Organisation
- European Union
- Country
- Denmark
- Subjects
- Livestock
- Keywords
- animal health, vaccination, pests/diseases, certification
Where to read it
No source link is recorded for this law.
Text
The law's own text, section by section, as held. Each section has its own link.
BEK nr 161 af 15/02/2010 Historisk Offentliggørelsesdato: 17-02-2010 Fødevareministeriet Senere ændringer til forskriften • BEK nr 867 af 21/07/2011 Lovgivning forskriften vedrører • LOV nr 432 af 09/06/2004 • LOV nr 433 af 09/06/2004 Yderligere dokumenter: • Alle cirkulærer, vejledninger m.v. til denne bekendtgørelse • Afgørelser truffet i henhold til denne retsforskrift • Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse om vaccination mod bluetongue I medfør af § 4, § 30, stk. 1, § 33, § 53, stk. 1, og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, og § 4, stk. 2, og § 38, stk. 4, i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, fastsættes: Anvendelsesområde og definitioner § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved vaccination mod bluetongue af dyr, der er modtagelige for sygdommen. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) »Bluetongue«: Bluetongue, serotype 8, der er vektoroverført sygdom forårsaget af et orbivirus. 2) »Basisvaccineret eller basisvaccination«: Kvæg, der er vaccineret to gange med 25-35 dages interval, samt får og geder, der er vaccineret mindst en gang. 3) »Ejeren eller den ansvarlige«: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer kvæg, får eller geder eller holder disse for andre, uanset om der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet eller ej. Ordinering af vaccine mod bluetongue § 3. Vaccine til brug ved vaccination mod bluetongue ordineres efter reglerne i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. Vaccination af dyr der er modtagelige for bluetongue § 4. Ejeren eller den, der er ansvarlig for besætningen, kan lade dyrene i besætningen vaccinere i følgende omfang: 1) Kvæg, får og geder, der tidligere er vaccineret mod bluetongue, skal revaccineres mod bluetongue senest 365 dage efter sidste vaccination, hvis dyrets status som vaccineret ønskes opretholdt. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138117 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8023 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8024 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0910.aspx?id=130359&rg=15 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0910.aspx?id=130359&rg=7 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0910.aspx?id=130359&rg=10 2) Kvæg, får og geder, der ikke er basisvaccineret mod bluetongue, eller hvor der er gået mere end 365 dage siden sidste vaccination, kan basisvaccineres mod bluetongue. Dyrene skal være mindst 30 dage gamle, når de vaccineres. Krav til udførelse, attestation og registrering af vaccination for kvæg, får og geder § 5. Følgende må vaccinere mod bluetongue: 1) Autoriserede dyrlæger. 2) Ejeren eller den ansvarlige for besætningen og dennes ansatte må vaccinere dyr i besætningen, hvis den eller de nævnte personer opfylder betingelserne i § 7 i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer. Stk. 2. Efter vaccinationen er afsluttet skal dyrlægen, der har forestået vaccination efter stk. 1, nr. 1, straks udfærdige, underskrive og udlevere en vaccinationsattest, der indeholder oplysninger om CKR numre på vaccinerede dyr og vaccinationsdato(er), til ejeren eller den ansvarlige for besætningen. § 6. Ejeren eller den ansvarlige for en vaccineret kvægbesætning skal senest 7 dage efter, at vaccinationen er afsluttet, foranledige at der sker: 1) Registrering af oplysninger i besætningsregisteret om hvert enkelt vaccineret dyr med angivelse af CKR-nummer og vaccinationsdato(er) og 2) elektronisk registrering af de oplysninger, der er nævnt i nr. 1, i CHR. § 7. Ejeren eller den ansvarlige for en vaccineret fåre- eller gedebesætning skal senest 7 dage efter, at vaccinationen er afsluttet, foranledige at der sker: 1) Registrering af oplysninger i besætningsregisteret om hvert enkelt vaccineret dyr med angivelse af CKR-nummer og vaccinationsdato og 2) elektronisk registrering af vaccinationen i CHR med angivelse af besætningsnummer, vaccinationsdato, antal vaccinerede dyr og antallet af dyr i besætningen på vaccinationstidspunktet. § 8. Ejeren eller den ansvarlige for besætningen skal opbevare kopi af besætningsregisteret med oplysning om hvert enkelt vaccineret dyr med angivelse af CKR-nummer og vaccinationsdato(er) i 5 år, fra vaccinationen er afsluttet. Betaling for vaccination mv. § 9. Alle udgifter til vaccination mod bluetongue er Fødevarestyrelsen uvedkommende. Straf og ikrafttræden § 10. Med bøde straffes den, som overtræder §§ 5-8. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. februar 2010. Fødevarestyrelsen, den 15. februar 2010 P.S.V. E.B. Birgit Hendriksen / Susanne Kjøng Jørgensen