Order No. 1043 on documentation for energy content of gas produced from biomass, subject to taxation under Nitrogen Oxides Taxation Act
Made 2014-09-28 · Text as of 2026-10-01
Public law and official guidance, published as research. Not legal, tax or financial advice.
About this law
- Original title
- Bekendtgørelse om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af kvælstofoxider.
- Language
- Danish
- Kind
- Regulation
- Organisation
- European Union
- Country
- Denmark
- Subjects
- Energy
- Keywords
- energy conservation/energy production, taxes, natural gas, internal trade, biofuel
- Categories
- energy
Where to read it
No source link is recorded for this law.
Text
The law's own text, section by section, as held. Each section has its own link.
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for forbrug af gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter energiindholdet, og som er omfattet af bilag 1, nr. 17 eller 18, i lov om afgift af kvælstofoxider. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for virksomheder, som skal registreres efter lov om afgift af kvælstofoxider § 3, stk. 3, og som forbrænder gas omfattet af lovens bilag 1, nr. 17 eller 18. Kapitel 2 Leverancer af gas til virksomheden
§ 2. For leverancer af gas til forbrænding i virksomheden kan det afgiftspligtige energiindhold dokumenteres på grundlag af fakturaer vedrørende gasleverancerne på betingelse af, at fakturaen udelukkende vedrører en leverance af gas til anlæg, som er omfattet af lovens bilag 1, nr. 17, eller udelukkende vedrører en leverance af gas til anlæg, som er omfattet af lovens bilag 1, nr. 18. Ved fakturaen, som er nævnt i 1. pkt., forstås en faktura, som er omfattet af § 14, stk. 2, 1. eller 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Stk. 2. Hvis stk. 1 ikke finder anvendelse for en leverance af gas til forbrænding i virksomheden, finder reglerne i kapitel 3 tilsvarende anvendelse. Kapitel 3 Virksomhedens forbrænding af egen produktion af gas
§ 3. Virksomheder, som producerer gas til egetforbrug i motoranlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW, skal dokumentere det afgiftspligtige energiindhold i gassen efter regler for dokumentation af energiindhold i gas til egetforbrug for sådanne anlæg, som er fastsat i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014 om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Stk. 2. Virksomheder, som producerer gas til egetforbrug i andre anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW, skal dokumentere det afgiftspligtige energiindhold i gassen efter regler for dokumentation af energiindhold i gas til egetforbrug for sådanne anlæg, som er fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014 om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Stk. 3. Reglerne i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1042 af 28. september 2014 om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af naturgas og bygas m.v., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder anvendelse for forbrug af gas som anført i § 1, stk. 1, uafhængigt af, om gassen er afgiftspligtig efter lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Kapitel 4 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 4. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, medmindre højere straf er forskyldt efter lov om afgift af kvælstofoxider § 21, stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i § 21, stk. 4, og § 22 i lov om afgift af kvælstofoxider finder tilsvarende anvendelse.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015. Skatteministeriet, den 28. september 2014 Benny Engelbrecht / Lene Skov Henningsen