Denmark without waste: Recycle more – burn less

1. Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor . ............................................................. 23

2. Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald ............................................................ 27

3. Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse .............................................................................. 31

4. Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor ..................................................................................... 33

5. Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald . .............................................................................. 34

6. Grøn omstilling – nye erhvervsmæssige muligheder . ..................................................................................... 37 6 Danmark uden affald Danmark uden affald 7 Forord I Danmark brænder vi meget affald af. Affald, som Kommunerne spiller en central rolle i virkeliggørelsen vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere af regeringens ny affaldspolitik, og regeringen har tillid og genanvende bedre. til, at de kan løfte opgaven sammen med danskerne. Vi skal frem til i langt højere grad at se affald også Borgere og virksomheder vil selvfølgelig fortsat som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, pro­ducere affald og skal naturligvis kunne komme og væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt. af med det. Og forbrænding af affald vil fortsat skulle bidrage til vores energiforsyning. Men med Danmark Affaldet fra virksomheder og husholdninger inde- uden affald lægger regeringen op til, at vi over de holder materialer og værdier, det giver god mening næste 10 år skal blive meget bedre til at genanvende at genanvende. Papir og pap kan blive til nye varer, ­materialer og ressourcer og sende dem tilbage i det aluminiumsbakker kan smeltes om og genanvendes, økonomiske kredsløb. Det vil være et stort skridt for og spildevandsslam kan blive til ny gødning den grønne omstilling af Danmark. på markerne. Med Danmark uden affald lægger regeringen op til en ny tilgang til affaldet. De seneste årtier har vi brændt knap 80 % af vores affald fra hushold- ningerne. Selvom det har givet et vigtigt bidrag til den grønne energi, så er der samtidig gået materialer Ida Auken og ressourcer tabt, som kunne have været genanvendt. Miljøminister Det vil vi gøre op med. Regeringen vil sætte det mål, at vi i 2022 skal genanvende 50 % af vores hushold- ningsaffald. Det betyder, at vi skal mere end fordoble genanvendelsen af husholdningsaffaldet i Danmark på under 10 år. Det er et ambitiøst mål, fordi vi fremover ikke bare skal sortere det, vi er vant til – som papir, pap og glas - vi skal nu have fokus på alt affald fra husholdningerne, også madaffaldet. Det er et meget ambitiøst mål, og det er endnu et eksempel på, at regeringen sætter handling bag ordene om grøn omstilling. 8 Danmark uden affald Danmark uden affald 9 Danmark uden affald Vi kender affald som et resultat af den økonomiske Også uden for Danmark er ressourceeffektivitet på aktivitet i samfundet. Jo mere gang der har været dagsordenen. Alle EU landene er enige om det 7. miljø- i økonomien, desto mere affald har vi produceret. handlingsprogram ”Living well, within the limits of our Men affald kan indeholde materialer og ressourcer, planet” og om en køreplan for et ressourceeffektivt EU, som det kan give mening at genanvende. og på globalt plan diskuterer verdens stats- og regrings- ledere grøn økonomi og ressourceeffektivitet. Danmark Vi er kommet meget langt, når det gælder miljø- spiller en aktiv rolle i disse forhandlinger. mæssigt forsvarlig affaldshåndtering, også når det gælder affaldsforbrænding. Men Danmark er også Stigende priser på materialer og ressourcer vil gøre et af de lande i Europa, der producerer mest affald pr. det mere attraktivt at udvikle og anvende løsninger, indbygger. De danske husholdninger producerede der effektiviserer anvendelsen eller erstatter råstoffer. 447 kg affald per person i 2011. Det svarer til, at hver Der er mange danske virksomheder, der er beskæftiget dansker smider mere end 8 kilo affald ud om ugen. med at producere og udvikle netop sådanne produkter og løsninger. Derfor kan der også være nye markeds- Derfor er visionen et Danmark, hvor der i højere muligheder for danske virksomheder, som kan levere grad tages vare på ressourcer og materialer i affaldet, teknologiske løsninger og knowhow. og hvor vi genanvender mere af vores husholdnings- affald og forbrænder mindre. Det vil indebære, at flere Danmark uden affald er et Danmark, hvor vi på sigt materialer sendes tilbage til det økonomiske kredsløb genanvender meget mere og forbrænder mindre affald. til gavn for miljøet. Samtidig er det vigtigt, at indsatsen Det samme gælder deponering, som vi på sigt kun skal tilrettelægges omkostningseffektivt og på en samfunds- bruge til materialer, som det ikke kan betale sig at økonomisk hensigtsmæssig måde. genanvende eller forbrænde. Med den nye tilgang til affald bygger vi videre på Med Danmark uden affald lægger regeringen op en dansk tradition. Vi har allerede i mange år været til følgende overordnede fokusområder: opmærksomme på vores naturressourcer, og vi forsøger at udnytte og værne om dem på en fornuftig måde. 1. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til Vi passer på vores grundvand, så vi stadig kan drikke at udnytte de værdier og ressourcer, som er i det. rent vand fra hanen. Vi har skåret kraftigt ned på udledningen af kvælstof til vandløb og havet, og vi 2. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald, har ambitiøse mål for at reducere belastningen med så økonomisk vækst ikke i samme takt øger sprøjtemidler i landbruget. belastningen af natur og miljø. 10 Danmark uden affald 3. Der skal være kvalitet i genanvendelsen, og farlige Boks 1 stoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes. Det videre arbejde 4. Vi skal sørge for, at omlægningen af affaldshåndte- Danmark uden affald udmøntes i en ressourceplan ringen sker gennem styrket offentligt-privat sam- for affaldshåndtering med tilhørende miljøvurdering. arbejde. Kommunerne har det primære ansvar for Regeringen vil endvidere fremlægge en strategi om affaldsordninger særligt for husholdningernes affald. affaldsforebyggelse, som vil sætte fokus på ressource- effektivitet og affaldsforebyggelse og sikre en samlet De private virksomheder har kompetencerne og og konkret indsats. viden til at udvikle de teknologiske løsninger. Derfor er det vigtigt, at kommuner og virksomheder samarbejder om at udvikle nye affaldsløsninger. 5. Vi skal have en fleksibel indsats og vil nøje overvåge udviklingen på affaldsområdet, især genanvendelsen af husholdningsaffaldet. Regeringen lægger vægt på, at der er lokalt spillerum til at finde de rigtige løs- ninger. Nogle kommuner er allerede langt i arbejdet, mens andre endnu ikke er gået i gang. Regeringen vil følge udviklingen på affaldsområdet nøje med fokus på, om genanvendelsen af særligt husholdnings- affaldet øges. Regeringen vil derfor gennemføre en evaluering af strategien i 2016 og vurdere, om der er behov for yderligere indsats. Danmark uden affald 11 Danmark uden affald Ressourcestrategi for affaldshåndtering – en oversigt I 2011 endte omkring 9 millioner tons materialer som Organisk affald - i husholdningerne er det typisk affald i Danmark. Heraf blev 61 % genanvendt, 29 % madaffald - kan anvendes til produktion af biogas, som brændt og 6 % deponeret. Det betyder, at alt for mange både er værdifuldt for energisystemet og kan medvirke af de værdifulde materialer i dag ender i affaldsforbræn- til at reducere miljøproblemer ved husdyrproduktion. dingsanlæg eller i deponier. Derfor skal der genanvendes Danmark er allerede førende inden for denne teknologi, mere affald, ligesom kvaliteten af det som genanvendes som også betyder, at næringsstofferne fra det organiske skal blive bedre. affald anvendes som gødning på markerne – hvilket ikke er muligt, når det brændes. Et kursskifte for dansk affaldspolitik Regeringen lægger vægt på, at der er lokalt rum til at finde de rigtige løsninger for at nå målet om mere Det er målet, at Danmark over de næste 10 år vil gen- genanvendelse af husholdningernes affald. Derfor anvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald indeholder strategien ikke nye krav til de enkelte som i dag. Det er et markant skift i vores affaldspolitik. kommuner. Det vil stadig være op til den enkelte kommune at fastlægge serviceniveau og indretning Noget affald egner sig bedre til at blive genanvendt af affaldshåndteringen. For nogle kommuner er det end til at blive brændt. Det gælder f.eks. metal og glas, attraktivt at omlægge affaldshåndteringen inden for som ikke kan brænde og give energi. Ved at genanvende en kort tidshorisont, mens det for andre kommuner f.eks. 1 ton aluminium i stedet for at udvinde nyt, giver bedre mening med en længere indfasning. kan der globalt spares op til 10 tons CO2. Målet om at fordoble genanvendelsen af husholdnings- I dag er genanvendelsen af vigtige metaller, der er i affaldet forudsætter, at det fremover sorteres mere, vores affald, langt under 50 %, og for sjældne jordarter, end det sker i dag. Det kan ske både ved kildesortering som indgår f.eks. i mobiltelefoner, er genanvendelsen i husholdningerne og på centrale sorteringsanlæg. kun 1 %. Det skyldes både den måde, vi indsamler og Disse beslutninger træffes lokalt. Samtidig er det vigtigt, behandler affaldet på, og at det kan være for omkost- at indsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt og ningsfyldt at genindvinde metallerne. Men den på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. teknologiske udvikling kan ændre dette i fremtiden. Der kan også være potentiale i at genanvende mere affald Papir og pap brænder godt, men det kan alligevel give fra virksomhederne. Det kan både være ved at sortere mening at genanvende det, fordi vi sparer energi til og genanvende affaldet, men det kan også være ved, at forarbejdning af nyt træ, og fordi priserne for genbrugs- materialer, som f.eks. er overskydende ressourcer i én papir betyder, at der er god økonomi i at genanvende det. virksomhed, finder anvendelse i en anden virksomhed. 12 Danmark uden affald Virksomhederne kan dermed spare omkostninger Hvilke effekter vil strategien have? ved at genanvende affaldet frem for at skulle anskaffe ressourcerne fra ny. Målet om en fordobling af genanvendelsen af hushold- ningsaffaldet og de tilhørende initiativer forventes Der er gevinster for miljøet mange steder i verden sammen med de øvrige rammer og initiativer at føre ved at udnytte materialeressourcerne optimalt, ligesom til en betydelig stigning i den samlede genanvendelse trækket på vores naturressourcer globalt set også kan af materialer i Danmark. blive mindre. En omkostningseffektiv omstilling til mere genanven- delse kræver, at både affaldssektor og husholdninger Omstilling af den danske affaldssektor har tid til at omstille sig. Nedenfor er vist en oversigt over de væsentligste effekter ved at gennemføre Når vi skal genanvende mere og forbrænde mindre initiativerne i strategien (tabel 1). – og samtidig gøre det miljømæssigt og økonomisk effektivt – kræver det en omstilling af den danske Strategien dækker over initiativer for årene 2013 affaldssektor. Regeringen vil modernisere organise- til 2018, dog rækker målet for husholdningsaffaldet ringen af forbrændingssektoren, så det sikres, at til 2022. forbrænding af affald sker på de mest effektive anlæg, og at affaldssektoren understøtter genanvendelse. Tabel 1 Ressourcestrategiens forventede effekter FORVENTEDE EFFEKTER SÅDAN ER DET I DAG (2011-TAL) 2018 2022 Mål Genanvendt Forbrændt Depo­neret KILDE Materialetype (Fraktion) Min % Min % % % % Husholdninger* Genanvendelse af organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald 50 22 75 0 Indsamling af elektronikaffald 75 68** Servicesektoren Genanvendelse af papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage 70 53 47 0 Genanvendelse af organisk affald 60 17 83 Alle Energiudnyttelse af haveaffald* 25 87 4 4 Indsamling af elektronikaffald 65 Indsamling af batterier 55 47 Nyttiggørelse af shredderaffald 70 0 Genanvendelse af fosfor i spildevandsslam 80 - * Der går en mindre mængde til midlertidig oplagring og særlig behandling, som ikke er vist i denne tabel. Derfor giver summen af de tre viste behandlingsformer ikke 100 %. ** Gennemsnit af markedsførte mængder de seneste 3 år. Danmark uden affald 13 14 Danmark uden affald ”  Affald kan indeholde ressourcer, der kan betale sig at genanvende i vores virksomheder til gavn både for miljøet og for den danske Effekterne af ressourcestrategien er illustreret i figur 1. Figuren viser ændringer i mængden af genanvendt affald, forbrændt og deponeret affald, med og uden initiativerne i strategien frem mod 2018, samt videre mod målet for genanvendelse af husholdningsaffald økonomi.” i 2022. De viste effekter omfatter ikke alt affald, men er Med disse initiativer vil vi samlet set forbrænde fokuseret på specifikke materialetyper (affaldsfraktioner). 820.000 tons mindre affald i 2022, end vi ellers ville have Derfor afviger affaldsmængderne i oversigten fra gjort. Det dækker over, at der brændes mindre affald fra opgørelser over de samlede affaldsmængder (tabel 2). husholdninger og service, men samtidig lidt større mængder haveaffald og shredderaffald (som er affald Initiativer, der retter sig mod kvalitet i affaldsbehand- fra behandling af jern og metal affald f.eks. skrotbiler lingen, er ikke medtaget i tabellen, da effekterne og gamle cykler). Eksempelvis vil det betyde, at der vil resulterer i ændrede affaldsmængder. Det drejer sig blive forbrændt i størrelsesordenen 22.000 tons mindre om eksempelvis bygge- og anlægsaffald og visse plast fra husholdningerne og servicevirksomhederne af initiativerne for elektronik. i 2022, hvilket giver en samlet CO2-besparelse på lidt mere end 25.000 tons. Med målene og initiativerne i strategien forventes Danmark at opfylde en række af de EU-mål, der er fast- sat f.eks. i forhold til emballager og elektronik, samt i forhold til øget genanvendelse af husholdningsaffald. Danmark uden affald 15 Figur 1 Forventet udvikling i forbrænding, deponering og genanvendelse (Initiativer i ressourcestrategi, ekskl. bygge- og anlægsaffald) 3.000.000 Tons 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 År Genanvendelse Genanvendelse inkl. initiativer 3.500.000 Tons 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 År Deponering Basis Deponering inkl. initiativer Forbrænding Basis Forbrænding inkl. initiativer Figur 1 viser den forventede effekt af initiativerne i strategien frem mod 2022. Fremskrivningen er baseret på ISAG data (2009). Ekskl. bygge- og anlægsaffald 16 Danmark uden affald Figur 2 Affaldshierarkiet Proces Regler/andre styringsmidler Optimal ressourceudnyttelse Beslutning om bedste behandling Forebyggelse Forberedelse til genbrug Undersøgelse af miljø og økonomiske forhold Genanvendelse Anden nyttiggørelse Identificering af affald med Bortskaffelse muligheder for genanvendelse Note: Den indeholder ikke effekter af den kommende ressourcestrategi for affaldsforebyggelse. Boks 2 Hvad er behandlingskrav, og hvordan laves de?

1. Det vælges, hvilke mulige metoder til indsamling og behandling, som skal analyseres for den type affald, der er i fokus for vurderingen. Der er eksempelvis tale om forskellige genanvendelsesmetoder og forbrænding på forskellige typer af anlæg eller indsamling separat i fh.t. central sortering. Dette indebærer screening af mulige indsamlings- og affaldsbehandlings­ teknologier.

2. Der opstilles scenarier. De skal illustrere forskellige måder at indsamle og behandle affaldet. Scenarierne analyseres i forhold til effekter på miljø, klima og økonomi. Sidstnævnte rummer en vurdering af samfundsøkonomiske effekter, herunder fordelingsmæssige konsekvenser, statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt konsekvenser for borgerne. Analyserne tager afsæt dels i livscyklusanalyser til at vurdere effekter for miljø og klima og dels samfundsøkonomisk metode efter Finansministeriets vejledning.

3. Scenarierne sammenlignes med hensyn til miljø, klima og økonomi som de vigtigste parametre. Hertil kommer evt. ­s upplerende vurderinger, f.eks. effekt på import og eksport af affald eller teknologiers modenhed, som vil være relevante i forhold til evt. at opstille et behandlingskrav for en given affaldstype.

4. Vurderingen anvendes til en beslutning om type af regulering, som understøtter den samfundsøkonomisk mest hensigts­ mæssige løsning under hensyn til miljø, økonomi og konkurrenceevne. Den samlede vurdering giver et fagligt funderet beslutningsgrundlag for at vurdere, om behandlingskrav eller andre virkemidler er relevante at anvende.

5. Eventuel notifikation af EU-Kommissionen efter informationsproceduredirektivet (såfremt behandlingskravet ikke har ophæng i EU regler). Danmark uden affald 17 Der er allerede i dag en række virkemidler, der fremmer Boks 3 genanvendelse i Danmark. Der er afgifter på deponering Strategiens sammenhæng til andre initiativer og forbrænding af affald, men ikke på genanvendelse. Desuden er der pant på dåser og flasker, som sikrer, at Ressourcestrategien følger op på regeringens Vækstplan næsten alle bliver tilbageleveret og kan genbruges eller for vand, bio- og miljøløsninger og hænger sammen med genanvendes. Endelig er der opstillet behandlingskrav Kemikalieindsatsen om at fjerne uønskede stoffer fra til forskellige typer affald, som er særligt problematiske, produkter og dermed også fra affaldet. Endvidere under- støtter strategien anbefalingerne fra Erhvervspanelet for som f.eks. krav om at affald, der indeholder PVC skal Grøn Omstilling. deponeres, og for papir, som kan genanvendes også skal genanvendes. Der er flere behandlingskrav på vej, f.eks. for gipsaffald – se boks 2. Som led i strategien vil der endvidere over de kom- mende år løbende blive analyseret en række forskellige materialestrømme. Er der miljømæssige, erhvervs- økonomiske og samfundsøkonomiske gevinster ved øget genanvendelse, kan behandlingskrav efterfølgende overvejes, jf. figur 2 samt beskrivelsen af processen for behandlingskrav i boks 2. Figur 2 beskriver processen frem mod bedst ressourceudnyttelse. 18 Danmark uden affald Danmark uden affald 19 Affald i Danmark – i dag I Danmark blev der samlet set produceret 9 mio. tons omkring en fjerdedel af den samlede mængde af affald. affald i 20111. 61 % blev genanvendt, 29 % forbrændt Mere end en tredjedel af husholdningernes affald og 6 % deponeret. ­genanvendes, men over halvdelen bliver forbrændt. Der går en mindre mængde til midlertidig oplagring og særlig behandling, som ikke er vist i denne tabel. Historisk udvikling i affaldsbehandling Derfor giver summen af de tre viste behandlingsformer ikke 100 %2. Den overvejende del af det danske affald er de sidste 20 år gået til genanvendelse (se figur 3). Genanven­delses- Den samlede mængde affald fra husholdningerne andelen gik fra 55 % i 1994 til 61 % i 2011. Andelen af er knap 2,4 mio. tons. Det svarer til, at hvert medlem affald til forbrænding gik fra 21 % i 1994 til 29 % i 2011, af husholdningen producerer 447 kg affald om året. mens andelen af affald til deponering er faldet markant Mængden rummer både det, der samles ind ved hus- fra 22 % til 6 % i samme periode. Den lave andel af affald, standene f.eks. som storskrald, og det, der afleveres der deponeres, skyldes en blanding af forbud mod på genbrugspladsen. Husholdningers affald udgør ­deponering af organisk affald og afgifter på deponering. Tabel 2 Den danske affaldsproduktion og behandling i 2011, ekskl. jord. TOTAL GENANVENDELSE FORBRÆNDING DEPONERING KILDE Tons Tons % Tons % Tons % Husholdninger 2.399.000 856.388 36 1.342.724 56 100.442 4 Bygge- og anlægssektor 2.663.448 2.317.832 87 88.230 3 208.152 8 Industri 1.076.041 764.640 71 165.652 15 55.995 5 Servicesektor, inkl. off. Institutioner 1.857.514 1.093.414 59 626.791 34 58.227 3 Forsyning og andet ­erhvervsaffald 1.105.757 560.358 51 381.538 35 126.635 11 TOTAL 9.101.760 5.592.632 61 2.604.935 29 549.450 6

1. Miljøstyrelsen har i 2010 skiftet til det nye Affaldsdatasystem til indsamling af statistik om affald. Affaldsdatasystemet er markant anderledes bygget op end sin forgænger ISAG. Til forskel fra tidligere skal alle indsamlere af affald, og ikke kun de anlæg der modtager affald, nu indberette. At indsamlerne skal indberette til systemet, giver mulighed for at få mere præcise data for hvilken branche affaldet oprindeligt stammer fra end tidligere. Datasættene for 2010 og 2011 har dog båret præg af at indsamlere og modtageanlæg har skullet vænne sig til at indberette til systemet og selvom Miljøstyrelsen har gennemført en kvalitetssikring af tallene, er der stadig en vis usikkerhed på data. Det vurderes også, at ikke alle indsamlere indberettede i 2011, og mængderne for 2011 er sandsynligvis underestimerede.

2. Affaldsstatistikken viser et fald i affaldsmængderne fra 12 mio. tons i 2009 til 9 mio. tons i 2011. Miljøstyrelsen har skiftet dataindsamlings- system i 2010 og faldet i de samlede affaldsmængder skyldes primært manglende indberetninger til det nye system. I 2009 mangler der registreringer af ca. 2 mio. tons slagger fra kulkraftværker og spildevandsslam, som normalt til genanvendelse. Derfor er genanvendelsen i 2011 sandsynligvis reelt højere end de 61 % der er vist i tabel 4. Data for slagger fra kulfyrede kraftværker vil blive indsamlet for år 2012 og frem. Slam til udbringning på landbrugsjord vil også blive en del af systemet i fremtiden. 20 Danmark uden affald Genanvendelse og de andre lande i EU Hvor står vi samlet set? – hvor ligger Danmark? Den danske affaldsbehandling er siden 90’erne især Danmark er nr. 8 blandt EU-landene, når det gælder skiftet fra deponering til forbrænding. Når vi sammen- genanvendelse af kommunalt indsamlet affald, se figur 4. ligner os med andre lande i EU, har vi haft succes med Vi opnår ikke samme genanvendelsesprocent som at reducere de deponerede affaldsmængder, fordi affalds- de europæiske lande, der genanvender mest. Typisk forbrænding fylder relativt meget. Energiudnyttelse har de andre lande ikke – i samme grad – tradition for ved forbrænding har været en vigtig måde at behandle at forbrænde affaldet, som vi gør i Danmark, men enten affaldet på. Det er nu tid til også at fokusere på ressour- genanvender eller deponerer de en større andel af cerne i affaldet ved at øge genanvendelsen, hvor det ­affaldet. kan det betale sig og uden at gå på kompromis med kvaliteten i de genanvendte materialer. Samtidig kan Ved sammenligninger på tværs af EU-lande skal energien fra det organiske affald udnyttes til biogas tages et vist forbehold. Det er meget forskelligt fra land i stedet for el og varme fra forbrændingsanlæg. til land, hvor stor en mængde erhvervsaffald, der er inkluderet i ”Kommunalt indsamlet affald”, og tallene Vi har haft succes med at opnå en høj genanvendelse afspejler derfor et forskelligt omfang af, hvad det rent af bygge- og anlægsaffaldet, men de aspekter, som ikke faktisk indeholder. kan måles i ton – nemlig kvaliteten i genanvendelsen, har brug for et markant løft, så de genanvendte ­materialer ikke skaber nye miljøproblemer, og der ­kommer bedre styr på de farlige stoffer. Figur 3 Udvikling i affaldsmængder og affaldsbehandling fra 1994-2011 70 % 60 50 40 30 20 10 0 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 År Genanvendelse Forbrænding Deponering Data er eksklusiv jord 3. Den stiplede linje indikerer, at der er et nyt affaldsdatasystem og dermed databrud.

3. Data fra 1994-2009 er baseret på ISAG data, mens data for 2011 er baseret på Affaldsdatasystemet. På grund af skift i indberetningssystem er der databrud fra 2009 til 2011. Miljøstyrelsen vurderer, at genanvendelsen for 2011 sandsynligvis er underestimeret, da der mangler indberetninger. Danmark uden affald 21 Figur 4 Genanvendt kommunalt indsamlet affald Østrig 70 % 29 % 1% Tyskland 62 % 38 % >1 % Belgien 58 % 34 % 1% Nederlandene 51 % 33 % >1% Schweiz 51 % 50 % Sverige 49 % 49 % 1% Luxemborg 47 % 35 % 18 % Danmark 42 % 55 % 3% Norge 42 % 50 % 6% Storbrittanien 39 % 12 % 49 % EU 27 38 % 22 % 37 % Irland 36 % 4% 53 % Italien 36 % 14 % 48 % Frankrig 35 % 34 % 31 % Spanien 33 % 9% 58 % Finland 33 % 22 % 45 % Slovenien 31 % 1% 65 % Island 21 % 11 % 68 % Ungarn 21 % 10 % 69 % Polen 21 % 1% 61 % Estland 20 % 64 % Cypern 20 % 80 % Portugal 19 % 19 % 62 % Grækenland 18 % 82 % Tjekkiet 16 % 15 % 65 % Malta 13 % 82 % Letland 9% 91 % Slovakiet 9% 10 % 78 % Litauen 5 % 86 % Kroatien 4 % 94 % Rumænien 1 % 79 % Tyrkiet 1 % 84 % Bulgarien 98 % 0% 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Genanvendelse Forbrænding Deponering Ikke oplyst Behandling af kommunalt indsamlet affald i EU m. fl. i 2010. (kommunalt indsamlet affald udgør i Danmark ca. 42 % af de samlede affaldsmængder). Ved overgangen til et nyt dansk affaldsdatasystem er ikke alle indberetninger om genanvendelse modtaget i forhold til tidligere år. Derfor er den danske genanvendelsesandel i 2010 sandsynligvis større end angivet. Kilde: Eurostat & EEA (2010) 22 Danmark uden affald Boks 4 Initiativer Hvordan styres affaldet? Kommunerne har det primære ansvar på affaldsområdet Ressourcestrategi for affaldshåndtering særligt for husholdningernes affald. De har ansvar for – Danmark uden affald – har følgende initiativer: at sikre indsamling af husholdningsaffaldet og en

1. Mere genanvendelse af materialer ­t ilstrækkelig kapacitet til behandling af danskernes fra husholdninger og servicesektor 23 husholdningsaffald samt forbrændings- og ­deponerings­egnet affald, som er opstået i kommunen. 2. Mere genanvendelse af materialer Det kilde­sorterede genanvendelige erhvervsaffald fra elektronikaffald og shredderaffald 27 er markedsudsat. Hovedparten af de eksisterende

3. Fra affaldsforbrænding til bioforgasning ­deponeringsanlæg er offentligt ejede. De fleste og genanvendelse 31 ­forbrændingsanlæg er ejet af kommunale I/S’er. På genanvendelsesområdet sikres kapaciteten i mange 4. Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer tilfælde ved, at kommunen har indgået aftaler med som fosfor 33 private genanvendelsesvirksomheder. De fleste typer affald, der bliver genanvendt, oparbejdes i udlandet, 5. Øget kvalitet i genanvendelsen men der er en del danske virksomheder – både offentlige af bygge- og anlægsaffald 34 og private – som sorterer og forbehandler affaldet inden 6. Grøn omstilling – nye det eksporteres til udlandet. Affald – uanset om det erhvervsmæssige muligheder 37 stammer fra husholdninger eller erhverv – indsamles og transporteres hovedsageligt af private virksomheder. Initiativerne med deres forventede effekter er beskrevet i de følgende 6 afsnit. Danmark uden affald 23

1. Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Danskerne vil gerne genbruge og være med til at Med ressourcestrategien lægges der derfor op til, ­gen­anvende deres affald. De er opmærksomme på, at husholdningsaffaldet over de kommende år i højere at materialer ikke skal gå til spilde, og at farlige stoffer grad skal sorteres og genanvendes frem for at blive i affald ikke skal spredes. brændt i affaldsforbrændingsanlæg. Derfor vil mere af husholdnings­affaldet blive sorteret ved husholdnin- De danske genbrugspladser er velbesøgte. Samtidig gerne og på ­centrale sorteringsanlæg frem mod 2022. udtrykker mange danskere dog, at de vil have sikkerhed For de ­kommuner, som går i gang med kildesortering for, at den tid, de bruger på at sortere affald, er givet af ­husholdningsaffaldet, kan det betyde, at borgerne godt ud. vil se flere beholdere i indkørslen, under køkkenvasken eller nede i gården, til eksempelvis organisk affald. I dag forbrænder vi ca. 80 % af det affald, som indsamles direkte hos husholdningerne. Ved at genanvende mere Ligesom i dag vil det være op til den enkelte kommune kan vi sikre, at mange materialer, der kunne være at fastlægge serviceniveau, og hvordan indsamling udnyttet, ikke går til spilde. Genanvendelsen af en og behandling af affaldet er indrettet i den enkelte række helt almindelige materialer som papir, pap, kommune. Nogle kommuner vil gå i gang hurtigt med plast, glas og mad fra vores husholdninger har praktisk en omlægning af affaldshåndteringen, mens det for taget stået stille i 10 år. andre giver bedre mening med en længere indfasning. Det sikrer rum til lokale prioriteringer. Det er helt i tråd med regeringens tilgang i ressourcestrategien for Ambitiøst mål for affaldshåndtering, som lægger vægt på, at der ikke øget genanvendelse opstilles nye krav til kommunerne. Regeringens ambition er, at vi over de næste knap 10 år Der gennemføres en evaluering i 2016, som skal skal genanvende dobbelt så meget af husholdnings­ afdække udviklingen i genanvendelsen i kommunerne. affaldet så halvdelen af husholdningsaffaldet På den baggrund kan det overvejes, om der skal iværk- genanvendes i 2022. I dag genanvendes kun 22 %. sættes yderligere initiativer. Fremover skal vi ikke bare sortere det, vi er vant til – papir, pap og glas - vi skal have fokus på alt affaldet Initiativer i både kommuner, fra husholdningerne, også madaffaldet. Med ressource- stat og virksomheder strategien lever Danmark op til EU’s målsætning om at udsortere 50 % af det ”tørre” husholdningsaffald For at understøtte kommunernes arbejde med at øge (som papir, glas, plas og metal) i 2020. Men regeringen genanvendelsen, vil der blive sat en række initiativer sætter endvidere et ambitiøst nationalt mål, hvor også i gang, såsom information og vejledning med eksempler det ”våde” organiske affald tælles med. Det er forvent- på kommunale erfaringer og løsninger. Der vil endvidere ningen, at vi dermed går fra kun at sortere 50.000 tons kunne søges om tilskud til teknologiudvikling af f.eks. organisk affald til at nå op på ca. 300.000 tons i 2022. sorteringsanlæg og til information om sortering og genanvendelse. 24 Danmark uden affald Det er desuden vigtigt, at der løbende søges etableret Endeligt skal reglerne justeres, hvis de forhindrer gen- den rette incitamentsstruktur, og de bedste virkemidler anvendelse. Eksempelvis har en række virksomheder, til at øge genanvendelsen, så det sker, når det er miljø- udtrykt ønske om at etablere egne tilbagetagnings- mæssigt og økonomisk fornuftigt. Eksempelvis har en ordninger, hvor de tager deres produkter tilbage efter række kommuner i Sverige og Danmark fastlagt affalds- endt brug hos borgerne. Der er tale om f.eks. plastdunke gebyrer efter, hvor meget affald den enkelte hushold- eller –låg som kan genanvendes eller kapsler af metal, ning ­afleverer til affaldsforbrænding. Der er behov for som kan anvendes til nye produkter. De virksomheder, en samlet vurdering af, hvor sådanne modeller der gerne vil gå foran, skal sikres en mulighed for det. ­understøtter en miljømæssig og samfundsøkonomisk effektiv omstilling mod mere genanvendelse. Servicevirksomheder kan Meget haveaffald, der afleveres på genbrugspladserne, også genanvende mere behandles på komposteringsanlæg, hvilket betyder, at næringsstofferne kan genanvendes som gødning. Indsatsen for at genanvende mere af virksomhedernes Større grene indeholder dog kun få næringsstoffer og affald har haft fokus på affald fra industrien og fra er et godt CO2- neutralt brændsel, som det giver mening på bygge- og anlægssektoren. Men servicesektoren at brænde i stedet. producerer ca. 1,9 mio. tons affald årligt, hvilket er næsten 50 % mere end industrien, og mængden har været stigende de senere år i takt med en voksende servicesektor. Figur 5 Genanvendelse af husholdningsaffald – forventede effekter af strategiens initiativer 400.000 Tons 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 År Organisk dagrenovation – Basis Tørre fraktioner – Basis Organisk dagrenovation – initiativer Tørre fraktioner – initiativer Fremskrivning af den udsorterede mængde af tørre fraktioner (papir, pap, glas, plast, træ og metal) og organisk affald fra husholdningsaffaldet. Basisgrafen forudsætter samme behandling af affaldet som i dag. Fremskrivningen af de forventede effekter er baseret på ISAG data (2009). Danmark uden affald 25 Servicesektorens affald ligner husholdningernes affald Initiativer og har et stort potentiale for at bidrage til en større genanvendelse. Det gælder organisk affald, papir-, –– Understøttelse af udvikling af nye indsamlingsordnin- pap-, plast-, metal- og glasaffald. ger i kommunerne, der sikrer borgere let adgang til at sortere og dermed genanvende mere husholdnings- Mange virksomheder i servicesektoren er ikke affald, herunder organisk affald, plast- og metalaffald. opmærksomme på de mulige gevinster og besparelser som øget genanvendelse kan give. Dette kan skyldes, –– Tilskud til udvikling og demonstration af bedre at udgifterne til affaldshåndtering udgør en relativt lille sorterings- og behandlingsanlæg, bl.a. til håndtering del af servicevirksomhedernes omkostninger. Indsatsen af tørre fraktioner (f.eks. plast og metal) fra dagreno- i servicesektoren bygger på frivillighed, information vation og storskrald. og oplysning, både til dem der producerer affaldet, og dem der samler det ind. Der skal skabes en dialog –– Partnerskab for plastaffald, hvor virksomheder, med branchen om øget genanvendelse af de vigtige vidensinstitutioner m.v. sammen skal fremme fraktioner (bl.a. organisk affald, plast- og emballage- behandlingsteknologier, der øger genanvendelsen. affald). –– Partnerskab mellem kommuner, virksomheder, designere, antropologer m.fl. om at udvikle enkle Initiativer og lettilgængelige affaldssystemer. og forventede effekter –– Pulje til at støtte projekter fra grønne ildsjæle, og som Øget genanvendelse af affaldsmaterialerne fra kan bidrage til at gennemføre den grønne omstilling husholdninger og servicesektoren. lokalt. Det kan være projekter, som f.eks. sikrer et bæredygtigt forbrug. Med initiativerne i ressourcestrategien –– Tilvejebringelse af mulighed i lovgivningen for at forventes ­følgende effekter: private virksomheder selv kan etablere tilbagetag- ningsordninger for markedsførte produkter på andre –– Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blive områder end elektronikområdet. ­genanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes –– Kampagne/informationsindsats over for borgerne 22 % og målet er 50 % i 2022. for at fremme genanvendelse af f.eks. organisk, plast- og metalaffald, herunder f.eks. på genbrugs- –– 25 % af haveaffaldet energiudnyttes i 2018. pladser eller ved lokale informationsindsatser. I dag energiudnyttes 4 %. –– Dialog med servicesektoren om en genanvendelses- –– Genanvendelsen af papir-, pap-, glas-, metal- indsats frem mod 2018, fælles informationsindsats og plastemballage fra servicesektoren forøges om udsortering og behandling af affald fra service- med en fjerdedel. I dag genanvendes ca. 53 %. sektoren, f.eks. organisk affald, plast- og metalaffald. Det forventede niveau er 70 % i 2018. –– Vejledning med eksempler på 3-4 løsninger, –– Knap fire gange så meget organisk affald fra der fungerer godt, og som understøtter, at affaldet restauranter, dagligvarehandel m.v. indsamles (herunder organisk-, metal- og plastaffald) sorteres, og udnyttes til biogas. I dag indsamles ca. 17 %. så det erstatter materialer i f.eks. gødning eller egner Det forventede niveau er 60 % i 2018. sig til oparbejdning af nye produkter af høj kvalitet. –– Analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet, der kan understøtte ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse. 26 Danmark uden affald Danmark uden affald 27

2. Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald Elektronik- og shredderaffald indeholder mange værdi- Den første forudsætning for genanvendelse er, at affaldet fulde materialer, herunder særligt de 14 ressourcer, samles ind. Det gør vi i Danmark og vi er et af de bedste som bl.a. EU har udpeget som ”kritiske”. En stor del af lande i EU til at indsamle elektronikaffald og batterier ressourcerne i elektronikaffaldet genanvendes allerede fra husholdninger. Der indsamles årligt knap 100.000 i stor stil, f.eks. kobber og jern, men mange af de kritiske tons. Det kan dog gøres endnu bedre. Der er derfor behov ressourcer går tabt. Det gælder særligt de sjældne for at fokusere indsatsen, så mobiltelefoner, sparepærer jordarter, som neodymium, der er en essentiel råvare og digitalkameraer ikke brændes, men bliver indsamlet i både vindmøller, computerharddiske og elbiler. separat og genanvendt. Det er hér, der er de fleste farlige Miljømæssigt kan der være gevinster ved at genan- stoffer, og hvor der er størst genanvendelsespotentiale. vende metaller og sjældne jordarter globalt set frem for at udvinde nye. Hvis verdensmarkedspriserne på disse sjældne jordarter bliver ved med at stige, så vil det på sigt kunne betale sig at få selv små mængder ud af de elektroniske apparater ”  Vi skal genanvende metaller og mineraler i elektronikaffald og shredderaffald, hvor det kan betale sig.” inden de kasseres. Når affaldet er indsamlet, skal det sikres, at gen- Boks 5 anvendelsespotentialet udnyttes, og at kvaliteten i WEEE genanvendelsen bliver god. Markedet for behandling I det reviderede WEEE-direktiv (Waste Electric and af elektronikaffald er internationalt og specialiseret Electronic Equipment) er der krav om, at der fra 2016 skal på tværs af affaldsvirksomheder, som har forskellige indsamles elektronikaffald, der svarer til en mængde på roller og kompetencer i processen. Initiativer vil have 45 % af de markedsførte mængder. Fra 2019 er indsamlings- størst effekt i EU-regi, og derfor er det vigtigt med kravet 65 %. Direktivet blev færdigforhandlet under det fælles EU-regulering og standarder. danske formandskab i 2012 og er en ambitiøs målsætning på EU-plan. Selv i Danmark er der behov for nye initiativer for at øge indsamlingen. Det handler om at ændre adfærd EU’s køreplan for et ressourceeffektivt Europa opstiller hos borgere og virksomheder. en række mål og sigtelinjer for bedre ressourceudnyt- Der er brug for at udvikle nye initiativer, der motiverer til telse og øget genanvendelse, som skal understøtte en at aflevere udtjent elektronik, ved at sikre at det kan gøres mere ressourceeffektiv produktion. Derudover opstilles på en let og enkel måde. Der er allerede i dag et krav om, en lang række tiltag, f.eks. krav efter ecodesigndirektivet at producenterne af elektronik og batterier skal deltage aktivt med løsninger. Et partnerskab for indsamling skal for at fremme produkters materialeudnyttelse og gen- kortlægge og beslutte, hvilke fraktioner en øget indsam- anvendelighed, udvikling af innovationspartnerskaber ling skal fokusere på og komme med forslag til initiativer og fokusering af EU’s forskningsmidler på nøglemål til at øge indsamlingen. for ressourceeffektivitet. 28 Danmark uden affald Hvis man fokuserer på teknologiudvikling af de proces- Initiativer ser, hvor elektronikaffaldet forbehandles og udsorteres og forventede effekter i forskellige materialefraktioner, kan man øge genan- vendelsen af f.eks. plast, glas og metalholdige fraktioner. Genanvendelsen af metaller øges gennem øget ind­ For nogle metaller såsom guld, sølv og kobber er der samling af elektronik og batterier, forbedret behandling allerede i dag en høj genanvendelse, mens andre af elektronikaffald samt mere og bedre sortering og ressourcer i affaldet går tabt i forbindelse med affalds- genanvendelse af shredderaffald. behandlingen. En mere effektiv forbehandling vil også kunne øge genanvendelsen af de værdifulde metaller Der kommer løbende nye teknologier på markedet. f.eks. sjældne jordarter. Det er vigtigt, at vi finder den rette behandlingsform, og derfor søges et partnerskab mellem relevante aktører Shredderaffald, der består af f.eks. gamle cykler og etableret særligt i relation til udtjente el- og hybrid- skrotbiler, som indeholder farlige stoffer, deponeres i dag køretøjer. De vil indgå i shredderaffaldet i fremtiden i betydelige mængder. Så store mængder, at shredder- og indeholder store mængder elektronik. Der er derfor affaldet udgør én af de største affaldstyper til deponering stort potentiale for genanvendelse af metaller, herunder i Danmark. Affaldet indeholder ressourcer, der kan sjældne jordarter, når denne type køretøjer engang udnyttes mere hensigtsmæssigt. bliver til affald. Danmark uden affald 29 De forventede effekter for elektronik nås ved at sikre Initiativer effektiv indsamling af affaldet og samtidig understøtte udvikling af teknologier, som bl.a. kan skille metaller og –– Partnerskab mellem producenter, kommuner sjældne jordarter fra hinanden, så de ikke går til spilde. og registrerede indsamlere om indsamling af småt For shredderaffaldet understøttes genanvendelsen elektronikaffald. Partnerskabet skal f.eks. kortlægge, af de økonomiske incitamenter i affaldsafgifterne for hvilke fraktioner og produktgrupper en øget ind­ deponering og forbrænding og af midler til teknologi­ samling og kortlægning skal fokusere på og komme udvikling. Er der miljømæssige og samfundsøkonomiske med forslag til initiativer til at øge indsamlingen. gevinster ved øget genanvendelse, kan behandlingskrav overvejes efterfølgende. Eventuelle behandlingskrav –– Partnerskab mellem relevante aktører for at øge skal også vurderes i lyset af, om de medfører mer­om- genanvendelsen af udtjente el- og hybridkøretøjer kostninger for virksomheder og husholdninger, med henblik på at disse genbruges og genanvendes jf. boks 2 om behandlingskrav. i ligeså høj grad som andre biltyper. –– Undersøgelse af mulighederne for en frivillig ordning Med initiativerne i ressourcestrategien for indsamling af mobiltelefoner i f.eks. telebutikker. forventes ­følgende effekter: –– Strategisk samarbejde – gerne internationalt – for –– I 2018 indsamles 65 % af de markedsførte mængder genanvendelse af elektronikaffald, herunder tilskud elektrisk og elektroniske udstyr, herunder 75 % til udvikling, test og demonstration af ny teknologi til fra husholdninger. forbehandling af elektronisk affald jf. boks 5 om WEEE. –– I 2018 indsamles 55 % af de markedsførte bærbare –– Bidrage til arbejdet i EU med det tekniske grundlag batterier. I 2011 blev der indsamlet 47 %. for fastsættelse af standarder for behandling af elektronikaffald med henblik på at sikre udnyttelse –– I 2018 sorteres og genanvendes mere og bedre af ressourcerne. shredderaffald, højst 30 % shredderaffald deponeres ubehandlet og 70 % nyttiggøres (minimum –– Udarbejdelse af livscyklusanalyse og samfunds­ 10 % genanvendelse). I dag deponeres næsten økonomisk analyse af shredderaffald. alt ­shredderaffald. 30 Danmark uden affald Danmark uden affald 31

3. Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse ” Regeringen har med energiaftalen fra 2012 sat ambi- tiøse målsætninger for den danske energiforsyning.  A ffaldsforbrænding skal i fremtiden Målet er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler spille en mindre rolle, og der skal i 2050. fokus på materialeressourcerne, samtidigt med at energien udnyttes. I dag indgår affald i energiforsyningen, og omkring en Vi skal genanvende mere og fjerdedel af Danmarks samlede affaldsmængder ender forbrænde mindre.” i dag i affaldsforbrændingsanlæg. De leverer ca. 20 % af fjernvarmen og 5 % af vores el. Danmark ligger i top, i forhold til at udnytteenergiressourcerne i affald. Initiativer og forventede effekter Det skal vi fortsat, men der er i fremtiden brug for, at energien i affaldet udnyttes bedre. Samtidig skal vi Der skal skabes rammer for en mere effektiv for­ udnytte materialeressourcerne, hvor det kan betale sig. brændingssektor. Omstillingen skal gøre, at det affald, Vi ved, at vi i dag brænder affald, som kunne være der skal brændes, sendes til de økonomisk mest effektive genanvendt. 80 % af det organiske affald – såsom anlæg, så affaldet bliver anvendt på den samfunds­ madaffald – er vand, som brændes af. økonomisk bedste måde. Organisk affald er et værdifuldt tilskud i de gylle- baserede biogasanlæg, som forgasser husdyrgødning, Med initiativerne i ressourcestrategien og det øger deres energiproduktion. Dermed får vi forventes ­følgende effekter: understøttet produktionen af biogas, i tråd med initiati- verne for at fremme biogas fra energiaftalen fra 2012. –– Større effektivitet i forbrændingssektoren, mere Vi kan også udnytte værdifulde plantenæringsstoffer intelligent udnyttelse af det genanvendelige affald, som fosfor og det indhold af kulstof, som findes som i dag forbrændes, og at affald sendes til de i madaffaldet, fordi det kan bruges som gødning. ­økonomisk mest effektive forbrændingsanlæg. Der skal altså være sammenhæng mellem kapaciteten –– Øget indsamling af f.eks. organisk affald fra på bl.a. forbrændingsanlæg og biogasanlæg. Systemet ­husholdninger og servicesektoren til bioforgasning. skal indrettes, så der ikke er barrierer for genanvendelse. En omstilling af den danske affaldsforbrændingssektor skal bl.a. understøtte, at vi genanvender mere og for- Initiativer brænder mindre. Der er en forskel på 600 kr./tons i hvad det koster at få brændt vores affald på forskellige for- –– Der skal skabes rammer for en effektiv affalds­ brændingsanlæg. Det tyder på, at der er et væsentligt forbrændingssektor. Omlægningen af sektoren skal effektiviseringspotentiale i sektoren. Analyser viser, at sikre, at affaldsforbrændingssektoren understøtter der er et samfundsøkonomisk effektiviseringspotentiale genanvendelse, og at affaldet brændes på de anlæg, på op mod 380 mio. kr. årligt i sektoren. hvor effektiviteten er størst. –– Regeringen vil fremlægge en model for en ændret organisering af affaldsforbrændingssektoren. 32 Danmark uden affald Danmark uden affald 33

4. Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor Der findes vigtige næringsstoffer i spildevandsslam Initiativer og husdyrgødning. Stofferne er værdifulde ressourcer, og forventede effekter der er karakteriseret ved, at de er umulige at erstatte særligt i landbrugsproduktionen. Et vigtigt eksempel Strategien understøtter øget udnyttelse af vigtige og er fosfor, hvor udbuddet for tiden ikke kan følge med kritiske næringsstoffer, f.eks. i det særligt fosforholdigt efterspørgslen, og priserne derfor er steget. affald. De største kilder til fosfor og andre næringsstoffer er husdyrgødning, spildevandsslam og i mindre målestok Med initiativerne i ressourcestrategien organisk affald fra husholdninger og servicevirksomheder. forventes følgende effekter: Vi skal udnytte fosforressourcen i dette affald samtidig med, at vi udnytter energien så effektivt som muligt. –– I 2018 genanvendes 80 % af fosfor fra spildevandsslam ved udnyttelse af fosfor i asken fra slamforbrænding I dag produceres der i alt ca. 2,6 mio. tons spildevands- til gødning eller ved udspredning på landbrugsjord. slam, 32 mio. tons husdyrgødning og 0,7 mio. tons orga- I dag genanvendes 50-55 % af slammet. nisk affald. Det indeholder tilsammen ca. 50.000 tons fosfor. Der er potentiale for at udnytte fosforen i asken –– Fosfor fra husdyrgødning udnyttes fortsat til fra forbrænding af spildevandsslam, og der er potentiale ­gødningsformål, når gødningen anvendes til­energi- for at udnytte fosforen i husdyrgødning mere målrettet, udnyttelse. så de optages af planterne, uden at jord og vandmiljø bliver belastet af for store mængder næringsstoffer som ikke er optaget af planterne. Initiativer –– Tilskud til udvikling, test og demonstration af tekno­ logier til udvinding af fosfor fra spildevandsslam. –– Opfølgning på livscyklus og samfundsøkonomisk analyse af krav til behandling af spildevandsslam og evt. husdyrgødning, så indholdet af fosfor udnyttes i f.eks. aske fra afbrænding. Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for, om eventuelle behandlingskrav medfører erhvervsøkonomiske omkostninger, jf. boks 2 om behandlingskrav. –– Evt. etablering af ”fosforbanker” til særskilt deponering af aske fra forbrænding af spildevandslam. 34 Danmark uden affald

5. Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald udgør langt den største andel Fjernvarmerør består af en jernkerne, der er isoleret af den samlede affaldsmængde, ca. 87 % af bygge- med plastskum. Fra 1960’erne og frem til 2002 blev og anlægsaffaldet genanvendes. plastskummet opskummet med halogenerede kul­brinter, f.eks. CFC’er som freon. Når plastskummet En del af bygge- og anlægsaffaldet indeholder farlige fra fjernvarmerøret behandles, bør der anvendes stoffer. Det handler om at få fjernet dem, så de ikke ­teknologier, som opsamler den ozonlagsnedbrydende spredes til miljøet – og om at være opmærksom på gas og bidrager til drivhuseffekten. nye stoffer, der kan udgøre en risiko for miljøet og ­danskernes sundhed. Derfor skal initiativerne om Endvidere så vil vi de kommende år stå over for den ­problematiske stoffer i affald suppleres af initiativerne hidtil største udbygning af vindmøller. Det betyder, i en ny kemikalieindsats for blandt andet at sikre, at mange mindre vindmøller skal tages ned, og nye at kemikalier i produkter ikke hindrer eller besværliggør større vindmøller sættes op. Det er en konsekvens af en fremtidig genanvendelse, men i stedet sætter fokus regeringens målsætning om, at 50 % af elproduktionen på, at materialer og produkter kan indgå i ressource- i 2020 skal komme fra vindenergi. Der er derfor brug kredsløbet igen. for at se på, hvordan vi bedst muligt sikrer, at udtjente vindmøller bruges og anvendes som en ressource. PCB er et farligt stof for miljø og sundhed. De affalds­ Dels fordi materialerne kan anvendes til andre formål, rettede initiativer i PCB-handlingsplanen fra 2011 og dels fordi vingerne er vanskelige at håndtere, ­gennemføres, så PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald hvis de deponeres. håndteres, og dermed sikres en bedre kvalitet i anvendelsen. Ud over at gennemføre PCB-handlingsplanen iværksæt- tes livscyklusanalyser og samfundsøkonomiske analyser Ressourcestrategien fokuserer PCB-handlingsplanens med henblik på at vurdere, om behandlingskrav kan sigte om øget kvalitet i genanvendelsen. Der er behov bidrage til at sikre en bedre kvalitet i genanvendelsen, for at forbedre håndteringen af de ofte blandede jf. boks 2. affaldsmaterialer. Samtidig er der brug for at sikre en bedre kvalitet af de nedrivningsmaterialer, der ­nedknuses og anvendes som erstatning for grus og sten til veje. Dette kan betyde, at genanvendelsen falder for en periode. Dette fald er allerede begyndt over de sidste par år, i takt med at opmærksomheden på PCB er steget. På sigt skal genanvendelsen igen øges, men på en måde ”  Vi skal øge kvaliteten i genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og sikre, at farlige stoffer ikke der ikke belaster miljøet via spredning af farlige stoffer. bliver spredt til miljøet.” Der er dog også andre miljøskadelige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet, hvor der er potentiale for en bedre og mere sikker genanvendelse. Danmark uden affald 35 Med initiativerne i ressourcestrategien ·· Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får forventes følgende effekter: et bedre og mere samlet overblik over de materialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet. Bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægs­ affaldet samtidig med, at en høj genanvendelsesprocent ·· Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes bliver opretholdt. Konkret betyder det bl.a.: ­kvalifikationer. –– Begrænsning af uacceptabel spredning af proble- –– Undersøgelse af mulighederne for bedre gen­ ma­tiske stoffer i miljøet med bygge- og anlægsaffaldet anvendelse af beton samt undersøge fordele og ved at hæve kvaliteten af det affald, der anvendes ulemper ved nye behandlingskrav til mursten til nye formål (nyttiggøres). og imprægneret træ, samt krav om udsortering af tagpap, jf. boks 2. –– Materialer i mindst 70 % af den samlede mængde af bygge- og anlægsaffald anvendes til nye formål –– Genanvendelse af udtjente vindmøllevinger under- (nyttiggøres). støttes, og der undersøges fordele og ulemper ved at indføre et behandlingskrav for udtjente vindmølle- vinger, jf. boks 2. Initiativer –– Undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre –– De affaldsrelevante initiativer i regeringens behandlingskrav for fjernvarmerør, jf. boks 2. handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger ­gennemføres herunder: Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelse af nye behandlingskrav skal udover miljømæssige ·· Fastsættelse af grænseværdi for indhold og samfundsøkonomiske hensyn fokusere på, af PCB i byggeaffald. om eventuelle krav indebærer øgede erhvervs­ økonomiske omkostninger, jf. boks 2. 36 Danmark uden affald Danmark uden affald 37

6. Grøn omstilling – nye erhvervsmæssige muligheder Den globale udvikling med en voksende middelklasse Med initiativerne i ressourcestrategien af forbrugere og stigende efterspørgsel betyder, at der forventes følgende effekter: vil være et stigende behov for nye og ressourceeffektive løsninger. Råvare- og materialeeffektivitet er et af de –– Bedre løsninger til håndtering af affald og etablering største danske erhvervsområder inden for miljø, og en af lukkede ressourcekredsløb, samt øget eksport af række af de store danske eksportvirksomheder er mar- danske løsninger på affalds- og ressourceområdet. kedsledende på området. Udviklingen kan derfor have stor betydning for denne del af de danske virksomheder. Initiativer Kodeordet for virksomhederne er konkurrenceevne – dels for de virksomheder, der leverer de nytænkende –– Styrket satsning på grøn teknologi gennem løsninger, og dels for de danske virksomheder, der imple- Program for grøn teknologi, for eksempel. menterer løsningerne for at opnå en mere ressource- effektiv produktion. ·· Fremme af bedre kvalitet og øget genanvendelse i genanvendelsen af husholdningsaffald og Ressourceplanen for affaldshåndtering vil fremme sammenligneligt affald fra servicesektoren. mere sortering og genanvendelse af husholdningsaffald. Det kan understøtte teknologiudvikling og de styrke- ·· Udvikle et ”state of the art” affaldssorteringsanlæg, positioner, vi har i Danmark inden for f.eks. udsortering, som skal bidrage til øget genanvendelse og bedre genanvendelse af materialer, forbrænding og behand- udnyttelse af ressourcerne i de tørre affalds­ ling af organisk affald. Dette skal suppleres ved at fraktioner (plast, metal, pap m.v.). udnytte de muligheder, der er knyttet til forbedret affaldsforebyggelse, bl.a. med ressourcestrategi for ·· Ressourceoptimere hos virksomhederne med affaldsforebyggelse. henblik reduktion af affaldsmængder og øget genanvendelse. Regeringen har prioriteret tilskud til udvikling af nye teknologiske løsninger, der kan fremme ressource- ·· Genbruge og genanvende bygge- og anlægsaffald. effektiviteten og den grønne omstilling i Danmark. Og vi skal hjælpe de grønne teknologivirksomheder ·· Udnytte ressourcerne i shredderaffald, slagge ud på eksportmarkederne. fra forbrændingsanlæg og elektronikaffald bedre. ·· Udvinde mere fosfor fra spildevandsslam ”  Vi skal udvikle nye, konkurrencedygtige og ressourceeffektive løsninger med eksportpotentiale.” og ­husdyrgødning. ·· Designe produkter der skaber lukkede ­ressourcekredsløb. 38 Danmark uden affald –– Etablere et videncenter for ressourcer, der skal samle –– Grøn omstillingsfond skal bidrage til at ruste viden og erfaringer inden for lukkede ressource­ danske virksomheder til fremtidens ressourceknappe kredsløb. økonomi. Fonden retter sig mod forretningsudvikling, produktion, salg og markedsmodning af grønne –– Strategisk samarbejde – gerne internationalt produkter og løsninger. – for genanvendelse af elektronikaffald, herunder annoncering af tilskud til udvikling, test og –– Fremme af industriel symbiose, hvor virksomheder ­demonstration af ny teknologi til forbehandling knytter deres materialestrømme sammen, så den ene af elektronisk affald. virksomheds affald kan blive til en ressource for den anden virksomhed. –– Undersøge hvordan nye forretningsmodeller i samspil med ændret forbrugeradfærd kan bidrage til lavere –– Styrket indsats for grøn eksport ved at udvikle, ressourceforbrug og en højere grad af oparbejdning rådgive og udbrede grønne løsninger i udlandet. og genanvendelse. –– Danmark bidrager aktivt til EU-processen om køre­ –– Kortlægning af danske teknologiudviklings- planen for et ressourceeffektivt Europa, herunder poten­tialer i forbindelse med affaldshåndtering udvikling af velfungerende markeder for sekundære af el- og hybridbiler og genbrug af elbilbatterier råmaterialer. i det vedvarende energisystem. –– Danmark bidrager til implementering af EU’s –– Grønne omstillingslån til ressourceeffektivisering 7. miljøhandlingsprogram, hvor bæredygtigt forbrug i virksomheder. og produktion spiller en stor rolle, herunder hvordan forbrugerefterspørgsel kan bidrage til at fremme miljørigtigt design og øget brug af sekundære råmaterialer i produkterne. Danmark uden affald Genanvend mere – forbrænd mindre 2013/14 : 2 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til info@mim.dk ISBN 978-87-93026-07-0 Elektronisk publikation 978-87-93026-07-0 Design af indhold BGRAPHIC Design af omslag e-Types & India Foto Stig Stasig Colourbox Scanpix Oplag 200 Tryk Rosendahls – Schultz Grafisk A/S Web Publikationen kan hentes på www.danmark-uden-affald.dk 54 1T 57 RY K S A G 4 danmark-uden-affald.dk