A sustainable Denmark – Development in balance

1. Finanspolitikken skal være holdbar, dvs. den såkaldte holdbarhedsindikator (HBI) Holdbarhedsindikator (HBI) må aldrig være negativ. Det indebærer, at den planlagte politik kan fastholdes ­f remadrettet ved en stabil offentlig gæld (som andel af BNP). 2. Der skal mindst være balance på den strukturelle offentlige saldo i 2020. Strukturel offentlig saldo 3. Den strukturelle offentlige saldo må årligt højst udvise et underskud på ½ pct. Strukturel offentlig saldo af BNP på budgetteringstidspunktet, jf. budgetloven.

4. Danmark skal opfylde EU’s konvergenskrav – Den faktiske offentlige saldo må højest udvise et underskud på 3 pct. af BNP. Faktisk offentlig saldo – Den offentlige ØMU-gæld skal holde en bred sikkerhedsafstand til 60 pct. af BNP. ØMU-gæld i pct. af BNP

5. Reformer og initiativer skal løfte væksten i dansk økonomi med ekstra 40 mia. kr. Strukturelt BNP frem mod 2020. – Væksten skal løftes med 20 mia. kr. gennem reformer, der øger produktiviteten bl.a. ved at forbedre private virksomheders vilkår. – Væksten skal løftes med 20 mia. kr. gennem reformer, som bidrager til øget ­beskæftigelse og højere uddannelsesniveau.

6. Der skal frigøres 12 mia. kr. til målrettet forbedring af den offentlige service gennem modernisering af den offentlige sektor. Målsætninger for social bæredygtighed Indikator 7. Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årige gennemført en ungdoms­ Udsatte unges uddannelse uddannelse.

8. De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres. Indikatoren udvikles på ­baggrund af de nationale tests

9. Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende Udsatte unge, der modtager en ­s trafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 pct. Det svarer til en andel på 9 pct. fældende strafferetlig afgørelse

10. Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 pct. Sammenbrud i forhold til det Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre 4 pct. samlede antal anbringelser

11. Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 pct. Det svarer til et niveau SFI’s hjemløsetællinger på højst 4.000 personer.

12. Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for Borgere, der igen får ophold det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct. på forsorgshjem efter at være kommet i egen bolig

13. Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, Kvinder med flere ophold reduceres med mindst 30 pct. Det svarer til en andel på højst 25 pct. på kvindekrisecentre

14. Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri Behandlingsforløb, der afsluttes eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 pct. med stoffrihed eller stofreduktion

15. Antallet af narkorelaterede dødsfald skal frem mod 2020 reduceres og fastholdes Narkorelaterede dødsfald på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 pct.

16. Anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes med 50 pct. frem mod 2020. Indikatorer skal udredes nærmere Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 11 Målsætninger for grøn bæredygtighed Indikator

17. Danmarks udledning af drivhusgasser skal i 2020 være reduceret med 40 pct. set Drivhusgasudledning i forhold til udledningen i 1990.

18. El- og varmeforsyningen skal være dækket af 100 pct. vedvarende energi i 2035 VE-andel og hele Danmarks energiforsyning, herunder transport, skal være dækket 100 pct. med vedvarende energi i 2050.

19. Genanvendelsen af husholdningsaffald skal øges til 50 pct. i 2022. Genanvendelsesprocent for husholdningsaffald

20. Belastningen fra sprøjtemidler skal være reduceret med 40 pct. ved udgangen af 2015 Pesticidbelastningsindex (PBI) i forhold til 2011. Belastningen måles i forhold til både menneskers sundhed og ­p åvirkning af natur og risiko for nedsivning til drikkevandet. 21 Ren luft og regulering af problematiske kemikalier. Danmark skal leve op til Koncentration i luften ­i nternationale aftaler og mål. af partikler og NO 2

22. Danmark skal bevare en mangfoldig natur og beskytte dyr og planters levesteder Naturtilstand for habitat­ i det åbne land og i skovene. Der skal på længere sigt sikres gunstig bevaringsstatus naturtyper og arter for arterne og naturtyperne omfattet af naturplanerne.

23. Fjorde, kystvande, søer og vandløb samt grundvandet skal leve op til vandramme­ Økologisk og kemisk tilstand direktivets krav og havområder til havstrategirammedirektivets krav. i vand- og havmiljø Målsætning for internationalt arbejde

24. Der skal i FN i 2015 vedtages en ny global, ambitiøs udviklingsramme, som skal afløse 2015-målene. 12 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 13 Økonomisk bæredygtighed – vækst og sunde offentlige finanser Økonomisk bæredygtighed betyder, at vi skal føre en skaber gennem vores arbejde, dvs. vores produktivitet. økonomisk politik, der understøtter vækst, høj beskæf­ Med en højere produktivitet vil vores velstand blive tigelse og lav ledighed inden for rammerne af en holdbar større ved den samme arbejdsindsats. Det giver både og troværdig finanspolitik. Regeringen har afstemt sin plads til mere privatforbrug og til forbedringer i den politik og de økonomiske målsætninger herefter. offentlige service. Dansk økonomi ventes at være på vej ind i en periode Med Vækstplan DK har regeringen fremlagt tre lang­ med vækst, gradvis øget beskæftigelse og lavere sigtede reformspor med det sigte, at der samlet skabes ledighed. 150.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020 og grundlag for en gennemsnitlig økonomisk vækst på I de senere år er de offentlige finanser konsolideret for at mindst 2 pct. årligt. Reformerne skal bidrage til at løfte nedbringe underskuddet på den faktiske offentlige saldo væksten i dansk økonomi med ekstra 40 mia. kr. i 2020. og forbedre den strukturelle offentlige saldo i overens­ Af de 40 mia. kr. skal 20 mia. kr. komme fra reformer, der stemmelse med regeringens planer og EU’s henstilling forbedrer vilkårene for private virksomheder, og andre til Danmark. 20 mia. kr. skal komme fra reformer, som øger beskæf­ tigelse og uddannelsesniveau. Hertil kommer reformer, Regeringens økonomiske politik følger et forsigtigheds­ der gennem modernisering af den offentlige sektor kan princip. Princippet betyder, at nye udgifter først afholdes, frigøre 12 mia. kr. til målrettede forbedringer af den når der er parlamentarisk flertal for konkrete initiativer, offentlige service. som kan sikre den nødvendige finansiering. Finans­ politikken føres inden for rammerne af budgetloven, Regeringen har med Vækstplan DK gjort det mere der bl.a. indebærer, at det strukturelle underskud på attraktivt at investere i Danmark og har senest indgået de offentlige finanser ikke må overstige 0,5 pct. af BNP aftaler om at gennemføre en række nye initiativer til på budgetteringstidspunktet. forbedring af virksomhedernes vilkår i forbindelse med Vækstpakke 2014. Gode rammevilkår for at drive Økonomisk vækst og høj beskæftigelse er vigtige virksomhed er afgørende for lysten til at foretage forudsætninger for at videreudvikle et velfærdssamfund langsigtede investeringer. af høj international standard med en høj grad af tryghed for alle. De langsigtede vækstmuligheder afhænger både af, hvor meget vi tilsammen arbejder og af den værdi, vi 14 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Sunde offentlige finanser baseret på troværdig, kan det fx medføre stigende renter, som en holdbar og troværdig finanspolitik yderligere kan forstærke de offentlige underskud og dæmpe den økonomiske vækst. Regeringens økonomiske politik er fastlagt med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse inden for Mens finanspolitisk holdbarhed ikke stiller særlige rammerne af en holdbar og troværdig finanspolitik. krav til profilen for den offentlige saldo over tid – kun at gælden i pct. af BNP skal være stabil på lang sigt – En holdbar finanspolitik så handler finanspolitisk troværdighed derudover også Finanspolitisk holdbarhed betyder grundlæggende, at om at sikre, at de offentlige underskud og den offentlige den politik, der føres, også kan fastholdes fremadrettet gæld løbende og på mellemfristet sigt udvikler sig på samtidig med, at den offentlige gæld udgør en stabil en måde, som ikke svækker tilliden til den førte politik. andel af BNP. Det vil sige uden, at fremtidige stram­ ninger – fx i form af højere skatter, lavere indkomstover­ Den overordnede målsætning om finanspolitisk førsler eller ringere offentlig service – er nødvendige. troværdighed er baggrund for flere af de opstillede Finanspolitisk holdbarhed måles ved den såkaldte konkrete mål og rammer for finanspolitikken, fx: holdbarhedsindikator (HBI), der opgøres i pct. af BNP. Kravet om en holdbar finanspolitik indebærer, at – Målet om strukturel balance på de offentlige holdbarhedsindikatoren ikke må være negativ. finanser i 2020 Udviklingen i de offentlige finanser vurderes aktuelt – Budgetlovens krav om, at de årlige strukturelle at være holdbar. Denne holdbarhed forudsætter, at underskud på den offentlige saldo ikke må regeringens finanspolitiske linje fastholdes, og at der overstige 0,5 pct. af BNP indtræder en gradvis konjunkturgenopretning. I frem­ skrivningen indgår også effekten af de senere års – Overholdelse af konvergenskravene i EU’s reformer, som bl.a. øger tilbagetrækningsalderen og stabilitets- og vækstpagt dermed reducerer det langsigtede pres på de offentlige finanser og styrker den finanspolitiske holdbarhed. Den strukturelle offentlige saldo viser balancen mellem de offentlige indtægter og udgifter, når man korrigerer Reformerne skal ses på den baggrund, at de offentlige for betydningen af konjunktursituationen og andre finanser kommer under pres i årene efter 2020. Det midlertidige forhold. Det er et centralt omdrejnings­ skyldes bl.a. ændringerne i befolkningens alders­ punkt for regeringens finanspolitik, at der mindst skal sammensætning som følge af stigende levetid samt være strukturel balance på de offentlige finanser i 2020. aftagende Nordsø-produktion, jf. boks 2. Det skal bl.a. ses på baggrund af den markante forvær­ At finanspolitikken er holdbar, kan betragtes som ring af de offentlige finanser som følge af finanskrisen og en nødvendig, men ikke nødvendigvis tilstrækkelig det efterfølgende internationale økonomiske tilbageslag. betingelse for, at finanspolitikken også er troværdig. Målsætningen om strukturel balance styrker troværdig­ heden af de offentlige finanser og fastkurspolitikken En troværdig finanspolitik og sikrer finanspolitiske handlemuligheder i forbindelse At finanspolitikken er troværdig betyder grundlæggede, med tilbageslag. at der ikke gennem længere perioder bliver tale om så store offentlige underskud eller gæld, at der kan Med udgangspunkt i de aktuelle økonomiske frem­ opstå problemer med den løbende finansiering af skrivninger og regeringens finanspolitiske linje skønnes underskuddene og refinansiering af gælden. Dvs. at det, at målet om strukturel balance i 2020 realiseres, der vedvarende er tillid blandt borgere og aktører på jf. boks 2. de finansielle markeder til den økonomiske politik, der føres i Danmark. Opfattes finanspolitikken ikke som Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 15 Boks 2 Den strukturelle offentlige saldo Den faktiske offentlige saldo afhænger bl.a. af skiftende I 2015 skønnes et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP, konjunkturer, udsving i beskæftigelsen og deraf følgende hvilket svarer til budgetlovens grænse for det årlige struk ­ ændringer i udgifter til indkomstoverførsler og indtægter turelle underskud på de offentlige finanser. I 2020 skønnes fra skatter. Derfor kan den faktiske offentlige saldo udvise der – i overensstemmelse med målsætningerne – at være ret store udsving over tid. Den strukturelle offentlige saldo mindst strukturel balance på de offentlige finanser. er derimod et mål for balancen på de offentlige finanser, når I den økonomiske fremskrivning indgår bl.a., at regeringens man korrigerer for virkningerne af skiftende konjunkturer ambitiøse uddannelsesmålsætninger indfris. Det er konkret og andre midlertidige forhold, men beregningen er behæftet lagt til grund, at 95 pct. af en årgang mindst gennemfører med usikkerhed. en ungdomsuddannelse, samt at 62 pct. gennemfører en Fra midten af 1990’erne og frem til 2008 blev den strukturelle videregående uddannelse og at 29 pct. gennemfører en lang saldo gradvist forbedret, jf. figur 1. Forbedringen afspejler videregående uddannelse (de sidste to tal er baseret på de bl.a. et mærkbart fald i den strukturelle ledighed, men også seneste oplysninger om uddannelsesadfærden fra profilmo­ tendensen til større Nordsø-indtægter og lavere offentlige dellen 2012). Også de konkrete initiativer i energiaftalen frem nettorenteudgifter. mod 2020 indgår. Disse bidrager til indfrielse af regeringens langsigtede målsætning om, at energiforsyningen i 2050 I 2009 og 2010 forværredes den strukturelle saldo markant. skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi, samtidig Det skyldtes primært, at finanspolitikken blev lempet med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres. I årene markant for at understøtte den økonomiske aktivitet og efter 2020 er opgørelsen baseret på en beregningsteknisk beskæftigelsen, som blev svækket på grund af det økonomi­ fremskrivning, der blandt andet afspejler en antagelse om, ske tilbageslag i kølvandet på finanskrisen. Frem mod 2013 at de offentlige udgifter pr. person følger den generelle vækst er den strukturelle saldo forbedret igen, hvilket afspejler i økonomien (lønudviklingen), jf. Finansredegørelse 2014. Dog konsolideringen af de offentlige finanser, herunder skatte- indregnes konkrete politiske tiltag med virkning efter 2020, og afgiftsstigninger og en afdæmpet udvikling i det offentlige herunder den gradvise stigning i tilbagetrækningsalderen. forbrug. Figur 1 Den offentlige saldo, 1995-2060 6 Procent af BNP Procent af BNP 6 4 4 2 2 0 0 -½ pct. af BNP -2 -2 -4 -4 -6 -6 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 Faktisk saldo Strukturel saldo Kilde: Budgetoversigt 2, Finansministeriet, august 2014 og Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018, Finansministeriet, august 2014. 16 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Inden for denne ansvarlige finanspolitiske ramme er Stabilitets- og Vækstpagten er en EU-pagt, der skal sikre, der skabt plads til en vækst i ressourcerne til offentligt at den økonomiske politik i de enkelte medlemslande forbrug på ca. 20 mia. fra 2014 frem mod 2020 (svarende ikke fører til uforholdsmæssigt store underskud. Pagten til en gennemsnitlig vækst på ca. 3 mia. årligt). Der er indebærer bl.a., at landenes såkaldte ØMU-gæld, der dermed sikret mulighed for at fastholde og udvikle vores er et udtryk for det offentliges bruttogæld, ikke må velfærd. Regeringen har derudover en ambition om overstige 60 pct. af BNP. Samtidig må den faktiske saldo at modernisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. for på de offentlige finanser ikke udvise et underskud, at skabe plads til yderligere initiativer. der overstiger 3 pct. af BNP. De offentlige udgifter i Danmark er over en længere Med udsigt til såkaldt uforholdsmæssigt store offentlige periode vokset betydeligt mere end planlagt. I lyset af underskud modtog Danmark i juli 2010 en EU-hen­ udfordringerne for de offentlige finanser i de kommende stilling. Hovedkravet i henstillingen var at bringe det år og den internationale statsgældskrise er det centralt, faktiske offentlige underskud holdbart under 3 pct. at der fastholdes en stram styring af de offentlige af BNP senest i 2013. udgifter. Der blev på den baggrund i juni 2012 vedtaget en budgetlov, som via indførelse af konkrete udgiftslofter EU-henstillingen har været et centralt omdrejnings­ for både staten, kommunerne og regionerne skal punkt for finanspolitikken i 2011-13, hvor der er understøtte, at de offentlige udgifter udvikler sig gennemført strukturelle budgetforbedringer på 1½ i overensstemmelse med målsætningerne og priorite­ pct. af BNP. ringerne i de mellemfristede fremskrivninger. Samtidig har regeringen gennemført en række De første udgiftslofter, som dækker perioden 2014-17, initiativer, herunder fremrykning af investeringer blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni 2013. i infrastruktur mv., for at holde hånden under vækst Finansloven for 2014 og økonomiaftalerne med kommu­ og beskæftigelse, jf. boks 3. nerne og regioner overholder de vedtagne udgiftslofter. Budgetloven indebærer, at den strukturelle saldo som udgangspunkt højst må udvise et årligt underskud på 0,5 pct. af BNP på budgetteringstidspunktet. Niveauet for Boks 3 det årlige underskud er fastsat bl.a. for at forebygge, at Regeringen har holdt hånden Danmark igen kommer i konflikt med 3 pct.’s grænsen under væksten og beskæftigelsen for offentlige underskud i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Samtidig med at der er sikret orden i den offentlige Budgetloven implementerer Finanspagten, som euro­ økonomien, så den høje troværdighed fastholdes, har det landene blev enige om i december 2011, og som Dan­ været afgørende for regeringen at understøtte vækst og mark tilsluttede sig i marts 2012. beskæftigelse i en periode, indtil konjunktursituationen bliver bedre. Opfyldelse af EU’s konvergenskrav Derfor igangsatte regeringen i 2012 en fremrykning af Den finansielle krise har vist, at den økonomiske investeringer i infrastruktur, bygninger og energi. I 2013 blev vækst og beskæftigelse desuden understøttet af stabilitet i høj grad er betinget af international tillid til, skattereformen, investeringsvinduet og genindførelsen at vi fører en ansvarlig og stabilitetsorienteret økono­ af en udvidet BoligJobordning. Med Vækstplan DK løftede misk politik. Danmark er et lille land med en meget regeringen de planlagte offentlige investeringer i 2014 rentefølsom økonomi, hvor udviklingen på bl.a. ejen­ med 2 mia. kr., som blev målrettet kommunerne. Og med Aftalen om regionernes økonomi i 2014 sikrede regeringen doms- og boligmarkedet har stor betydning – både for desuden, at regionernes investeringer i 2014 i bl.a. nye den samlede efterspørgsel og den finansielle stabilitet. supersygehuse blev løftet med knap 2 mia. kr. i forhold Bl.a. derfor er det afgørende, at Danmark overholder til 2013. de krav til budgetdisciplin, der anvendes i EU. Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 17 Boks 4 Målsætninger for en holdbar og troværdig finanspolitik

1. Finanspolitikken skal være holdbar, dvs. den såkaldte holdbarhedsindikator (HBI) må aldrig være negativ. – Regeringens økonomiske politik tilrettelægges inden for rammerne af en udvikling i de offentlige finanser, der er holdbar. Det betyder, at den nuværende politik kan fastholdes fremadrettet, samtidig med at udviklingen i den offentlige gæld vil være stabil (i pct. af BNP).

2. Der skal mindst være balance på den strukturelle offentlige saldo i 2020. – Det er et centralt omdrejningspunkt i planlægningen af regeringens økonomiske politik, at der mindst skal være balance på den strukturelle offentlige saldo i 2020. Herved styrkes troværdigheden om finanspolitikken, hvilket bl.a. understøtter forsat lave renter. – R egeringen har med sine økonomiske reformer og en ansvarlig finanspolitisk planlægning understøttet vækst og beskæftigelse og sikret plads til en fortsat realvækst i det offentlige forbrug og høje offentlige investeringer, samtidig med at der kan opnås strukturel balance på de offentlige finanser i 2020.

3. Den strukturelle offentlige saldo må årligt højst udvise et underskud på 0,5 pct. af BNP. – Med udgiftslofter for både staten, kommunerne og regionerne understøtter budgetloven, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteringerne i de mellemfristede fremskrivninger. Udgiftslofter for perioden 2014-17 er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni 2013.

4. Danmark skal opfylde EU’s konvergenskrav. Den faktiske offentlige saldo må højst udvise et underskud på 3 pct. af BNP. – Underskuddet på den faktiske offentlige saldo er af Danmarks Statistik foreløbig opgjort til 0,9 pct. af BNP i 2013, og der skønnes et underskud på 1,2 pct. af BNP i 2014. I 2015 bortfalder midlertidige indtægter fra omlægning af kapitalpensioner, hvorfor underskuddet skønnes at udgøre 3,0 pct. af BNP, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2014. Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) skal holde en bred sikkerhedsafstand til 60 pct. af BNP. – Den offentlige gæld udgjorde 44½ pct. af BNP ved udgangen af 2013 og vil også fremadrettet holde en bred sikkerhedsafstand til overgrænsen på 60 pct. af BNP. Med baggrund i, at det offentlige underskud for 2013 er opgjort til 0,9 pct. af BNP, og at der i EU-Kommissionens forårsprognose skønnes et underskud i 2014 og 2015, som ligger under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP, blev Danmarks henstilling ophævet den 20. juni 2014. 18 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Vækst og en stærk privat sektor Der blev endvidere med Vækstplan DK lagt op til at som grundlag for fremtidens velfærd modernisere den offentlige sektor. Det skal frigøre i alt 12 mia. kr. frem mod 2020 til forbedring af den offentlige Vækst giver mulighed for at videreudvikle den danske service på højt prioriterede områder. De 12 mia. kr. ligger samfundsmodel, som regeringen ønsker at bevare og ud over den planlagte vækst i ressourcerne til offentligt styrke. Det er grundlaget for, at Danmark også i frem­ forbrug på ca. 20 mia. kr. fra 2014 frem mod 2020. tiden kan fortsætte udviklingen af den offentlige service og investere i et grønt og bæredygtigt samfund. Vækst er De allerede gennemførte initiativer indfrier i størrelses­ også en forudsætning for at udvikle velfærdssamfundet ordenen 31 af de 40 mia. kr. Herunder styrker Aftaler med lige adgang til sundhed og uddannelse for alle. om Vækstpakke 2014 og reform af beskæftigelses­ indsatsen BNP med yderligere 8¼ mia. kr. Heraf kan Derfor har regeringen fremlagt Vækstplan DK, hvor 5½ mia. kr. henføres til tiltag, der løfter produktiviteten, der, sammenlignet med tidligere økonomiske planer, og 2¾ mia. kr. kan henføres til tiltag, der øger arbejds­ er et skærpet fokus på vækst og produktivitet. Det er udbuddet, jf. boks 5. regeringens målsætning, at væksten i dansk økonomi skal øges med 40 mia. kr. (målt ved strukturelt BNP) Samlet set udestår dermed tiltag for i alt 9 mia. kr. i frem mod 2020. Vækstmålsætningen skal opfyldes forhold til at indfri vækstmålsætningen på 40 mia. kr., gennem tiltag i to reformspor. I reformspor 1 gennem­ heraf 8½ mia. kr. i reformspor 1 og ½ mia. kr. i reform­ føres tiltag, som styrker erhvervslivet rammevilkår og spor 2. understøtter produktivitetsudviklingen. I reformspor 2 videreføres og udbygges initiativer, som øger uddannel­ sesniveauet og den strukturelle beskæftigelse. Sigte­ punktet er, at hvert reformspor skal bidrage med 20 mia. kr. til den samlede vækst i 2020. Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 19 Boks 5 Status på indfrielse af vækstmålsætning Reformspor 1 Reformspor 2 Med Aftaler om Vækstplan DK gennemførte regeringen en Med skattereformen fra 2012 sænkes skatten på arbejde ved række initiativer, som styrker erhvervslivets rammevilkår forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og indkomstgrænsen blandt andet gennem lavere selskabskat. Initiativerne for topskat. Samtidig har regeringen med reform af førtids- bidrager med 6 mia. kr. til vækstmålsætningen. pension og fleksjob indført en mere helhedsorienteret indsats med ressourceforløb, der reducerer tilgangen til førtidspen­ Senest har regeringen indgået aftaler i forbindelse med sion, og målrettet fleksjobordningen. Sammenlagt øger de to Vækstpakke 2014, som indeholder en række tiltag, der reformer strukturelt BNP med 11 mia. kr. i 2020. De indgåede forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og løfter aftaler om reformer af SU og kontanthjælp fra foråret 2013 produktiviteten. Tiltagene i Aftaler om Vækstpakke 2014 bidrager samlet set til at øge beskæftigelsen med 10.000 bidrager med 5½ mia. kr. til vækstmålsætningen. Vækst­ personer i 2020 (svarende til et løft i BNP på 5,5 mia. kr.), mens pakken fokuserer på fire indsatsområder: Nemmere og reform af sygedagpengesystemet bidrager med ¼ mia. kr. til billigere at være virksomhed, styrket adgang til finansiering, BNP i 2020. Hertil kommer tiltag i Aftaler om Vækstpakke lavere priser for forbrugere og virksomheder og dygtige 2014, som styrker international rekruttering, samt Forlig om medarbejdere, avanceret produktion. reform af beskæftigelsesindsatsen. Samlet set bidrager disse tiltag med 2¾ mia. kr. til vækstmålsætningen i 2020. Figur 2 Status på indfrielse af vækstmål 20 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Det skærpede fokus på produktivitet i Vækstplan DK styrker og potentialer. På baggrund af anbefalingerne skal ses i sammenhæng med, at velstandsudviklingen fra de forskellige vækstteams har regeringen løbende i Danmark er udfordret af en lav produktivitetsvækst. udarbejdet vækstplaner med konkrete tiltag, der skal Over de seneste 15-20 år har produktiviteten i Danmark styrke erhvervenes vækstmuligheder. vokset væsentlig mindre end tidligere og langsommere end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os Regeringen har desuden nedsat en produktivitetskom­ med. Det betyder, at Danmark fremadrettet risikerer at mission, der har haft til opgave at undersøge årsagerne sakke agterud i forhold til de andre lande. til den svage produktivitetsudvikling og fremlægge forslag til, hvordan produktiviteten kan styrkes i For at øge produktiviteten og styrke virksomhedernes erhvervslivet og i den offentlige sektor. Produktivitets­ konkurrenceevne har regeringen gennemført Aftaler kommissionen offentliggjorde i marts 2014 sin slut­ om Vækstplan DK, som indeholder en række initiativer, rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan produk­ der styrker erhvervslivets rammevilkår gennem bedre tiviteten kan forbedres i de kommende år. adgang til finansiering, øgede offentlige investeringer, lavere energiafgifter og lavere selskabsskat. Hertil Som første opfølgning på Produktivitetskommissionen kommer, at regeringen i 2012 nedsatte otte vækstteams, har regeringen indgået aftaler i forbindelse med Vækst­ som i tæt dialog med erhvervslivet har foretaget et efter­ pakke 2014, som indeholder initiativer, der øger produk­ syn af vækstvilkårene på større, internationalt oriente­ tiviteten og styrker virksomhedernes konkurrenceevne rede erhvervsområder, hvor danske virksomheder har ved blandt andet at sænke omkostningerne. Aftaler om Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 21 Boks 6 Målsætninger for en holdbar og troværdig finanspolitik 5. R eformer og initiativer skal løfte væksten i dansk økonomi med ekstra 40 mia. kr. frem mod 2020. Væksten skal løftes med 20 mia. kr. gennem reformer, der øger produktiviteten bl.a. ved at forbedre private virksomheders vilkår. – Aftalerne om Vækstplan DK bidrager til at styrke konkurrenceevnen og skønnes at løfte produktiviteten med 6 mia. kr. Det skyldes især effekten af lavere selskabsskat. – Aftaler om Vækstpakke 2014 vurderes at bidrage med 5½ mia. kr. til BNP i 2020. – De resterende 8½ mia. kr. skal bl.a. opnås gennem yderligere tiltag, der styrker rammer for erhvervslivet. Væksten skal løftes med 20 mia. kr. gennem reformer, som bidrager til øget beskæftigelse og højere uddannelsesniveau. – Regeringens skattereform fra juni 2012 og de gennemførte reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp, SU og sygedagpengesystemet bidrager til at øge beskæftigelsen med knap 28.000 personer i 2020 svarende til et løft i BNP på ca. 16¾ mia. kr. – Aftaler om Vækstpakke 2014 og Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen vurderes at bidrage med 2¾ mia. kr. gennem styrket international rekruttering, og ved at flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. – Kommende reformer af arbejdsmarked skal løfte BNP med ½ mia. kr. frem mod 2020. 6. Der skal frigøres 12 mia. kr. til målrettet forbedring af den offentlige service gennem modernisering af den offentlige sektor. – Regeringen har med de gennemførte reformer sikret plads til at fastholde og udvikle velfærden med vækst i ressourcerne til offentligt forbrug på ca. 20 mia. kr. fra 2014 frem mod 2020 (svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 3 mia. kr.). – Regeringen har derudover en ambition om at modernisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. for at skabe plads til målrettede forbedringer af den offentlige service. Vækstpakke 2014 indeholder en lang række initiativer, Samtidig skal de store investeringer i forskning, innova­ som blandt andet reducerer sagsbehandlingstider, øger tion og uddannelse i højere grad omsættes til vækst adgangen til kapital til virksomheder og sikrer mere og beskæftigelse. Det er et klart mål for regeringen hensigtsmæssig regulering og lavere priser i de hjemme­ at øge andelen af højtuddannede i den private sektor. markedsorienterede erhverv (herunder effektivisering Det skal bl.a. ske gennem styrkelse af kvalitet og af forsyningsvirksomhederne). relevans på de videregående uddannelser og ved at øge de innovations- og erhvervsrettede elementer Med Aftaler om Vækstpakke 2014 forbedres ramme­ i uddannelserne. vilkårene bredt for de danske virksomheder. Det er nødvendigt med en indsats, der går på tværs af brancherne for at håndtere den vækstudfordring, som den danske økonomi står overfor. Men regeringen sætter samtidig skærpet fokus på at forbedre produk­ tionsvirksomhedernes vilkår i Danmark. Regeringens tiltag for produktionserhvervene forfølger to over­ ordnede mål om at udnytte de nye muligheder i avanceret produktion, og om at flere nye og mindre virksomheder skal vokse sig store. 22 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 23 Social bæredygtighed – alle skal med Regeringen er optaget af at skabe et Danmark, der Det er ikke alle, der umiddelbart får gavn af, at hænger sammen. Vi skal sikre social mobilitet og gøre økonomien begynder at komme i gang igen. Der er op med negativ social arv, så den enkeltes muligheder mennesker i vores samfund, som ikke står forrest ikke afhænger af, hvilken baggrund man har, og i i køen, når beskæftigelsen vender. Det er ofte borgere, hvilken familie man er født. I Danmark skal der være som ikke har let ved at komme til orde, og som ikke reelt lige muligheder for alle. Det gælder for befolk­ har mediernes bevågenhed. Vi har som samfund en ningen som helhed, men også for mennesker, der har særlig forpligtelse til, at de ikke bliver glemt. det svært. Forholdene for de mest udsatte mennesker i samfundet Regeringen har gennemført flere større reformer på er således helt centrale for regeringen. uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Det gælder fx folkeskolereformen, kontanthjælpsreformen og Derfor har regeringen løbende gennemført målrettede reformen af førtidspension og fleksjob, jf. boks 7. Hertil sociale initiativer. Det gælder fx afskaffelse af fattig­ kommer, at regeringen har indgået en bred aftale om domsydelserne, indførelse af nye muligheder for hjælp en reform af erhvervsuddannelserne med det formål, at til udsættelsestruede lejere, målrettede forbedringer for flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse pensionister med de laveste indkomster samt styrket på et højt fagligt niveau. indsats til beskyttelse af børn mod overgreb. Det er reformer, der skal sikre, at vi får alle med. Finanslovsaftalen for 2014 indeholder også væsentlige Reformerne bidrager til at forebygge social udsathed, indsatser i forhold til de mest udsatte i vores samfund. bryde med den negative sociale arv og sikre større social Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier styrkes mobilitet i samfundet. Kort sagt er de med til at skabe med 70 mio. kr. årligt i 2014-2017, der er afsat en ramme et socialt bæredygtigt Danmark. på 20 mio. kr. årligt i 2014-2017 til en indsats mod hjemløshed blandt unge og der er afsat i alt 36 mio. kr. Samtidig har regeringen på sundhedsområdet en klar til bekæmpelse af vold i familier og i nære relationer. prioritet om at skabe mere lighed, så sundheden løftes for alle. Det ses i både regeringens sundhedspolitiske Regeringen prioriterer således de socialt udsatte højt. udspil fra 2013 og regeringens mål for befolkningens Derfor har regeringen også opstillet en række sociale sundhed ti år frem i tiden. Samtidig har regeringen mål for udviklingen frem mod 2020. De sociale mål­ med forslaget til finansloven for 2015 og udspillet sætninger skal give et afsæt for at skabe bedre vilkår ”Jo før – jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og for de mest udsatte og sårbare i samfundet ved at flere gode leveår for alle” lagt op til at investere 5 mia. kr. fremme den forebyggende indsats og sikre, at den hjælp i en styrkelse af det fælles, offentlige sundhedsvæsen. og støtte, der gives den enkelte borger, i højere grad gør Det vil ikke mindst være til gavn for personer med kort en forskel. uddannelse og lav indkomst. 24 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Boks 7 Eksisterende målsætninger og større reformer – 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. – Der er som led i folkeskolereformen aftalt en række målsætninger for folkeskolen: – Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Konkret er regeringens målsætning, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, og andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. – Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Konkret er regeringens målsætning, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. – Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem bl.a. respekt for professionel viden og praksis. Konkret er regeringens målsætning, at elevernes trivsel skal øges. – Det er desuden regeringens målsætning, at der skal være øget inklusion i folkeskolen. Konkret skal andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 være forøget fra 94,4 pct. til 96 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen. – I erhvervsuddannelsesreformen er der aftalt fire klare mål for erhvervsuddannelserne: – Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Konkret skal mindst 25 pct. vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025. – Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Konkret skal fuldførelsen stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025. – Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Konkret skal andelen af de dygtigste elever øges år for år, og den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. – Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Konkret skal elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed øges frem mod 2020. – Regeringen har i 2020-planen og Vækstplan DK opstillet som mål, at beskæftigelsen i den private sektor skal øges med 150.000 personer frem mod 2020. – Med regeringens reform af beskæftigelsesindsatsen er målet, at arbejdsløse hurtigst muligt opnår varig beskæfti­ gelse, at arbejdsløse får en individuel, jobrettet og effektiv indsats og et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det, at virksomheder får hjælp til rekruttering af den arbejdskraft, de har brug for. Samt at unødige regler og bureaukrati fjernes, så der er fokus på resultater og mål i stedet for processer. – Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet skal grundlæggende sikre, at flest muligt bliver en del af fællesskabet, får et arbejde og kan forsøge sig selv. Der skal også i fremtiden være ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne. – Med reformen af sygedagpengesystemet skal sygemeldte have en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet, og ressourcerne målrettes mod de sygemeldte med størst behov. Samtidig er sygemeldte med reformen sikret et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdoms­ forløb. – Med kontanthjælpsreformen er målet, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har. – Med regeringens sundhedspolitiske udspil fra 2013 og fastsættelse af 7 mål for danskernes sundhed de næste 10 år er der sat fokus på at nedbringe uligheden i sundhed. Der sigtes bl.a. efter, at danskernes middellevetid fortsat skal stige, og at personer med kort uddannelse skal opleve den største forbedring, så forskellen i middellevetid mellem danskere med kort og lang uddannelse bliver mindre. – Med regeringens sundhedsstrategi: ”Jo før – jo bedre” har regeringen opstillet mål for patienter med kræft og kronisk sygdom. Fortsættes på næste side Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 25 Boks 7 (fortsat) Eksisterende målsætninger og større reformer – Med regeringens langsigtede plan for psykiatrien, vil regeringen styrke indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser og sætte et nyt fokus for psykiatrien, hvor udgangspunktet er ligeværd. Planen indeholder en lang række initiativer, hvor mennesker med psykiske lidelser og pårørende inddrages mere systematisk og oplever sammenhæng i indsatsen. Det skal være med til at styrke den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats, herunder nedbringe brugen af tvang i behandlingen. Planen er fulgt op af en aftale om satspuljen for 2015-18 til psykiatrien, hvor der prioriteres 2,2 mia. kr. til bl.a. mere kapacitet, nedbringelse af tvang og kompeten­ ceudvikling. – Med regeringens Integrationsbarometer er der sat mål for, hvad en vellykket integration består af, og med barometret følges udviklingen i Danmark som helhed, ligesom barometret kan anvendes lokalt til at understøtte en positiv udvikling i integrationen. Med de sociale 2020-mål vil regeringen føre social­ Kommunerne spiller en vigtig rolle i arbejdet med de politikken i Danmark ind i en ny tid, hvor vi måles på, sociale 2020-mål. I aftalen om kommunernes økonomi at den hjælp, der ydes, gør en forskel og fører til bedre for 2015 er regeringen og KL enige om i fællesskab sociale forhold. Det afgørende er ikke at afsætte flere at arbejde målrettet for at understøtte, at de sociale penge. Det er ikke det, der er brug for. Der er derimod 2020-mål nås. Det vil bl.a. ske ved at sætte fokus på brug for, at det sociale arbejde virker og hjælper anvendelsen af de metoder og indsatser, der virker mennesker og familier videre. bedst. Regeringen og KL vil desuden løbende følge og drøfte udviklingen i de relevante indsatser og gøre Der ydes et stort arbejde af de ansatte i kommunernes status for de sociale 2020-mål i forbindelse med de forvaltninger, på institutioner og botilbud samt ude årlige økonomiaftaler. blandt borgerne. Regeringen anerkender, at medarbej­ derne hver dag gør en forskel for mange udsatte borgere. Den forebyggende indsats er helt afgørende for at nå De sociale 2020-mål skal understøtte dette arbejde. de sociale mål. Det er samtidig vigtigt, at den fornødne koordinering mellem de enkelte områder finder sted, Vi bruger i dag mange penge på at hjælpe de mest så indsatsen i relation til sundhed, uddannelse, misbrug, udsatte til at få et bedre liv og lige muligheder. I 2013 beskæftigelse og sociale forhold koordineres bedre. brugte kommunerne eksempelvis godt 14 mia. kr. på Det vi gør, skal således afspejle de ofte komplekse indsatsen for udsatte børn og unge. Men ofte ved vi ikke, problemstillinger, som mennesker på kanten af sam­ om det, vi gør, rent faktisk hjælper, og i mange tilfælde fundet slås med. er resultaterne ikke tilfredsstillende. Det er ikke godt nok. Særligt ikke, når metoderne til at sikre en bedre Der er seks år til 2020. Det er tid nok til at få ændret hjælp i mange tilfælde er til rådighed. Der er behov for retningen og få sat den rigtige udvikling i gang. Men at gentænke den eksisterende indsats, så de midler, det er samtidig for kort tid til at løse alle problemer. der bruges på området, anvendes bedst muligt. Derfor er målene udtryk for, at der i 2020 skal være taget et stort skridt i den rigtige retning. Men ambitio­ Vi skal derfor i højere grad bruge metoder, vi ved virker, nerne om at forbedre forholdene for de mest udsatte og vi skal lære af bedste praksis, både når vi finder den mennesker stopper ikke i 2020. herhjemme, og når de er bedre i udlandet. Samtidig skal vi turde sammenligne på tværs og lære af hinandens Udgangspunktet for regeringens sociale målsætninger erfaringer. er 2011, hvor regeringen trådte til. 26 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Udsatte børn skal have lige muligheder udsatte eller er i risiko for at blive det. Den tidlige indsats og omsorg i dagtilbuddene er et vigtigt element i forhold Der er børn i vores samfund, der vokser op i ustabile til at sikre reelt lige muligheder for alle. På samme måde rammer, og som får en svær start på livet. De børn har er folkeskolen afgørende for børnenes videre muligheder vi en forpligtelse til at tage os af, så de får så tryg en og uddannelse. På den måde er forebyggelse også et opvækst som muligt, og så de får gode vilkår senere centralt håndtag i den sociale indsats. i livet. Vi skal sikre reelt lige muligheder for alle. Samtidig skal vi også sikre, at vi griber ind så tidligt Udsatte børn og unge klarer sig i dag ikke nær så godt som muligt, der hvor det er på vej til at gå galt. Det er i skolen som andre børn. De får sjældnere en ungdoms­ derfor vigtigt, at kommunerne reagerer hurtigt, når de uddannelse og begår oftere kriminalitet. Det har også får bekymrende underretninger om et barn fra naboer, betydning for deres trivsel i det daglige og deres mulig­ fagpersoner eller andre. Hvis der er en konkret bekym­ hed for at blive selvforsørgende og få et velfungerende ring for et barn, skal vi sikre, at bekymringen ikke går voksenliv. tabt i systemet. Regeringen har derfor opstillet en række målsætninger For de børn, hvor der er behov, for at det offentlige for udsatte børn og unge i 2020, jf. boks 8. træder til med hjælp og støtte, skal vi selvfølgelig også sørge for, at indsatsen er tilpasset det konkrete barns Målsætningerne for udsatte børn og unge er ambitiøse. behov. Det gælder fx, når børn anbringes, hvor der er Hvis vi skal nå dem, skal vi sikre, at udsatte børn og behov for en grundig afdækning af barnets behov og unge får den rette hjælp, og at de bliver hjulpet tidligere. ønsker for at sikre et godt match og et stabilt nyt miljø. En del af indsatsen sker i folkeskolen og i dagtilbud. Dagtilbud har en særlig rolle i forhold til de børn, der er Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 27 Boks 8 Ambitiøse målsætninger for udsatte børn og unge

7. Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. – Unge, der på et tidspunkt i deres liv har været anbragt eller fået en forebyggende foranstaltning efter serviceloven, får i mindre grad end ikke-udsatte unge en ungdomsuddannelse. I 2011 havde 36 pct. af de udsatte unge som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse mod 72 pct. for ikke-udsatte. – Regeringen har iværksat en række initiativer, der skal styrke børns faglige niveau i folkeskolen, og vil også i de kommende år understøtte, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og klarer sig bedre i folkeskolen. 8. De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres. – Udsatte børn klarer sig dårligere i de nationale tests i læsning og matematik end andre børn. Regeringen har sammen med KL aftalt at sætte fokus på udsatte børns undervisning samt aftalt, at andelen af udsatte børn, der klarer sig dårligt i de nationale tests, skal reduceres år for år. – Når resultaterne fra de nationale tests foreligger i 2015, vil regeringen opstille et konkret måltal for udviklingen. 9. A ndelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 pct. Det svarer til en andel på 9 pct. – Andelen af udsatte unge, der begår kriminalitet, er højere end ikke-udsatte unge. I 2011 var andelen af udsatte unge, der fik en fældende strafferetlig afgørelse, knap 12 pct. mod 2 pct. blandt ikke-udsatte unge. – I Aftale om udmøntning af satspuljen for 2014 indgår initiativer til styrkelse af kommunernes tidlige og målrettede indsats mod ungdomskriminalitet, herunder en ny indsats mod asocial adfærd samt en forlængelse af de kriminalpræventive indsatser mv. 10. A ndelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 pct. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre 4 pct. – Anbringelser sker for at sikre børn en mere stabil og tryg barndom, end de kan få i deres familie. Derfor er det et problem, når anbringelserne bryder sammen. I 2011 var andelen af anbringelser, der brød sammen, ca. 5,5 pct. – enten fordi barnet forlod anbringelsesstedet, eller fordi anbringelsesstedet gav op over for barnet. I 2012 var dette tal ca. 4,5 pct. – Regeringens målsætning måler ikke, hvor mange gange det enkelte barn oplever sammenbrud i løbet af barndommen, men skal medvirke til at reducere, at børn oplever gentagne sammenbrud. – Regeringen har med flere initiativer haft fokus på at sikre udsatte børn en stabil barndom. Det gælder bl.a. Tilsynsreformen og en task force, der rådgiver kommunerne om udredning mv. over for udsatte børn og unge. 28 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Bedre hjælp til udsatte voksne finansloven for 2014 aftalt en målsætning om, at brugen af tvang i psykiatrien skal halveres frem mod 2020. Der gøres i dag et stort arbejde for at hjælpe mennesker, der har det svært og bevæger sig på kanten af sam­ Målsætningerne skal hjælpe både regeringen og fundet. Det er bl.a. misbrugere, voldsramte kvinder eller kommunerne til at sætte fokus på, at indsatsen virker mennesker ramt af hjemløshed. Men vi ved ikke altid, og reelt bringer mennesker videre. Der er for de fleste af om det, vi gør, betyder en forbedring i livsvilkårene og de mest sårbare mennesker i vores samfund ikke nogen dermed hjælper den enkelte videre i livet. hurtig løsning på problemerne. Det er ikke godt nok. Vi skal blive bedre til at sikre, Men vi kan godt stille krav til os selv om, at vi hjælper at vi rent faktisk hjælper, når vi gør en indsats. Der flere borgere til et bedre liv. Det gælder den tidligere skal i højere grad sættes fokus på metoder, der virker, hjemløse, som skal blive i stand til at fastholde sin bolig, og vi skal turde lære af de bedste – også på tværs af stofmisbrugeren, der skal blive stoffri eller reducere sit kommunerne. misbrug, og den kvinde, der er ramt af vold i hjemmet, og som skal hjælpes til et nyt liv uden vold. Regeringen har derfor i udspillet ”Alle skal med – Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020” Regeringen vil udover de opstillede mål desuden arbejde opstillet en række målsætninger for udsatte voksne, for, at datagrundlaget på prostitutionsområdet og jf. boks 9. Det fremgår endvidere af udspillet, at vedrørende effekten af alkoholbehandlingen forbedres. regeringen vil opstille mål for den specialiserede På den baggrund vil regeringen på sigt opstille mål også behandling over for mennesker med svær psykisk for disse områder. sygdom. I forlængelse heraf er der med Aftale om Boks 9 Ambitiøse målsætninger for udsatte voksne 11. A ntallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 pct. Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer. – Antallet af hjemløse har i de senere år været stigende på trods af gode erfaringer i Hjemløsestrategien. I 2011 opgjorde SFI antallet af hjemløse til 5.290 personer. – Erfaringerne fra Hjemløsestrategien viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe borgere ud af hjemløshed ved tidligt at etablere en permanent boligløsning (Housing First). – Regeringen har iværksat flere initiativer for at reducere antallet af hjemløse. I aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2014 indgår initiativer vedr. en målrettet indsats for at forebygge hjemløshed blandt unge, ligesom regeringen vil arbejde for at forankre de gode resultater fra Hjemløsestrategien i flere kommuner. Samtidig er der i Aftale om finansloven for 2014 afsat en ramme på 20 mio. kr. årligt i 2014-2017 til en indsats mod hjemløshed blandt unge. 12. A ndelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct. – Alt for mange har svært ved at fastholde deres bolig og vender derfor tilbage til forsorgshjem inden for det første år. I 2011 og 2012 vendte 31 pct. af dem, der blev udskrevet til egen bolig, tilbage til et forsorgshjem efter et år. I 2013 var denne andel 30 pct. – Regeringen vil sætte fokus på kommunernes mulighed for at give hjemløse og borgere på forsorgshjem en sammenhængende og rehabiliterende hjælp, der skaber grundlaget for en god overgang til et liv i egen bolig. Fortsættes næste side Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 29 Boks 9 (fortsat) Ambitiøse målsætninger for udsatte voksne 13. A ndelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 pct. Det svarer til en andel på højst 25 pct. – En stor del af de kvinder, der tager ophold på kvindekrisecentre på grund af vold i hjemmet, vender senere i deres liv tilbage. I 2011 og 2012 var andelen af kvinder på kvindekrisecentrene med tidligere ophold 36 pct. I 2013 var denne andel 35 pct. En stor andel af kvinderne på kvindekrisecentre ønsker ikke at oplyse om tidligere ophold. – Med satspuljeaftalen for 2012 blev der igangsat flere initiativer til bekæmpelse af vold i nære relationer. Med Aftale om finansloven for 2014 er der endvidere afsat midler til en ny handlingsplan for vold i familien og nære relationer. 14. A ndelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 pct. – Effekten af stofmisbrugsbehandlingen er ikke god nok i dag. Af de personer, der i 2011 gennemførte et behandlingsforløb, blev 31 pct. enten stoffri eller fik reduceret deres stofmisbrug. – Regeringen har haft fokus på stofmisbrugsområdet og har bl.a. lanceret stofmisbrugspakken, der skal løfte kvaliteten af behandlingen gennem brug af viden og metoder, som har dokumenteret effekt. 15. A ntallet af narkorelaterede dødsfald skal frem mod 2020 reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 pct. – Stofmisbrugere har en væsentlig højere dødelighed end den øvrige befolkning. I 2011 var der 285 narko­-relaterede dødsfald. Antallet har i de senere år svinget mellem 240 og 285 dødsfald. – Andre faktorer end kun behandling og skadesreduktion har betydning for antallet af narkorelaterede dødsfald. Det er derfor svært at opnå og fastholde et lavt niveau. I 2012 var antallet af narkorelaterede dødsfald 210 personer. Vi er således på rette vej, og det er regeringens ambition at fastholde den udvikling. – Regeringen har bl.a. skabt mulighed for at oprette og drive stofindtagelsesrum (såkaldte fixerum) samt udvidelse af ordningen om lægeordineret heroin. 16. A nvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes med 50 pct. frem mod 2020. – Anvendelse af tvang er et voldsomt indgreb i den enkelte patients frihed. Trods mange gode intentioner og erfaringer fra forsøgsprojekter, har der i det seneste årti ikke været et varigt fald i anvendelsen af tvang i psykiatrien. – Nedbringelse og forebyggelse af tvang kræver en bred og målrettet indsats bl.a. i forhold til patientinddragelse, kompetenceudvikling, ledelsesfokus, kultur og fysiske rammer. – Der er med Aftale om finansloven for 2014 afsat 50 mio. kr. årligt fra 2014 til at indgå partnerskaber med regionerne til opnåelse af målsætningen om en halvering af tvang frem mod 2020. Samtidig er der afsat 100 mio. kr. til et anlægsløft i 2014, som skal understøtte nedbringelsen af tvang i psykiatrien. Endvidere er der med Aftale om udmøntning af satspuljen for 2014 afsat i alt 74 mio. kr. i perioden 2014-2017 til forsøg med bæltefri- og tvangsfri afdelinger i psykiatrien. – Med satspuljeaftalen på psykiatriområdet for 2015-2018 er der i alt afsat 2,2 mia. kr. Midlerne skal blandt andet anvendes til at sikre mere kapacitet af høj kvalitet, flere og bedre kompetencer hos medarbejdere i psykiatrien samt bedre fysiske faciliteter og rammer, hvilket tilsammen vil være medvirkende til at forebygge og nedbringe brugen af tvang i behandling. Boks 10 Kommende mål for udsatte voksne Regeringen vil arbejde for at opstille mål for: – Større effekt af behandlingen for alkoholmisbrug. Alkoholmisbrug er ikke kun et problem for misbrugeren, men for hele familien. Regeringen ønsker at følge resultaterne af alkoholbehandlingen og vil derfor igangsætte et arbejde med at forbedre datakvaliteten. – Prostitution. Prostitution er et alvorligt socialt problem, men det er sparsomt hvad vi ved om omfanget af prostitution i Danmark. Regeringen har fokus på at sikre prostituerede en reel mulighed for at forlade prostitution eller forbedre deres livssituation. Regeringen vil derfor igangsætte et arbejde med at forbedre datagrundlaget på området. 30 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 31 Grøn bæredygtighed – i balance med vores omgivelser Vi skal sørge for et rent miljø og en rig natur – også for tion af vand- og naturplaner bidrager til et renere kommende generationer. Det er vigtigt både for erhverv vandmiljø og bevarelse af en lang række arter og som landbrug og fiskeri og for at sikre en tryg hverdag naturtyper. uden forurening af vand, luft og jord. Desuden har vi et ansvar for at bidrage til håndteringen af globale miljø- Regeringen har med finansloven for 2014 afsat 800 mio. og klimaudfordringer. kr. i perioden 2014-2017 til den grønne omstilling mv. Sortering og genanvendelse af affald, sekretariatet for I Danmark har vi allerede i mange år gennemført Den Danske Naturfond og styrkelse af rådgivningen om indsatser for at værne om vores naturressourcer på en PCB prioriteres med i alt 263 mio. kr. Herudover er der fornuftig måde. Vi passer på grundvandet, så vi stadig i forbindelse med Vækstpakke 2014 udmøntet midler kan drikke vand fra hanen. Og vi har skåret væsentligt til klimakompenserende tiltag. ned på udledningen af kvælstof til fjorde og havet. Det er nødvendigt at tænke på tværs af klima, energi, Regeringen har opstillet ambitiøse mål på det grønne miljø og natur i tilrettelæggelsen af konkrete indsatser. område og igangsat en lang række forskellige indsatser Der kan være indsatser, som både gavner natur og for at sikre en grøn omstilling og skabe et bæredygtigt biodiversitet, forbedrer tilstanden i vandmiljøet og Danmark. samtidig reducerer udledningen af drivhusgasser. Målrettede og velgennemtænkte løsninger på natur- – På klimaområdet er Danmark internationalt i front og vandområdet kan også hjælpe os med at håndtere med en målsætning om at reducere drivhusgas­ store mængder regn som led i klimatilpasning. Sådanne udledningen med 40 pct. i 2020 og en energiaftale, synergier skal vi i videst mulig udstrækning udnytte der sikrer massive investeringer i grøn omstilling af for at nå de grønne målsætninger så omkostnings­ energiforsyningen i de kommende år. Samtidig er der effektivt som muligt. fremlagt en klimaplan, der peger frem mod indfrielsen af klimamålsætningen. I Danmark har vi mange virksomheder, som har særlig viden om grønne løsninger og er gode til at producere – På miljøområdet skal en ambitiøs kurs sikre, at vi grønne teknologier, der gavner miljø og klima og sikrer også fremadrettet har ren luft og rent drikkevand, effektiv ressourceudnyttelse. Det gælder fx effektive at vi beskyttes mod skadelige kemikalier, og at pumper, der reducerer varme- og elforbrug, termostater vi er forberedte på klimaforandringer. Den grønne og isolering, som medvirker til energibesparelser i vores omstilling skal også understøttes af, at vi bliver bedre huse, og teknologier, der reducerer vandforbrug eller til at genanvende og udnytte ressourcer i affald. hjælper os med at rense vand. Danmark er også i front, Det vil indebære, at flere materialer sendes tilbage når det gælder om at producere og udvikle økologiske til det økonomiske kredsløb til gavn for miljøet. kvalitetsfødevarer. – På vandmiljø- og naturområdet har regeringen indgået en aftale med private fonde om at etablere Den Danske Naturfond. Der er desuden igangsat et meget stort arbejde for at sikre, at den næste genera­ 32 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Mange af disse varer efterspørges internationalt – symbiose, grønt iværksætterhus og grønne omstillings­ i Europa og globalt. Vi skal udvikle og udnytte disse lån. Endelig har regeringen i forlængelse af Innovations­ særlige grønne erhvervsmæssige styrkepositioner og strategien fra december 2012 lanceret de første derigennem både bidrage til den grønne omstilling i pilotpartnerskaber og samfundspartnerskaber om verden og skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. innovation inden for bl.a. miljø, fødevarer samt klima og energi. Disse initiativer bidrager også til udvikling af de Udviklingen af ny teknologi skal medvirke til den danske styrkepositioner inden for grønne teknologier. grønne omstilling. I 2014 har regeringen afsat 1,2 mia. kr. til udvikling af bl.a. klimavenlige energiteknologier og den miljøteknologiske indsats inden for vand, klimatilpasning, ressourcer, affald, ren luft, mindre støj og kemikalier1. Dertil kommer erhvervsrettede grønne initiativer i form af den grønne omstillingsfond til udvikling af nye forretningsmodeller, industriel 1 Heraf er 1.143 mio. kr. afsat til forskning i og udvikling af energiteknologier og 99,3 mio. kr. til den miljøteknologiske indsats. Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 33 Vedvarende energi Også uden for energisektoren er der behov for at og ansvarlig klimaindsats igangsætte initiativer, hvis målsætningerne skal indfries. Regeringen har i august 2013 fremlagt en Klimaforandringerne er en global udfordring, der skal klimaplan, der peger frem mod opfyldelsen af målsæt­ tages alvorligt. For at begrænse klimaforandringer, ningen om 40 pct. reduktion i drivhusgasudledningen som på verdensplan vil have meget store konsekvenser i 2020. Med klimaplanen vil regeringen arbejde for, i form af bl.a. tørke, oversvømmelser og vandstands­ at klimahensyn integreres yderligere i initiativer stigninger, skal udledningen af drivhusgasser reduceres vedrørende transport, landbrug samt natur og miljø, markant. Det forudsætter på globalt plan bl.a. en således at synergieffekter udnyttes bedst muligt. omfattende omlægning af energisystemerne. Der lægges desuden op til en bred dialog med alle relevante aktører om de kommende indsatser. Regeringens strategi indebærer, at den danske driv­ husgasudledning skal reduceres med 40 pct. i 2020 Klimaplanen skal ses i sammenhæng med regeringens i forhold til 1990-niveauet. Det er et meget ambitiøst prioriteter i forhold til at forbedre vilkårene for vækst og mål, som betyder, at Danmark internationalt er i den konkurrenceevne samt sikre sunde offentlige finanser. absolutte front, når det gælder om at gøre noget ved Regeringen vil således ikke pålægge erhvervslivet nye klimaudfordringen. generelle forhøjelser af skatter og afgifter, men der skal være plads til fornuftige omlægninger af skatter og Energisektoren er en nøglesektor for klimapolitikken afgifter, jf. Vækstplan DK. på både kort og lang sigt. I 2035 er det regeringens mål, at el- og varmeforsyningen er fuldstændigt dækket af Klimaplanen er fulgt op af en bred aftale om en klimalov. vedvarende energi, og i 2050 skal hele energiforsynin­ Med loven oprettes et uafhængigt klimaråd, hvor en gen – også transport – være baseret på vedvarende række eksperter skal evaluere klimapolitikken og energi. Vi skal med andre ord udfase brugen af fossile rådgive regeringen på klimaområdet. brændsler. For at nå målet om, at energiforsyning i Danmark skal Med det brede energiforlig, der blev indgået i foråret dækkes af vedvarende energi, er det nødvendigt, at vi 2012, er der taget markante skridt i retning af at opfylde bliver mere energieffektive og reducerer energispildet både de energipolitiske mål og målet om at reducere i alle sektorer. Regeringen fremlagde derfor en energi­ udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020. Aftalen renoveringsstrategi i starten af maj 2014. Det er regerin­ sikrer massive investeringer i omlægningen af energi­ gens forventning, at energirenoveringsstrategien samlet området. Det er forventningen, at der i medfør af set vil medføre reduktioner i nettoenergiforbruget energiaftalen vil blive investeret 90 til 150 mia. kr. frem til opvarmning og varmt vand på 35 pct. i bygninger mod 2020. Investeringerne omfatter bl.a. udbygning frem mod 2050. Regeringen er desuden i gang med af havvindmølleparker, mere vedvarende energi at udarbejde en byggepolitisk strategi, hvor det bl.a. i varmeforsyningen, opførelse af biogasanlæg samt vurderes, hvordan bæredygtighed i byggeri kan frem­ en omfattende energieffektiviseringsindsats. mes. Energiaftalen fra 2012 betyder i sig selv, at en langt større del af vores samlede energiforsyning vil være dækket af vedvarende energi i 2020 og bidrager sam­ tidig til, at drivhusgasudledningen fra energisektoren reduceres betydeligt. 34 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Boks 11 Ambitiøse målsætninger, der viser vejen for globale klimaløsninger 17. D anmarks udledning af drivhusgasser skal i 2020 være reduceret med 40 pct. set i forhold til udledningen i 1990. – Energiaftalen fra 2012 sikrer, at vi tager et stort skridt på vejen mod at nå 40 pct. reduktion i 2020. – Regeringens klimaplan fra 2013 peger frem mod opfyldelsen af reduktionsmålet i 2020. Klimaplanen er fulgt op af en bred aftale om en klimalov, der bl.a. skal sikre monitorering af de kommende års klima­ indsats. 18. E l- og varmeforsyningen skal være dækket af 100 pct. vedvarende energi i 2035. Hele Danmarks energiforsyning, herunder transport, skal være dækket 100 pct. af vedvarende energi i 2050. – Med Energiaftalen fra 2012 har regeringen lagt sporene for en langsigtet grøn omstilling af energi­ sektoren. – Vurderingerne i forbindelse med Energiaftalens indgåelse i 2012 peger på, at en langt større del af det samlede energiforbrug i 2020 vil stamme fra vedvarende energi. Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 35 Renere miljø – luftforurening, I dag er vi gode til at udnytte energien i affald til sprøjtemidler, kemikalier og mere varme og el. Vi deponerer meget lidt affald i et euro­ pæisk perspektiv, men vi afbrænder samtidig meget. genanvendelse Affaldet fra virksomheder og husholdninger indeholder Regeringen har på miljøområdet udstukket en ambitiøs materialer og værdier, det giver god mening at gen­ kurs, der fremadrettet skal medvirke til beskyttelse af anvende. Papir, pap og plast kan blive til nye varer, drikkevand og menneskers helbred mod sprøjtemidler. aluminiumsbakker brugt til leverpostej kan smeltes Samtidig skal genanvendelsen af affald øges væsentligt. om og genanvendes og spildevand kan blive til ny Vi skal også undgå skadelige kemikalier og sikre ren luft. gødning på markerne. Nogle sprøjtemidler, der anvendes på marken, kan Vi skal i langt højere grad se affald som en ressource, påvirke natur, grundvand og vores sundhed. Også der kan genbruges og genanvendes, og ikke betragte luftforurening fra byerne og endda fra udlandet kan affaldet alene som et spildprodukt. Med ressource­ påvirke både vores natur og helbred. I Danmark har vi strategien for affaldshåndtering vil regeringen fremme længe fokuseret på at holde forurening fra både industri, genanvendelse inden for bl.a. sortering og behandling landbrug eller husholdninger på et minimum, og vi har af husholdningsaffald. Regeringens mål er, at vi i 2022 derfor rent vand i hanerne, jord, der kan dyrkes, og vand, skal genanvende 50 pct. af vores husholdningsaffald. der kan bades i. Det skal vi fortsat værne om. Det betyder, at vi skal mere end fordoble genanvendel­ Figur 3 Behandling af husholdningsaffald 100 Procent Procent 100 Genanvendelse Genanvendelse 80 80 Forbrænding 60 60 Forbrænding 40 40 20 20 0 0 I dag Målsætning i 2022 Anm.: Husholdningsaffald med genanvendelsespotentiale Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik og fremskrivning 36 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Figur 4 Udviklingen i belastningen med sprøjtemidler i perioden 2007-2012 og målsætning i 2015 6 Pesticidbelastning, PBI Pesticidbelastning, PBI 6 5 5 4 4 3 3 2 2 Målsætning om 40 pct. reduktion i belastning i 2015 1 1 0 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Pesticidbelastning, PBI (salg) Pesticidbelastning, PBI (sprøjtejournaler) Anm.: Den nye afgift har medført hamstring og derfor et midlertidigt større salg af sprøjtemidler i 2012. Det faktiske forbrug i 2012 opgjort på baggrund af sprøjtjournaler er dog væsentligt lavere. Kilde: Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 37 sen af husholdningsaffaldet i Danmark på under 10 år. tionale samarbejder for at forhindre, at problematiske Det skal ske på en omkostningseffektiv måde og i et tæt stoffer skader mennesker og miljøet og hindrer genan­ samarbejde med kommuner og virksomheder. vendelse. Desuden sætter aftalen fokus på alternativer til problematiske stoffer i bl.a. forbrugerprodukter, Regeringen har desuden nedsat en arbejdsgruppe, ligesom kontrollen med problematiske stoffer styrkes. som skal udarbejde en national strategi for affalds­ forebyggelse. Luftforurening er årsag til sygdomme og påvirker især ældre og børn, der bor i byerne, og kan også skade Regeringen ønsker at arbejde for en bæredygtig menneskers trivsel. Selvom luftforurening er faldende, anvendelse af sprøjtemidler. Forbruget skal reduceres er det væsentligt at fortsætte indsatsen for at sikre de steder, hvor det er muligt. Vi skal samtidig sikre, renere luft. Regeringen vil med pakken ”Ren luft til at de anvendte sprøjtemidler belaster vores sundhed, danskerne” bekæmpe luftforureningen. natur og grundvand mindst muligt. Der er afsat 149 mio. kroner til en målrettet indsats Regeringens målsætning er, at belastningen fra sprøjte­ over for tre vigtige kilder til luftforurening i Danmark – midler ved udgangen af 2015 skal være 40 pct. lavere busser, skibsfart og brændeovne. Der er afsat: end i 2011. Regeringen indgik i februar 2013 en aftale med Venstre, Konservative og Enhedslisten om en – 74 mio. kr. til renere busser i København ny sprøjtemiddelstrategi med konkrete indsatser og værktøjer for at nå dette mål – herunder særligt den – 75 mio. kr. til indsatser rettet mod: nye og højere afgift på pesticider. Den nye og mere intelligente afgift betyder, at det bliver dyrere at – Mindre forurening fra brændeovne anvende sprøjtemidler, der belaster natur, sundhed og grundvand meget, mens mindre belastende sprøjte­ – Øget kontrol af forurening fra skibe midler bliver relativt billigere. – Udvikling af ren-luft-teknologier og bysamarbejder Der findes kemikalier i mange produkter som tøj, legetøj mv. Nogle af disse kan skade menneskers sundhed og Indsatsen for renere busser i København bliver sat i gang livskvalitet og påvirke naturen. Det er kemikalier og i efteråret 2014. De øvrige indsatser bliver fastlagt i produkter, som produceres mange steder i verden, og efteråret 2014, og samlet set skal ”Ren luft til danskerne” som handles på tværs af landegrænser. Håndteringen af have fuld effekt i 2016. kemikalier kræver derfor især en international indsats. Regeringen har indgået en bred Aftale om ny kemikalie- indsats 2014-2017 med alle Folketingets partier. Aftalen skal sikre mere viden om kemiske stoffers farlighed og er en fortsættelse af Danmarks aktive deltagelse i interna­ 38 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Boks 12 Målsætninger for et renere miljø i Danmark 19. G enanvendelsen af husholdningsaffald skal øges til 50 pct. i 2022. – Regeringens ressourcestrategi for affaldshåndtering lægger retningen og virkemidler ud for en omstilling til større genanvendelse. – Genanvendelsen af husholdningsaffald (som består af organisk affald, pap, papir, plast, træ, metal og glas) øges fremadrettet. I alt skal 50 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes i 2022. Øget udsortering af det organiske husholdningsaffald skal føre til, at dette anvendes til biogasproduktion. 20. B elastningen fra sprøjtemidler skal være reduceret med 40 pct. ved udgangen af 2015 i forhold til 2011. – Belastningen måles i forhold til både menneskers sundhed og påvirkning af natur og risiko for nedsivning til drikkevandet. – Sprøjtemiddelstrategien angiver virkemidler for kraftigt at reducere belastningen fra sprøjtemidler. – Regeringen har bl.a. taget initiativ til at omlægge og hæve pesticidafgiften, så den nu afhænger af det enkelte sprøjtemiddels belastning. 21. R en luft og regulering af problematiske kemikalier. Vi skal leve op til internationale aftaler og mål. – Regeringen har i efteråret 2013 indgået en bred aftale om en ny kemikaliehandlingsplan for årene 2014-2017 med alle Folketingets partier. – Med en aktiv indsats i EU har regeringen desuden fremmet målsætninger vedr. problematiske kemikalier og lav luftforurening. EU-kommissionen har fremlagt en europæisk ren luft pakke med forslag til fremadrettede mål for 2020 og 2030. Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 39 Rent vandmiljø og rig natur Natur og vandmiljø er vigtige forudsætninger for, at vi fortsat kan producere gode og sunde fødevarer i Beskyttelsen af naturtyper og levesteder for dyr og Danmark og opretholde fiskeri som et vigtigt erhverv. planter er nødvendig, for at vi kan opretholde et rigt Det er derfor også en hovedprioritet for regeringen, dyre og planteliv. Naturen skal have tilstrækkelig plads at beskyttelse af natur og vandmiljø går hånd i hånd og sammenhæng for at kunne bevares. På samme vis med at fortsat udvikling i landbrugs- og fiskerisektoren. er et rent vandmiljø uden for mange næringsstoffer Vi skal skabe rammerne for levedygtige erhverv og også af central betydning for den biologiske mangfoldig­ bevarelse af naturgrundlaget for landbrug og fiskeri. hed i vandløb, søer, fjorde, kystvande og havene omkring Danmark. For at sikre et solidt fagligt grundlag for de kommende års vand- og naturindsatser har regeringen igangsat Vi skal sikre en stor biodiversitet i Danmark, et rent et omfattende udredningsarbejde, hvor tilstanden i det vandmiljø og rige muligheder for rekreative oplevelser danske vandmiljø, på naturarealer og i arternes leveste­ i den danske natur. Vi skal bevare grundlaget for der kortlægges. Kortlægningerne danner grundlaget landbrug og fiskeri, og for alle de andre aktiviteter, for fastlæggelse af konkrete målsætninger og initiativer, hvor vi drager nytte af naturen. Det forudsætter, at vi som kan indgå i vand- og naturplanerne for 2016-2021. tager hånd om vore naturværdier, og at udledningen Miljøministeriet har offentliggjort basisanalyser af af næringsstoffer er i balance med omgivelserne. Natura 2000 områderne i december 2013 og basis­ analysen for vandplanerne i februar 2014. Derfor har regeringen også taget initiativ til et nybrud i dansk natur- og miljøpolitik med Aftale om etablering af Den Danske Naturfond. Den Danske Naturfond vil bidrage til naturens mangfoldighed, beskyttelse af Boks 13 truede arter, renere vandmiljø og lavere udledning af Arbejdet med de kommende drivhusgasser. Desuden skal fonden styrke den folkelige vand- og naturplaner forankring og opbakning til naturgenopretning og naturbeskyttelse. Fondens startkapital er 875 mio. kr., Vand- og naturplanerne er centrale værktøjer for hvoraf VILLUM FONDEN bidrager med 250 mio. kr. og beskyttelsen af natur og biodiversitet og vores vandmiljø. Aage V. Jensen Naturfond med 125 mio. Sigtet er, at Arbejdet med planerne er omfattende og forløber over adskillige år. Planerne er baseret på en meget stor mængde Den Danske Naturfond inden 2016 skal råde over 1 mia. viden og data om tilstanden i Danmarks forskellige natur- kr. til naturformål. og vandområder. Som grundlag for vandplanerne indsamles viden om De kommende vand- og naturplaner udgør et centralt en lang række forhold, der samlet set fortæller, hvordan element i regeringens arbejde for at forbedre tilstanden tilstanden i vandmiljøet er. I arbejdet indgår bl.a. viden i vandmiljøet og bevare biodiversiteten i Danmark. om næringsstoffer og iltforhold samt biologiske forhold såsom tilstedeværelsen af fauna i vandløb og dybdegrænse Regeringen vil med naturplanerne gøre en aktiv indsats for ålegræs i kystvande. Det er et centralt fokusområde for, at vi bevarer og udvikler naturtyper og levesteder for næste generation af vandplaner, at de hviler på så stærkt for dyr og planter på en måde, så vi lever op til EU’s et fagligt grundlag som muligt. Derfor arbejdes der også direktivkrav. Tilsvarende er det regeringens målsætning, med at opdatere viden om kvælstofomsætning fra mark til kyst og udvikle modeller for tilstanden i søer og kystvande. at vores vandmiljø skal være i balance. Det betyder, at vi skal leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv, Tilsvarende er naturplanerne baseret på undersøgelser af en lang række forhold af betydning for naturarealernes om at alle fjorde, kystvande, søer og vandløb som tilstand og arternes levevilkår. Sammensætningen udgangspunkt skal være i god økologisk tilstand. De af planter og tilgroning, dræning, afgræsning og pleje danske havområder vil blive beskyttet med havstrate­ samt skader som følge af for mange næringsstoffer gien fra 2012, der sikrer, at Danmark lever op til EU’s eller sprøjtning kan have betydning for de enkelte natur­ områders tilstand og kvalitet som levesteder for de havstrategidirektiv. beskyttede arter. 40 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance På såvel natur- og vandområdet vil vi med målrettede indsatser opnå mest muligt for pengene. Men effektive målrettede indsatser forudsætter særligt i forhold til vandmiljøet omfattende viden om en lang række komplicerede sammenhænge, såsom landbrugsjordens evne til at tilbageholde næringsstoffer. Regeringen lægger vægt på, at en ny regulering samlet vil skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse. Derfor er der også igangsat et fagligt udviklingsarbejde, som skal lede frem til et bedre kortgrundlag. Regeringen vil med de kommende vandplaner også sikre, at vi fremadrettet får en mere smidig og enkel tilgang til vandplansarbejdet, og at den lokale ind­ dragelse styrkes. Kommunerne får et større spillerum og mere valgfrihed, og interessentinddragelsen er styrket gennem oprettelsen af lokale vandråd. Boks 14 Målsætninger for beskyttelse af natur og vandmiljø 22. D anmark skal bevare en mangfoldig natur og beskytte dyr og planters levesteder i det åbne land og i skovene. Der skal på længere sigt sikres gunstig bevaringsstatus for arterne og naturtyperne omfattet af naturplanerne. – Den Danske Naturfond vil med en samlet kapital på 875 mio. kr. bidrage til naturens mangfoldighed, beskyttelse af truede arter, et renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser og vil understøtte Danmarks opfyldelse af internationale forpligtigelser på natur- og miljøområdet samt regeringens mål- sætning om at reducere udledningen af drivhusgasser. – Der er igangsat et omfattende arbejde med den fremtidige naturpolitik. Som led i arbejdet kortlægges tilstanden og indsatsbehov for at sikre gunstig bevaringsstatus for levestederne og arterne omfattet af naturplanerne. Det skal danne grundlag for konkrete målsætninger og indsatser, som vil indgå i naturplanerne for 2016-2021. – Regeringen gør brug af muligheden for at omlægge en del af den direkte landbrugsstøtte til Landdistrikts­ programmets ordninger, der bl.a. bidrager til at forbedre natur og miljø. – Regeringen er desuden i gang med at udarbejde en Naturplan Danmark. 23. F jorde, kystvande, søer og vandløb samt grundvandet skal leve op til vandrammedirektivets krav og havområder til havstrategirammedirektivets krav. – Regeringen har igangsat et arbejde for at få kortlagt tilstanden og indsatsbehov i de danske vandområder. Det skal danne grundlag for konkrete målsætninger og indsatser, som vil indgå i vand-planerne for 2016-2021. – Regeringen har i 2012 udarbejdet en havstrategi, der sætter mål og retning for de kommende års arbejde for forbedring af miljøtilstanden i de danske havområder. I 2014 etableres et overvågningsprogram og i 2015 opstilles et indsatsprogram, der skal sikre, at Danmark lever op til målene i havstrategien. Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 41 42 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Internationalt arbejde med bæredygtighed Et bæredygtigt Danmark er også et Danmark, der efter 2015, som med afsæt i FN’s 2015-mål har bære­ rækker ud over sine egne grænser og engagerer sig i det dygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom som internationale arbejde for fred, sikkerhed og en bære­ ultimative mål og integrerer de tre dimensioner af dygtig global udvikling. Krig og ufred rundt om i verden bæredygtig udvikling i alle nye mål på en balanceret er ikke foreneligt med en bæredygtig global udvikling. måde. Mange steder i verden er der et stort pres på natur­ Med Global Green Growth Forum (3GF) er der etableret ressourcerne på grund af bl.a. befolkningstilvækst en ramme for drøftelse af konkrete udfordringer og og klimaændringer. Særligt udviklingslande og nogle opskalering af konkrete løsninger for at sikre mere af de nye vækstlande står over for store problemer bæredygtige vækststrategier. Formålet med forummet med forurening, nedslidning af naturgrundlaget, tab er at konkretisere, opskalere og implementere konkrete af biologisk mangfoldighed og stigende drivhusgas­ løsninger i partnerskaber mellem offentlige myndig­ udledning. Desuden kan der i disse lande opstå skærpet heder og private virksomheder, der kan bidrage til konkurrence og risiko for konflikt om adgang til energi, større bæredygtighed i alle led i en produktionsproces. vand, jord og fødevarer. Disse problemer rammer særligt verdens fattigste. Internationale drøftelser og forhandlinger pågår med fokus på globale målsætninger for bæredygtighed, Danmark yder en aktiv indsats i internationale indikatorer, innovativ finansiering mm. Danmark har forhandlinger i regi af FN og EU såvel som i bilaterale bl.a. deltaget i en opfølgningsgruppe for Rio+20 konfe­ samarbejder for at bane vejen for globale og lokale rencen, som i sommeren 2014 har fremlagt en rapport løsninger på disse udfordringer og sikre en bæredygtig med forslag til nogle nye mål for fattigdomsudryddelse global udvikling. Danmark arbejder desuden for, at og bæredygtig udvikling. Rapporten er et af flere input det multilaterale system styrker indsatsen for inklusiv til forhandlingerne om en post-2015 dagsorden, der og grøn vækst i særligt udviklingslandene. ventes påbegyndt i begyndelsen af 2015. Der tegner sig konturerne af nye globale og gensidigt forpligtende Danmark kan med vores styrkepositioner inden for mål og indikatorer, og en ny global ramme for bære­ miljø- og energiteknologi være med til at skabe konkrete dygtighed ventes at være klar til vedtagelse på FN’s løsninger på bæredygtighedsproblemer rundt omkring generalforsamling i efteråret 2015. i verden. Hvis Danmark formår at udnytte disse styrke­ positioner fuldt ud, vil det også være med til at skabe Der skal på COP21 i 2015 indgås en ny global aftale for vækst og arbejdspladser i Danmark. alle parter til klimakonventionen med effekt fra 2020. Regeringen arbejder aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale og for, at Danmark lever op Aktiv indsats for global bæredygtighed til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering. Danmark vil fortsat have et stærkt Der er allerede en aktiv dansk indsats i internationale engagement i FN’s klimaforhandlinger og arbejdet i forhandlinger og i EU for at sikre en mere bæredygtig tilknytning hertil. udvikling. Regeringen arbejder internationalt i FN for én samlet ramme for den globale udviklingsdagsorden Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 43 I EU-regi sætter det syvende miljøhandlingsprogram Boks 15 rammen for de kommende års fælles miljøpolitik i Målsætninger for en aktiv indsats Europa. Programmet sætter særligt fokus på overgangen for bæredygtighed på globalt plan til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, men adresserer samtidig biodiversitet, kemikalier samt 24. Der skal i FN i 2015 vedtages en ny global, ambitiøs bæredygtigt forbrug og produktion mv. udviklingsramme, som skal afløse 2015-målene. – Regeringen arbejder for én samlet ramme for den Danmark skal drage nytte af internationale erfaringer globale udviklingsdagsorden efter 2015 med bære­ gennem vidensudveksling og bidrage til nye, innovative dygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom som løsninger på de globale bæredygtighedsudfordringer, ultimative mål. Målene i en ny samlet ramme bør være globale, begrænsede i antal, klare og målbare. som kan omsættes i vækst og jobskabelse i erhvervsli­ vet. – Nye mål bør adressere 2015-målenes åbenbare mangler, bl.a. inklusiv og grøn økonomisk udvikling, udvikling mod et energieffektivt lavemissionssam­ Regeringen har vedtaget en ny handelspolitik, som fund, inklusiv social udvikling samt fred og sikkerhed. skal bidrage til at fremme miljø- og klimahensyn, – Regeringen vil arbejde for en fremtidig global udvik­ overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstager­ lingsdagsorden med en styrket kobling til fremme af rettigheder, herunder de grundlæggende ILO-konven­ menneskerettigheder som en grundlæggende katalysa­ tioner, ved at disse afspejles i EU’s handelsaftaler og/ tor for udvikling og fremskridt. Ligeledes skal dagsor­ eller i de parallelle partnerskabs- og samarbejdsaftale. denen rumme en klar kobling til bæredygtig udnyttelse af verdens naturressourcer som en forudsætning for fortsat udvikling. På internationalt plan arbejdes der med grønne natio­ nalregnskaber for bedre at kunne afbillede økonomiens virkning på og sammenhæng med miljø, klima og natur. Danmark støtter WAVES-programmet, som er et perspektivrigt projekt i regi af Verdensbanken, der bistår udviklingslandene med at udbygge deres natio­ nalregnskaber med henblik på at belyse de negative konsekvenser ved nedbrydning af naturressourcer. Derudover deltager Danmarks Statistik i udviklingen af FN’s standard for grønne nationalregnskab, System of Environmental-Economis Accounts (SEEA). De centrale rammer for grønne regnskaber er blevet vedtaget i marts 2013 og kan nu anvendes til implementering af miljøøkonomiske regnskaber i landene i form af grønne nationalregnskaber. Danmarks Statistik offentliggjorde september 2013 nye miljøøkonomiske regn­skaber for Danmark for luftemissioner, miljøskatter og materiale­ strømme og har desuden udarbejdet en publikation om de metodiske udfordringer og mulig­heder forbundet med et dansk grønt nationalregnskab. I EU-regi har EU-Kommissionen endvidere foreslået, at der skal udarbejdes supplerende miljøøkonomiske regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger, grønne virksomheder og energi. Af disse tre nye områder har Danmarks Statistik allerede udviklet et energiregnskab for Danmark. 44 Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 45 Løbende opfølgning på forpligtende målsætninger De 24 målsætninger i bæredygtighedsstrategien er På det økonomiske område følges der løbende op på, ambitiøse og forudsætter, at der på mange områder om vi fører en holdbar og troværdig finanspolitik og bliver taget nye skridt, for at vi kommer i mål. skaber de bedste forudsætninger for vækst og udvikling. Regeringen udarbejder bl.a. de økonomiske redegørelser, Vi skal bl.a. gøre yderligere for at forbedre vores konkur­ budgetoversigterne og det årlige konvergensprogram. renceevne og skabe vækst, vi skal omstille den sociale Andre aktører bidrager også med analyser af den indsats, så den i højere grad hjælper mennesker og økonomiske udvikling, særligt De Økonomiske Råd, familier videre, og vi skal genanvende mere affald og Nationalbanken, OECD og EU. Med budgetloven har udnytte ressourcerne i affaldet bedre. De Økonomiske Råd desuden fået til opgave løbende at vurdere, om den økonomiske politik overholder Regeringen vil gennemføre samlede opfølgninger på målet for den strukturelle saldo, samt om udgiftslofterne status for indfrielsen af målsætningerne for bæredygtig­ overholdes og er afstemt med de mellemfristede hed. Opfølgningerne skal samtidig udgøre afsættet for fremskrivninger. en åben og bred debat med inddragelse af borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer om udviklingen Regeringen vil sikre en systematisk og løbende opfølg­ i Danmark og internationalt. De nye globale mål og ning på de sociale 2020-mål. Hovedparten af arbejdet indikatorer for bæredygtig udvikling, der forventes på det sociale område sker i kommunerne, og derfor vedtaget på FN’s generalforsamling i 2015, vil indgå spiller kommunerne en afgørende rolle i indsatsen for i denne debat. Regeringens opfølgning vil ske i forhold at skabe bedre vilkår for de mest sårbare og udsatte til de nationale målsætninger, der indgår i bæredygtig­ grupper. I forlængelse heraf er regeringen og KL i aftalen hedsstrategien. om kommunernes økonomi for 2015 blevet enige om i fællesskab at arbejde målrettet for, at de sociale Nye indsatser skal have lov til at virke i praksis, inden 2020-mål nås. Regeringen og KL vil desuden løbende vi går i gang med at måle på dem. Den første samlede følge og drøfte udviklingen i de relevante indsatser opfølgning på målsætningerne i bæredygtighedsstrate­ samt gøre status for de sociale mål i forbindelse med gien gennemføres medio 2016 og herefter hvert andet de årlige økonomiaftaler. år. Den første samlede opfølgning vil bl.a. ske med en konference, hvor der inviteres til en åben debat om På det grønne område lægger regeringen vægt på, at der temaerne i strategien og den sociale, grønne og økono­ sker en bred inddragelse i arbejdet med både nye forslag miske udvikling i Danmark. Som afsæt for konferencen og tilvejebringelsen af viden om miljøets og klimaets vil der blive offentliggjort en status for, hvor langt vi er tilstand. Regeringen vil løbende inddrage organisationer, i forhold til at opfylde målsætningerne. virksomheder og andre interessenter, når der udarbej­ des nye forslag og initiativer på miljøområdet. Foruden samlede opfølgninger på målsætningerne i Bæredygtighedsstrategien som kan danne grundlag for bred debat om udviklingen i Danmark, vil regeringen fortsat inddrage interessenter og sætte fokus på mål­ sætningerne i det løbende arbejde på såvel det økono­ miske, sociale og grønne område. Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i balance 2013/14 : 14 ISBN 978-87-93214-34-7 Elektronisk publikation 978-87-93214-35-4 Design af indhold BGRAPHIC Design af omslag e-Types & e-Types Daily Foto Scanpix Jacob Dall PolFoto Colourbox Danida Stig Stasig Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Web Publikationen kan hentes på fm.dk og øvrige relevante ministeriers hjemmesider 54 1T 57 RY K S A G 4