Regulation No. 12 on the technical regulation of fisheries

Administrativ forskrift Nr. 12 4. februar 2025 Gældende Selvstyrets bekendtgørelse om teknisk regulering af �skeriet I medfør af § 5, stk. 3, § 14, stk. 1, § 15, § 46 og § 68, stk. 2 og 3, i Inatsisartutlov nr. 29 af 23. maj 2024 om �skeri, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og de�nitioner Anvendelsesområder § 1. Bekendtgørelsen �nder anvendelse ved erhvervsmæssigt �skeri med grønlandsk registrerede �skefartøjer. Stk. 2. Medmindre andet følger af særskilt aftale med Naalakkersuisut, �nder bekendtgørelsen endvidere anvendelse ved erhvervsmæssigt �skeri med udenlandske fartøjer, som �sker på Grønlands �skeriterritorium samt ved �skeri med udenlandske fartøjer på grønlandsk kvote udenfor Grønlands �skeriterritorium. De�nitioner mv. § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) ”Fiskeriloven”: Inatsisartutlov nr. 29 af 23. maj 2024 om �skeri. 2) ”Basislinjer”: De basislinjer, som er fastsat ved den til enhver tid gældende kongelige anordning nummer om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland. 3) ”Vestgrønland”: Den del af NAFO-område 1, som er beliggende på Grønlands �skeriterritorium. 4) ”Østgrønland”: Den del af ICES-områderne II, V, XII og XIV, som er beliggende på Grønlands �skeriterritorium. 5) ”Bundberørende redskaber”: Redskaber, der berører, eller kan komme i berøring med, havbunden i forbindelse med normale �skerioperationer. 6) ”Passivt redskab”: Ethvert �skeredskab, hvis anvendelse ikke kræver, at det aktivt bevæges gennem vandet, herunder hildingsgarn, in�ltringsnet, toggegarn, synkegarn, bundgarn, langliner, tejner og fælder. 7) ”Aktivt redskab”: Ethvert �skeredskab, hvis anvendelse kræver, at det aktivt bevæges gennem vandet, især trukne redskaber, omkredsende redskaber, trawl, snurrevod og lignende trukne redskaber. 8) ”Disko-kassen: Området mellem 68º00’N og 70º45’N, afgrænset med vest af 56º00’V og mod øst af basislinjen, jf. bilag 1. 9) ”Sisimiut-kassen”: Området mellem 66º00’N og 67º00’N, afgrænset mod vest af en linje parallelt med basislinjen i en afstand af 6 sømil og mod øst af basislinjen, jf. bilag 1. 10) ”IOK-ordning”: det forvaltningsregime, som kapitel 7 i �skeriloven omfatter. 11) ”Område 47”: Havområdet indenfor 3 sømil indtil basislinjen i Vestgrønland, som i syd er afgrænset ved 68°30N og i nord ved 75°00N med tilstødende fjordsystemer (Diskobugten samt ved Uummannaq og ved Upernavik). 12) ”L.o.a.”: fartøjets totale længde fra den yderste forstavn til den yderste agterstavn, målt langs skibets centerlinje (længde over alt). 13) ”GFJK”: Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol. Stk. 2. I øvrigt gælder for de i bekendtgørelsen anvendte begreber de�nitionerne, som fremgår af �skeriloven. Stk. 3. Relevante forvaltningsområder for de væsentligste �skerier fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om licenser og kvoter. Stk. 4. Positioner er i bekendtgørelsen angivet i WGS84 med de korrektioner, som er angivet i de for Grønland gældende søkort. Stk. 5. Afgørende for fastlæggelsen af et fartøjs størrelse i forhold til reglerne herom i denne bekendtgørelse, er den størrelse, som fremgår af fartøjets målebrev, uanset hvilke regler om målemetode har ligget til grund for udfærdigelsen af målebrevet. Stk. 6. Maskestørrelser er i denne bekendtgørelse angivet ved indvendigt målt helmaske, dog undtaget masker i krabbetejner, som måles i halvmaske. Maskestørrelsen i trawl gælder for enhver del af trawlet. Stk. 7. Maskestørrelsen bestemmes som angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse. Kapitel 2 Geogra�ske begrænsninger Fiskeriets afgrænsning mod kysten § 3. Hvor ikke andet følger af denne bekendtgørelse, udgør kysten den østlige og vestlige afgrænsning ved henholdsvis Vestgrønland og Østgrønland. Området mellem kysten og 3 sømil fra basislinjen § 4. I området mellem kysten og 3 sømil fra basislinjen er �skeri med fartøjer, som ifølge deres målebrev er 17 meter l.o.a. eller 120 BT eller derover, ikke tilladt, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Forbuddet i det i stk. 1 angivne område gælder tillige alt �skeri med vod eller trawl efter helle�sk, rød�sk, helle�ynder og havkat. Stk. 3. Undtaget fra forbuddet i stk. 1 er: 1) Fiskeri efter rejer, jf. § 5. 2) Fiskeri efter kammuslinger, jf. § 8, stk. 1. 3) Fiskeri efter krabber, hvor fartøjet ifølge deres målebrev er 24 meter l.o.a. eller 120 BT eller derunder. Særligt om reje�skeri § 5. Reje�skeri indenfor 3 sømil fra basislinjen, i Sisimiut-kassen og i Diskokassen er ikke tilladt for fartøjer, som er større end 40 meter l.o.a. eller 1.000 BT, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Rejefangster taget i de i stk. 1 angivne områder må ikke produceres ombord, men skal indhandles til forarbejdning i land, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Aktører, som indtil bekendtgørelsens ikrafttræden har haft tilladelse til �skeri i et område, omfattet af stk. 1 med et fartøj, som ikke opfylder de angivne betingelser, tildeles fortsat tilladelse til �skeri i området med samme fartøj. Hvis aktøren udskifter fartøjet, eller i en periode ikke har fartøjet knyttet til licensen, bortfalder tilladelsen. Stk. 4. Aktører, som indtil bekendtgørelsens ikrafttræden har haft tilladelse til produktion af fangst, taget i Disko-kassen, tildeles fortsat tilladelse hertil med samme fartøj. Hvis aktøren udskifter fartøjet, eller i en periode ikke har fartøjet knyttet til licensen, bortfalder tilladelsen. Særligt om �skeri efter helle�sk § 6. Fiskeri efter helle�sk i Område 47 er ikke tilladt for fartøjer, der er større end 15 meter l.o.a. Dog kan fartøjer, der ikke er større end 31,99 BT, som har haft licens til �skeri i Område 47 i det foregående år, som licensen vedrører, fortsat tildeles licens til området. Stk. 2. Ved Vestgrønland er trawl�skeri efter helle�sk forbudt mellem 64°30'N og 68°N. Særligt om �skeri efter krabber § 7. Ved Vestgrønland er erhvervsmæssigt �skeri nord for 66º00’N efter krabber ikke tilladt i perioden fra og med 1. januar til og med 31. marts. Særligt om �skeri efter kammuslinger § 8. Erhvervsmæssigt �skeri efter kammuslinger må uanset fartøjets størrelse �nde sted i området mellem kysten og en linje, der ligger 3 sømil udenfor �skeriterritoriets basislinje, såvel som udenfor 3 sømil udenfor �skeriterritoriets basislinje. Stk. 2. Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst kan helt eller delvist lukke et område for �skeri efter kammuslinger, hvis der af Fødevarestyrelsen konstateres toksiner i en kammuslingeprøve foretaget og indsendt i overensstemmelse med bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m. med senere ændringer. Stk. 3. Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst kan helt eller delvist genåbne et lukket område for �skeri efter kammuslinger, når Fødevarestyrelsen genåbner området, jf. bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m. med senere ændringer. Kapitel 3 Tidsmæssige afgrænsninger Særligt om �skeri efter stenbider § 9. Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst fastsætter hvert år �skeriperioden for �skeri efter stenbiderhunner, hvilken periode højst kan udgøre 60 kalenderdage. Fiskeriperioden fastsættes for hvert forvaltningsområde og efter konsultation med lokale repræsentanter fra indhandlingssteder og �skeriforeninger. Fiskeri er forbudt udenfor den fastsatte periode. Stk. 2. Åbning af �skeriperioden, jf. stk. 1, kan alene ske i perioden fra 1. april til 16. juli. Stk. 3. Fiskeri efter stenbiderhanner er alene tilladt i den fastsatte �skeriperiode for �skeri efter stenbiderhunner, jf. stk. 1, samt i perioden fra 31. januar til 31. marts. Stk. 4. Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst kan meddele dispensation til enkelte aktører forud for �skeriperioden til �skeri efter stenbider med henblik på undersøgelse af, hvorvidt kriterierne for åbning af �skeriet er til stede. Særligt om �skeri efter laks § 10. Naalakkersuisut fastsætter efter konsultation med lokale �skeriforeninger startdatoen for det erhvervsmæssige lakse�skeri. Meddelelse om startdatoen og kvotefastsættelse og vilkårene herfor offentliggøres på www.naalakkersuisut.gl og meddeles offentligt. Stk. 2. Fiskeriet efter laks må ikke starte før den i stk. 1 angivne dato. Stk. 3. Når den fastsatte kvote nærmer sig op�skning, giver Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst offentlig meddelelse om, hvornår det erhvervsmæssige �skeri efter laks samt køb og salg af fangster fra dette �skeri skal ophøre. Redskaber skal bjærges inden ophørstidspunktet. Stk. 4. Fiskeri efter laks efter den i stk. 3 angivne dato er forbudt. Kapitel 4 Redskabsmæssige begrænsninger Almindelige bestemmelser § 11. Passive �skeredskaber skal, i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt, sådan at fangsten ikke tager skade. Stk. 2. Passive redskaber skal sættes sådan, at der ikke derved sker afspærring af bugter, vige, sunde, vandløb mv., og sådan at redskaber, tovværk eller andre anordninger, knyttet til redskabet, forhindrer sikker navigation og sejlads. Sårbare marine økosystemer § 12. Naalakkersuisut kan beslutte at lukke områder, der anses for at være et sårbart marint økosystem, for �skeri med bundtrawl eller andre redskaber, der kommer i berøring med havbunden. Stk. 2. Naalakkersuisut giver offentlig meddelelse om lukning af områder, jf. stk. 1. For fartøjer registreret i et EU-land sendes meddelelsen til EU-kommissionen og for øvrige ikke-grønlandske fartøjer til den nationale �skerimyndighed. § 13. Fiskeri med aktive bundberørende redskaber er forbudt i følgende geogra�ske områder: 1) Vestgrønland i området mellem 64º10’N og 65º15’N fra kysten og ud til en linje, der ligger 3 sømil udenfor basislinjen. 2) Vestgrønland i området, som er afgrænset af koordinaterne 62º13,8’N og 50º29,0’V og 62º44,0’N og 50º38,7’V mod øst af basislinjen, jf. bilag 3. 3) Vestgrønland i området, som er afgrænset af koordinaterne 60º22,9’N og 48º25,5’V, 60º22,1’N og 48º24,9’V, 60º21,3’N og 48º25,9’V samt 60º22,1’N og 48º29,6V. 4) Vestgrønland indenfor de i bilag 4 med rød farve markerede områder. Stk. 2. Fiskeri med aktive og passive bundberørende redskaber er forbudt i Vestgrønland på den vestlige side at Toqqusaq banke jf. bilag 5. Garn og maskestørrelser § 14. Kun masker med romber (�re 4 lige lange sider) i samme materiale, samlet med �re 4 faste sammenføjninger, må anvendes. Undtaget herfra er dog ved �skeri efter lodde, hvor masker med regulære heksagoner (seks 6 lige lange sider) i samme materiale, samlet med 6 faste sammenføjninger, kan anvendes. § 15. Ved �skeri efter arter, der ikke er nævnt i stk. 2 - 8, gælder et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 140 mm. Stk. 2. For �skeri med trawl gælder følgende mindstemål for maskestørrelsen i nettet: 1) rejer: 40 mm. 2) polartorsk, tobis, lodde og bløddyr: 16 mm. 3) sild og makrel: 32 mm. 4) blåhvilling: 35 mm. Stk. 3. For �skeri efter helle�sk med trawl gælder et mindstemål for maskestørrelsen på 100 mm. i undervingen. Den øvrige del af trawlet skal have en maskestørrelse på mindst 140 mm. i nettet. Stk. 4. Ved �skeri med �ydetrawl efter rød�sk gælder et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 100 mm. Stk. 5. For �skeri med garn gælder følgende mindstemål for maskestørrelsen: 1) stenbider: 260 mm. 2) fjeldørred: 100 mm. 3) helle�sk: 190 mm. 4) torsk: 160 mm. Stk. 6. Fiskeri efter krabber må kun udøves ved brug af tejner. Mindstemålet for maskestørrelsen for halvmaske i nettet i tejnen er 70 mm. Stk. 7. Ved �skeri, høstning eller skrabning af kammuslinger gælder en mindste maskestørrelse på 80 mm. i diameter på de anvendte maskeringe eller fangstposer. Stk. 8. Redskaber med mindre maskestørrelser end dem, der anvendes i overensstemmelse med stk. 1-8, må ikke �ndes om bord, medmindre de er stuvet og fastsurret således, at de ikke let kan tages i anvendelse. Stk. 9. Anvendelse af andre redskaber, netstørrelser og redskabstyper end de i stk. 1-8 nævnte er ikke tilladt. Nye områder § 16. Al �skeriaktivitet i Vestgrønland i farvandet nord for 74ºN og vest for 66º V og i Østgrønland i farvandet nord for 71º N med bundberørende redskaber skal betragtes som �skeri i nye områder. Stk. 2. Ved �skeri i nye områder, jf. stk. 1, kan Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst pålægge aktøren særlige betingelser, herunder krav om særlig rapportering og krav om medtagelse af observatør. Anordninger fastgjort til net § 17. Ved �skeri efter rejer skal der anvendes sorteringsrist med en tremmeafstand på højst 22 mm. Risten skal være af et formfast og stabilt materiale og placeres og monteres således, at den bedst mulige frasortering af bifangst opnås. Tremmeafstanden i en sorteringsrist opmåles som angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 15 om maskestørrelser er det tilladt på såvel trawlets overside som underside at fæstne sådanne materialer, som nævnt i stk. 5-7 for at mindske slid eller forøge redskabets styrke. Stk. 3. Rejetrawl skal være forsynet med roterende rockhoppergear med et kædeophæng på mindst 72 cm. Fikserede rockhoppere er ikke tilladt. Stk. 4. Brugen af bobbins er ikke tilladt i forbindelse med rejetrawl. Det er dog tilladt at påbegynde og afslutte rockhoppergearet med en stålbobbin i hver side af trawlets åbning, ligesom det mellem hver længde rockhopper er tilladt at montere 1 stålbobbin. Monterede stålbobbins skal være af samme diameter som monterede rockhoppers. Halvmåner af gummi på mellemlinerne tillades til beskyttelse af sjækler og svirvler. Stk. 5. Det er tilladt at montere 1 forstærkningsnet (yderpose) omkring den bageste halvdel af redskabet. Maskerne i forstærkningsnettet skal være mindst dobbelt så store som maskerne i selve redskabet (inderposen). Yderposens omkreds skal være større end inderposens omkreds det pågældende sted. Stk. 6. Ved �skeri med dobbelt eller multiple skovltrawl skal klumpen mellem trawlene være af type rulleklump, der kører på havbunden. Stk. 7. Det er tilladt som undersideforstærkning (slidmåtte) at montere enhver form for materiale, herunder lærred, måtter, net på undersiden af den bagerste halvdel af redskabet. Slidmåtten må på intet sted være fastgjort til mere end 50 pct. af redskabets omkreds det pågældende sted. Stk. 8. Med det formål at opnå bedre selektivitet og forebyggelse af sprængning af trawlposen er det tilladt at montere netpaneler med kvadratiske (�rkantede) masker med mindst samme maskestørrelse som den gældende mindste maskestørrelse for det pågældende �skeri, jf. § 15. Netpanelet skal monteres således, at det ikke nedsætter selektiviteten i den øvrige del af trawlen. § 18. Ved trawl�skeri efter torsk og anden rund�sk og for at opnå bedre selektivitet og frasortering af undermåls�sk er det tilladt at anvende netpaneler med T90-masker, jf. bilag 2, eller net-paneler med kvadratiske masker med mindst samme maskestørrelse som gældende mindste maskestørrelse for det pågældende �skeri, jf. § 15. T90-netpanelerne skal monteres således at selektiviteten ikke nedsættes i den øvrige del af trawlen. Stk. 2. Ved �skeri med �ydetrawl må rundstropper til forstærkning omkring nogen del af trawlet ikke være kortere end 40 pct. af redskabets største omkreds det pågældende sted (antal masker gange maskemålet). Afstanden mellem sådanne rundstropper skal være mindst én meter. Anvendes såvel rundstropper som forstærkningsnet (yderpose), må rundstropper kun monteres på selve redskabet (inderposen). Anvendelse af rundstropper, som begrænser omkredsen af redskabet til mindre end 60 pct. af dets største omkreds, er betinget af, at der anvendes 140 mm maskevidde. § 19. Anordninger og materialer, som ikke er nævnt i §§ 17 og 18, må ikke anvendes i �skeri med trawl. Særligt om anvendelse af opsamlingsbure og brøndbåde § 20. Anvendelse af opsamlingsbure for �sk skal ske dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Således skal aktøren: 1) alene anvende skånsomme fangstredskaber, 2) indrette bure og brøndbåde med sådan dimension og udformning, at �skens restitution og frie bevægelighed sikres, 3) placere bure uden risiko for forurening og sådan, at mistrivsel undgås, 4) sikre, at �sk ikke opbevares i buret i en længere periode og i større mængde end nødvendigt, således at unødvendig afmagring og pådragelse skader undgås 5) at �skens opstigningshastighed ved overførsel fra bundgarn til bur sker på en måde, som giver �sken mulighed for tilpasning til trykforskelle, 6) i tilfælde af mistrivsel sikre slagtning, fodring eller frisætning af �sken, og 7) ved hold af �sk i bure med en kapacitet på over 30.000 kg tilse �skene dagligt. Stk. 2. Bure må ikke placeres i områder med risiko for udløb fra kloaka�øb, kemisk forurening, iltsvind eller olieforurening. Stk. 3. Anvendelse af brøndbåde for �sk skal ske dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, og pumper skal være udformet på en sådan måde, at overførslen sker skånsomt og uden skade på �sken. Stk. 4. Den, der anvender brøndbåd, skal til enhver tid overfor kontrolmyndigheden kunne oplyse placering af og ejerskab til opsamlingsbure, som man har aftale om tømning af. Forbud mod anvendelse af visse fangstmetoder § 21. Sprængstoffer, skydevåben, tryklufthamre og andre slagredskaber samt giftige, bedøvende og ætsende stoffer må ikke anvendes ved �skeri. Stk. 2. Elektro�skeri er ikke tilladt uden særlig forudgående tilladelse fra Naalakkersuisut. Stk. 3. Brug af drivgarn er forbudt. Forbud mod anvendelse af visse typer udstyr § 22. Anordninger, der kan anvendes til at lede fangst direkte fra borde, er forbudt. Stk. 2. Hvor der i forbindelse med �skeri med trawl efter rejer er givet dispensation fra forbuddet mod udsmid af visse arter, skal eventuel bifangst opgøres i art og mængde og logbogsføres inden udkastet foretages. Stk. 3. Overløb fra bingetanke skal være forsynet med fastsvejset rist med tremmer med en afstand på højst 10 mm eller huller med en diameter på højst 15 mm. Stk. 4. Afstanden mellem tremmer i vandseparatorer om bord må maksimalt være 10 mm. Tremmerne skal være fastsvejset. Anvendes der huller i vandseparatoren, må diameter maksimalt være 10 mm. Huller i slisker til vandseparator må maksimalt være 15 mm i diameter. Stk. 5. Udstyr til størrelsessortering af fangsten om bord er forbudt. § 23. Fartøjer, der fryser fangsten umiddelbart efter fangsten, er undtaget fra forbuddet i § 22, stk. 5. Fangsten skal nedfryses straks efter størrelsessortering. Stk. 2. Det er forbudt at anvende en kværn, der kan hakke eller �ndele fangsten. For fartøjer, der kan producere �skemel, tillades at bruge kværn der er monteret mellem holding-tank og �skemelsanlægget. Stk. 3. Fiskemel må kun produceres af fraskær ved forarbejdning af fangsten, eller fangst der er beskadiget under produktion eller behandling ombord (�skeaffald). Mærkning af redskaber § 24. Fiskeredskaber og opsamlingsbure skal mærkes med enten aktørens navn, adresse og telefonnummer eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver. Mærket skal: 1) være udført i et vandbestandigt materiale, 2) på synkegarn fæstes til overlinen, 3) på langliner fæstes til selve langlinen, 4) på trawl fæstes til hovedlinen, og 5) på skrabere og tejner fæstes på redskabets øverste ramme. Stk. 2. Redskaber der ikke er mærket i overensstemmelse med stk. 1, må ikke opbevares eller transporteres ombord på fartøjet. Stk. 3. På alle passive redskaber skal de anvendte afmærkningsbøjer være mærket tilsvarende med stk. 1 nævnte oplysninger. Stk. 4. Bøjer skal mærkes særskilt på den i stk. 1 angivne måde. Stk. 5. Ved �skeri inden for 3 sømil fra basislinjen i Grønlands �skeriterritorium, skal passive �skeriredskaber være afmærket som foreskrevet i bilag 6. Stk. 6. Ved �skeri uden for 3 sømil fra basislinjen i Grønlands �skeriterritorium, skal passive �skeredskaber være afmærket som foreskrevet i bilag 7. Akustiske alarmer (pingere) § 25. Ved �skeri efter torsk med bundgarn, skal der være monteret en akustisk alarm (pinger) i bundgarnet. Mistede og efterladte �skeredskaber § 26. Når �skeriet er ophørt, skal aktøren straks tage samtlige egne redskaber op, uanset redskabernes stand. § 27. Fartøjer skal til enhver tid medføre udstyr, der kan anvendes til at bjærge mistede �skeredskaber. Stk. 2. Føreren af et fartøj, der har mistet et �skeredskab eller dele af et �skeredskab, skal så vidt muligt forsøge at bjærge redskabet hurtigst muligt. Stk. 3. Sammenviklede redskaber adskilles ved at bortskære eget redskab. § 28. Føreren skal indenfor 24 timer underrette GFJK om mistede redskaber og oplyse følgende: 1) Fartøjets navn og radiokaldesignal. 2) Redskabstype, der er mistet. 3) Antallet eller mængden af mistede redskaber. 4) Dato og klokkeslæt for tabet. 5) Position på det mistede redskab. 6) De foranstaltninger der blev gjort for at bjærge redskabet. Stk. 2. Lykkes det senere at bjærge redskabet eller dele af redskabet, eller bjærger en anden aktør efterladt eller uafmærket redskab, skal følgende meddeles til GFJK senest 24 timer efter bjærgningen: 1) Fartøjets navn og radiokaldesignal som bjærger redskabet. 2) Navn og radiokaldesignal på det fartøj der har mistet redskabet. 3) Redskabstype der er bjærget. 4) Antallet eller mængden af bjærgede redskaber. 5) Dato og klokkeslæt da redskabet blev bjærget. 6) Position på det bjærgede redskab. Stk. 3. Ved tab af redskaber kan �skerikontrollen underrette den relevante kyststat eller Regional Forvaltnings Organisation. Stk. 4. Mistede redskaber inden for 3 sømil af basislinjen skal gennem indhandlingsstedet rapporteres til GFJK. § 29. Redskaber, der ikke er blevet fjernet straks efter udløbet af �skeriperioden, kan bjærges af myndighederne. Bjærgningen sker for ejers regning. Stk. 2. Fiskegarn, som ikke er blevet fjernet 7 kalenderdage efter �skeriets afslutning, må bjærges af private og beholdes, hvis ejeren ikke kan identi�ceres. Særligt om �skeri efter helle�sk § 30. Kystnært �skeri efter helle�sk med garn eller trawl er ikke tilladt. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne bemyndiges uanset forbuddet i stk. 1 til ved kommunal vedtægt at tillade �skeri efter helle�sk med garn og trawl. En sådan tilladelse skal være tidsmæssigt og geogra�sk afgrænset. Stk. 3. Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst kan fastsætte begrænsninger for garn�skeri, som er tilladt i medfør af stk. 2, herunder om standsning af �skeriet i en periode. I forbindelse med en sådan beslutning, skal der særligt tages hensyn til den aktuelle kvotesituation og til sikring af kvaliteten af fangsten. § 31. Et redskab til �skeri efter helle�sk skal placeres i en afstand af mindst 50 meter til nærmeste andet redskab. Særligt om �skeri efter krabber § 32. Alle tejner skal være forsynet med et �ugt-vindue, der holdes lukket af en snor bestående af et bionedbrydeligt materiale, jf. bilag 8. § 33. Når tejner ikke er i brug til �skeri, må de ikke opbevares i havet. § 34. Tejner i lænke må højst bestå af 100 forbundne tejner i hver lænke. Særligt om �skeri efter laks § 35. Fiskeri efter laks må kun foretages med kroge eller med garn. Stk. 2. Ved �skeri efter laks med garn: 1) må der højst anvendes 5 garn i samme sammenbundne garnlænke, 2) skal maskestørrelsen være mindst 140 mm, 3) skal afstanden mellem garnlænker udgøre mindst 30 meter, og 4) skal afstanden mellem garn og elvmunding udgøre mindst 500 meter ved laveste vande. § 36. Naalakkersuisut fastsætter hvert år en kvote og startdato for �skeri efter laks fra Kapisillit-elven. Stk. 2. Der må alene �skes til privat brug i Kapisillit-elven. Dette �skeri er betinget af en licens, der efter ansøgning udstedes af Departementet for Fiskeri og Fangst. Stk. 3. Licens efter stk. 2 kan udstedes til ansøgere, som opfylder følgende betingelser: 1) Fiskerilovens krav om adgang til ikke-erhvervsmæssigt �skeri. 2) En aktør skal opfylde sin rapporteringspligt for et licensår forud for indgivelse af ansøgning om licens til det efterfølgende år. I modsat fald kan licens nægtes. Stk. 4. Naalakkersuisut giver ved offentlig meddelelse besked om, hvornår �skeriet skal ophøre. Naalakkersuisut kan beslutte, at al �skeri herefter skal foregå som �skeri, hvor �sken genudsættes efter fangst (catch-and-release) med meldepligt for genudsatte �sk. Stk. 5. Det er forbudt at �ske før starttidspunktet, jf. stk. 1. Det er forbudt at �ske efter ophørstidspunktet, jf. stk. 4. § 37. Det er forbudt at �ske med enhver form for garn nærmere end 1000 meter fra Kapisillit-elvens munding. Stk. 2. Det er forbudt at �ske med enhver form for redskab, bortset fra �skestang med en krog, nærmere end 50 meter fra Kapisillit-elvens munding. Stk. 3. Der må kun �skes med �skestang med en krog i selve elven og søerne forbundet hermed. Kapitel 6 Meddelelser § 38. Meddelelser vedrørende forhold i denne bekendtgørelse meddeles offentligt af Departementet for Fiskeri og Fangst, herunder på Naalakkersuisuts hjemmeside. Stk. 2. Meddelelse vedrørende �skeriperioder i stenbider�skeriet gives senest 1 uge inden �skeri efter stenbider i det pågældende forvaltningsområde påbegyndes. Kapitel 7 Foranstaltninger § 39. Overtrædelse af § 4, stk. 1-2, § 5, stk. 1-2, §§ 6 – 7, § 9, stk. 1 og stk. 3, § 10, stk. 2 og stk. 4, § 11, §§ 13 - 15, §§ 17 - 27, § 28, stk. 1-2 og stk. 4, § 30, stk. 1, §§ 31 - 35, § 36, stk. 2 og stk. 5 og § 37, kan medføre foranstaltninger i form af bøde efter reglerne i Kriminallov for Grønland. Stk. 2. For overtrædelse af forskrifter, pålæg, dispensationer mv., udstedt i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 4, § 12, stk. 1, § 16, stk. 2 samt § 30, stk. 2 og stk. 3 kan der fastsættes foranstaltninger i form af bøde efter reglerne i Kriminallov for Grønland. Stk. 3. Hvor �skerilov eller forskrifter udstedt i medfør af denne hjemler fastsættelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter reglerne i Kriminallov for Grønland. Stk. 4. Sager efter stk. 1 - 3 anlægges ved Retten i Grønland som 1. instans. Stk. 5. Bøder, der fastsættes efter stk. 1 – 3, tilfalder Landskassen. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser § 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2025. Stk. 2. Det i § 25 anførte pligt til anvendelse af akustisk alarm træder dog først i kraft den 1. januar 2026. Stk. 3. Samtidig ophæves: 1) Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 30. marts 2017 om tekniske bevaringsforanstaltninger i �skeriet. 2) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 29. august 2002 om geogra�sk adgang til reje�skeri på Grønlands �skeriterritorium. Grønlands Selvstyre, den 6. februar 2025 Kim Kielsen (sign.) Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst / Emanuel Rosing (sign.) Grønlands Selvstyre Imaneq 4 3900 Nuuk E-mail: nsninatsit@nanoq.gl Nyttige links Grønlandsk Lovregister Selvstyrets Lovarkiv Naalakkersuisut