Agriculture Strategy 2021-2030

47 Forslag til lnatsisartut beslutning om at Naalakkersuisut palregges inden EM2020 at E-mail: apn@nanoq.gl fremsrette en strategi for at 0ge Gr0nlands selvforsyningsgrad, Strategien skal ogsa www.naalakkersuisut.gl beskrive lovgivningsmressige og 0konomiske barrierer, og indeholde anbefalinger til, hvorledes disse kan afhjrelpes og punkt 133: Forslag til lnatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut palregges at udarbejde en handleplan med det formal at sikre de bedst mulige betingelser for et 0get salg af lokale jordavlsprodukter bade i og uden for Gr0nland. Handleplanen skal indeholde en tidsplan for arbejdet fremadrettet og skal omdeles til lnatsisartut senest EM2020 Vedlagte Strategi for Landbrug 2021-2030 blev godkendt af Naalakkersuisut under deres m0de den 3. december 2020. Strategien er langsigtet og har til formal at udvikle Gr0nlands landbrug frem til 2030. Udviklingen af landbruget skal sikre en 0gning af produktiviteten i landbrugserhvervet og derved bidrage til en 0gning af selvforsy- ningsgraden i Gr0nland pa f0devareomradet, samtidig med at der sker forbedring af rentabiliteten. Der er opstillet 9 overordnede malsretninger, hvormed udviklingen af landbruget bliver mere konkret. God lreselyst! lnussiarnersu · · lluaqqusillunga Medv · Jens lmmanuelsen Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug 1 GOVERNMENT OF GREENLAND 5trategi for Landbrug 2021-2030 Departementet far Fiskeri, Fangst og Landbrug Postboks 269

3900 Nuuk Tel + 299 345000 www.apnn.gl November 2020 " .. Alibak Hard, Nuka M0ller Lund, Hans Hansen Nuisi ~ td\i\LAKf<FRS ISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Strategi for Landbrug 2021-2030 DEPARTEMENTET FORFISKERI,FANGSTOGLANDBRUG Marker omkring Qorlortukasik Forord Naalakkersuisut 0nsker, at Grnnland bliver mere selvfarsy- de dyrkningspraksisser og maske ved udnyttelse af rest- nende pa fadevareomradet, og i den sammenh~ng er land- produkter fra andre produktioner til tilskudsfader. brugserhvervet en vigtig part. Grnnland importerer en stor del af vares farbrug af grnntsager og k0d, og ved at 0ge Der er flere nye tiltag i gang, som vil 0ge farretningsomra- produktionen af landbrugsprodukter, som fx lammek0d, det indenfar landbrugserhvervet, et af de mere sp~ndende oksek0d, kartofler og rabarber, kan importen af de tilsva- er tilkomsten af "indoor farming" i Nuuk, som pa sigt kan rende produkter mindskes. Yderligere er habet, at produk- farsyne Grnnland med friske grnntsager. ter, der produceres i Grnnland, kan v~re mere friske, nar de kommer frem til farbrugeren, det kr~ver dog ekstra op- Strategien far Landbrug 2021-2030 eren opfalgning af de m~rksomhed pa logistikken. mange rapporter, der er lavet de senere ar omkring grnn- landsk landbrug, blandt andet Landbrugskommissionens Fareavlen har gennem de senere ar v~ret i lidt nedgang, bet~nkning fra 2014. Strategien skal v~re det v~rkt0j, det skyldes, at flere tidligere fareavlere er stoppet. og at der igangs~tter initiativer, der skal fremme bade produkti- der ikke har v~ret nogen til at overtage fareholderstedet, viteten og 0konomien i landbruget igennem en langsigtet fardi st0rrelsen ikke vil v~re renta bel i fremtiden, eller at handlingsplan. midlerne til at starte op som fareavler ikke har v~ret til- str~kkelige. Det skal derfar g0res mere enkelt at starte op 1strategien arbejdes der pa FN's Verdensmal far b~redyg- som landbruger, og sa skal der fakus pa, at produktiviteten tig udvikling som et led i Naalakkersuisuts arbejde med at i fareavlen skal forbedres far at 0ge rentabiliteten. Norden skal v~re den mest b~redygtige regían i verden. Et vigtigt element i at 0ge produktiviteten og farbedre Strategiens hovedfakus er at styrke landbrugserhvervet. 0konomien er at have det rette fader til dyrene og have nok saledes at erhvervet kan v~re med til at l0fte opgaven med af det. Nu bliver store andele af det n0dvendige fader im- at 0ge selvfarsyningsgraden pa fadevareomradet og i porteret fra udlandet. sa der skal fakus pa at fa produceret fremtiden kunne blive 0konomisk selvb~rende. mere af faderet i Grnnland. Det skal ske gennem farbedre- Jens lmmanuelsen Naalakkersuisoq far Fiskeri, Fangst og Landbrug Strategi for Landbrug2021-2030 7 lndhold 1... n r.

9 Baggrund 25 Fremtidigt klima 9 0verordnede succeskriterier 25 Betydning for landbrug

9 Grundlaget 27 Tilpasning

10 Begramsninger

10 Risiko ... - Mll 10 lmplementering af initiativer 28 Vision

28 Overordnede malsél!tninger , 1::,1 l l 30 Mal 1: 28.000 1amtil slagtning arligt

13 Fareavl 33 Mal 2: 80 % egenproduceret vinterfoder

13 Marker 37 Mal 3: 0get produktion af grnntsager

14 Avlsprogram 40 Mal 4: 0get rentabilitet i landbrugserhvervet

15 Fodersituation 43 Mal 5: 0get formidling af relevant

15 Stalde viden til landbrugerne

16 Andre husdyr 47 Mal 6: Forbedret infrastruktur i landbrugsomradet

17 Slagtning 49 Mal 7: Forbedring af landbrugsuddannelsen

17 Kartofler og andre grentsager 51 Mal 8: Opdatering af det administrative grundlag

18 Energi - el, vand, sol 53 Mal 9: Anden udvikling af grnnlandsk landbrug 19 lnfrastruktur 19 0konomi 1 r..

20 Uddannelse

20 Lovgivning

21 Erhvervsstette til landbrugerne 8

23 Konsulenttjenesten for Landbrug

23 Embedsdyrlil!gen

24 Landbrugets organisationer Strategi far Landbrug 2021-2030 9 lndledning 9 overordnede malsé!!tninger l. 28.000 slagtelam arligt Landbruget oplever stagnation i produktiviteten af 1am,og antallet af landbrugere har vél2retfaldende gennem lé!2nge- 2. 80% egenproduceret vinterfoder re tid. Der er derfor brug for udvikling af landbruget, sale- 3. 0get produktion af grnntsager des at produktiviteten kan 0ges og landbrugernes 0konomi forbedres. 4. 0get rentabilitet i landbrugserhvervet 5. 0get formidling af relevant vicientil landbrugerne Sammen med det politiske mal om at 0ge graden af selvfor- syning pa fodevareomradet i Grnnland giver det anledning 6. Forbedret infrastruktur i landbrugsomradet til at igangsél2tte initiativer, der skal udvikle landbrugsom- 7. Forbedring af landbrugsuddannelsen radet. Landbrugsstrategien skal desuden ogsa dél2kke0n- sket fra Naalakkersuisut om, ata lle sektorer i den grnn- 8. Opdatering af det administrative grundlag landske administration skal udarbejde 10-arige sektorpla- 9. Anden udvikling af grnnlandsk landbrug ner. Endvidere er strategien en redeg0relse for hvordan Grnn- land kan blive mere selvforsynende med grnnlandske pro- dukter, som lnatsisartut har palagt Nalakkersuisut under EM2019. Landbrugsstrategien bygger pa vicienfra redeg0relser og rapporter, der er lavet vedr. det grnnlandske landbrug gen- nem det sidste arti, bl.a; Landbrugskommissionens be- tél2nkning,Malrettet st0tte til det grnnlandske landbrug, ESU-redeg0relse vedrnrende landbruget, Muligheder for Landbrugsstrategien er langsigtet og har til formal at ud- klimatilpasning i landbrugserhvervet, Muligheder for udvi- vikle grnnlandsk landbrug frem mod 2030. Udviklingen af det landbrugsproduktion i Grnnland, The Arctic as a Food landbruget skal sikre en 0gning af produktiviteten i land- Producing Region og Adaptation Actions for a Changing brugserhvervet og dermed bidrage til en 0gning af selvfor- Arctic. syningsgraden i Grnnland pa fodevareomradet, samtidigt med at der sker en forbedring af rentabiliteten. Der er op- 12019 afholdte Departementet for Fiskeri, Fangst og stillet 9 overordnede malsél2tninger,hvormed udviklingen Landbrug et se minar for a lle landbrugere og landbrugets af landbruget bliver mere konkret. interessenter. Formalet med seminaret var, at specielt landbrugerne skulle have mulighed for at komme med deres Strategiens initiativer har direkte eller indirekte indflydel- input til, hvor udfordringerne ligger, og hvilke tiltag, der se pa de overordnede malsél2tninger.Det er saledes ikke skaber udvikling i erhvervet. Seminaret var velbes0gt med det enkelte initiativ, der har afg0rende indflydelse pa suc- deltagere bade blandt landbrugerne, landbrugsorganisati- cesen, men summen af en rél2kkeinitiativer, som arbejder i onerne, kommunal- og landspolitikerne samt mange flere samme retning. Succesen afhél2ngeraf, hvorvidt initiativer- og udg0r sammen med Landbrugskommissionens betél2nk- ne er implementeret efter hensigten og med en forventet ning det vigtigste vidensgrundlag for landbrugsstrategien. effekt. For hver malsél2tningfastsél2ttes der specifikke delmal, der skal Vél2remed til at sikre monitoreringen af fremgang med den overordnede malsél2tning.

1O Strategi far Landbrug 2021-2030 Efter udarbejdelsen af udkastet til strategien, har den vceret til h0ring, has parterne, de 0vrige departementer, og Landbrugserhvervet er pa grund af stedbundenhed og vceret i offentlig h0ring. Dette har bevirket at der kom flere afhcengighed af de rette vejrfarhold et erhverv med en vis input og kommentarer tilde beskrevne mal og delmal. Dele risiko i produktionen. Strategien arbejder med indsatser af disse input er blevet indarbejdet i strategien, men andre der skal farbedre erhvervets tilpasning til udsving i vejr og af inputtene l0bende vil vi blive inddraget i arbejdet med klima. Derfar arbejdes der med indsatser der farbedrer strategien og i de arlige statusbeskrivelser og prioriterin- iscer vinterfadergrundlaget, der vurderes til at vcere den ger af indsatser. st0rste risikofaktor i landbrugserhvervet. Pa det 0konomi- ske omrade er der ogsa risikofaktorer der kan farbedres, bl.a. det at tilskuddene variere fra ar til ar, det g0r det van- l' r n skeligt at planlcegge farud far landbrugere. Landbrugsstrategien og handlingsplanen scetter rammerne far udviklingen af landbruget, men det er i h0j grad landbru- fl gerne selv, der skal vcere medvirkende til at fore initiativer- ne ud i livet. Det afhcenger af landbrugerne, fardi der er Bade strategien og handlingsplanen er dynamisk, far at vcesentlige initiativer, der afhcenger af, at landbrugere kunne tilpasses tilde kommende udfardringer der vil kom- tager initiativet til at faretage investeringer i deres land- me i l0bet af strategiperioden. Handlingsplanen er langsig- brug. tet og indeholder en mangfaldighed af initiativer. Det er n0dvendigt med en l0bende prioritering af, hvilke initiati- Der er desuden lovgivningsmcessige begrcensninger, som ver der skal igangscettes. Ligesom det er n0dvendigt med der skal arbejdes med og g0res mere enkle at anvende. Al en l0bende dialog med landbruget om prioriteringen. lovgivningen pa omradet skal gennemgas, og cendringer til disse fremscettes til lnatsisartut. Malet er, aten revidering Det er vigtigt at have realistiske farventninger tilde 0ko- af erhvervsst0ttelovgivningen pa landbrugsomradet skal nomiske og administrative ressourcer, som de enkelte initi- fremscettes pa forarssamlingen i 2022, efterfolgende skal ativer krcever. lov om landbrug og tilh0rende bekendtg0relse ogsa revide- res. Naalakkersuisut vil arligt udarbejde en handlingsplan far de initiativer, som planlcegges igangsat eller gennemfort i Naalakkersuisuts principper far den 0konomiske politik, det folgende ar. Handlingsplanen skal laves i l0bet af efter- kan scerligt efter Covid-19 pandemien vcere en udfardring aret i dialog med landbruget og bliver prcesenteret pa far gennemforelse af strategiens malscetninger. Men stra- Landbrugsradets m0de i januar. Denne handlingsplan skal tegien er dynamisk og kan tilpasses de 0konomiske planer, indeholde projektbeskrivelser tilde initiativer, der skal dog med den konsekvens at udviklingen vil tage lcengere tid igangscettes. Projektbeskrivelsen skal indeholde delmal, at gennemfore. tidsplan, og 0konomiske konsekvenser. Dertil udarbejdes en redeg0relse far status pa de igangvcerende og afslutte- de projekter. Strategi far Landbrug2021-2030 11 Status: Gr0nlandsk landbrug Grnnlands st0rste landbrugsressource er grcesgangene og Landbrugerne er selvstcendige erhvervsdrivende, og er derncest dyrkningsarealerne til grovfoder. Det var bag- ansvarlige for de res egne opk0b. Trods dette har erhvervet grunden for nordboernes boscettelse i Sydgr0nland og store begrcensninger, som mange andre produktionstyper indforelsen af agerbrug lige for ar 1000 og ikke mindst for ikke er underlagt. Samfundskrav som bceredygtighed, genindforelsen af agerbruget ved Anders Olsen i 1783 i dyrevelfcerd med mere giver ekstra omkostninger i produk- lgaliku. tionen. Derudover er landbrugerne n0dt til at drive deres erhverv, der hvor de res jord nu engang er, hvilket potentielt 1dag er farehold den centra le produktion i gr0nlandsk land- vanskeligg0r logistik, fordi de er stcerkt begrcenset af brug. netop pa grundlag af grcesningsarealer og etablering adgangen til ressourcer i omradet. Landbrugerne ma ogsa af marker, der kan sikre foder i vinterperioden. Det er i tage en stor 0konomisk risiko, hvor faktorer, som ligger kraft af dyrkning af gr0ntsager og forarbejdning af grces til uden for deres kontrol spiller ind, f.eks. vejret. Varmt vejr k0d, at landbruget har sin berettigelse. Forudscetningen og regelmcessig regn er godt. Koldt vejr, t0rke eller for for landbrug pa Gr0nland afhcenger af anvendelsen af land- megen regn kan forarsage darlig h0st. brugsjorden, altsa mcengden af opdyrkede arealer og pro- duktiviteten af disse arealer. Disse forhold vil med tiden Selv om havet er den vigtigste transportvej, er der fa garde afg0re, om Gr0nlands landbrug er rentabelt, men fordi med gode anl0bsfaciliteter, hvilket eren logistisk udfor- grcesgangene er st0rre end dyrkningsarealerne, er der dring. 1nogle omrader er der primitive grusveje mellem opstaet et misforhold mellem foderbehov om vinteren til garde og lokalsamfund, som muligg0r vejtransport om fa rene og ma:ngden af produceret foder, der begrcenser sommeren. Men s0vejen er stadig vigtigst. nar det gcelder rentabiliteten. transport af varer og maskiner, og ligeledes for levering af 1amtil slagtning om efteraret. Efter katastrofearet i vinteren 1966-1967, hvor der pa grund af en hard vinter skete en reducering af moderfar fra Det stiller store krav til landbrugerne. Landbrugerne b0r 48.000 til 20.000, blev der gennemfort en produktionscen- vcere gode agronomer, dyreholdere, ivcerkscettere og virk- dring fra ekstensivt til intensivt farehold. For at oprethol- somhedsledere. Men nar omfanget af landbrugsdriften de antallet af moderfar blev der dengang bygget stalde ikke er ti!strcekkeligt, kan de for eksempel ogsa engagere uden at tage hensyn til dyrkningsarealernes kapacitet. Det sig i turisme, hvilket krcever god kundeservice, viden om har betydet, at Gr0nlands landbrug i dag importerer cirka lokalhistorie, markedsforing samt fcerdigheder med mad- halvdelen af vinterfodret, hvilket medforer betydelige lavning. Det giver ikke sig selv, aten landbruger, der er omkostninger og usikkerhed for fareholderne, samt tab af dygtig til husdyr og agronomi, ogsa eren god virksomheds- national0konomiske muligheder pa grund af den h0je im- leder eller en god turistvcert. port af kraftfoder. Der har vceret et st0t fald i antallet af landbrugere i Gr0n- De gr0nlandske landbrugere har adgang til rige grcesgange land de sidste par artier, mens de garde, der er tilbage, ikke rundt om deres garde. Mange af landbrugerne har gennem er vokset tilstrcekkelig til at holde antallet af moderfar generationer opbygget deres landbrug fra grunden med en oppe. Siden 2012 har der ogsa va:ret en st0t nedadgaende omfattende infrastruktur, som egen el- og vandforsyning. tendens i antallet af moderfar. Der er sa fa landbrugere i De fleste steder er der stadig gode udviklingsmuligheder, Grnnland, at hvis en enkelt landbruger afvikler sine aktivi- bade for at dyrke marker og udvinde vandkraft. Landbru- teter, bliver der en reduktion pa over 2,5 % i antallet af gerne har oftest let adgang til havet, som er den vigtigste moderfar. Det samlede h0stbare a real er dog alligevel ste- transportvej for mange af Gr0nlands landbrugere. get til 1085 hektar i 2019, en stigning pa 23 % i forhold til

12 Strategi for Landbrug 2021-2030 2006. Dette eren betydelig 0gning af arealet. mens antal- hvilket gar ud over 0konomien. Om efteraret kan man fa en let af landbrugere er faldet med 20 %. Stigningen skyldes i lignende situation, hvis man t0ver med at tage dyrene pa h0j grad dyrkning af nye arealer. Dette giver en n0dvendig, stald, far at spare fader. Resultatet er, at dyrene ikke er i omend ikke tilstrcekkelig farngelse af det dyrkede a real. optima! stand, nar de skal parres, og derfar opnar fcerre Der er flere isolerede garde, som ikke lcengere er i brug. 1am.Problemet er, at der holdes far mange far i farhold til Konsekvensen er, at disse marker ikke anvendes, og at den mcengde af vinterfader, der produceres. Landbrugerne denne del af potentialet far Grnnlands landbrug ikke ud- ligger tcet pa grcensen i norma le ar, hvilket betyder, at de nyttes. arbejder med h0j risiko. 1Grnnland er der logistiske udfardringer ved at have job Udbyttet af faderafgrnderne cendrer sig fra ar til ar, hoved- ved siden af landbruget. Man er derfar afhcengig af at skul- sagelig som falge af vejr og klima. Grcesgangene er afhcen- le skabe en indkomst, der beskceftiger hele familien, base- gige af tilstrcekkeligt sollys og en pass ende mcengde ned- ret pa garden. Dette stiller krav til landbrugets st0rrelse. b0r far at give godt udbytte. 1en rapport om klimaet i Grnn- Det betyder ogsa, at dele af skolegangen er baseret pa land fremgar det, at man farventer et varmere klima, som hjemmeundervisning. Nogle tilbyder ogsa gardturisme som kan give yderligere vcekstdage, men ogsa mere t0rke. Dette tillcegserhverv, men det er ikke en beskceftigelse, som vil pavirke landmcendenes 0konomi direkte, bade med po- passer alle. tentielt bedre afgrnder og med en h0jere risiko far mis- vcekst. Landmcendene kan ikke bestemme over vejret, men vejret eren af de vcesentligste arsager til, om de opnar gode eller Det er ikke kun vejret. der pavirker landmcendenes 0kono- darlige resultater. Vejret bestemmer i h0j grad kvaliteten mi. Der eren del tab af 1am,bade til rovdyr, sygdom og af grcesgangene, hvornar fa rene kan scettes pa grces, og krybskytteri. Der er tab til rceve, 0rne og isbj0rne. Der ydes hvor meget vinterfader landbrugerne har til radighed. Ad- ikke kompensation far mistede far. Tilsammen udg0r mi- gang til vinterfoder pavirker igen, hvor god lcemningder stede far og 1ampa grces et betydeligt tab far producenter- bliver i fararet og overlevelsesprocenten far 1ampa som- ne. Der er ingen konsekvenser far krybskytter, og patrulje- mergrcesgangene. ringen er utilstrcekkelig i de perifere omrader til at hindre krybskytteri. Fcelles far landbrugerne kan vcere, at man far eksempel i maj er l0bet t0r far selvproduceret fader, og at man bliver Der er derfar nu behov far et 10ft i produktiviteten, bade n0dt til at lukke fa rene tidligere ud, end hvad der er opti- med hensyn til arealer og dyr, ved hjcelp af en systematisk malt. Hvis grcesset pa grcesningsarealer derudover ikke er satsning pa nybyggeri, renovering af stalde, nyetablering af tilstrcekkeligt godt, kan dette fare til et st0rre tab af 1am, marker og farbedringen i avlen af bade dyr og grovfader. Strategi for Landbrug2021-2030 13 :r: 1 1Gr0nland er der relativt fa 1ampr. moderfar, hvilket resul- Landmcend i Grnnland har relativt stenet jord med hydrofo- terer i lav produktion. Moderfar er som udgangspunkt det biske egenskaber. Dette g0r jordbehandling mere krceven- primeere produktionsmiddel, men er ikke selve produktet. de, og vanding kan vcere udfordrende. Der eren del mulig- Normalt har man et 0nske om at fa mest mulig produktion heder for ny-dyrkning, men pa grund af mange sten er det baseret pa fcerrest mulige produktionsmidler. Hertil kom- arbejdskrcevende med de maskiner, landmcendene har til mer, at udbuddet af vinterfoder er et reelt problem i Gr0n- radighed. land, mens der er adgang til gode sommergrcesgange. Det er derfor rationelt at give 0konomiske incitamenter til at 1et nyligt studie er der konstateret meget lave pH-vcerdier 0ge antallet af 1ampr. moderfar. i st0rstedelen af de unders0gte grnnlandske dyrkningsare- aler, og det er et af de helt store problemer for at kunne 1lsland og i Norge er det almindeligt med ca. 10 moderfar udnytte dyrkningspotentialet i fremtiden. pr. hektar. l Gr0nland er der 20 moderfar pr. hektar, hvilket er h0jt, og har konsekvenser for, hvordan landmcendene Nar pH-vcerdien ikke ligger i optimumsintervallet, har plan- organiserer deres virksomhed. Man er meget afhcengig af terne svcert ved at optage de n0dvendige nceringsstoffer, importeret foder, og man taler ikke darlige ar med for lidt selvom de er til stede ijorden. Der er det vigtig, at der bli- afgrnde eller en kort grcesningssceson. Der eren klar ten- ver arbejdet med at hceve pH-vcerdien i dyrkningsarealer- dens til, at garde med mindre dyrkningsareal stadig har et ne. Kalk bruges a llerede sporadisk, men det burde vcere h0jt anta[ moderfar. Det er meget muligt. at disse garde har mere systematiseret. Der er fors0g i gang med at se, om tilstrcekkelige grcesgange til antallet af moderfar, men de gletsjermel, som er naturligt forekommende i Sydgrnnland, vil sta over for udfordringer med vinterfoder. Dette kan til kan bruges til bade at g0de og forbedre pH-vcerdien i dyrk- en vis grad klares ved at indk0be kraftfoder og ensilage, ningsarealerne. men det er dyrt for virksomheden. Fareavlen Moderfar 19.777 19.841 19.763 19.383 19,264 17924 16.845 17.592 16.960 17.374 Lam 25.383 25.445 25.379 24.614 23.287 22.018 21.569 22.405 22.285 23.186 Tab af 1am 1.365 1.953 1.767 1.923 1.542 3.007 1.448 1.911 1.661 1.204 Lam pr. moderfar 1,29 1,29 1,34 1,28 1,32 1,23 1,28 1.29 1,31 1,36 Nye gimmerlam 2.781 2.769 2.878 2.939 2.538 2.283 3.143 2.635 2.706 2.638 Slagtede 1ampa slagteri 21.113 21.359 21.967 20.344 20.331 18.413 18.857 18.815 18.019 19.396 Hjemmeslagtede 1am 1.024 909 1.049 968 1.006 1.077 836 803 778 942 Slagtede 1ami alt 22.137 22.268 23.016 21.312 21.337 19.490 19.693 19.618 18.797 20.338

14 Strategi for Landbrug2021-2030 Generelt er der mangel pa dyrkningsarealer i Grnnland til at kunne leve re det n0dvendige vinterfader til farene. Udfar- dringen med at fa etableret nye dyrkningsarealer er, at det Af de 39 fareholdere i Grnnland er der 14 brugere af avls- er besva2rligt, meget omkostningsfuldt, og at der er man- programmet Fjárvís i 2019. De reste rende fareholdere har gel pa infrastruktur far at kunne udnytte fjernereliggende enten egne avlssystemer eller ingen systematisk avl. Der potentielle dyrkningsomrader. har igennem de sidste 20 ar va2ret svingende med deltagel- se fra fareavlernes side i Fjárvís. Det skyldes blandt andet Markerne i landbruget bruges prima2rt til dyrkning af vin- udfardringer med den tekniske brug af programmet, samt terfoder til far og kva2g. Det mest dyrkede er farskellige at programmet er islandsk og derfar pa islandsk. Det har gra2sblandinger, der bruges som grovfader til dyrene. Der- va2ret fars0gt at lave oversa2ttelser af programmet, men udover dyrkes der ogsa havre, byg og triticale, som stort det har ikke fungeret i praksis, fardi den grnnlandske over- set har erstattet rug, disse arter h0stes grnnne, og bruges sa2ttelse fylder far meget, og det giver problemer i farbin- som grnntfader. delse med opdateringen af programmet. Nogle af landbrugerne har mulighed far at vande de res Generelt er avlen i grnnlandsk fareavl styrket gennem ti- marker. Der er flere forskellige vandingssystemer, bade den, det ses blandt andet ved, at antallet af tvillingelam er med naturligt tryk og med pumper. 2019 var et t0rt ar, og farbedret meget. l fremtiden vil farbrugerne eftersp0rge her var det tydeligt, at dem, der kunne van de deres afgrn- mere fedtfattigt k0d, og det er derfar et kommende der, stadig kunne fa flotte udbytter. Det er kartoffelavler- aspekt, der skal fakuseres mere pa inden far avlen af grnn- ne i Eqaluit llua et godt eksempel pa, med en h0st pa over landske far. 50 tons. 12016 var det meget t0rt, og det var derfar n0d- vendigt at bevillige en tilla2gsbevilling pa 2 mio. kr. til k0b De fareholdere, der er brugere af Fjárvís, leverer i gennem- af ekstra fader. snit flere og st0rre 1am,end dem som ikke har systematise- ret avl. Dette kan bade va2re et resultat af brug af Fjárvís Der er fakus pa, at vanding er vigtig, og der bliver afholdt og et resultat af, at det maske er de dygtige og mest passi- kurser i vanding far at sikre en effektiv vanding af afgrn- onerede fareavler, der benytter Fjárvís. derne. Men tendensen i 2019 har ogsa va2ret, at de norma le vandreservoirer til vanding er svundet meget ind, og at det kan blive n0dvendigt i fremtiden at lave nye vandingssyste- mer far at opretholde vandingen. Tabaflam Udbytte 1am Med Fjárvís 8,93% 3,09% 4,55% 5,14% 3,65% Fjárvísbrugere 1.41 1.41 1.42 1.48 1.47 Uden Fjárvís 13,72% 5.19% 9,89% 8,57% 6,09% lkke- Fjavisbrugere 1,17 1,24 1,21 1,20 1,26 Forholdstal 1,5 1,7 2,2 1,7 1,7 Mereudbytte Fjarvisbrugere 21 % 14% 17% 24% 17% Strategi far Landbrug2021-2030 15 (tu •• 1 Hidtil har de fleste stalde ikke Véeret isolerede stalde, men der er et 0nske fra landbrugets side om, at nye stalde skal Landbrugerne star i en svéer fadersituation, da der ikke Véereisolerede. Dette 0nske bunder i, at landbruger haber, dyrkes tilstréekkeligt med fader pa egne marker til at fadre at farholdene far farene bliver bedre, med et bedre udbytte dyrene gennem vinterperioden. Dermed er landbrugerne til folge. Der argumenteres med, aten isoleret stald vil n0dt til at importere dyrt fader til at supplere med. Der medfore et lavere faderfarbrug, samt at det er muligt at importeres bade kraft- og grovfader. 1 norma le ar importe- klippe fa rene tidligere. Desuden vil en isoleret stald ogsa res der ca. 40-45 % af det n0dvendige foder, i gode dyrk- medfore bedre arbejdsfarhold far landbrugerne og g0re ningsar kun er ca. 30 %, og i darlige dyrkningsar kan impor- det nemmere at have vand i stalden. Fra embedsdyrléegen tandelen udg0re op til 66 %. har der Véeret bekymring far, om en isoleret stald kan med- fore flere sygdomme, blandt andet som folge af en h0jere En anden udfardring er, at fadervéerdien af det egenprodu- luftfugtighed, og fra Departementets side er der bekym- cerede fader ikke kendes, dermed kan foderet ikke sam- ring far, at prisen pa en stald vil 0ges betragtelig. Derfar menséettes optimalt sammen med det importerede fader. faregar der et analysearbejde med at finde ud af, om far- bedringer ved en isoleret stald kan retféerdigg0re prisstig- ningen pa stalden, og uden af det gar ud over dyrenes hel- bredstilstand. 1 de gamle stalde har der fartrinsvis véeret benyttet gulve De fleste af staldene i Grnnland blev bygget i 1980- 1990'erne. Staldene er bygget af trée, og bekléedningen er i af stréekmetal. Metalgulve kan dog blive meget kolde om mange tilféelde i darlig stand.Aten stald bliver éeldre, er vinteren, hvilket kan fore til yverskader og yverbetéendel- ikke i sig selv et problem, sa léenge bygningen vedligehol- se. Derfar har der gennem tiden Véeret en tendens ti!, at des. Udfardringen handler om, at de éeldre bygninger ofte gulvene af stréekmetal bliver udskiftet med plastikgulve. er uegnede i m0det med ny teknologi, og er darligt egnet til brug af maskiner og automatisering. Et séerligt problem Future Rundbuehaller, der er et dansk firma, har efter dia- med éeldre stalde er, at g0dningshandteringen er arbejds- log med Konsulenttjenesten far Landbrug og landbruget i kréevende og besvéerlig. Mens man i moderne stalde kan det hele taget udviklet en fa resta Id, der er séerlig egnet til bruge maskiner eller automatiske anléeg til at k0re g0dnin- de grnnlandske forhold. Stalden kan bade leveres isoleret gen ud. maman i mange tilféelde g0re det manuelt i éeldre og uisoleret og med forskellige indretninger af inventar. bygninger. Staldtypen bliver l0bende tilpasset i takt med erfaringer frade stalde, der allerede er leveret til Grnnland. Foderi 1.000 FE Produceret 1.486 1.909 1.773 2.465 2.151 1.164 1.510 1.435 1.873 1.453 lmporteret 1.005 1.343. 1.286 1.078 1.050 1.614 1.282 2.796 1.355 1.367 % 1mporteret 40% 41 % 42% 30% 33% 58% 46% 66% 38% 48%

16 Strategi for Landbrug2021-2030 Rensdyr Der er to rensdyravlere i Grnnland, de holder henholdsvis Kva!g ca.1.200 og 350 dyr. Der bliver arligt slagtet 400 rensdyr i Pa nuva?rende tidspunkt er der 4 landbrugere i Grnnland, Grnnland, og 2/3 bliver eksporteret. Rensdyravlerne er der holder kva?g. 3 landbrugere har bade far og kva?g, mens meget selvk0rende og har sja?ldent kontakt til hverken en enkelt erna?rer sig udelukkende pa hold af kvceg. l alt Departementet eller landbrugets organisationer. holdes der ca. 300 kva?g i Grnnland, og det kva?g, der hol- des, er af racerne Dexter og Galloway,der udelukkende Klimaa!ndringerne giver udfordringer far rensdyravlerne. bruges til k0dproduktion. Desuden findes der 5 malkek0er Rensdyrene lever ude hele aret, og nar der er ustabile vin- til privat brug. tre med regn og frost, kan rensdyrene blive afskaret fra de res fode af et ispanser. Dette var blandt andet tilfa?ldet i Kvcegavlkan under de rette betingelser vcere en rigtig god 2012, hvor na?sten alle forstears kalvene d0de og i alt ca. alternativ produktionsgren i farhold til far, kva?get har en 40 % af den samlede besa?tning. god produktivitet og er mere robuste end fa rene, derfar kan der farventes et mindre tab end ved fareavl. Dog er der Heste, hens m.m. ogsa en ra?kke udfordringer ved kva?gavl, som skal l0ses Mange fareholdere har nogle heste, prima?rt til privat brug, over tid far at fa det fulde udbytte af kvcegavlen. Der er totalt er der ca. 150 heste i Grnnland. De bliver dog ogsa ikke tradition far at holde kva?g i Grnnland, derfar mangler brugt i farbindelse med indsamling af far om efteraret og der ogsa faglig vid en i forhold til kva?gene, fx mangler der til oplevelsesturisme. en systematiseret avl, da kvier bliver bedcekket om som- meren, hvor de gar frit, derfor er det sva?rt at styre avlen. Der er ligeledes mange landbrug, der har lidt h0ns til at Kvcegetfar meget vinterfader, og sa er Gallowayracen lidt farsyne dem selv med a!g. Der er pa nuva?rende tidspunkt st0rre, end hvad slagteriet i Narsaq er dimensioneret til. ikke nogen erhvervsma!ssig udnyttelse af h0ns. Tidligere har der va?re fars0g med <l!ggeproduktion. Kvél!gavlen Na!sten alle landbrug har en eller flere hunde og katte, hundene bruges som farehunde, der skal lette indsamlingen Dexter 123 128 162 216 244 af farene, kattene hja?lper med at beka?mpe mus pa land- Galloway 22 24 28 34 51 bruget. Malkekvaeg 2 3 3 4 5 1 alt 147 155 193 254 300 Der har tidligere va?ret st0rre fors0g med at holde bier, men dette er ikke lykkedes i stor grad. Nu er der en enkelt biavler med 6 bistader tilbage, der producerer honning i Narsarsuaq. Strategi for Landbrug2021-2030 17 ) - t111 'tl.. Kartoffelavlen har endnu gode vilkar i Grnnland, da der ikke findes nogen sygdomme af v.:esentlig betydning far avlen, Neqi A/5 er et stort multislagteri i Narsaq, hvor hovedpar- derved undgas brug af pesticider. Det er dog vigtigt far ten af 1am,far og kv.:eg bliver slagtet. Slagteriet er EU-god- avlerne, at de har en god jord eller mulighed far at vande, kendt. men hele produktionen bliver afsat pa hjemmemar- far i t0rre ar som i 2015 er det vanskeligt at dyrke kartofler kedet i Grnnland, med undtagelse af visse restprodukter, uden van d. der eksporteres. Af andre grnntsager, der bliver dyrket med henblik pa salg, Fjordfaods er et tille multislagteri, der er etableret i Kapi- kan n.:evnes majroer, rabarber, kal, radiser og salat. Produk- sillit far at kunne slagte 1amog far fra Neriunaq, den en este tionen er dog meget begr.:enset, og der findes ikke stati- fareholder ved Nuuk, i et godkendt og kontrolleret milj0. stikker pa, hvor meget der bliver produceret. Udfardringen Dermed kan fareholderen modtage indhandlingstilskud og far grnntsagsproduktionen er mangel pa viden omkring afs.:ette sine 1amtil detailhandlen. l slagteriet er der mulig- grnntsagsdyrkning i st0rre skala, bade hvad angar, hvilke hed far at slagte andre dyr, fx rensdyr, og der arbejdes pa at arter og sorter der skal dyrkes, samt hvordan de skal dyr- muligg0re fiskeproduktion udenfar slagterperioderne. kes. Derudover er der en logistisk udfardring med at fa grnntsager frem til farbrugerne i en salgsbar tilstand, der- Slagteriet i lsortoq er EU-godkendt, det bruges udelukken- far er det prim.:ert i Sydgrnnland, at det er muligt at k0be de til slagtning af rensdyr fra rensdyravleren i lsortoq. grnnlandske grnntsager. Hovedparten af de slagtede dyr bliver eksporteret ud af Grnnland. 1 Upernaviarsuk findes et fars0gsgartneri, der skal afprnve farskellige afgrnder og sorter, far deres potentiale i Grnn- Alle fareholdere faretager hjemmeslagtning. Det omfatter land, samt udvikle de bedst egnede dyrkningspraksisser. slagtning til eget farbrug og slagtning af dyr, der ikke blev indsamlet tids nok til at komme til slagtning pa de godkend- te slagterier. Dyr slagtet hjemme bruges som sagt til eget Kartoflerindhandlettil Neqi A/5 farbrug, men ogsa til direkte salg til private. tons 150 120 Kartoíl 90 Antallet af kartoffelavlere i Grnnland svinger lidt fra ar til ar, men i gennemsnit er der 5-6 avlere om aret. De produce- 60 rer meget farskellige m.:engder, og en enkelt avler star far ca. halvdelen af den samlede produktion. Dertil kommer de 30 landbrugere, der dyrker kartofler i mindre grad og s.:elger dem privat. o O ,----1 N m lf\ lO r--- co O) .-1 ,--1 ,--1 ,--1 ,-< ,-< ,-< ,-< ,-< o o o o o o o o o N N N N N N N N N

18 Strategi for Landbrug 2021-2030 Solenergianléeg er lidt dyrere end dieselgeneratorer, men besparelsen i bra,ndstofforbrug vil med tiden fore det til De fleste landbrugssteder drives stadig i dag med energi- en god investering. Ved brug af solenergi er det n0dvendigt forsyning, der er baseret pa brug af dieselgenerator, men at kombinere det med andre energiforsyningsformer, ty- med tiden er der flere, der er skiftet over til at bruge ved- pisk en dieselgenerator. Levetiden pa solenergianla,g er varende energiforsyning som vandkraft og solenergi. Disse mindst 25 ar, mens batterierne holder i kortere tid, men har dog ofte stadig brug far at have en mindre diese!- eller udviklingen indenfor omradet betyder, at levetiden hele benzingenerator som backup. tiden forbedres, batterikapaciteten bliver st0rre, og at den automatiske integration med dieselgeneratoren bliver Dieselgeneratoren er palidelig og enkel at bruge, men det bedre. er forbundet med store omkostninger til diese l. Levetiden pa generatoren er som regel kun 5-10 ar, sa den skal udskif- tes relativt ofte, hvilket ogsa er omkostningsfuldt. Energiforsyning anta! Energiforsyning via minivandkraft eren st0rre investering 20 til at starte med, men derefter er omkostningerne ikke sa store, og levetiden forventes at va,re meget la,ngere end 15 dieselgeneratorer. Over tid vil investeringen i vandkraftan- la,g dermed kunne beta le sig. Det skal sikres, at vandres- sourcen er tilstréekkelig til at déekke det n0dvendige behov 10 og i t0rre perioder. Desuden er det godt at Véereopméerk- som pa, om vandressourcen er tilstra,kkelig til evt. udvidel- 5 ser i produktionen i fremtiden. Tovandkraftanla,g leverer strnm til flere landbrug. o Diesel- Vandkraft Solenergi Nukissiorfiit generator Dcemning til vandkraft Strategi far Landbrug2021-2030 19 11 r r '1 Etableríng af veje mellem stederne í Grnnland er avergaet Landbrugerne kan i dag ikke klare síg uden tílskud fra det tíl kammunerne ag finansíeres vía blaktílskud. Der eren del affentlíge. Der er í arenes l0b gívet bíllíge erhvervsst0t- veje mellem farehalderne flere steder. Dette b0r aptíme- te-lan til lav rente, uden egentlíg vurderíng af ans0gerens res, saledes at flere farehaldere kan va2re sammen am fx 0kanami. Dette har desva2rre resulteret i, at flere farehal- teknisk udstyr. Etablering af markveje er far farehalderens dere har st0rre ga2ld,end de kan klare. Der blev i 2016 lavet regning. Der gives tilskud pr. meter vej vía erhvervsst0tte- en ESU-analyse, sam kartlagde de medvirkende farehalde- midlerne. Landgangsanla2g- etablering af de genere lle res 0kanami. Ligeledes blev der í 2016 lavet, en samfunds- landgangsanla2g ligger has Departementet far lnfrastruk- 0kanamísk analyse aver de midler, der blev gívet tíl land- tur. Sel ve landgangsanla2gget has den enkelte farehalder bruget í Grnnland.12016 vedtag lnatsisartut, at der skal har farehalderen selv etableret, sasam ved pantanbraer laves en redeg0relse far, hvardan hel- eller delvís ga2ldssa- m.m. Disse er ikke sa2rlig gadt egnede, nar der skal landes nering af farehalderne kan mulígg0res. Rapparten farelig- st0rre maskiner m.m. eller hentes 1amtil slagtníng. ger, men la2gger ikke ap tíl, hvardan det skal g0res. Derfar er det vígtígt. at palítíkerne tager stilling til. hvardan Fragt eren star amkastning far farehalderne, hvarfar ga2ldssaneringen skal faregá. Naalakkersuísut har givet dispensatian tíl transpart af kraft- ag gravfader k0bt í udlandet. Denne dispensatían Lántagning tilde farskellige projekter gíves aver finans- gíver mulíghed far, at indk0bte maskíner kan transparteres lavens givne rammer. Banker vil ikke gíve lan tíl farehalder- tíl míndre priser, safremt índk0b ag levering kan tílpasses ne, da de ikke kan, ag vil ikke tage pant i deres maskínpark med dette skibs afgang fra Danmark. Hvis amkastníngerne m.m. skal reduceres, b0r der afta les sa2rlíge priser far landbru- gerne. Erhvervsstette til landbruget i tusinde kr. TELE-POSThar de seneste ar udviklet deres telenet geval- dígt. hvarfar der nu er skabt langt billigere kammunikati- Rentebcerende lan 5.742 12.024 7.476 7.512 10.514 ansamkastninger. Det ser ud til, at udviklíngen agsa fart- Rente- og afdragsfri lan 5.389 5.169 6.331 5.493 4.097 sa2tter arene fremaver. Det vil alt andet lige gíve endnu 1ndhandlingstilskud 6.998 7.127 7.167 7.763 7,167 bílligere kammunikatiansamkastninger far landbrugerne. Moderfarstilskud 4.950 5.700 5.370 4.817 5.420 Udviklingstilskud 89 288 260 102 222 Andre tilskud 640 300 664 890 751 Etableringstilskud 75 150 55 100 150 Konsulenttjenesten for Landbrug 2.680 2.665 2.680 2.693 2.693 De Forende Fareho lderfore ninger 400 413 415 417 417

20 Strategi far Landbrug2021-2030

1 I V 1Grnnland kan man blive uddannet til landbruger, typisk Den nuv<Erendelavgivning amfatter tre lave, der regulerer farehalder, pa Landbrugsskalen i Upernaviarsuk. Land- landbruget ag erhvervsst0tten dertil. brugsuddannelsen udbydes af lnuili Faad Callege Green- land. Uddannelsen varer 3 ar ag bestar af skaleaphald i Landstingslov nr.5 af 2. maj1996 om landbrug bade Upernaviarsuk, evt. i lsland eller Narge samt praktik- Laven er fra 1996 ag skaber rammerne far farvaltningen af aphald i bade Grnnland ag udland (typisk lsland ag Narge). landbrugserhvervet i Grnnland. Det eren rammelav med fa Der er gennem de seneste ar blevet aptaget ca. 3 elever am detaljerede bestemmelser, hvar detailfarvaltningen i ste- aret pa uddannelsen. det sker gennem bekendtg0relser. Laven er <Endretgennem 3 <Endringslave,i 2007, 2008 ag 2011, hvar <Endringerne Skalen har en del udfardringer, der g0r, at uddannelsen af har amhandlet Landbrugsradets sammens<Etning ag ar- de unge ikke bliver givet pa det niveau, sam den b0r v<Ere bejdsapgaver. Landbrugskammissianen har i 2014 vurde- pa. Fx er der udfardringer med: ret. at laven er utidssvarende ag med utilstr<Ekkelig kam- > Darlige fysiske rammer bade inde ag ude, fx er mentering ag anbefaler, at laven revideres. bygninger ag inventar slidte ag ikke tidssvarende. Far at detailregulere landbrugsamradet er folgende be- > IT-udstyr er mangelfuldt. kendtg0relser g<Eldende: > Mangel pa undervisere. Hjemmestyrets bekendtg0relse nr. 20 af 8. september 1997 am tilsyn med landbrug > Utilstr<Ekkelig undervisning i vigtige fagamrader Bekendtg0relsen finder anvendelse pa tilsyn med ud- sam 0kanami ag drift. 0velsen af landbrug ag udstikker regler far tilsynsudval- > Manglende uddannelsesplaner. gets sammens<Etning ag arbejde. > Manglende landbrugsmaskiner til Hjemmestyrets bekendtg0relse nr. 22 af 8. september undervisningsbrug. 2000 am farvaltning af gr<Esningsamrader ag husdyr Bekendtg0relsen finder anvendelse pa farvaltning ag Upernaviarsuk ligger pa en halv0 t<Et pa Qaqartaq, men kan anvendelse af gr<Esningsamraderne samt m<Erkningag dag kun tilgas med bad. l Upernaviarsuk kan eleverne ba pa farvaltning af husdyr indenfar landbrug i Grnnland. skalen, desuden bar der skaleleder ag gardsbestyrer med familie, samt en gartner. Hjemmestyrets bekendtg0relse nr. 26 af 22. juni 2001 am udviklingsfremme inden far landbrugssektaren Bekendtg0relsen amfatter regulering af tilskud til ud- viklingsfremme indenfar landbrugssektaren. Hjemmestyrets bekendtg0relse nr. 10 af 5. juli 2006 am rappartering ved indhandling af fangst- ag fareavlsprodukter Bekendtg0relsen finder anvendelse pa fasts<Ettelse af krav am rappartering af indhandlede m<Engder. Strategi for Landbrug 2021-2030 21 Selvstyrets bekendtg0relse nr.13 af Landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004 om 16. juni 2016 om fare-, heste- og kvcEghold genetableringsstatte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere Bekendtg0relsen finder anvendelse pa fastscEttelse af og udavere af erhvervsma!ssigt landbrug foderbeholdning og fadringsmcEngder, samt om indret- ning af stalde til far, heste og kv<Eg. Mulighed far genetableringsst0tte ved tab af arbejdsfor- tjeneste, forarsaget af fx bortkomst af udstyr, skade pa Generelt har Landbrugskommissionen anbefalet, at alle udstyr eller arbejdsudygtighed pga. af sygdom. D<Ekker bekendtg0relser opdateres, og siden er bekendtg0relse om kun tab, der ikke kan dcEkkes andre steder. fare-, hes te- og kvceghold blevet opdateret til at vcEre tidsvarende og omhandle kv<Eghold.Desuden anbefaler Anden lovgivning Landbrugskommissionen, at der udarbejdes bekendtg0rel- Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om ser omkring akvakultur og Fors0gstjenesten i Upernaviar- dyrevcErn,med cEndringer i 2019 suk. Denne lov finder anvendelse til sikring af, at dyr holdes farsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidel- lnatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 se, angst, varige mén og vcEsentlig ulempe. om erhvervsfremme af landbrug FastscEtter rammerne far st0tte og tilskud til udvikling af Hjemmestyrets bekendtg0relse nr. 37 af landbrug i Grnnland. Laven har til formal at bidrage til 12. september 1994 om fareholderuddannelsen Grnnlands selvforsyning og fremme et effektivt og konkur- Bekendtg0relsen finder anvendelse til bestemmelser rencedygtigt landbrugserhverv gennem langsigtede initia- om fareholderuddannelsen. Hovedlov til denne lov er tiver. lnatsisartutlov nr.10 af 19. maj 2010 om erhvervsud- dannelser og kurser pa erhvervsuddannelsesomradet. Hjemmestyrets bekendtg0relse nr. 12 af Det anbefales, at der udarbejdes en ny bekendtg0relse 12. december 1984 om erhvervsst0tte med detaljerede bestemmelser. Bekendtg0relsen udsteder bestemmelser om admini- strative forhold; vilkar far st0tten, rentefod og rentetil- skud, samt fremgangsmade ved behandling af den enkel- rhv rv wtte t,I landb gerne te st0ttesag. Erhvervsst0tten til landbrugerne bestar af forskellige Selvstyrets bekendtg0relse nr. 20 af ordninger, der er ordninger pa finansloven og ordninger S. september 2016 om tilskud til overtagelse, efter erhvervsfremmeloven far landbrug og genetable- nyetablering eller reetablering af landbrugsbedrifter ringsloven. Bekendtg0relsen finder anvendelse til st0tte far ny- etablerede landbrugere, hvor der kan ydes tilskud under Finansieringsstatte til Landbrugserhvervet, Finansloven etableringsfasen. lndhandlingstilskuddet gives i farbindelse med indhandling til godkendte slagterier. Den samlede bevilling bliver delt Bekendtg0relsen om tilskud er blevet revideret i 2016, ud pa den samlede slagtede m<Engdeog udbetales som et mens det anbefales, at 1984 bekendtg0relsen om er- bel0b pr. kg, som landbrugeren har indhandlet. lndhand- hvervsst0tte helt ophcEves. lingstilskuddet har til hensigt. at st0rst mulige mcengder bliver indhandlet til godkendte slagterier.

22 Strategi far Landbrug2021-2030 Nyetableret landbruger, der enten opstarter et helt nyt Genetableringsstette, Finansloven landbrug eller overtager et eksisterende landbrug, kan fa Der kan ydes genetableringsst0tte til landbrugere, der etableringstilskud de forste 3 ar. Tilskuddet er pa op til rammes af sygdom, klimatisk betingede vanskeligheder 150.000 over 3 ar, og det eren del af afta len, at kommunen eller andre erhvervsmcessige vanskeligheder, som er af en og Naalakkersuisut hver bidrager med halvdelen. karakter, der er truende far den pagceldendes 0konomiske muligheder far at fortscette i erhvervet. Tilskuddet ydes Moderfarstilskud udbetales i starten af aret pa baggrund som en engangsydelse pa mellem 2.000 kr. og 25.000 kr. af de moderfar og gimmerlam, som landbrugerne harpa stald. Hensigten med tilskuddet er at opretholde eller for- Erhvervsfremmelovenfor landbrug 0ge bescetningernes st0rrelse. 1erhvervsfremmeloven kan der ydes st kommunen og Naalakkersuisut hver bidrager med halvdelen 0tte som Tilskud til udviklingsprojekter kan s0ges til projekter, der direkte tilskud, rente- og afdragsfri lan samt rentebceren- kan gavne udviklingen af landbruget. Det kan bade vcere de lan. Ofte vil der i praksis vcere en tale om en kombination landbrugerne, der vil afprnve nyt udstyr, eller forskere, der af forskellige st0ttemuligheder, det er afhcenger af, til vil lave unders0gelser, der relaterer sig til driften af land- hvilke formal der ydes st0tte. bruget. Rentebcerende lan bruges i forbindelse med driftslan Andre tilskud kan vcere tilskud til anvendelse af uld, grnnt- (foderk0b og andre l0sdele), overtagelse af landbrug, an- sagsdyrkning, fors0g med kornsorter eller tilskud til brug skaffelse af avlsdyr, energianlceg, erhvervsbygninger og af Fjarvis. landbrugsmaskiner. Prioriteringen af midlerne tilrettes pa arets forste m0de i Rente- og afdragsfri lan bruges i forbindelse med erhvervs- Landbrugsradet og indstilles til godkendelse i Finansudval- bygninger, overtagelse af landbrug og selvbyggerhuse. get. Tilskud gives til jordforbedringsarbejder, som ny- og gen- Udviklingsstette til landbrug,Finansloven etablering af marker samt etablering af veje og grnfter. Bevillingen anvendes tíl at fremme rammebetingelserne i Desuden gives der tilskud til afvikling af rentebcerende lan, landbrugserhvervet. St0tten bliver afsat til to institutioner med det formal at tilskynde lantager til at beta le til tiden, i landbruget. De Samvirkende Fareholderforeninger og ved at yde et 35 % tilskud til afdraget, nar det beta les til Konsulenttjenesten far Landbrug. Fareholderforeningen tiden. far st0tte til at drive fareholdernes administrationskontor, og der indgas arligt en resultatkontrakt med fareholder- Ansegningsproces foreningen, der fastscetter rammerne. Der indgas ligeledes Typisk ans0ger landbrugerne til Departementet far Fiskeri, en resultatkontrakt med Landbrugsradet om drift af Kon- Fangst og Landbrug via Konsulenttjenesten far Landbrug. sulenttjenesten far Landbrug. Det er Naalakkersuisuts Det eren del af konsulenttjenesten og fareholderforenin- formal med resultatkontrakten, at Konsulenttjenesten skal gens opgaver at hjcelpe med ans0gninger og udarbejde yde den mest optima le radgivning af landbrugerne og st0t- budgetter m.m. Ans0gningerne bliver behandlet l0bende, te udviklingen af landbruget. Som en del af kontrakten skal nar de kommer ind til Departementet. og ofte er der en konsulenttjenesten hvert ar afgive en evalueringsrapport dialog med ans0ger og konsulenttjenesten, far ans0gnin- til Naalakkersuisut. gen enten godkendes eller der gives afslag. Strategi far Landbrug 2021-2030 23 K ns11entt1enestao far Ll3ndt-rug Konsulenttjenesten har til huse i Qaqortoq, hvor de deler bygning med embedsdyrlo:'gen og SPS-kontoret. Konsulenttjenesten far Landbrug eren radgivningsvirk- somhed, som leverer radgivning til landbrugerne i Grnnland samt driver den del af Upernaviarsuk, som ikke vedrnrer Landbrugsskolen. Departementet far Fiskeri, Fangst og Landbrug har et de- Den landbrugsmcl:'ssige radgivning har som formal at st0t- centralt kontor i Qaqortoq, som er bemandet af Embeds- te det grnnlandske landbrugs udvikling,varetages af Kon- dyrlo:'genfar Sydgrnnland fra Veterincl:'r-og F0devaremyn- sulenttjenesten far Landbrug. Konsulenttjenesten udfarer digheden i Grnnland (VFMG).Embedsdyrlo:'gen har ansvar forskellige radgivningsopgaver pa baggrund af den arlige far: resultatkontrakt med Naalakkersuisut. Fagradgivningen > Sundhedsradgivning bliver udfart af fagkonsulenterne, regnskabskonsulenten, chefkonsulenten samt SPS-konsulenten. > Ordinering af medicin > Kontrol med dyrevcl:'rni forbindelse med landbruget Radgivningen er baseret pa, at landmanden kontakter kon- sulenttjenesten, og anmoder om hjo:'lptil en bestemt opga- ve. Radgivningen sker bade med bes0g af landmcl:'ndenepa Arbejdet foregar i tcl:'tsamarbejde med Konsulenttjene- kontoret i Qaqortoq, men kan selvfalgelig ogsa ske telefo- sten far Landbrug, De Samvirkende Fareholderforeninger nisk og over e-mail. Konsulenterne foretager, pa foranled- (SPS) og landbrugerne. ning af landmcl:'ndene,bes0g pa gardene vedr. radgivnings- opgaver. Fagradgivningen er gratis, pa ncl:'regnskabsudar- Embedsdyrlo:'gen indgar som faglig sparringspartner i a lle bejdelse. opgaver relateret til dyrenes velfo:'rd, herunder uddannelse og vejledning af landbrugerne samt initiativer til bedre Konsulenttjenesten far Landbrug indrapporterer arligt en sundhedsforhold. Embedsdyrlo:'gen er ligeledes til stede evaluering af arets arbejdsopgaver samt halvarlige budget- under slagtning pa Neqi A/5 far at foretage k0dkontrol, opfalgninger til Naalakkersuisut. samt far at kunne bruge slagteobservationerne til styrkel- se af radgivningen tilden enkelte landbruger. De opgaver, de blandt andet varetager, er: > Faglig radgivning af landbrugerne Med henblik pa at 0ge tilvcl:'ksten has dyrene og sikre sunde produktionsforhold har Embedsdyrlo:'gen fokus pa 0get > Regnskabshjo:'lp sundhedsradgivning, herunder: > Lave ans0gninger far landbrugerne til > Bedre uddannelse i forhold til medicin, hygiejne og erhvervsst0tte med mere management > Sekretariat far tilsynsudvalgene > Letter adgang til dyrlo:'gehjo:'lp,f.eks. ved brug af virtuelle hjo:'lpemidler > Fagligt udviklingsarbejde far landbruget > Dokumentere udfart arbejde, der er tilskudsberettiget

24 Strategi far Landbrug 2021-2030 > 2 medlemmer udpeget af KommuneKujalleq > 1 medarbejderrepra'!sentant fra Landbrugsradet Konsulenttjenesten for Landbrug Landbrugsradet er et radgivende organ for Naalakkersu- isut i sp0rgsmal knyttet til landbrug. > 1 medlem udpeget af Neqi A/5 > 1 medlem udpeget af Veterina'!r-og Landbrugsradet varetager konkrete opgaver, der uddele- F0devaremyndigheden i Grnnland (VFMG) geres af Naalakkersuisut og kan afgive udtalelser til Naalakkersuisut om nye tiltag indenfor reguleringen af > 1 medlem udpeget af Grnnlands Naturinstitut. landbrug i Grnnland. Derudover kan Landbrugsradet tage sp0rgsmal op vedrnrende landbrug, der ikke forudsa'!tter Faste tilforordnede af Landbrugsradet er folgende interes- en viderebehandling i Naalakkersuisut. segrupper og myndigheder: > SPS Administrationskontor Landbrugsradet kan pa eget initiativ opfordre Naalakker- suisut til at komme med forslag til nye tiltag eller a'!ndrin- > Konsulenttjenesten for Landbrug ger af den eksisterende lovgivningom landbruget. > Landbrugsskolen i Upernaviarsuk Landbrugsradet skal gennem indsamling og bearbejdelse > lnuili- Food College Greenland af oplysninger folge den 0konomiske udvikling indenfor > Gartneriet i Upernaviarsuk landbruget. Desuden skal radet komme med forslag til fremme af en gunstig udviklingi 0konomien for erhvervet i > Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. sin helhed. Landbrugsradet kan komme med forslag til fordeling og anvendelse af tilskudsmidler pa finansloven til De Samvirkende Fareholderforeninger landbrug. De Samvirkende Fareholderforeninger (SPS) blev dannet i 1951 og har siden Va'!retden vigtigste repra'!sentant og Landbrugsradet skal gennem indsamling og bearbejdelse interesseorganisation i det grnnlandske landbrug. SPS af oplysninger falge udviklingen i det til landbruget knytte- varetager alle landbrugsgrene indenfor det grnnlandske de milj0.Landbrugsradet afgiver arligt beretning til landbrug. Naalakkersuisut om sit virke. SPS's opgaver omfatter at lave prioriteringer samt udtalel- Naalakkersuisut stiller sekretariatsbetjening til radighed ser til erhvervsst0tteans0gninger. De laver fordeling af for Landbrugsradet. Der er nedsat et forretningsudvalg tilskud til kartofler, andre grnntsager, uld m.m. Og sa for- bestaende af formand, na'!stformand samt tre medlemmer handler SPS afregningspriser med Neqi A/5 samt forhand- af Landbrugsradet. ler samlet indk0b af importeret foder og g0dning. Naalakkersuisut nedsa'!tter efter hvert landstingsvalg et SPS va'!lger hvert andet ar deres bestyrelse tilden arlige landbrugsrad, der bestar af folgende medlemmer: generalforsamling, og ud over dette er der via Konsulent- > 1 formand udpeget af Naalakkersuisut tjenesten for Landbrug ansat en SPS-konsulent til det > 2 medlemmer udpeget af Savaatillit Peqatigiit administrative arbejde. Suleqatigiissut (SPS) - De Samvirkende Fareh olderfo ren inger Strategi for Landbrug2021-2030 25 Kllmaforandrlnger frost. De 0gede temperaturer medfarer en va2kstsa2son, der begynder tidligere og varer la2ngere. 1klimatilpasningsredeg0relsen far landbrug i Sydgrnnland bliver der ud fra 2 klimamodeller regnet pa, hvordan klima- Klimaredeg0relsen indikerer ogsa, at nedb0ren vil 0ges, et vil a2ndre sig i fremtiden, frem til ar 2100.1 Redeg0rel- den 0gede nedb0r vil prima2rt falde i sommerperioden. Dog sen bliver der brugt de to modeller RCP4.5 og RCPB.5,der farventes der ogsa flere og la2ngere t0rkeperioder, pa modellerer efter henholdsvis moderate udslip og fartsat grund af en 0get fardampning som falge af de 0gede tem- stigende udslip. Resultaterne frade to modeller viser den peraturer. samme tendens, dog er udslagene i farhold det til nuva2ren- de klima st0rre i RCPB.5 end i RCP4.5. Endelig viser redeg0relsen, at variationerne fra ar til ar bliver st0rre i fremtiden. Redeg0relsen peger pa, at temperaturen kommer til at stige, og at det er om vinteren, at temperaturen vil stige mes t. De 0gede temperaturer om vinteren vil 0ge antallet f 1t. af vintersmeltedage, altsa dage hvor temperaturen er over frysepunktet. Antallet af vintersmeltedage varierer dog Betydningen af klimafarandringer far klimaet hviler sa2r- meget fra lokalitet til lokalitet. De stigende temperaturer ligt pa 3 farhold, la2ngden af va2kstsa2sonen, tilga2ngelig- om sommeren giver dog mindre risiko far sommerfrost, og i heden af nedb0r og temperatursummen. Temperatursum- de kystna2re omrader vil der slet ikke opleves sommer- men kan bruges som et estimat far, hvilke afgrnder klima- Modellerfor udviklingaf arlig middeltemperaturi Sydgrenland(DMI} 9 8 7 6 5 4 3 2 1 o -1 -2 -3 -4 -5 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 2040 2060 2080 2100

26 Strategi far Landbrug 2021-2030 Mark med fiberdug Strategi far Landbrug2021-2030 27 farholdene tillader, der kan dyrkes.1 klimaredeg0relsen unders0ges det, hvordan klimafarandringerne ser ud i tre perioder: 1strategiperioden vides der ikke med sikkerhed, hvad kli- > 1strategiperioden dominerer de naturlige udsving mafarandringerne kommer til at betyde. Det farventes, at fra ar til, sa det er ikke estimeret, hvordan det generelt bliver lidt varmere, men ellers er det vigtigst klimaforandringerne vil va2re i den periode. at fakusere pa, at variationerne fra ar til ar kan va2re va2- sentlige. Disse variationer kan va2re ar med t0rke, kolde ar, > Frem til ar 2050 farventes det, at va2kstsa2sonen varme og kolde vintre, m.m. Derfar skal landbruget farbe- 0ges med 20-30 %, og at temperatursummen 0ges redes bedst muligt til at kunne im0dega disse udfardringer. med 40-75 %. > Frem til ar 2100 vil va2kstsa2sonen 0ges med Der skal derfar va2re fokus pa: 50-100 %, og temperatursummen vil 0ges med > Potentialet far at kunne vande markerne skal 150-350 %. farbedres, bade igennem 0get da2kning af vandingssystemer, have back-up reservoirer i tilfa2lde af meget t0rke, men ogsa igennem 0get Disse fremskrivninger kan fa stor betydning far fremtiden i viden has landbrugerne, sa de kan vande bedst grnnlandsk landbrug. Den 0gede va2kstsa2son og den 0gede muligt. temperatursum giver mulighed far at dyrke nye afgrnder samt at optimere udbyttet af de allerede dyrkede afgrnder. > N0dlager af sasa2d, hvis markerne gar til i l0bet af vinteren og evt. ogsa n0dbeholdning af fa der. Klimafarandringerne kommer dog ogsa til give nogle nye udfardringer, landbruget skal til at farholde sig til. 1takt med at klimaet bliver varmere, ma det farudsa2ttes, at levevilkarene far sygdomme og skadedyr bliver mere gun- stige, hvilket g0r, at erhvervet skal have opbygget et va2r- nesystem mod disse skadeg0rere. Det kan va2re i farm af pesticidbrug, vaccinationer og kontrol med importerede animalske og vegetative produkter fra udlandet.

28 Strategi far Landbrug 2021-2030 Vlslon og Mal ._ 1e<l , 1 0ge Grnnlands egenforsyning af fodevarer Strategien far Landbrug er opbygget med 9 malscetninger. med grnnlandske landbrugsprodukter lnden far hver malscetning er der opstillet konkrete delmal far planperioden 2021-2024. H0st af Gra?s Strategi far Landbrug2021-2030 29 Landbrugsstrategien indeholder beskrivelser af de enkelte malsél!tninger. Forhver malsa!tning beskrives de aktiviteter, der skal iva!rksa!ttes for at opna de konkrete delmal > Der skal slagtes 23.000 1amom áret i 2024. > Der skal bygges 1-2 nye moderne stalde om aret. > Sikre at der kommer 5 nye brugere af Fjárvís om áret. > Sikre ny lovgivning der g0r det enklere at overtage eller etablere et nyt landbrug. > Have gennemfart en unders0gelse af muligheden for at cendre pa moderfars- og indhandlingstilskud. > Markarealet skal 0ges med 10 ha nyopdyrket mark pr. ar. > Udbyttet af grovfoder skal i 2024 vcere pá mindst 2000 FE/ha, i gennemsnit af alle landbrugere. > Der skal udarbejdes en strategi for forbedring af jorden i de dyrkede arealer. > Det skal gennem fors0g afklares om gletsjermel kan bruges som supplement til kunstg0dning og kalk. > Der skal udarbejdes en vejledning for dyrkning af grces med h0st af 2 slcet árligt. > Der skalindga5en dlalogmellemgr0ntsagsproducenter. Neqi A/5, Royal Arctic Line og detailledet for atforbedre logíst,kkenornkring:opbevaring og transport af grnntsager. > Oprettelse af en Fors0gstjeneste under Konsulenttjenesten for Landbrug. > Afprnvning af grnntsager i Upernaviarsuk skal intensiveres. , Projektoplceg omkring afprnvning af lokaldrevet drivhuse i bygder. > Antallet af sma bedrifter skal reduceres, saledes at max 35 % af bedrifter har under 400 moderfár/ gimmerlam. , Der skal ske en 0gning i anvendelsen af brugen af vedvarende energi blandt landbrugerne. > Lovgivningen skal cendres sáledes ejerskab af og st0tte til flere landbrug bliver muliggjort. > Erhvervsfremmelovgivningen skal revideres. > Sikre árlig udgivelse af publikation af fors0gsresultater fra 2021. > Oprettelse af en Fors0gstjeneste under Konsulenttjenesten for Landbrug. , Afholdelsen af faglige kurser for landbrugerne skal styrkes. > Etablering af netvcerksgrupper blandt landbrugerne. > lndsamling og digitalisering af landbrugsdata. > Sikre at behovet for infrastruktur bliver kortlagt. > Der skal udarbejdes en handlingsplan for etableringen af markveje m.m. > Der skal indgás en dialog om nedscettelse af fragtpriser for landbrugsrelateret gods og laves en redeg0relse om denne problematik. > Samarbejde med Departementet for Uddannelse om landbrugsuddannelsens fremtid. , De drifts og 0konomiske kompetencer has landbrugere og studerende skal styrkes igennem uddannelsen og efteruddannelse. , Ans0gningsrunder til erhvervsst0ttemidler skal tages i brug fra 2021. > Der skal udarbejdes nye rammelove for henholdsvis landbrug og erhvervsfremme af la ndb rugserhve rvet. , Det skal afklares hvordan gceldssanering kan benyttes som redskab til at g0re landbrugserhvervet mere rentabelt. > Der skal laves en statusopg0relse af landbrugers nuvcerende situation og kommende behov i 2021. , lndsamling og digitalisering af landbrugsdata. , Trofcejagt pa vceddere og semidomesticerede rensdyr skal muligg0res. > Der skal redeg0res for om grnnlandsk uld kan forarbejdes i Grnnland. , Forarbejdelsen af grnnlandsk uld skal vcere opstartet.

30 Strategi far Landbrug 2021-2030 Mo 1 Pá nuvéErendetidspunkt slagtes der ca. 20.000 1amom OL11 111t 1 1 ~ n,.,~11 t áret, en forngelse af antallet af slagtelam vil ogsá medfare, aten betydelig stll,rre del af eftersp0rgslen pá lammek0d i Grnnland kan déEkkes af grnnlandske 1am.Yderligere vil en forngelse af producerede lam blandt fáreholderne give et Delmal forbedret resultat hos fáreholderne. Planperiode 2021-2024 Til landbrugsseminaret, der blev afholdt i 2019, blev det > Der skal slagtes 23.000 lam om áret i 2024. oplyst af detailbranchen, at der ikke var problemer med at > Der skal bygges 1-2 nye moderne stalde om áret. afscEtte grnnlandsk lammek0d, trods den h0je pris. Bran- chen efterspurgte mere stabile leverancer, sáledes at bu- > Sikre at der kommer 5 nye brugere af Fjárvís om tikkerne var sikre pá at have varerne hjemme, fx i forbin- aret. delse med markedsfremst0d. Pá nuv.=Erendetidspunkt er > Sikre ny lovgivning, der g0r det enklere at butikkerne n0dt ti! at importere udenlandsk k0d for at overtage eller etablere et nyt landbrug déEkkeeftersp0rgslen. > Have gennemfart en unders0gelse af muligheden for at cEndre pá moderfárs- og indhan d lingstilskud. Beskrivelse af aktiviteter Perspektivperiode 2025-2030 > Alle fareholdere skal benytte Fjárvís inden 2030. 1 > Fáreholderne opnar i gennemsnit et Brugen af Fjárvís skal udbredes tila lle fareavlere i erhver- lammeudbytte pa 1.41am pr. moderfár. vet. saledes at avlsarbejdet kan styrkes. Ved at styrke > Moderfarenes produktivitet 0ges med 5 %, mált avlsarbejdet med Fjárvís kan produktiviteten 0ges i fáre- pa kg slagtede 1ampr. moderfár holdererhvervet ved at 0ge lammeudbyttet, 0ge k0dkvali- teten og slagtest0rrelsen pá lammene. > Fá udarbejdet en forbedret fodringsstrategi pa baggrund af faktiske foderanalyser af Fjárvís skal derfor g0res obligatorisk at bruge som fare- tilg.=Engeligtfoder. avler, for at kunne fá andel i erhvervsst0tten. Der er sa nogle udfordringer med Fjárvís, som skal l0ses. Baggrund for malstt'tning Fjárvís er pa islandsk, da det er et islandsk avlsprogram, men der er allerede nogle initiativrige fareholdere, der Det overordnede mal er, at der i 2030 skal indhandles tilbyder assistance ti! de fareholdere, der ikke er helt for- 28.000 slagtelam om aret ti! godkendte slagterier. Oprin- trolige med Fjárvís. Der skal oprettes en mere permanent deligt var málet 35.000 slagtelam árligt, da dette er den konsulentordning med erhvervsst0tte, som fareavlerne maksimale slagtekapacitet pa multislagteriet i Narsaq. Det kan fá adgang ti!. Der er det oplagt, aten af de fareholdere, er dog blevet vurderet af landbrugets organisationer, at der allerede tilbyder hjéElp,kan anscEttes som "Fjárvískon- det ikke er realistisk at ga fra ca. 20.000 slagtelam ti! sulent". 35.000 slagtelam pá 10 ar, og derfor er man blevet enige om en ny malscEtning. Efter strategiperioden kan det gen- 0konomi: Tilskud ti! en Fjárvískonsulent pa 100.000 kr. pr. vurderes, om der pa ny skal ScEttes mal om 35.000 arlige ar, resten beta les gennem brugerbetaling. Kurser i Fjárvís slagtelam. 25-50.000 pr. ar. Strategi far Landbrug2021-2030 31 1farbindelse med laemningopstar der i starten af laem- Nye stalde skal erstatte de mange gamle og nedslidte stal- ningsperioden problemer med staldkapacitet. dette far- de, der findes i det grnnlandske landbrug. Mange af de hold skal der tages h0jde far i farbindelse med etablering af gamle stalde er indrettet med besvaerlige og arbejdskrae- nye stalde. vende arbejdsgange. Ved at skifte til en ny stald med mo- derne metoder til fodring og udmugning reduceres landbru- 0konomi: 1-2 nye stalde om aret, hver stald koster ca. gernes arbejdsbyrde, og derved gives der mulighed far, at 2 mio. kr. besaetningen kan 0ges. De nye stalde, der skal bygges, skal kunne rumme en be- Der skal fremover kun bevilliges lan til nye staldgulve, hvis saetning, der giver grundlag far en baeredygtig 0konomi, pa de ny gulve bidrager til at farbedre sundheden i besaetnin- nuvaerende tidspunkt vurderes det at vaere minimum 400 gen. Nye gulve kan g0re reng0ringen nemmere eller sikreat moderfar. Derfor b0r a lle nye stalde vaere designet til mini- gulvet er ikke koldt og medfarer sygdomme. Dermed skal mum 400 moderfar. der som udgangspunkt ikke gives tilskud til gulve af straek- metal, men hver ans0gning skal vurderes enkeltvis. Dog Det skal som udgangspunkt ikke vaere muligt at fa lan til skal der ved brug af plastikgulve vaere 0get fakus pa fare- opfarsel af en ny stald, far det dyrkede a real og udbytte af nes klove, der slides mindre pa et plastikgulv og derfar nok graes til vinterfader kan modsvare det faderbehov, der er b0r klovbeskaeres arligt. ved den besaetning, som stalden skal rumme. En af udfar- dringerne med at fa etableret nye stalde has landbrugerne 0konomi: 1-2 nye gulve om aret. et nyt gulv koster ca. er, at landbrugerne selv skal stille med et egetindskud. Nar 400.000 kr. investeringen i en ny stald l0ber i omkring 2 mio. kr., bliver det ogsa et stort bel0b, landbrugerne skal stille, og det har de svaert ved. Derfor 0nskes det, at kravet om egetindskud 4 G•r f'tal:.te-r

1 "'' ;,¡ r m I ib 'r! i farbindelse med lan til ny stald midlertidigt bortfalder i strategiperioden. Det er i tidligere rapporter klargjort, at overtagelse af etablerede landbrug og etablering af nye landbrug eren Firmaet Future Rundbuehaller har i samarbejde med Kon- meget vanskelig proces, der ofte ogsa ender i, at det nye sulenttjenesten far Landbrug designet en moderne fare- landbrug har store udfardringer med at opna en baeredyg- stald specielt til Grnnland. Stalden er designet som et faer- tig rentabilitet. Dette skyldes blandt andet, aten ny ejer af digt projekt med bade bygning og indretning. lndretningen et landbrug skal overtage de lanesager, der er tilknyttet kan fas med flere forskellige automatiske systemer til stedet og dermed ogsa den gaeld, der kan vaere. Desuden er blandt andet udmugning og fodring. Desuden er stalden de st0ttemuligheder, der fin des, ikke sa favorable far nye designet til at kunne sendes sa billigt som muligt til Grnn- landbrugere, som far allerede etablerede landbrugere. land, og at det som udgangspunkt skal vaere muligt far landbrugeren at udfore det meste arbejde selv. Derfar skal lovgivningen gennemgas, og der skal arbejdes far, at der bliver tilvejebragt en lovgivning, der g0r overta- Der skal udarbejdes en analyse af, om det kan anbefales at gelse og nyetablering af landbrug mere enkel og 0konomisk bygge isolerede stalde frem far ikke-isolerede stalde. Der baeredygtig. Dette er n0dvendigt far at opretholde det er nogle fardele ved at bruge isolerede stalde, men det skal anta! landbrug, der fin des nu eller maske endda 0ge antallet afklares, om farde lene opvejer de ekstraomkostninger og af landbrugsbedrifter. Hvilket skal til, hvis der skal ske en evt. ulemper, der vil vaere ved isolerede stalde. markant stigning i antallet af indhandlede 1am.

32 Strategi for Landbrug 2021-2030 0konomi: Omkostninger til ~ndring af lovgivningen, frem- gar af aktivitet 8.1. Som embedsdyrl~gen udtrykte til Landbrugsseminaret, sa er maven motorrummet far en fareavler, derfor er det vig- tigt, at faret far den helt rette sammens~tning af foderet i Pa landbrugsseminaret i 2019 blev det diskuteret, om der de rigtige perioder, sa "motaren" k0rer optimalt. lndtrykket er, at det ikke era lle fareholdere, der har en optima[ foder- skulle fasts~ttes et fast indhandlingstilskud pr. kg i stedet far det nuv~rende system, hvor det samlede indhandlings- plan, derfor b0r der udarbejdes en foderstrategi til far i Grnnland. Foderstrategien kan udvikles af Konsulenttjene- tilskud fardeles pa den indhandlede m~ngde k0d. Med det nuv~rende system ved fareholderne ikke pa forhand, hvor sten far Landbrug eller en ekstern konsulent i samarbejde meget de kan forvente i indhandlingstilskud, og det be- med de fareavlere, der har en god foderplan. sv~rligg0r dermed budgetplanl~gning has fareholderne. 0konomi: Konsulenttjenesten far landbrug skal udarbejde strategien inden far deres drift, alternativt kan der afs~t- Moderfarstilskuddet foregar pa samme made, med den tes 200.000 kr. til ekstern konsulent. samme usikkerhed. Tilskuddet kan heller ikke anvendes efter formalet som incitament til at 0ge bestanden og ind- handlingen, hvis det dermed betyder mindre i tilskud pr. kg 1 eller pr. moderfar. Da moderfarstilskuddets formal er at Bidrag til FNs Verdensmal 0ge eller bevare bes~tningernes st0rrelse, kunne det ind- fares, at det kun er muligt at modtage moderfarstilskud, Planerne om, at avlen skal forbedres gennem bedre avls- safremt bes~tningens st0rrelse som minimum er den sam- styring, bedre forhold i stalden og en optimeret fodring, me som sidste ar. Evt. kan der arbejdes med en tolerance pa skal medvirke til, at produktiviteten af fareavlen 0ges nogle procents afvigelse. (Verdensmal 2.3, 2.4, 2.a og 8.2). Der tilfares ny teknologi eller udbredes allerede eksisterende teknologier og Fjarvis Der skal derfor laves en redeg0relse, der klarg0r, om det (Verdensmal 2.4 og 2.a). Undervejs er landbrugerne og kan v~re en fardel at indfare faste tilskud, og om det kan de res organisationer blevet inddraget, ligesom de skal lade sig g0re i forhold tilde bevillinger, der pa nuv~rende inddrages fremover, da deres faglige og praktiske vicien er tidspunkt anvendes til moderfars- og indhandlingstilskud. vigtig (Verdensmal 16.7). 0konomi: Redeg0relse far model med faste tilskud, 200.000 kr. 0gning af midler far at opretholde incitamen- tet til 0gning af bes~tningen, 500.000 kr. mere til moder- lndikatorer farstilskud og 1 mio. kr. til indhandlingstilskud. Malet skal opg0res i antal slagtede 1ampa baggrund af slagtedata fra Neqi A/5 og andre godkendte slagterier, hvor der indhandles far og 1am. Strategi far Landbrug 2021-2030 33 lndikatorer for delmal: > Anta( tilsagn til nye stalde pr. ar. nr > Anta( fareavlere, der bruger Fjárvís. > Opg0relse af lammeudbytter pa baggrund af slagtetal og husdyropta:!llinger. Delmal Planperiode 2021-2024 2.3: lnden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og > Markarealet skal 0ges med 10 ha nyopdyrket Stop sult indkomsterne for sma-skala fadevareprodu- center fordobles, scerligt for kvinder, oprinde- mark pr. ar. lige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiske- re, herunder sikret og lige adgang tiljord, andre > Udbyttet af grovfoder skal i 2024 Va:!repa mindst produktionsressourcer og tilflilrsler, vid en, 2000 FE/ha, i gennemsnit af alle landbrugere. finansielle tjenester, markeder og muligheder for vcerditilvcekst, samt beskceftigelse uden > Der skal udarbejdes en strategi for forbedring af jorden i de dyrkede arealer. 2.4: for landbruget. lnden 2030 skal der sikres bceredygtige fade- -- > Det skal gennem fors0g afklares, om gletsjermel vareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som kan bruges som supplement til kunstg0dning og 0ger produktivitet og produktion, medvirker til kalk. at bevare 0kosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme > Der skal udarbejdes en vejledning for dyrkning af vejrforhold, t0rke, oversv0mmelser og andre gra:!Smed h0st af 2 sla:!t arligt. katastrofer, og som fremskynder forbedring af land ogjordkvalitet. Perspektivperiode 2025-2030 --- 2.a: lnvesteringer skal 0ges, bl.a. gennem forbedret > Der skal redeg0res for, om gr0nlandsk produceret internationalt samarbejde, i landdistrikternes tilskudsfoder kan g0res tilga:!ngeligt. infrastruktur, i landbrugsforskning og konsu- lenttjenester, i teknologiudvikling samt i gen- > Der skal etableres flere landbrugere, der kun banker for planter og husdyr, for at forbedre landbrugets produktivitetskapacitet i udvik- dyrker gra:!s eller anden planteavl. lingslande, iscer i de mindst udviklede lande. > Andelen af marker, der kan vandes, skal 0ges. --- MÁLS 8.2: Der skal opnas h0jere 0konomisk produktivitet Anstcendige gennem diversificering, teknologisk opgrade- job og ring og innovation, blandt anden gennem fokus 0konomisk vcekst pa h0j vcerditilflilrelse og arbejdskraftintensive sektorer. Baggrundfor malscetning MÁL16 16.7: Der skal sikres lydh0re, inkluderende deltager- baserede og reprcesentative beslutningspro- Udgiften til importeret foder hos fareavlerne udg0r en stor Fred, ret- fcerdighed cesser pa alle niveauer. andel af den samlede omkostning ved at drive et farehol- og stcerke dersted. Ved at produce re en st0rre andel af det n0dvendi- institutio- ge vinterfoder selv, f.eks. i form af dyrkning af gra:!s og ner brug af gr0nlandske tilskudsfoderprodukter, kan den sam- lede foderudgift nedbringes. 11 1

34 Strategi far Landbrug 2021-2030 Beskr(velse af akt(v(teter 0konomi: Konsulenttjenesten for landbrug skal udarbejde strategien inden for deres drift. alternativt kan der afscet- tes 200.000 kr. til ekstern konsulent. For at na malet om at 0ge egenproduktionen af vinterfoder er det n0dvendigt, at det samlede dyrkningsareal 0ges vcesentligt. Det er besvcerligt og omkostningsfuldt at 1det grnnlandske landbrug har der ikke vceret stor fokus pa etablere nye marker i Grnnland, pa grund af at arealerne er at have en vidensbaseret tilgang til behandlingen af jorden, sma, der er mange sten, der skal fjernes, og arealerne ligge altsa at bruge den rette g0dning og i de rette mcengder. ofte meget spredt med darlig infrastruktur. Det er derfor Dette har medfart, at jorden muligvis ikke har ydet optima- n0dvendigt, at der er veje tilde omrader, hvor der kan etab- te vcekstbetingelser for afgrnderne. Blandt andet viser de leres nye marker, ellers kan landbrugeren ikke komme frem nyeste unders0gelser, at dyrkningsjorden generelt har en med maskiner og udstyr til at udfare markarbejdet. meget lav pH-vcerdi, hvilket har stor betydning for planter- nes nceringsoptag. Der skal laves en kortlcegning af, hvor der er potentiale for, at der kan etableres nye marker. Ved at have den kortlceg- Derfor skal der fremadrettet laves jordbundsanalyser hos ning kan udvidelsen af infrastrukturen planlcegges, samt landbrugerne, saledes at g0dskningen og ikke mindst kalk- omraderne kan registreres i "Selvstyrets interesser i kom- ningen kan tilpasses de aktuelle forhold, der findes paste- muneplanlcegningen", sa anden planlcegning ikke 0delcegger det. Det arbejde era llerede opstartet. og Konsulenttjene- nymarksmulighederne. sten for Landbrug har ansat en konsulent. der har dette omrade som en af arbejdsopgaverne. En vejledning for, hvordan nye marker eta ble res pa den bedst mulige made, bade med hensyn til 0konomi og dyrk- Det vil vcere en fardel, at de analyser, der skal foretages af ningsvcerdi, skal udarbejdes. Med sadan en vejledning kan jordprnverne, kan laves i Grnnland. Dette g0r, at der vil landbrugerne og evt. eksterne entrepren0rer klarg0re kunne spares transporttid og -omkostninger, samt at ana- markarealer mest hensigtsmcessigt. lyserne vil kunne tilrettes eventuelle scerlige grnnlandske forhold. Der vil i den forbindelse vcere brug for, at der ud- 0konomi: Nar malet om et nyopdyrket are al pa 10 ha om dannes persona le og indk0bes udstyr, samt at analysepro- aret skal nas, vil det med et tilskud pa 60.000 kr. pr. ha, cessor tilpasses de grnnlandske forhold. koste 600.000 kr. om aret. Pa nuvcerende tidspunkt bruges husdyrg0dning ikke som et fast g0dningselement blandt alle landbrugerne. Der er Pa nuvcerende tidspunkt er der kun fa landbrugere i Grnn- landbrugere, der anvender deres husdyrg0dning, men der land, der h0ster 2 slcet grces om aret. Ved at anvende en er ogsa nogle, der bare lcegger det til side i store stakker. 2-slcets-strategi kan udbyttet af grces sandsynligvis 0ges, men mere vigtigt er, at kvaliteten af det h0stede grces Gletsjermel har gennem de sen este ár faet mere og mere forbedres, og der opnas en h0jere fodervcerdi. fokus, blandt andet pa grund af Minik Rosings projekt, hvor gletsjermel skal bruges som rastofeksport til verde ns land- Der skal derfor udarbejdes en 2-slcets-strategi, der passer brug. Men der foregar heldigvis ogsa unders0gelser om, tilde grnnlandske dyrkningsbetingelser. Strategien skal hvordan gletsjermel kan bruges til at forbedre de grnnland- udarbejdes af Konsulenttjenesten for Landbrug i samarbej- ske landbrugsjorde. Her kan gletsjermel vcere en vigtig de med Fors0gstjenesten i Upernaviarsuk. komponent. der tilfajer forskellige nceringsstoffer til jor- den, men iscer indholdet af kalk er interessant, da det kan Strategi for Landbrug 2021-2030 35 forbedre jordens pH-va2rdi, der generelt er alt for lav i de En udfardring, som nogle af de landbrugere, der har van- fleste grnnlandske landbrugsjorde. dingsanla2g eller vandkraftva2rker har, er at vandressour- cen har va2ret knap i 2019, der var et t0rt ar. Der b0r det Der skal udarbejdes en vejledende g0dningsstrategi for, unders0ges, hvor de n0dvendige vandressourcer til bade hvordan de mest dyrkede afgrnder i Grnnland skal g0dskes, markvanding og energiproduktion fin des, saledes det kan bade hvad angar husdyrg0dning og kunstg0dning. Denne tages med i planla2gningen af etablering af vandingsanla2g strategi skal udvikles af Konsulenttjenesten for Landbrug i hos landbrugerne. samarbejde med Fors0gstjenesten i Upernaviarsuk. Det kan va2re, at der i det indledende arbejde er behov for at 0konomi: En unders0gelse af de potentielle vandressour- benytte sig af ekstern konsulentbistand i form af eksper- cer til markvanding, kan farventes at koste 500.000 kr. ter i jordforbedring. Midlertidig opha2velse af kravet om egetindskud, samt en evt. omfardeling af finansieringstyperne vil give en udgift En forbedret g0dningsstrategi, specielt med fokus pa for- pa 300.000 kr. om aret. bedring af markernes pH-va2rdivil medvirke til at der g0d- skes efter afgrndernes behov og anses derfor at reduce re risikoen far udledning af na2ringsstoffer til omgivende Der er omrader, hvor der er gode muligheder far nye dyrk- natur. ningsarealer, men hvor gra2sningsomraderne ikke er sa optima le, og der er derfar ikke etablerede landbrugere der. 0konomi: Konsulenttjenesten for landbrug skal udarbejde Men det 0nskes, at disse dyrkningsarealer skal udnyttes strategien inden far deres drift. alternativt kan der afsa2t- ved, at der etableres landbrugere, der udelukkende har tes 200.000 kr. til ekstern konsulent. fakus pa planteavl, prima2rt gra2s, der kan sa2lges til fare- holderne. Der er behov far, at der bliver udarbejdet en far- retningsmodel, sa evt. interesserede kan hja2lpes i gang pa Der er allerede flere landbrugere, der har mulighed far den bedst mulige made. vanding af deres marker eller dele af dem. Der er dog ogsa landbrugere, der ikke har den mulighed, og derfar har ud- 0konomi: Omla2gningaf en bedrift med dyrehold til en fardringer med at have en optima! dyrkning af de res afgrn- bedrift til ren planteavl, farventes ikke at medfare betyde- der, isa2r i t0rre perioder. lige behov far investering. En nyetablering af en planteav- ler er ikke sa investeringstung som en fare- eller kva2gavler Etablering af vandingsanla2g kan va2re dyrt. alt efter hvil- og vurderes til at kunne va2re pa 2 mio. kr. ken vandingsmetode der er mulighed far at anvende. Der er allerede nu mulighed far at fa erhvervsst0tte til vandings- anla2g igennem renteba2rende lan og 10 % egetindskud, en Der skal va2re fakus pa at erstatte dele af det importerede anden farm far sammensa2tning af finansieringen kan dog tilskudsfader med grnnlandsk tilskudsfader. Der er mange motivere landbrugerne til at faretage investeringen. muligheder far at producere tilskudsfader til far i Grnn- land, enten af naturlige ravarer eller af restprodukter fra Der er prnvet mange farskellige vandingsmetoder af i andre processer. Grnnland, og det er n0dvendigt, at det klarla2gges, hvilke metoder der er de mest fardelagtige at anvende. Det er Fiskemel skulle va2re en af de allermest ideelle fadertyper ikke muligt at begra2nse det til en metode, far farholdene til far, det indeholder mange vigtige mineraler, som fa rene hos landbrugerne er meget farskellige. Selvom der allerede har brug far. Fra fiskefabrikkerne er der masser af fiskeaf- er afholdt lidt kurser i vanding af marker, skal der stadig fald, som allerede bliver lavet til fiskemel eller kunne laves va2re fakus pa uddannelse af landbrugerne i markvanding til fiskemel. Dette er fareholderne meget interesserede i at kunne benytte som tilskudsfoder.

36 Strategi for Landbrug2021-2030 Der har tidligere vcere fors0g med at benytte rejemel som lndikatorer tilskudsfoder til farene. Dengang var rejemelet dog i pul- verform, og det var derfor helt umuligt for fareholderne at Opg0relse af produceret og importeret foder pa grund af arbejde med. Men hvis rejemelet kunne presses i pilleform, data fra Konsulenttjenesten for Landbrug. Tilskudsfoder, vil det maske kunne anvendes som farefoder. der er produceret i Gr0nland, fx fiskemel og foder af tang, skalmedregnesiegenproduceretfode~ Tang er gennem lang tid blevet anvendt som foder til fare- ne, primcert ved at farene selv gar pa stranden og spiser lndikatorerfor delmal: tang. Men landbrugerne henter ogsa tang til at fodre farene > Data indsamlet af Konsulenttjenesten for Landbrug med. Det 0nskes, at tang kan anvendes mere strategisk i om markarealer, nyetablerede marker, fodringen, da tang indeholder mange gode nceringsstoffer genopdyrkede marker og udbytter for farene. Der er masser af tang i Gr0nland, og det skal unders0ges, om der kan produceres foder til farene ved at > Resultater fra gletsjermelsfors0get h0ste tang eller benytte restprodukter fra andre tangpro- duktioner. 2.3: Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og Stop sult indkomsterne far sma-skala fadevareprodu- Tran fra sceler og hvaler kan maske ogsa bruges som til- center fardo bles, saerligt far kvinder, oprindeli- ge falk, familielandbrug. husdyrbrug og fiskere, skudsfoder til fa rene, det skal derfor unders0ges, om det herunder sikret og lige adgang til jord, andre er muligt at benytte, og om der er mulighed for at fremstille produktionsressourcer og tilforsler, vicien, finansielle tjenester, markeder og muligheder tranen fra scel- og hvalindhandlingen. far vaerditilvaekst, samt beskaeftigelse uden far landbruget. 0konomi: Produktion af tilskudsfoder ses ikke som en di- 2.4: lnden 2030 skal der sikres baeredygtige fade- rekte del af landbrugserhvervet og er meget vanskelig at vareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som prisscette, men der kan tilbydes st0tte til igangscettelse af 0ger produktivitet og produktion. medvirker til projekter med op til i alt 500.000 kr. at bevare 0kosystemer, styrker kapaciteten far tilpasning til klimafarandringer, ekstreme vejrfarhold, t0rke, oversv0mmelser og andre katastrofer, og som fremskynder farbedring af land ogjordkvalitet. Bidragtli FN'sVerdensmal MÁL6 6.4: Inden 2030 skal effektiviteten af vandanven- Rent vand og delsen indenfar alle sektorer 0ges vaesentligt, 0gningen af planteavlen ved at 0ge dyrkningsarealet sam- sanitet og der skal sikres baeredygtig indvinding af og farsyning med ferskvand far at im0dega vand- men med en optimeret dyrkning igennem jordforbedring og knaphed, og vaesentligt reducere antallet af nye dyrkningsstrategier skal give et produktivitetsl0ft i mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt. planteavlen (Verdensmal 2.3 og 2.4). Nar der benyttes ef- MAL 12 12.2: Inden 2030 skal der opnas en baeredygtig far- Ansvarligt valtning og effektiv udnyttelse af naturres- fektive dyrkningsstrategier, ogjordbundens egenskaber i farbrug og sourcer. forhold til planteavl forbedres, sikres der ogsa en bcere- produktion dygtig og effektiv udnyttelse af ressourcerne (Verdensmal 6.4, 12.2 og 15.1). Strategi far Landbrug2021-2030 37 1Nuuk har der de sene re ar vceret flere virksomheder, der )!1 har opstartet produktion af grnnsager via "indoor farming" konceptet. De har farmaet at leve re en del grnnt til iscer restauranter og kantiner i Nuuk og ogsa lidt til detailbutik- Delmal kerne, primcert i farm af bladgrnnt og krydderurter. Planperiode 2021-2024 De grnnlandske grnntsager, der scelges i Grnnland, bliver > Der skal indgas en dialog mellem primcert produceret i Sydgrnnland. At produktionen er grnntsagsproducenter, Neqi A/5, RoyalArctic begrcenset til en bestemt region, betyder, at varerne skal Line og detailledet far at farbedre logistikken transporte res til resten af Grnnland, hvis de ogsa skal have omkring opbevaring og transport af grnntsager. glcede af grnnlandske produkter. Dette betyder en fardy- relse af produkterne, sa de ikke n0dvendigvis er konkur- > Oprettelse af en Fors0gstjeneste under rencedygtige med importerede varer. Desuden farringer Konsulenttjenesten far Landbrug. transporten kvaliteten og friskheden af grnntsagerne, > Afprnvningen af grnntsager i Upernaviarsuk skal specielt fardi der har vceret store problemer med at fa intensiveres. logistikken fra producent til farbruger til at farega opti- > Projektoplceg omkring afprnvning af lokaldrevet malt. drivhuse i bygder. Perspektivperiode 2025-2030 , Udbredelse af "lndoor farming" konceptet til hele Beskrivelse af aktiviteter Grnnland - Der er udfardringer med, at de kartofler og grnntsager som landbrugerne i Grnnland dyrker, ikke er friske nar de nar Baggrund for malscetning frem til farbrugeren. Ársagerne til problemet er sikkert mange, sa i stedet far at skyde skylden pa hinanden. Er det Grnntsager b0r udg0re en vcesentlig del af fadevareindta- n0dvendigt, at der indledes et tvcergaende samarbejde get, desvcerre er grnntsager og frugter meget dyre i Grnn- mellem de involverede parter. Der skal opstartes samarbej- land. Dette skyldes, at de ofte har en begrcenset holdbar- de mellem producenter, indhandling, detailled og myndig- hed og skal transporteres og opbevares under scerlige heder. Dette skal reducere spildet af grnntsager pa grund farhold, hvorfar transportomkostningerne bliver h0je. af farkert opbevaring pa lager og under transport. Hvis den andel af grnntsager, som produceres i Grnnland, 1det samarbejde skal det klarlcegges, hvorledes grnntsager 0ges, kan det vcere medvirkende til, at prisen pa grnntsager bedst muligt opbevares og transporteres vide re til farbru- kan faldeen smule, men malet er iscer, at grnntsagernes gerne. Det indebcerer n0dvendigt udstyr far producenter- friskhed farbedres. ne, og leverand0rer identificeres. Producenterne har maske brug far at kunne opbevare de res grnntsager efter h0st i 1Upernaviarsuk laves der allerede fars0g med farskellige temperaturregulerede haller, ind til indhandling eller vide- grnntsager, og i Sydgrnnland dyrkes der allerede farskelli- retransport til detailledet. ge slags grnntsager, fx kartofler, majroer, rabarber med mere, der primcert scelges lokalt i Sydgrnnland, men ogsa 0konomi: Der skal opstartes en dialog mellem interessen- andre steder pa kysten. terne, dette medfarer ikke 0gede omkostninger.

38 Strategi far Landbrug 2021-2030 l .., M Ptte- t Det skal unders0ges, om der kan vcere potentiale i at drive Der skal vcere fors0gssetup i Upernaviarsuk, der unders0- lokale drivhuse i sma bygder, hvor adgangen ti1 friske ger, hvilke arter og sorter af gr0ntsager der kan dyrkes i gr0ntsager er begrcenset. Det skal vcere billige drivhuse, Gr0nland. Ligeledes b0r der vcere dyrkningsfars0g, der der skal drives af de lokale selv.1 disse drivhuse kan de unders0ger, hvordan de farskellige afpr0vede gr0ntsager lokale dyrke farskellige gr0ntsager, som de har behov far. bedst dyrkes, fx i farhold til vanding, g0dning, overdcek- Der skal dog gives vejledning i, hvilke gr0ntsager det er ning, satider m.m. Det er vigtigt, at disse fars0g scettes op muligt at dyrke, samt hvordan de dyrkes. Denne vejledning pa en kontrolleret made, saledes at det er muligt at opna kan ske centralt fra f.eks. Upernaviarsuk eller decentralt palidelige resultater. fra hver kommune. 0konomi: Dyrkningsfars0gene ligger has Konsulenttjene- Som inspiration kan der kigges ncermere pa de "Community sten og omkostninger skal afholdes inden far deres budget. gardens", der eren stor succes mange steder i Canada og Alaska. Der har de bade bygget drivhuse og omdannet gam- F rrrfldld-gaf fors g 1 ;.Itater le haller til vc12ksthuse,hvor man enten dyrker sit eget plot eller har en fc12llesproduktion. Offentligg0relse af alle de fars0g, der har vc12retgennem- fart i regi af fars0gsstationen i Upernaviarsuk. Offentlig- Der skal ansc12ttesen administrator pa deltid, der har det g0relse kan ske gennem udgivelse af hcefte eller data base, overordnede koordineringsansvar pa driften af drivhuse. med resultater og anbefalinger. Det vil vcere godt at sepa, Arbejdskraften skal derudover baseres pa frivilligt arbej- hvordan farmidlingen af landsfars0gene fra Danmark fare- de, far at g0re gr0ntsagerne sa billige som muligt og maske gar. endda gratis. Se nc12rmerei aktivitet 5.2 under Malsc12tning5. 0konomi: 250.000 kr. til opstart af projekt om lokaldrevet drivhuse i bygder. a ~ 1 d , 1 f r rn1 'l Safremt de private initiativer om dyrkning af gr0ntsager Hvis der kan etableres en Fors0gstjeneste i Upernaviarsuk ved hjc12lpaf indoor farming metoden viser sig at vc12resuc- som beskrevet under Malscetning 5, kan dyrknings- sorts- cesfulde, skal Naalakkersuisut vcere en aktiv part i at ud- fars0g med gr0ntsager styrkes, og derved kan dyrkningen brede produktionsmetoden til hele Gr0nland. Det skal ske af gr0ntsager ogsa farbedres. Fors0gstjenesten kan udar- gennem bade relevant lovgivning, der kan g0re det nemme- bejde dyrkningsvejledninger tilpassede gr0nlandske far- re at opstarte produktioner og evt. gennem finansiel st0tte hold, tilde bedst egnede afgr0der. i de omrader, hvor produktionen kan vcere svcer at fa renta- bel. Se nc12rmerei aktivitet 5.1 under Malscetning 5. 0konomi: Departementet kan ga med i opstarten af et indoor farming projekt i 0stgr0nland, som en del af arbej- det med erhvervsindsatser i 0stgr0nland. Der kan i den farbindelse ydes st0tte pa op til 500.00 kr. Strategi far Landbrug2021-2030 39 Bidragtil FN'sVerdensmal 2.3: lnden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og Stop sult indkomsterne for sma-skala f0devareprodu- center fordobles, s<Erligtfor kvinder, oprinde- Ved oprettelse af en Fors111gstjenesteog farbedrede dyrk- lige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiske- ningsfars111gbliver der investeret i udviklingenaf grnnt- re, herunder sikret og lige adgang til jord, andre produktionsressourcer og tilf0rsler, viden, sagsavlen, hvilket skal farbedre produktiviteten pa sigt finansielle tjenester, markeder og muligheder (Verdensmal 2.3, 2.4, 2.a og 8.2). En udviklingaf erhvervet for v<Erditilv<Ekst,samt besk<Eftigelse uden igennem lokale drivhuse og indoor farming, bringer mulig- for landbruget. hed far nye aktiviteter og kan reducere behovet far impor- 2.4: lnden 2030 skal der sikres b<Eredygtige f0de- vareproduktionssystemer og implementeres te rede fodevarer til gavn far milj111et (Verdensmal 6.4, 8.3 modstandsdygtige landbrugspraksisser, som og 12.2). 0ger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare 0kosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, t0rke, oversv0mmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af lndikatorer land ogjordkvalitet. 2.a: lnvesteringer skal 0ges, bl.a. gennem forbedret Det kan VéEresvéErt at monitere den préEciseproduktion af internationalt samarbejde, i landdistrikternes grnntsager, da der vil VéEremange producenter og mange infrastruktur, i landbrugsforskning og konsu- lenttjenester, i teknologiudvikling samt i gen- afséEtningsveje. Dog kan det der afséEttes gennem ind- banker for plan ter og husdyr, for at forbedre handlingssteder, g111resop over tid. Derudover kan data landbrugets produktivitetskapacitet i udvik- over importerede grnntsager evt. give et billede af, om der lingslande, is<Eri de mindst udviklede lande. bliver produceret flere grnnlandske grnntsager, dette er Mál6 6.4: Inden 2030 skal effektiviteten af vandanven- Rent vand delsen indenfor ali e sektorer 0ges v<Esentligt, dog ikke sikkert, da nemmere adgang til grnntsager nok og der skal sikres b<Eredygtig indvinding af og og sanitet ogsa vil 111ge eftersp111rgslenaf grnntsager i befalkningen. forsyning med ferskvand for at im0dega vand- knaphed, og v<Esentligt reduce re antallet af mennesker der líder af vandmangel, betydeligt. lndikatorer for delmal: Mál8 8.2: Der skal opnas h0jere 0konomisk produktivitet > Fors111gsresultaterfra Upernaviarsuk om afprnvning gennem diversificering, teknologisk opgrade- Anst<Endige af grnntsager job og ring og innovation, blandt anden gennem fokus 0konomisk pa h0j v<Erditilf0relse og arbejdskraftintensive V<Ekst sektorer. 8.3. Der skal fremmes udviklingsorienterede poli- tikker, der st0tter produktive aktiviteter, skaber anst<Endigejobs, iv<Erks<Etteri,kreati- vitet og innovation, og som fremmer en forma- lisering og udvikling af mikro-, sma- og mellem- store virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser. V:l l2 12.2: lnden 2030 skal der opnas en b<Eredygtig 11 forvaltning og effektiv udnyttelse af naturres- ' Ansvarligt sourcer. forbrug og produktion Mál16 16.6: Der skal udvikles effektive, ansvarlige og Fred, ret- gennemsigtige institutioner pa alle niveauer. f<Erdighed og st<Erke institutio- ner

40 Strategi far Landbrug 2021-2030 En faktor, der har stor betydning far 0konomien i grnn- la, landsk landbrug er, at produktiviteten er relativt lav sam- menlignet med andre fareavlsnationer, som lsland, Norge og Gotland. Det angar produktiviteten af fx 1ampr. moder- far, st0rrelsen af lammene, produktionen af grces pr. ha. En Delmal 0gning af produktiviteten vil have stor indflydelse pa 0ko- nomien has landbrugerne. Planperiode 2021-2024 > Antallet af sma bedrifter skal reduceres, saledes Det langsigtede mal er at landbrugerne i fremtiden, skal at max 35 % af bedrifterne har under 400 vcere stort set uafhcengige af offentlig finansiering. Det moderfar/gimmerlam. mal er dog meget langsigtet og ikke muligt at realisere > Der skal ske en 0gning i anvendelsen af brugen af inden far strategiperioden. Men et skridt pa vejen mod 0ko- vedvarende energi blandt landbrugerne. nomisk bceredygtighed i landbrugserhvervet. er at styrke produktionen og reducere de risikofaktorer der eren del af > Lovgivningen skal cendres, saledes ejerskab af og farhindringen far privat finansiering. st0tte til flere landbrug bliver muliggjort. > Erhvervsfremmelovgivningen skal revideres. Perspektivperiode 2025-2030 Beskrlvelse af aktlvlteter > Fareholderne opnar i gennemsnit et lammeudbytte pa 1.41am pr. moderfar. > Antallet af bescetninger med under 400 Ved at 0ge produktiviteten pr. moderfar bliver afkastet pr. moderdyr/gimmerlam skal reduceres til at udg0re moderfar ogsa bedre. 5am det er nu, far de fleste moderfar max 20 % af det samlede antal bescetninger. 2 lam, men der er stadig et h0jt tab af 1am.Der er tab bade i farbindelse med lcemning,til sygdomme og tab i grces- ningsperioden til rovdyr og krybskytteri. Baggrund for malscetnlng Der skal fartsat arbejdes pa, at alle moderdyr far to leve- Landbruget i Grnnland er meget afhcengigt af tilskud og dygtige 1am,det skal ske gennem bade farberedt avl og st0tteordninger fra Selvstyret. Det er kun ganske fa land- gennem farbedrede farhold i stalden. Derncest skal der brugere, der har en 0konomi, som maske vil kunne klare sig udarbejdes et farslag, der sikrer lammene de bedst mulige pa markedsvilkar. Derfar er det en meget vigtig malscet- chancer far at overleve, nar de scettes pa grces. Jo st0rre ning at arbejde med at 0ge rentabiliteten has landbrugerne. lammene er blevet, far de scettes ud, jo mere modstands- dygtige er de over far sygdomme, rovdyr og vejr, derfar Pa nuvcerende tidspunkt har landbrugerne ikke mulighed skal det unders0ges, om der skal fastscettes en mindsteal- far at finansiere deres landbrug gennem bankerne i Grnn- der far udscetning af 1ampa grces. land. En farbedring af landbrugernes 0konomi og et mere gennemskueligt offentligt tilskudssystem kan 0ge den private finansielle verdens interesse i at finansiere grnn- landsk landbrug. Strategi for Landbrug2021-2030 41 land. Pa nuv<Erendetidspunkt anses vindenergi ikke sam en Det genere lle billede viser, at bescEtninger med mange dyr realistisk mulighed sam et alternativ til dieselgeneratarer. har en bedre 0kanami end bescEtninger med fa dyr. Det h<Engersammen med, at der er fardele at hente ved star- Far at fa flere landbrugere til at anvende vedvarende ener- drift. det er nemmere at farrente investeringer i maskiner gi skal der arbejdes pa at g0re det mere attraktivt at inve- m.m., nar der er flere praduktiansdyr at farde le amkastnin- stere i enten vandkraft eller salenergi. Dette kan g0res ved gerne pa. Der skal derfar arbejdes pa at 0ge den gennem- at 0ge l<Engdenaf afdragsperiaden ti! 10 ar, g0re en andel snitlige bescEtningsst0rrelsen, ag der skal v~re s~rlig af lánet rente- ag afdragsfri eller ved at reducere st0rrel- fokus pa at fa nedbragt antallet af bescEtninger med under sen pá eget indskuddet. 400 maderdyr. Nagle landbrugssteder ligger i n~rheden af Nukissiarfiits Det skal ske gennem: farsyningsledning fra vandkraftv~rket i Qarlartarsuaq, ag > at udnytte den ledige staldkapacitet, der er has der b0r igen indgas en dialag am muligheden far at kable nagle landbrugere disse landbrug til Nukissiarfiits farsyning. > byggeri af nye st0rre stalde has de landbrugere, der 0kanami: En forl<Engelseaf l0betiden pá lanene giver ikke har gr~sningsarealer ag dyrkningsarealer til at ekstraamkastninger. Oml<Egningaf finansieringsformen, kunne underst0tte bescEtningen fra rent renteb~rende lan til et lan med tilskud i farm af > g0re ejerskab ag st0tte til flere landbrug muligt far rente- ag afdragsfri andel, udg0r 400.000 kr. pr. ar. samme landbruger > Opfordre landbrugere, der har gade muligheder far dyrkning af gr~s. men ikke aptimale betingelser far lnvestering i apbevaringshaller eller ambygning af gamle farehald, til at blive gr~spraducenter stalde, der skal fungere til apbevaring af maskiner, foder, m.m. Ved at s0rge far at landbrugernes udstyr er apbevaret i 1~ far regn ag vind, kan levetiden af udstyret forl<Enges,

0 J e ag reparatiansamkastningerne mindskes. Dette vil bidrage pasitivt til landbrugernes 0kanami aver tid. Destare amkastninger til imparteret fader skal reduceres gennem en 0gning af andelen af egenpraduceret fader. 0kanami: At indarbejde fleksible l0sninger i staldbyggerier eller ambygge gamle stalde til nye formal, vil medfare eks- lndsatser til at 0ge produktianen af vinterfader er beskre- traamkastninger pa 300.000 kr. pr. ár. vet i Mals~tning 2. Der kan v<Erefordele i, aten landbruger har mulighed far at De landbrugere, der allerede har etablerede anl~g til pro- eje ag fa erhvervsst0tte til flere landbrug pa samme tid. duktian af vedvarende energi (enten vandkraft eller sal- Fardelene er, aten dygtig landbruger, der kan 0ge produkti- energi), har faet reduceret udgifterne til br~ndstaf v~- viteten pa stedet. kan fa gavn af stardriftsfordele, en ud- sentligt. Derfar skal der redeg0res far, hvardan de reste- fordret landbruger kan ans<Ettes til fast l0n ag dermed rende landbrugere agsa far mulighed far at anvende vedva- vcEresikret indkamst. ag der kan kamme liv i nedlagte land- rende energiformer. Redeg0relsen skal indehalde en kart- brugssteder. Ulemperne er, at der skal findes dygtige ag l~gning af patentialerne far minivandkraftv~rker, samt trav<Erdige driftsfalk, ag at der kan v~re en 0kanamisk hvilke tekniske l0sninger der anbefales at anvende i Grnn- risika, fordi der skal v~re averskud til at af10nneansatte.

42 Strategi far Landbrug 2021-2030 Far at det er muligt far en landbruger at eje og fa st0tte til B(dragtil FN'sVerdensmal flere landbrug, krcever det cendringer i erhvervsfremmelo- ven, hvor det pa nuvcerende tidspunkt kun er muligt at fa Forbedringen af produktiviteten her kommer primcert fra st0tte til ét landbrug. aktiviteter i andre malscetninger, men produktivitetsfar- bedringer medforer en farbedret 0konomi, og det st0tter Landbrugere, der ejer flere steder og har ansatte i produk- op omkring verdensmalene 8.2 og 8.3. Ligeledes vil mulig- tionen eller gerne vil eje flere steder, skal tilbydes efterud- heden far ejerskab af flere garde, samt sameje af maskiner, dannelse far at styrke de ledelseskompetencer, der er give en positiv effekt pa 0konomien. St0ttemidler 0nskes behovfar. fremover at fremskynde anvendelse af bceredygtig energi, iscer vandkraft, men ogsa solenergi (Verdensmal 7.1, 7.2 og 0konomi: Omkostninger til lovcendringer fremgar af aktivi- 7.b). Hvis der bliver mulighed far at drive landbrug pa andre tet 8.1. mader end nu, fx selskabseje, ren planteavl eller maskinsta- tioner, krcever det nytcenkning og innovation, som kan gav- ne hele erhvervet (Verdensmal 8.3 og 9.4). Der kan vcere 0konomiske gevinster ved, at landbrugerne gar sammen om investering i fx maskiner og infrastruktur. lnd(katorer Mange maskiner er store investeringer far landbrugerne, og hvis de kun bruges i begrcenset omfang, kan det 0kono- Der skal indsamles statistikker pa relevante n0gletal fra misk bedre beta le sig at lave investeringerne i fcellesskab. landbrugerne. Disse n0gletal kan sa sammenlignes ar til ar Det har tidligere vceret fars0gt, dog uden den helt store bade som gennemsnit af anta! landbrugere og som samlede gevinst pa grund af darligt samarbejde. tal far landbrugserhvervet. Relevante n0gletal kan vcere: > Fremstillingspris pr. lam Men hvis de 0konomiske midler skal udnyttes bedre, er det- > Dcekningsbidrag pr. lam og/eller moderfar te et n0dvendigt skridt at tage. Der skal dog udarbejdes ordentlige aftaler omkring brug, 0konomi og ansvar. > Foderomkostninger pr. moderfar > Dcekningsbidrag pr. kg slagtet 1am Alternativt skal det kunne vcere muligt far en landbruger med erhvervsst0tte at etablere en maskinstation, der til- > Resultater pr. produceret 1am byder maskinservice til landbrugerne, fx saning, marketab- lering, grnftegravning, etablering af hegn m.m. 0konomi: radgivning til udarbejdelse af standardkontrak- ter udg0r en omkostning pa 100.000 kr. Strategi far Landbrug 2021-2030 43 lndikatorer for delmal: > > Árlige husdyrtéEllinger Opg0relse af landbrugsstedernes anvendelse af M-;;L,; t f n r l rr it ,., d r t 111 br 1 lev rt - energifarmer 71: In den 2030 skal der sikres universel adgang til Delmal Bceredygtig pálidelig og moderne energiforsyning til en energi overkommelig pris. Planperiode 2021-2024 7.2: 1nden 2030 skal andelen af vedvarende energi i > Sikre arlig udgivelse af publikation med det globale energimix 0ges vcesentligt. fars0gsresultater 2021. 7.b: lnden 2030 skal infrastrukturen udvides og > Oprettelse af en Fors0gstjeneste under teknologien opgraderes til at kunne levere Konsulenttjenesten far Landbrug. moderne og bceredygtige energiforsyning til a lle i udviklingslandene, iscer de mindst udvik- > Afholdelsen af faglige kurser, far lede lande, sma udviklings0stater og udvik- lingslande u den adgang til havet, i overens- landbrugerne skal styrkes. stemmelse med de res respektive st0ttepro- grammer. > Etablering af netvcerksgrupper blandt MÁL8 8.2: Der skal opnás h0jere 0konomisk produktivitet landbrugerne. Anstcendige gennem diversificering, teknologisk opgrade- job og ring og innovation, blandt anden gennem fokus > lndsamling og digitalisering af landbrugsdata. 0konomisk pá h0j vcerditilfarelse og arbejdskraftintensive vcekst sektorer. Perspektivperiode 2025-2030 8.3; Der skal fremmes udviklingsorienterede poli- > Efteruddannelsesfarl0b far landbrugerne. tikker, der st0tter produktive aktiviteter, skaber anstcendige jobs, ivcerkscetteri, kreati- vitet og innovation, og som fremmer en forma- lisering og udvikling af mikro-, sma- og mellem- store virksomheder, gennem bl.a. adgang til Baggrundfor malscetning finansielle tjenesteydelser. MÁL9 9.4: lnden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og Landbrugets aktive erhverver skal oplyses bedre om den lndustri, industrier retrofittes far at g0re dem bcere- udvikling, der sker inden far deres erhverv, det kan vcere innovation dygtige, med mere effektiv udnyttelse af og infra- udvikling indenfar nye sorter, nye dyrkningsmetoder, nye ressourcer og 0get brug af rene og milj0venlige struktur teknologier og industrielle processer. Alle fadringstrategier m.m. Der skal iscer ske farmidling af ny lande skal handle ud fra deres respektive vid en, som er tilpasset Gr0nland og de arktiske egne gene- kapacitet. relt. 1Upernaviarsuk laves der farskellige fars0g inden far fare- holdererhvervet, fars0g med grcessorter, gr0ntsagsfars0g m.m., og en del af disse resultater fremlcegges under Kon- sulenttjenestens fagdag hver sommer, ligesom Konsulent- tjenesten radgiver landbrugere med relevant viden. Denne farmidling til landbrugerne kan dog g0res mere tilgcengelig far landbrugerne, og de skal have mulighed far selv at kun- ne scette sig ind i ny viden, nar det passer dem.

44 Strategi far Landbrug2021-2030 Der afholdes ogsa forskellige kurser i l0bet af aret. arran- Far at Fors0gstjenesten skal blive en succes, er der nogle geret af blandt andet Konsulenttjenesten og Embedsdyre- krav, der skal im0dekommes. léegen, som landbrugerne kan deltage i. > Anséettelse af en fors0gsleder med relevant uddannelse > Tilforsel af ekstra midler til at drifte Beskrivelse af aktiviteter fors0gsarbejdet. > lnvestering i den n0dvendige infrastruktur. Der er behov far at intensivere arbejdet med fors0g/forsk- ning, der kan gavne landbruget. Med et forbedret fors0gs- 0konomi: Far at déekke l0nomkostninger til en fors0gsper- arbejde kan produktivitet i landbruget 0ges, og nogle om- sonale og udforsel af bedre fors0g, skal der tilfores 1 mio. kostninger kan evt. reduce res. Men der er behov far et kr. pr. ar til formalet. langsigtet fokus pa at lave gode fors0g, der giver valide resultater, ellers er de ikke brugbare i landbruget. Situatio- nen nu er, at der ikke er séerlig meget fokus pa udviklings- Hvert ar skal der udgives en publikation over de fors0g, der fors0g i Upernaviarsuk og Konsulenttjeneste far Landbrug. er udfort. og de resultater, der er naet frem til indtil videre. Denne publikation kan udgives enten i bogform, elektronisk Derfor foreslas det, at der oprettes en Fors0gstjeneste, eller begge dele. Fordelen ved at samle resultaterne i en der skal have til formal at planléegge, udfore fors0g i Uper- publikation er, at alle til enhver tid selv kan léese om fors0- naviarsuk og publicere resultaterne pa en anvendelig made gene og resultaterne, samt sammenligne resultater frade til landbrugerne. Fors0gstjenesten kan administrativt h0re forskellige ar. under Konsulenttjenesten, men b0r have eget budget. Da landbrugerne maske ikke har den n0dvendige viden til at Ved at have en fors0gstjeneste kan der opnas en réekke kunne analysere resultaterne og deres betydning, er det fordele: ogsa vigtigt. at der til hvert udfort fors0g listes en réekke > Alle fors0gsaktiviteter samles under samme anbefalinger, som landbrugerne kan forholde sig til. organisation. 1 publikationen skal ogsa medtages fors0g og udvikling fra > Bedre planléegning af fors0gene vil medfore bedre udforte fors0g. udlandet. der vurderes at kunne Véererelevant far det gr0nlandske landbrug. > St0tte op om den investering i forskningsinfrastruktur i Upernaviarsuk, som 0konomi: Udarbejdelse og publikation ligger has Konsu- danske forskningsinstitutioner 0nsker at etablere. lenttjenesten, men Departementet kan give st0tte til tek- > Fungere som laboratorie til pr0ver af jord, grées, niske l0sninger pa op til 50.000 kr. pr. ar. foder m.m. fra landbrugerne. Strategi far Landbrug2021-2030 45 Der skal startes et projekt op, hvor data fra landbruget skal Det er vigtigt, at man som landbruger hele tiden far opda- samles og g0res tilg2!:!ngeligtfar relevante interessenter: teret sin vicien,det kan blandt andet v2!:!re,nar der kommer landbrugerne, konsulenter, administrationen og farskere. nye regler, nye arter der kan dyrkes, eller at det er mange ar Formalet er at samle alt data, saledes det er nemt tilg2!:!n- siden, man er blevet uddannet, og der derfar er kommet nye geligt, dermed kan fx konsulenter eller administrationen fagomrader til. tilga den n0dvendige data, nar der behov, uden at skulle bruge tid pa at fremskaffe det. Nogle af disse behov kan dé!:!kkesigennem de kurser, som Konsulenttjenesten afholder. Men andre emner kan Vé!:!re af Ved hja=:!lp af data ene kan der med tid laves opg0relser over mere kompliceret grad, saledes at der er behov far, at la=:!- landbrugernes n0gletal, saledes at de har mulighed far at ringsfarl0bet stra=:!kkersig over en 121':!ngere periode. Her vil benchmarke sig mod de gennemsnitlige tal og fin de ud af, det Vé!:!re oplagt, at Landbrugsskolen eller Fors0gstjene- pa hvilke omrader der er mulighed far farbedringer. sten i Upernaviarsuk afholder nogle forl0b, nar der er be- hov far det. Det kunne f.eks. v2!:!refteruddannelse i pro- Data basen er ogsa oplagt at anvende til at monitorere pa duktionsstyring, jordbundslé!:!reeller dyrkningsstrategi. de indikatorer, som landbrugsstrategiens fremdrift skal males pa. Enkelte indikatorer kan allerede fin des has Gr0n- lnnovation South Greenland arbejder netop med at fa sam- lands Statistik, men langt de fleste er ikke nemt tilgé!:!ngeli- arbejde med kommune, erhverv og uddannelsesinstitutio- ge far dem, der skal bruge dem. ner op at sta, og de kan maske bidrage til at fa etableret efteruddannelsesfarl0b far landbrugerne. 0konomi: Der skal udvikles en teknisk l0sning til databa sen, det forventes at udg0re 100.000 kr., driften af databasen 0konomi: 150.000 kr. til efteruddannelseskurser til land- b0r ikke give ekstraudgifter. brugerne. Erfaringsudveksling er et rigtig godt redskab til at udvikle Bidragtil FN'sVerdensmal og dele vicien indenfor fagomrader. ERFA-grupper (erfa- ringsgrupper) er netva=:!rksgrupperoprettet med et sé!:!rligt Det essentielle i denne malsa=:!tninger at fa 0get vidensde- fagligt omrade som grundlag. Det kan fx Vé!:!re planteavl, lingen til landbrugerne og landbrugerne imellem, samt at kvé!:!gavl,kartofler eller vanding. Formalet er, at man m0des det vidensflow, der kommer fra radgivningen, bliver af en i disse ERFA-grupper og diskuterer og udveksler viden og h0jere kvalitet. Dette skal farhabentlig ske gennem opret- erfaringer med mere, tilde enkelte m0der kan der fastsa=:!t- telse af en Fors0gstjeneste, der skal udarbejde relevante tes et specifikt fakus. Deltagere i grupperne vil typisk fars0g af h0j kvalitet og farmidle dem til landbrugerne v2!:!rede landbrugere, der beska=:!ftigersig med fagomradet (Verdensmal 2.3, 2.4, 6.4, 8.2 og 16.6). lgennem vidensde- samt de konsulenter, der ogsa arbejder med omradet. Der- ling i ERFA-grupper og efteruddannelse skal landbrugerne til kan inviteres eksterne oplé!:!gsholdere,der giver et ind- hele tiden blive dygtigere og optimere deres erhverv (Ver- 121':!g med relation til det faglige omrade. densmal 4.7 og 8.2). 0konomi: Afholdelse af ERFA-grupper dé!:!kkesaf landbru- gerne og de res farening selv, der kan i etableringsfasen gives 0konomisk st0tte til radgivning omkring brugen af ERFA-grupper pa 50.000 kr.

46 Strategi for Landbrug2021-2030 lndikatorer 'l:, 2.3: lnden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og Stop sult indkomsterne far sma-skala fadevareprodu- center fardobles, sa2rligt far kvinder, oprinde- At der kommer en arlig udgivelse af fors0gsresultater fra lige falk, familielandbrug, husdyrbrug og fiske- Upernaviarsuk, via enten Konsulenttjenesten far Landbrug re, herunder sikret og lige adgang til jord, andre produktionsressourcer og tilfarsler, viden, eller Fors0gstjenesten, hvis den oprettes. finansielle tjenester, markeder og muligheder far va2rditilva2kst. samt beska2ftigelse uden lndikatorer far delmal: far landbruget. > Opg0relse over afholdelse af kurser og 2.a: lnvesteringer skal 0ges, bl.a. gennem farbedret internationalt samarbejde, i landdistrikternes efteruddannelse far landbrugerne infrastruktur, i landbrugsfarskning og konsu- lenttjenester, i teknologiudvikling samt i gen- > Status pa afholdelse af netvéErksm0der mellem banker far planter og husdyr, far at farbedre landbrugerne (ERFA-grupper) landbrugets produktivitetskapacitet i udvik- lingslande, isa2r i de mindst udviklede lande. MÁL4 4.7: lnden 2030 skal alle elever have tilegnet sig Kvalitetsud- den viden og de fa2rdigheder, som er n0dvendig dannelse far at fremme ba2redygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i ba2redygtig udvik- ling og ba2redygtig livsstil, menneskerettighe- der, ligestilling mellem k0nnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medbor- gerskab samt anerkendelse af kulturel mang- faldighed og af kulturens bidrag til ba2redygtig udvikling. MÁLG 6.4: lnden 2030 skal effektiviteten afvandanven- Rent vand delsen indenfar alle sektorer 0ges va2sentligt. og sanitet og der skal sikres ba:redygtig indvinding af og farsyning med ferskvand far at im0dega vand- knaphed, og va2sentligt reduce re antallet af mennesker der lider af vandmangel, betydeligt. MÁL8 8.2: Der skal opnas h0jere 0konomisk produktivitet Ansta2ndige gennem diversificering, teknologisk opgrade- job og ring og innovation, blandt anden gennem fakus 0konomisk pa h0j va2rditilfarelse og arbejdskraftintensive va2kst sektorer. MÁL16 16.6: Der skal udvikles effektive, ansvarlige og Fred, ret- gennemsigtige institutioner pa alle niveauer. fa2rdighed og sta2rke institutio- ner 11 11 ' Strategi for Landbrug2021-2030 47 Beskrivelse af aktiviteter Der er behov far at fa kortlagt det samlede behov far ny og Delmal farbedret infrastruktur. Her er kortla:!gningen af nye vejfarbindelser og n0dvendige landgangsanla:!g det mest Va:!sentligeat fa unders0gt. Nar behovet er kortlagt, kan en Planperiode 2021-2024 handlingsplan far farbedring og nyetablering af n0dvendig > Sikre at behovet far infrastruktur bliver kortlagt. infrastruktur udarbejdes og iva:!rksa:!ttes. > Der skal udarbejdes en handlingsplan far etableringen af markveje m.m. Nar behovet far ny infrastruktur er klarlagt, skal der sam- men med de relevante kommuner, der har ansvaret far > Der skal indgas en dialog om nedsa:!ttelse af fragt etableringen af noget af infrastrukturen, udarbejdes en far landbrugere og laves en redeg0relse far den ne selvsta:!ndig handleplan far udforelsen af anla:!gsinveste- problematik. ringen. Sale des at nar strategiperioden er ovre, har a lle Perspektivperiode 2025-2030 landbrugere den n0dvendige infrastruktur. > At handlingsplanen far udbygning og farbedring af infrastrukturen bliver fulgt. 0konomi: 200.000 kr. til en kortla:!gning af behovet far infrastruktur. Baggrund for malscetning d 1r '1i Landbrugerne er udfardret pa, at de er afsidesliggende fra De store udgifter, landbrugerne har til fragt til og fra land- den normale infrastruktur i Grnnland. lnfrastruktur omfat- brugsstederne, kan maske reduceres, hvis der a:!ndres i de ter mange farskellige strukturerer, som telefarbindelse, prissa:!tninger, som de Selvstyreejede selskaber arbejder vejfarbindelser, kajanla:!g og s0transport (m.m.). ud fra. Derfar skal det unders0ges i samarbejde med de relevante ressortmyndigheder, om der er muligheder far, at Landbrugerne har brug far veje mellem de res gard og mar- landbrugerne kan fa fastsat sa:!rligtariffer far landbrugs- ker, der ofte ligger spredt ud i landskabet. l farbindelse med relateret fragt. anla:!ggelse af nye markarealer, som er essentielt far udvik- lingen af landbruget. er det afg0rende, at der ogsa bliver 0konomi: Dialog med ressortmyndigheder giver ikke eks- anlagt nye vejfarbindelser, da nye markomrader skal etable- traudgifter, 200.000 kr. til en eventuel redeg0relse af 0ko- res la:!ngere og l<Engereva:!kfra garden. nomiske konsekvenser. Nar landbrugerne skal modtage varer eller afsa:!tte deres produkter, er de ogsa afha:!ngige af god infrastruktur mel- lem landbrugsstederne og byerne/bygderne. Her kan beho- vet va:!reveje eller gode landgangssteder, hvor varer sik- kert kan transporte res mellem land og skib.

48 Strategi for Landbrug2021-2030 Bidrag til FN'sVerdensmal 2.a: lnvesteringer skal 0ges, bl.a. gennem farbedret Stop sult internationalt samarbejde, i landdistrikternes infrastruktur, i landbrugsfarskning og konsu- Hvis landbrugere har mulighed for at blive koblet pa Nukis- lenttjenester, i teknologiudvikling samt i gen- siorfiits netvél:!rk,kan energiforbruget él:!ndresfra diesel- banker far planter og husdyr, far at farbedre landbrugets produktivitetskapacitet i udvik- generator til bél:!redygtigvandkraft (Verdensmal 6.4).1 det lingslande, isc12ri de mindst udviklede lande. hele taget er forbedring af infrastrukturen en vigtig del, -- --- MÁL6 6.4: lnden 2030 skal effektiviteten af vandanven- der skal arbejdes med, far at fa en udvikling til at ske (Ver- Rentvand delsen indenfar alle sektorer 0ges vc12sentligt. densmal 8.3, 9.1 og 9.4). og sanitet og der skal sikres bc12redygtigindvinding af og farsyning med ferskvand far at im0dega vand- knaphed, og vc12sentligtreducere antallet af mennesker der líder af vandmangel, betydeligt. lndikatorer MÁLB Anstc12ndige 8.3: Der skal fremmes udviklingsorienterede poli- tikker, der st0tter produktive aktiviteter, job og skaber anstc12ndigejobs, ivc12rksc12tteri,kreati- Malet er lidt ukonkret og derfor svcert at male. Det kunne 0konomisk vitet og innovation, og som fremmer en farma- vc12kst lisering og udvikling af mikro-, sma- og mellem- dog lade sig g0re ved arligt at falge op pa kortlcegningen af store virksomheder, gennem bl.a. adgang til den n0dvendige infrastruktur eller via en tilfredshedsun- finansielle tjenesteydelser. ders0gelse blandt landbrugerne. MÁL9 9.1: Der skal udvikles palidelig, bc12redygtigog lndustri, robust infrastruktur af h0j kvalitet, herunder innovation regionale og grc12nseoverskridende infrastruk- og infra- tur, far at st0tte den 0konomiske udvikling og struktur trivsel, med fakus pa lige adgang far alle til en overkommelig pris. 9.4: Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes far at g0re dem bc12re- dygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og 0get brug af rene og milj0venlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal han die ud fra deres respektive kapacitet. 1!111 1 l' ' --- • Transport af far Strategi for Landbrug2021-2030 49 Dette skyldes iscEr,at uddannelsen slet ikke er prioriteret at 1"1 1bn fra Departementet far Uddannelses' side og heller ikke fra lnuilis side, som landbrugsskolen h0rer under. Der mangler desuden lovgrundlag far uddannelsen, og der farefindes heller ikke opdaterede uddannelsesplaner. Oelmal Derfar skal der tages stilling til, hvordan fremtidens land- Planperiode 2021-2024 brugere i Grnnland skal uddannes. > Samarbejde med Departement far Uddannelse om landbrugsuddannelsens fremtid > De drifts- og 0konomiske kompetencer has Beskrivelse af aktiviteter landbrugere og studerende skal styrkes igennem uddannelsen og efteruddannelse. t for U da. rr Perspektivperiode 2025-2030 > Der er sket et kvalitetsl0ft af Der skal indledes et samarbejde med Departementet far landbrugsuddannelsen far landbrugere i Grnnland Uddannelse, hvor der skal g0res opmcErksomme pa situati- onen i Upernaviarsuk. Der skal derefter i samarbejde med > Der skal inden 2030, gerne uddannes Departementet far Uddannelse startes en dialog med land- grnnlcEndere indenfar videregaende brugets interesseorganisationer om, hvilke behov far fcEr- la nd b rugsu dd an nelse r. digheder og kompetencer, der er behov far, at fremtidens landbrugere besidder. Baggrund for malscetning 1farlcEngelse heraf skal der tages stilling til, om landbrugs- skolen i Upernaviarsuk skal bevares, eller om uddannelse i At have en uddannelse indenfar landbrugserhvervet eren fremtiden skal farega i udlandet. fx Danmark eller lsland. farudscEtning far at kunne fa lov til at drive landbrug i Grnnland, derfar er der behov far, at der findes et uddan- I ' f i IJ p f ROffi:~ P". nelsestilbud til dem, der gerne vil vcErelandbrugere. Pa nuvcErende tidspunkt kan landbrugere blive uddannet i Driftsstyring og 0konomistyring er et fagomrade i land- Upernaviarsuk i Sydgrnnland, hvor fakusset er at blive brugsuddannelsen, der er behov far, bliver vcEsentligt styr- uddannet som fareavler og i de scErligefarhold, som g0r sig ket. l takt med at bedrifterne bliver st0rre og st0rre samt gcEldende far Grnnland. med en evt. mulighed far at kunne drive flere landbrugsste- der, bliver det scErdeles vigtigt, at der kan lcEgges en god Men uddannelsen er ikke lcEngere scErliggod, der er stort strategi far styringen af driften og 0konomien. set mangel pa alt, hvad der er brug far, far at kunne give eleverne en ordentlig uddannelse. Der mangler blandt an- Hvis uddannelsen skal fartscEtte i Grnnland, er det oplagt det: nyt undervisningsmateriel, en ordentlig skolebygning, at indlede i samarbejde med Campus Kujalleq, da de allere- ordentlige skolehjem, funge rende maskiner og ikke mindst de underviser indenfar dele af omradet, samt at indga afta- lcErere. Dette giver udslag i, at der ikke er ret mange elever, ler med ekstern undervisning fra f.eks. landbrugsskolerne i de seneste ar har der blot vcEret mellem 2 og 4 optagne. Danmark.

50 Strategi far Landbrug2021-2030 Hvis uddannelsen i fremtiden skal tages udenfar Grnnland, lndikatorer er det allerede et fagomrade, som danske og islandske landbrugsskoler har fakus pa. Udmeldingfra Departementet for Uddannelse. l 1dbrug, tn li Oversigt over bosatte i Grnnland med de relevante uddan- 1 ~ nelser (Grnnlands Statistik) og anta! studerende indenfor Det er n0dvendigt, at der i fremtiden, og gerne inden far fagomraderne (Degrnnlandske huse). ganske fa ar, bliver uddannet unge indenfar landbrugsrele- vante videregaende uddannelser, fx jordbrugsteknologi, MÁL4 4.7: lnden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den Kvalitets- viden og de fa:rdigheder, som er n0dvendig for at agronomi, biologi og agro0kologi. Det er n0dvendigt, at der uddannelse fremme ba:redygtig udvikling, herunder bl.a. er personer i Grnnland, der besidder sadanne uddannelser, gennem undervisning i ba:redygtig udvikling og far dem er der brug for i erhvervet til at varetage stillinger i ba:redygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem k0nnene, fremme af en frede- fx Konsulenttjenesten far Landbrug, Fors0gstjenesten i lig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab Upernaviarsuk, i Departementet for Landbrug eller som samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til ba:redygtig udvikling. undervisere pa landbrugsskolen. Der b0r etableres ops0gende vejledning over far relevante malgrupper, for at fa flere til at tage videregaende uddan- nelser der er anvendelige indenfor landbrugserhvervet. Der skal samarbejdes om det mellem relevante institutioner isa2r i Sydgrnnland, fx Konsulenttjenesten, Landbrugsra- det, Campus Kujalleq og Majoriaq. Bidragtd FN'sVerdensmal Det er vigtigt. at der bliver uddannet dygtige landbrugere til at varetage landbrugserhvervet i fremtiden. Derfor er det va2sentligt. at der tages stilling til, hvorledes fremtidi- ge landbrugere skal uddannes (Verdensmal 4.7). Strategi far Landbrug2021-2030 51 ,1, 18 Bade i farbindelse med administration af landbrug og fare- crat r1 1r un sp0rgsler fra fx farskningssektoren er der ofte brug far at indhente data omkring landbruget eller enkelte landbruge- re. Den data er pa nuvcErende tidspunkt ikke samlet og lettilg<Engeligt. Derfar skal der ofte bruges ressourcer pa Delmal at skaffe enkelte oplysninger. Det 0nskes, at der i fremti- den bliver etableret en database, hvor disse data kan sam- Planperiode 2021-2024 les og g0re nemt tilgcEngelig far de relevante brugere. > Der skal udarbejdes nye rammelove far henholdsvis landbrug og erhvervsfremme af For at styrke udviklingen af landbrugssektoren i den ret- landbrugserhvervet. ning, som strategiplanen udstikker, er det n0dvendigt at kunne prioritere midlerne bedre, end det er tilfcEldet i dag. > Det skal afklares, hvordan gcEldssanering kan Der 0nskes det. at der indfares ans0gningsrunder til tilde- benyttes som redskab til at g0re ling af ESU-midler, hermed kan de farskellige ans0gninger landbrugserhvervet mere rentabelt. prioriteres bade med hensyn til udvikling, og hvem der har > Der skal laves en statusopg0relse af mest brug far det 0konomiske tilskud. landbrugernes nuvcErende situation og kommende behov i 2021. > lndsamling og digitalisering af landbrugsdata. Beskrivelse af akt[viteter Perspektivperiode 2025-2030 , Alle bekendtg0relser vedrnrende landbrugsloven og erhvervsfremmeloven far landbrug skal vcEre - Landbrugsloven fra 1996 skal revideres, sa den bliver mere opdaterede. tidssvarende. Formalet er at udarbejde en rammelov, der giver mulighed far udarbejdelse af de n0dvendige bekendt- g0relser. Baggrund for malstttning Nye omrader, der blandt andet tcEnkes indarbejdet i den nye lovgivning, er:

1 Landbrugskommissionens betcEnkning er lovgivningen > Lovgivning om import af plantemateriale,jord m.m. gennemgaet, og der nas frem til en anbefaling om, at lovgiv- far at farhindre indfarelse af skadeg0rer til det ningen generelt skal revideres og opdateres til nutidige grnnlandske landbrug farhold. Siden betcEnkningen er to bekendtg0relser blevet revideret. sa det meste af lovgivningen er stadig utidssva- > Selskabsdrift af flere garde rende. > Tilskud til oml<Egningaf landbrug, fx fra farehold til kartoffelavl > MindstegrcEnse far at kunne VcEre erhvervslandbruger og dermed berettiget til st0tte 0konomi: Det vurderes at det skal bruges 2 arsvcErk, 1 mio. kr., til revideringen af landbrugslovgivningen.

52 Strategi far Landbrug 2021-2030 En rcekke landbrugssteder er tynget af gceld i farm af ESU-restancer, som de ikke er i stand til at afdrage. Scelges landbruget, overtager k0ber gcelden, og derved kan det Der er behov far en ny unders0gelse af grcesningsomrader- blive vanskeligt at drive landbruget rentabelt. Det medfo- ne og de potentielle nye omrader, der kan benyttes til rer, at disse landbrug er svcere at afhcende, da nye poten- grcesning. Den nuvcerende vurdering af omradernes grces- tielle ejere ikke har interesse i at overtage gammel gceld. ningskapacitet bygger pa feltunders0gelser fra slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne. Det ma farventes, at Der er i 2017 udarbejdet et notat af Deloitte, der opstiller 4 der er sket en del farandringer i vegetationen siden den- muligheder far, hvordan gammel gceld kan eftergives i far- gang, bade som konsekvens af dyrenes grcesning, men ogsa bindelse med salg af landbrugssteder. Dette notat b0r af det cendrede klima. danne baggrund far at tage en beslutning far, hvordan over- tagelse af lan og evt. eftergivelse af gceld skal ske ved 1 Nuup Kangerlua er der ogsa igen kommet farehold, men fremtidige salg af landbrugssteder. her er der ikke udlagt grcesningsomrader, derfar skal grundlaget far farehold vurderes, sa der kan oprettes Der er dog en situation, hvor landbrugere, der stadig 0nsker grcesningsomrader, der kan farvaltes efter. at vcere aktive i erhvervet, er belastet af gceld af farskelli- ge arsager, som de ikke har mulighed far at beta le tilbage. Til at unders0ge grcesningskapaciteten g0res fars0g med Det skal unders0ges, hvordan disse landbrugere kan af- at udnytte ny teknologi. Remote sensing kan via scerlig hjcelpes de res gceldsbyrde, uden at der bliver tale om far- malemetoder fra satellitter bestemme koncentrationen af skelsbehandling af landbrugerne. vegetationen. Dette kan efter justering til lokale farhold farmentlig bruges til at revurdere grcesningskapaciteten i 0konomi: 200.000 kr. til en redeg0relse af bedste l0sning, grcesningsomraderne. samt 0konomiske konsekvenser, samt 1 mio. arligt til gceldssanering af landbruger. 0konomi: 500.000 kr. til unders0gelse af grcesningskapaci- teten i iscer nye grcesningsomrader. Departementet far Fiskeri, Fangst og Landbrug vil i samar- bejde med Konsulenttjenesten far Landbrug faretage en Bldragtll FN'sVerdensmal gennemgaende status af landbrugsstederne med beskri- velse af nuvcerende situation, og hvad der er behov far i Administrationen af landbrugserhvervet skal revideres fremtiden. gennem opdateret lovgivning og cendrede praksisser i far- bindelse med tildeling af erhvervsst0tte (Verdensmal 2.4 Unders0gelsen skal omfatte, hvordan landbrugernes 0ko- og 16.7). Det skal sikre, at administrationen medvirker til nomi er, hvad de har af maskiner, bygninger og andet udstyr en fartsat udvikling af landbruget i Grnnland. En opdate- samt deres alder. Desuden skal landbrugere komme med et ring af grcesningsomradet, bade hvad angar grcenser og bud pa, hvad de forventer, der skal investeres i de kommen- kapacitet, er et vigtigt element far at sikre en bceredygtig de ar. Som en del af unders0gelsen skal der ogsa kortlceg- farvaltning af grcessende husdyr i landbruget (Verdensmal ges, hvordan farventningen ser ud til kommende generati- 12.2 og 15.5). onsskifter i landbruget. 0konomi: lndsamling data kommer ikke til at give ekstra udgifter. Strategi for Landbrug2021-2030 53 lndikatorer 1 g f 1 ,. .. Det kan igennem Naalakkersuisuts kundg0relser kontrolle- res, om lovgivning vedr. landbrugsomradet bliver opdate- ret. Ogvia den ny landbrugsdatabase kan indsamlingen af Delmal data om landbruget monitoreres. 2.4: lnden 2030 skal der sikres bacredygtige f0de- Planperiode 2021-2024 Stop sult vareproduktionssystemer og implementeres > TrofcEjagt pa VcEddereog semidomesticerede modstandsdygtige landbrugspraksisser, som rensdyr skal muligg0res. 0ger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare 0kosystemer, styrker kapaciteten far tilpasning til klimaforandringer, ekstreme > Der skal redeg0res far, om grnnlandsk uld kan vejrforhold, t0rke, oversv0mmelser og andre forarbejdes i Grnnland. katastrofer, og som fremskynder forbedring af land- ogjordkvalitet. > Forarbejdelsen af grnnlandsk uld skal v<Ere ----- MÁLL2 12.2: lnden 2030 skal der opnás en bacredygtig opstartet. Ansvarligt forvaltning og effektiv udnyttelse af naturres- forbrug og sourcer. Perspektivperiode 2025-2030 produktion > 1 2030 skal der vcEreflere aktive MÁL16 16.7: Der skal sikres lydhr.ire,inkluderende deltager- produktionsgrene i landbruget eller i relation til Fred, ret- baserede og repracsentative beslutningspro- landbruget end i 2020. facrdighed cesser pá alle niveauer. og stacrke institutio- ner Baggrundfor malscetning Fareavlen med produktion af lammek0d er suver<Ent den st0rste og vigtigste del af landbrugserhvervet. Men der er andre omrader, som kan udvikles, sa landbrug spcEnder vidt i Grnnland. Der findes allerede et par rensdyravlere i Grnnland, men antallet af slagtede rensdyr er ikke s<Erligh0jt og varierer en del fra ar til ar. Rensdyrk0d er eftertragtet i bade Grnn- land og udland, sa der er muligheder far bad afs<Etning lokalt og eksport. Rensdyravlen har faet svcEre betingelser i takt med klimaforandringer, sa hold af rensdyr skal mulig- vis <Endresi fremtiden. Kv<Egtil k0dproduktion er stadig relativt nyt i Grnnland, og bescEtningen vokser og spreder sig i landet. Menda pro- duktionsformen er ny, er den ikke tilpasset til grnnlandske forhold, sa i fremtiden skal kv<Egavlenudvikles til at v<Ere mere struktureret og produktiv.

54 Strategi far Landbrug 2021-2030 Fareavlen giver ogsa mulighed far nogle nicheproduktioner, Embedsdyrlaegen er allerede ved at etablere et projekt. som f.eks. udnyttelse af restprodukter. Et af de priméEre hvor kvaegavlerne har mulighed far at deltage og fa insemi- restprodukter er uld, der bliver klippet af farene hvert ar. neret deres kvaeg.Dette initiativ skal der falges op pa, og Denne uld burde kunne foréEdles i Gr0nland og dermed hvis det giver gode resultater, skal det gerne g0res perma- véEreet véErdifuldt produkt far landbrugerne. Det kunne nent. ogsa VéEreandre restprodukter fra slagteprocessen eller troféEjagt pa store VéEddere. Landbrugerne i Gr0nland er heller ikke uddannet til at holde kvaeg,uddannelsen er fokuseret pá fárehold. Der kan vaere Der skal ses pa, hvordan disse nicheproduktioner kan ud- nogen, der har erfaringer fra kvaeghold andre steder i ver- vikles og bidrage 0konomisk og til et mere varieret land- den, men viciener begraenset, ogsá hos landbrugskonsulen- brug. terne. De landbrugere, der gerne vil holde kvaeg,skal have tilbud Beskrivelse af aktiviteter om at tage efteruddannelse i kvaeghold, sa de far de rette kompetencer far at holde kvaeg. Endvidere skal det overve- jes, om det skal vaere et krav, at man har faglig viden om kvaeghold,far der kan gives tilladelse og erhvervsst0tte til Hold af kvaeg i Gr0nland til k0dproduktion eren relativ ny at holde kvaeg. produktionsgren inden far det grnnlandske landbrug, og er derfar stadig i den spaede udviklingsfase. Fordi kvaegavler sa relativt nyt i Grnnland, er der store udfardringer med manglende kendskab og viden om det at avle kvéEg.Kvaeget Rensdyrhold kan fa svaere betingelser i fremtiden, risikoen kan gá ude og graesse om sommeren og vaere pá stald om far ustabile vintre stiger som konsekvens af de farventede vinteren ligesom farene, men reproduktion af kvaeg eran- klimafarandringer og arlige udsving. Dette medforer, at derledes end farene. Da den samlede population af kvaeg rensdyravl sandsynligvis ikke i fremtiden kan finde sted, ikke er sa stor endnu, er der heller ikke tilstraekkelig gene- som den g0r i dag. tisk variation blandt kvaeget til, at avlen er optima!, og der er derfar ofte behov far at importere nye dyr. 1fremtiden bliver rensdyravlere n0dt til at overgá fra eks- tensivt landbrug til en mere intensiv landbrugsfarm. De Kvierneer draegtige allerede om sommeren, mens de gar bliver n0dt til at dyrke grovfader og evt. importere kraft- frit omkring og graesser, det giver problemer med at have fader far at sikre bestanden igennem vintrene. Det medfo- styr pá avlen, der skal sikre det bedst mulige afkom. Dertil rer, at rensdyravlerne skal investere i maskinpark til dyrk- kommer, at reproduktionsgraden er langsom, der fas typisk ning af graes, samt at der skal udvikles system til fadring af kun en kalv pr. ár, og der gár 3-4 ar, far en kalv er klar til at dyrene igennem vinteren. blive avlet videre pa. Ud over det vil det vaere farnuftigt at unders0ge mulighe- 1stedet far at kvaeget selv faretager parringen, skal der derne far at supplere k0dproduktionen af rensdyr med satses mere pa at anvende inseminering af kvaeget. sa andre erhvervsomráder. l den sammenhaeng er turisme en avlen kan optimeres til at give det bedste k0d. Ved insemi- oplagt mulighed og i saerdeleshed trofaejagt pá rensdyr- nering kan sikres tilstraekkelig genetisk variation, samt at hanner, men ogsa agro-turisme, hvor turister kommer far at det faktisk er muligt at vaelge k0nnet af afkommet. hjaelpe til i landbrugsproduktionen. Strategi for Landbrug2021-2030 55 Da rensdyr ikke nedgréEsser de omrader, de gar i, kan der Med en arlig produktion pa 20 ton uld er det interessant at VéEreen mulighed far, at rensdyravl kan kombineres med unders0ge, om det ikke er muligt at drive et mindre uldva- andre gréEssende arter, der har en anden grcesningsstrate- skeri og spinderi i Grnnland, der kan behandle ulden, sale- gi, f.eks. moskusokser. des den bliver anvendelig til produktion af uldprodukter. Ved at behandle ulden lokalt, oprettes der ogsa arbejds- Udbr Jel ~ ¡¡f 1 pladser som blandt andet Kommunen Kujalleqeftersp0rger i stor stil. Landbruget skal vokse og udbredes tilde steder i Grnnland, hvor der er mulighed far det. 0konomi: 140.000 kr. til opstart og analyse af uldprojekt og 200.000 kr.pr ar i 5 ar som st0tte til driften af projektet. > Potentialet for landbrug i Sydgrnnland skal kortlcegges og udnyttes i h0jere grad end i dag. Der har gennem tiden vceret afprnvet forskellige andre > Landbrugsomrader i Nuup Kangerlua skal landbrugsgrene i Grnnland med mere eller mindre succes. kortlcegges, og der skal gerne eta ble res flere Nogle af disse dukker has landbrugerne op som idéer ind landbrugere. imellem, som de gerne vil afprnve i habet om, at det kan > Det skal unders0ges, om der er andre steder i give en biindta:!gt eller maske endda en hel omlcegningaf Grnnland, hvor der er mulighed far at drive landbrug. produktionen. Der har blandt andet vceret holdt bier, h0ns - Fx kunne der véEremulighed far landbrug i og malkek0er. Tasiilaq, i takt med at klimaet bliver varmere. Grise og h0ns (ceggeproduktion) har tidligere vceret afprn- > Drivhuse og specielt "indoor farming" er et oplagt vet i Grnnland, og der er stadig interesse for omraderne. omrade, der skal fokus pa at udbrede til sa mange Fcelles far begge produktionsformer er, at de primcert steder i Grnnland som muligt. Dermed kan krcever kraftfoder, som ikke er muligt at producere i Grnn- selvforsyningsgraden, hvad angar grnntsager, 0ges land under de nuvcerende forhold. Derfor bliver produktio- betragteligt. nen meget dyr og kan sandsynligvis ikke blive renta bel. i 1-11 Mink har far nylig vceret et 0nske i landbruget, fordi pro- duktionen af mink kan udnytte fiskeaffaldsrester fra fiske- Klipningenaf fa rene far de séEttes ud pa grces, generer produktionen. Minker ikke naturlige i Grnnland og med den arligt omkring 20 ton uld. Tidligere har ulden vceret sendt store risiko for, at dyrene slipper ud fra deres bure, vil det til et udenlandsk vaskeri og spinderi til efterhandling, far vcere svéErt at fa godkendt import af mink til Grnnland pa det kan bruges til produktion af uldprodukter. Den virksom- grund af fare for det naturlige unikke dyreliv, der findes i hed, der er brugt i udlandet, er dog gaet konkurs far nogle Grnnland. ar siden, og det er efterfalgende ikke lykkedes at fa be- handlet ulden andet sted. Bade yakokser og bisan kan vcere mulige avlsdyr i Grnn- land. Begge arter kan bruges til bade k0d, uld og troféEjagt, Det betyder, at der er masser af grnnlandsk uld, der gar yakokser kan endvidere give mcelk. Bisan og yakokser kom- tabt. Dette er et 0konomisk tab, da der er eftersp0rgsel pa mer fra klimaer, der er sammenlignelige med det grnnland- grnnlandske uldprodukter bade blandt lokale og turister. ske og farventes at kunne trives fint her. De vil kunne hol- des pa samme made som rensdyr eller far med gra:!sning aret rundt og evt. opstaldning i vinterperioden. Arter har

56 Strategi far Landbrug2021-2030 igen den ulemper, at de ikke er naturlig hjemmeh0rende i lndikatorer Grnnland, og at der ikke er tradition fra hold af dem, derfor kan de blive svéEre at fa en godkendelse til import. MalséEtningen er bred, og det er derfor ikke muligt at fast- séEtte specifikke indikatorer. Moskusokser er hjemmeh0rende i Grnnland, men holdes pa nuvéErende tidspunkt ikke som hverken domesticerede 2.4: lnden 2030 skal der sikres b<Eredygtige fodevare- eller semidomesticerede dyr. Moskusokser kan anvendes Stop sult produktionssystemer og implementeres mod- standsdygtige landbrugspraksisser, som 0ger til k0d, uld og troféEjagt, og det vil vcere oplagt at arbejde produktivitet og produktion, medvirker til at beva- med at opstarte en beséEtning af semidomesticerede mo- re 0kosystemer, styrker kapaciteten far tilpasning skusokser. l Cana da og Alaska har man erfaring med at til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, t0rke, oversv0mmelser og andre katastrofer, og som opflaske kalve fra sma, dermed bliver de delvist tcemmet, fremskynder forbedring af land ogjordkvalitet. saledes at der pa den made kan h0stes uld fra dyrene, uden MalB 8.2: Der skal opnas h0jere 0konomisk produktivitet at de skal slagtes. Det kan give et vcerdifuldt bidrag af Anst<En- gennem diversificering, teknologisk opgradering moskusuld til qiviut-branchen i Grnnland, der ikke kan folge digejob og innovation, blandt anden gennem fokus pa h0j og 0ko- v<Erditilforelse og arbejdskraftintensive sektorer. med eftersp0rgslen pa moskusuld. nomisk V<Ekst 8.3: Der skal fremmes udviklingsorienterede politik- ker. der st0tter produktive aktiviteter, skaber Flere fareavlere kunne godt tcenke sig at supplere deres anst<Endige jobs, iv<Erks<Etteri,kreativitet og indkomst fra slagtelam med trofcejagt pa gamle vceddere. innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, sma- og mellemstore virksom- Organisering af troféEjagt pa vceddere og evt. moskusokser heder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjeneste- modarbejder ikke hverken fareavl eller moskushold og ma ydelser. anses som et godt alternativ til en biindtéEgt for landbrug- serhvervet. Bidrag til FN's Verdensmal lgennem udvikling af andre produktionsgrene af landbruget end fare- og planteavl skal indtcegtsmulighederne for land- bruget spredes. Der skal fokus pa at udnyttet restproduk- _II ter og VéEreplads til nicheproduktioner (Verdensmal 2.4, 8.2 og8.3). Strategi for Landbrug2021-2030 57 1 B[dragtd FNs verdensmalfor b~redygt[g udv[kl[ng FN's verdensmal eren integreret del af Naalakkersuisuts Ud over de verdensmal, der er pavirket af aktiviteterne i arbejde og er derfor ogsa medtaget i Strategien for Land- strategien, fo regar der ogsa arbejde, der ber0rer ver- brug 2021-2030. Tabellen viser, hvilke verdensmal som densmal 13 "Klimaindsats" vedr. klimatilpasning og ver- pavirkes af de overordnede malséetninger i strategien. densmal 15 "Livet pa land" omkring begréensning af invasi- Under hver malséetning er der yderligere en kort beskrivel- ve arter. se af, hvordan verdensmalene pavirkes af de enkelte aktivi- teter. ~ ------ OJ OJ ,:, o 't ~ Cl/ bO r > :¡:; ~ ...., -"' "' ,:, ie: "' ~ e: ·,; ...., .. e: 00 .e -"' ~ "' ·e= .E ~ .. e: 00 FN Verdensm~I ~ Cl/ .... ...., ~ ,:, "' ...., .... E ro u ::, "' e: "' OJ ro ~ bO oí ...., ,:, :: -~ ...., bO ~ .... .... "O .!:: bO ro a. e: -"' ::, "O :.o ...., "' ª·g "O .!::...., Cl/ .;"' "' bO e: 3< > vi Cl/ :: e: ~ ·e: 00 -o ::, bO ::, o ......oo N bO Cl/ rn ..., a. V ~ ..., L/"l .... o ..., <D ,:, Cl/ e: e: r--- ,:, ....,- "' ro co "O"'"O e: O) e: OJ .D ~ ;¡;; -e "' .,,, <X) ¿ N ;¡;; o ¿ co * ;¡;; Cl/ ¿ bO IS) ;¡;; Cl/ ¿ bO IS) ;¡;; ¿ OJ bO IS) o ¿ u... ;¡;; "O ¿ :::, ¿'"' o a.::, ;¡;; "Oe: "Oe: oo ¿ <t~ 2.3 X X X X } Stop sult 2.4 X X X X X 2.a X X X X --- MÁL4 4.7 X Kvalitetsuddannelse MÁL6 6.4 X X X Rent vand og sanitet Baeredygtig energi 7.1 7.2 X X - + - 7.b X MÁLS 8.2 X X X X X ~ Anstaendige job og 0konomisk vaekst X ~ 8.3 X X MÁL9 9.1 X lndustri innovation og infrastruktur 1 9.4 X X :•IAL 12 Ansvarligt forbrug og produktion 12.2 r X X MÁL16 16.6 X X Fred, retfaerdighed og staerke ---- institutioner 16 7 X X 11

58 Strategi far Landbrug2021-2030 Bilag1 - Handlingsplan 1.1 Alle fareavlere skal bruge Fjarvis Oprettelse af en konsulentordning NUSI 2021-2023 Unders0ge oversa:ttelse til gr0nlandsk APNN G0re st0tte betinget af brug af Fjarvis .. E ... -¡; 1.2 Byggeri af moderne stalde Der skal bevilliges midler til byggeri af 1-2 stalde arligt Landbrugere APNN 2021-2030 .. 00 -¡;; 1.3 Forbedring af staldgulve Alle nye bevilligede staldgulve va:re bidrage til forbedret sundhed Landbrugere APNN 2021-2030 o o 1.4 G0re etablering af nye landbrug samt Forenkle lovgivningen pa omrádet APNN 2021-2022 o overtagelse enklere ___ D_en_0konomiske st0tte skal va:re mere fordelagtig ai N 1.5 Fas te tilskud til moderfar og indhandling Redeg0relse om det er muligheden samt hvordan det i APNN 2022-2023 praksis skal funge re 1.6 Fodringsstrategi Udvikles en tilpasset grundla:ggende foderplan for gr0n- NUSI 2022 landsk fáreavl Konsulent 2.1 Etablering af nye dyrkningsarealer Kortla:gning af potentielle dyrkningsomrader APNN 2022-2023 Vejledning til bedste praksis for opdyrkning NUSI .. ~ -e o

1 Konsulent 't.. 2.2 Dyrkningsstrategi til gra:s med 2 sla:t Strategi skal udarbejdes og tilpasses l0bende i forhold til NUSI 2022 ... e fors0g i Upernaviarsuk Konsulent ·;: 2.3 Strategi for forbedring af jordbunden Strategi for markanalyser,jordpr0vetagning og analyse, NUSI 2022 ... .. ~ V ::, samt indk0b af udstyr G0dningsstrategi for kunst- og husdyrg0dning Konsulent -e 2.4 Styrke muligheden for vanding af marker l'Endre st0ttevilkar til vandingsanla:g APNN 2023-2025 ~ Unders0gelse af vandressourcerne .... D. e 00 2.5 Flere landbrugere med kun planteavl Kurser i vanding af marker Udarbejdelse af forretningsmodel for rene planteavlere LR 2025 ~ med gra:s og gr0ntsager SPS o a, Opfordring til at blive planteavler 2.6 Gr0nlandsk produceret tilskudsfoder Redeg0relser for om det er muligt at lave konkurrencedyg- ISG 2025 ___ ~t foder APNN .... ~ 00 3.1 Forbedret indhandling og logistik Dialog om hvordan logistik og indhandling kan forbedres mellem, producenter, RAL,Neqi, Erhverv og APNN APNN 2021 ., ... 3.2 Malrettet dyrkningsfors0g med Flere og mere málrettede fors0g med relevante grnntsa- NUSI 2021-2030 e gr0ntsager i Upernaviarsuk ger i Upernaviarsuk • ... t'o ~ 3.3 Formidling af fors0gsresultater fra 1 Der skal fokus pa fors0g. ikke produktion lnitiativ 5.2 1- o Upernaviarsuk :¡:; ~ 3.4 Udbredelse af "indoor farming" konceptet 5uccesraten for Greenlandic Greenhouse afventes APNN 2025-2030 ~ 1 ___ A_P_N_N b0r medvirke til udbredelse !" 13.5 Fors0g med lokaldrevet drivhusei bygder Der skal udarbejdeset drivhus-setup APNN 2022-2024 ~ 1Afprnves i 2-3 bosteder 1 3.6 Oprettelse af en Fors0gstjeneste lnitiativ 5.1 4.1 0ge lammeudbyttet Bedre avl gennem Fjarvis, mindre tab i fjeldet, bedre for- Landbrugere 2021-2030 hold i stalden, mindstealder for udsa:tning af 1am APNN NUSI 4.2 0ge besa:tningsst0rrelsen Udnytte staldkapacitet Landbrugere 2021-2030 .. ... ~ 4.3 0ge den egenproducerede andel af vin~lsa:tning Andre initiativer 1.2. 4.5 -º=g_4_.6 2 ___ _ APNN .. foder :.¡; ... e 2021-2030 4.4 0ge ande len af vedvarende energi l'Endring af lovgivning til bedre finasieringsmuligheder APNN ~ ... .. 4.5 Opbevaringshaller /Fleksible haller 1Arbejde pa l0sning hvor fleksibilitet ta:nk~s ind-;,ar der NUSI 2026-2028 00 t5l etableres nye erhvervsbygninger 4.6 Ejerskab afflere lan_d_b_ru__..g,_ l'Endring af lovgivning APNN 2021-2023 4.7 Sameje af maskiner og vandkraft - ma- Ordentlig vejledning og kontrakter hvis der 0nskes opret- APNN 12025 skinstation tes sameje (ekstern konsulent) _j Erhvervsst0tte til maskinstation L_ Strategi far Landbrug2021-2030 59 5.1 Oprettelse af en fars0gstjeneste Fors0gstjeneste rned eget budget APNN 2021-2023 Ansa:tte kvalificeret personale NUSl 5.2 Árlig udgivelse af fars0gsresultater Arlig publikation af fars0gsresultater NUSl 2021-2030

00 Medtagelse af resultater fra udland ª.E 5.3 Oprettelse af en landbrugsdatabase ,::, lgangsa:tte projekt der skal analyser hvilke data der skal rnedtages APNN 2021-2022 ... 0 .... Sarn_!_hvor~and~abase i praksis skal fungere 11 00 5.4 ERFA-grupper lntroducere ERFA-grupper far landbruger og NU51 SPS 2022 ISI Konsulent opstart af netva:rksgrupperne APNN 5.5 Efteruddannelse af landbrugerne Der skal etableres et sarnarbejde rnellern relevante institu- APNN 2021-2030 tioner, sa der kan tilbydes n0dvendig efteruddannelse NUSI SPS .. ....::, 6.1 Kortla:gning af behovet far infrastruktur Kortla?tgebehovetfornvinfrastruktur udarbejde en handplan far 1sarna, ejde rnedkornrnunerne, APNN 2023-2024 f~ ::, .., forbedringaf infrastru~turen ....6.2 afRedeg0relse 11 .. ..0 ....... o .. t: far rnulighed far reducering fragt tariffer Dialag rned Departernent far infrastruktur og fragt tarif- fer APNN 2021-2022 ·= Redeg0relse orn.!on~e~venser ved reducering 7.1 Departernentet far Uddannelse skal tage Departernentet for Uddannelse skal tage stilling til uddan- IKIN 2021-2022 stilling til landbrugsuddannelsen nelsens frerntid APNN 11 U) -- ------ ai 7.2 Fokus pa fagornráderne drifts- og 0kono- Fagornrader skal have fakus i planla:gningen af uddannelse IKIN 2022 .., .., .. e e rnistyring i frerntiden falger efter initiativ 7.1 ::, 7.3 L~ndbrugsuddannelse pa videregaende Behov far h0jere uddannet LR 2021 niveau Skal gennernta:nkes hvordan der fas nogen i gang rned uddannelser 8.1 Opdatering af landbrugslovgivningen Revidering af Landbrugslovgivning og Erhvervsfrernrne- APNN 2021-2023 lo".'_givning ..,.., 00 ~ 8.2 Ans0gningsrunder til erhvervsst0tternid- Landbrugsradet oi SPS skal tage stilling til sp0rgsrnálet APNN 2021 ..... 11 e ,::, ::, ,. 00 0011 ler 8.3 Ga:ldssanering af landbrugere Hvis positiv skal A NNgennernfare a:ndring Stillingtagen til ga:ldseftergivelse i farbindelse rned salg SPS APNN 2021-2022 e> pa baggrund af Deloitte-notat ·¡:·.;::: Afhja:lpe ga:ldsbebyrdede aktive landbrugere ...... 11,. ~.; a. e 8.4 Statusopg0relse af landbrugerne lndsarnle den relevante data fra landburgerne APNN 2021 o·E G0re data tilga:ngelig i landbrugsdatabasen NUSI ,::, ,. 8.5 Ny unders0gelse af gra:sningskapacitet i Sarnarbejde orn remate sensing rned GN APNN 2021-2024 gra:sningso rnraderne Tilpasning og opretning af gra:sningsornrader GN Dialog rned kornrnuner og UNESCOKujalleq 9.1 Udvikling af kva:gavlen ~okus_paa_toptime re avlsarbejdet rned kva:get - evt. ved NUSl 2021-2022 inserninenng Efteruddannelse i kva:ghold ... 00 .. 2 9.2 Udviklingen af rensdyravlen Dialog rned rensdyravlerne orn hvilke tiltag der skal til far APNN 00..0 ..... e-,:, ::e ·>:;., .., at bevare eller 0ge rensdyravlen 9.3 Udbredelse af landbrugserhvervet i Grnn- Analysere rnulighed far landbrug nye steder i Grnnland NUSI APNN ::,-,:, land Udnytte potentialer e e ..,- 11,. e e 9.4 Forarbejdning af grnnlandsk uld i Grnnland Redeg0relse orn rnulighed er til stede Udarbejde farretningsplan APNN SPS 2020-2024 <~00 Opstart af produktion ISG 9.5 Alternative landbrugsgrene St0tte op orn nye produktionsgrene, hvis de vurderes til at APNN realistiske at gennernfare

60 Strategi for Landbrug2021-2030 Bilag2 - 0konoml lndsatser i Strategi for Landbrug Finanslovkonti(1.000 kr.) Samlede omlcoa.tnln~tr 51.0742 51.07-4050.0l.Ol 51.03-0251.03-03 (1.000kt QJ QJ -o 'w -o J: ' Aktivitet Hvad skal g0res o ·;: e ..... QJ .e::~ 1 g}, ..... e' 00 e...,QJ k in~ QJ ..... L vi..., • QJI co...., ..... .~:~2-o=> ~-~ C L e<( ro '.= QJ w Rl cr:..c QJ COL cr: 0-0 c:i > 00" e...., o. ' e"' e ro...., ro Q_ L.I.. V, :.= V, l/'I V) l.U COVl 1.1 Allefareavlere skal bruge 100.000 til konsulent og 25- 10 ar 150 Fjarvis 50.000 til kursus / pr. ar. Resten skal va:re brugerbetalt. 1.2 By~geri af nye moderne 2 mio pr. stald.1-2 stalde pr. ar 10 ár 1.000 3.000 sta de 1.3 Forbedring af staldgulve 400.000 pr. gulv.1-2 gulve pr. ár. 10 ár 800 1.4 G re e ablerlngenafnye Lova:ndringsarbejde, aktivitet landbrugsarnrovertagelse 8.1 enklere 1.5 Faste tilskud til moderfar Tilskud skal udvides i takt med 10 ar 1.500 og indhandling at besa:tningen 0ges op 500,000 for moderfárstilskud og 1 mio til indhandling 1.5 Faste tilskud til moderfar Redegerelseforhvordander 1 gang 200 og indhandling omliiies tilfas te tilskud, 200. Okr. 1.6 Fodringsstrategi Konsulent 200.000 kr. Konsu- 1 gang 200 lenttjenesten for Landbrug 1alt 1.000 3.800 - 1.900 150 6.450 200 64.700 2.1 Etablering af nye dyrknings- Tilskud 60000 pr. ha. Malsa:t- 10 ár 600 arealer ning pa 10 ha pr. ár 2.2 Ny dyrkningsstrategi til Konsulent 200.000 kr. Konsu- 1 gang 200 gra:s med 2 sla:t lenttjenesten for Landbrug 2.3 5trategi for forbedring af Konsulent 200.000 kr. Konsu- 1 gang 200 jordbunden lenttjenesten for Landbrug 2.4 Styrke muligheden for NÓflnansieringsm·odel, RA 10 ár 300 500 vanding af marker 3 0.000. Und.!r.se\elseaf vandressourCl!me00.000 2.5 Flere landbrugere kun med Nyetablering af landbrug 3 gange 2.000 planteavl 2.000.000 kr. Omla:gningOkr. 2.6 Grnnlandsk produceret Sidra! til opstart af projekter. 1 gang 500 tilskudfoder op til 00.000 1alt - 2.900 - 1.400 - 2.900 1.400 30.400 Strategífor Landbrug2021-2030 61 lndsatseri Strategi for Landbrug Flnamlavlumti(1.000 kr.) Samlede 51.07.42 51.07.40 50.0101 51.03.02 51.03.03 omlcutnln~er (1,000kr. (IJ (IJ ·¡: -o ' -o QJ e: ~~t QJ .g ..., e: OOQJ ' e:..., k~2 ' QJ "'...- Aktivitet Hvad skal g111res ~-~ ..., ..., QJ QJ a.. e:~ QJ O:::.o 11! c::<C "' a, 00 ~ o:::0-0 4- o ~ .s:~2~=>~~ LL Vl V> := V'I ..., ...: V1 a.. OO..., ' e: ISl e:.,..., W OOV> "' 3.1 Forbedret indhandling og Dialog, ingen omkostninger 1 gang logistik Konsulenttjenesten 3.2 M~lrettet dyrkn~n~sfors111¡¡ skaludfere 10 ar medgr11ntsager I pernav1· indenforderesdriftbudget arsuk 3.3 Formidlingaf fors111gsresul- Aktivitet 5.2 tater fra Upernaviarsuk 3.4 Udbredelse af indoor far- Deltagelse i evt. projekt i Tasii- 1 gang 500 ming konceptet laq 3.5 Fors111gmed lokaldrevede 0pstart af projekt 250.000 1 gang 250 drivhuse i bygder 3.6 0prettelse af en ny For- Aktivitet 5.1 s111gstjeneste l alt 750 750 750 4.1 0ge lammeudbyttet Malscetning 1 4.2 0ge bescetningst111rrelsen Malscetning 1 4.3 0ge den egenproducerede Malscetning 2 andel af vinterfoder 4.4 0ge andelen af vedvarende Fcrlamgelseaf afdra~speriode, 10 ar 400 energi ingenomkostnin~r. inansl.e- rin!sa!ndring,R del 400.000 pr. r 4.5 0pbevaringshaller / Fleksi- lndtcenke fleksible l111sninger i lOár 200 100 ble haller stald og udnytte gamle stalde 4.6 Ejerskab af flere landbrug Lovcendringsarb.,aktivitet 8.1 4.7 Sameje af maskiner og Radgivning 100.000 1 gang 100 vandkraft- Maskinstation l alt 200 500 100 700 100 7.100 5.1 0prettelse af en ny For- 0prettelse og eget budget 10 ár 1.000 segstjeneste 5.2 Árlig udgivelse af fors111gs- St111tteti! projekt 50.000 ellers 10 ar 50 resultater Konsulenttj enesten 5.3 0prettelse af en landbrugs- 0prettelse 100.000. Drift, ingen 1 gang 100 data base ekstraomkostninger arligt 5.4 ERFA-grupper Radgivning 50.000 1 gang 50 5.5 Efterudannelse af landbru- 150,000 lOar 150 gerne 1alt 350 1.000 200 150 2.150

62 Strategi for Landbrug2021-2030 lndsatser i Strategi for Landbrug Finanslovkonti(1.000 kr.) Samlede 51.07.42 51,07.40 50.01.01 51.03,02 51,03.03 omkottnlnr r (1.000kr . ., ., "O ' ., "O ....,e: Q) ' ·;: 4-- ...., ' 'e: e:

00 Q) ...., ., ...., '<n,._,., Aktivitet Hvad skal g0res o 2~ ~ k "'~ ~ ., ·;: a. e: ~ ., fl:j a:.o e:<( ro ., oo~ 0: O"O 4-- g .s:~;~~2 2~ u..."'"' .=)::: Vl \/) o. ' e: e: OO..., .. ro ..., LLI 00 v, ...., -¡¡j 6.1 Kortla:gning af behovet far Kortla:gning 500.000 1 gang 500 infrastruktur 6.2 Redeg0res far mulighed far Dialog,i~el! om~stninger. Evt. 1 gang 200 reducering af fragttrariffer redeger se 200.000 1alt 700 700 700 7.1 Dep. far Uddannelse skal Dialog,ingen omkostninger 1 gang tage stilling til landbrugsud- dannelsen 7.2 Fokus pá fagomraderne Dep. far Uddannelse, Kultur og Árligt drifts- og 0konomistyring Kirke 7.3 Landbrugsuddannelse pá Opfordring til at videruddanne Árligt videregáende nivea u sig. Ops0gende vejledning 1alt 8.1 Opdatering af landbrugs- 4 x arsva:rk 1 gang 2.000 lovgivningen 8.3 Ga:ldssanering af landbru- Konsulent 200.000. 1 gang 1.000 gere 1 mio til árlig ga:ldsanering 10 ar 8.4 5tatusopg0relse af land- lndsamling af data, ingen ekstra 1 gang brugere omkostninger ~0\ende 8.5 Nyunders0gelse af gra:s- Unders0gelsen 500.000 500 ningskapacitet i gra:snings- omráderne 1alt 1.000 - 2.500 - 1.000 2.500 12.500 9.1 Udviklingaf kvcegavlen 5t0tte til indk0b af nye dyr? 5t0tte til insemineringsprojekt? Efteruddannelse indenfor kvce- gavl? 9.2 Udviklingaf rensdyravlen lnve.steringi grii!.Sdyrkning -maskiner og op.dyrkning 9.3 Udbredelse af landbrugser- hvervet i Grnnland 9.4 Anvendelse af grnnlandsk Uldprojekt 140.000. lrng 200 140 uld i Grnnland St0tte til drift 200.000 5 r 9.5 Alternative landbrugsgrene i Grnnland 1alt 200 140 200 140 1.140 11.450 5.940 119.440 Upernaviarsuk Postboks 1015

3900 Nuuk Tel + 299 345000