Strategy for green jobs in agriculture and related industries

1.1. Gode rammer for grøn omstilling af landbruget

1.2. Gode rammer for grønne erhvervsklynger og energiforsyning

1.3. Danmark som globalt fyrtårn for biosolutions

1.4. Innovationsvenlig regulering af biosolutions 2. Danmark som centrum for forskning og udvikling i grønne løsninger til landbrug og følgeerhverv

2.1. Forskning og innovation inden for landbrug og fødevarer som strategisk prioritet

2.2. Styrket adgang til test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter

2.3. Fortsat indsats for at tiltrække udenlandske investeringer

2.4. Vejledning om regler for nye forretningsmodeller 3. Danmark skal have kompetencer til fremtidens grønne jobs

3.1. Bedre muligheder for fleksibel videre- og efteruddannelse gennem ny aftale om langsig- tede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet

3.2. Styrkelse af erhvervsuddannelserne inden for landbrug og følgeerhverv

3.3. Oprettelse af Videnscenter for Jord- og Landbrug

3.4 Særtilskud til erhvervsuddannelser

3.5. Grønne tilpasninger af uddannelser inden for landbrug og følgeerhverv

3.6. Grønne kompetencer i virksomhederne gennem erhvervsfremmesystemet

3.7. Kompetenceudvikling inden for biosolutions

3.8. Fortsat indsats for at afhjælpe manglen på arbejdskraft 4. Danmark skal vise vejen til effektiv udrulning af grønne løsninger

4.1. Støtte til grønne investeringer og generationsskifter

4.2. Støtte til omlægning til økologi og udvikling af den plantebaserede produktion

4.3. Støtte til bioraffinering, herunder pyrolyse 5. Danske løsninger skal gøre en forskel i verden 5.1. Styrkede relationer på eksportmarkederne

5.2. International promovering af grønne landbrugs- og fødevareløsninger

5.3. Finansiering til eksport af grønne løsninger

5.4. Fokus på grønne landbrugs- og fødevareløsninger i den kommende globaliseringsstrategi STRATEGI FOR GRØNNE JOBS I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 17 Kapitel 1: Fremtidssikrede rammer for innovation og vækst Det er en prioritet for regeringen at sikre gode Med strategierne fra september 2023 om de tek- rammer for, at grønne løsninger og nye dyrknings- niske reduktionspotentialer inden for metanre- former inden for landbrug og følgeerhverv kan ducerende foder og gylle- og gødningshåndtering udvikles og udbredes. blev regeringens plan for at håndtere de identifi- cerede barrierer for udvikling og ibrugtagning af I regeringens øvrige handlingsplaner og strategier nye teknologier inden for disse områder lanceret. på landbrugsområdet indgår sektorspecifikke mål Særligt manglende dokumentation af klimaeffekt og tiltag. Denne strategi har fokus på tværgående samt afklaring af mulige sideeffekter (miljø mv.) er tiltag, der samlet kan styrke virksomheders mulig- væsentlige barrierer, som der igangsættes tiltag til heder for at udvikle og anvende løsninger inden for at håndtere. Tiltag omfatter bl.a. en række konkrete strategiens tre fokusområder til understøttelse af forskningsprojekter, oprettelsen af et sektorforum grønne jobs. Der henvises til de andre handlingspla- for fremtidens foderstoffer samt forberedelsen af ner og strategier for et billede af, hvordan regerin- lovgrundlag til regulering af drivhusgasser fra gød- gen mere specifikt ønsker at fremme de respektive nings- og gylleanvendelse på mark. produktions- og dyrkningsformer. Som led i arbejdet med at skabe gode rammevilkår for udvikling og udbredelse af grønne løsninger i landbrug og følgeerhverv har regeringen fokus på at understøtte danske virksomheders produktions- behov. Det drejer sig bl.a. om at skabe gode rammer for grønne erhvervsklynger, hvor landbruget og følgeerhvervene i samarbejde kan optimere res- sourceforbruget og skabe grønne løsninger. På samme vis arbejder regeringen for at sikre inno- vationsvenlig regulering, både i EU og Danmark, og Erhvervsstyrelsen yder f.eks. under initiativet ”én indgang for nye forretningsmodeller” vejledning om lovgivning og regler til virksomheder, der udvik- ler nye forretningsmodeller, der bl.a. kan bidrage til en transition mod grønne jobs i landbrug og følgeerhverv. På dyrkningsarealerne vil ordninger for udtagning Tiltag til at sikre af lavbundsjord bidrage betydeligt til at nedbringe emissioner fra arealerne. Regeringen har realise- fremtidssikrede rammer for ret en strategi for økologi, der har som mål bl.a. at fordoble det økologiske areal frem mod 2030. innovation og vækst Regeringen vil realisere de klimaeffekter, der er forbundet hermed.

1.1. Gode rammer for grøn omstilling af landbruget Regeringen vil desuden fremlægge et forslag Regeringen ønsker at give landbruget det bedste til en klimaafgift på landbruget på baggrund af grundlag for den grønne omstilling, ikke mindst når konklusionerne fra Ekspertgruppen for en Grøn det gælder nedbringelse af landbrugets emissioner Skattereform efter, at regeringen har drøftet kon- af kvælstof og klimagasser. klusionerne med grønne organisationer og land- brugserhverv i grønne trepartsforhandlinger. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 18

1.2. Gode rammer for grønne erhvervsklynger Fyrtårnet har deltagelse af en lang række private og og energiforsyning offentlige aktører, herunder den nationale klynge Der er synergieffekter mellem landbruget og en for fødevarer og bioressourcer, Erhvervshus række følgeerhverv, ikke mindst energisektoren. Sjælland, vidensinstitutioner og virksomheder. Landbruget kan levere biomasse til pyrolyseanlæg, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har indtil som kan omdannes til energi og biokul, ligesom videre udmøntet 97,8 mio. kr. til at udvikle biosolu- restprodukter kan indgå i biogasproduktionen tionssektoren gennem erhvervsfyrtårnet. og bidrage til at gøre os fri af russisk gas. Der Tilskuddene er finansieret af hhv. EU REACT- ligger således et stort potentiale i at etablere midler og strukturfondene. Indsatsen er organiseret erhvervsklynger, hvor man eksempelvis samler omkring tre temaer: landbrugsproduktion, solcelle- og vindmøllepar- ker samt teknologier inden for biosolutions som 1. Udvikling af et sammenhængende økosystem f.eks. pyrolyse- og bioraffineringsanlæg til bl.a. for innovation og iværksætteri energiproduktion. 2. Adgang til kvalificeret arbejdskraft I Kalundborg-symbiosen er byens største industri- virksomheder gået sammen om at dele overskud 3. Tiltrækning af internationale startups, virk- af energi, vand og materialer, så intet går til spilde. somheder, medarbejdere og investeringer. Den form for samarbejder skal vi have flere af. Konkrete tiltag inden for de tre temaer fremhæves Regeringen ønsker at fremme en cirkulær tilgang under relevante kapitler i strategien. til industri og produktion, hvor virksomheder kan placere sig tæt på hinanden og dele overskud af 1.4. Innovationsvenlig regulering af biosolutions ressourcer som vand og energi. I tråd med dette Regeringen vil fortsætte den målrettede indsats fremsætter regeringen i foråret 2024 et lovforslag med at sikre innovationsvenlig EU-regulering. Det om statsligt udpegede energiparker på land som gælder ikke mindst ift. biosolutions, som kan være udmøntning af Klimaaftale om mere grøn energi fra udfordret af ikke at blive rummet i den nuværende sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af EU-lovgivning, som ofte mangler tidssvarende VE-udbygningen på land indgået i december 2023 godkendelseskriterier af biosolutionsprodukter. mellem regeringen og et bredt folketingsflertal. Indsatsen vil bygge på eksisterende tiltag, f.eks. Lovforslaget vil give gunstige vilkår for etablering Erhvervslivets EU- og regelforum, der leverer kon- af PtX-anlæg og øvrigt erhverv i tilknytning til de krete anbefalinger til forbedringer af eksisterende statsligt udpegede energiparker, når særlige hensyn regler. taler for samplacering. Derved vil energiparkerne fremme lokal erhvervsudvikling og bidrage til, at der Regeringen vil endvidere have et skærpet fokus skabes flere lokale arbejdspladser. på at revidere relevant sektorlovgivning i EU med henblik på at sikre, at biobaserede løsninger, der

1.3. Danmark som globalt fyrtårn for kan muliggøre CO2e-reduktioner og skabe nye, biosolutions grønne jobs i landbrug og følgeerhverv, kan udvikles For at indfri det store potentiale i biosolutions og implementeres uden at gå på kompromis med er der behov for en systematisk og langsigtet f.eks. natur, miljø og sundhed. Det drejer sig f.eks. erhvervspolitisk indsats på tværs af myndigheder, om nedenstående regulering. forskning og erhvervsliv. Regeringen arbejder derfor med at styrke biosolutions-erhvervet gennem Erhvervsfyrtårnet Biosolutions Zealand, som blev nedsat i september 2022. Visionen for erhvervsfyrtårnet er at bidrage til, at de danske rammevilkår for udvikling af biosolutionssektoren bliver blandt de bedste i Europa og verden. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 19 EU’s kemikalielovgivning (REACH-forordningen) Enzymer kan erstatte skadelige kemikalier og bidrage til øget bæredygtighed og forbedret miljø. Enzymer i pulverform er ved indånding meget allergifremkaldende, og derfor skal de Udvalgt håndteres passende for ikke at udgøre en risiko for mennesker og miljø. EU’s kemikaliestrategi EU-lovgivning, for bæredygtighed anbefaler en målrettet revision af REACH-forordningen, der vil udfase ’de skadeligste kemikalier’, herunder enzymer. som regerin- • Regeringen vil i den kommende revision af REACH-forordningen arbejde for at udbrede gen ønsker at brugen af biosolutions, herunder enzymer, som et led i den grønne omstilling i Europa. revidere for Enzymer kan erstatte problematiske kemikalier til fordel for beskyttelse af miljøet, hvis at fremme der benyttes passende risikobegrænsende foranstaltninger, så de er sikre at anvende. innovation inden for GMO-lovgivning biosolutions Kommissionen har fremlagt forslag om regulering af planter frembragt med visse nye genomteknikker (NGT) samt fødevarer og foder heraf, som i øjeblikket er omfattet af GMO- reguleringen. Regeringen støtter Kommissionens initiativ til ny regulering om brug af visse nye genomteknikker ift. planter. • Regeringen vil opfordre til, at Kommissionen snarest tager lignende tiltag med hensyn til mikroorganismer. Novel Food-forordningen Lovgivningen har til hensigt at sikre, at nye fødevarer er risikovurderede og fundet sikre til markedsføring i EU. Lovgivningen omfatter både nye fremstillingsmetoder og nye fødevarer og fødevareingredienser, som ikke har været spist i nævneværdigt omfang i EU før 15. maj 1997. Det kan også omfatte nye typer af biobaserede proteiner. Virksomheder oplever, at langsomme produktgodkendelsesprocesser og høje compliance- og behandlingsomkostninger for novel foods kan forsinke produkters vej til markedet. • Regeringen vil opfordre Kommissionen til at allokere målrettede ressourcer til at nedbringe godkendelsestiden. Regulering af plantebeskyttelsesmidler Det er positivt med nye krav og vejledning til mikroorganismer inden for reguleringen af plantebeskyttelsesmidler. Der mangler tilpassede krav for semiokemikalier, f.eks. feromoner og andre naturlige stoffer. Der er kortere tidsfrister for godkendelse af lavrisikomidler, men vurdering af lavrisiko-aktivstoffer har ikke kortere frister. • Regeringen støtter udvikling af EU-vejledninger for semiokemikalier, f.eks. feromoner og andre naturlige stoffer. • Regeringen arbejder bl.a. for kortere tidsfrister for vurdering af mikrobiologiske lavrisikoaktivstoffer. EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer Det er positivt, at taksonomien kan mobilisere bæredygtige investeringer. Der eksisterer imidlertid ikke tekniske screeningskriterier for biosolutions, hvilket gør det mindre attraktivt at investere i sektoren sammenlignet med andre grønne teknologier. • Regeringen vil arbejde for, at ‘enabling technologies’ som biosolutions indgår i EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer. • For enzymer og proteiner anses risikobegrænsende foranstaltninger, der sikrer sikker anvendelse, som passende og tilstrækkelige ift. EU’s taksonomi. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 20 Kapitel 2: Danmark som centrum for forskning og udvikling i grønne løsninger til landbrug og følgeerhverv Landbruget har en lang tradition for innovation, og Der eksisterer i dag en række offentlige støtteord- forskningen på området er på et højt internationalt ninger og programmer til forskning og udvikling i niveau. Der findes stærke miljøer på flere danske landbrugs- og fødevaresektoren, som har til formål universiteter, som kan bidrage til udviklingen af nye at fremme grønne løsninger. På samme vis er der grønne, innovative teknologier og løsninger. Det forskningsmidler inden for EU, som understøtter skyldes ikke mindst et stærkt samarbejde mellem forskning og udviklingsprojekter inden for området. primærproduktion, industri, Godkendte Teknolo- giske Serviceinstitutter (GTS’er) og universiteter. Danmark skal udnytte dette gode fundament til at tiltrække udenlandske investeringer i forsknings- og innovationssamarbejder samt test og opskalering. Danske virksomheder er afhængige af et godt sam- arbejde med vidensinstitutioner, når det gælder udviklingen af grønne teknologier, f.eks. inden for biosolutions. På samme vis er de afhængige af at kunne udvikle løsningerne, så de kan gå fra forsk- ning hele vejen til markedet. Denne rejse ønsker regeringen at skabe de bedste rammevilkår for. Innovationsfonden Innovationsfonden har til formål at accelerere forskning og innovation til løsninger, der Offentlige styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed samt løsninger til politisk støtteord- prioriterede samfundsudfordringer. Med Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i 2024 blev der afsat 340,0 mio. kr. under Innovationsfonden til grøn forskning, teknologiudvikling og ninger til innovation, hvor ét af områderne er ’landbrug og fødevareproduktion’: forskning og udvikling i ◊ InnoBooster: Gennem støtteprogrammet InnoBooster investerer Innovationsfonden landbrugs- og i vidensbaserede udviklingsprojekter inden for bl.a. grøn teknologiudvikling og innovation. InnoBooster yder støtte til SMV’er og iværksættervirksomheder, der fødevaresek- ønsker at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service eller at toren forbedre en proces, der øger virksomhedens konkurrenceevne og skaber vækst. STRATEGI FOR GRØNNE JOBS I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 21 ◊ AgriFoodTure (InnoMission): AgriFoodTure er et bredt partnerskab bestående af universiteter, videns- og innovationsinstitutioner, SMV’er, store virksomheder, civilsamfundsaktører og myndigheder, som skal bidrage til at udvikle nye Offentlige løsninger og teknologier, der kan udbredes globalt. Partnerskabet, der er støttet støtteord- af Innovationsfonden, skal bidrage til at løse missionen om klima- og miljøvenligt ninger til landbrug og fødevareproduktion, der blev udpeget som én af fire grønne missioner forskning og i grøn forskningsstrategi fra september 2020. Der er afsat i alt 1,6 mia. kr. til de fire missioner fra 2021-24. udvikling i landbrugs- og ◊ Grand Solutions-programmet: Innovationsfondens Grand Solutions-program fødevaresek- investerer i ambitiøse tværgående forsknings- og innovationsprojekter, der kan skabe toren nye konkrete løsninger på vigtige politisk prioriterede samfundsudfordringer, og som skaber værdi for hele Danmark. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) GUDP er et program under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Programmet støtter udviklingsprojekter inden for hele fødevaresektoren i Danmark på tværs af værdikæden. Målet er at fremme en grøn og samtidig økonomisk bæredygtig udvikling i hele sektoren fra primærproduktionen i landbrug, fiskeri og akvakultur over forarbejdning til afsætningsleddet. GUDP er finansieret via en grundbevilling på finansloven på ca. 206,0 mio. kr. årligt, og hertil kommer særbevillinger fra forskningsreserven, bl.a. til økologiforskning. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) MUDP er et program under Miljøministeriet. Programmets overordnede formål er at opretholde den danske styrkeposition som et af de førende lande til at udvikle, kommercialisere og anvende fremtidens miljøteknologier, samtidig med at man understøtter den grønne omstilling. Der afsættes 112,9 mio. kr. til projekter under MUDP. Heraf er 102,9 mio. kr. til en videreførelse af bevilling fra 2023, mens de resterende 10,0 mio. kr. er midler afsat til projekter inden for klimatilpasning. Derudover har MUDP en grundbevilling på 28,4 mio. kr. og har derfor 141,3 mio. kr. til anvendelse i 2024. EU-ordninger En række internationale forskningsmidler kan støtte forskning og udvikling inden for landbruget og følgeerhvervene, f.eks. EU’s Horizon Europe, hvor der kan søges støtte til nye forskning- og innovationsprojekter inden for f.eks. nye fødevarer. Konkret er der med aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2024 afsat 75,0 mio. kr. til at understøtte forskning og udvikling i sunde klimavenlige fødevarer, fødevaresystemer, herunder særligt plantebaserede og økologiske fødevarer, og alternative proteiner samt indgå i det transnationale forskningssamarbejde i regi af Horizon Europe partnerskabet Sustainable Food Systems. Det offentlige-private partnerskab Circular Biobased Europe er et andet EU-initiativ, der uddeler midler til projekter, der styrker den biobaserede cirkulære økonomi, herunder forskning og udvikling i nye proteiner. Uddannelses- og Forskningsministeriet har taget initiativ til en dansk Circular Biobased Europe Joint Undertaking, som bl.a. har til formål at øge interessen for dansk industriel deltagelse i projekter, herunder bioraffineringsprojekter. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 22 For at bygge videre på Danmarks stærke position inden for forskning og innovation i løsninger og teknolo- gier, der kan fremme den grønne omstilling af landbruget, vil regeringen gennemføre nedenstående tiltag og aktiviteter. Tiltag til at styrke grønne • Regeringen vil desuden i 2024 præsentere et udspil om grøn forskning og innovation, der har kompetencer i landbrug og til formål at accelerere udviklingen af grønne løsninger og understøtte indfrielse af klimalo- følgeerhverv vens mål. • Food & Bio Cluster er den nationale viden- og

2.1. Forskning og innovation inden for landbrug erhvervsklynge for fødevarer og bioressourcer, og fødevarer som strategisk prioritet som arbejder for at styrke innovationskraften i hele værdikæden via samarbejde mellem • Landbrug og fødevarer er en erhvervsmæssig virksomheder, videninstitutioner, uddannelses- styrkeposition, som regeringen søger at udvikle miljøer, myndigheder, iværksættere, investorer gennem forskning og innovation. Klima- og mv. Det er en af de 13 nationale klynger inden miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion er en for danske styrkepositioner, som finansieres af fire forsknings- og innovationsmissioner, som af Uddannelses- og Forskningsministeriet og blev udpeget i grøn forskningsstrategi fra 2020. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Der er Der er afsat i alt 1,6 mia. kr. til de fire missioner afsat 160,0 mio. kr. årligt i perioden 2021-24 til fra 2021-24. de nationale viden- og erhvervsklynger. • I Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i • I Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i 2024 er der desuden afsat 50,0 mio. kr. til at 2024 er der ydermere afsat 140,0 mio. kr. til understøtte det forsknings- og udviklingsar- fortsat opbygning af varige forskningsmiljøer bejde, som er påbegyndt med Aftale om grøn på strategisk prioriterede områder inden for omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021, den grønne forskning. Forskningsmiljøerne herunder bl.a. forskning i virkemidler og for- opbygges på tværs af institutioner for at opnå bedrede opgørelser på landbrugsområdet, som stærk kritisk masse i dansk forskning. Midlerne er vigtige for en mere omkostningseffektiv skal bidrage til at styrke kapaciteten inden for klima- og miljøindsats. klima, landbrug, natur og miljø, særligt i for- bindelse med den forskningsbaserede myndig- • Med Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. hedsbetjening og strategiske samarbejder med i 2024 er der i 2024 tillige afsat 340,0 mio. kr. fonde. Midlerne skal endvidere understøtte under Innovationsfonden til bredere tematiske forskere og forskningsmiljøers mulighed for opslag inden for grøn forskning, teknologi- at ansøge om og omsætte tilskud fra eksterne udvikling og innovation på syv områder. De forskningsfonde. syv områder har ophæng i den grønne forsk- ningsstrategi. Ét af områderne er ’Landbrug og fødevareproduktion’, som således udgør en strategisk forskningsprioritet. • Endvidere er der med Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i 2024 afsat 75,0 mio. kr. til forskning i fremtidens klimavenlige fødeva- rer, plantebaserede fødevarer og reduktion af madspild og 35,0 mio. kr. til et grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur. STRATEGI FOR GRØNNE JOBS I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 23

2.2. Styrket adgang til test-, demonstrations- og Sjælland, vidensinstitutioner og virksomheder. udviklingsfaciliteter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har indtil Biosolutions er en dansk styrkeposition. Alligevel videre udmøntet 97,8 mio. kr. til at udvikle biosolu- skabes der i Danmark ikke så mange nye virksom- tionssektoren gennem erhvervsfyrtårnet. heder, som potentialet i forskningen tilsiger. Der Tilskuddene er finansieret af hhv. EU REACT-midler ligger derfor et potentiale i at understøtte udviklin- og strukturfondene. Regeringen har indgået en gen fra forsknings- til kommercialiseringsstadiet, partnerskabsaftale med konsortiet bag fyrtårnet så løsningerne kan komme på markedet til gavn for at skabe en ramme for strategisk og koordineret for klimaet og dansk økonomi. Regeringen ønsker udvikling af biosolutions-sektoren frem mod 2025. derfor at styrke biosolutionsvirksomheders adgang Frem mod 2025 vil fem nye faciliteter åbne dørene til test og demonstration af nye løsninger og tek- for danske og udenlandske virksomheder. De nye nologier og har derfor sammen med partierne bag faciliteter vil understøtte udvikling af nye tekno- Aftale om forskningsreserven mv. i 2024 prioriteret logier, løsninger og virksomheder hele vejen fra 45,0 mio. kr. i 2024 til projekter, der bidrager til forskning til marked (TRL-niveau 1 til 9). en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og non- food-produktion samtidig med at sikre hensyn til Regeringen vil endvidere opfordre virksomheder til klima, miljø, natur og menneskers og dyrs sundhed. at orientere sig på onlineplatformen Danske Test- Det kan f.eks. være udvikling af fermenterings- og faciliteter på Virksomhedsguiden.dk, som giver et bioraffineringsteknologi. virtuelt overblik over tilgængelige test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter. Regeringen understøtter allerede udbygningen af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter inden for biofermentering og bioraffinering i regi af Erhvervsfyrtårnet Biosolutions Zealand. Projektet har deltagelse af en lang række private og offentlige aktører, herunder den nationale klynge for fødevarer og bioressourcer, Erhvervshus Test-, demon- strations- og udviklings- faciliteter på Sjælland i 4 2025 3 1 5 1: Taastrup 2: Gørlev ved Kalundborg 2 3. Søborg 4. Kongens Lyngby 5. Trekoner ved Roskilde STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 24

2.3. Fortsat indsats for at tiltrække udenlandske 2.4. Vejledning om regler for nye forretnings- investeringer modeller Som en lille åben økonomi er der behov for at kigge Regeringen vil fortsat understøtte virksomheders til udlandet for at tiltrække udenlandske investe- udvikling af nye forretningsmodeller og teknologier, ringer, der bringer ny viden, innovation, teknologi der kan udvikles og udbredes i bl.a. landbrug og og iværksætteri til Danmark. De udenlandske virk- følgeerhverv. Dette gøres bl.a. gennem én indgang somheder kan være med til at sikre, at Danmark for nye forretningsmodeller i Erhvervsstyrelsen, kan blive førende inden for bl.a. plantebaseret land- som er målrettet virksomheder og iværksættere, brugs- og fødevareproduktion samt biosolutions. der arbejder med nye forretningsmodeller, tekno- Udenlandske virksomheder er endvidere med til at logier eller løsninger og er i tvivl om reglerne på skabe nye jobs. området eller oplever, at reglerne udgør en barriere for deres forretning. Med servicen får virksomhe- Regeringen vil gennem Udenrigsministeriet fort- derne et koordineret svar på tværs af myndigheder. sætte sit fokus på tiltrækning af udenlandske virk- I regi af indsatsen kan der også udarbejdes nabotjek somheder og investeringer inden for eksisterende af, hvordan regler bliver implementeret og hånd- styrkepositioner og nye vækstområder inden for hæves i sammenlignelige lande. Én indgang for nye landbruget og følgeerhverv, både til forskningssam- forretningsmodeller er tilgængelig via virksomheds- arbejder samt til test, demonstration og fuldskala- guiden.dk, som tilbyder viden og vejledning vedrø- anlæg inden for bl.a. biosolutions og plantebaserede rende opstart, drift og udvikling af virksomhed. fødevarer. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 26 Kapitel 3: Danmark skal have kompetencer til fremtidens grønne jobs Det er nødvendigt at sikre, at de virksomheder, Med Aftale om udmøntning af pulje til grøn efter- der udvikler de grønne løsninger, samt de landbru- uddannelse og opkvalificering af 2. november 2021 gere, der skal implementere dem, har de fornødne tildelte aftaleparterne bl.a. 2,0 mio. kr. til Jordbru- kompetencer og arbejdskraft. Der vil i stigende gets Uddannelser til en kortlægning af fremtidige grad efterspørges nye kompetencer hos både den kompetencebehov i landbrugsuddannelsen i eksisterende og fremtidige arbejdsstyrke. Hvilke relation til den grønne omstilling. Kortlægningen kompetencer der efterspørges, afhænger af det identificerede kompetencebehov inden for fem konkrete job, der varetages. overordnede kompetencetemaer: livslang læring, kommunikation, bæredygtig udvikling, holistisk I landbruget er der forskel på de kompetencer, der forståelse og data og digitale teknologier. Kortlæg- efterspørges af driftsejeren og medarbejderne. ningen kom med en række anbefalinger til, hvordan På samme vis afhænger kompetenceprofilen af de grønne kompetencer i landbruget kan styrkes. produktionsformen, f.eks. om den finder sted på en Regeringen vil opfordre arbejdsmarkedets parter, landbrugsbedrift, eller om det er teknologisk præci- erhvervsskoler og uddannelsesudbydere til at følge sionsarbejde i form af f.eks. udvinding af proteiner anbefalingerne ift. at tilpasse og udvikle deres eller fragmentering af afgrøder. uddannelsestilbud. En tværministeriel arbejdsgruppe konkluderede i 2022, at Danmark har et omstillingsparat efter- og videreuddannelsessystem, hvor det er muligt at opfange nye behov for kompetencer, og hvor der sker løbende tilpasninger og udvikling af uddan- nelserne. Regeringen er optaget af at understøtte uddannelsessystemets muligheder for at imøde- komme de ændrede kompetencebehov, men der er behov for mere indgående viden om, hvilke kompe- tencer der efterspørges. STRATEGI FOR GRØNNE JOBS I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 27 1. Livslang læring • Skab rammerne for en læringskultur med fokus på muligheder hos elev, oplæringssted og Anbefalinger skole. fra Jordbru- • Introducer eleverne til rammer for dokumentation og rapportering. gets Uddan- nelser til at 2. Kommunikation styrke grønne • Inviter løbende hele værdikæden ind på landbrugsskolerne med fokus på deres bæredygtige rejse. kompetencer i • Etabler paneldebatter med forbrugere, værdikæden og finansielle samarbejdspartnere. landbruget 3. Bæredygtig udvikling • Styrk indsatsen på bæredygtig udvikling i hele landbrugsuddannelsen. • Styrk elevernes ”grønne mindset” og kompetencer inden for klima, bæredygtig udvikling og E-ESG. 4. Holistisk forståelse • Styrk elevernes viden, nysgerrighed og motivation for at arbejde med nye produktionsmetoder inden for en holistisk arealanvendelse samt for at arbejde med den politiske rammesætning for grøn omstilling og bæredygtig udvikling. 5. Data og digitale teknologier • Styrk de digitale og teknologiske kompetencer, herunder forståelse for digitalisering og elevernes digitale dannelse. • Styrk brugen af data, IT og dataanalyse i undervisningen. • Styrk underviserne og oplæringsværterne. Danske landbrugere er ikke de eneste, der er i Det viser sig, at der også her er identificeret behov gang med en grøn omstilling og ser ind i ændrede for kompetenceudvikling inden for bl.a. digitale kompetencebehov. Mange andre lande har indført teknologier, og at tilpasninger af uddannelserne klimamål for sektoren og annonceret tiltag, der skal understøttes af regeringerne. skal ruste den eksisterende og kommende arbejds- styrke til nye produktionsformer og teknologier. Nedenfor fremhæves Frankrig og Irland, hvor regeringerne har haft fokus på efteruddannelse og opkvalificering. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 28 Frankrig Den franske regering har en målsætning om at reducere landbrugssektorens CO2e- Internationale udledninger med 18 pct. i 2030 og med 46 pct. i 2035 sammenlignet med udledningen i 2015. erfaringer I februar 2022 præsenterede den tidligere franske landbrugsminister en køreplan, der bl.a. med kompe- fokuserer på de erhverv inden for landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren, som i stigende grad er afhængige af digitale værktøjer og derfor kræver kompetencer hertil. Som led heri tenceudvik- har offentlige og private landbrugsuddannelsesinstitutioner forpligtet sig til at tilpasse deres ling og op- uddannelsestilbud til digitale værktøjer. Landbrugskamrene, som er offentlige institutioner, kvalificering i der repræsenterer franske landmænd, er ved at udvikle værktøjer til at støtte den digitale landbruget omstilling af eksisterende landmænd. Særligt inden for kompetencesporet har præsident Emmanuel Macron i september 2022 annonceret, at den franske regering vil investere 20 mio. euro i landbrugsuddannelser som en del af Fonden for kompetencer i investeringsplanen France 2030. Fonden vil hjælpe med at udvikle nye værktøjer, kompetencer og kvalifikationer i landbrugssektoren med fokus på de vigtigste teknologier for fremtidens landbrugssektor, herunder robotteknologi og biologiske bekæmpelsesmidler. Irland Den irske regering har med klimahandlingsplanen 2023 forpligtet sig til at reducere CO2e- udledningen i landbrugssektoren med 25 pct. inden 2030. Regeringen har lanceret strategien Food Vision 2030 – A world Leader in Sustainable Food Systems, som skal medvirke til at gøre Irland førende inden for bæredygtige fødevaresystemer. Der indgår bl.a. mål om at sikre en innovativ, konkurrencedygtig og resilient landbrugs- og fødevaresektor drevet af teknologi og talent. Der er fokus på at forbedre primærproducenternes bæredygtighed gennem uddannelses- og træningskurser, der flugter med de skiftende krav inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Inden for uddannelses- og træningskurserne lægges der særligt vægt på brugen af teknologi og best practice ift. bæredygtigt landbrug. For at understøtte udviklingen af grønne Med trepartsaftalen om langsigtede investeringer kompetencer i både landbrug og følgeerhverv vil i voksen-, efter- og videreuddannelse af september regeringen gennemføre nedenstående tiltag. 2023 blev der afsat 360,0 mio. kr. årligt til en række tiltag, der har til formål at skabe stabile rammer for og styrke efter- og videreuddannelsesindsatsen i Danmark. Tiltag til at styrke grønne Blandt disse kan bl.a. fremhæves følgende tiltag: kompetencer i landbrug og • Styrkelse af arbejdsmarkedsuddannelserne følgeerhverv (AMU). Dette vil gavne ufaglærte og faglærte inden for landbrugs- og fødevareerhvervet,

3.1. Bedre muligheder for fleksibel efter- og idet der vil skabes mere forudsigelighed og sta- videreuddannelse gennem ny aftale om langsigt- bile økonomiske rammer om udbuddet af AMU ede investeringer i voksen-, efter- og videreud- med det formål, at færre kurser aflyses. dannelsesområdet Regeringen har en ambition om at styrke mulig- • Investering i en national indsats for udbredelse heder for opkvalificering og efteruddannelse af digital læring i AMU, hvilket kan styrke gennem hele arbejdslivet. Det gælder ikke mindst digitale færdigheder, bl.a. i landbruget og føl- for ufaglærte og faglærte inden for landbrug og geerhverv. Der er afsat 30,0 mio. kr. årligt fra følgeerhverv. Her spiller voksen- og efteruddannel- 2024-2026 og 20,0 mio. kr. fra 2027 til indsat- sessystemet (VEU) en central rolle. sen, bl.a. til digitalt læringsudstyr, udvikling af digitale læremidler og læringsforløb og kompe- tenceløft af AMU-ledere og undervisere. STRATEGI FOR GRØNNE JOBS I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 29 • Igangsættelse af et udviklingsarbejde med hen- Videnscenteret skal dermed bidrage til, at elever blik på at synliggøre og styrke sammenhængen på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser får mellem AMU-kurser og erhvervsuddannelser kompetencer til en mere bæredygtig fødevare- og på udvalgte område. Formålet er at skabe landbrugsproduktion, ligesom at videnscentret skal enklere og mere attraktive veje til at gå fra bidrage til opkvalificering og kompetenceudvikling ufaglært til faglært, også inden for uddannelser af underviserne, så de kan integrere den nyeste i landbruget og følgeerhverv. viden og teknologi i deres undervisning. • Omstillingsfonden udvides og videreføres med 100,0 mio. kr. årligt, så både ufaglærte, fag- 3.4. Særtilskud til erhvervsuddannelser lærte og personer med korte og mellemlange De tekniske erhvervsuddannelser og landbrugs- videregående uddannelser til og med profes- uddannelsen fik i 2023 et stort økonomisk løft på sionsbachelorniveau kan få tilskud til at efter- i alt 100,0 mio. kr., der udmøntes som et ét-årigt og videreuddanne sig på videregående niveau. særtilskud. De tekniske erhvervsuddannelser og landbrugs-

3.2. Styrkelse af erhvervsuddannelserne inden for uddannelsen er bl.a. kendetegnet ved at uddanne landbrug og følgeerhverv faglært arbejdskraft til flere af de områder, der Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om vurderes at være særligt centrale for opfyldelse en reform af universitetsuddannelserne. Med afta- af Danmarks klimamål i bl.a. landbrugssektoren. len har partierne besluttet at afsætte 300,0 mio. Der er tale om udstyrstunge uddannelser, som kr. årligt fra 2025 stigende til 400,0 mio. kr. årligt er præget af høj hastighed i den teknologiske fra 2030 og frem til erhvervsuddannelserne. Der- udvikling. Derfor øremærkes midlerne disse udover har regeringen med finanslovsforslaget for erhvervsuddannelser. 2024 lagt op til at permanentgøre kvalitetspuljen på ca. 200,0 mio. kr. årligt og at afsætte ca. 100,0 3.5. Grønne tilpasninger af uddannelser inden for mio. kr. i 2024 stigende til ca. 300,0 mio. kr. årligt fra landbrug og følgeerhverv 2026 til erhvervsuddannelserne. Midlerne vil bl.a. Regeringen ønsker at understøtte uddannelses- gå til erhvervsuddannelser inden for landbrug og institutionernes muligheder for at imødekomme følgeerhverv. Regeringen ønsker bl.a. at investere i de ændrede kompetencebehov. Børne- og Under- udstyr til skolerne og styrkede lærerkvalifikationer. visningsministeriet er eksempelvis i gang med at Regeringen vil senere komme med sit konkrete behandle et ønske fra det faglige udvalg for gastro- udspil til investering i erhvervsuddannelserne. nomuddannelsen om at oprette et nyt speciale som vegetarkok på uddannelsen. Regeringen afsatte

3.3. Oprettelse af Videnscenter for Jord- og endvidere 2,0 mio. kr. i 2023 til det faglige udvalg Landbrug for gastronomuddannelsen med henblik på at Regeringen har besluttet at afsætte midler til at understøtte den fortsatte udvikling af kokkeuddan- oprette et Videnscenter for Jord- og Landbrug, nelsen til et mere grønt fokus. som skal ruste jord- og landbrugsuddannelserne til at følge med den hastige udvikling, bl.a. inden for Tilpasninger af erhvervsuddannelserne drives af teknologi og den grønne omstilling. Formålet er at ændrede behov på arbejdsmarkedet. Erhvervs- understøtte jord- og landbrugsuddannelser i en tid, uddannelserne er forankrede i faglige udvalg hvor klimaudfordringer og bæredygtig produktion bestående af repræsentanter fra arbejdsmarke- stiller store krav til dansk jord- og landbrug. Kon- dets parter, som skal følge den erhvervsmæssige kret afsættes der 4,4 mio. kr. årligt fra 2024 og frem udvikling og tage initiativ til justeringer og ændrin- til drift af videnscentret samt 7,5 mio. kr. i 2024 og ger af uddannelser og deres indhold. Der er som 3,0 mio. kr. i 2025 til udstyr til videnscentret. følge af nye eller ændrede kompetencebehov på arbejdsmarkedet en løbende udvikling hen mod Det nye videnscenter skal bl.a. understøtte den flere grønne kompetencer i erhvervsuddannel- grønne omstilling af dansk landbrug ved at styrke serne. F.eks. besluttede det faglige udvalg for viden og kompetencer inden for bæredygtighed og landbrugsuddannelsen i 2021 at oprette et nyt grøn omstilling samt understøtte erhvervsskoler økologisk speciale på landbrugsuddannelsen, som og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser i deres åbnede i august 2023, for at sikre tilstrækkeligt arbejde med nye teknologier. For eksempel ved at med faglærte med kompetencer inden for økologisk udarbejde og afprøve nye undervisningsforløb. landbrugsproduktion til at opnå de politiske mål på området. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 30 På de videregående uddannelser udvikler uddan- 3.8. Fortsat indsats for at afhjælpe manglen på nelsesinstitutionerne løbende fag og moduler på arbejdskraft uddannelserne i dialog med bl.a. aftagerpaneler, Regeringen er optaget af at afhjælpe manglen på uddannelsesudvalg, det omkringliggende erhvervs- arbejdskraft i samfundet generelt. Der er mangel på liv mv. Eksempelvis har Københavns Universitet arbejdskraft i mange brancher, herunder inden for udviklet en specialisering i plantebaserede fødeva- landbrug og følgeerhverv. Der er allerede udmøn- rer på deres engelsksprogede kandidatuddannelse tet tiltag, der har til formål at afhjælpe manglen på MsC in Food Science and Technology. Specialiserin- arbejdskraft. Det drejer sig f.eks. om permanentgø- gen er udbudt for første gang i september 2023. relsen af Aftale om styrket international rekruttering (jun. 2022), der blev udmøntet ved lov nr. 333 af 28.

3.6. Grønne kompetencer i virksomhederne marts 2023. Loven har gjort det nemmere for virk- gennem erhvervsfremmesystemet somheder at benytte sig af udenlandsk arbejdskraft Arbejdet med grøn omstilling er komplekst og under ordnede løn- og arbejdsvilkår. Med loven er kræver, at virksomhederne har de rette kom- der bl.a. indført en supplerende beløbsordning med petencer. Gennem erhvervsfremmetilbuddet en beløbsgrænse på 393.000 kr. (2024-niveau), der SMV:Grønne Kompetencer kan SMV’er uden for kan bruges, så længe ledigheden er lav, ligesom fast primærerhvervene få tilskud til skræddersyet track-ordningen er blevet udvidet, så flere virksom- kompetenceudvikling eller til deltagelse i kurser og heder har fået mulighed for at blive certificeret og opkvalificering på videns- og uddannelsesinstitu- dermed ansætte medarbejdere med kort varsel. tionerne. Dermed har landbrugets følgeerhverv, f.eks. de medarbejdere, der udvikler teknologier til Positivlisten for faglærte kan inden for områder, landbruget og forarbejder input fra sektoren, mulig- hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, også hed for at opbygge de kompetencer, der skal til for være med til at imødekomme rekrutteringsudfor- at kunne gribe den grønne omstilling an. dringen i landbrugs-, fødevare- og biosolutionssek- toren. Positivlisten for faglærte giver udlændinge

3.7. Kompetenceudvikling inden for biosolutions fra tredjelande uden for EU/EØS mulighed for at Københavns Universitet har udviklet en toårig søge om opholds- og arbejdstilladelse, hvis de er kandidatuddannelse i biosolutions, som udbydes blevet tilbudt en stilling, som fremgår af listen. første gang i 2024. Uddannelsen kombinerer viden Positivlisten for faglærte opdateres 2 gange årligt inden for fødevarevidenskab og bioteknologi. Målet på baggrund af mangelsituationen og kan bl.a. er at uddanne kandidater med ekspertise inden for indeholde jobs inden for landbrug og følgeerhverv. bæredygtige løsninger og teknologier til fremtidens Endelig er varigheden af opholdstilladelser til foder- biobaserede produkter. DTU samarbejder ligeledes mestre og driftsledere blevet ændret, således at med Novo Nordisk og andre erhvervspartnere om opholdstilladelse i dag meddeles for op til 4 år ad en erhvervskandidatuddannelse i Biomanufactu- gangen mod tidligere hhv. 1, 2 og 3 år ad gangen. ring, som er udbudt første gang i september 2023. Begge uddannelser placeres i Kalundborg, så Desuden vil regeringen igangsætte en række tiltag, uddannelsesmiljøet er tæt på virksomheder samt der bidrager til at afhjælpe manglen på arbejdskraft test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter. De ved fortsat at have fokus på den danske arbejds- nye uddannelser bidrager til regeringens arbejde for styrke. Det sker bl.a. ved at investere i erhvervsud- at fremme Sjælland og Øerne som et internationalt dannelserne og sikre en målrettet opkvalificering af fyrtårn for biosolutions, da adgang til nyeste viden ledige. Med finanslovsaftalen for 2024 har regerin- og kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den gen og aftalepartierne besluttet at permanentgøre fortsatte udvikling af sektoren. retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge, som giver ledige dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, ret til at påbegynde en erhvervsud- dannelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 32 Kapitel 4: Danmark skal vise vejen til effektiv udrulning af grønne løsninger For at nye klimabesparende løsninger og dyrk- Generationsskiftet præsenterer en mulighed for, at ningsformer kan bidrage til den grønne omstilling af nye kræfter kan være med til at udvikle landbruget sektoren og gøre en reel forskel, skal de ud at virke i en mere grøn og mere bæredygtig retning ved at i landbruget og følgeerhvervene. For landbrugere, sikre, at yngre landbrugere gives gode rammer for der gerne vil omlægge produktionen og investere i at etablere sig i sektoren og derigennem bidrage ny teknologi, er attraktive finansieringsmuligheder med ny viden om mere effektiv og bæredygtig pro- og rådgivning afgørende. Derfor har regeringen duktion, der understøtter den grønne omstilling. fokus på at understøtte denne transition, bl.a. Der findes i dag en række offentlige finansierings- gennem lån og støtteordninger til grønne investe- muligheder, der kan hjælpe landbrugere med ringer samt gode rammer for grønne generations- langsigtet risikovillig kapital, der vil etablere sig skifter. for første gang, og til etablerede landbrugere med behov for at udvide deres bedrift. Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen for land- brugere steget fra 51 år til knap 58 år. Antallet af heltidsbedrifter er faldet, mens bedrifterne areal- mæssigt er blevet større. Dansk landbrug står over for et generationsskifte, hvor op mod 1/3 af alle heltidsbedrifter forventes at skulle gennemgå et ejerskifte inden 2030. Det er afgørende for frem- tidens danske landbrug, at der allerede nu rettes fokus på at få skabt nogle nemmere og mere attrak- tive rammer for unge landbrugere til at overtage stafetten fra nuværende generationer. STRATEGI FOR GRØNNE JOBS I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 33 Muligheder under Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) Offentlige Vækstkaution til landbrug Kautionen er et supplement til de sikkerheder, som landmanden selv stiller, og giver dermed finansierings- lettere adgang til den nødvendige finansiering i banken, hvis lånebehovet er under 2,0 mio. kr. muligheder Kautionen dækker op til 75 pct. af bankens risiko. til at under- støtte grønne Vækstlån til landbruget investeringer i Vækstlånet er for etablerede landbrugsvirksomheder, som skal låne mere end 1,0 mio. kr. landbruget og til at gennemføre vækstplaner eller et ejerskifte. Lånet er efterstillet og indgår i en samlet finansieringsløsning, der også omfatter nye lån og/eller kreditter fra banken eller et andet følgeerhverv finansieringsinstitut. Grøn landbrugskapital Med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 er der etableret Grøn Landbrugskapital, en finansieringsløsning under EIFO, som skal bidrage til at understøtte generationsskifte og investeringer i danske landbrug, som bygger på en bæredygtig forretningsplan. Etableringslån til dansk landbrug Etableringslån er ansvarlige lån, der kan ydes til yngre landbrugere, som ønsker at etablere sig med selvstændig landbrugsvirksomhed. Lånet ydes til køb af og investeringer i landbrugsvirksomheden ifm. førstegangsetableringer. Etableringslånet kan finansiere op til 20 pct. af investeringssummen. Der etableres altid et Vækstlån sammen med etableringslånet i finansieringsløsningerne. Ansvarligt lån til landbrug Har til formål at yde risikovillige ansvarlige lån til etablerede, effektive og veldrevne landbrugsbedrifter, der hæmmes af en stor gæld. Lånet bruges som supplement til finansiering fra en bank eller investor og kombineres altid med et Vækstlån. Muligheder under Erhvervsfremmesystemet SMV:Grøn Gennem erhvervsfremmeindsatsen SMV:Grøn kan SMV’er uden for primærerhvervene i hele landet søge op til 300.000 kr. i støtte til konkrete investeringer og rådgivning inden for grøn cirkulær omstilling. F.eks. kan en virksomhed i landbrugets følgeerhverv søge investeringsstøtte og/eller rådgivning til bearbejdning af spildprodukter fra landbruget, så de på ny kan indgå i nye fødevarer. Dette kan være et alternativ til, at mange af landbrugets spildprodukter indgår i værdikæder omkring biogasproduktion. Andre eksempler kan være støtte til investeringer og/eller rådgivning, der skaber øget ressourceeffektivitet og cirkularitet af f.eks. plastemballage, vandforbrug eller lignende i de fødevarevirksomheder, der er komplementære til landbruget. Muligheder under Landbrugsstyrelsen Etableringsstøtteordning for unge landbrugere og gartnere Unge landbrugere og gartnere under 41 år på ansøgningstidspunktet har mulighed for at søge om etableringsstøtte, der har til formål at fremme succesfuld etablering i landbrug- og gartnerisektoren samt efterfølgende fastholdelse i erhvervene. Der er afsat 964,0 mio. kr. i perioden 2023-27 svarende til ca. 193,0 mio. kr. årligt. Der kan ansøges om op til 745.000 kr. pr. ansøger, der udbetales som en engangsudbetaling. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 34 Der eksisterer desuden programmer og fonde, der Den nye Fond for Plantebaserede Fødevarer er har til formål at fremme udviklingen af grønne med til at styrke den plantebaserede landbrugs- og teknologier og løsninger i erhvervet. Landbrugets fødevaresektor, således at de kan spille en fonde uddeler ligeledes tilskud til forskellige betydningsfuld rolle til gavn for fødevareerhvervets aktiviteter på tværs af værdikæden, hele vejen fra udvikling og menneskers sundhed. forskning til marked. Landbrugets fonde Landbrugets fonde støtter projekter, der styrker landbrugets udvikling og konkurrenceevne. Landbrugets fonde består i 2023 af 13 fonde. Tre af fondene modtager en bevilling på Offentlige finansloven. De resterende fonde finansieres dels af midler fra de finanslovsfinansierede fonde og fonde, dels af afgifter, der opkræves erhvervet (produktionsafgifter). Fondene uddeler tilskud tilskudsord- til forskellige aktiviteter, herunder forskning, rådgivning og uddannelse, til både offentlige og ninger, der private modtagere, f.eks. forskningsinstitutioner og brancheforeninger. Det gælder f.eks. inden for økologi, plantebaserede fødevarer og animalsk produktion. fremmer ud- viklingen af Den største finanslovsfinansierede fond er Promilleafgiftsfonden for landbrug. Fondens grønne tek- strategi for 2022-2025 understøtter erhvervets grønne omstilling, herunder klima, miljø, nologier og natur og biodiversitet. Fonden søger derudover at medvirke til at skabe sammenhængskraft løsninger i og attraktive arbejdspladser i erhvervet over hele landet samt at øge dansk landbrugs landbruget og samfundsmæssige værdiskabelse, herunder landbrugets bidrag til økonomisk vækst og eksport. Der ydes bl.a. tilskud til projekter fra primærproduktion i landbruget over følgeerhverv teknologiudvikling, forædling og forarbejdning til afsætningsfremme. Planteafgiftsfonden er én af landbrugets fonde, der uddeler midler for første gang i 2024. Fonden skal bidrage til en bæredygtig udvikling af planteproduktionen og understøtte den grønne omstilling af landbruget. Det skal ske ved, at fonden kan yde tilskud til bl.a. forskning- og udviklingsaktiviteter relateret til den samlede planteproduktion, herunder foder til dyr. Planteafgiftsfonden finansieres gennem produktionsafgifter på de arealer, hvor planteproducenter er berettiget til at modtage grundbetaling (landbrugsstøtte). Tiltag til at understøtte EIFO vil i den forbindelse undersøge, om ordningen Grøn Landbrugskapital i højere grad kan bringes i effektiv udrulning af grønne anvendelse til at understøtte den grønne omstilling af dansk landbrug. løsninger i landbruget og Landbrugsstyrelsen administrerer endvidere en følgeerhverv støtteordning til nyetablering for unge landbrugere og gartnere finansieret med EU-midler. Gennem

4.1. Tilskud til grønne investeringer og ordningen SMV:Grøn kan virksomheder i følgeer- generationsskifter hvervene søge op til 300.000 kr. i støtte til konkrete Regeringen støtter grønne investeringer og gene- investeringer og rådgivning inden for grøn cirkulær rationsskifter i landbrug og følgeerhverv gennem omstilling. en række offentlige finansieringsmuligheder, som fremgår af boksen ovenfor. Danmarks Eksport- og 4.2. Tilskud til omlægning til økologi og udvikling Investeringsfond (EIFO) kan hjælpe med langsigtet af den plantebaserede produktion risikovillig kapital til landbrugere, der vil etablere Gennem landbrugets fonde vil regeringen styrke sig for første gang, og til etablerede landbrugere landbrugets mulighed for at udvikle sig inden for med behov for at udvide deres bedrift. nye vækstområder, der kan bidrage til den grønne STRATEGI FOR GRØNNE JOBS I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 35 omstilling. Gennem EU’s fælles landbrugspolitik 4.3. Tilskud til bioraffinering, herunder pyrolyse (den danske CAP-plan 2023-2027) er der endvidere Regeringen er optaget af at understøtte udvikling afsat midler til at udvikle den plantebaserede føde- og udbredelse af bioraffinering, som både kan vareproduktion og -forarbejdning. bidrage til den grønne omstilling og grønne jobs. Med landbrugsaftalen blev der afsat 260,0 mio. kr. • Gennem projektmidler fra Fonden for Øko- til grøn bioraffinering, som udmøntes gennem to logisk Landbrug er det muligt at få foretaget selvstændige tilskudsordninger hos Landbrugssty- et gratis omlægningstjek, hvis man som kon- relsen: Projektmodning af anlæg til grøn bioraffi- ventionel landbruger overvejer at omlægge til nering i 2023 og 2024 samt Etablering af anlæg til økologi. På samme vis kan eksisterende øko- grøn bioraffinering i 2023-2025. logiske landbrug få et gratis rådgivningsbesøg med henblik på at optimere deres bedrifter og For at indfri Parisaftalen og klimalovens målsæt- fastholde økologisk drift i stedet for at vende ninger er der behov for teknologier til at optage og tilbage til konventionel produktion. lagre CO2e. Regeringen arbejder derfor aktivt for at fremme nye teknologier, der kan lagre kulstof. Pyro- • Med landbrugsaftalen blev der afsat 3.556,0 lyse er en sådan teknologi, da den gør det muligt at mio. kr. til økologisk arealstøtte. Midlerne går omdanne forskellige typer biomasse til biokul, der til at understøtte den danske produktion af kan lagres i landbrugsjorden og derved reducere økologiske fødevarer af høj kvalitet med lav CO2e-koncentrationen i atmosfæren. En yderligere klima- og miljøbelastning. gevinst ved pyrolyse er, at der samtidig bliver pro- duceret pyrolysegas og -olie, som kan bidrage til at • Fra 2023-2030 er der afsat i alt 675,0 mio. fortrænge fossile brændstoffer. kr. til den nye Fond for Plantebaserede Føde- varer, som skal udvikle sektoren, så både vi Med landbrugsaftalen blev der afsat 196,0 mio. kr. herhjemme og udlandet kan nyde godt af til udviklingen af brun bioraffinering i 2023-2024 fremtidens danske plantebaserede fødevarer. ud over de 200,0 mio. kr., der blev afsat med Finans- Fonden kan yde støtte til projekter og aktivi- loven for 2021. Midlerne er finansieret gennem teter i hele værdikæden, men har især fokus den nye EU-fond Fonden for Retfærdig Omstilling på efterspørgsels- og udbudsfremme samt (FRO) og udmøntes af Erhvervsstyrelsen. Indsatsen sektorbrobygning. kan f.eks. understøtte forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, herunder skalering af • Gennem den danske CAP-plan 2023-2027 er anlæg, der bringer løsningerne tættere på kommer- der afsat 285,0 mio. kr. til den fælles markeds- cialisering. Der kan også gives tilskud til supple- ordning, som inkluderer støtte til producent- rende kompetencerettede tiltag. organisationer inden for frugt, grøntsager, nødder og svampe. • Der er med CAP-planen endvidere afsat 560,0 mio. kr. til miljø- og klimateknologiordningen, som også kan støtte plantebaseret produkti- ons- og forarbejdningsteknologi, samt 578,5 mio. kr. til bioordningen Varieret Planteproduk- tion fra 2023-27. Formålet er at understøtte en mere varieret planteproduktion. STRATEGI FOR GRØNNE JOB I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 36 Kapitel 5: Danske løsninger skal gøre en forskel i verden Omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug Regeringen ønsker at skabe konkurrencedygtige åbner for nye grønne eksport- og innovations- rammevilkår, der sikrer, at innovations- og eks- muligheder. Som en lille og åben økonomi, der er portpotentialerne kan realiseres. En målrettet afhængig af eksport, udenlandske investeringer internationaliseringsindsats er nemlig afgørende samt internationale innovationspartnerskaber, er for en grøn omstilling af sektoren og for at fastholde der behov for en stærk og udadvendt landbrugs- og landbrugets centrale position i dansk økonomi og fødevaresektor, som er parat til gribe de mulighe- beskæftigelse. der, der opstår, når efterspørgslen efter nye innova- tive grønne løsninger stiger. Udenrigsministeriets SMV-bevilling giver SMV’er muligheden for at søge tilskud til råd og vejledning samt konkrete markedsrettede aktiviteter på ambassader på både nye og eksisterende eksportmarkeder. Ministeriets Fremstødsbevilling giver desuden mulighed for, Finansierings- at virksomheder kan deltage på landsbrugs- og fødevarerelaterede erhvervsfremstød sammen muligheder med erhvervsorganisationer og andre virksomheder. til eksport af grønne land- Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) kan bidrage med finansiering til brugs- og landbrugseksport og eksport fra underleverandører af grønne løsninger til landbruget, f.eks. fødevareløs- robotter, biogasanlæg og opbevaring (siloer mv.). EIFO kan endvidere finansiere både den danske eksportørs vækst og eksportørernes kunder i udlandet. Eksempelvis kan EIFO yde ninger et eksportlån til den udenlandske kunde, så den danske eksportør får sin betaling med det samme, mens EIFO tager risikoen på kundens betalingsevne. En eksportfinansiering kan både være en konkurrenceparameter ift. valg af leverandør, men også det, som gør, at et projekt realiseres. Med Aftale om genstart af dansk eksport er der afsat 60,0 mio. kr. til en grøn projekt- og markedsmodningsindsats i EKF, Green Accelerator, der skal gå til at modne grønne eksportprojekter. Tilskuddet gives både til enkeltvirksomheder og eksportalliancer mellem to danske virksomheder, hvor projektet har til formål at fremme salg af afprøvede grønne teknologier til kunder i udlandet. Landbrugsvirksomheder kan også søge om markedsmodning til afsætning af landbrugsprodukter på de større eksportmarkeder. Tilskudspuljen SMV:Eksport giver virksomheder mulighed for at søge tilskud til rådgivning til forberedelse af introduktion på et nyt eksportmarked. Virksomhederne har mulighed for at skræddersy forløbet med udgangspunkt i deres aktuelle behov. Der gives ikke støtte til primærerhvervene, men landbrugets følgeerhverv kan søge støtte gennem ordningen. STRATEGI FOR GRØNNE JOBS I LANDBRUGET OG FØLGEERHVERV 37 Der eksisterer i dag en række offentlige finansie- 5.2. International promovering af grønne land- ringsmuligheder, der understøtter danske virksom- brugs- og fødevareløsninger heders eksport af grønne landbrugsløsninger. De Der ligger et stort innovations- og eksportpoten- fremgår af boksen ovenfor. tiale i at udnytte dansk landbrugs stærke image bedre, end det bliver i dag. Gennem Food Nation Dansk landbrug og danske fødevarer har et respek- og State of Green vil regeringen derfor arbejde for teret ry ude i verden med styrkepositioner som kva- en styrket, international promovering af grønne, litet, bæredygtighed, økologi og fødevaresikkerhed. danske innovative produkter og løsninger inden for Det gælder for de færdige fødevarer, som danske landbrugs- og fødevaresektoren. Det gælder sær- virksomheder producerer, men også de ressour- ligt inden for spirende styrkepositioner som f.eks. ceeffektive løsninger, de produceres med. plantebaserede fødevarer og grønne proteiner. Danske eksportvirksomheder opererer dog i et 5.3. Finansiering til eksport af grønne løsninger globalt handelssystem, der er under pres. Krigen i Regeringen vil fortsat understøtte danske virk- Ukraine, geopolitiske spændinger samt barrierer i somheders eksport af grønne løsninger inden for form af øget protektionisme og tekniske handelsfor- landbrug og følgeerhverv. Virksomheder opfordres anstaltninger svækker i stigende grad virksomhe- derfor til at benytte eksisterende finansierings- dernes muligheder for at afsætte produkter på det muligheder under Udenrigsministeriet, Danmarks internationale marked. For den enkelte virksomhed Eksport- og Investeringsfond (EIFO), EKF Green kan det være en udfordring at identificere relevante Accelerator samt SMV:Eksport. markeder, finde de rette lokale samarbejdspartnere og få fodfæste på eksportmarkederne. De kom- 5.4. Fokus på grønne landbrugs- og fødevareløs- plekse forhold kræver øget støtte og vejledning til ninger i den kommende globaliseringsstrategi de danske eksportvirksomheder inden for landbrug- På tværs af folketinget og erhvervet er der bred og fødevaresektoren. Derfor er det en høj prioritet enighed om, at fremtidens danske landbrug og for regeringen at understøtte danske eksportvirk- fødevareproduktion er grøn, og at den i fremtiden somheder på et globalt marked præget af usikker- fortsat skal levere et vigtigt bidrag til dansk øko- hed og protektionisme. Regeringen gennemfører nomi. Det kræver en sammenhængende indsats derfor følgende tiltag. på tværs af nationale og internationale indsatser. Både for at skabe efterspørgsel efter de varer og løsninger, vi producerer, men også for at tiltrække nødvendige investeringer, viden, talent og innova- Tiltag til at sikre, at danske tion, som skal bidrage til udviklingen af fremtidens produkter og løsninger. For at sikre dette vil rege- løsninger kan gøre en forskel ringen sætte fokus på at styrke den samlede indsats i verden for fødevareklyngen, herunder grønne teknologier inden for præcisionslandbrug, forædling og biosolu- tions, i den kommende globaliseringsstrategi.

5.1. Styrkede relationer på eksportmarkederne Økonomisk diplomati og myndighedssamarbejde er vigtige indsatser for at sikre markedsadgang og øget efterspørgsel efter danske innovative produkter og løsninger. Derfor vil regeringen i regi af Udenrigsministeriet, Fødevareministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet fortsætte arbejdet med at styrke relationer og samarbejde med både myndigheder og private interessenter på eksportmarkederne. Det skal bidrage til, at fødevareklyngen kan fastholde den eksisterende eksport, men også forløse det store potentiale, som ligger i den grønne omstilling af de globale fødevaresystemer. Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. : +45 33 92 33 50 E-mail: em@em.dk