Denmark's Nature Policy – Our Shared Nature

1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5

2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen, side 9

3. Det gør vi for vores natur, side 14 Mere plads og bedre sammenhæng, side 17 Styrket indsats for vilde dyr og planter, side 33 Bedre muligheder for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv, side 41

4. Naturpolitik - også en international opgave, side 41

5. Opfølgning og udmøntning af indsatserne, side 53

6. Status for den danske natur, side 57 Bilag 1: Delmål i EU’s biodiversitetsstrategi, side 60 Bilag 2: Aichi-målene, side 62 Bilag 3: Naturplan danmarks bidrag til de seks mål i EU’s biodiversitetsstrategi og de 20 globale aichi-mål, side 64 2 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 3 Vores fælles natur I Danmark kommer vi næsten alle i naturen dagligt. De seneste årtiers indsats for naturen viser heldigvis På vej til skole og arbejde cykler nogen gennem resultater, selvom det tager lang tid. Fx har gen- Amager Fælleds vidder, der gemmer havtorn og slyngningen af Skjern Å givet vildlaksen adgang til knopsvaner. Andre løber en tur i istidslandskabet nye gydebanker, og en lang række eng- og vandfugle omkring Mols eller går en tur med familien i den har fået nye yngleområder og steder at finde føde. gamle bøgeskov ved Vejle Fjord. Det giver os en dyb Og for nogle naturtyper og arter er der positive følelse af at høre til. Det er vores natur, og den er tendenser at spore, eksempelvis for vandløb, de fleste formet gennem generationer. rovfugle og odderen. Vores natur er afgørende for vores livskvalitet og Men for andre af vores naturområder går det fortsat udfoldelsesmuligheder. Naturen giver os rent dårligt eller ligefrem værre – også for mange af de drikkevand, ren luft, et bedre klima og forebygger vilde dyr og planter, som lever der. En af de største mod oversvømmelser. Havet og jorden er grundlag udfordringer for naturen i Danmark er, at de enkelte for gode og sunde fødevarer. Og vi holder af at kunne naturområder er små og ikke hænger tilstrækkeligt se og følge med i naturen; vi betaler gerne mere for sammen. Det vil regeringen med denne plan rette en bolig, hvis den ligger tæt på skoven eller har op på. udsigt over vandet. Naturplan Danmark - Vores fælles natur er Naturen er også rammen om mange af de fælles- regeringens invitation til alle danskere – til dig og skaber, der binder os sammen: Spejderne, lystfiskerne, din nabo, til kommuner, virksomheder, landbruget, jægerne, idrætsklubberne, vandrelaugene, osv. organisationer, fonde og borgere – til at tage del i Samtidigt er naturen et af vores vigtigste trækplastre arbejdet for naturen. Naturen er så elementært vigtig for turister og friluftsliv – og dét skaber tusindvis af for vores tilværelse, at vi skal finde løsninger sammen. arbejdspladser. Naturen er en vigtig ramme om vores fællesskab, og den er vores fælles ansvar – vores fælles natur. Derfor er naturen værdifuld. Så vi må ikke tage den for givet. Vi skal aktivt passe på den. Derfor har Regeringen, oktober 2014 regeringen en vision om en rigere, mere sammen- hængende og mere mangfoldig natur i 2050. Med Naturplan Danmark – Vores fælles natur har Danmark for første gang en samlet og ambitiøs natur- politik med konkrete indsatser, der skaber mere og bedre natur – også i havet. 4 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 5

1. Regeringens vision for vores fælles natur Vision I 2050 er Danmark et grønnere land med en mere mangfoldig natur, hvor særligt den internationalt beskyttede natur, de større skove, nationalparkerne og de vigtigste levesteder for truede arter – også i havet – er bundet tættere sammen. Med denne vision angiver regeringen en natur- Med konkrete indsatser på hvert område vil politisk retning frem mod 2050. Naturen skal bindes regeringen skabe en rigere natur, hvor naturområder, sammen på tværs af landet, så der skabes forbindelser vilde dyr og planter trives – både i skovene, i det åbne mellem byernes parker, de grønne områder uden for land, på havet og i vores søer og vandløb. Det skal byerne, enge og overdrev, de levende hegn, de åbne blandt andet ske ved at skabe store, sammenhængende heder, naturen i skovene, kysterne og havet. Det vil og mere robuste naturområder. For i naturens verden gavne naturen og give mulighed for flere og større er der sammenhæng mellem naturrigdom og fælles naturoplevelser. mængden af sammenhængende natur. Naturplan Danmark - Vores fælles natur indeholder De konkrete indsatser er udtryk for en fokuseret tre indsatsområder: naturpolitik, der beskytter naturen, hvor den har mest brug for det, og lægger vægt på at udnytte • Mere plads og mere sammenhæng i naturen: synergi til grundvandsbeskyttelse, reduktion af Der skabes større og bedre naturområder, der hænger drivhusgasudledningen og et renere vandmiljø. bedre sammen, så vilde dyr og planter i højere grad kan at sprede sig. Med de nye naturpolitiske indsatser følger regeringen op på sit regeringsgrundlag. Heri fremgår det bl.a., • Styrket indsats for vilde planter og dyr: Regeringen at regeringen vil sikre, at naturens mangfoldighed, iværksætter målrettede initiativer for truede og variation og skønhed bevares og udvikles bæredygtig sjældne arter, men også for at styrke naturens mang- og til gavn for velfærden og menneskers trivsel i foldighed generelt. Danmark. • Bedre muligheder for fællesskab gennem Naturplan Danmark - Vores fælles natur tager også naturoplevelser og friluftsliv: De fleste danskere afsæt i naturanbefalingerne fra Natur- og Landbrugs- besøger naturen – ofte sammen med andre. Det skal kommissionen om bedre og mere varige løsninger for vi skabe flere og bedre muligheder for – bl.a. gennem at styrke naturen, forbedre den biologiske lokale partnerskaber. 6 Naturplan Danmark Naturplan Danmark - Vores fælles natur er Danmarks biodiversitetsstrategi, der følger op på FN’s og EU’s mål for biodiversitet i 2020. mangfoldighed og beskytte de truede arter. Natur- og Landbrugskommissionen konkluderede, at det først og fremmest er den eksisterende natur, der skal beskyttes og forbedres, men at der også skal skabes mere ny natur og en bedre sammenhæng mellem naturområderne. I naturindsatsen skal vi desuden både have fokus på den sjældne, truede natur og på den mere almindelige natur, for begge dele er vigtige. Samtidig har regeringen været med til at stifte Den Danske Naturfond, der er nyskabende i dansk naturpolitik. Fonden vil fremover kunne bidrage til at øge Danmarks naturareal og få flere naturarealer at hænge bedre sammen til gavn for dyr, planter og danskernes naturoplevelser. Fonden er etableret i et samarbejde mellem staten, Aage V. Jensens Naturfond og VILLUM FONDEN. Organisationerne ved meget om, hvor i naturen vores naturperler er. Men også andre yder vigtige bidrag – fx Naturplan Danmark – Vores fælles natur er Danmarks sommerhusejeren, der lader græsset gro, landmanden, biodiversitetsstrategi, der følger op på FN’s og EU’s der dyrker hø på sin eng, storbymennesket, der deltager mål for biodiversitet i 2020. Regeringen vil arbejde for, i kogræsningslauget, læreren, der tager klassen med at tilbagegangen i naturens mangfoldighed standses ud i naturen, jægeren, der planter et stykke skov og inden 2020. lystfiskeren, der udlægger en gydebanke. VI ER FÆLLES OM INDSATSEN En stærk naturpolitik skal forenes med erhvervs- Naturpolitikken skal virkeliggøres af borgere, udvikling og vækst. Derfor er balance mellem kommuner, staten, organisationer, landmænd, naturpolitikken og hensynet til landbrugets fortsatte skovejere osv. gennem dialog og naturindsatser, produktionsmuligheder vigtig. Naturindsatsen på der giver mening lokalt. Det er vores fælles natur, private arealer er baseret på frivillighed – fx ved og vi har alle et ansvar for den. omlægning til økologi og ved naturpleje, hvor landmanden spiller en vigtig rolle, fordi mange Kommunerne har den viden, der er afgørende for arealer skal afgræsses for at bevare deres natur- at lave en god naturplanlægning, og i kommunerne værdi. Her beror de gode resultater på, at der kan man lave en målrettet naturforvaltning. findes opbakning fra både landmændene og lokalbefolkningen. Naturplan Danmark 7 De gode resultater beror på, at der findes opbakning fra både landmændene og lokalbefolkningen. 8 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 9

2. Et Grønt Danmarks- kort giver klar retning for naturen Med en langsigtet vision for vores fælles natur, eksisterende indsatser og peger fremad i en fælles tre fokuserede indsatsområder og en række nye retning. Den retning har vi ikke i dag. indsatser sætter regeringen en klar retning for naturpolitikken fremover. Med Grønt Danmarkskort følger regeringen også op på EU’s mål om at standse tabet af biodiversitet i 2020. Et nyt Grønt Danmarkskort skal være både den strategiske ramme for naturpolitikken og et konkret Ved etablering af ny natur udnyttes også synergi- kort. Som strategisk ramme skal Grønt Danmarkskort effekter – fx mindre udledning af drivhusgasser, bidrage til, at igangværende og nye indsatser målrettes renere vandmiljø, CO2-lagring i jorden, bedre rekreative netop de områder, hvor de har størst effekt. Som kort- muligheder og bedre forhold til oplagring af vand ved grundlag skal Grønt Danmarkskort vise, hvor den ekstremregn. eksisterende værdifulde natur er og hvor ny natur, der kan skabe sammenhæng mellem eksisterende Hvilken natur skal vi beskytte og udvikle naturområder, kan ligge – på samme måde som vi har i et Grønt Danmarkskort? et kort over tognettet og vejene mellem vores byer. Den eksisterende værdifulde natur indgår i Grønt Danmarkskort, og Natura 2000-områderne vil blive Grønt Danmarkskort skal med andre ord udgøre rygraden i kortet. Hvilke øvrige naturområder, der grundlaget for at udvikle eksisterende naturområder skal indgå i Grønt Danmarkskort, vil bero på en og bevare den nuværende biodiversitet ved at priori- vurdering i den kommunale planlægning: de fredede tere placeringen af ny natur. På den måde får Danmark områder, natur- og vildtreservater, klitfredede arealer, for første gang en konkret og samlet plan for den større skove og beskyttede naturområder. Det vil også danske natur. være oplagt, at nationalparkerne fremgår af kortet. Med en gradvis realisering af den nye natur i Grønt Hvordan bliver Grønt Danmarkskort til virkelighed? Danmarkskort sikrer vi, at vores mest værdifulde I Danmark har vi en lang og god tradition for lokale naturområder ikke forbliver isolerede øer, men efter- løsninger. Den tradition skal Grønt Danmarkskort hånden bliver forbundet, så vilde dyr og planter kan bygge videre på. Kommunerne får derfor opgaven sprede sig. Det er med til at sikre sunde bestande og med at udpege Grønt Danmarkskort. Kommunernes overlevelse. lokalkendskab sikrer, at naturindsatserne fortsat sker der, hvor den værdifulde natur er, og hvor der Grønt Danmarkskort vil give et samlet overblik over er opbakning lokalt. både den eksisterende og den potentielt nye natur, så alle kan bidrage til en fokuseret naturindsats: Staten, Kommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort skal kommuner, landmænd, organisationer, fonde og alle ske på baggrund af et fælles kortgrundlag og fælles andre kan benytte kortet ved planlægning af ny kriterier. Grønt Danmarkskort skal første gang være natur og dermed sikre maksimal nytte af indsatsen. udpeget i kommuneplanerne i 2017. Derefter videre- Kortet er altså et slags grønt kompas, som samler de udvikles og realiseres det gradvist frem mod 2050. 10 Naturplan Danmark Et Grønt Danmarkskort skal sikre, at vores mest værdifulde naturområder bliver bundet sammen, så vilde dyr og planter kan sprede sig. Når alle kommuner har lagt brikkerne i deres del af Grønt Danmarkskort, begynder den gradvise realisering af ny natur og naturpleje gennem fx frivillige virkemidler, hvor lodsejere inviteres med. Grønt Danmarkskort medfører ikke, at lodsejere får pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje inden for kortet. En udpegning på kortet medfører således ikke ny regulering, der stiller erhvervsinteresser i arealanvendelsen ringere og vil derfor heller ikke gøre det vanskeligere at udvide husdyrproduktionen. Forsvarsministeriets arealer indeholder store natur- værdier og vil indgå i udmøntningen af Naturplan Danmark under hensyntagen til, at der fortsat kan gennemføres militære uddannelses- og øvelses- GRØNT DANMARKSKORT VIL BIDRAGE TIL: aktiviteter på arealerne. Bedre natur og mere plads til vilde dyr og planter: Vores værdifulde naturområder skal ikke være små, isolerede øer. Mere sammenhæng i naturen vil gøre REGERINGEN VIL naturområderne mere robuste og bidrage til at standse • give kommunerne til opgave at udpege et Grønt tabet af biodiversitet. Danmarkskort i de kommende kommuneplaner i Grøn og omkostningseffektiv klimatilpasning: Bedre 2017. og mere robuste naturområder og mere sammenhæng • stille et nyt samlet kortgrundlag – et digitalt i naturen er en af de mest effektive og omkostnings- effektive måder at sikre dyr og planter bedre muligheder naturkort – til rådighed for kommunernes arbejde for at tilpasse sig ved klimaforandringer. Det er langt med at udpege Grønt Danmarkskort. Det digitale kort mere omkostningseffektivt at udnytte naturens evne vil bl.a. indeholde et nyt kortlag over biodiversitet, til at håndtere negative følger af klimaændringer end at investere i tekniske løsninger som fx større kloakker og som viser de vigtigste levesteder for truede og dæmninger. Samtidig bidrager mange naturtyper til at sårbare plante- og dyrearter – også uden for Natura mindske udledningen af drivhusgasser. 2000-områderne. En perlerække af naturoplevelser: Når vi beskytter • afsætte 20 mio. kr. til eksempelprojekter, der vil vores natur, skal det også gavne befolkningens friluftsliv starte på at realisere Grønt Danmarkskort i og mulighed for at dyrke motion. Natur uden for vinduet samarbejde med blandt andet kommuner, fonde, mv. tiltrækker både mennesker og virksomheder. • målrette statens egne indsatser på baggrund af Opfyldelse af internationale forpligtelser: Bedre og Grønt Danmarkskort. Størstedelen af Miljøministeriets mere sammenhængende natur vil bidrage til at standse arealer er omfattet af national eller international tilbagegangen i biodiversitet og til, at Danmark følger op på EU’s og FN’s biodiversitetsmål. naturbeskyttelse og bliver dermed en del af rygraden i Grønt Danmarkskort. Naturplan Danmark 11 KORT OM KORT Grønt Danmarkskort bliver den konkrete masterplan for naturen. Det kommer til at vise både den eksisterende natur, og hvor kommunerne har planlagt for ny natur, der binder eksisterende natur sammen. Grønt Danmarkskort vil gradvist blive realiseret gennem bl.a. mere målrettet naturpleje, etablering af nye vådområder, mere skovrejsning, naturgenopretning, nye nationalparker og restaurering af vandløb. Naturkortet er en digital kortsamling med forskellige kortlag. Naturkortet indeholder en række eksisterende kort - blandt andet Naturstyrelsens kortlægning af eksisterende naturområder, NaturErhvervstyrelsens High Nature Value-kort og et kort over kulstofrige lavbundsarealer. Med Naturkortet i hånden kan kommunerne planlægge for et Grønt Danmarkskort. Biodiversitetskortet er et nyt kortlag, der giver detaljeret viden om, hvor Danmarks såkaldte rødlistede arter og andre truede dyre- og plantearter lever. Det viser også, hvor områder med den højeste naturkvalitet findes. Biodiversitetskortet er ét af kort-lagene i Naturkortet. OMRÅDER I GRØNT DANMARKSKORT Den særlige, internationalt beskyttede natur – Natura 2000-områderne – og øvrige eksisterende værdifulde naturområder bliver de centrale områder i Grønt Danmarkskort. Herudover kan fx nye fredninger og danske naturparker indgå. Nye fredninger skal skabe store sammenhængende naturområder Eksisterende og nye fredede områder skal indgå i Grønt Danmarkskort. Regeringen lægger vægt på, at frednings- arbejdet fortsætter og fokuseres. Handlingsplanen for fredninger (november 2013), der er udarbejdet af Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, udstikker en fælles retning for den for den fortsatte fredningsindsats. Et hovedformål er at skabe større, sammenhængende naturområder – fx ved at frede mindre arealer. Et andet formål er at frede Danmarks vigtige naturperler. Konkret arbejder Miljøministeriet på at frede Himmelbjerget og Dyrehaven, som er nogle af statens største naturattraktioner. Dermed kan sådanne nationale naturikoner opnå en større grad af beskyttelse end i dag. Danske naturparker skal på Grønt Danmarkskort Naturparker, der er områder med natur af særlig regional eller lokal betydning og gode rekreative friluftsmuligheder, kan i vidt omfang bidrage til Grønt Danmarkskort. Kommunerne kan derfor lade naturparkerne – på linje med en række øvrige værdifulde naturområder – indgå i udpegningen af Grønt Danmarkskort. Friluftsrådet har udviklet en mærknings- ordning for Danske Naturparker. Områder med natur af særlig regional eller lokal betydning og gode rekreative friluftsmuligheder kan efter kommunernes ansøgning opnå status som naturpark. Naturparkerne skal sætte fokus på kommunernes naturperler og bidrage til en koordineret planlægning og udvikling, der tager hensyn til at forbedre naturkvaliteten og de rekreative behov. Lokalt medejerskab er derfor afgørende. Naturparkerne er forankret i kommunerne som en del af kommuneplanen eller som tillæg hertil. En naturpark vil ikke medføre lovgivning, som kan medføre nye restriktioner eller begrænsninger for lodsejere og beboere. Eventuelle tiltag på private jorde vil kun ske på baggrund af frivillige aftaler. 12 Naturplan Danmark INDSATSOMRÅDE: MERE OG BEDRE • Ca. 3. 400 hektar nye skove – både statslige skove SAMMENHÆNGENDE NATUR og private skove med tilskud Frem mod 2020 forventes ca. 25.000 hektar ny natur etableret. • Ca. 5000 ha ny natur gennem Den Danske Naturfond De nye naturarealer vil bidrage til bedre sammen- • Ca. 1.500 hektar ny natur gennem grønne klima- hængende natur, reduktion i udledningen af drivhus- tilpasningsprojekter. Mulighederne for, at fx spilde- gasser, forebyggelse af konsekvenser af klimafor- vandsselskaber kan integrere rekreative og natur- andringer og bedre rekreative muligheder for alle. hensyn i konkrete klimaprojekter, er væsentligt forbedret med ny lovgivning De nye arealer finansieres af såvel nationale som EU’s finansieringskilder – navnlig Den Danske Naturfond • Ca. 600 ha ny natur gennem nye EU LIFE-projekter, og Landdistriktsprogrammet for 2014-2020. Effekterne der skal skabe mere og bedre sammenhængende natur af indsatsområdet er baseret på en foreløbig, over- og sikre synergieffekter med blandt andet vand- og ordnet fordeling af Landdistriktsprogrammets midler klimaindsatsen i 2016-2020 og afventer fastlæggelse af indsatserne i de næste vand- og naturplaner. • Ca. 1000 hektar ny natur og et bedre vandmiljø, som følge af vandløbsrestaureringsprojekter Forventede effekter af indsatsområdet: • Ca. 8.000 hektar vådområder skal reducere ud- ledning af kvælstof og fosfor til vores vandmiljø. INDSATSOMRÅDE: STYRKET INDSATS Det bidrager til bedre forhold for vilde planter og dyr FOR VILDE DYR OG PLANTER både i vandmiljøet og på de tilstødende arealer. En varieret og mangfoldig natur kan bidrage til at standse tabet af biodiversitet og forringelse af planter • Ca. 4.500 hektar kulstofrige lavbundsjorde udtages og dyrs levesteder. Tilbagegangen i biodiversitet skal fra almindelig landbrugsdrift for at øge biodiversitet, standses inden 2020. reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof- udvaskning. Udtagningen bidrager til opfyldelsen af Effekterne af indsatsområdet er baseret på en Danmarks EU-forpligtelser på natur- og miljøområdet foreløbig, overordnet fordeling af Landdistriktspro- og den nationale målsætning om, at udledningen af grammets midler og afventer fastlæggelse af drivhusgasser skal reduceres med 40 pct. i 2020 i indsatserne i de næste vand- og naturplaner. forhold til 1990 Forventede effekter af indsatsområdet: • Mere robust og sammenhængende natur på ca. • Naturværdien sikres og øges på ca. 125.000 hektar 1.300 hektar af de internationalt beskyttede naturom- – bl.a. gennem nyt forbud mod at sprede gødning og råder (Natura 2000-områder) til gavn for en lang anvende sprøjtemidler på ca. ca. 35.000 hektar enge, række både truede og almindelige plante og dyrearter strandenge, heder, overdrev og øvrige beskyttede Naturplan Danmark 13 naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3. Des- INDSATSOMRÅDE: BEDRE MULIGHEDER FOR uden forventes iværksat pleje af ca. 90.000 hektar FÆLLESSKAB GENNEM NATUROPLEVELSER lysåben natur i Natura 2000-områder OG FRILUFTSLIV Naturen skal frem mod 2020 udvikles bæredygtigt og • Bidrag til, at der ikke sker tilbagegang i de inter- til gavn for vores trivsel. Formålet er give danskerne nationalt beskyttede Natura 2000-områder både flere muligheder for at opleve og bruge naturen. på landjorden og i havet. Derudover fortsat fokus på fredning af naturperler og oprettelse af nye Friluftslivet er en milliardindustri med ca. 28.000 nationalparker arbejdspladser. Det skaber stor værdi, når vi overnatter på kroer, feriecentre og i sommerhuse, lejer jagt, og når • God tilstand i 1.600 – 2.200 km vandløb for at vi køber udstyr som fx mountainbikes og fiskestænger. forbedre levevilkårene for vilde dyre- og planterarter Friluftslivet og turismeerhvervet skal derfor styrkes. i søer, vandløb og kystnære områder Forventede effekter af indsatsområdet: • Biodiversiteten i havet og indre farvande øges • Naturen er i 2020 vært for mere end 120 millioner ved beskyttelse af eksisterende stenrev og boblerev besøg fra voksne danskere og genopretning af et nyt stenrev. Derved sikres vækstbetingelser og levesteder for truede arters • Flere og bedre friluftsmuligheder tæt på – både overlevelse i det marine miljø i byen og på landet – og for de svageste borgere i samfundet, så de i højere grad får glæde af naturen • Naturværdien skal øges på ca. 7.000 hektar i de danske skove - primært skovene i Natura 2000- • Flere og bedre friluftsmuligheder, der vækker områderne. Det skal bl.a. ske gennem naturvenlig nysgerrighed og glæde, så flere børn og voksne har skovdrift med hjemmehørende arter, græsningsskov, lyst til at lære af og passe på naturen, og både den mere dødt ved og bevaring af gamle træer, bekæmp- mentale og fysiske folkesundhed kan styrkes else af invasive arter og fremme af arter omfattet af habitatdirektivet • I 2020 er der flere partnerskaber og nye samarbejds- former, der udvikler friluftslivet, så flere børn, unge, • Flere gamle træer og mere dødt ved i statens skove, voksne og ældre interesserer sig for og deltager i da gamle træer og ved i skovbunden huser et mang- naturpleje og friluftsliv foldigt liv af svampe og insekter, hvoraf mange er truede arter i Danmark. • Større udnyttelse af friluftslivets potentialer, så turismeerhvervet styrkes, og der kan skabes flere • Belastningen af naturen med næringsstoffer og arbejdspladser sprøjtemidler nedbringes frem mod 2020 • Øget viden om natur og biodiversitet blandt børn og unge 14 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 15

3. Det gør vi for vores natur 16 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 17 Mere plads og bedre sammenhæng 1 NYT BIODIVERSITETSKORT SKAL Naturkortet er en opfølgning på Natur- og Land- SIKRE BEDRE NATURPLANLÆGNING brugskommissionens anbefaling om at gennemføre Regeringen har fået udviklet et nyt, landsdækkende en landsdækkende kortlægning af blandt andet de digitalt biodiversitetskort. Biodiversitetskortet giver eksisterende meget værdifulde naturområder. detaljeret viden om, hvor forekomsten af truede og andre sårbare arter (de såkaldt rødlistede arter) REGERINGEN VIL såsom svampe, sommerfugle, padder og fugle er • stille et digitalt naturkort, der indeholder et nyt samt overblik over forekomsten af områder med biodiversitetskort, til rådighed med information om, høj naturkvalitet, lang naturkontinuitet og store hvor naturen findes og hvor truede og sårbare arter naturpotentialer. lever. Kortet bliver en del af grundlaget for kom- munernes udpegning af Grønt Danmarkskort Formålet er at målrette naturforvaltningen mod de områder, hvor indsatsen gør størst nytte - også uden for Natura 2000-områderne. Dermed vil kortet give kommunerne det bedst mulige faglige grundlag for at udvikle Grønt Danmarkskort. Biodiversitetskortet er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Biodiversitetskortet bliver et kort-lag i naturkortet. Naturkortet består således af en samling af flere digitale kort og er udviklet som grundlag for kom- munernes udpegning af Grønt Danmarkskort. Derfor er naturkortet et centralt værktøj for både staten, fonde og private lodsejere i prioriteringen af natur- indsatsen fremover. 18 Naturplan Danmark Naturkortet vil blive et centralt værktøj for både staten, fonde og private lodsejere i prioriteringen af naturindsatsen fremover. DET DIGITALE NATURKORT INDEHOLDER: Kortlægning af eksisterende naturområder: Kortet viser, hvor den eksisterende natur i form af blandt andet skove, Natura 2000-områder, klitter, § 3-beskyttede områder og genetablering af vildtreservater er. Planlagt natur: Kortet viser, hvor kommunerne har udlagt områder, hvor naturen med fordel kan styrkes og udvikles - fx områder til økologiske forbindelser samt skovrejsning og genetablering af vådområder. Nyt biodiversitetskort: Biodiversitetskortet giver detaljeret viden om forekomsten af rødlistede og andre sårbare arter og egnede levesteder for disse. Kortet giver således viden om, hvor natur- kvaliteten er god, og hvor danske, sårbare arter trives – også uden for Natura 2000-områderne. Klimakort: For at kunne prioritere indsatsen for naturen og skabe ny natur, hvor den giver mest effekt på lang sigt, indeholder kortgrundlaget også en række klimakort fra klimatilpasning.dk. Klimakortene viser hvilke områder, der er truet af oversvømmelser og hævet grundvandsstand. ØVRIGE KORTGRUNDLAG, DER MULIGGØR UDNYTTELSE AF SYNERGIEFFEKTER • NaturErhvervstyrelsen har fået udviklet et HNV-kort (High Nature Value), der anvendes til at målrette støtteordninger i Landdistriktsprogrammet 2014-2020 med biodiversitet som hovedformål til områder med den højeste naturkvalitet . • Energistyrelsen har fået kortlagt kulstofrige lavbundsarealer. Udtagning af kulstofrige lavbunds- arealer fra landbrugsdrift er en effektiv måde at reducere udledningen af drivhusgasser, samtidig med at en række hensyn til biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og vandmiljø kan varetages. • Øvrige støttekort: Kortgrundlaget vil endvidere blive udviklet som et dynamisk redskab, så en række øvrige støttekort - fx grundvandskortlægning og nationale sti- og cykelruter og en kom- mende kortlægning over sårbare og robuste landbrugsjorde – med tiden kan vise mulige synergieffekter Naturplan Danmark 19 Regeringen har været med til at stifte Den Danske Naturfond, der er nyskabende i dansk naturpolitik. 2 ETABLERING AF DEN DANSKE NATURFOND REGERINGEN Regeringen vil med etableringen af Den Danske • etablerer Den Danske Naturfond i et samarbejde Naturfond skabe mere natur til danskerne – sammen mellem staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen med danskerne. Fonden etableres som en uafhængig Naturfond, der bidrager med finansiering af Den fond og skal skabe ny natur. Det vil gavne både dyr, Danske Naturfonds aktiviteter. Regeringen har afsat planter, miljøet og klimaet, og det vil give flere 500 mio. kr. til fonden som startkapital. danskere gode naturoplevelser. 20 Naturplan Danmark Natura 2000-områderne bliver rygraden i et Grønt Danmarkskort. 3 NATURPLANER SKAL SKABE BEDRE OG MERE SAMMENHÆNGENDE NATUR FAKTA OM NATURA 2000-OMRÅDER Natura 2000-områderne indeholder nogle af landets Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af særligt beskyttede naturområder i EU. største og mest værdifulde naturområder. Dem vil regeringen fortsat sikre. Natura 2000-områder har en særlig natur, der gør dem til habitat- og fuglebeskyttelsesområder under bestem- melser fastlagt i EU. Områderne skal bevare og beskytte Regeringen vil inden udgangen af 2014 præsentere naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, sit bud på 2. generation af Natura 2000-planer for truede eller karakteristiske for EU-landene. 2016-2021. Planerne vil også tage fat på at skabe en I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. sammenhæng mellem isolerede, truede og sårbare Samlet udgør de 9 pct. af landarealet – svarende til Fyn naturarealer i de udpegede områder og således tage med omliggende øer – og i alt 18 pct. af havarealet. et første skridt i den strategiske opbygning af Grønt Staten fastlægger med Natura 2000-planerne et mål og en Danmarkskort. tidsramme for indsatsen i hvert enkelt Natura 2000-område, der både kan være isolerede arealer og store heder, moser Landdistriktsprogrammet for 2016-2020 forventes at og skove. Planerne dækker alt fra eremitter og guldsmede over trækfugle og kongeørne til oddere og sæler. indeholde en række tilskudsordninger, som under- støtter naturområdeplanerne. Den endelige fordeling af midlerne afventer fastlæggelse af indsatserne i de REGERINGEN VIL næste vand- og naturplaner. • pleje og udvide naturarealer gennem frivillige ordninger til gavn for en lang række både truede og Natura 2000-områderne bliver centrale i dansk almindelige plante og dyrearter. Det forventes at få naturforvaltning i årene fremover - både i forhold en effekt på ca. 1.300 hektar mere robust og sammen- til at prioritere en konkret naturindsats inde i hængende natur områderne og i forhold til at udgøre rygraden i Grønt • igangsætte pleje af forventeligt ca. 90.000 hektar Danmarkskort. lysåben natur med slæt og græsning primært i Natura 2000-områder Den fortsatte indsats for at skabe bedre natur vil også • øge naturværdien på ca. 7.000 hektar i de danske tage afsæt i en kommende langsigtet strategi for, skove primært inden for Natura 2000-områder gennem hvordan Natura 2000-områderne skal udvikle sig blandt andet naturvenlig skovdrift med hjemme- frem mod 2050. En langsigtet strategi bliver et centralt hørende arter, græsningsskove og mere dødt ved i redskab til en målrettet indsats for at stoppe tilbage- skovene gangen for biodiversiteten og til en forventningsaf- • udarbejde en langsigtet national strategi for, stemning mellem interessenter. hvordan der frem mod 2050 kan opnås en god tilstand for de EU-beskyttede arter og naturtyper • præsentere forslag til konkrete indsatser for Natura 2000-områderne inden udgangen af 2014 Naturplan Danmark 21 4 VI SKAL HAVE FLERE SKOVE I DANMARK Råd (2014) viser stor samfundsøkonomisk værdi af Statslig skovrejsning foregår ofte i samarbejde med nye bynære skove. Den økonomiske værdi af frilufts- kommuner og vandværker og ved at staten opkøber aktiviteter i de nye skove, som Miljøministeriet har landbrugsjord og planter ny bynær skov. etableret, udgør i gennemsnit 37.000 kr. per hektar per år. Det første statslige skovrejsningsprojekt med fokus på bynærhed var Vestskoven ved Albertslund. Det Siden 1998 har Miljøministeriet og danske vand- blev startet i 1967 og er nu næsten afsluttet som et værker samarbejdet om at etablere nye statsskove samlet skov- og naturområde på 1.400 hektar med i vigtige vandindvindingsområder. Ministeriet for gratis adgang for alle. Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til dette samarbejde. I disse år afsluttes en grundig grund- Miljøministeriet har i dag ca. 25 igangværende vandskortlægning af hele landet. Kommunerne projekter om etablering af nye bynære statsskove på skal herefter - i samarbejde særligt vandselskaberne landbrugsjord. Det er for eksempel Drastrup Skov ved - udarbejde eller revidere eksisterende indsatsplaner Aalborg, True Skov ved Århus, Elmelund Skov ved for grundvandsbeskyttelse, så det danske Odense, Himmelev Skov ved Roskilde og Greve skov grundvand beskyttes bedst muligt. ved Greve. Projekterne gennemføres ved opkøb af landbrugsjord med medfinansiering fra vandværk Etablering af nye skove har ikke kun positiv effekt på eller kommune og efterfølgende indretning med skov grundvandet. Skov binder også CO2 og kan mindske og natur. risikoen for oversvømmelser, fordi skov tilbageholder regnvand. Skove filtrerer også luftforurening, redu- I 2012 og 2013 blev sikret midler til rejsning af mere cerer kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet end 700 hektar ny statsskov. og beskytter mange fortidsminder. Desuden bruges træ i industrien og til biomasse i energiproduktionen. Mange af de skove, som vi i dag opfatter som gamle Nye statsskove giver flere gratis muligheder for løbe-, skove, og hvor der også er betydelig biodiversitet, vandre- og mountainbiketure, shelter-overnatninger, blev etableret ved skovrejsning for blot 100-200 år svampejagt, osv. siden på marker og heder. Et godt eksempel er Tisvilde Hegn i Nordsjælland. REGERINGEN VIL • afsætte 30 mio. kr. til at plante ny statsejet skov, der Nye bynære skove bringer borgerne tættere på skal binde naturen sammen, bidrage til klimasikring, naturen og naturen tættere på borgerne ved at skabe beskytte drikkevandet og skabe nye og bedre sammenhæng til andre skov- og naturområder naturoplevelser også bynært længere væk. En undersøgelse fra Det Økonomiske • etablere ca. 2.800 hektar privat skov på landbrugs- arealer gennem frivillige tilskudsordninger 22 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 23 LIFE-projekter LIFE-programmet er EU’s miljø- og klimaprogram. EU yder tilskud til konkrete projekter på 60 pct. af udgifterne. Ansøgerlandet dækker selv 40 pct. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem staten, kommuner, private lodsejere og andre interessenter. 5 TO STORE NATURPROJEKTER SKAL REGERINGEN VIL SKABE BEDRE NATUR OG KLIMASIKRING • prioritere national finansiering på 48 mio. kr. til Der gennemføres under EU’s LIFE-program et natur- gennemførsel af to LIFE-projekter, hvortil der opnås projekt og et klimaprojekt. Begge projekter skal 60 pct. EU-medfinansiering. Der er tale om følgende etablere mere og bedre sammenhængende natur to projekter: og understøtte både vand- og klimaindsatsen. • igangsætte LIFE-klimaprojekt om fremsynet klimaforebyggelse og –tilpasning. Projektet kan fx Udgangspunktet for et integreret LIFE-naturprojekt omhandle og håndtere oversvømmelsestruslen mod er, at der gennemføres en række naturprojekter inden værdifulde strandenge i et Natura 2000-område, når for et større samlet geografisk område. I projekt- havstanden stiger. området, som forventes at dække en landsdel, tages • igangsætte LIFE-naturprojekt om sammen- der udgangspunkt i at gennemføre 2. generation af hængende natur og naturkvalitet. Der gennemføres naturplanerne ud fra en helhedsbetragtning. Fokus et konkret naturprojekt i et større geografisk område, vil være på genopretning af værdifuld og sjælden hvor der opnås synergieffekter med bl.a. vand- og natur og på at skabe sammenhænge mellem i dag klimaindsatsen. adskilte værdifulde naturområder. Derudover skabes øget robusthed i naturområderne mod ydre påvirkninger. Udgangspunktet for et LIFE-klimaprojekt er, at der inden for et stort projektområde gennemføres en række delprojekter med fokus på 1) vådområder, der tilbageholder vand, næringssalte og forurenende stoffer 2) vådområder, der mindsker oversvømmelse af lavtliggende byer og højproduktiv jord og 3) kontrolleret oversvømmelse af skov og lavbunds- jorder, der tilbageholder vand i ekstremsituationer. Hvis projektet eksempelvis omhandler oversvøm- melsestruslen mod værdifulde strandenge i et Natura 2000-område, når havstanden stiger, sikres væsentlige synergieffekter mellem klimatilpasning og naturforvaltning. LIFE-klimaprojekter kan også fokusere på at reducere udledning af drivhusgasser. 24 Naturplan Danmark 6 ET RENERE VANDMILJØ • præsentere øvrige indsatser for bl.a. nedbringelse Danmark er et land med lange kyststrækninger og af tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, sikring af mange søer og åer. Disse naturområder udgør en kvaliteten af grundvandet og rensning af spildevandet væsentlig del af den samlede danske natur. Samtidig • restaurere større danske søer, hvor der er et særligt består hovedparten af vores landareal af dyrkede behov på grund af tilførslen af næringsstoffer til marker, som bl.a. gødes med kvælstof og fosfor, hvoraf søerne en del ender i vores vandmiljø. Det kan resultere i algevækst, iltsvind og nedgang for antallet af vilde plante- og dyrearter. FAKTA OM VANDOMRÅDEPLANER 2016-2021 Miljøministeriet skal senest 22. december 2014 udarbejde forslag til vandområdeplaner. Heri beskrives, hvordan Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal medlemslandene miljøtilstanden skal være i søer, vandløb, kystvande og sikre, at grundvand, søer, vandløb og kystnære farvande grundvand, og planerne indeholder en beskrivelse af når miljømålet ’god tilstand’. Gode økologiske forhold den nødvendige indsats for at nå målene. er ensbetydende med et rigt plante- og dyreliv. Målet med planerne er at sikre god tilstand i vandmiljøet. Den seneste basisanalyse fra 2014 viser, at der er sket Vandområdeplanerne for 2016-2021 skal sikre, at der en svag forbedring af tilstanden i vandområderne, men hovedparten af vandområderne opfylder fortsat ikke gennemføres indsatser med henblik på at indfri disse målet om god tilstand i 2021, medmindre der iværksættes målsætninger. Vandindsatser har gavnlig synergi- yderligere indsatser. effekt på naturen nær kysterne og i ådalene, men Miljøministeriet vil i forbindelse med de kommende også højere oppe på land. forslag til vandområdeplaner opgøre et revideret behov for indsatser i relation til søer, vandløb, kystvande og Regeringen har afsat 10 mio. kr. til en særlig indsats grundvand. Indsatsbehovet i relation til kystvande vil blive fastlagt på baggrund af nye beregningsmodeller - for større danske søer udover dem, der allerede indgår herunder med inddragelse af flere kvalitetselementer - i vandplanlægningen for 2010-2015. Formålet er at end der blev anvendt i første generations vandplaner. skabe bedre vilkår for biodiversitet og bedre I forhold til forbedringen af de fysiske forhold i vandløbene bademuligheder. har regeringen i foråret 2014 afsat en foreløbig økonomisk ramme på 696 mio. kr. Det er forventningen, at den økono- REGERINGEN VIL miske ramme vil give mulighed for at sikre målopfyldelse i yderligere minimum 1.600-2.200 km vandløb. Kommu- • etablere vådområder på landbrugsarealer, der skal nerne skal sammen med vandrådene, der omfatter blandt reducere tilførsel af kvælstof og fosfor til vores vand- andet landbrugsorganisationer og grønne organisationer, miljø for at undgå algevækst og iltsvind samt skabe udarbejde forslag til indsatser til forbedring af vandløbenes tilstand. Forslagene vil indgå i fastlæggelsen af regeringens bedre økologiske forhold for vilde plante- og dyrearter. endelige forslag til indsatsprogram vedr. vandløbene. Der forventes etableret ca. 8.000 hektar nye vådom- råder. Beslutning om indsatsen træffes i forbindelse med fastlæggelse af vandplanerne Naturplan Danmark 25 Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde til natur er et godt eksempel på, hvordan klima-, natur- og miljøpolitik kan forenes. 7 NY NATUR TIL GAVN FOR Udtagning af lavbundsjorde i ådale vil også bidrage til BIODIVERSITET OG KLIMA klimatilpasningen, fordi disse jorde kan absorbere og Regeringen har med et bredt flertal i Folketinget tilbageholde store vandmængder i forbindelse med besluttet at udtage kulstofrige lavbundsjorde til voldsomme regnskyl. Dermed er ordningen et godt natur. eksempel på, hvordan klima-, natur- og miljøpolitik kan forenes. Formålet er at genskabe eller forbedre naturområder og reducere landbrugets udledning af drivhusgasser REGERINGEN VIL fra kulstofrige lavbundsjorder. Der vil desuden være • udtage ca. 4.500 ha kulstofrige lavbundsarealer synergimuligheder i forhold til nedsat udledning af til natur kvælstof og fosfor til vandløb, søer og fjorde og øget • lade kortlagte kulstofrige lavbundsarealer indgå biodiversitet. i kortgrundlaget for udpegning af Grønt Danmarks- kort I dag drives der landbrug på en del lavtliggende arealer, som holdes tørre ved hjælp af dræning og bortpumpning af naturligt tilstrømmende vand. Hvis vandafledning af og dyrkning på sådanne arealer ophører, kan der opnås rigere plante-, fugle- og dyreliv og reduceret kvælstofudvaskning. Ordningen betyder, at landmænd, som har land- brugsarealer på kulstofrige jorde, kan få tilskud til at tage arealerne permanent ud af omdrift Ordningen er frivillig, og lodsejeren vil få kompensation for nedsat indtjening. Lodsejeren vil fremover ikke have mulig- hed for at pløje, sprede gødning eller anvende sprøjte- midler på jorden. I stedet vil ekstensiv drift kunne finde sted – fx slæt og græsning med dyr. Dræn skal desuden fjernes for at genskabe naturlig vandstand. Ordningen vil også kunne finansiere anlæg, der genskaber naturlig vandstand. 26 Naturplan Danmark Tilstedeværelsen af internationalt og nationalt vigtige natur-, landskabs- og kulturhistoriske områder er afgørende for oprettelsen af en dansk nationalpark. 8 NATIONALPARKER SKAL FORTSAT VÆRE FYRTÅRNE FOR NATUREN Der findes i dag tre danske nationalparker - Thy, Vadehavet og Mols Bjerge. Regeringen vil arbejde for etableringen af i alt 5 nationalparker. Regeringen forventer at kunne vedtage Nationalpark Skjoldungernes Land i starten af 2015. Nationalparken omkring Lejre og Roskilde Fjord vil indeholde fjorden, store skove og flotte landskaber med flere store godser. Denne fjerde danske nationalpark bliver den første nationalpark på Sjælland. Tilstedeværelsen af internationalt og nationalt vigtige natur- , landskabs- og kulturhistoriske områder er afgørende for oprettelsen af en dansk nationalpark. Nationalparkerne indeholder ud over Natura 2000-områder også andre naturværdier og landskaber af national betydning, som i nogen grad Nationalparker udvikler naturen gennem lokalt er omfattet af blandt andet naturbeskyttelseslovens medejerskab og frivillige projekter, der styrker vores § 3 og fredninger. Det er områder, som er med til at bevidsthed om og interesse for naturens værdier – fx skabe helhed og sikrer mulighed for sammenhæng gennem inddragelse i nationalparkernes etablering i områdets landskab og natur. og udvikling. Inden for nationalparkerne arbejder nationalpark- REGERINGEN VIL fondene bl.a. for at skabe og sikre større sammen- • fortsat have fokus på oprettelsen af en 5. hængende naturområder og landskaber, bevare og nationalpark – det kan fx blive Nationalpark styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, sikre Kongernes Nordsjælland kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen. • undersøge muligheder for og konsekvenser Arbejdet sker gennem frivillige aftaler. De beskyttede af at etablere en marin nationalpark naturværdier i nationalparkerne bliver dermed • styrke informationsindsatsen om de danske centrale områder i Grønt Danmarkskort. nationalparker Naturplan Danmark 27 9 DET SKAL VÆRE ATTRAKTIVT FOR Naturpleje af større, sammenhængende områder LANDMÆND AT PLEJE NATUREN Regeringen vil øge kendskabet til eksisterende En stærk naturpolitik skal gå hånd i hånd med en muligheder for tilskud, regler mv. blandt landmænd bæredygtig og effektiv landbrugsproduktion. Derfor i Natura 2000-områder, som er særligt egnede til ønsker regeringen at tage hånd om de udfordringer, naturpleje. En sådan opsøgende og understøttende som landmænd støder på, når de ønsker at gennem- indsats kan fx udføres af landbrugskonsulenter eller føre naturpleje med eller uden tilskud. Naturstyrelsen, kommuner og kan bidrage til, at flere landmænd NaturErhvervstyrelsen og Videncentret for Landbrug iværksætter naturpleje i stedet for traditionel har således udarbejdet en analyse af de udfordringer landbrugsdrift. Opsøgende og understøttende for naturpleje, som lodsejere og dyreholdere oplever. indsatser for naturpleje kan også indgå i etablering For hver udfordring gives forslag til, hvordan natur- af Grønt Danmarkskort. plejen kan fremmes. Grøn biomasse fra græs- og naturarealer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har Regeringen vil undersøge potentialet for, at den fx i forbindelse med ny landbrugsreform ændret afhøstede biomasse fra en del af de naturarealer, der reglerne, så det fra 2015 ikke længere er nødvendigt ikke plejes i dag, kan nyttiggøres i den danske biogas- at kontrollere for særlige plantearter på græsarealer produktion. Biomassehøst kan med fordel foregå på efter den såkaldte planteliste, hvor man søger om enge, der er tydeligt påvirket af afvanding, omlægning EU-arealstøtte. Fra 2015 vil alle arter af græs, grønt- eller som er næringsstofbelastede. Høslet fjerner op til foder og naturligt forekommende urter derfor være 10 gange så mange næringsstoffer som afgræsning. tilladte på støtteberettigede arealer - herunder også for eksempel lysesiv, brændenælder og tidsler. Der Regeringen har allerede igangsat en række bio- må stadig kun være begrænsede arealer med træer, baserede løsninger, som er beskrevet i regeringens buske mv. på støtteberettigede arealer. vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger. Hensigten er, at teknologiske løsninger kan udvikle økonomien i Et forslag til nyt projekt er at etablere en landsdæk- grøn biomasse, så der sikres afsætning af grøn biomasse kende ordning med lånekvæg, hvor en dyreholder på markedsvilkår – også til fordel for naturen. låner 5-10 stykker kvæg til naturpleje. Dyreholdere kan beholde eventuelle kalve, mens lånekvæget Regeringen har også nedsat et bio-økonomisk panel, senere afleveres tilbage til Naturstyrelsen og kan der skal anvise muligheder for tiltag, der fremmer indgå i nye plejeprojekter. Kommunerne vil være bio-økonomien. mulige partnere. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil undersøge, om der også kan oprettes Et eksempel på fremme af grøn biomasse er partner- økologiske lånekvægsbesætninger, så eksisterende skabsprojektet ’Grøn Omstilling – Naturpleje som og kommende økologiske landmænd også kan driftsgren’ i samarbejde mellem Naturstyrelsen, deltage i ordningen. 28 Naturplan Danmark Miljøministeriet har gennem 25 år gjort gode erfaringer med at erhverve private arealer til natur-, skov- og friluftsformål gennem jordfordeling. Landbrug og Fødevarer, NaturErhvervstyrelsen Jordfordeling og Aage V. Jensens Naturfond. Som en del af det Miljøministeriet har gennem mere end 25 år gjort eksisterende projekt planlægges et delprojekt ”Fra gode erfaringer med at erhverve private arealer til græs til gas”, der forventes at løbe over en treårig natur-, skov- og friluftsformål gennem jordfordeling. periode fra 2014 – 2016. Projektet vil forsøge at samle Det har mange steder ført til løsninger, hvor både hele kæden: samle ekstensive (og våde) arealer i landbrug, natur og friluftsliv tilgodeses på samme større driftsenheder, sætte skub i udviklingen af tid. Jordfordeling kan derfor også være relevant i egnet høstmaskineri og afsætning til biogasanlæg. den gradvise realisering af Grønt Danmarkskort. Projektet er en opfølgning på Natur- og Landbrugs- kommissionens anbefaling om, at der skal udvikles I øjeblikket sker den store jordfordelingsindsats i for- modeller og metoder til effektiv produktion, høst, bindelse med kommunernes etablering af vådområder. transport og afsætning af grøn biomasse fra ved- NaturErhvervstyrelsen forestår jordfordelingerne, fordi varende græs- og naturarealer - eksempelvis til der som led i jordfordelingerne sker statsligt køb af biogasproduktion. arealer til projekterne. Det sker efter jordfordelingsloven. Hvis det lykkes at nyttiggøre afhøstet biomasse fra en REGERINGEN VIL del af de plejekrævende naturarealer i biogasproduk- • undersøge mulighederne for en opsøgende og tionen, vil det kunne bidrage til en væsentlig forbed- understøttende indsats over for landmænd med ring af økonomien ved naturplejen af en lang række henblik på, at de søger tilskud til naturpleje af større, naturarealer, der i dag enten ikke plejes eller plejes sammenhængende områder på tværs af ejerskel utilstrækkeligt. På den måde vil et succesfuldt • offentliggøre analyse med løsninger på de udfor- pilotprojekt gennem høslæt kunne billiggøre natur- dringer, som landmænd støder på, når de ønsker plejeforpligtelserne, der følger af naturbeskyttelses- at gennemføre naturpleje med eller uden tilskud loven og habitatdirektivet. En synergieffekt ved at • etablere en landsdækkende ordning med lånekvæg høste biomasse på specielt lavtliggende arealer (for til naturpleje af både lysåbne naturtyper og skov som eksempel enge i ådale) er fjernelse af næringsstoffer, del af indsats for at realisere Grønt Danmarkskort før de når vandmiljøet. • afsætte 2 mio. kr. til en ny formidlingsindsats ’Landmænd som naturambassadører’, som skal skabe Biomassen vil efter afgasning i biogasanlæg kunne medejerskab blandt landmænd til at pleje naturen. anvendes som gødning på de intensivt dyrkede Som et element i formidlingsindsatsen udvikles en app arealer. Et yderligere perspektiv ved afhøstet bio- med beskyttede naturtyper, som gør det muligt for masse er produktion af grøn gødning fra biogasanlæg, lodsejere, myndigheder og organisationer at konstatere, der kan anvendes i den økologiske landbrugspro- om et areal er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven duktion, hvilket er en mangelvare i dag. (§ 3). Formidlingsindsatsen vil bygge på De 8 Naturråd, som økologer, jægere, ornitologer, biavlere og forskere lancerede i juni 2014 Naturplan Danmark 29 Eksempel på JORDFORDELING - et redskab til at skabe mere natur og nye vådområder Tæt ved Ulfborg i Vestjylland er et nyt vådområde på ca. 179 hektar klar til etablering. Det skal give mere natur og bedre vandmiljø. Der er en gennemført jordfordelingsproces i forberedelsen af projektet. Arealerne i det oprindelige 220 hektar store projektområde var før jordfordelingen fordelt på 24 lodsejere. 12 heltidsbrug stod for omkring 80 pct. af arealet. Resten tilhørte mindre ejendomme, der som oftest var bortforpagtet. Der skulle skaffes 80 hektar erstatningsjord, da 10 lodsejere havde ønske om at bevare eller forøge arealstørrelsen af deres ejendomme. Der var dog også lodsejere, der ønskede at sælge arealer uden for projektområdet - faktisk tre gange så meget, som der var brug for. Udfordringen var at få købt eller byttet sig til de rigtige arealer, så beliggenheden kunne forbedres eller i hvert fald ikke forringes for den enkelte lodsejer. Efter to års arbejde og to jordfordelinger er området nu klar til anlæg af det nye vådområde på ca. 179 hektar. Meget ændrede sig undervejs. De oprindelige skeptikere blev tilfredse. De oprindelige sælgere fik ikke solgt. Tre lodsejere valgte at beholde deres arealer, og det oprindelige vådområdeprojekt på 220 hektar fik skåret et hjørne af for at imødekomme den største lodsejer. Der blev flyttet ejerskab på i alt 425 hektar jord til en værdi af knap 50 mio. kr. 30 Naturplan Danmark Stenrev er havbundens oaser, hvor der lever eksempelvis søanemoner, læderkoraller og udbredte tangskove. 10 MERE OG BEDRE SAMMENHÆNGENDE • indføre fiskeriregulering på rev og boblerev inden NATUR PÅ HAVET for Natura 2000-områderne i perioden frem mod Dyr og planter i havet har brug for plads til at udvikle 2021. På stenrevene og de biogene rev forbydes sig. Derfor skal der sikres repræsentative og sammen- bundtrawlsfiskeri, mens boblerev beskyttes mod hængende beskyttede havområder, der dækker både trawl og garnfiskeri. Beskyttelsen omfatter mangfoldigheden af havets naturtyper. revene og en omliggende bufferzone som i Kattegat er på 240 meter I dag er der udpeget beskyttet natur i Natura 2000- områderne på havet, som udgør ca. 18 pct. af Danmarks • udpege beskyttede områder i Kattegat, der frem- marine areal. I områderne beskyttes en række natur- over skal beskyttes mod fysisk påvirkning (bundtrawl, typer - fx stenrev, sandbanker og boblerev samt mere råstofindvinding og klapning). Den bløde havbund kystnær natur som for eksempel kystlaguner og rummer sårbare arter, der skal beskyttes i henhold lavvandede mudderflader, der er blottet ved ebbe. til EU’s havstrategidirektiv - eksempelvis søfjer, som er lysende koraller. Udpegningen af beskyttede REGERINGEN VIL: områder vil bidrage til at opfylde målsætningerne • i løbet af 2015 - med udgangspunkspunkt i i Danmarks Havstrategi fra 2012 Danmarks Havstrategi fra 2012 - præsentere et indsatsprogram for havet, der skal træde i kraft i • gennemføre EU’s direktiv om maritim fysisk

2016. Indsatsprogrammet skal bidrage til, at der planlægning i dansk lovgivning senest i 2016 og opnås god miljøtilstand i de danske havområder. udarbejde en plan for arealanvendelsen af havet Programmet er en del af gennemførelsen af EU’s senest i 2021. Vedtagelsen af dansk lovgivning på havstrategidirektiv fra 2008. Direktivets formål området skaber en ramme for, at vi i Danmark får en er at fastholde eller opnå ’god miljøtilstand’ i alle overordnet, sammentænkt havplanlægning på plads. europæiske havområder senest i 2020 Det er en mulighed for langsigtet og helhedsorienteret planlægning på tværs af de enkelte sektorer, så der • sende nye Natura 2000-planer i høring for de 97 fremadrettet planlægges mere smart, og at poten- helt eller delvist marine områder inden udgangen tielle konflikter om pladsen på havet undgås. af 2014 - herunder de første Natura 2000-planer for Havplanlægning forventes at fremme en bæredygtig en række nye områder i Nordsøen vækst i de maritime aktiviteter, samtidig med at havets ressourcer beskyttes • sikre løbende kortlægning af naturtyperne rev, boblerev og sandbanker i Natura 2000-områderne. Indsatsen begyndte med boblerev i Kattegat. Kort- lægningen forventes at blive afsluttet i løbet af 2. planperiode frem mod 2021 Naturplan Danmark 31 11 STENREV SKAL BERIGE HAVETS NATUR Regeringen har afsat 10 mio. kr. til at genoprette et stenrev på havet. Stenrev er havbundens oaser, og naturen på rev er særlig mangfoldig med et meget artsrigt dyre- og planteliv, hvor der lever eksempelvis søanemoner, læderkoraller og udbredte tangskove med grønne, brune og røde havalger og tangarter. Stenrevene har været udsat for massiv udnyttelse, bl.a. på grund af stenfiskeri til havnemoler og kyst- sikringsanlæg. I dag er stenfiskeri forbudt, men alligevel er stenrev blevet en sjælden naturtype i Danmark, og den biologiske mangfoldighed af arter, der er særligt knyttet til de såkaldt huledannende stenrev, er i fare for at forsvinde. Stenrevet skal bl.a. understøtte indsatsen for en mere robust natur til havs. Genopretningen vil som udgangs- punkt ske i et Natura 2000-område, hvor revet REGERINGEN VIL beskyttes mod forstyrrelser. • genoprette et stenrev på havet eller i et fjordsystem for at bidrage til bedre betingelser for dyr og planter Genopretning af stenrev i Danmark vil overordnet set på havbunden. Der er afsat 10 mio. kr. til indsatsen være en gevinst for både havenes og fjordsystemernes biodiversitet. Hvis et stenrev genoprettes i et fjord- område, vil det kunne give øget biodiversitet i de indre farvande - herunder bedre opvækstbetingelser for fiskeyngel - samtidig med at effekten af stenrevs potentiale for reduktion af skadevirkninger fra næringsstoffer i det marine miljø kan undersøges. 32 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 33 Styrket indsats for vilde dyr og planter 12 VI SKAL BESKYTTE VÆRDIFULDE REGERINGEN VIL NATUROMRÅDER BEDRE • gennemføre et forbud mod gødning og sprøjtning I dag er ca. 400.000 hektar dækket af heder, moser, på beskyttede naturarealer (§ 3-beskyttede områder) søer, overdrev, ferske enge og strandenge, som er gennem en ændring af naturbeskyttelsesloven beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det svarer • ændre gældende regler i naturtypebekendtgørelsen, til knapt 10 pct. af Danmarks areal så værdifulde naturarealer i byer og sommerhus- områder fremover vil blive beskyttet bedre, og Områderne er vigtige levesteder for en lang række beskyttelsen vil blive mere ensartet og enkel vilde dyr og planter. Men i mange områder er natur- • indføre et vejledende bødeniveau gennem en tilstanden i dag præget af, at arealerne igennem ændring af naturbeskyttelsesloven, som skal bidrage mange år har fået tilført for mange næringsstoffer til højere bøder for overtrædelser af naturbeskyttelsen og sprøjtemidler samtidig med, at traditionel land- brugsdrift med afgræsning og høslæt er ophørt. Regeringen vil styrke beskyttelsen af de naturom- ØKOLOGIEN STYRKER BIODIVERSITETEN råder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, Regeringen har en målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020. I dag udgør arealet næsten ved at forbyde brugen af sprøjtemidler og gødning på 7 pct. af landbrugsarealet. disse arealer. Indsatsen skal bygge på ny opdatering og registrering af § 3-arealerne i Danmark. Økologisk landbrugsproduktion dyrker jorden mindre intensivt og uden brug af pesticider og skaber dermed bedre sammenhæng mellem landbrugsproduktion og Et forbud vil forbedre naturtyperne som levesteder naturhensyn. Det er både til gavn for biodiversitet og for en lang række arter og vil derfor bidrage til at følge beskyttelse af drikkevandet. op på EU-målsætningen om at standse tilbagegangen Økologi reducerer også belastning af naturen med af biodiversitet inden 2020. Forbuddet vil også bidrage næringsstoffer og sprøjtemidler. Derfor findes der vilde til at varetage forpligtelserne i forhold til Natura- planter på selve marken, og det understøtter en fauna og dens tilhørende fødekæder. Langs økologiske markers 2000-direktiverne og de øvrige internationale natur- læhegn findes der en del flere blomstrende planter, de beskyttelseskonventioner samt EU’s vandramme- blomstrer mere og over en længere periode end langs direktiv. konventionelle marker. Levende hegn på økologiske bedrifter er derfor en bedre fødekilde for fx vilde bier og sommerfugle. Økologisk drift bidrager derfor til bedre Regeringen vil også hæve de vejledende bødestør- levesteder og betingelser for spredning af plante- og relser for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven dyrearter. og sikre bedre beskyttelse af § 3-natur i byzoner og sommerhusområder. 34 Naturplan Danmark 13 EFFEKTIV OG MÅLRETTET INDSATS FOR VORES VILDE DYR OG PLANTER Regeringen vil udarbejde en national plan, der skal målrette og prioritere den langsigtede indsats for de danske dyre- og plantearter. En samlet plan for den nationale artsforvaltning vil ikke være en plan for specifikke arter men over- ordnede retningslinjer og principper for artsforvalt- ningen. Med artsforvaltningsplanen vil midlerne til artsforvaltningen kunne prioriteres, hvor den biologisk og samfundsmæssigt har størst effekt. Der er gennem flere år udarbejdet målrettede forvaltningsplaner for en række arter, men i takt med at dele af naturen er kommet under stigende pres og nu også fremover vil påvirkes af klimaforandringer, er der behov for at analysere udfordringerne og sikre en effektiv og velprioriteret artsindsats fremover. REGERINGEN VIL • udarbejde en national plan for forvaltning af de danske dyre- og plantearter, som skal målrette og prioritere den langsigtede indsats • iværksætte konkrete indsatser for birkemus, strandtudse, løvfrø og andre truede såkaldte bilag IV-arter baseret på eksisterende forvaltningsplaner • iværksætte konkrete projekter, som skal forbedre vilkårene for de insekter, som spiller en vigtig rolle som bestøvere, fx honningbien Naturplan Danmark 35 Kendskabet til, hvor truede og sårbare arter lever, kan bruges til at målrette forvaltningen mod disse områder til fordel for en række andre arter også. 14 DE MEST TRUEDE ARTER SKAL HAVE Tilsvarende yder lystfiskerne ofte en direkte EN HJÆLPENDE HÅND naturpleje ved etablering af gydebanker i vandløb, Regeringen ønsker at gøre en indsats for en række skyggedannende beplantninger langs vandløb, danske arter, der er særligt udsatte. En forudsætning opdræt og udsætning af fiskeyngel til understøttelse for dette er at vide, hvor de lever. Truede og sårbare af f.eks. laksebestanden. arter er ofte en god indikator for naturområders kvalitet. Kendskabet til, hvor arterne lever, kan der- REGERINGEN VIL for også bruges til at målrette midler og forvaltnings- • afsætte 10 mio. kr. til en særlig indsats for truede og indsats mod disse områder til fordel for en række sårbare arter. Projekterne gennemføres i samarbejde andre arter også. med kommuner og grønne organisationer, og indsatsen målrettes på baggrund af en kommende, national Med et nyt biodiversitetskort, en øremærket bevilling forvaltningsplan og det nye biodiversitetskort til en særlig indsats for truede og sårbare arter, et nyt tilstandsvurderingsværktøj for sjældne og sårbare arter i Natura 2000-områder og en overordnet national plan for forvaltning af vores arter, kan der nu mere effektivt igangsættes særlige indsatser for mange af de mest truede arter i Natura 2000-områder og øvrige områder med særlig biodiversitet. Det kunne for eksempel være konkrete indsatser for at forbedre levesteder for truede sommerfuglearter i lysåbne skovområder. Danmarks Jægerforbund yder en organiseret indsats med støtte fra Naturstyrelsen for enkelte arter som f.eks. hare og agerhøne. Jægerne bidrager i betydeligt omfang til den direkte pleje af naturen til gavn for truede arter. Dette sker primært via generel natur- pleje, etablering af småbiotoper i form af lysåbne naturtyper, læhegn, beplantninger, vandhuller, fodermarker på landbrugsarealer og i skov. 36 Naturplan Danmark 15 INDSATSEN MOD INVASIVE ARTER REGERINGEN VIL SKAL FORSTÆRKES • styrke indsatsen mod invasive arter (blandt andet Regeringen vil i forlængelse af sit arbejde med en mere overvågning, registrering og handelsforbud) strategi for artsforvaltning sætte fokus på indsatsen jævnfør den nye EU-forordning om invasive arter mod invasive arter. En række dyre- og plantearter er ikke en del af den oprindelige danske natur. En lille del • målrette indsatsen mod de vigtigste sprednings- af disse arter er de såkaldte invasive arter, som truer veje ind i Danmark for invasive arter oprindelige arter i den danske natur. Det gælder eksem- pelvis planterne rynket rose og kæmpe-bjørneklo og • bygge videre på den eksisterende, mangeårige dyr som amerikansk mink og mårhund. indsats for bekæmpelse af invasive arter målrettet enkelte arter. Der gælder eksempelvis regler om Jægerne bidrager i betydeligt omfang til at begrænse bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og hold af mår- invasive arter. Bekæmpelse af mårhund og mink sker hund. Desuden vil bekæmpelse af invasive arter i koordineret indsats med Naturstyrelsen, mens indgå i arbejdet med Natura 2000-planerne regulering af arter som måger og gæs, der bl.a. kan volde skade på markafgrøder, reguleres lokalt af • have fokus på at løfte indsatsen mod invasive arter jægere efter tilladelse fra Naturstyrelsen. i samarbejde med vores nabolande og internationalt. Danmark har underskrevet FN’s Ballastvands- Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo kan ske omkost- konvention i 2012, som har som formål at reducere ningseffektivt ved afgræsning med fx får. Når denne spredningen af invasive arter fra ballastvand fra bekæmpelsesmetode vælges frem for kemisk skibe bekæmpelse, kan arealet med fordel omlægges til økologisk drift. • prioritere Danmarks deltagelse i NOBANIS- netværket, som sikrer vidensdeling omkring Ny EU-forordning om invasive arter indeholder spredning og bekæmpelse af invasive arter i Europa. bestemmelser om forebyggelse og udryddelse samt Danmark huser således sekretariatsfunktionen for forbud mod handel, transport og hold af visse invasive NOBANIS arter i Danmark. Forordningen stiller også krav om overvågning, analyse og prioritering af sprednings- • sikre synergieffekter i regi af Danmarks Havstrategi veje, opbygning af et kontrolsystem samt genopret- om minimeret belastning fra invasive arter ning af økosystemer, der er beskadigede af invasive arter. Naturplan Danmark 37 16 ET NYT NATIONALT SKOVPROGRAM SKAL Gennem en lang og aktiv skovrejsning er Danmarks STYRKE SKOVENES BIODIVERSITET skovareal blevet øget til 14 pct. af landets samlede Miljøministeren vil inden udgangen af 2014 præsen- areal. Mange af de nye skove blev plantet på heden tere et nyt nationalt skovprogram. Skovprogrammet og i klitlandskabet med indførte nåletræer og med skal sætte retning for den danske skovpolitik frem- træproduktion for øje. Disse skovområder er over og fortsætte den bæredygtige udvikling af langsomt ved at blive ændret og udviklet til mere skovene. Det skal også have fokus på, at 10 pct. af det varierede skove med flere hjemmehørende træarter, samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk og dermed får de større potentiale for at huse mange mangfoldighed som det primære driftsformål. arter af de vilde dyr og planter, der er i tilbagegang i Danmark. Danmark var oprindeligt et skovland, og de danske skove rummer derfor vigtige levesteder for den REGERINGEN VIL oprindelige, biologiske mangfoldighed. Men der er • lancere et nyt nationalt skovprogram kun få gamle skove i Danmark, hvor den biologiske • gennemføre en kortlægning og registrering af mangfoldighed har haft en lang udvikling. Hoved- naturmæssigt særligt værdifulde skove på private parten af vore skove er i dag ganske nye, da vi for ca. ejendomme for at sikre en effektiv og målrettet 200 år siden blot havde 3 – 4 pct. skovdække i Danmark. beskyttelsesindsats Og det er især i gamle skove, at den sårbare biodiver- • igangsætte en beskyttelsesindsats i naturmæssigt sitet findes. særligt værdifulde skove på private ejendomme gennem frivillige tiltag. Det skal bl.a. være muligt at Fordi skovene i Danmark huser den største andel af udlægge urørt skov. Der gives en særlig prioritering såkaldte rødlistede arter i forhold til øvrige naturtyper, til skovområder indenfor Grønt Danmarkskort er en indsats for biodiversiteten særlig vigtig her. Der er dog mangelfuld viden om, hvor de naturmæssigt særligt værdifulde skovområder ligger. Af samme grund risikerer man, at indsatserne ikke målrettes til de arealer og med de virkemidler, som giver den største effekt for biodiversiteten. For at sikre en effektiv og målrettet beskyttelses- indsats gennemføres en kortlægning og registrering af naturmæssigt særligt værdifulde skove på private ejendomme. På den baggrund igangsættes en mål- rettet beskyttelse af disse områder i private skove. Det skal bl.a. ske ved at etablere mere urørt skov. 38 Naturplan Danmark 17 DER SKAL VÆRE BEDRE BIODIVERSITET Knapt halvdelen af Forsvarsministeriets arealer er I STATENS SKOVE internationalt beskyttede Natura 2000-områder. Regeringen styrker indsatsen for biodiversitet i Hertil kommer landskabsfredninger og værdifuld statens skove og åbne naturområder og ønsker med natur omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. indsatsen i statsskovene at understøtte det nationale Forsvarsministeriet udlægger også løbende skov til skovprogram. urørt skov eller anden skovnatur (skovenge, græs- ningsskov eller områder med forvaltning af døde Staten råder over mere end 230.000 hektar skov og træer). I dag har Forsvarsministeriet 330 ha urørt lysåbne naturarealer. Naturstyrelsens arealer skal skov. Det er Forsvarsministeriets mål, at minimum aktivt indgå i at nå 2020-målet om at standse tabet 15 pct. af ministeriets samlede skovareal i 2015 er af biodiversitet. Forsvarsministeriets arealer vil udlagt til disse skovtyper. Målet er 20 pct. i 2018. medvirke til at nå målene. For så vidt angår den del af statens skovareal, der Statens arealer indgår allerede i dag med væsentlig drives aktivt, tages der en lang række naturhensyn vægt i den samlede danske naturbeskyttelsesindsats. i driften såsom afståelse fra at bruge pesticider og Det gælder for de ca. 200.000 hektar, som Naturstyr- brugen af gødning. Det er formålet at drive en elsen administrer, hvoraf 35 pct. af de samlede arealer bæredygtig og helhedsorienteret skovdrift, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, og forener de forskellige hensyn til blandt andet hvor 10 pct. af skovarealet er udlagt til biodiversitets- biodiversitet, friluftsliv og produktionen af træ. formål. Det betyder bl.a., at 70 pct. af landets urørte skov ligger i Naturstyrelsens skove. En meget stor del Det er målet at prioritere indsatsen i statens skove, af de statsejede naturarealer indgår i Natura 2000- hvor det giver mest mening at beskytte og forbedre områder og er omfattede af en særlig indsats. vilkårene for truede arter og naturtyper. Dermed vil indsatsen spille direkte ind i etableringen af Forsvarsministeriet ejer ca. 33.000 hektar. Disse Grønt Danmarkskort. arealer anvendes primært til militær uddannelses- og øvelsesvirksomhed, og indeholder samtidig betyde- lige naturværdier. Arealerne har været skånet for bl.a. opdyrkning og infrastrukturudvikling gennem mange årtier. Derfor findes der på mange af Forsvars- ministeriets arealer unikke naturtyper og sjældne dyr og planter. Naturplan Danmark 39 I statens skove prioriteres indsatsen, hvor det giver mest mening at beskytte og forbedre vilkårene for truede arter og naturtyper. REGERINGEN VIL • gennemføre en analyse af Naturstyrelsens skove • afsætte 10, 5 mio. kr. til at gennemføre en konkret for at kortlægge hvilke arter og naturtyper, der og fokuseret indsats for bedre biodiversitet i Natur- spiller en særlig rolle for at nå 2020-målet om at styrelsens skove. De konkrete projekter kan omfatte standse tabet af biodiversitet, herunder hvor dels den brede biodiversitet, dels sjældne og truede beskyttelsen bør prioriteres geografisk og hvilke dyr og planter på skovenge og lysninger i skovene. tiltag, der konkret er brug for Projekterne kommer også til at bidrage til realiseringen af Grønt Danmarkskort • skabe mere naturlig vandstand i Naturstyrelsens skove, udlægge græsningsskov og skabe flere • udlægge 500 hektar urørt skov, som overgår til lysåbne områder for at gavne biodiversiteten. Der er biodiversitetsskov. Halvdelen finansieres via tilskud særligt fokus på, hvor Naturstyrelsens arealer vil til private skove, og halvdelen ved at ophøre med bidrage til etablering af Grønt Danmarkskort. For at skovdriften på arealer i Naturstyrelsens skove skabe flere lysåbne områder i skoven skal der gøres en særlig indsats for at sikre og udvide vejkanter • gennemføre en undersøgelse, der skal understøtte en systematisk udvælgelse af naturmæssig særlig • forbedre grundlaget for dyr og planter i alle værdifuld skov i Naturstyrelsens skove – herunder fx Naturstyrelsens skove ved at udpege fem livstræer urørt skov. Undersøgelsen vil med deltagelse fra fag- per hektar i samarbejde med frivillige. Livstræerne miljøet kortlægge og prioritere skovarealer med det beskyttes, så de kan blive ældgamle og varigt huse formål at sikre en målrettet indsats fremover. Projekt- sjældne og truede arter. Konceptet er afprøvet i erne kommer også til at bidrage til realiseringen af sommeren 2014 i samarbejde med Danmarks Grønt Danmarkskort. Der er afsat 3 mio. kr. til Naturfredningsforening undersøgelsen 40 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 41 Bedre muligheder for fællesskab gennem natur- oplevelser og friluftsliv 18 DANMARKS FØRSTE, NATIONALE • Flink af natur – kampagne om god opførsel i FRILUFTSPOLITIK naturen. Formålet med kampagnen er at vise, at alle Den danske natur er hvert år vært for mere end 110 danskere har ret til gode oplevelser i naturen og mio. besøg fra voksne danskere. Hertil kommer de samtidig gøre op med den (forkerte) opfattelse hos mange millioner gange, hvor børn og unge besøger nogle, at det kan være svært at bevæge sig ud i naturen. Naturen er derfor formentlig danskernes naturen. absolut største ferie- og fritidsattraktion. • Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk Regeringens ønske er, at den danske natur på én og – forskningsrapport fra Københavns Universitet. samme tid skal benyttes og beskyttes, så danskernes Københavns Universitet har i juni 2014 offentliggjort mulighed for et rigt friluftsliv både i dagligdagen og i en kortlægning af det nationaløkonomiske fodaftryk ferier fastholdes og udvikles. Befolkningen skal ind- af danskernes friluftsliv i Danmark. Den viser, at drages i den samlede naturindsats, og naturkendskabet en dansk familie bruger i alt næsten 1.000 kr. om – særligt for børn og unge – skal øges. måneden på friluftsaktiviteter. Det svarer til, at danskerne samlet set forbruger ca. 29 mia. kr. Regeringen vil lancere Danmarks første, nationale (eksklusive bespisning) og et nationaløkonomisk friluftspolitik. Mere end 700 friluftsaktører har bidraget fodaftryk på godt 1 pct. af den samlede national- til den – og mange flere via kampagnesitet Idéstorm. indkomst (13 mia. kroner). Friluftslivet skaber desuden mere end 28.000 fuldtidsjob i Danmark. Friluftspolitikken skal være: • Bredt forankret – ikke mindst gennem medejerskab • Pakketilbud til turister om naturoplevelser i hos alle centrale aktører på friluftsområdet. Danmark. Baggrunden for initiativet er, at Danmark • Målrettet – give indholdsmæssig retning for har megen natur og mange naturaktiviteter, som udviklingen gennem pejlemærker. både danskere og udenlandske turister kan tage del • Afbalanceret – afspejle hensyntagen til de forskellige i. Men ofte gøres der ikke opmærksom på, hvad man interesserer på området. kan opleve, og mange ved ikke, hvilke aktiviteter der • Operationel – kunne omsættes til konkrete initiativer er, hvor de skal søge oplysninger, og hvornår de kan og partnerskaber. tage af sted. Regeringen har allerede iværksat flere initiativer, der • Sammenhæng i arbejdet med udvikling af understøtter den kommende nationale friluftspolitik: cykelruter og formidling. Siden etableringen af det • Udeskoleprojekt - samarbejde mellem Under- nationale cykelrutenetværk begyndte i 1993 er der visningsministeriet, VIA University College og gennemført en lang række cykelturismeprojekter Miljøministeriet. Projektet, der løber fra 2014-2016, i Danmark. Fælles for mange af projekterne er, at de skal udbrede udeskole som undervisningsform til alle sjældent er lykkedes med det sidste – men meget landets folkeskoler. afgørende – skridt: At få oplevelsen formidlet helt derud, hvor naturgæsten finder den. 42 Naturplan Danmark Naturen er formentlig danskernes absolut største ferie- og fritidsattraktion. • Brugen af naturen i den sociale indsats. Forskning REGERINGEN VIL har dokumenteret, at naturen kan bidrage til, at • lancere Danmarks første, nationale friluftspolitik personer med fysisk eller psykisk sygdom eller på anden måde har det svært, kan få det bedre i naturen. Derfor sættes fokus på at udvikle de muligheder, naturen kan give disse mennesker. Naturplan Danmark 43 19 NATUREN SKAL IND I HAVERNE 20 CYKELRUTER SKAL BINDE For at engagere og skabe medejerskab til naturen DANMARK SAMMEN hos eksempelvis de mange sommerhusejere, som Danskerne skal have nem og sikker adgang til de ønsker at bidrage til at skabe natur, vil regeringen vigtigste naturområder, for danskerne er glade for igangsætte en kampagne i samarbejde med fore- at cykle både i dagligdagen og i ferier. Cyklen er også ninger af sommerhusejere og Haveselskabet med en vigtig transportform for udenlandske turister, inspiration og gode råd til at lade naturen flytte ind når de er på ferie i Danmark. på sommerhusgrunden. Et net af cykelruter med udgangspunkt i de eksiste- Særligt sommerhushaver vurderes at have et rende nationale cykelruter, som fører gennem Grønt potentiale i forhold til at få mere biodiversitet, og Danmarkskort, vil gøre det mere attraktivt at holde rødlistearten gulirisk lever for eksempel i sommer- ferie i Danmark. Det vil også kunne understøtte husområder, hvor der også er både høj tæthed og skolernes brug af naturen og bidrage til en aktiv høj diversitet af mange andre fuglearter. og sund hverdag for danskerne. REGERINGEN VIL REGERINGEN VIL • afsætte 2 mio. kr. til en formidlingsindsats med • understøtte at der etableres et nationalt net af inspiration og gode råd til at lade naturen flytte ind naturcykelruter, der løber langs og igennem Grønt på sommerhusgrunden Danmarkskort. Der er afsat 2 mio. kr. til formålet. Projektet søges gennemført i samarbejde med forskellige fonde 44 Naturplan Danmark 21 DER SKAL VÆRE FLERE FRIVILLIGE REGERINGEN VIL I NATUREN • videreføre puljen Grønne Partnerskaber og justere Regeringen offentliggjorde i 2013 et nyt charter for formålet til at støtte den frivillige indsats og socialt samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. udsattes gavn af naturen med 10 mio. kr. Bag charteret står blandt andet regeringen, frivillige • give frivillige flere muligheder på statsejede arealer foreninger og organisationer, kommuner og regioner. hos Naturstyrelsen, Forsvarsministeriet og Ministeriet Chartret skal danne grobund for nye partnerskaber for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor arealerne vil og samarbejder mellem frivillige organisationer og kunne åbnes under hensyn til andre brugere, drifts- offentlige institutioner rundt omkring i Danmark. hensyn og sikkerhed for, at frivillige kan være med til at pleje naturen eller være med til at formidle den Frivillige i naturen gør allerede i dag meget for naturen • inddrage frivillige i at være med til at skabe et bedre og for andre mennesker. Det kan være frivilligt grundlag for offentlige myndigheders forvaltning af arbejde i en naturcafé eller på et naturcenter. Det kan naturområder, fx som led i naturovervågning. også være ved at være en del af et høsletlaug, over- vågning af fugle eller bekæmpelse af invasive arter. Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings- forening, DOF, Friluftsrådet og danske kommuner har på baggrund af charteret indgået aftaler med frivillige på Naturstyrelsens arealer – for eksempel i Store Lyngby Skov i Nordsjælland. Naturplan Danmark 45 Et net af cykelruter, som fører gennem et Grønt Danmarkskort, vil gøre det mere attraktivt at holde ferie i Danmark. 46 Naturplan Danmark 22 ALLE SKAL HAVE MULIGHED FOR I processen med en friluftspolitik er der sat to sociale AT BRUGE NATUREN initiativer i gang. Det ene fokuserer på at inkludere Alle grupper i samfundet skal have mulighed for at utilpassede unge ved, at de får en hverdag i naturen. bruge naturen og få glæde af den – også samfundets Det andet går ud på at forbedre mulighederne for fri- udsatte grupper. luftsliv blandt socialt udsatte børn og deres familier. Den kommende, nationale friluftspolitik lægger vægt REGERINGEN VIL på, at vi i Danmark har let adgang til friluftsliv, og at • iværksætte en tilskudsrunde på 5 mio. kr. til flere naturen kan bruges som social løftestang, der skaber og bedre muligheder for natur- og friluftsoplevelser, engagement og fællesskab, gør os klogere og giver herunder også til, at de svageste i samfundet i højere mulighed for bedre sundhed og livskvalitet. grad også får glæde af naturen Naturplan Danmark 47 Alle grupper i samfundet skal have mulighed for at bruge naturen og få glæde af den - også samfundets udsatte grupper. 48 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 49

4. Naturpolitik - også en international opgave Ifølge verdens fødevareorganisation (FAO) er 40 pct. Derudover har EU vedtaget en biodiversitetsstrategi, af verdens økonomi baseret på direkte eller indirekte der gælder for perioden 2011-2020. Strategien slår adgang til biodiversitet, økosystemer og de goder, fast, at tabet af biodiversitet og dermed biodiversi- som naturen giver os. I Danmark lever vi bl.a. af vores tetens fordele (såkaldte økosystemtjenester) har landbrugs- og fiskeriressourcer. Verdens fattigste er konsekvenser for miljøet, økonomien og samfundet i højere grad afhængige af naturens ressourcer til som helhed. Sammen med klimaforandringerne er fødevarer, medicin og brændsel. dette den største udfordring for miljøet verden over. EU har sat sig som mål at standse tabet af biodiver- Naturen kender ingen grænser, og det gør konse- sitet og forringelsen af økosystemtjenester inden kvenserne af naturens ødelæggelse heller ikke. 2020 og at genskabe dem i størst muligt omfang samt Regeringen arbejder derfor også med visioner og mål, at øge indsatsen mod tab af biodiversitet i andre dele der rækker ud over Danmarks grænser. Danmark har af verden. både i EU og FN tilsluttet sig en vision for 2050 om at beskytte og genoprette natur og biodiversitet, skabe Det skal bl.a. ske ved at fremme udvikling af grøn trivsel og mulighed for velstand for jorden befolkning infrastruktur, genetablere økosystemer og ved at og gøre vores fælles klode mere modstandsdygtig styrke bæredygtigheden i landbruget, skovrejsning over for forandringer. og fiskeri med henblik på bidrag til at bevare og øge biodiversitet. Naturpolitik i EU Først og fremmest arbejder regeringen aktivt med I EU er der for nyligt opnået enighed om en regulering at udvikle og gennemføre naturpolitik sammen med af invasive arter, som indebærer, at der på europæisk de øvrige EU-lande, og der er efterhånden udviklet niveau gøres en fælles indsats mod en af de trusler, omfattende lovgivning på området. Helt centralt står der truer artsrigdommen i dansk natur og på det habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som europæiske kontinent i øvrigt. bidrager til at sikre en ensartet naturbeskyttelse i EU. EU’s 2020-mål for biodiversiteten hviler på en Formålet med de to direktiver er at sikre bevaring erkendelse af, at biodiversitet ud over sin iboende og fremgang for truede og sjældne dyr og planter i værdi og de leverede tjenester også har en betydelig medlemslandene. De to naturdirektiver udgør økonomisk værdi, som sjældent afspejles på markedet. sammen med vandrammedirektivet og direktivet Der er i 2014 igangsat et projekt, som både skal kort- vedrørende miljøvurdering af planer og projekter lægge den danske natur samt starte processen med samt direktivet om strategiske miljøvurderinger at vurdere dens tilstand og økonomiske værdi. Med den centrale ramme for naturindsatsen i de enkelte projektet følger Danmark op på EU’s biodiversitets- EU-medlemslande. strategi, som anbefaler, at medlemslandene udarbejder en kortlægning, vurdering og værdisætning af med- lemslandenes natur inden 2020. Naturens tjenester 50 Naturplan Danmark FN’s biodiversitetskonvention har tre overordnede formål

1. Bevarelse af den biologiske mangfoldighed på gen-, arts- og økosystemniveau.

2. Sikring af bæredygtig udnyttelse af ressourcer.

3. Etablering af en retfærdig udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer. til samfundet skal derfor kortlægges systematisk og (Aichi-mål) for at standse tilbagegangen af bio- på sigt værdisættes, så de fremover kan medtænkes diversiteten og dens økosystemer inden 2020. i planlægning, økonomiske beregninger og nationale Danmark arbejder med Aichi-målene gennem EU’s regnskaber. biodiversitetsstrategi. Regeringen har igangsat et arbejde med et grønt En af de primære udfordringer indenfor Biodiver- nationalregnskab, hvor mulighederne for at indarbejde sitetskonventionen er at mobilisere ressourcer til økosystemtjenester på biodiversitetsområdet ulandenes indsats for at bevare biodiversitet. Et samtidigt afdækkes. Der er allerede gennemført et foreløbigt mål, som Danmark og EU har tilsluttet sig, pilotstudie med fokus på økosystemtjenester i relation er at fordoble ressourcestrømmen til ulandenes til vandressourcer og virkemiddelberegningerne til biodiversitetsindsats inden 2015 og fastholde dette regeringens klimplan dokumenterede fx skovøkosy- niveau til og med 2020. Fordoblingen skal måles i stemers værdi og potentiale til at mindske klimafor- forhold til et gennemsnit af, hvad parterne har leveret andringerne. Der vil fremover blive arbejdet videre med af ressourcer i perioden 2006-2010. mulighederne for at inkludere yderligere økosystem- tjenester for eksempel relateret til skov og landbrug. For Danmarks vedkommende var bistandsmidler til direkte eller indirekte understøttelse af en bære- Regeringen arbejder med en kortlægning af økosy- dygtig udnyttelse af naturressourcerne og bevarelse stemer og deres tjenester og har offentliggjort en af biodiversitet i gennemsnit 2,4 mia. kr. per år for pjece om friluftslivets bidrag til samfundsøkonomien. årene 2006-2012. Regeringen har i sin udviklings- strategi besluttet at fastholde niveauet for bistand. Den globale beskyttelse af biodiversitet Den operationelle ramme for det globale samarbejde At skaffe flere ressourcer til den globale indsats om bevarelse af natur og biodiversitet er FN-konven- handler ikke kun om bistand fra ilande til ulande. Det tionen om biologisk mangfoldighed (Biodiversitets- handler også om at finde nye veje til at øge fokus på konventionen), som i dag er tiltrådt af stort set alle biodiversitet og finde nye muligheder for at finansiere verdens lande. Konventionen har tre overordnede mål: naturprojekter.

1. Bevarelse af den biologiske mangfoldighed på Den såkaldte Nagoya-protokol, der træder i kraft gen-, arts- og økosystemniveau. i oktober 2014, indeholder regler om, at firmaer,

2. Sikring af bæredygtig udnyttelse af ressourcer. der henter genetiske ressourcer til forskning eller

3. Etablering af en retfærdig udbyttedeling ved produktionen i udviklingslande, først skal have udnyttelsen af genetiske ressourcer. ulandenes accept og indgå aftaler om udbyttedeling. I 2010 blev der vedtaget en ny global strategisk plan for natur og biodiversitet samt 20 internationale mål Naturplan Danmark 51 Denne tætte sammenhæng er baggrund for, at SAMMENHÆNG MELLEM BIODIVERSITET bevarelse af biodiversitet er et af de emner, der ind- OG KLIMAFORANDRINGER går i de forhandlinger, der finder sted i FN-regi om, Biodiversiteten leverer et vigtigt bidrag til at bekæmpelsen af klimaforandringer og bidrager til klimatilpasninger. hvordan de globale bæredygtighedsmål skal se ud For eksempel tilbageholder skove og tørvemoser store efter 2015, når de nuværende udviklingsmål udløber. mængder CO2, ligesom søer og andre naturområder kan tilbageholde store mængder vand og således mindske problemer med oversvømmelser efter voldsomme Regeringen arbejder i FN-regi for, at post-2015 dags- regnskyl. ordenen skal sikre en stærkere global beskyttelse af natur og miljø og have fokus på jordens bæreevne For at standse tab af biodiversitet er det samtidig væsentligt at undgå for voldsomme klimaforandringer, herunder bæredygtig udnyttelse af verdens natur- fordi naturen har svært ved at tilpasse sig ændrede vilkår ressourcer som forudsætning for fortsat udvikling. i det tempo og den størrelsesorden, som forskerne forudser på klimaområdet. For eksempel anslår forskere, at 30 procent af jordens pattedyrarter kan være forsvundet i år REGERINGEN VIL 2050, og at op til 70 procent af alle klodens arter risikerer • følge op på EU’s biodiversitetsstrategi - gennem at forsvinde ved en temperaturstigning på mere end 3,5 indsatserne i Naturplan Danmark og ved at sikre grader. national implementering af EU’s forordning om IPCC (Intergovermental Panel on Climate Change) udgav invasive arter i foråret 2014 2. del af sin 5. hovedrapport. I delrapporten • deltage aktivt i forhandlingerne under Bio- understreger IPCC yderligere, at klimaforandringer påvirker en bred vifte af flora og fauna. Klimaforandringerne diversitetskonventionen om mobilisering af vil med stor sandsynlighed ændre levesteder og arter med ressourcer lokal udryddelse og en ændring i arternes udbredelse • sætte fokus på at integrere naturbeskyttelse og til følge. Introduktion og spredning af invasive arter vil sandsynligvis øges i takt med klimaforandringerne. biodiversitet i klimaindsatsen og i udviklingsplaner Regeringen har fokus på synergier mellem indsatser og politikker nationalt såvel som internationalt på klimaområdet og beskyttelse af biodiversitet. • arbejde for at bevarelse af biodiversitet og natur- ressourcer afspejles i FN’s bæredygtighedsmål efter 2015 Biodiversitet og bæredygtig udvikling • også fremadrettet yde en aktiv indsats for Indsatsen for at bevare biodiversitet og økosystemer gennemførsel af Nagoya-protokol om genetiske har stor betydning for bekæmpelse af fattigdom i ressourcer og udbyttedeling og sikre en hurtig og udviklingslande. Økosystemer som for eksempel effektiv national implementering af reglerne skove udgør mange steder på kloden livsgrundlaget for store befolkningsgrupper, og bevarelse af skov- områder sikrer ikke bare fødegrundlag, men også adgang til vand og beskyttelse mod blandt andet jorderosion og oversvømmelser. 52 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 53

5. Opfølgning og udmøntning af indsatserne UDMØNTNING AF NATURPLAN DANMARK – I 2020 vil det i både EU- og FN-regi blive vurderet, VORES FÆLLES NATUR i hvilket omfang målet om at standse tabet af bio- De tre indsatsområder i Naturplan Danmark sætter diversitet inden 2020 er nået. EU-Kommissionen retning for en målrettet naturpolitisk indsats. vil desuden i 2015 foretage en midtvejsevaluering Regeringen vil understøtte medejerskab og engage- af, hvor langt EU er kommet i forhold til at opfylde ment i de konkrete indsatser, der skal udmønte målene i EU’s biodiversitetsstrategi. Naturplan Danmark. Regeringen vil frem mod 2020 have fokus på indsatser, der understøtter målet om Danmark vil frem mod 2020 i en række sammen- at standse tabet af biodiversitet. hænge både nationalt, på EU-plan og globalt bidrage til en evaluering af status for naturtilstanden i Regeringen har fokus på at inddrage borgerne og Danmark og dermed for status i f.t. at nå målet om organisationer i realiseringen af naturpolitikken at standse tabet af biodiversitet inden 2020: og indgå partnerskaber med bl.a. kommunerne. Til at måle status for opfølgning på 2020-målet OVERVÅGNING OG EVALUERING arbejdes med indikatorer både i Danmark, på EU- Biodiversiteten og naturkvaliteten er kompleks og plan og globalt. konstant i udvikling. I nogle tilfælde vil det være uundgåeligt, at vilde dyr og planter uddør, og nye REGERINGEN VIL arter kommer også til. Det er konsekvensen af klima- • sikre, at den samlede natur- og miljøovervågning forandringerne. Der findes altså ikke en enkeltstående fortsat bidrager til et overblik over udviklingen i parameter, der kan måles på for at give svar på naturen og biodiversiteten. På den måde kan det naturens tilstand. fastslås, om det overordnede mål om at standse tabet biodiversitet inden 2020 nås Regeringen har forpligtet sig til at standse tabet af biodiversitet inden 2020 både som medlem af EU og som part i FN’s Biodiversitetskonvention. Danmark indrapporterer løbende status for sit arbejde med målsætningerne til såvel EU som til biodiversitets- konventionens sekretariat under FN. Senest har Danmark i april 2014 indsendt den såkaldte 5. lande- rapport, som giver et overblik over biodiversitets- tilstanden i Danmark, til biodiversitetskonventionens sekretariat. Endvidere vil natur- og miljøtilstands- rapporten 2014 blive offentliggjort inden udgangen af 2014. Rapporten giver hvert fjerde år en samlet analyse af naturens og miljøets tilstand og udvikling. 54 Naturplan Danmark OVERSIGT OVER KILDER, SOM MÅLER STATUS FOR NATURTILSTANDEN 2014: ”Natur og Miljø 2014” (Natur- og miljøtilstandsrapporten) 2015: EU-Kommissionens midtvejsevaluering af status for EU’s opfyldelse af EU’s biodiversitetsstrategi 2016: Rapportering af vandområdeplaner efter vandrammedirektivet 2018: 6. landerapport (afrapportering til biodiversitetskonventionens sekretariat) 2018: Natur- og Miljøtilstandsrapporten 2020: Rapportering om arter og naturtyper efter naturdirektiverne 2020: EU-Kommissionens evaluering af gennemførelsen af EU’s biodiversitetsstrategi 2020: FN’s evaluering af den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, herunder de 20 Aichi-mål Derudover gennemføres løbende overvågning af natur og vand (NOVANA). FAKTA OM INDIKATORER – EVALUERING AF 2020-MÅL I EU OG GLOBALT Til brug for evalueringen af EU’s tidligere biodiversitetsstrategi i 2010, blev der i EU-regi udviklet 26 ramme-indikatorer, de såkaldte SEBI-indikatorer. Medlemsstaterne har haft mulighed for at anvende og videreudvikle disse indikatorer. Danmark har løbende arbejdet med disse indikatorer, så der nu findes 27 danske indikatorer. Kommissionen er i regi af Det Europæiske Miljøagentur ved at opdatere SEBI-indikatorerne målrettet EU´s 2020 mål. Indikatorerne skal bidrage til målingen af, hvordan medlemsstaterne og EU samlet set lever op til de politiske målsætninger i EU’s 2020 biodiversitetsstrategi. Også på globalt plan arbejdes der med indikatorer i regi af et partnerskab om biodiversitetsindikatorer nedsat af parterne til biodiversitetskonventionen. De globale indikatorer skal bl.a. indgå i arbejdet med at måle status for at nå de 20 Aichi-mål. Det Europæiske Miljøagentur indgår som en af de centrale parter. Naturplan Danmark 55 56 Naturplan Danmark Naturplan Danmark 57

6. Status for den danske natur I de seneste årtier er der gjort en stor indsats for at Disse arter er derfor opført på den nationale rødliste sikre en rig og mangfoldig natur i Danmark. Ind- over akut truede, sårbare eller sjældne arter. De satsen viser heldigvis resultater, selvom det kan tage primære årsager til de truede arters problemer både årtier, før vi kan se alle effekterne af indsatserne. Et globalt og i Danmark er, at levestederne forringes af godt eksempel er genslyngningen af Skjern Å, der tilgroning, næringsbelastning, forstyrrelser, har givet vildlaksen adgang til nye gydebanker og opsplitning og dræning. en lang række eng- og vandfugle nye yngle- og fødesøgningsområder. Tilbagegangen i naturens Naturen i landbrugslandet – den lysåbne mangfoldighed er bremset for nogle naturtypers og natur – er under pres arters vedkommende, og der er positive tendenser at For rigelige mængder af luftbårne næringsstoffer, spore for eksempelvis for vandløb, de fleste rovfugle intensiveret arealanvendelse, mangel på naturpleje, og odder. for lidt plads og vand og for lidt sammenhæng i naturen efterlader små og sårbare naturpletter, der Det betyder imidlertid ikke, at målene er nået. Den ikke kan modstå ydre pres, for eksempel fra forurening seneste indrapportering til EU om tilstanden i den fra naboarealer. Blandt andet derfor er en række af de danske natur viser, at kun 4 ud af 34 naturtyper i dyre- og plantearter, som tidligere var almindelige i det åbne land (fx heder, overdrev og strandenge) er landbrugslandet, blevet mere sjældne. Det er især de vurderet i god (såkaldt ”gunstig”) tilstand. Der er såkaldte specialister, der er pressede. Det vil sige derfor fortsat brug for en stor, samlet og målrettet arter, som stiller særlige krav til deres levesteder - indsats, der kan sikre levedygtige bestande af herunder en række insekt- og plantearter. Men også plante- og dyrearter og varierede og robuste almindeligt kendte arter som hare, vibe og agerhøne naturområder. har oplevet et fald. Bakker og overdrev med orkideer gror mange steder til med brændenælder og krat som Truede arter følge af for mange næringsstoffer og mangel på pleje. Naturen er dynamisk, og over tid vil nogle arter Også mere udbredte naturtyper og levesteder i moser forsvinde, mens andre kommer til. I de senere år er og enge er truede. En fortsat intensivering af land- der sket en tilvækst i forekomsten af flere rovfugle- bruget med større marker, fjernelse af levende hegn arter og eksempelvis traner, mens der kan spores et og opdyrkning af småbiotoper har medført, at land- fald hos nogle af de fuglearter, der er tilknyttet brugslandet er blevet endnu mere ensformigt, og at landbrugslandet. levevilkårene for flere arter forringes yderligere. Der findes cirka 32.000 dyre-, plante og svampearter i Danmark. 8.169 af dem er i perioden 2003-2010 blevet undersøgt for, om de har sunde bestande. 1.526 vurderes i fare for at forsvinde fra den danske natur. 58 Naturplan Danmark Indsatsen for at sikre en rig og mangfoldig natur i Danmark viser resultater, selvom det kan tage årtier, før vi kan se alle effekterne. Gamle skove huser mange af de truede et fald i biodiversiteten i de danske havområder. Selv og sjældne arter om der senest er sket en svag øgning i mangfoldig- Intensiv skovdrift, herunder konvertering til nåle- heden af dyr i visse dele af de danske havområder, skov og dræning, har igennem de sidste hundrede er der stadig brug for at gøre en målrettet indsats for år betydet tab af levesteder og arter i skovene. Det at forbedre miljøtilstanden og dermed biodiversiteten. skyldes mangel på lysåbne naturtyper, som sammen med store, gamle træer og dødt ved i skovbunden Klimaforandringer giver nye udfordringer er af afgørende betydning for mange arter. Gamle De igangværende og kommende klimaforandringer løvskove har en meget rig og mangfoldig natur og vil forstærke nogle af de problemer for biodiversiteten, huser mange af de truede og sjældne arter som for som menneskelige aktiviteter allerede har betydet. eksempel svampe, insekter, larver og mosser. Åbne Vi får et varmere klima og flere markante vejrfæno- lysninger i skovene med læ og sol er levesteder for mener i form af blandt andet voldsomme regnskyl, mange sommerfugle. og dyr og planter vil få øget behov for at sprede sig i landskabet. Forbedring af artsdiversiteten i vandløb og søer Også mange af de danske søer og vandløb har fra Vi vil også opleve, at dyr fra Sydeuropa trækker naturens side en rig flora og fauna. Vandløb og søer nordpå. Nogle af de nye arter kan være invasive og forurenes af spildevand og tilførsel af næringsstoffer derved udkonkurrere oprindelige plante- og og lider under tidligere tiders afvandinger, udret- dyrearter. ninger og opstemninger. Men i de seneste år ses der tydelige forbedringer af artsdiversiteten i vandløb. Strandenge vil blive oversvømmet på grund af Naturforbedrende tiltag, som vandløbsrestaureringer havstandsstigningen, og andre naturtyper vil blive samt genopretninger af vådområder og søer, har påvirket af hævet grundvandsstand og oversvøm- betydet en generel forbedring af vandløbenes melser ved ekstremregn. For at reducere klimafor- biodiversitet og vandkvalitet. andringernes pres på naturen og tabet af plante- og dyrearter er der brug for integreret planlægning, og Havets natur er under pres de naturlige muligheder for at naturen kan tilpasse En række menneskelige aktiviteter påvirker havets sig, skal udbygges. natur. De vigtigste faktorer er belastning med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt fiskeri, særligt påvirkningen af havbunden ved fiskeri med bundslæbende redskaber. Derudover påvirkes havets natur af f.eks. råstofindvinding, anlæg på havet og marint affald. Vi har gennem en lang årrække oplevet Naturplan Danmark 59 For bare 30 år siden var odderen næsten udryddet i Danmark. I I de sidste tyve år er det gået frem for hovedparten af de truede dag findes den i hele Jylland, og meget tyder på, at den også er og rødlistede skovfugle. Det skyldes formentlig den væsentlige ved at genetablere sig på Fyn og Sjælland. Odderen er en af de indsats for at gøre skovene og skovdrift mere naturvenlig og arter, som gennem aktiv og målrettet naturforvaltning har fået samtidig fokus på at lave konkrete indsatser for eksempel forbedrede levevilkår i Danmark. opsætning af redekasser og beskyttelse af yngleområder. 60 Naturplan Danmark Bilag 1: Delmål i EU’s biodiversitetsstrategi EU-Kommissionen vedtog i 2011 Strategimeddelelse Delmål 3 for biodiversitet (EU’s biodiversitetsstrategi 2011- Øge landbrugets og skovbrugets bidrag 2020), som efterfølgende er støttet af Rådet og EU- til bevarelse og forøgelse af biodiversiteten Parlamentet. EU’s strategi består af en vision for Landbrug: Frem til 2020 sørge for, at mest muligt biodiversiteten i 2050 og et overordnet mål om at landbrugsareal, herunder græsningsarealer, agerjord standse tabet af biodiversitet i 2020. Strategien og permanente afgrøder omfattes af biodiversitets- opstiller endvidere seks delmål med tilknyttede relaterede foranstaltninger under den fælles land- konkrete handlinger. brugspolitik, så bibeholdelsen af biodiversiteten sikres, og der sker en mærkbar forbedring i bevarelses- DE SEKS DELMÅL I EU’S status for arter og levesteder, der er afhængige af eller BIODIVERSITETSSTRATEGI påvirkes af landbrug, og i leveringen af økosystem- tjenester sammenholdt med EU’s 2010-references- Delmål 1 cenarie, og således bidrage til en bæredygtig Fuldstændig gennemførsel af direktiverne forvaltning. om fugle og levesteder Standse statusforringelsen for alle arter og levesteder, 3B) Skove: der er omfattet af EU-naturlovgivning og realisere en Senest i 2020 at have skovforvaltningsplaner eller mærkbar og målelig forbedring i deres status, således lignende instrumenter på linje med principperne at der i forhold til de nuværende vurderinger i 2020 for bæredygtig skovforvaltning på plads for alle skove, vil være: i) 100 procent flere levestedsvurderinger og som er offentligt ejede og for skovområder over en 50 procent flere artsvurderinger i medfør af habitat- vis størrelse (fastlægges af medlemsstaterne eller direktivet, der opviser en forbedret bevarelsesstatus, regionerne og meddeles i deres planer for udvikling og ii) 50 procent flere artsvurderinger i medfør af af landdistrikterne), som modtager støtte under direktivet om fugle, der opviser en sikker eller EU-politikken for udvikling af landdistrikter, så der forbedret status. sker en mærkbar forbedring(*) i bevarelsestilstanden for arter og levesteder, der er afhængige af eller påvirkes Delmål 2 af skovbrug, og leveringen af økosystemtjenester Bibeholde og retablere økosystemer og sammenholdt med EU’s 2010-referencescenarie. økosystemtjenester Frem til 2020 fastholde og forbedre økosystemer og økosystemtjenester ved at etablere grøn infrastruktur og retablere mindst 15 pct.af de skadede økosystemer. Naturplan Danmark 61 Delmål 4 Sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne Nå det maksimale bæredygtige fangstniveau senest i 2015. Nå en alders- og størrelsesfordeling for popula- tionen, der er kendetegnende for en sund bestand, ved hjælp af en fiskeriforvaltning uden nogen væsentlige negative virkninger på andre bestande, arter og økosystemer med sigte på at nå en god miljøstatus senest i 2020, jf. kravene i havstrategidirektivet. Delmål 5 Bekæmpe invasive fremmede arter Senest i 2020 er invasive fremmede arter og deres migrationsruter identificeret og prioriteret; prioriterede arter kontrolleres eller udryddes, og migrationsruterne forvaltes for at forebygge indtrængen og etablering af nye invasive fremmede arter. Delmål 6 Medvirke til at forhindre tab af biodiversitet globalt Frem til 2020 øge EU’s indsats for at modvirke biodiversitetstab på globalt niveau. 62 Naturplan Danmark Bilag 2: Aichi-målene Parterne til Biodiversitetskonventionen vedtog på det Delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder 10. partsmøde i oktober 2010 den strategiske plan for herunder skove som minimum halveret og hvor biodiversitet 2011-2010. Planen indeholder fem over- muligt bragt tæt på nul og degradering og ordnede strategiske mål og 20 delmål - de såkaldte fragmentering er betydeligt reduceret. Aichi-mål. Delmål 6: I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse DE 20 AICHI-DELMÅL dyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gennem økosystembaserede metoder, så Delmål 1: Senest i 2020 er befolkningen bekendt med overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og mål- de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed, sætninger er på plads for alle forringede arter, fiskeri og de skridt de kan tage for at beskytte og udnytte har ingen betydende negativ effekt på truede arter og biodiversitet bæredygtigt. sårbare økosystemer, og fiskeriets effekt på bestande, arter og økosystemer er inden for sikre økologiske Delmål 2: Senest i 2020 er værdien af biologisk mang- grænser. foldighed integreret i nationale og lokale udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og planlægnings- Delmål 7: I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug processer og er på passende vis under indarbejdelse og akvakultur forvaltet bæredygtigt, så beskyttelse i de nationale regnskaber og rapporteringssystemer. af biologisk mangfoldighed sikres. Delmål 3: Senest i 2020 er incitamenter og støtteord- Delmål 8: I 2020 er forurening, herunder også over- ninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed skud af næringsstoffer, bragt til niveauer der ikke elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at er skadelige for økosystemfunktioner og biologisk minimere eller undgå negative effekter, og positive mangfoldighed. incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet er udviklet og anvendt i overensstemmelse Delmål 9: I 2020 er invasive arter og deres sprednings- og harmoni med Biodiversitetskonventionen og veje identificerede og prioriterede, prioriterede arter andre relevante internationale forpligtelser under er under kontrol eller udryddet, og indsatser for for- hensyn til nationale socio-økonomiske tilstande. valtning af spredningsveje er på plads med henblik på at forebygge invasive arters introduktion og Delmål 4: Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv etablering. og interessenter på alle niveauer taget skridt til at opnå eller har implementeret planer for bæredygtig Delmål 10: I 2015 er de forskellige typer pres fra produktion og forbrug og holdt effekterne af forbrug menneskelige aktiviteter på koralrev, og andre af naturressourcer godt inden for de økologiske sårbare økosystemer påvirket af klimaforandring grænser. eller havforsuring minimeret med henblik på at bevare deres integritet og funktioner. Naturplan Danmark 63 Delmål 11: I 2020 er mindst 17 procent af landarealet Delmål 16: I 2015 er Nagoya-protokollen om adgang inklusive ferskvandsområder samt 10 procent af til genetiske ressourcer og ligelig fordeling af havarealet og kystområderne, især områder som udbyttet derfra trådt i kraft og operationel i overens- er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og stemmelse med national lovgivning. økosystemtjenester, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og Delmål 17: I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget velforbundne systemer af beskyttede områder og som politisk instrument og påbegyndt implemen- andre effektive områdebaserede foranstaltninger. tering af en effektiv, participatorisk og opdateret De er integrerede i bredere hav- og landskaber. biodiversitetsstrategi og handlingsplan. Delmål 12: I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter Delmål 18: I 2020 er oprindelige folks og lokale forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for samfunds traditionelle viden, opdagelser og metoder arter med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt. til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk mangfoldighed og deres traditionelle udnyttelse af Delmål 13: I 2020 er den genetiske mangfoldighed hos biologiske ressourcer respekteret i overensstemmelse de dyrkede planter og hos husdyr og deres vildt- med national lovgivning og relevante internationale levende slægtninge, herunder hos socio-økonomisk forpligtelser, og fuldt integreret og reflekteret i og kulturelt værdifulde arter, bevaret, og strategier implementeringen af konventionen med fuldstændig for minimering af genetisk erosion og beskyttelse af og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokale deres genetiske variation er udviklet og implementeret. samfund på alle relevante niveauer. Delmål 14: I 2020 er økosystemer som yder grund- Delmål 19: I 2020 er den videnbase og de teknologier, læggende tjenester herunder tjenester relateret til der relaterer sig til biologisk mangfoldighed, værdien vand, og bidrager til sundhed, levebrød og trivsel, af biologisk mangfoldighed, funktioner, status og genoprettet og beskyttet under hensyntagen til trends, og konsekvenserne af biodiversitetstab, kvinder, oprindelige og lokale samfund samt fattige forbedret, fordelt bredt, overført og anvendt. og sårbare mennesker Delmål 20: Senest i 2020 skal mobiliseringen af Delmål 15: I 2020 er økosystemernes robusthed finansielle ressourcer fra alle kilder og i overens- og bidraget fra biodiversitet til kulstoflagring øget stemmelse med den konsoliderede og besluttede gennem bevaring og genopretning, der indbefatter proces i strategien om ressourcemobilisering øges genopretning af mindst 15 procent af de forringede væsentligt fra det nuværende niveau for effektivt at økosystemer, og bidrager derved til minimering af implementere den strategiske plan for 2011-2020. klimaforandringerne og til klimatilpasning samt Dette mål vil blive genstand for ændringer afhængig bekæmpelse af ørkenspredning. af vurderinger af ressourcebehovet, som skal udvikles og rapporteres af parterne. 64 Naturplan Danmark Bilag 3: Naturplan Danmarks bidrag til de seks mål i EU’s Biodiversitets- strategi og de 20 globale Aichi-mål INDSATSOMRÅDER OG INDSATSER I NATURPLAN DANMARK EU 2020 CBD AICHI Vores fælles natur: Mere plads og bedre sammenhæng Strategisk ramme- Udpegning af Et Grønt Danmarkskort 1, 2 1, 5, 11, 14, 15 Indsats 1 Nyt biodiversitetskort skal sikre bedre naturplanlægning 1, 2 1, 5, 11, 12, 15, 19 Indsats 2 Etablering af Den Danske Naturfond 1, 2 1, 5, 15 Indsats 3 Naturplaner skal skabe bedre og mere sammenhængende natur 1, 2, 3 5, 11, 12, 15 Indsats 4 Vi skal have flere skove i Danmark 2 15 Indsats 5 To store naturprojekter skal skabe bedre natur og klimasikring 1, 2, 3 5, 11, 12, 15 Indsats 6 Et renere vandmiljø 2, 3 8, 11, 14 Indsats 7 Ny natur til gavn for biodiversitet og klima 2, 3 7, 8, 11, 15 Indsats 8 Nationalparker skal fortsat være fyrtårne for naturen 2 1 Indsats 9 Det skal være attraktivt for landmænd at pleje naturen 3 3, 7, 5, 12 Indsats 10 Mere og bedre sammenhængende natur på havet 1, 2, 4 3, 5, 7, 12 Indsats 11 Stenrev skal berige havets natur 1, 4 12 Vores fælles natur: Styrket indsats for vilde dyr og planter Indsats 12 Vi skal beskytte værdifulde naturområder bedre 1, 2, 3 5, 7, 8, 12 Indsats 13 Effektiv og målrettet indsats for vores vilde dyr og planter 1, 2 12 Indsats 14 De mest truede arter skal have en hjælpende hånd 1, 2 12 Indsats 15 Indsatsen mod invasive arter skal forstærkes 5 9 Indsats 16 Et nyt nationalt skovprogram skal styrke skovenes biodiversitet 1, 2, 3 5, 7, 11, 12 Indsats 17 Der skal være bedre biodiversitet i statens skovene 1, 2, 3 1, 5, 7, 11, 12 Vores fælles natur: Bedre muligheder for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv Indsats 18 Danmarks første nationale friluftspolitik Indsats 19 Naturen skal ind i haverne 1 Indsats 20 Cykelruter skal binde Danmark sammen Indsats 21 Der skal være flere frivillige i naturen 1 Indsats 22 Alle skal have mulighed for at bruge naturen Naturplan Danmark Vores fælles natur 2014/15 : 2 Miljøministeriet, Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK-2100 København Ø Tlf. : 72 54 30 00 E-mail: info@mim.dk ISBN 978-87-7091-628-8 Elektronisk publikation 978-87-7091-634-9 Design af indhold Etcetera Design, Nina Kampmann Design af omslag e-Types Daily Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Oplag 500 stk. Foto Forside: Jakob Dall/Scanpix Colourbox: side 21, 27, 31, 36, 37, 39 og 59 Jeroen vand der Kooij: side 18, 32 og 34 Poul Bjergager Christensen: side 12 Ole Bandholm Foto: side 2 Ole Malling: side 4, 38 og 51 Sagnlandet Lejre: side 26, 43, 44, 54 og 55. Svend Berggren: side 6, 7, 8, 10, 11, 14, 15, 16, 29, 40, 42, 46, 47, 48, 52 og 56 Søren Grøntved Christiansen: side 45 Web Publikationen kan hentes på nst.dk/naturplandk Publikationen kan bestilles hos info@mim.dk 54 1T 57 RY K S A G 4